Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 169
Offentligt
1523952_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 28. april 2015
”Ministeren bedes oplyse samtlige muligheder udsatte har for at få støtte til
tandbehandling, såvel pulje- som finanslovsfinansierede, og kommunale støtte-
ordninger.”
Efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen tilskud til alle former for
tandpleje til personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik sva-
rende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau.
Andre personer, som ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifter til bl.a.
tandbehandling, kan efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik søge kommunen om
hjælp til behandling, der ikke dækkes efter anden lovgivning. Desuden kan der
efter § 82 søges om hjælp til dækningen af egenbetalingen efter § 82 a.
Folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter reg-
lerne fra før 2003 (gammel ordning), og som opfylder de økonomiske betingel-
ser efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., kan søge om helbredstillæg til betaling af op
til 85 pct. af pensionistens egne udgifter til bl.a. tandbehandling, som regions-
rådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15. Desuden kan kommunen
yde (udvidet) helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tand-
proteser, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Herudover kan
pensionister med særligt vanskelige økonomiske forhold efter pensionslovgiv-
ningen søge om et personligt tillæg til dækning af den resterende egenbetaling.
Side 1 af 3
L 169 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke muligheder udsatte har for at få støtte til tandbehandling, såvel pulje- som finanslovsfinansierede, og kommunale støtteordninger, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
Efter servicelovens § 102 har kommunalbestyrelsen hjemmel til at give tilbud af
behandlingsmæssig karakter, fx til tandbehandling, til borgere med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-
blemer. Et sådant tilbud kan gives, når dette er nødvendigt med henblik på at
bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når
dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden
lovgivning.
Jeg kan endvidere oplyse, at der ikke aktuelt på mit ministerområde eksisterer
specifikke puljefinansierede tilskudsordninger til tandpleje for udsatte.
Jeg har bedt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at bidrage til besvarel-
sen for så vidt angår udsattes muligheder for støtte til tandbehandling efter
sundhedsloven:
”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oplyse, at gruppe 1- sikrede og
gruppe 2-sikrede har ret til tilskud til behandling hos både praktiserende tand-
læger og tandplejer i praksissektoren. Regionen yder tilskud til en række ydelser
jf. bekendtgørelse om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren og
bekendtgørelse om tilskud til behandling hos privatpraktiserende tandplejer i
praksissektoren. Dette gælder alle borgere – også borgere, der er særligt socialt
udsatte.
Endvidere fremgår det af sundhedslovens § 131, at kommunalbestyrelsen tilby-
der forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat
førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan ud-
nytte de almindelige tandplejetilbud. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at
personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter § 131, selv skal be-
tale en del af udgiften til tandpleje.
Af § 133 i sundhedsloven fremgår det, at kommunalbestyrelsen tilbyder et spe-
cialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der
ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen,
praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at personer, der modtager et specialiseret tandplejetilbud efter § 133, selv skal
betale en del af udgiften til tandpleje.
Desuden giver sundhedslovens forsøgsbestemmelse, § 233, mulighed for, at
ministeren for sundhed og forebyggelse, efter ansøgning fra et regionsråd eller
en kommunalbestyrelse, kan godkende, at der iværksættes forsøg, der indebæ-
rer fravigelse af lovens bestemmelser. I medfør af denne forsøgsbestemmelse er
der iværksat forsøg med særlig støtte til tandpleje til bestemte grupper i hhv.
Ballerup og Herlev Kommuner. Dette indebærer, at Ballerup Kommune tilbyder
alle borgere fra og med 67 år, som er berettiget til helbredskort, et årligt tilskud
på 700 kr. til tandbehandling. Herlev Kommune tilbyder næsten gratis tandpleje
L 169 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvilke muligheder udsatte har for at få støtte til tandbehandling, såvel pulje- som finanslovsfinansierede, og kommunale støtteordninger, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
3
til borgere, der er berettiget til tilskud til tandpleje i henhold til serviceloven,
aktivloven eller pensionsloven.
Desuden kan det oplyses, at det følger af § 33 i overenskomsten mellem Regio-
nernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Tandlægeforeningen, at der kan ind-
gås lokale aftaler mellem en region og Tandlægeforeningens regionsbestyrelse,
som supplerer eller fraviger overenskomsten. Sådanne aftaler skal indberettes til
overenskomstens parter.
Afslutningsvis kan det oplyses, at der med satspuljen for 2012 på sundhedsom-
rådet blev afsat 16 mio. kr. over fire år til opsøgende tandpleje for særligt socialt
udsatte. Puljen kunne søges af kommuner. I alt 12 kommuner har fået støtte fra
puljen, som løber i perioden 2012-2015.”
Manu Sareen
/Bent Nielsen