PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3302 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 11. marts 2014

Rentebeskatningsdirektivet

- Vedtagelse

KOM(2008) 727

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

Den fælles bankafviklingsmekanisme (SRM)

- Politisk enighed

KOM(2013) 520

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på G20-mødet for økonomi- og finansministre samt

centralbankchefer den 22.-23. februar 2014

- Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) den 20.-21. marts

2014 – økonomiske aspekter af EU’s klima- og energipolitik 2030

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 15, 21

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Finansministeriet

Ex-ante koordinering af økonomiske reformer

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2014-13599

Doknr.

206433

Versionsnr.

Dato

24-02-2014

Side 4

Side 17

Side 20

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Rentebeskatningsdirektivet

KOM (2008) 727

Resumé

ECOFIN ventes den 11. marts 2014 at drøfte mulighederne for at få vedtaget forslaget

til tekniske forbedringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv senest i marts 2014 i over-

ensstemmelse med DER’s opfordring fra topmødet den 19.-20. december 2013.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som beta-

les fra fx en bank i ét EU-land til en person i et andet EU-land. EU-landene har siden

2008 drøftet et forslag om revision af direktivet, som indebærer en række tekniske

ændringer af direktivets regler for bedre at sikre korrekt beskatning af opsparingsind-

komst.

EU-landene er enige om de tekniske ændringer af direktivet, men Luxembourg og

Østrig kæder vedtagelse af direktivforslaget sammen med forhandlinger med tredje-

landene Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om tilsvarende tek-

niske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande. Kommissionen har

indledt formelle forhandlinger med alle fem tredjelande, der alle har tilkendegivet vilje

til forhandling om de tekniske ændringer og spørgsmålet om automatisk udveksling af

oplysninger til skatteformål.

Sagen har senest været på ECOFIN den 10. december 2013, hvor det store flertal af

lande lagde stor vægt på at få vedtaget direktivet. Det lykkedes ikke at få vedtaget

direktivet inden udgangen af 2013 i overensstemmelse med DER’s tidligere frist. DER

konkluderede den 19.-20. december 2013, at forhandlingerne med de relevante euro-

pæiske tredjelande skal fremskyndes mhp. på en fremskridtsrapport til DER i marts

2014, og at det reviderede rentebeskatningsdirektiv i dette lys skal vedtages i marts

2014.

Indhold

Formandskabet ventes at gøre et nyt forsøg på at vedtage direktivet på ECOFIN den

11. marts 2014.

Der henvises generelt til notat vedrørende ECOFIN den 10. december 2013. Der fore-

ligger ikke ny information vedrørende afgørende ændringer i positionerne i EU. Lu-

xembourg og Østrig har hidtil kædet vedtagelsen af direktivet sammen med forhand-

lingerne med de fem tredjelande om tilsvarende tekniske ændringer af EU’s rentebe-

skatningsaftaler med disse lande.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i ét EU-land har indtjent ved opsparing i et

andet EU-land, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter revisionen af ren-

tebeskatningsdirektivet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende

rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om de

oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT i

henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om rentebeskatningsdirektivet, vil der blive foreta-

get nærmere overvejelser om, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekon-

trolloven og regler udstedt i medfør af denne.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

En effektivisering af direktivet ventes at have positive statsfinansielle konsekvenser

gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet. Eventuelle statsfinansielle

konsekvenser, f.eks. systemændringer hos SKAT som følge af ændringsdirektivet,

afholdes inden for de nuværende rammer.

Høring

Der henvises til notat vedrørende ECOFIN den 10. december 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ændringsforslaget til direktivet har senest været forelagt Europaudvalget forud for

ECOFIN den 10. december 2013.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter forslaget.

Andre landes holdning

EU-landene forventes generelt at støtte ændringerne af EU’s rentebeskatningsdirektiv.

Der er ikke kendskab til oplysninger om nye positioner, herunder hos Luxembourg og

Østrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Den fælles bankafviklingsmekanisme (SRM)

KOM(2013)520

Resumé

Kommissionen fremsatte 10. juli 2013 forslag til forordning om en fælles afviklingsme-

kanisme for nødlidende eller potentielt nødlidende kreditinstitutter (Single Resolution

Mechanism - SRM). Formålet med forslaget er at sikre en effektiv og ensartet krise-

håndtering af sådanne institutter uafhængigt af den enkelte medlemsstat inden for det

styrkede banksamarbejde. Forslaget ligger således i forlængelse af det fælles banktil-

syn (Single Supervisory Mechanism – SSM) som blev endeligt vedtaget på ECOFIN

15. oktober 2013.

Forslaget om den fælles afviklingsmekanisme indebærer etablering af en fælles Afvik-

lingsinstans, som sammen med Kommissionen og nationale afviklingsmyndigheder i

de deltagende lande skal forberede, beslutte og udføre krisehåndteringsopgaver vedr.

kreditinstitutter i de deltagende lande. Forslaget indebærer desuden etablering af en

fælles afviklingsfond finansieret af kreditinstitutterne i de deltagende lande, som skal

kunne bidrage til finansieringen af krisehåndtering under nærmere betingelser. Der er

lagt op til, at alle lande, der deltager i det fælles tilsyn, automatisk også deltager i den

fælles afviklingsmekanisme.

På ECOFIN d. 10. og 18. december 2013 var der enighed om et rådskompromis om

forordningen om den fælles afviklingsmekanisme, som nu forhandles med Europa-

Parlamentet med henblik på en endelig aftale inden EP-valget i maj 2014. Samtidig

var der enighed om at igangsætte forhandlingerne om en mellemstatslig aftale om en

fælles sektorfinansieret afviklingsfond (som således ikke indgår i rådskompromiset om

forordningen) med henblik på enighed inden 1. marts.

Der forventes på det kommende ECOFIN-møde lagt op til enighed om et endeligt

kompromis med Europa-Parlamentet om SRM-forordningen.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens oprin-

delige forslag, Rådets kompromis besluttet på ECOFIN d. 10. og 18. december 2013

og de forslag og overvejelser, som formandskabet på nuværende tidspunkt har frem-

lagt efter drøftelserne på ECOFIN den 18. februar.

Baggrund

Der har siden sommeren 2012 været arbejdet med etableringen af et styrket bank-

samarbejde i EU, bl.a. for at styrke finansiel stabilitet og bryde den negative spiral, der

har gjort sig gældende særligt i euroområdet, hvor skrøbelige banksystemer i et land

påvirker og påvirkes af svage offentlige finanser i det pågældende land.

Efter den endelige, formelle vedtagelse af det fælles tilsyn (SSM) på ECOFIN d. 15.

oktober 2013 og opnåelse af rådskompromis om den fælles afviklingsmekanisme

(SRM) på ECOFIN 10. og 18. december 2013, udestår nu færdiggørelse af forhand-

lingerne med Europa-Parlamentet om den fælles afviklingsmekanisme. Der er desu-

den i løbet af 2013 og starten af 2014 opnået endelig enighed mellem Rådet og Euro-

pa-Parlamentet om kapitalkravsdirektivet og -forordningen (Capital Requirement Re-

gulation og Capital Requirements Directive – CRR/CRD-IV), direktivet om genopret-

ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Banking Recovery and Resolution

Directive – BRRD) samt revision af indskydergarantidirektivet (Deposit Guarantee

Schemes – DGS). Disse regelsæt omfatter alle EU-lande, men er samtidig et vigtigt

grundlag for det styrkede banksamarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til forordning om fælles afviklingsmekanisme (SRM) blev

fremsat 10. juli 2013. Forslaget indebærer etablering af en fælles Afviklingsinstans,

som sammen med Kommissionen og nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende

lande skal forberede, beslutte og udføre krisehåndteringsopgaver vedr. kreditinstitutter

i de deltagende lande. Forslaget indebærer desuden etablering af en fælles afviklings-

fond finansieret af kreditinstitutterne i de deltagende lande, som skal kunne bidrage til

finansieringen af krisehåndtering under nærmere betingelser. Ifølge ECOFIN’s kom-

promis vil den nærmere indretning af den fælles fond blive fastsat i en mellemstatslig

aftale, som forhandles parallelt med trialogen.

Forslaget om den fælles afviklingsmekanisme bygger på og integrerer EU28-reglerne

for national krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om krisehåndte-

ring af nødlidende kreditinstitutter (BRRD), der blev opnået enighed om mellem Rådet

og Europa-Parlamentet i december 2013. SRM vil blive tilrettet til den endelige tekst

om BRRD som led i trialogen om SRM-forordningen.

Indhold

Den fælles afviklingsmekanisme (SRM) vil omfatte alle lande, der deltager i det fælles

tilsyn (SSM), dvs. alle eurolande samt de ikke-euro-medlemslande, der måtte vælge

at deltage i det styrkede banksamarbejde. Det vil ikke være muligt at deltage i SRM

uden at deltage i SSM og omvendt.

SRM omfatter alle kreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter) i de delta-

gende medlemslande. Herudover gælder reglerne også for kreditinstitutters modersel-

skaber, der er etableret i et af de deltagende medlemslande, herunder finansielle hol-

dingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, hvis de er underlagt konsoli-

deret tilsyn af ECB. Endvidere gælder reglerne også for fondsmæglerselskaber mv.,

hvor ECB fører det konsoliderede tilsyn med moderselskabet til fondsmæglerselska-

bet.

SRM-forslaget skal bygge på og integrere EU28-reglerne for national krisehåndtering

af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende

kreditinstitutter (BRRD), der blev opnået enighed om mellem Rådet og Europa-

Parlamentet i december 2013, og som vil skulle implementeres af alle EU-lande.

BRRD ikke var færdigforhandlet på tidspunktet for fremsættelsen af SRM-forslaget,

har Kommissionen generelt indarbejdet Rådets generelle indstilling i SRM-forslaget de

steder, hvor der er behov for at medtage tekst direkte i SRM-forordningen, som ellers

er indeholdt i BRRD. De relevante bestemmelser er undervejs i forhandlingerne lø-

bende blevet ensrettet med tekst fra BRRD, og en endelig ensretning ventes at finde

sted som led i trialogforhandlingerne om SRM. Dette skal sikre en harmoniseret løs-

ning, hvor afviklingsreglerne inden for og uden for det styrkede banksamarbejde til-

stræbes at være de samme.

Reglerne fra BRRD vil således også finde anvendelse, ved håndteringen nødlidende

grænseoverskridende koncerner, der er etableret i både medlemsstater inden for og

uden for det styrkede banksamarbejde. Dette vil skulle ske i samarbejde mellem den

fælles Afviklingsinstans og de nationale afviklingsmyndigheder i de relevante ikke-

deltagende lande.

Den grundlæggende opbygning og opgaver

SRM vil bestå af Kommissionen, en fælles afviklingsinstans (Afviklingsinstansen – på

engelsk ”Resolution Board”), en fælles afviklingsfond (Afviklingsfonden) og de nationa-

le afviklingsmyndigheder. Det er generelt Afviklingsinstansen, der er tildelt de konkrete

beføjelser i forslaget.

Der henvises samlenotater oversendt til Folketinget for gennemgang af indholdet af BRRD, herunder

navnlig samlenotat oversendt forud for ECOFIN 10. december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når det gælder konkrete krisehåndteringsbeslutninger vil der dog være en særlig ar-

bejdsdeling. Ifølge Kommissionens forslag skal Kommissionen træffe konkrete krise-

håndteringsbeslutninger enten på grundlag af Afviklingsinstansens forslag, eller på

eget initiativ. Rådets kompromisforslag lægger i stedet op til en anden rollefordeling,

hvor Afviklingsinstansen træffer krisehåndteringsbeslutningerne, men hvor Rådet har

en frist på 24 timer til at gøre indsigelser baseret på et forslag hertil fra Kommissionen.

Afviklingsinstansen vil i givet fald herefter skulle ændre sin foreslåede krisehåndte-

ringsbeslutning. Både Kommissionens og Rådets kompromisforslag indebærer, at de

nationale afviklingsmyndigheder herefter står for selve udførelsen af krisehåndterings-

beslutningen under overvågning af Afviklingsinstansen, hvilket støttes af Europa-

Parlamentet.

Kommissionens forslag indebærer, at Afviklingsinstansen har ansvaret for at krise-

håndtere alle kreditinstitutter i de deltagende lande. Rådets kompromis lægger imidler-

tid op til en arbejdsdeling mellem centralt og nationalt niveau. Rådets kompromis in-

debærer således, at Afviklingsinstansen som udgangspunkt kun er ansvarlig for hånd-

tering af de største og de grænseoverskridende institutter, mens de øvrige institutter

vil være under de nationale afviklingsmyndigheders ansvar.

På baggrund af Europa-Parlamentets indvendinger over for Rådets rolle i beslutnings-

tagningen og over for arbejdsdelingen mellem centralt og nationalt niveau overvejer

formandskabet muligheden for at afgrænse Rådets rolle og at sætte nærmere rammer

for de nationale afviklingsmyndigheders håndtering af de mindste og ikke-

grænseoverskridende institutter.

Afviklingsinstansen

Afviklingsinstansen etableres som et EU-agentur

. Der lægges op til, at Afviklingsin-

stansen får godt 300 ansatte og placeres i Bruxelles.

I Kommissionens forslag vil Afviklingsinstansens besluttende organ skulle bestå af i)

en administrerende direktør, ii) en vicedirektør, iii) et medlem udpeget af Kommissio-

nen, iv) et medlem udpeget af ECB, og v) et medlem udpeget af hver af de deltagende

medlemsstater, som repræsentant for den nationale afviklingsmyndighed. I Rådets

kompromis erstattes i)-iv) af én administrerende direktør og fire øvrige faste medlem-

mer, mens Kommissionen og ECB alene er observatører. Europa-Parlamentet har

derudover foreslået en observatørstatus til EU28-bankmyndigheden EBA.

Den administrerende direktør og de fire fast medlemmer udpeges efter forslag fra

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Disse medlemmer kan som

udgangspunkt maksimalt besætte posten i 5 år.

Afviklingsinstansen skal ifølge rådskompromiset træffe beslutninger i to forskellige

mødeformationer; hhv. plenarmøder og eksekutivmøder:



På plenarmøderne træffer Afviklingsinstansen beslutninger af generel karak-

ter, fx regler om interessekonflikter, årsrapport og håndtering af ansættelses-

forhold. Plenarmøderne består af alle medlemmer nævnt ovenfor. Beslutnin-

gerne træffes generelt med simpelt flertal. Medlemmerne har hver én stemme,

og der stemmes generelt med simpelt flertal.



På eksekutivmøderne træffes primært beslutninger vedrørende specifikke in-

stitutter eller koncerner, som fx konkrete krisehåndteringsbeslutninger eller

vedtagelse af afviklingsplaner mv. Eksekutivmøderne består af de fem faste

medlemmer nævnt ovenfor samt medlemmerne fra afviklingsmyndighederne i

de lande, som er relevante for det pågældende institut (hjemlande og værts-

lande). Hvis der ikke kan opnås konsensus om den konkrete beslutning blandt

Dette svarer til fx den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), som er et samarbejdsorgan for de natio-

nale banktilsyn i EU28, som ligeledes er et EU-agentur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alle medlemmerne af eksekutivformatet, vil formanden og de fire faste med-

lemmer på egen hånd kunne træffe beslutninger ved almindeligt flertal.

Ifølge Rådskompromiset skal plenarforsamlingen godkende eksekutivformatets kon-

krete krisehåndteringsbeslutninger, i tilfælde hvor disse indebærer brug af mere end

20 pct. af den fælles Afviklingsfonds indbetalte midler til brug for likviditetsstøtte eller

indebærer brug af mere end 10 pct. af den fælles fonds indbetalte midler til brug for

andre former for støtte. Endvidere skal alle krisehåndteringsbeslutninger godkendes i

plenarformatet, når den samlede brug af fondens midler indenfor et kalenderår over-

stiger 5 mia. euro. Når plenarformatet i disse tilfælde skal godkende eksekutivforma-

tets konkrete krisehåndteringsbeslutninger træffes beslutninger med 2/3 flertal af med-

lemmerne af plenarformatet, som samtidig skal repræsentere mindst 50 pct. af de

indbetalte midler i fonden (i modsætning til den generelle regel om simplet flertal).

Europa-Parlamentet ønsker at begrænse plenarformatets muligheder for at afvise

eksekutivformatets krisehåndteringsbeslutninger, og formandskabet overvejer på den

baggrund at hæve beløbsgrænserne og/eller at sænke flertalskravene (evt. ved at

droppe 50-pct.-kravet).

Igangsættelse af krisehåndtering

Oplæg til krisehåndtering vil som hovedregel blive igangsat på foranledning af ECB i

dennes egenskab af fælles tilsynsmyndighed. ECB notificerer i disse tilfælde Afvik-

lingsinstansen og Kommissionen, som derefter vurderer, om betingelserne for krise-

håndtering er til stede.

Betingelserne for krisehåndtering er bl.a., om det er i den offentlige interesse at krise-

håndtere instituttet, og der ikke kan findes en privat løsning. Afviklingsinstansen frem-

lægger på den baggrund et evt. forslag om at iværksætte en krisehåndtering af kredit-

instituttet og hvilke krisehåndteringsværktøjer der kan bruges, herunder evt. brug af

Afviklingsfonden. Dette forslag vil blive vedtaget i den foreslåede form medmindre

Kommissionen eller Rådet gør indsigelser, afhængigt af det endelige kompromis om

rollefordelingen jf. ovenfor. Før der træffes en krisehåndteringsbeslutning eller en be-

slutning om at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter eller seniorgæld (bail-in)

som led heri, skal Afviklingsinstansen sikre sig, at der foretages en uafhængig værdi-

ansættelse af instituttets aktiver og passiver.

Hvis ikke der anbefales en krisehåndtering af instituttet, vil instituttet i stedet blive

håndteret under de nationale insolvensregler.

Hvis der træffes en krisehåndteringsbeslutning, rettes denne til de relevante nationale

afviklingsmyndigheder, som står for den konkrete gennemførelse af krisehåndteringen

på nationalt plan.

Afviklingsinstansen overvåger krisehåndteringen, herunder de nationale afviklings-

myndigheders gennemførelse, og har ret til direkte at udbede sig informationer ved de

berørte institutter både før og efter krisehåndtering, herunder gennem inspektioner på

stedet. Hvis de nationale afviklingsmyndigheder ikke udfører beslutningerne fra Afvik-

lingsinstansen, kan Afviklingsinstansen direkte (dvs. uden om de nationale afviklings-

myndigheder) påbyde enkelte institutter under krisehåndtering at udføre konkrete til-

tag.

Sanktioner

Rådets kompromis indebærer, at Afviklingsinstansen kan pålægge institutter i de del-

tagende lande administrative bøder ved en række forskellige overtrædelser: manglen-

de indsendelse af information fra institutter, fra medarbejdere eller fra tredjeparter, der

er outsourcet opgaver til, manglende efterlevelse af instruktion om on-site inspektion

fra Afviklingsinstansen, manglende indbetaling af ex ante eller ex post bidrag til Afvik-

lingsfonden og manglende efterlevelse af krav om nedskrivning eller konvertering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kapitalgrundlag og passiver. Rådets kompromis fastsætter nærmere grænser for bø-

dernes størrelse udtrykt i procent af institutternes nettorenteindtægter mv.

For øvrige overtrædelser af forordningen kan Afviklingsinstansen anbefale den natio-

nale afviklingsmyndighed at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at der

idømmes passende sanktioner i overensstemmelse med BRRD. Det fremgår af

BRRD, at medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn til anvendelse af administrative

sanktioner og strafferetlige sanktioner.

Pålagte bøder skal offentliggøres med oplysninger om overtrædelsens art. Herudover

skal identiteten offentliggøres på de relevante parter, som er ansvarlige for overtræ-

delsen med mindre offentliggørelsen vil medføre alvorlig skade for de involverede

parter.

Der er endvidere mulighed for, at Afviklingsinstansen kan pålægge institutter i de del-

tagende lande daglige tvangsbøder fx ved manglende indsendelse af information og

nægtelse af adgang til at udføre inspektioner mv.

Afviklingsfonden

Der oprettes med forslaget en fælles Afviklingsfond, som vil være under Afviklingsin-

stansens kontrol. Den nærmere indretning af fonden fastlægges dog i medfør af Rå-

dets kompromis i den mellemstatslige aftale som forhandles parallelt med trialogen

om SRM-forordningen. Den mellemstatslige aftale etablerer et system af nationale

afdelinger i den fælles fond, og et regelsæt for, hvorledes der skal trækkes på de en-

kelte nationale afdelinger og i hvilken rækkefølge, i tilfælde, hvor krisehåndteringsbe-

slutninger for konkrete institutter i de enkelte deltagerlande indebærer træk på den

fælles fond. Den mellemstatslige aftale indebærer en gradvis mere og mere fælles

(”mutualiseret”) finansiering af krisehåndteringsomkostninger på tværs af de nationale

afdelinger i den fælles fond i løbet af en 10-årig overgangsperiode.

Den fælles Afviklingsfond vil for de deltagende lande træde i stedet for de nationale

krisehåndteringsfonde, som alle medlemslande hver især er pålagt at etablere som

led i BRRD. Kravene til indretningen af Afviklingsfonden fastsat i SRM-forordningen

(anvendelse, finansiering mv.) svarer således generelt til kravene til indretningen af de

nationale krisehåndteringsfonde.

Afviklingsfonden vil kunne yde kortsigtet finansiering til et institut under krisehåndte-

ring, stille garantier til mulige købere af instituttet, opkøbe aktiver fra et institut under

krisehåndtering mv. Afviklingsfonden kan ikke i normale tilfælde bruges til at absorbe-

re tab fra et institut eller til en rekapitalisering, jf. dog afsnit om finansiering af krise-

håndtering nedenfor.

Det fremgår af SRM-forordningen, at Afviklingsfonden opbygges af bidrag fra kreditin-

stitutterne i de deltagende lande. Bidrag opkræves som minimum årligt forholdsmæs-

sigt ud fra institutternes balance fratrukket basiskapital og indlån dækket af indskyder-

garantifonde samt en bidragskomponent differentieret ud fra den samme risikobase-

rede tilgang som i BRRD (ifølge BRRD skal rammerne for landenes differentiering af

deres institutters bidrag til de nationale fonde nærmere fastsættes af Kommissionen

gennem en delegeret retsakt).

Inden for disse rammer skal de præcise regler for beregning af institutternes bidrag

inden for det styrkede banksamarbejde ifølge Rådets kompromis yderligere præcise-

res gennem en implementerende retsakt fra Rådet på basis af et forslag fra Kommis-

sionen. Det forventes, at Europa-Parlamentet vil ønske dette ændret enten ved at

præcisere fastsættelsen af bidragene yderligere i selve SRM-forordningen eller ved at

overlade fastsættelsen til Kommissionen gennem en delegeret retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afviklingsfondens målniveau fastsættes ifølge SRM-forordningen til 0,8 pct. af de

dækkede indskud i de deltagende medlemsstaters kreditinstitutter (estimeret til ca. 44

mia. euro ud fra ultimo 2011 data, hvis der alene tages udgangspunkt i eurolandene).

Det forventes dog, at målniveauet for Afviklingsfonden som led i trialogen vil blive

ændret til 1,0 pct. af de dækkede indskud, svarende til det aftalte målniveau for de

nationale krisehåndteringsfonde i regi af BRRD, som er vedtaget efterfølgende. Dette

ud fra hensynet til ensartede vilkår inden for og udenfor det styrkede banksamarbejde.

Målniveauet i Afviklingsfonden skal ifølge SRM-forordningen opbygges i løbet af 10 år,

men opbygningsperioden skal dog forlænges med op til 4 år, hvis der har været sam-

lede udbetalinger fra fonden svarende til 0,5 pct. af de dækkede indskud. Efter indfas-

ningen skal der løbende opkræves ex ante indbetalinger, hvis nødvendigt for at opret-

holde Afviklingsfondens målniveau. Hvis Afviklingsfondens midler udgør under halvde-

len af målniveauet, skal de årlige opkrævninger være mindst 0,2 pct. af de dækkede

indskud.

Herudover er der ifølge SRM-forordningen mulighed for at opkræve ekstraordinære

bidrag (ex post), såfremt fonden ikke har haft tilstrækkelige midler til at dække en kri-

sehåndtering. Det bemærkes, at også den mellemstatslige aftale ventes at indeholde

bestemmelser vedr. genopfyldning af Afviklingsfonden efter træk som følge af krise-

håndtering, dog primært i forhold til fordelingen af sådanne ex post-bidrag på de del-

tagende landes banksektorer til brug for genopfyldning af de nationale afdelinger i den

fælles fond.

Afviklingsfonden kan ifølge SRM-forordningen også låne fra markedet, hvis der ikke er

tilstrækkelige midler i fonden, og vil skulle opkræve bidrag fra de omfattede institutter

til at dække dette lån, inden lånet fra det private marked udløber. Der lægges imidler-

tid ikke op til, at sådanne lån fra fonden kan ske på baggrund af garantier fra de delta-

gende lande.

Afviklingsinstansen kan herudover vælge at stille en forespørgsel til andre nationale

afviklingsfonde (dvs. nationale afviklingsfonde i lande uden for det styrkede banksam-

arbejde) om at låne midler fra disse fonde, hvis ovenstående muligheder ikke dækker

Afviklingsfondens behov. Tilsvarende kan Afviklingsinstansen beslutte at låne midler til

nationale afviklingsfonde i lande uden for det styrkede banksamarbejde.

Afviklingsfondens midler kan investeres i statsobligationer eller andre aktiver med høj

kreditkvalitet og høj likviditet. Afkastet på investeringerne tilfalder Afviklingsfonden.

Deltagende lande, som allerede inden etableringen af SRM måtte have etableret lig-

nende nationale fonde eller tilsvarende ordninger til de nævnte formål opkrævet fra

institutterne, disponerer fortsat selv over sådanne nationale ordninger, men kan vælge

at bruge dem til at kompensere deres institutter for disses bidrag til den fælles Afvik-

lingsfond, således at institutterne ikke betaler dobbelt. Sådanne eksisterende nationa-

le ordninger har derudover ikke nogen nærmere rolle i SRM-forslaget.

Finansiering af krisehåndtering

Der lægges, som i BRRD, størst mulig vægt på brug af bail-in ved krisehåndtering af

kreditinstitutter, dvs. at nødlidende institutters aktionærer, ejere af ansvarlig kapital og

usikrede kreditorer er først til at bære eventuelle tab og omkostninger ved krisehånd-

tering. Det sker ved nedskrivning eller udvanding af aktiekapitalen, og nedskrivning af

anden ansvarlig kapital og usikrede kreditorers tilgodehavende eller konvertering heraf

til aktiekapital i det nødlidende institut for at nedbringe ubalancen mellem værdien af

instituttets aktiver og passiver og dermed genoprette instituttets solvens.

Der lægges op til, at reglerne om bail-in træder i kraft fra 2016, både i BRRD (ifølge

det endelige kompromis) og i SRM-forslaget. Dog kan medlemslande ifølge BRRD

vælge at implementere bail-in allerede fra 2015. Samme mulighed er ikke til stede i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SRM. Indtil 2016 vil de generelle statsstøtteregler gælde

. Her er det som udgangs-

punkt et krav, at der sker nedskrivning/konvertering af aktionærer og ansvarlig kapital

(men ikke øvrige usikrede kreditorer) før Kommissionen kan godkende brug af stats-

støtte til nødlidende banker.

Afviklingsfonden vil kun direkte kunne dække tab i instituttet (dvs. indskyde kapital) i

ekstraordinære situationer, hvor det er nødvendigt af hensyn til at videreføre institut-

tets kritiske funktioner o.l. I disse ekstraordinære situationer er det endvidere et krav,

at det nødlidende instituts kreditorer først har bidraget til krisehåndteringen med beløb

svarende til mindst 8 pct. af instituttets passiver

(inklusive egenkapital og anden an-

svarlig kapital). Dette opgjort efter der indledningsvist er gennemført eventuelle ned-

skrivninger mv. påbudt af tilsynsmyndigheden og efter en uafhængig og konservativ

værdiansættelse.

Bidraget fra Afviklingsfonden til krisehåndtering vil maksimalt kunne udgøre op til 5

pct. af passiverne i det nødlidende institut. Hvis de 5 pct. ikke er tilstrækkeligt til at

finansiere krisehåndteringen, vil der kunne tilvejebringes yderligere finansiering fra

”alternative finansieringskilder”. Anvendelse af alternative finansieringskilder forudsæt-

ter imidlertid, at alle ikke-sikrede passiver i institutter, der ikke har fortrinsstilling, er

nedskrevet eller konverteret fuldt ud.

Alternative finansieringskilder er ikke defineret

nærmere, men det omfatter fx bidrag fra Afviklingsfonden eller bidrag fra en eventuel

fælles offentlig backstop eller nationale midler.

Det endelige kompromis vedr. BRRD indebærer muligheden for, at de enkelte lande

kan bruge såkaldte statslige stabiliseringsværktøjer (statsligt ejerskab og statslige

kapitalindskud) til at håndtere nødlidende banker i systemiske kriser. Dette forudsæt-

ter dog ligeledes bail-in svarende til mindst 8 pct. af det pågældende instituts balance,

ligesom Kommissionen på forhånd skal godkende brugen heraf. Det diskuteres fort-

sat, om sådanne statslige værktøjer også skal kunne bruges af lande i det styrkede

banksamarbejde, herunder evt. beslutningsproces herfor.

Forslaget indebærer ikke i sig selv nogen form for fælles offentlig backstop i tilfælde

af, at Afviklingsfondens midler skulle være utilstrækkelige. Der drøftes parallelt med

forhandlingerne om SRM-forslaget og den mellemstatslige aftale forskellige mulighe-

der for sådanne fælles backstop, inkl. spørgsmålet om ikke-eurolandenes mulighed for

at deltage i en evt. fælles backstop på lige vilkår med eurolandene.

Det fremgår eksplicit af SRM-forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens

krisehåndteringsbeslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordi-

nær offentlig støtte.

Sammenhæng til BRRD

SRM-forslaget anvender, jf. ovenfor, som hovedregel de materielle regler, der er inde-

holdt i BRRD.

Forslaget indeholder således, parallelt til BRRD, krav om, at krisehåndtering sker un-

der hensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:

(i) at aktionærerne er de første til at tage tab,

(ii) at kreditorerne tager tab efter aktionærerne,

Kommissionen har offentliggjort en revision af statsstøtte-reglerne for finansielle virksomheder der trådte i

kraft den 1. august 2013.

SRM-forslaget indeholder ikke det alternativ, som findes i Rådets kompromis vedr. BBRD, hvor det under

visse betingelser vil være tilstrækkeligt at nedskrive passiver svarende til 20 pct. af de risikovægtede akti-

ver, for at få adgang til muligheden for at rekapitalisere instituttet med midler fra fonden. Betingelserne

omfatter bl.a. kravet om, at den nationale krisehåndteringsfond som minimum skal udgøre 3 pct. af de

dækkede indskud mod normalt (forventeligt) 1 pct.

Alle indskud under 100.000 euro samt indskud over 100.000 euro for fysiske personer og små og mellem-

store virksomheder er ifølge rådskompromiset om krisehåndteringsdirektivet omfattet af fortrinsstilling og

skal således ikke være nedskrevet før anvendelse af alternative finansieringskilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(iii) at ledelsen som hovedregel skiftes ud,

(iv) at kreditorer inden for samme klasse behandles lige,

(v) at ingen kreditor lider et større tab ved krisehåndteringen, end vedkommende

ville have gjort, hvis instituttet var blevet behandlet efter de normale insolvens-

regler.

Der opstilles ligeledes tre betingelser for, at der kan igangsættes en krisehåndtering,

hvilket harmonerer med betingelserne i BRRD. Disse kriterier er:

(i) Afviklingsinstansen vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vil

blive det (potentielt nødlidende),

(ii) der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-

griben eller nedskrivning af kapital) kan forhindre, at instituttet bliver nødliden-

de inden for en rimelig tidsfrist, og

(iii) krisehåndteringen er nødvendig ud fra hensynet til den offentlige interesse.

Forslaget indeholder herudover fire krisehåndteringsværktøjer som i BRRD, som

Kommission kan anvende når rammerne for en konkret krisehåndtering skal sættes.

De fire værktøjer er:

(i) Frasalg: Giver Afviklingsinstansen muligheden for at sælge hele eller dele af

et institut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke;

(ii) Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver Afviklingsinstan-

sen mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og

forpligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led i

en ordnet krisehåndtering;

(iii) Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver Afviklingsinstansen mulighed

for at frasælge primært værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende insti-

tut eller overgangsinstituttet til et offentligt ejet/kontrolleret selskab med hen-

blik på afvikling af disse aktiver;

(iv) Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver Afviklingsinstansen

mulighed for;

a. at rekapitalisere et institut, så det igen opfylder kapitalkravene, ved at

nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at konver-

tere gælden til egentlig kernekapital. Herved undgås det, at det på-

gældende institut skal afvikles (såkaldt open-bank bail-in);

b. at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-

re hovedstolen på den samlede gæld som led i overdragelsen af akti-

ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-

des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle

(forringede) værdi af de overtagne aktiver (såkaldt closed-bank bail-

in);

c. at anvende ovenstående instrumenter som led i frasalg eller udskil-

ning af aktiver fra et nødlidende institut.

En række forskellige kompetencer, som i BRRD er tillagt de nationale afviklingsmyn-

digheder, er i SRM-forslaget tillagt Afviklingsinstansen (eller evt. uddelegeret til de

nationale afviklingsmyndigheder inden for rammerne af en evt. arbejdsdeling mellem

centralt og nationalt niveau). Det gælder kompetencen til at træffe beslutninger om

krisehåndtering (genopretning eller afvikling), jf. ovenfor, til at udarbejde krisehåndte-

ringsplaner for deltagende institutter og koncerner og til at foretage en vurdering af

institutternes og koncernernes afviklingsmuligheder. Afviklingsinstansen vil i den for-

bindelse også kunne stille krav til de nationale afviklingsmyndigheder om at træffe

relevante foranstaltninger til at fjerne hindringer for krisehåndteringen, og at kræve

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændringer direkte i institutters eller koncerners opbygning og organisering for at fjerne

praktiske hindringer for anvendelsen af krisehåndteringsværktøjer og sikre, at de på-

gældende enheder kan afvikles.

Det vil også være Afviklingsinstansen, og ikke de nationale afviklingsmyndigheder, der

fastlægger kravet til, hvor mange nedskrivningsparate passiver et institut skal have

(minimum requirement of eligible liabilities - MREL), men grundlæggende ud fra de

samme regler som i BRRD. Formålet med MREL er at sikre, at det enkelte institut altid

har tilstrækkelig tabsabsorberingsevne i form af et minimumsniveau af kapital og

gæld, der kan anvendes til konvertering eller nedskrivning (dvs. kapital og gæld der

kan anvendes til bail-in). Rådets kompromis vedr. BRRD indebærer, at udelukkende

gæld med en tilbageværende løbetid på minimum et år samt passiver, der ikke stam-

mer fra derivater eller indskud med præferencestilling, kan medregnes i minimumsbe-

løbet. Afviklingsinstansen vil (ligesom de nationale afviklingsmyndigheder inden for

rammerne af BBRD) skulle fastsætte størrelsen af dette krav fra institut til institut ud

fra en række nærmere kriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og

størrelse.

Samspil med statsstøttereglerne

Kommissionen vil fortsat varetage statsstøttereglerne og sikre, at betingelserne for

disse er opfyldt i henhold til Traktaten. Når Kommissionen og Afviklingsinstansen noti-

ficeres om en potentielt forestående krisehåndtering, vil statsstøtteprocedurerne blive

iværksat parallelt med krisehåndteringsprocedurerne. Kommissionens endelige be-

slutning om krisehåndtering af et kreditinstitut vil afvente statsstøtteprocedurerne. Det

svarer til procedurerne vedr. Kommissionens vurdering af national statsstøtte.

Det fremgår eksplicit af forslaget, at selvom evt. brug af den fælles Afviklingsfond ikke

formelt udgør statsstøtte i traktatens forstand, vil Kommissionen alligevel anvende

statsstøttereglerne analogt, dvs. som om de var gældende, i situationer hvor der gø-

res brug af Afviklingsfonden. Brug af Afviklingsfonden vil således skulle godkendes af

Kommissionen og leve op til samme betingelser, som hvis der var tale om brug af en

national krisehåndteringsfond, som formelt udgør statsstøtte.

I Rådets kompromis er indført yderligere konkrete operationelle bestemmelser om,

hvordan dette sikres i praksis ved mere specifikt at fastlægge de konkrete procedurer,

som vil skulle følges vedr. statsstøttevurderingen. Der er desuden overordnede be-

stemmelser om, hvorledes man kan mindske evt. interessekonflikter internt i Kommis-

sionen, i det omfang Kommissionen skal medvirke i de konkrete afviklingsbeslutninger

og samtidig godkende brug af Afviklingsfonden ift. statsstøttereglerne, idet hensynene

ikke nødvendigvis vil være de samme i de to typer beslutninger.

Demokratisk kontrol

Afviklingsinstansen vil være ansvarlig over for Europa-Parlamentet, Kommissionen og

Rådet og skal hvert år sende en rapport til disse samt Den Europæiske Revisionsret

om udførelsen af Afviklingsinstansens opgaver. Afviklingsinstansens direktør skal

offentligt præsentere denne rapport for Rådet og Europa-Parlamentet. Direktøren skal

ligeledes efter anmodning foretræde for det relevante udvalg i Europa-Parlamentet

eller for Rådet. Europa-Parlamentet og Rådet kan stille spørgsmål til Afviklingsinstan-

sen, som skal besvares enten mundtligt eller skriftligt. Endvidere er der regler for,

hvordan der kan føres fortrolige møder med udvalgsformænd mv. fra Europa-

Parlamentet.

Afviklingsinstansen skal endvidere sende sin årlige rapport til de nationale parlamen-

ter i de deltagende lande, og skal svare skriftligt eller mundtlig på de enkelte nationale

parlamenters evt. synspunkter og spørgsmål til rapporten. Nationale parlamenter kan

ligeledes stille spørgsmål til Afviklingsinstansen og bede direktøren for Afviklingsin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stansen til at foretræde i nationale parlamenter sammen med direktøren for den natio-

nale afviklingsmyndighed.

De nationale afviklingsmyndigheder vil fortsat være ansvarlige over for deres respekti-

ve nationale parlamenter for de opgaver de selv er pålagt, herunder fx opgaver i rela-

tion til de mindste og ikke-grænseoverskridende institutter.

Hjemmelsgrundlag

Traktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF) vedr. det indre marked. Europa-Parlamentet er i henhold til

denne hjemmel medlovgiver på forslaget. Forslaget er fremsat som en forordning og

gælder således umiddelbart i national ret.

Det bemærkes, at den mellemstatslige aftale om den fælles Afviklingsfond i sagens

natur ikke kan knyttes til et konkret hjemmelsgrundlag i EU-traktaterne.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at en fælleseuropæisk krisehåndtering af nødlidende kre-

ditinstitutter vil sikre en effektiv og koordineret krisehåndtering på tværs af de delta-

gende medlemslande. Dette vil iflg. Kommissionen minimere negative effekter på den

finansielle stabilitet samt begrænse behovet for offentlig finansiel støtte. Samtidig vil

SRM sikre ensartede vilkår for kreditinstitutter på tværs af medlemslande. Kommissio-

nen nævner endvidere, at man ved at oprette en central afviklingsmyndighed kan op-

nå et højere ekspertise- og erfaringsniveau og således foretage mere systematiske og

effektive afviklinger for de deltagende lande, end de nationale afviklingsmyndigheder

ville kunne hver for sig.

En fælles Afviklingsfond vil iflg. Kommissionen endvidere kunne optimere anvendel-

sen af de midler, der modtages fra kreditinstitutterne, og herved beskytte de offentlige

finanser bedre end ved separate nationale fonde.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets synspunkter adskiller sig især fra Rådets kompromis mht. be-

slutningsprocedurerne og Rådets rolle i konkrete krisehåndteringsbeslutninger samt

vedr. arbejdsdelingen mellem nationalt og centralt niveau, som er indeholdt i Rådets

kompromis, jf. ovenfor.

Europa-Parlamentet er repræsenteret som observatører i forhandlingerne om den

mellemstatslige aftale. Formanden for Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske

og monetære anliggender (ECON) har sammen med ordførerne på sagen sendt et

brev til det græske EU-formandskab, som kritiserer Rådets beslutning om at løfte

spørgsmålet om den fælles afviklingsfond ud af SRM-forordningen og over i den mel-

lemstatslige aftale. Desuden har Europa-Parlamentets formand skrevet breve til hhv.

Kommissions formand og den græske premierminister med en tilsvarende kritik.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De elementer af SRM-forslaget, der er reguleret i dansk ret, følger af lov om finansiel

virksomhed, lov om finansiel stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investo-

rer. De nuværende regler om afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om real-

kreditlån og realkreditobligationer mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om sagen, som er oversendt til Folketingets

Europaudvalg 11. september 2013, for en redegørelse for de gældende regler i Danmark

vedr. afvikling af banker efter bankpakke 3 og 4, og de særlige regler for afvikling af real-

kreditinstitutter i Danmark.

Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning, da de gæl-

der umiddelbart i dansk ret. Hvis Danmark måtte beslutte at deltage i det styrkede

banksamarbejde, og dermed deltage i SRM, vil dansk lovgivning formentlig skulle

tilpasses på nogle områder (ud over de ændringer der vil følge af BRRD).

Det gælder bl.a. afviklingsmyndighedens beføjelser og arbejdsdeling med den fælles

Afviklingsinstans samt eventuelle øvrige justeringer i lov om finansiel stabilitet og lov

om realkreditlån og realkreditobligationer mv., hvor dette måtte være relevant.

Der henvises i øvrigt til tidligere oversendt grund- og nærhedsnotat af 27. september

2012 om BRRD for en beskrivelse af de lovændringer, BRRD forventes at medføre i

Danmark.

Direkte statsfinansielle konsekvenser ved forslaget

Alle Afviklingsinstansens udgifter (herunder Afviklingsfondens udgifter) finansieres af

sektoren, hvor de omkring 6.000 omfattede kreditinstitutter ud over bidrag til Afvik-

lingsfonden vil blive opkrævet bidrag, der dækker administration mv. hos Afviklingsin-

stansen. Disse udgifter har således umiddelbart ingen statsfinansielle konsekvenser

for Danmark, heller ikke hvis Danmark måtte vælge at deltage.

Kommissionen foreslår, at der i 2014 ansættes omkring 15 årsværk ifm. iværksættel-

sen af Afviklingsinstansen. Disse årsværk ansættes i Kommissionen. Herefter vil der

fra 2015 blive behov for ca. 10 årlige årsværk til Kommissionen på permanent basis

ifm. sagsbehandling af Kommissionens krisehåndteringsbeslutninger. Disse årsværk

finansieres af EU-budgettet, hvorved der vil være tale om statsfinansielle konsekven-

ser, svarende til Danmarks andel af EU-budgettet, jf. sædvanlige fordelingsnøgler.

I det omfang Kommissionens krisehåndteringsbeslutninger giver anledning til erstat-

ningsansvar vil sådanne omkostninger ifølge Kommissionens forslag skulle dækkes af

EU-budgettet og i givet fald have statsfinansielle konsekvenser, ligeledes svarende til

Danmarks andel af EU-budgettet, jf. sædvanlige fordelingsnøgler. Det ventes imidler-

tid fastlagt i den mellemstatslige aftale, at ikke-deltagende lande i sådanne tilfælde vil

skulle kompenseres én-til-én af de deltagende lande for sådanne evt. omkostninger.

Det fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens beslutninger

ikke kan pålægge medlemsstaterne (hverken deltagende eller ikke-deltagende lande)

at yde ”ekstraordinær” offentlig finansiel støtte.

Statsfinansielle konsekvenser af forslag om en fælles offentlig brofinansieringsmeka-

nisme for deltagende lande vil blive afdækket, hvis et sådant forslag måtte blive stillet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisning

til tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreligger der for indeværende ikke

noget formelt grundlag for at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af for-

slaget.

Forslaget forventes dog at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang det sikrer en effektiv og ensartet krisehåndtering af nødlidende banker inden

for det styrkede banksamarbejde og bidrager til at bryde den negative spiral mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svage banker og svage offentlige finanser. Det må forventes at være til gavn for hele

EU, herunder også de EU-lande, der måtte vælge ikke at deltage i det styrkede bank-

samarbejde.

Institutterne i de deltagende lande vil ifølge forslaget skulle bidrage til den fælles Afvik-

lingsfond, hvilket imidlertid modsvares af, at de ikke længere vil skulle bidrage til en

national krisehåndteringsfond, jf. forpligtelsen til at bidrage til sådanne nationale fonde

som følge af BRRD. Idet der lægges op til at være tale om samme målniveauer og

bidragsprincipper for den fælles Afviklingsfond i SRM som for de nationale krisehånd-

teringsfonde under BRRD, forventes SRM i udgangspunktet ikke i denne sammen-

hæng at være forbundet med ekstra omkostninger for de deltagende institutter. De

præcise regler for beregning af institutternes bidrag i regi af SRM er dog fortsat til

diskussion, og vil for de enkelte deltagende landes banksektorer kunne indebære

afvigelser fra de bidrag, som de ville have skullet yde til den nationale fond.

Høring

Forordningsforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor i

august. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om sagen, som er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 11. september 2013, for en gennemgang af høringssvarene.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg mhp. forhandlingsmandat i forbindelse

med ECOFIN 15. november 2013. Sagen har efterfølgende været forelagt udvalget til

orientering i forbindelse med ECOFIN 10. december 2013 og 18. februar 2014. Grund-

og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 11. september

2013.

Holdning

Dansk holdning

Stillingtagen til eventuel dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde i EU vil finde

sted, når der er tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de samlede rammer for det styr-

kede banksamarbejde, og når der er foretaget en grundig analyse af fordele og ulem-

per ved evt. dansk deltagelse.

Uanset eventuel dansk deltagelse vurderes det i dansk interesse, at der etableres en

fælles afviklingsmekanisme for de lande, der deltager i det fælles tilsyn og at der sik-

res en sund og velfungerende indretning af SRM og de øvrige dele af det styrkede

banksamarbejde i EU samt at bevare lige konkurrencevilkår i det indre marked. Der

arbejdes i den forbindelse for, at et styrket samarbejde om tilsyn med og afvikling af

kreditinstitutter ikke kompromitterer det indre marked. Der arbejdes desuden i forlæn-

gelse heraf for, at der i videst muligt omfang sikres konsistens mellem bestemmelser-

ne i BRRD og SRM.

Under forhandlingerne om SSM blev der fra flere ikke-eurolande, herunder Danmark,

lagt stor vægt på, at ikke-eurolande, som vælger at tilslutte sig SSM, kan deltage på

ligeværdige vilkår ift. eurolande. Dette var særligt relevant i forhold til afstemningsreg-

lerne i tilsynsrådet og relationen til ECB’s styrelsesråd. I forslaget til SRM er der ikke i

udgangspunktet en skelnen mellem eurolande og ikke-eurolande, idet der fx ikke i den

fælles Afviklingsinstans besluttende organer sondres mellem repræsentanter for de

nationale afviklingsmyndigheder ud fra om de er fra euro- eller ikke-eurolande. Rege-

ringen finder, at det er centralt, at sådanne balancerede vilkår mellem eurolande og

ikke-eurolande bevares.

Regeringen vil arbejde for, at der parallelt med forhandlingerne om SRM-forslaget

skabes klarhed over en eventuel fælles offentlig brofinansieringsmekanisme, herunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikre, at der også på dette område er ligeværdige vilkår mellem euro- og ikke-

eurolande. Der var enighed om disse principper på ECOFIN d. 10. og 18. december

2013, hvor ministrene vedtog en erklæring om spørgsmålet.

Derudover støtter regeringen, at der er sikret en passende balance mellem hensynet

til effektiv beslutningstagning og hensynet til relevante nationale forhold i de konkrete

krisehåndteringsbeslutninger. I den forbindelse lægges vægt på princippet om ét land

én stemme i plenarforsamlingen, frem for alternativer med rådsstemmevægte o.l.

Danmark har siden indførelsen af Bankpakke 3 i 2010 generelt arbejdet for brugen af

bail-in, herunder i forbindelse med forhandlingerne om BRRD. Regeringen vil derfor

fortsat lægge vægt herpå i forhandlingerne om SRM. Regeringen kan støtte fremryk-

ningen af bail- in fra 2018 til 2016 som aftalt i både BRRD og rådskompromiset om

SRM, og vil kunne støtte evt. fremrykkelse af bail-in yderligere til 2015, hvis der måtte

være flertal herfor.

Herudover vil regeringen lægge vægt på, at der i tilstrækkeligt omfang vil kunne tages

hensyn til dansk realkredit i forbindelse med en krisehåndtering. Det gælder særligt

Afviklingsmyndighedens mulighed for at fastsætte krav vedr. bail-in-relevante kapital-

og gældsinstrumenter (det såkaldte MREL-krav). Både BRRD og SRM indebærer, at

danske realkreditinstitutter ikke vil kunne pålægges et MREL-krav, hvilket skyldes

disse institutters særlige forretningsmodel og det forhold, at de vil kunne håndteres

gennem en gradvis afvikling i overensstemmelse med den eksisterende danske afvik-

lingsmodel for realkreditinstitutter, hvis de mod forventning måtte blive nødlidende.

Denne bestemmelse er ikke blevet problematiseret i trialogen.

I forhold til realkreditinstitutterne vil regeringen endvidere arbejde for, at bidrag fra

realkreditinstitutterne til den fælles afviklingsfond står i passende forhold til institutter-

nes risikoprofil.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser støtter regeringen, at det vil

være op til den fælles Afviklingsinstans at sanktionere overtrædelse af centrale dele af

SRM-forordningen direkte overfor de enkelte deltagende institutter. Regeringen støtter

endvidere, at Afviklingsinstansen for øvrige overtrædelser af forordningen kan anbefa-

le den nationale afviklingsmyndighed at træffe foranstaltninger med henblik på at sik-

re, at der idømmes passende sanktioner i overensstemmelse med BRRD, ifølge hvil-

ket medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn til anvendelse af strafferetlige sankti-

oner.

Andre landes holdning

Der udestår endnu enighed om forslaget, idet en række lande er skeptiske over for at

justere Rådets kompromis på de områder, som Europa-Parlamentet finder centrale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på G20-møde for økonomi- og finansministre

samt centralbankchefer den 22.-23. februar 2013

Resumé

Formandskabet og Kommissionen ventes at orientere om drøftelserne på G20-mødet

for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 22.-23. februar 2014. G20-

mødet ventes at fokusere på den aktuelle økonomiske situation, implementering af

G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, styrket finansiel regulering

og tilsyn, fremme af investeringer, IMF-reformer samt internationalt skattesamarbejde.

Baggrund og indhold

På ECOFIN ventes formandskabet og Kommissionen at orientere om drøftelserne på

G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 22.-23. februar

2014.

I den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet, som ECOFIN forbered-

te på mødet den 18. februar 2014, lagde man fra EU’s side bl.a. vægt på følgende

budskaber:



Den økonomiske situation:

Der er forventning om, at den forsigtige genopret-

ning, som startede i EU i andet kvartal af 2013, fortsætter ind i 2014. Der er

sikret fremskridt i håndteringen af både interne og eksterne ubalancer i med-

lemslandene, og situationen er forbedret i de mest sårbare europæiske øko-

nomier og i programlandene, om end der fortsat er betydelige risici og genop-

retningen stadig er skrøbelig. Der er gjort yderligere fremskridt i forhold til

færdiggørelsen af bankunionen. ECB har iværksat omfattende vurderinger og

stresstests af de europæiske banker, og der arbejdes på at opnå enighed

mellem Rådet og Europa-Parlamentet om den fælles afviklingsmekanisme.

G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst:

EU støtter udviklin-

gen af ambitiøse og omfattende vækststrategier i G20 med henblik på at reba-

lancere den globale vækst og fremme beskæftigelse. Der bør sikres en klar

sammenhæng mellem de globale makroøkonomiske udfordringer og priorite-

terne for landenes ambitiøse vækststrategier, herunder i forhold til håndterin-

gen af globale ubalancer. Fokus bør være på temaer som investeringer, be-

skæftigelse samt handel og konkurrence, idet der bør sikres en passende ba-

lance mellem ambitioner og realisme uden at kompromittere holdbarheden af

de offentlige finanser. Samtidig bør G20-landene sikre målbare fremskridt i

implementeringen af de finanspolitiske strategier fra G20-topmødet i 2013 for

at bringe de offentlige finanser tilbage på et holdbart spor.

Fremme af investeringer i infrastruktur og SMV:

EU støtter G20-initiativer til

håndtering af hindringer for investeringer i infrastruktur og i små og mellem-

store virksomheder, idet der særligt lægges vægt på at styrke rammebetingel-

serne for private investorer, herunder de institutionelle rammer for private in-

vesteringer i G20-landene.

Finansielt tilsyn og regulering:

EU fremhæver behovet for videre udvikling af

rammerne for den finansielle regulering efter 2014. Der er behov for at fast-

holde internationalt momentum på området, og G20 bør være fleksible og pa-

rate til at håndtere eventuelle nye systemiske udfordringer på internationalt ni-

veau. Der bør sikres konsistent implementering i G20-landene af de aftalte re-

former, og overvågningen af implementeringsfremskridtene i de enkelte lande

bør styrkes.

Reformer af IMF:

EU betoner vigtigheden af, at alle lande ratificerer de aftalte

reformer af IMF fra 2010, og man opfordrer de resterende lande til omgående

at gøre dette. EU er parat til at fortsætte forhandlingerne om en revision af

IMF’s formel til beregning af kvoter og stemmer, som bør gennemføres som

en integreret del af drøftelserne om næste tilpasning af kvoter og stemmer i



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



IMF senest i januar 2015. EU finder det afgørende for IMF’s legitimitet, at de

videre drøftelser og beslutninger om revisionen af IMF’s kvoteformel samt

kvote- og stemmetilpasningen forbliver forankret i IMF’s egne organer, hvor

alle IMF’s medlemmer er repræsenteret.

Internationalt skattesamarbejde:

EU støtter det styrkede internationale samar-

bejde på skatteområdet og kampen mod ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner.

EU lægger vægt på automatisk informationsudveksling som ny global stan-

dard, og EU-medlemslandene vil tage de nødvendige skridt for at sikre im-

plementering af OECD’s globale standard. Samtidig lægges vægt på, at G20

leverer konkrete resultater i 2014 i forhold til at understøtte udviklingslandene i

opbygningen af kapacitet til sikring af skattegennemsigtighed.

Klimafinansiering:

EU noterer sig og støtter arbejdet i G20-arbejdsgruppen for

klimafinansiering med landeerfaringer i forhold til effektiv mobilisering af klima-

finansiering. EU bekræfter forpligtelsen til fortsat at samarbejde med andre

lande og relevante aktører om mobiliseringen af langsigtet finansiering.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse

samt finansiel stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

EU’s forberedelse af G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankche-

fer den 22.-23. februar 2014 forelagdes Europaudvalget til orientering forud for råds-

mødet (ECOFIN) den 18. februar 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side forventer man at tage afrapporteringen fra G20-mødet for økonomi- og

finansministre samt centralbankchefer den 22.-23. februar 2014 til efterretning.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne tage afrapporteringen fra G20-mødet for økonomi-

og finansministre samt centralbankchefer den 22.-23. februar 2014 til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) den 20.-21.

marts 2014 - økonomiske aspekter af EU’s energi- og klimapolitik 2030

KOM(2014) 15, 21

Resumé

På ECOFIN den 11. marts 2013 ventes en drøftelse af økonomiske aspekter af Kom-

missionens meddelelse om en ramme for EU’s klima- og energipolitikker i perioden

2020-2030, som input til DER den 20.-21. marts 2014.

Baggrund og indhold

EU’s nuværende klima- og energipolitiske ramme udløber i 2020. Kommissionen præ-

senterede i marts 2013 en grønbog om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem

mod 2030. På DER i maj 2013 blev Kommissionens grønbog hilst velkommen, og det

blev aftalt at drøfte konkrete forslag fra Kommissionen på DER i marts 2014.

Indhold

Kommissionens meddelelse om en ramme for klima- og energipolitikken i perioden

2020-2030 blev præsenteret den 22. januar 2014. Meddelelsen gør status over den

hidtidige indsats for opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020

og opstiller følgende nye mål for EU’s klima- og energipolitikker frem til 2030:



Et bindende mål for reduktion af drivhusgasser på 40 pct. i 2030 ift. 1990 for-

delt mellem sektorer omfattet af EU’s kvotesystem og ikke-kvotesektorer.

Et bindende, fælles EU-mål for vedvarende energi på 27 pct. af det endelige

energiforbrug i 2030.

Fokus på energieffektivisering efter evaluering af igangværende indsats, her-

under evalueringen af energieffektivitetsdirektivet i juni 2014.

Kommissionens meddelelse indeholder ligeledes forslag til en ny proces for afrappor-

tering og samarbejde om EU’s klima- og energipolitikker, der blandt andet omfatter

udarbejdelse af nationale planer for de enkelte medlemslande.

Meddelelsen vil blive drøftet i forskellige rådsformationer, herunder ECOFIN, med

henblik på forberedelse af DER i marts. Kommissionen lægger op til, at der på DER

den 20.-21. marts vedtages overordnede mål for EU’s klima- og energipolitik, mens de

konkrete forslag til lovgivning mv. præsenteres og vedtages efterfølgende.

ECOFIN’s drøftelse ventes at fokusere på de økonomiske aspekter af Kommissionens

meddelelse, idet EU’s klima- og energipolitikker har en række makroøkonomiske kon-

sekvenser, bl.a. ift. vækst og beskæftigelse, energipriser, virksomhedernes konkur-

renceevne og de offentlige finanser. I ECOFIN ventes særlig fokus på behovet for at

sikre omkostningseffektive klima- og energipolitikker både i EU og på nationalt plan og

styrke indsatsen for at sikre konkurrencedygtige europæiske energimarkeder, herun-

der ved at gennemføre EU’s indre marked for energi.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget for Industri,

Forskning og Energi har den 9. januar 2014 vedtaget en beslutning om EU’s ramme

for klima- og energipolitikerne frem mod 2030, som svar på Kommissionens grønbog

af 27. marts 2013. Beslutningen kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for

2030: 1) mindst 40 pct. interne drivhusgasreduktioner i forhold til 1990. 2) 30 pct. ved-

varende energi, som andel af det endelige energiforbrug og 3) 40 pct. forbedret ener-

gieffektivitet. Beslutningen blev vedtaget på Europa-Parlamentets plenarforsamling

den 5. februar 2014.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Hvis der senere i EU

bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for perioden

2020-2030, vil det få væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvis der senere i

EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for perioden

2020-2030, vil det få væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark hilser Kommissionens meddelelse velkommen og ser positivt på, at der ar-

bejdes for at vedtage en ramme for klima- og energipolitikken for perioden frem til

2030.

Danmark arbejder for en ambitiøs grøn klima- og energipolitik i EU, der kan bidrage til

at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv

brug af ressourcer.

Konkret støtter Danmark – i lighed med en række andre lande - et bindende mål for

reduktion af EU’s interne drivhusgasudledning på mindst 40 pct. i 2030 ift. 1990.

Danmark vil samtidig lægge vægt på, at der i udmøntningen af 2030-målene sikres

bl.a. en acceptabel byrdefordeling mellem landene, der bl.a. tager højde for landenes

samlede indsats, og mellem kvote- og ikke kvoteområdet, evt. ved ændret arkitektur.

For så vidt angår andelen af vedvarende energi, vil Danmark arbejde for, at det bin-

dende EU-mål hæves fra 27 pct. til 30 pct. i 2030.

Danmark lægger vægt på, at klima- og energipolitikken er så omkostningseffektiv som

muligt, og at de store potentialer for fortsat energieffektivisering udnyttes. Danmark

støtter arbejdet med at forbedre konkurrence og integration af de europæiske energi-

markeder, herunder gennem en hurtig færdiggørelse af EU’s indre energimarked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

De øvrige medlemslandes konkrete holdninger til Kommissionens meddelelse, herun-

der de økonomiske aspekter, kendes endnu ikke.

Der forventes at være divergerende holdninger til målene for 2030. En række lande

har meddelt Kommissionen, at de ønsker et drivhusgasreduktionsmål på mindst 40

pct. i 2030 ift. 1990, mens andre lande lægger vægt på, at EU bør afvente en interna-

tional forpligtende klimaaftale forud for fastsættelse af eventuelle mål. Flere lande

ønsker mål for vedvarende energi, mens enkelte er modstandere af dette. Enkelte

lande støtter, at der fastsættes mål for energieffektivitet. Eventuelle beslutninger om

nye mål vil skulle træffes med konsensus på DER.

Der ventes generel enighed blandt medlemslandene om behovet for at sikre omkost-

ningseffektive klima- og energipolitikker både i EU og på nationalt plan, og om beho-

vet for at styrke indsatsen for at sikre konkurrencedygtige europæiske energimarke-

der, herunder ved at gennemføre EU’s indre marked for energi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Ex-ante koordinering af økonomiske reformer

Resumé

Som opfølgning på DER’s arbejde med styrkelse af den økonomiske og monetære

union (ØMU’en) ventes ECOFIN på mødet den 11. marts at have en drøftelse om

forhåndskoordinering af større økonomiske reformer.

Baggrund

DER igangsatte i maj og juni 2012 en debat om styrkelse af ØMU’en som led i den

aktuelle krisehåndtering og -forebyggelse. De løbende drøftelser i DER har siden da

særligt fokuseret på enkelte konkrete nye tiltag. Det gælder 1) forhåndskoordinering af

større økonomiske reformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer og ordninger for

økonomisk støtte til gennemførelse af reformer (solidaritetsmekanisme) samt 3) arbej-

det med ØMU’ens sociale dimension. Som input til ØMU-drøftelserne har Kommissio-

nen fremlagt et ”blueprint” i november 2012, to meddelelser om hhv. forhåndskoordi-

nering af reformer og et reformkontraktinstrument, inklusiv en form for økonomisk

støtte, i marts 2013 samt en meddelelse om den sociale dimension af ØMU’en i okto-

ber 2013. Der lægges generelt op til, at samarbejdet skal være åbent for ikke-

eurolande.

DER havde den 24.-25. oktober 2013 en drøftelse vedrørende politikområder og indi-

katorer, som bør tages særligt i betragtning i en styrkelse af det økonomiske samar-

bejde og i ØMU’ens sociale dimension. Sagen blev bl.a. forberedt af ECOFIN den 15.

oktober. DER konkluderede, at den styrkede politikkoordination bør fokusere på de

politikområder, der har en positiv effekt på konkurrenceevnen og beskæftigelsen og er

vigtigst for en velfungerende ØMU. DER opfordrede ligeledes til at fortsætte arbejdet

med at inddrage relevante beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer i det euro-

pæiske semester.

På DER den 19.-20. december 2013 blev der opnået enighed om nogle overordnede

principper for kontrakter og solidaritetsmekanismer, såkaldte ”partnerskaber for vækst,

jobs og konkurrenceevne”. Der lægges bl.a. op til, at de gensidigt aftalte kontrakter vil

dække en bred vifte af vækst- og jobskabende politikker, herunder vedr. arbejds- og

produktmarkederne, effektiviteten i den offentlige sektor, forskning og udvikling, ud-

dannelse, beskæftigelse og social inklusion. Kontrakterne skal baseres på reformfor-

pligtelser med nationalt ejerskab (”home-grown” commitment) og således tage ud-

gangspunkt i de nationale reformprogrammer og desuden tage højde for de landespe-

cifikke anbefalinger under det europæiske semester. DER konkluderede, at kontrak-

terne skal drøftes og aftales mellem det pågældende land og Kommissionen, før de

forelægges for Rådet mhp. godkendelse. Drøftelserne af den konkrete operationalise-

ring af kontrakterne og den økonomiske støtte vil fortsætte i 2014 mhp. konklusioner

på DER i oktober 2014.

Indhold

I forhold til tiltagene vedrørende styrkelse af ØMU’en ventes drøftelsen på ECOFIN at

fokusere på forhåndskoordinering af større økonomiske reformer.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt et konkret forslag vedr. forhåndskoordinering

af reformer, og det er uvist, hvornår et udspil evt. måtte blive fremlagt. Kommissionens

meddelelse om forhåndskoordinering af reformer fra marts 2013 lægger op til en me-

kanisme for koordinering af større økonomiske reformer i de enkelte lande forud for

national vedtagelse, primært for at give mulighed for i fællesskab at drøfte nationale

reformer, som kan have afsmittende effekter på andre lande. Kommissionens medde-

lelse og DER-konklusionerne fra juni 2013 henviser bl.a. til Finanspagten, som også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholder bestemmelser om forhåndskoordinering af reformer, som endnu ikke er

operationaliseret.

Fokus for forhåndskoordinering bør ifølge Kommissionens meddelelse særligt være

reformer af betydning for samhandel, konkurrenceevne og finansiel stabilitet, men

også reformer som af politiske grunde kan være væsentlige for andre lande, fx refor-

mer som kan optræde som foregangseksempler for andre lande med tilsvarende re-

formbehov.

Meddelelsen lægger op til en proces, som er integreret i det europæiske semester og

så vidt muligt knyttet til eksisterende instrumenter som fx de nationale reformpro-

grammer (NRP), uden at det udelukker en koordinering på andre tidspunkter af året.

Der lægges op til, at Kommissionen på basis af oplysninger fra det pågældende land

vedtager en udtalelse om den eller de planlagte reformer mhp. efterfølgende drøftelse

i Rådet.

Der er iværksat en pilotøvelse på teknisk niveau i regi af den Økonomisk-Politiske

Komité mhp. at se nærmere på, hvordan forhåndskoordineringen kan fungere bedst

muligt i praksis. Første del af pilotøvelsen blev afviklet i efteråret 2013, hvor man drøf-

tede konkrete reformplaner i fire medlemslande (Nederlandene, Tjekkiet, Spanien og

Belgien) inden for områderne arbejdsmarked, produktmarked og skat. Anden del ven-

tes afviklet den 20. februar 2014.

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at have en drøftelse om forhåndskoor-

dinering af større økonomiske reformer, bl.a. på baggrund af pilotøvelsen.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende orienteret om drøftelsen af spørgsmål vedr. en

styrkelse af ØMU’en, bl.a. i forbindelse med ECOFIN 15. oktober 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Hovedfokus for arbejdet med en styrket ØMU bør være på implementeringen af de

allerede besluttede reformer af det økonomiske samarbejde og den finansielle regule-

ring samt initiativerne vedr. styrket banksamarbejde mv.

Danmark kan generelt støtte, at ØMU-arbejdet derudover fokuserer på få, konkrete

tiltag, som kan skabe merværdi i forhold til de allerede besluttede og gennemførte

styrkelser af det økonomiske samarbejde, herunder særligt at prioritere det økonomi-

ske samarbejde på de politikområder, hvor udfordringerne er størst.

Danmark indgår åbent og konstruktivt i drøftelserne og vil løbende afveje fordele og

ulemper for Danmark ved konkrete forslag, herunder i forhold til eventuel dansk delta-

gelse i de tiltag, som måtte være relevante og åbne for ikke-eurolande. En præcis

dansk holdning må afvente konkrete forslag.

Det er generelt vigtigt for Danmark, at de konkrete nye initiativer forankres i det eksi-

sterende EU-samarbejde og særligt processerne i det europæiske semester mhp. at

sikre integriteten af EU28 og det indre marked. Desuden er det generelt vigtigt for

Danmark at bevare en passende balance mellem fælles forpligtelser og nationalt ejer-

skab – evt. landedifferentieret – herunder tilstrækkelige frihedsgrader vedr. de konkre-

te politikmidler, man kan anvende nationalt til at opnå de givne mål og anbefalinger.

Danmark lægger vægt på, at en forhåndskoordinering af større økonomiske reformer

bidrager til at fremme reformindsatsen i de enkelte medlemslande, bl.a. gennem ud-

veksling af bedste praksis. For at sikre merværdi, bør forhåndskoordineringen fokuse-

re på få, væsentlige reformer. Danmark lægger vægt på, at medlemslandenes natio-

nale kompetencer respekteres.

Andre landes holdning

Der ventes generel enighed om, at forhåndskoordinering af større økonomiske refor-

mer skal bidrage til en bedre økonomisk politik i medlemslandene og fremme de vig-

tigste reformer, at initiativet skal integreres i de eksisterende økonomisk-politiske sa-

marbejdsinstrumenter i EU samt at medlemslandenes nationale kompetencer skal

respekteres.