Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 21
Offentligt
1421127_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. november 2014
2014-4269
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. oktober 2014 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 21 – Forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning
Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 45:
I bemærkningerne til lovforslaget under pkt. 11.10 fremgår det bl.a., at ministe-
ren – i det omfang det er nødvendigt for at undgå væsentlig forsinkelse eller
fordyrelse af anlægsarbejdet – vil kunne bestemme, at ”miljøbeskyttelsesloven,
herunder krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj
ikke skal finde anvendelse”. Ministeren bedes give eksempler på, hvornår mil-
jøbeskyttelsesloven vedrørende støj ikke skal finde anvendelse, samt hvilke
muligheder beboere til den faste forbindelse da har for at kunne påberåbe sig
beskyttelse mod støj, der overstiger miljølovens bestemmelser.
Svar:
De ovenfor refererede almindelige bemærkninger, pkt. 11.10, henviser til for-
slagets § 3, stk. 1, hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om bl.a.
støj og andre gener fra anlægsarbejdet. Efter stk. 2 vil miljøbeskyttelseslovens
regler ikke finde anvendelse på støj m.m., der er omfattet af regler udstedt efter
stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at anvendelsen af § 3 forudsæt-
ter, at der ud fra en samlet, konkret afvejning ellers vil være udsigt til en væ-
sentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægsprojektet i forhold til de budget-
mæssige og tidsmæssige rammer, der er forudsætningen for lovforslaget. Ud-
gangspunktet for håndtering af støj og andre forureningsmæssige gener er med
andre ord den gældende miljøretlige regulering efter miljøbeskyttelsesloven, jf.
mit svar på spørgsmål nr. 20.
Med hensyn til forsinkelse er det fx angivet, at enkelte dages forsinkelse som
altovervejende udgangspunkt ikke vil være tilstrækkeligt til at tilsidesætte mil-
jøbeskyttelseslovens bestemmelser. Som udgangspunkt skal forsinkelsen desu-
den ramme det samlede anlægsprojekt, idet forsinkelse af delprojekt ikke nød-
vendigvis er ensbetydende med, at det samlede projekt forsinkes væsentligt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421127_0002.png
Med hensyn til, hvornår en fordyrelse af anlægget er væsentlig, er det angivet,
at det ligeledes må bero på en konkret vurdering. Ved den vurdering kan det
indgå som moment, at der under normale omstændigheder vil skulle være tale
om en fordyrelse af anlægsprojektet på mindst 20 mio. kr., før fordyrelsen kan
anses som væsentlig.
Hvis der fastsættes regler efter § 3, følger det af § 4, at der samtidig skal fast-
sættes regler om, at de berørte beboere kan få adgang til kompensation. Lov-
forslaget betyder, at der ikke kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet efter
miljøbeskyttelsesloven, såfremt der fastsættes regler efter forslagets § 3. Afgø-
relser efter loven kan dog fortsat indbringes for domstolene efter de almindeli-
ge regler herom, jf. også mit svar på spørgsmål 21.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke