Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
1490599_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01440
Den 28. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. januar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 12 til L 94, forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et
Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven m.v.). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni
Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 12 (L 94)
I forlængelse af svar på spørgsmål MIU alm. del 138, 139 og 140 af d. 23. december
2014, bedes ministeren uddybe sin besvarelse samt besvare spørgsmålet om,
hvornår der vil være tale om ”atypisk hårdt ramte” bedrifter.
Svar
Som det fremgår af besvarelsen af MIU spørgsmål nr. 138 (alm. del) er det ikke
muligt på forhånd at give et præcist svar på, hvornår en bedrift er atypisk hårdt
ramt, fordi dette som følge af Grundlovens § 73 og den praksis, der har udviklet sig
om denne bestemmelse, beror på en konkret vurdering af en række faktorer.
Med henblik på at få uddybet dette spørgsmål har Naturstyrelsen indhentet en
supplerende udtalelse fra Kammeradvokaten om, hvilke omstændigheder der
særligt må indgå i en samlet vurdering af forbuddets virkning for en konkret
bedrift. Kammeradvokaten har oplyst følgende om, hvad der navnlig må indgå i en
sådan vurdering:
”Det samlede areal (antal hektar), der ikke længere må gødskes eller sprøjtes samt
de dokumenterede afledte virkninger heraf på den resterende markdrift samt de
økonomiske virkninger for den berørte besætnings indtjeningsmuligheder - f.eks.
som følge af reduktion i udbytte og kvalitet og lavere ydelse i en tilhørende
besætning. Andre faktorer kan dog tillige have betydning, herunder om bedriften
må omstille sig fra en særlig og veletableret driftsform eller anden anvendelse. Det
må også indgå, om bedriften har mulighed for at imødegå virkningerne ved at
omstille sig inden for overgangsperioden, og om virkningerne er uforholdsmæssigt
mere intensive end den almindelige gennemsnitlige påvirkning som må tåles.
Hvis forbuddet i en konkret sag findes at gribe ind i bedriften på en måde, hvor det
er godtgjort, at en rimelig økonomisk udnyttelse af bedriften (i landbrugsmæssig
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sammenhæng) ikke længere er mulig, vil der være tale om et ekspropriativt
indgreb. Der tages dog normalt ikke herved udgangspunkt i den aktuelle bedrifts
specifikke økonomiske forhold (gældsætning mv.), men bedriftens generelle
økonomiske rentabilitet.
Ved vurderingen indgår som nævnt også med en vis vægt, hvad størrelsen er på det
omfattede areal i forhold til resten af bedriften. Som det fremgår af min udtalelse,
blev det oplyst mig, at der på godt 100 af de berørte bedrifter forventes ca. 75 pct.
at være omfattet af forbuddet. Disse bedrifter svarer til ca. 1 pct. af det samlede
antal berørte. Disse bedrifter er dog i vid udstrækning små bedrifter - ca. 80 af
disse bedrifter har således et areal på mellem 1-6 ha. For to af bedrifterne udgør §
3-arealet efter det oplyste ca. 50 pct. og 73 pct. af det samlede areal ud af et samlet
bedriftsareal på hhv. 268 ha og 156 ha.
Hvis 75 pct. af en bedrifts areal er omfattet af forbuddet, vil dette normalt tale i
væsentlig grad for, at der foreligger et uforholdsmæssigt hårdt ramt tilfælde. Det
må dog understreges, at der er tale om en samlet vurdering, og andre forhold,
såsom f.eks. vedkommendes driftsform før forbuddet, de økonomiske forhold og
tab, og mulighederne for omstilling til alternativ drift, kan føre til det modsatte
resultat.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2