Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3305 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt
1341946_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK j.nr. 400.A.5-0-0.
Den 4. marts 2014
Ekstraordinært rådsmøde (udenrigsanliggender) den 3. marts 2014
REDEGØRELSE
Ukraine
Der var på det ekstraordinære udenrigsministermøde om Ukraine enighed i EU-kredsen om
stærk fordømmelse af krænkelserne af Ukraines suverænitet og territorielle integritet ved den
aggressive fremfærd af de russiske væbnede styrker. Der var ligeledes i EU-kredsen enighed
om en fremtrædende rolle for OSCE i form af bl.a. en international fact-finding og observati-
onsmission til Krim, idet det dog fortsat er uvist om Rusland vil acceptere en sådan mission.
Det blev besluttet, at Rusland i de kommende dage måtte tage konkrete skridt til de-eskalering
af den spændte situation. I modsat fald ville det få negative konsekvenser for EU-Rusland
forholdet, konkret i form af eksempelvis suspendering af dialogen om visumliberalisering og
suspendering af forhandlingerne om den såkaldte Ny Aftale, ligesom EU vil overveje målret-
tede tiltag mod Rusland.
Der blev udtrykt bekymring for den varslede såkaldte folkeafstemning den 30. marts på Krim
om Krims selvstændighed, der, såfremt den gennemføres, vil kunne fastlåse situationen yderli-
gere.
I forhold til den nye ukrainske regering blev der opfordret til at vise tilbageholdenhed og sikre
en inklusiv tilgang med lige respekt for af alle befolkningsgrupper i Ukraine. I forhold til dette
var der tilfredshed med, at den fungerende ukrainske præsident nu vil sikre, at den parlamen-
tets kontroversielle beslutning af 27. februar om begrænsning af brug af russisk, ikke bliver
gennemført. Det sidste har været et særligt kritikpunkt fra Rusland.
Endelig var der fra EU-kredsen opbakning til politisk og økonomisk støtte til Ukraine samt
beslutning om hurtigt at iværksætte indefrysning af aktiver tilhørende personer, der bar ansvar
for tidligere brud på menneskerettighederne og medvirket til misbrug af offentlige midler.
En række lande mindede om, at Moldova og Georgien ikke måtte glemmes, med tanke på de
to landes egen forventede undertegnelse af associerings- og frihandelsaftalerne, som forventes
at ske senest i august 2014. Der var behov for en grundig og bredere drøftelse af Det Østlige
Partnerskab i den nærmeste fremtid.
Det blev umiddelbart efter udenrigsministermødet bekræftet, at stats- og regeringscheferne vil
drøfte situationen i Ukraine på torsdag den 6. marts.