Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 168
Offentligt
1521719_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
22. april 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 8. april 2015, efter ønske fra Kulturudvalget, stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 4 til L168, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8. april 2015 fra Forebyggelses-
og Patientrådet, jf. L 168 - bilag 6.
Svar:
Forebyggelses- og Patientrådet (FPR) har i brev af 8. april henvendt sig til
Kulturudvalget om forslag til lov om ændring af arkivloven (L168).
FPR finder, at rigsarkivaren har udstedt en bekendtgørelse med tilbagevirkende kraft,
som ikke har hjemmel i lovgivningen og som derfor er ulovlig.
Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål 2 til L168, som redegør for
hjemmelsgrundlaget for Rigsarkivets krav om en arkiveringsversion af DAMD. Jeg kan
endvidere oplyse, at bekendtgørelsen om bevaring og kassation af arkivalier i
regionerne (BEK 266 af 23.3.2015) er udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed.
FPR finder endvidere, at patienter har ret til at få oplysninger slettet, når de er ulovligt
indsamlet.
Forholdet mellem persondataloven og arkivloven er således, at persondataloven gælder,
når databasen er i administrativ brug, og i den forbindelse gælder en ret til sletning
efter persondatalovens § 37 på anmodning fra den registrerede. Denne ret ophører, når
databasen bliver underlagt arkivlovens regler. Skæringsdatoen er det tidspunkt, hvor
Rigsarkivet udsteder en afleveringsbestemmelse, som indeholder nærmere regler og
oplysninger om, hvordan databasen skal afleveres. Skæringsdatoen respekterer, at
Dok. nr. 2642875
L 168 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/4-15 fra Forebyggelses-og Patientrådet, til kulturministeren
Side 2
allerede slettede oplysninger naturligvis ikke (og kan heller ikke) overføres til arkiv.
Rigsarkivet udstedte en afleveringsbestemmelse den 27. marts 2015.
Marianne Jelved