Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3299 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
1338162_0001.png
O P D AT E R E T S A M L E N O T AT
Klima-. Energi- og Bygningsministeriet
21. februar 2014
Rådsmøde (energi) den 4. marts 2014
Dagsorden
1.
Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikker i perio-
den 2020-2030
Side
2
- Politisk drøftelse
2.
Meddelelse fra Kommissionen om energipriser og omkostninger
-
Politisk drøftelse
12
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikker i pe-
rioden 2020-2030
- Politisk drøftelse
KOM(2014) 15 endelig
- Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelse om en ramme for klima- og
energipolitikken i perioden 2020-2030. Kommissionen gør i meddelelsen status over den hid-
tidige indsats for opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020 og fore-
slår følgende konkrete mål for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030:
- Et internt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990, der skal fordeles
mellem de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer og byrdefordeles mellem med-
lemslandene.
- Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget, der er bindende for
EU, men ikke for de enkelte medlemslande, og som ikke skal byrdefordeles.
- Et eventuelt mål for energieffektivitet, der afventer Kommissionens evaluering af
Energieffektivitetsdirektivet i juni 2014.
Kommissionens meddelelse indeholder desuden forslag til en ny proces for forvaltning af
EU’s klima- og energipolitikker, der blandt andet omfatter udarbejdelse af nationale planer
for de enkelte medlemsstaters opfyldelse af de klima- og energipolitiske målsætninger for
2030.
Meddelelsen er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på rådsmødet (energi) den 4. marts.
Meddelelsen forventes desuden drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts
2014. Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikke
have direkte konsekvenser for dansk ret.
2. Baggrund
EU’s nuværende ramme for klima- og energipolitikerne – de såkaldte 20-20-20 mål –
udløber i 2020. Med henblik på at indlede konkrete drøftelser om en ramme for perioden
efter 2020 præsenterede Kommissionen i marts 2013 en grønbog om en ramme for kli-
ma- og energipolitikkerne frem mod 2030. Grønbogen blev sendt i høring med henblik
på at indhente synspunkter på erfaringerne med den hidtidige indsats frem mod 2020
samt mulig udformning af rammerne for perioden frem til 2030.
På Det Europæiske Råd i maj 2013 blev Kommissionens grønbog hilst velkommen, og
det blev vedtaget at drøfte konkrete forslag fra Kommissionen til en ramme for klima -
og energipolitikkerne frem mod 2030 på mødet i Det Europæiske Råd i marts 2014.
På baggrund af den hidtidige indsats frem mod 2020, Kommissionens grønbog og hø-
ringssvarene hertil samt Kommissionens køreplaner for energi, transport og klima frem
mod 2050 præsenterede Kommissionen den 22. januar 2014 meddelelsen om en ramme
for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030. Meddelelsen er sat på dagsordenen
til politisk drøftelse på rådsmødet (energi) den 4. marts. Meddelelsen forventes desuden
drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0003.png
Det forventes, at Kommissionen under henvisning til relevant hjemmel vil præsentere
konkrete forslag til lovgivning til udmøntning af en ramme for klima- og energipolitik-
kerne for perioden 2020-2030 følgende en fastsættelse af EU’s 2030-målsætninger på
Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse har til hensigt at påbegynde en proces, der skal sikre en
ramme for klima- og energipolitikkerne i perioden 2020-2030 blandt andet med henblik
på at:
facilitere de nødvendige investeringer i lavemissionsteknologier
bidrage til et konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem i EU og
sikre, at EU er på rette vej mod en omkostningseffektiv opfyldelse af de langsig-
tede klima- og energipolitiske målsætninger for 2050.
Denne proces skal ske under hensyntagen til blandt andet den globale økonomiske krise,
EU’s konkurrenceevne og de seneste bekræftelser af behovet for betydelige reduktioner
af drivhusgasudledninger for at begrænse yderligere klimaændringer.
Kommissionens meddelelse gør status over den hidtidige indsats for opfyldelse af EU’s
klima- og energipolitiske målsætninger for 2020, idet det fremhæves, at:
EU’s udledninger af drivhusgasser er faldet med 18 pct. relativt til 1990 og forventes
at være reduceret med 24 pct. og 32 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.
EU’s andel af vedvarende energi var i 2012 på 13 pct. af det endelige energiforbrug
og forventes øget til 21 pct. og 24 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.
EU’s energiintensitet er faldet med 24 pct. i perioden 1995 til 2011, men målsætnin-
gen om 20 pct. energieffektivitetsforbedringer i forhold til det projekterede forbrug i
2020 forventes ikke opnået med eksisterende tiltag.
På baggrund af erfaringerne med den hidtidige indsats, høringssvarene til Kommissio-
nens grønbog samt EU's langsigtede klima- og energipolitiske målsætninger foreslår
Kommissionen følgende overordnede målsætninger for EU i 2030:
Et nationalt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990.
Dette mål skal blandt andet fordeles mellem de kvotebelagte sektorer (større energitunge
industrier og energisektoren), der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem og de reste-
rende sektorer (f.eks. transportsektoren, dele af landbruget og individuel opvarmning af
husholdninger). Kommissionen foreslår en fordeling mellem sektorerne, hvor udlednin-
gerne i de kvotebelagte sektorer reduceres med 43 pct. og udledningerne i de ikke -
kvotebelagte sektorer reduceres med 30 pct. begge i forhold til 2005. For at opnå de
krævede reduktioner i de kvote-belagte sektorer skal den årlige reduktionsfaktor for
kvoter i kvotehandelssystemet øges fra 1,74 pct. til 2,2 pct. Reduktionerne i de ikke -
kvotebelagte sektorer skal fordeles mellem medlemsstaterne på baggrund af en forde-
lingsnøgle. Kommissionen foreslår, at denne fordelingsnøgle tager hensyn til de enkelte
medlemsstaters økonomier og investeringsbehov. Kommissionen ser ikke behov for, på
nuværende tidspunkt at fastsætte et højere betinget mål i forbindelse med de internatio-
nale forhandlinger på COP 21 i Paris i december 2015.
Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen skriver i meddelelsen, at 40 pct. målet for drivhusgasudledninger i sig
selv vurderes at medføre en andel af vedvarende energi på mindst 27 pct. og foreslår på
den baggrund, at målet gøres bindende for EU. Kommissionen foreslår, at målet gøres
bindende for EU som helhed, men ikke bindende for de enkelte medlemsstater, for der-
med at give medlemsstaterne større fleksibilitet i opfyldelsen af målet om drivhusgasre-
duktioner. Kommissionen foreslår, at målet opfyldes gennem frivillige indmeldte bidrag
i nationale handlingsplaner fra medlemsstaterne som led i en, af Kommissionen foreslå-
et, ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Denne nye proces for for-
valtning er beskrevet nedenfor. Kommissionen foreslår, at der ikke fastsættes nye sek-
tormål for vedvarende energi efter 2020. Kommissionens forslag indebærer, at det nuvæ-
rende direktiv om fremme af anvendelse af vedvarende energikilder (2009/28/EF) revi-
deres for perioden efter 2020.
Vedrørende
energieffektivitet
afventer Kommissionen den kommende evaluering af
energieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som Kommissionen skal forelægge senest
den 30. juni 2014. Herefter vil Kommissionen vurdere, hvorvidt der skal for eslås yderli-
gere tiltag til opfyldelse af 20 pct. målsætningen for 2020 samt eventuelle mål for ener-
gieffektivitet eller energiintensitet for 2030. Kommissionens analyser viser, at redukti-
onsmålet for drivhusgasser på 40 pct. i 2030 vil kræve energibesparelser svarende til ca.
25 pct. i 2030. Kommissionen understreger betydningen af et fortsat stærkt fokus på
energieffektiviseringer i alle sektorer i forhold til at opfylde EU’s langsigtede klima - og
energipolitiske målsætninger.
Udover ovenstående punkter fremhæver Kommissionen i meddelelsen følgende emner,
som værende vigtige for 2030-rammen:
Reform af EU’s kvotehandelssystem
Kommissionen præsenterede i 2012 en rapport om status for kvotehandelssystemet, der
blandt andet påpegede, at der er akkumuleret et stort overskud af kvoter, som vil vær e til
stede også efter 2020. For at kvotehandelssystemet kan fungere efter hensigten og levere
det nødvendige prissignal til at stimulere investeringer i lavemissionsteknologier , fore-
slår Kommissionen en markedsstabiliseringsmekanisme, der skal træde i kra ft i 2021.
Dette forslag er beskrevet yderligere i et selvstændigt forslag fra Kommissionen.
Gennemførelse af det indre energimarked
Gennemførelse af det indre energimarked for både elektricitet og gas skal bidrage til et
konkurrencedygtigt og omkostningseffektivt energisystem. Kommissionen fremhæver
desuden, at støtte til markedsmodne energiteknologier, inklusive vedvarende teknologi-
er, bør udfases i perioden 2020-2030, mens støtte til nyere og umodne teknologier stadig
kan forekomme.
Konkurrencedygtig og prisbillig energi
Kommissionen fremhæver energipriser som et centralt element for EU’s konkurrenceev-
ne og herunder særligt prisforskelle med konkurrerende markeder som eksempelvis USA
og Kina. Kommissionen henviser desuden til en selvstændig meddelelse om energipriser
udsendt parallelt med 2030-meddelelsen.
Fremme af forsyningssikkerhed
Kommissionen fremhæver EU’s stigende afhængighed af import af fossile brændsler,
herunder særligt olie og gas. I 2012 udgjorde EU’s importomkostninger til olie og gas
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0005.png
ca. knap 3.000 mia. kr., eller 3,1 pct. af EU’s BNP, hvilket er en stigning i forhold til
gennemsnittet for perioden 1990-2011, hvor importomkostningerne udgjorde ca. 1350
mia. kr. Kommissionen lægger vægt på tre områder, der skal medvirke til at forbedre
EU’s forsyningssikkerhed: øget anvendelse af indenlandske vedvarende energikilder, di-
versificeret energiforsyning samt forbedret energiintensitet og energieffektivitet.
Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s
klima- og energipolitikker. Forslag skal sikre højere grad af sammenhæng og koordine-
ring mellem de forskellige elementer, der udgør EU’s samlede politik på klima - og ener-
giområdet. Hovedelementet i forslaget er udarbejdelse af nationale planer for et konku r-
rencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem. De nationale planer skal beskrive,
hvordan medlemsstaterne påtænker at opfylde nationale og EU-mål på klima- og energi-
området på baggrund af vejledning udarbejdet af Kommissionen. Kommissionen vil her-
efter evaluere planerne i lyset af EU’s overordnede målsætninger og påbegynde en itera-
tiv proces med de enkelte medlemsstater med henblik på styrkelse af planerne. Yderlige-
re vil Kommissionen fremlægge periodiske rapporter om indikatorer for konkurrence-
dygtig, sikker og bæredygtig energi.
Kommissionen fremhæver desuden disse komplementære politikker i meddelelsen:
Transportsektoren
Kommissionen fremhæver målet om drivhusgasreduktioner på 60 pct. i 2050 i forhold til
1990 og ca. 20 pct. i 2030 i forhold til 2008. Kommissionen fremhæver, at der er behov
for yderligere tiltag for at sikre opfyldelsen af disse mål.
Landbrug samt udledninger og optag i jorde og skove (LULUCF)
Kommissionen lægger op til at udledninger og optag fra jorde og skove skal indgå i en
fremtidig 2030-ramme, eventuelt i form af samlet særskilt regulering af landrig og LU-
LUCF, men kommer ikke med endeligt forslag til, hvordan dette skal ske.
CO2-opsamling og -lagring (CCS)
Kommissionen fremhæver CO2-opsamling og -lagring som en mulig vigtig teknologi for
energisektoren og som et område, hvor der er behov for fortsat og øget forskning, udvik-
ling og demonstration.
Innovation og finansiering
Kommissionen fremhæver behovet for en styrket indsats for innovation samt finansie-
ring heraf for at opfylde de klima- og energipolitiske målsætninger.
Næste skridt:
Kommissionen opfordrer i sin meddelelse Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet
til at opnå enighed om, at EU giver tilsagn om et mål for interne drivhusgasreduktioner
på 40 pct. i forhold til 1990 som led i de internationale klimaforhandlinger op til COP
21 i Paris i december 2015 samt, at EU bidrager positivt til FN’s klimatopmøde i sep-
tember 2014.
Herudover opfordrer Kommissionen Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet til at
tilslutte sig et EU-mål for vedvarende energi på 27 pct. i 2030 samt tilslutte sig Kom-
missionens forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Når
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0006.png
evalueringen af energieffektivitetsdirektivet er gennemført senere i 2014, vil Kommissi-
onen overveje mulige tiltag for energieffektivisering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Udvalgene om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Industri, Forskning og
Energi har den 9. januar 2014 vedtaget en egen initiativrapport om EU’s ramme f or kli-
ma- og energipolitikerne frem mod 2030, som svar på Kommissionens grønbog af 27.
marts 2013. Initiativrapporten kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for
2030:
mindst 40 pct. drivhusgasreduktioner i forhold til 1990.
30 pct. vedvarende energi, som andel af det endelige energiforbrug.
40 pct. energieffektivitet
Rapporten nævner, at alle mål bør være bindende og gennemføres gennem individuelle,
nationale mål under hensyntagen til hver enkelt medlemsstat situation og potentiale. Den
blev vedtaget på plenarforsamlingen den 5. februar 2014.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikke
have direkte konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-
tikker for perioden 2020-2030, vil det få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkono-
miske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-
tikker for perioden 2020-2030, kan det få væsentlige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-
tikker for perioden 2020-2030, kan det bidrage til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet.
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0007.png
8. Høring
Kommissionens meddelelse er den 22. januar 2014 sendt i høring i specialudvalget for
klima-, energi- og bygningspolitik. Ved høringsfristens udløb den 6. februar 2014, var
der indkommet 13 skriftlige høringssvar fra nedenstående aktører:
Biorefining Alliance finder det uholdbart, at udspillet fra Kommissionen hverken inde-
holder et forpligtende VE-mål for transportsektoren eller andre delmål. Foreningen pe-
ger på, at det er vanskeligt at forstå meddelelsen anderledes end, at EU er på vej væk fra
2020-målet om 10 pct. VE i transportsektoren. Dette vil ikke kun føre til manglende in-
vesteringer i bl.a. 2. generations biobrændstoffer efter 2020, men vil også sætte udvik-
lingen frem mod 2020 i stå. Biorefining Alliance opfordrer regeringen til at arbejde for,
at der også er forpligtende mål for biobrændstof til transport i perioden 2020 -2030 og til
at fortsætte og styrke den hidtidige kurs med at arbejde for et specifikt iblandingskrav
for 2. generations biobrændstoffer.
Dansk Byggeri finder det positivt, at der allerede nu påbegyndes en fastsættelse af EU’s
energi-, og klimamål frem mod 2030, så rammevilkårene er kendt af erhvervslivet, og
således at EU kan fastsætte sin position til de kommende internationale klimaforhand-
linger. Dansk Byggeri støtter Kommissionens forslag om et nationalt drivhusgasredukti-
onsmål på 40 pct. i forhold til 1990, men beklager, at Kommissionen ikke allerede nu
også er kommet med bindende målsætninger for energieffektivitet. Dansk Byggeri havde
også gerne set bindende mål for energieffektivisering i 2030 på 40 pct. og et mål på 30
pct. for vedvarende energi. Dansk Byggeri håber, at Danmark i Ministerrådet vil arbejde
for bindende målsætninger – også for energieffektivisering - og mener ikke, at Kommis-
sionen bør lade fastsættelsen af et mål for energieffektivitet afvente en evaluering af
energieffektivitetsdirektivet.
Dansk Energi bakker op om Kommissionens forslag om 40 pct. reduktion af udlednin-
gen af klimagasser i 2030 i forhold til 1990 opnået udelukkende ved reduktioner inden
for EU og uafhængigt af en eventuel international klimaaftale. Dansk Energi mener ikke,
at et mål for udledningen af drivhusgasser kan stå alene og efterlyser bindende mål for
vedvarende energi og energieffektivitet. Dansk Energi finder Kommissionens forslag for
udbygning af VE for uambitiøst og anfører, at et VE-mål er afgørende for industriens
fortsatte milliardinvesteringer i industrialisering og innovation af næste generations VE -
teknologier. Dansk Energi er enig meddeler Kommissionens konklusioner i meddelelsen
Energipriser og Omkostninger i EU, og anfører i den forbindelse, at EU’s klima - og
energipolitik ikke belaster europæisk konkurrenceevne. Energiomkostningerne udgør en
meget lille andel af de samlede fremstillingsomkostninger. Dansk Energi noterer, at
USA har opnået lavere gaspriser, mens resten af verden har uændret prisniveau. Samti-
digt er der dog stor usikkerhed om det fremtidige gasprisniveau i USA.
Dansk Industri er overordnet tilfreds med Kommissionens udspil, der leverer en række
grundige analyser af de forestående europæiske udfordringer. DI støtter et målsystem,
som er indbyrdes afstemt og sikrer at kvoteprisen bliver et robust og markedsbestemt in-
citament til omstilling på tværs af teknologier. DI er tilfreds med forslaget om, at gratis-
kvoter og særlige initiativer i forhold til Carbon Leakage er nødvendige, men ser gerne
et initiativ til harmonisering af kompensationen for el-intensive virksomheder. DI er til-
freds med Kommissionens forslag til governance struktur. DI finder det meget positivt,
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0008.png
at Kommissionen også fokuserer på de energiomkostninger, som er en del af energi - og
klimaudspillet. Organisationen anfører, at Kommissionens analyse af energipriser og
omkostninger i EU har afsløret, at EU’s statistiske beredskab på området har nogle
mangler. Det er et særligt problem, at de analyserede forbrugsstørrelser ikke er repræ-
sentative for EU’s erhvervsvirksomheder. Hertil kommer, at opgørelserne af energipri-
serne ikke er sammenlignelige EU-landene imellem.
Dansk Skovforening er overordnet tilfreds med, at Kommissionen tager hul på klima- og
energipolitikken efter 2020 – men frygter samtidig, at berøringsangsten overfor skov og
skovbrug består. Foreningen anfører, at EU burde interessere sig for, at der kan prod uce-
res langt mere biomasse i skovene, end der bliver gjort i dag. Foreningen håber, at den
danske regering vil arbejde for, at skov også fremover vil blive betragtet som en attrak-
tiv arealanvendelse, der både bidrager til at dække samfundets behov, vækst o g udvik-
ling og samtidig leverer klima-, natur- og miljøgoder.
EOF- Energi- og Olieforum støtter Kommissionens oplæg til EU’s klima- og energipoli-
tik i perioden 2020-2030. Foreningen understreger, at 40 pct. drivhusgasreduktion i
2030 er et vigtigt delmål frem mod målet for 2050 på 80-90 pct. reduktion, at målet må
ses i sammenhæng med en international aftale, hvor resten af verden tilsvarende forplig-
ter sig til bindende reduktionsmål i 2030, at en ændring af kvotehandelssystemet bør ske
på baggrund af en tilbundsgående analyse af de konkurrencemæssige konsekvenser for
europæisk industri, og at der frem mod 2030 fastsættes specifikke mål for bilers energi-
effektivitet og den øgede iblanding af avancerede biobrændstoffer i benzin og diesel.
Greenpeace mener ikke, at den foreslåede politiske ramme vil føre til de CO2-
reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under 2oC. Green-
peace peger på, at forslaget vil reducere udviklingen af vedvarende energiteknologier,
som er rene og til at betale. I stedet vil forurening, dyre kernekraftsteknologier og tek-
nologier baseret på fossile brændsler få deres rolle cementeret i de kommende årtier.
Greenpeace opfordrer regeringerne til at støtte tre bindende mål, herunder et klimamål
for en intern reduktion af udledningen af klimagasser på mindst 55 pct. (i forhold til
1990), et mål for vedvarende energi på 45 pct. og et energisparemål på 40 pct. (i forhold
til 2005). Regeringerne bør sikre, at alle mål, inklusive målet for vedvarende energi, bli-
ver udmøntet i bindende nationale mål.
Landbrug og Fødevarer finder det afgørende, at klimapolitikken fastlægges globalt og
peger på, at fastlæggelse af et 2030-regime må ses i sammenhæng med EU’s vigtigste
udfordring, opretholdelsen af regionens langsigtede konkurrenceevne i globalt perspek-
tiv. Der bør således først tages endelig beslutning om målets størrelse efter indgåelse af
en global klimaaftale på COP21 i Paris i december 2015. Foreningen anfører, at grøn
omstilling ikke må ske på bekostning af virksomhedernes konkurrenceevne og ikke må
medføre øget risiko for udflagning af produktion eller carbon leakage. Landbrug og Fø-
devarer synes, at det er ærgerligt, at kun CO2-reduktionsmålet fordeles på nationalt ni-
veau, mens målet for vedvarende energi udelukkende er på EU-niveau, og at der ikke er
mål for energieffektivisering. Organisationen ønsker som udgangspunkt en videreførelse
af det nuværende 2020 klima- og energiregime med tre bindende mål for henholdsvis
CO2 -reduktioner, for vedvarende energi og for energieffektiviteten. Landbrug og Føde-
varer anser det endvidere for væsentligt, at rammen for klima- og energipolitikken fast-
holdes, fordi det vil medvirke til at skabe tillid til langsigtede politiske beslutninger og
Side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0009.png
dermed investorsikkerhed. Organisationen finder det af særlig vigtighed, at bidrag fra
transportområdet ikke overses og mener, at der frem mod 2030 skal være et sektorspeci-
fikt VEmål for transportsektoren, herunder et undermål for avancerede biobrændstoffer
gennem et obligatorisk iblandingskrav. Landbrug og Fødevarer vurderer, at målet om 27
pct. VE under alle omstændigheder vil blive nået med et mål for reduktionen af CO2 på
40 pct. Foreningen anfører derfor, at det kunne være gavnligt at hæve målet til 30 pct.
Landbrug og Fødevarer tilføjer, at et VE-mål udelukkende på EU-niveau kan medføre
risiko for skævvridning i implementering og dermed risiko for, at visse medlem slande
helt kan undgå at øge VE-udbredelsen.
Mellemfolkeligt Samvirke hilser det velkomment, at EU-Kommissionen anerkender, at
biobrændstoffer produceret på fødevarer er uholdbart, og at det bør stoppe fra 2020.
Vindmølleindustrien ser positivt på forslaget om en bindende CO2-målsætning på 40
pct. intern reduktion af udledningen af klimagasser og anfører, at et bindende mål på
mindst 30 pct. for andelen af vedvarende energi i 2030 er af stor betydning for den dan-
ske vindmølleindustri, mens Kommissionens forslag om et mål om mindst 27 pct. ved-
varende energi på EU-plan er uambitiøst. Vindmølleindustrien anfører, at et mål på 27
pct de facto vil medføre opbremsning af udbygningstakten, idet den europæiske VE -
andel vil blive udbygget med 10 procentpoint fra 2010 til 2020, mens Kommissionen nu
blot lægger op til 7 procentpoint fra 2020 til 2030. Vindmølleindustrien peger på, at Eu-
ropa-Parlamentet den 5. februar har sluttet op om en 2030-ramme med tre bindende mål,
herunder et VE-mål på mindst 30 pct. bindende på medlemslandsniveau og byrdefordelt.
På den baggrund opfordrer Vindmølleindustrien regeringen til at holde fast i det af rege-
ringen oprindeligt udmeldte måltal på 30 pct. for vedvarende energi og arbejde for, at
der ud fra dette måltal fastlægges bindende, nationale VE-mål for medlemslandene.
Vindmølleindustrien noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen om ener-
gipriser og omkostninger i Europa pointerer, at industriens højere elpriser i Europa
sammenlignet med prisniveauet i USA ikke kan henføres til VE-udbygningen. Forenin-
gen noterer ligeledes med tilfredshed Kommissionens understregning af, at faldet i hus-
holdningernes engroselpriser på 35-45 pct. over perioden 2008-2012 blandt andet kan
tilskrives stigningen i el-produktionskapacitet med lave variable omkostninger, dvs. især
vindkraft.
WWF Verdensnaturfonden mener, at det bør være en klar dansk prioritet at arbejde for
at hæve niveauet for både det foreslåede CO2 -mål og VE-målet. Desuden bør der sættes
et ambitiøst og bindende energieffektivitetsmål. WWF anbefaler i den forbindelse, at
Danmark indgår alliancer med andre progressive medlemslande og anfører, at Europa -
Parlamentet netop har vedtaget en rapport, som bakker op om et internt CO2 -
reduktionsmål på mindst 40 pct. WWF opfordrer desuden regeringen til at arbejde for, at
VE-målene ikke blot bliver bindende for EU som helhed, men også for de enkelte med-
lemslande. WWF påpeger, at energibesparelser er den billigste måde at opnå CO2-
reduktioner på, og at det er centralt, at der også sættes bindende energieffektivitetsmål
for 2030. WWF nævner i den forbindelse, at Kommissionen bør holdes fast på, at den
senest i efteråret 2014 kommer med et konkret forslag.
Danmarks Naturfredningsforening støtter op omkring WWF´s høringssvar om 2030
meddelelsen.
Side 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0010.png
DONG Energy er generelt positiv overfor Kommissionens udspil og byder Kommissionens
opfordring til EU’s stats- og regeringsledere om at fastsætte et nyt mål for CO
2
-reduktioner
på 40 pct. velkommen som et ambitiøst bidrag i retning mod det langsigtede klimamål for
2050. Kommissionens forslag om et bindende mål for vedvarende energi på minimum 27 pct.
på EU-niveau i 2030 er tillige positivt, selvom DONG Energy gerne havde set et mere ambi-
tiøst afsæt for de kommende forhandlinger med medlemslandene. Introduktionen af et nyt
governance system baseret på nationale planer er et godt første skridt til implementering af
det overordnede EU-mål, men for at kunne skabe den nødvendige sikkerhed for investeringer
i fremtidige vedvarende energiprojekter og dermed sikre efterlevelsen og den endelige indfri-
else af målet, er det afgørende med et juridisk forpligtende system med stærke beføjelser til
Kommissionen. DONG Energy gør opmærksom på, at virksomheden fortsat analyserer do-
kumenterne i ”pakken”, og at ovenstående derfor er DONG Energys umiddelbare holdning.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke fyldestgørende kendskab til øvrige medlemslandes konkrete holdnin-
ger til Kommissionens meddelelse. På baggrund af medlemslandes høringssvar til
Kommissionens grønbog fra marts 2013 forventes der dog at være divergerende hold-
ninger til målene for 2030. En række lande har meddelt Kommissionen, at de ønsker et
drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct., mens andre lande lægger vægt på, at EU bør
afvente en international forpligtende klimaaftale forud for fastsættelse af eventuelle mål.
Flere lande ønsker et bindende mål for vedvarende energi, mens enkelte er modstandere
af dette. Enkelte lander støtter, at der fastsættet et bindende mål for energieffektivitet.
Vedtagelsen af nye mål på DER i marts kræver enstemmighed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og ser positivt på, at der ar-
bejdes for at vedtage en ramme for klima- og energipolitikken for perioden efter 2020 i
god tid inden de internationale forhandlinger ved UNFCCC konferencen (COP21) i Paris
i december 2015.
Regeringen arbejder for en ambitiøs grøn klima- og energipolitik i EU, der kan bidrage
til at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv
brug af ressourcer. Regeringen lægger desuden vægt på, at EU bevæger sig mod opfyl-
delse af målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhus-
gasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halvering
af de globale udledninger, som EU’s stats- og regeringsledere har tilsluttet sig.
Regeringen arbejder for forøgelse af EU’s nuværende drivhusgasreduktionsmål til 30
pct. i 2020. For perioden efter 2020 arbejder regeringen for vedtagelse af bindende mål i
EU for drivhusgasreduktioner, vedvarende energi og energibesparelser.
Konkret støtter regeringen – i lighed med en række andre lande - et bindende mål for re-
duktion af EU’s interne drivhusgasudledning på mindst 40 pct. ift. 1990. Regeringen vil
samtidig lægge vægt på, at der i udmøntningen af 2030-målene sikres bl.a. en acceptabel
byrdefordeling mellem landene, der bl.a. tager højde for landenes samlede indsats, og
mellem kvote- og ikke kvoteområdet, evt. ved ændret arkitektur. Endvidere vil regerin-
gen lægge vægt på, at EU-Kommissionen fremsætter forslag til fælles europæiske in-
strumenter, der sikrer incitamenter til at reducere drivhusgasudledningerne og fremme
teknologiudviklingen, særligt indenfor centrale sektorer såsom transport.
Side 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0011.png
Fsva. andelen af vedvarende energi, vil regeringen arbejde for, at det bindende EU -mål
hæves fra 27 pct. til 30 pct. Regeringen arbejder endvidere for en ubureaukratisk og ef-
fektiv implementering af VE-målet – bl.a. af hensyn til investorsikkerhed.
Regeringen arbejder for et bindende mål for energieffektivisering, men endelig danske
holdning fastlægges i lyset af evalueringen i 2014 af energieffektiviseringsdirektivet og
efter fremlæggelse af et konkret forslag fra Kommissionen.
Endelig vil regeringen i forhandlingerne kunne støtte tiltag til forbedring, herunder et
mål, for udbygning af energiinfrastruktur i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Meddelelse fra Kommissionen om energipriser og omkostninger
- Politisk drøftelse
KOM(2014) 21 endelig.
-
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har som opfølgning på DER-mødet i maj 2013 udarbejdet en rapport om
energipriser og omkostninger. På rådsmødet (energi) den 3. marts er en meddelelse om emnet
sat på dagsordenen til politisk drøftelse. I meddelelsen beskrives årsager og konsekvenser af
udviklingen i el- og gaspriserne i EU. Priserne sammenholdes med udviklingen i energifor-
bruget mhp. at vurdere udviklingen i de samlede energiomkostninger. Desuden sammenholdes
udviklingen i energipriserne med udviklingen i andre regioner, herunder USA.
På EU-niveau er der tale om ret begrænsede stigninger i el- og gaspriserne, når der tages
højde for inflationen. Stigningerne skyldes primært afgifter og netomkostninger. Når industri-
ens priser er væsentligt højere end i USA, til skade for konkurrenceevnen i den energiintensi-
ve industri, skyldes det altså ikke store prisstigninger i EU, men store prisfald i USA som føl-
ge af boomet i produktionen af skifergas i USA.
På baggrund af analysen anbefaler Kommissionen at fortsætte den hidtidige energipolitiske
linie i EU med vægt på ikke mindst liberaliseringen af el- og gasmarkederne i EU og fortsatte
energieffektiviseringer samt et øget fokus på omkostningseffektivitet i de klima- og energipoli-
tiske tiltag.
Der er ingen umiddelbare konsekvenser for dansk ret.
2. Baggrund
På mødet i Det Europæiske Råd i maj 2013 drøftedes energiprisudviklingen og dens konse-
kvenser for husholdninger og industri. Baggrunden var i hovedsagen bekymring for, at EU’s
konkurrenceevne forringes pga. højere energiomkostninger end i andre regioner, herunder
særligt USA, og en bekymring for konsekvenserne for sårbare forbrugeres energiregning.
Kommissionen blev anmodet om en grundig analyserapport om energiprisudviklingen og
dens årsager og konsekvenser. Rapporten, der blev offentliggjort den 22. januar 2014, danner
grundlag for Kommissionens meddelelse.
Meddelelsen er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på rådsmødet (energi) den 4. marts og
forventes også drøftet på Det Europæiske Råd den 20-21. marts 2014.
3. Formål og indhold
Meddelelsen (og rapporten) fokuserer primært på el- og gasmarkederne. Markederne for øvri-
ge brændsler, olie og kul, er præget af verdensmarkedspriser og berøres stort set ikke.
Hvad angår el- og gasmarkederne skelnes der mellem engros- og detailniveauet, netomkost-
ninger til transmission og distribution samt afgifter og gebyrer mv., og der skelnes mellem
husholdningernes og industriernes energiomkostninger. Der analyseres gennemgående på ud-
viklingen i perioden 2008-12 i løbende priser, og datagrundlaget er primært baseret på udtræk
fra Eurostat.
Side 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er i analysen fokus på, at der er store prisforskelle på el- og gas på tværs af EU-landene,
og at disse forskelle udgør en udfordring for et velfungerende indre energimarked i EU.
For el er detailpriserne for husholdninger for EU som helhed steget med 4 pct. årligt i perio-
den 2008-12 i løbende priser. Tilsvarende er elpriserne for industrien steget med 3,5 pct. årligt
i løbende priser. Dette overstiger den generelle inflation i halvdelen af medlemsstaterne.
Korrigeret for inflation er de danske elpriser, for både husholdninger og industri, faldet i
Danmark over perioden 2008-2012.
Der er stor forskel på niveauet i de enkelte lande. De danske elpriser for husholdningerne inkl.
moms, afgifter og Public Service Obligations (PSO) er de højeste i EU. Industriens elpriser
inkl. PSO og afgifter ligger lidt under EU gennemsnitligt. De danske elpriser for industrien er
opgjort uden evt. fastpristillæg.
Detailpriserne for gas er for husholdninger i EU som helhed steget med 3 pct. årligt fra 2008-
12 i løbende priser. Gaspriserne for industrien er steget med mindre end 1 pct. årligt i løbende
priser svarende til et fald i faste priser i de fleste medlemsstater. Der er også for gas stor for-
skel på niveauet i de enkelte lande. De danske gaspriser til industrien ligger lidt over EU-
gennemsnittet.
Når man ser nærmere på elementerne i stigningen i el-detailpriserne fremgår det, at det især er
afgifterne og netomkostningerne, der er steget fra 2008-12 for EU som helhed. Derimod er
energielementet stort set konstant over perioden. Der er dog store forskelle mellem de enkelte
lande. Netomkostningerne for el steg med 30 pct. og 18,5 pct. i perioden 2008-12 for hen-
holdsvis industri og husholdninger.
Engrospriserne for el er i modsætning til detailpriserne faldet 35-45 pct. over perioden 2008-
12. Det tilskrives liberaliseringen af elmarkedet, faldende CO2-priser og stigningen i elpro-
duktionskapacitet med lave variable omkostninger, dvs. vindkraft og solceller, udover eksiste-
rende kernekraft og vandkraft.
Når de faldende engrospriser på el ikke har givet sig udslag i tilsvarende fald i energielemen-
tet i detailpriserne på el, ses det som et symptom på ringe konkurrence på detailmarkedet,
herunder som følge af regulerede elpriser for over halvdelen af husholdningerne i EU.
Mht. stigningen i afgiftselementet i priserne konstateres det, at medlemsstaterne bruger afgif-
ter af mange årsager, herunder både fiskale og mhp. finansiering af vedvarende energi (VE)
mv. Omkostningen til finansiering af VE opgøres i den forbindelse til 7 pct. af husholdnin-
gernes elpriser i EU gennemsnitligt og 10 pct. af industriens elpriser (før fritagelser og lem-
pelser). Det konstateres dog samtidig, at datagrundlaget mht. afgiftslempelser er mangelfuldt.
Afgifter og gebyrer mv. ses som forvridninger i forhold til det indre marked, og Kommissio-
nen bemærker, at de bør pålægges så omkostningseffektivt som muligt.
Det konstateres, at det afgørende for både husholdningerne og industrien ikke er energiprisen
alene, men også mængden, dvs. den samlede energiomkostning. Der har været en betydelig
forbedring af energieffektiviteten i husholdningerne over perioden 2008-11. Også for indu-
strien er energieffektiviteten løbende forbedret, men pga. prisstigningerne på el er de samlede
elomkostninger i industrien i løbende priser steget 5-6 pct. De samlede gasomkostninger er
derimod faldet med 5 pct. fra 2008-11. Der vurderes fortsat at være betydelige potentialer for
energieffektivisering ikke mindst i den energiintensive industri.
Side 13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0014.png
Hvor industriens energipriser har været konstante eller moderat stigende i EU, er der sket be-
tydelige fald i energipriserne i USA især som følge af skifergas-boomet. Industriens gaspriser
i EU er i dag 3-4 gange højere end de tilsvarende priser i USA. Industriens elpriser er dobbelt
så høje som de tilsvarende detailpriser i USA, hvilket også skal ses i lyset af de lave gaspriser
i USA.
Prisforskellene mellem EU og USA samt andre regioner fører alt andet lige til forringelser af
industriens konkurrenceevne, men det imødegås til dels af udviklingen i energieffektiviteten.
Energiintensive industrier står generelt for en faldende andel af BNP i EU samlet.
Sammenfattende konkluderes det, at
Elpriserne og -omkostningerne har været stigende i perioden 2008-12. Gaspriserne har set
over hele perioden været stort set konstante.
Elprisstigningen skyldes hovedsagligt afgiftsstigninger og stigninger i netomkostningerne.
Kommissionen vil før sommer 2014 fremlægge en meddelelse om detailmarkederne, her-
under om husholdningernes adgang til dynamiske priser og smarte målere Der er store
forskelle på priserne i de enkelte lande og i de enkelte brancher i industrien.
Som følge af især de faldende gaspriser i USA, som ikke er slået igennem i Europa, og det
ledsagende fald i elpriserne i USA, er der en stigende prisforskel i forhold til konkurrenter
uden for EU.
På den baggrund anbefaler Kommissionen, at
fastholde bestræbelserne på at færdiggøre det indre energimarked i 2014 og videreudvikle
infrastrukturen.
sikre, at afgifter og gebyrer mv til finansiering af klimatiltag, VE og energieffektivise-
ringstiltag indrettes mere omkostningseffektivt.
reducere netomkostningerne gennem benchmarkanalyser og effektivisering.
udnytte de fortsatte potentialer for øget energieffektivitet, ikke mindst i industrien.
så vidt muligt undgå subsidiering af energiforbrug, men om nødvendigt undtage og lempe
særligt udsatte forbrugere og virksomheder fra stigninger i energiomkostningerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelse ikke have di-
rekte konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0015.png
Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet
Beskyttelsesniveauet
Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Meddelelsen er sendt i høring i specialudvalget. Ved høringsfristens udløb den 6. februar, var
der indkommet høringssvar fra nedenstående aktører.
Dansk Industri konstaterer, at analysen viser, at EU’s statistiske beredskab på området har
nogle mangler, og at et særligt problem er, at de analyserede forbrugsstørrelser for industrien
ikke er repræsentative. Analyserne dækker kun virksomheder med et mindre energiforbrug.
DI finder desuden, at opgørelsen ikke er sammenlignelig mellem landene, da PSO-udgifterne
ikke er korrekt opgjort. PSO er en udfordring for danske virksomheder, men hører ikke
hjemme i en opgørelse af transmissionstariffer, men derimod i en opgørelse af afgifter for in-
dustrien, da PSO reelt er at sammenligne med energiafgifter. Desværre redegør rapporten ikke
for disse spørgsmål, anfører DI.
Landbrug og Fødevarer understreger, at det er en væsentlig udfordring, at de europæiske gas-
priser, som anført af Kommissionen, ligger 3 til 4 gange over tilsvarende priser i USA, Indien
og Rusland samt 12 pct. over priserne i Kina, og at det kan føre til, at virksomheder placerer
nye investeringer i eksempelvis USA frem for i Europa på baggrund af de markant lavere
energiomkostninger. Landbrug og Fødevarer finder det desuden bekymrende, at Danmark har
nogle af de allerhøjeste gaspriser for industrien internt i EU, hvilket peger på en betydelig
yderligere konkurrenceulempe for danske virksomheder. Landbrug og Fødevarer er enige i
Kommissionens konklusion, at der er en alvorlig mangel på troværdige, informationer om
især driverne bag transmissions- og distributionsomkostninger på såvel dansk som europæisk
plan. Endelig opfordrer Landbrug og Fødevarer til, at der arbejdes intensivt med at sikre det
indre marked for energi samt en omkostningseffektiv udbygning af den europæiske energiin-
frastruktur.
Dansk Energi gør i sit geneelle høringssvar om 2030-pakken blandt andet opmærksom på, at
det ikke er omkostningerne til energi, der øger elregningen, men derimod regulerede priser og
skatter og afgifter. En måde at øge konkurrenceevnen på er derfor at gøre op med de regulere-
de elpriser gennem fuld implementering af den tredje liberaliseringspakke.
Vindmølleindustrien bemærker, at elprisstigningen ikke henføres til VE-udbygningen men
især skyldes stigninger i afgifter og netomkostninger for EU som helhed, og noterer, at de
gennemsnitligt 6 pct. af husholdningernes elpris, der udgøres af VE, opvejes af den stigende
mængde billig elproduktion fra VE-anlæg. Desuden understreger Vindmølleindustrien, at EU
umuligt kan få amerikanske gaspriser, og at VE og energieffektivisering er den eneste om-
kostningseffektive mulighed for større energiuafhængighed.
På specialudvalgsmødet torsdag den 6. februar 2014 gav Dansk Energi udtryk for, at man bør
fokusere på de enkelte virksomheder, som rent faktisk er konkurrenceudsatte, og målrette løs-
ninger mod dem, frem for at fokusere bredt på energiomkostningernes betydning for virksom-
heder generelt. Dansk Energi pointerede desuden, at det ikke er VE, der presser priserne op.
Side 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1338162_0016.png
Greenpeace understregede tilsvarende, at det ikke er sol og vind, der presser prisen op, men
netværksomkostninger og afgifter. Greenpeace bemærkede desuden, at gasprisen er på vej op
og kan blive ”break-even” med kulprisen og anførte, at det vil kunne blive et miljømæssigt
problem, hvis kul igen bliver konkurrencedygtig som brændsel.
Det Økologiske Råd mente, at der i rapporten var for stort fokus på priser frem for omkost-
ninger. F.eks. kunne rapporten have reflekteret det lave dansk energiforbrug i husholdninger-
ne i forbindelse med el og gasprisfigurerne, der viser, at de danske priser for husholdningerne
er blandt de højeste i EU. Det Økologiske Råd bemærkede endvidere, at skifergas eventyret i
USA måske kun holder i 10 år.
WWF tilsluttede sig bemærkningerne fra Det Økologiske Råd og Greenpeace.
9. Forhandlingssituationen
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at meddelelsen udgør et godt grundlag for at diskutere udviklingen i ener-
gipriser og -omkostninger i EU.
Udviklingen i industriens konkurrenceevne er vigtig for vækst og beskæftigelse, og de stigen-
de forskelle i energipriserne mellem EU og USA samt andre regioner er en udfordring i for-
hold til energiintensive virksomheders konkurrenceevne. Det er dog positivt, at EU’s industri
i en vis grad har kunnet kompensere for prisforskellene gennem forbedringer af energieffekti-
viteten.
Når virksomhederne i USA i dag er begunstiget af lave el- og gaspriser, skal det ikke mindst
ses på baggrund af indvindingen af billig skifergas i USA, hvor Europa er afhængig af dyrere
gasimport. Udbygning med VE og CO2-kvoteomkostninger er af relativt mindre betydning
for prisforskellene. Kommissionen peger på nationale afgifter og gebyrer som en hovedårsag
til de stigende elpriser sammen med stigende netomkostninger.
Det bedste svar på udfordringerne vil efter regeringens opfattelse som udgangspunkt være at
fortsætte den hidtidige linje og høste de langsigtede gevinster i form af bl.a. klimaeffekter,
grøn vækst og øget forsyningssikkerhed samt de kortsigtede gevinster i form af øgede investe-
ringer og beskæftigelse. Stabilitet og forudsigelige rammer er afgørende for erhvervsliv og in-
vestorer.
Samtidig ser regeringen et behov for, at de klima- og energipolitiske mål forfølges så omkost-
ningseffektivt som muligt, og at de store potentialer for fortsat energieffektivisering udnyttes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 16