Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
1432740_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
9. december 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 32 (L 58), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 32:
J.nr. 2014-6970
”Hvad er årsagen til, at forløbet indtil en sanktionsiværksættelse er forskellige for
personer i henholdsvis fleksjob og ressourceforløb?”
Endeligt svar:
I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob blev det besluttet at
indføre ressourceforløb med ressourceforløbsydelse for personer med meget
komplekse problemer, hvor det var overvejende sandsynligt at de i fravær af en
særlig indsat ville ende på en førtidspension. Det blev aftalt, at reglerne om
ressourceforløbsydelse stort set skulle svare til kontanthjælpsreglerne, også i
forhold til muligheden for at sanktionere en person på ressourceforløbsydelse, som
ikke opfylder sin rådighedspligt.
I kontanthjælpssystemet er der indsat en særlig vejledningsforpligtelse i lov om
aktiv socialpolitik, som stiller krav om, at kommunerne, når de indkalder til en
samtale eller giver et tilbud, skal vejlede personen om, hvad konsekvensen er, hvis
den pågældende udebliver fra samtalen eller tilbuddet. Personen skal også vejledes
om, hvad den pågældende skal gøre for igen at blive berettiget til ydelsen. Det
fremgår af loven, at denne vejledning også gælder i forhold til personer, som
modtager ressourceforløbsydelse.
Før kommunen træffer afgørelse om at pålægge en person en sanktion, skal
kommunen partshøre den pågældende for at sikre, at personen har kendskab til de
oplysninger, der vil blive lagt til grund ved afgørelsen og for at give personen
mulighed for at komme med eventuelle nye eller supplerende oplysninger eller
korrigere forkerte oplysninger om fx grunden til udeblivelsen.
For modtagere af ressourceforløbsydelse skal kommunerne endvidere, før der kan
foretages fradrag i, nedsættelse af eller ophør af ressourceforløbsydelsen, have
udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med personen for at
vurdere, om der er en rimelig grund til fx en udeblivelse fra et tilbud. Baggrunden
for at indføre denne bestemmelse var, at de personer, der visiteres til
ressourceforløb, kan have svært ved at overskue de betingelser, kommunen stiller
for at kunne modtage ressourceforløbsydelsen.
Samme hensyn gør sig ikke i samme grad gældende for personer, der er visiteret til
fleksjob, da de er vurderet som jobparate i forhold til at stå til rådighed for fleksjob
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mv. Samtidig må det formodes, at kommunen kender til eventuelle kognitive
funktionsnedsættelser mv., da personen jo netop er visiteret til fleksjob, og da
eventuelle funktionsnedsættelser, herunder periodisk tilbagevendende personlige
problemer, skal have været inddraget i kommunens vurdering af, om den
pågældende opfylder betingelserne for fleksjob. Kommunerne har således viden
om de pågældende personers eventuelle funktionsnedsættelse og bør derfor være i
stand til at tage de fornødne hensyn til disse i forbindelse med vurderingen af, om
en person skal have en sanktion eller ej.
Endelig bemærkes det, at der gælder samme betingelser for personer på
ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse i forhold til de rimelige grunde til ikke
at skulle stå til rådighed. Det betyder, at kommunen har pligt til altid at foretage en
konkret vurdering af, om der udover de rimelige grunde, der specifikt er nævnt i
loven, er andre grunde, der kan medføre, at den fleksjobvisiterede ikke skal have en
sanktion.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2