Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 199
Offentligt
1530941_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har d. 15. maj 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L
199), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
19. maj 2015
Sagsnr. 2015-1016
Spørgsmål nr. 4:
”Hvad er begrundelsen for forskelsbehandlingen mellem borgere, som lider af livs-
truende alvorlig sygdom, der godt kan få udbetalt sygedagpenge ved gensygemel-
ding, og borgere, der lider af alvorlige sygdomme, som har medført nedsat arbejds-
evne i samme omfang, eller som har behov for samme skånehensyn som de først-
nævnte, men som ikke kan få forlænget sygedagpenge ved gensygemelding?”
Endeligt svar:
Under forhandlingerne af sygedagpengereformen var der et særligt fokus på perso-
ner med en livstruende, alvorlig sygdom, og der var i forligskredsen enighed om at
indføre en udvidet forlængelsesmulighed for denne gruppe. Forlængelsesreglen er
som den eneste formuleret uden tidsbegrænsning. Lovforslaget L 199 om en mid-
lertidig ordning skal ses i forlængelse heraf.
Der er tale om en helt særlig, afgrænset gruppe af personer, hvor en læge har vur-
deret, at sygdommen er så alvorlig, at den er livstruende. Det er mennesker, der er i
en meget alvorlig situation, og derfor er forligskredsen enige om, at give ret til sy-
gedagpenge for denne gruppe.
For andre personer, der bliver syge igen og ikke opfylder beskæftigelseskravet i
sygedagpengeloven, er der mulighed for at de kan få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. De er således sikret en forsørgelse, selvom de har brugt de-
res sygedagpengeperiode.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen