Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 168
Offentligt
1521726_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
22. april 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 15. april 2015, efter ønske fra Kulturudvalget, stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 7 til L168, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. april 2015 fra Forebyggelses-
og Patientrådet. jf. L 168 - bilag 10.
Svar:
Forebyggelses- og Patientrådet (FPR) har den 15. april henvendt sig til Kulturudvalget
med bemærkninger til L168, forslag til lov om ændring af arkivloven.
FPR finder det ”paradoksalt, hvis staten ’ved lov gør ulovlige oplysninger lovlige.’ Og
det ville være så meget desto mere betænkeligt, eftersom både medicinalindustrien og
staten har stor økonomisk interesse i at udnytte borgernes privatliv kommercielt i den
nye ’datatidsalder’.”
FPR finder det endvidere tilstrækkeligt, at dokumenter om statens evt. ulovlige
indsamling af fortrolige personoplysninger arkiveres i stedet for det konkrete ulovligt
indsamlede materiale.
Ifølge arkivloven er det blandt andet Rigsarkivets formål er at sikre bevaringen af
arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig
administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder. Arkivloven skelner i
den forbindelse ikke mellem arkivalier, som er indsamlet med eller uden lovhjemmel.
I bekendtgørelse nr. 591 af 2003 bemyndiges rigsarkivaren til at fastsætte nærmere
regler om bevaring og kassation af offentlige arkivalier. Vurderingen af arkivaliers
bevaringsværdi sker således ud fra faglige kriterier og ikke f.eks. politiske.
Forslag til ændring af arkivloven (L168) ændrer ikke på Rigsarkivets formål eller på
det grundlag arkivaliers bevaringsværdi vurderes på. Jeg kan endvidere henvise til mit
svar på spørgsmål 3 om L168 vedrørende forholdet mellem persondataloven og
arkivloven.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2651961