Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 55
Offentligt
1431654_0001.png
8. december 2014
J.nr. 14-4371532
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 55 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love (Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensio-
ner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 3. december 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431654_0002.png
Spørgsmål 3
Der står i lovforslaget, at fremrykningen af beskatningen går til afvikling af gæld, men
samtidig har man et overforbrug på finansloven, som finansieres ved at stifte gæld, hvilket
skaber behovet for fremrykningen af beskatningen på kapitalpensioner. Er ministeren
enig i, at man derved kan konkludere, at overforbruget på finansloven finansieres af frem-
rykningen af beskatningen af kapitalpensioner og lønmodtagernes dyrtidsfond?
Svar
Nej, det er jeg ikke enig i. Det fremrykkede provenu fra beskatning af kapitalpensioner
skal ikke medgå til at finansiere diskretionære finanspolitiske lempelser. Der er heller ikke
tale om ”overforbrug”, men om en nøje afstemt politik, som sigter på at understøtte
vækst og beskæftigelse, samtidig med at vi overholder budgetloven og reglerne i stabilitets
og vækstpagten.
Lad mig i øvrigt minde om, at denne regering har indført budgetloven med udgiftslofter
osv. netop med henblik på at sikre mod ”overforbrug”, som vi så det i 00’erne. Dengang
var der netop tale om, at udgifterne steg væsentligt mere end det, der var forudsat og
planlagt. Dette er der nu sat en stopper for.
Jeg kan i øvrigt henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Finansministeriet:
”Den økonomiske politik i 2015 er tilrettelagt inden for rammerne af budgetloven og
EU's Stabilitets- og Vækstpagt og er i overensstemmelse med de fastsatte udgiftslofter for
2015.
Den ansvarlige linje i den økonomiske politik er med til at fastholde tilliden til dansk
økonomi og bidrager til en positiv udvikling i økonomien.
Pensionspakken indebærer en fremrykning af indtægter, som statskassen ville have fået i
de kommende år. Derfor bruges pengene selvfølgelig til at nedbringe gælden. Det mener
regeringen, er det mest ansvarlige.
De to initiativer skønnes at indbringe et samlet provenu i 2015 på knap 15 mia. kr. sva-
rende til ¾ pct. af BNP. Det giver os en sikkerhedsmargin til grænsen på 3 pct. af BNP.
Den pakke, vi har fremlagt, er skruet sådan sammen, at den hverken svækker den finans-
politiske holdbarhed eller målet om balance i 2020.
Det bemærkes, at EU-kommissionen i deres efterårsprognose 2014 skønner Danmarks
offentlige underskud til 2,3 pct. af BNP i 2015. EU-Kommissionens efterårsprognose
blev offentliggjort i begyndelsen af november og indregner dermed virkningen af regerin-
gens pensionspakke.
Det bemærkes imidlertid, at der generelt er store udsving i den faktiske saldo, og blandt
andet derfor tilrettelægges finanspolitikken primært med baggrund i vurderingen af den
strukturelle saldo.”
Side 2 af 2