Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93
Offentligt
Spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om fremtidsfuldmagter (L 93):
”Ministeren oplyser – efter at have redegjort for de 3 nordiske
landes oprettelsesordninger (ordninger der alle er identiske
med Venstres ændringsforslag) – at ministeriet ikke er bekendt
med reglerne i andre europæiske lande. Da meget kunne tyde
på, at Danmark er ved at gå enegang – i hvert tilfælde i relation
til de allerede undersøgte lande – anmodes ministeren om som
minimum at undersøge og oplyse, om der i Tyskland, Frankrig
og England også kræves oprettelse for vidner, alternativt for
notar.”
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 12, udgør
Europarådet rammerne for et mellemstatsligt samarbejde 47 medlemslande
imellem, og bl.a. som følge af forskellighederne i medlemslandenes rets-
traditioner mv. indeholder europarådsrekommandationen nogle overordne-
de rammer og principper for en fremtidsfuldmagtsordning, således at de
enkelte medlemsstater kan indføre regler herom i en form, der passer til
det pågældende lands retstradition og samfundsstruktur i øvrigt.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil et fyldestgørende sammenlignings-
grundlag vedrørende den med lovforslaget foreslåede fremtidsfuldmagts-
ordning og fremtidsfuldmagtsordninger i andre europæiske lande alene
kunne tilvejebringes, hvis de pågældende landes retstraditioner i et vist
omfang ligner de danske, som tilfældet er i forhold til de øvrige nordiske
lande. Det samme gør sig gældende i forhold til bl.a. de pågældende landes
tilgang til f.eks. digitalisering af den offentlige forvaltning og kommunika-
tion mellem borgerne og det offentlige, samt vedrørende hvor fremskreden
en eventuel digitalisering er. En undersøgelse af oprettelsesdelen af even-
tuelle fremtidsfuldmagtsordninger i yderligere europæiske lande vil derfor
kræve forudgående undersøgelse af de førnævnte forhold, og kun i fald
disse forhold ligner de danske, vil en sammenligning være meningsfuld.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet grundlag for at iværk-
sætte undersøgelser af eventuelle fremtidsfuldmagtsordninger i yderligere
lande.
2