Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 168
Offentligt
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
28. april 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 21. april 2015, efter ønske fra Kulturudvalget, stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 11 til L168, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 21. april 2015 fra Patientdataforeningen,
jf. L 168 - bilag 14.
Svar:
Patientdataforeningen har i brev af 21. april til Kulturudvalget stillet følgende
spørgsmål til forslag til lov om ændring af arkivloven (L168):
Er loven et forsøg på at klargøre Rigsarkivet til andre retsstridige registre og derved
forhindre at disse kan slettes i henhold til persondataloven?
Fratager loven borgeren retten til at få slettet retsstridige oplysninger fra
sundhedsregistre?
Lad mig slå fast at forslag til lov om ændring af arkivloven ikke ændrer retstilstanden
for så vidt angår forholdet mellem arkivloven og persondataloven. Lovforslaget
fastsætter alene regler for tilgængelighed til retsstridigt indsamlede, fortrolige
personoplysninger på sundhedsområdet, som Rigsarkivet modtager, fordi materialet
ikke længere er i administrativ brug. Det foreslås således, at sådanne oplysninger
blokeres for indsigt i 120 år samt herefter har en tilgængelighedsfrist på 110 år. Om
forholdet mellem arkivloven og persondataloven kan jeg henvise til mit svar på
spørgsmål 4 til L168.
Loven fratager ikke borgere retten til at få slettet retsstridige oplysninger fra
sundhedsregistre. Arkivloven og det fremsatte lovforslag regulerer ikke dette område.
Arkivloven og det fremsatte lovforslag fastsætter alene regler for arkivalier, som ikke
længere er i administrativ brug, og som skal bevares fordi, det er fundet historisk
værdifuldt.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2657985