Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 154
Offentligt
1515570_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 154 stillet af udvalget den 23. marts
2015 efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren overveje at indføre en regulering af gebyret, der tages for
benyttelse af Betalingsservice?
Svar:
Jeg kan oplyse, at jeg i næste folketingssamling har planer om at fremsæt-
te et lovforslag, som medfører, at såkaldte direkte debiteringsprodukter
som Betalingsservice i en 3 årig periode vil være underlagt betalingstje-
nestelovens § 79.
Det følger af betalingstjenestelovens § 79, at der ved fastsættelse af geby-
rer og lignende i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktio-
ner, ikke må anvendes urimelige priser og avancer. Ved urimelige priser
og avancer forstås ifølge bestemmelsen priser og avancer, der er højere,
end hvad der ville være tilfældet under en effektiv konkurrence.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med betalingstjenestelo-
vens § 79 og har dermed mulighed for – af egen drift eller på baggrund af
en klage – at gribe ind over for urimelige gebyrer, herunder pålægge en
virksomhed at nedsætte sine gebyrer.
Med udvidelsen af betalingstjenesteloven sidestilles produkter som Beta-
lingsservice med betalingskort, og udvidelsen vil bidrage til at sikre, at
der ikke anvendes urimelige priser og avancer for direkte debiteringspro-
dukter.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk