Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3315 - udenrigsanl.
Offentligt
1454097_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
DA
10020/14
(OR. en)
PRESSE 300
PR CO 27
PRESSEMEDDELELSE
3315. samling i Rådet
Udenrigsanliggender
Bruxelles, den 19. maj 2014
Formand
Catherine Ashton
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
og sikkerhedspolitik
PRESSE
Rue de la Loi 175 B – 1048 BRUXELLES Tlf.: +32 (0)2 281 6319 / 6319 Fax: +32 (0)2 281 8026
[email protected] http://www.consilium.europa.eu/press
10020/14
DA
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0002.png
19. maj 2014
De vigtigste resultater af Rådets samling
Madagaskar
Rådet bekræftede den fuldstændige genoptagelse af EU-udviklingssamarbejdet med Madagaskar og
ophævede de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 96 i Cotonouaftalen i 2010. Dette
sker i kølvandet på præsident- og parlamentsvalget i Madagaskar i 2013, som er en vigtig fase med
henblik på tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden. Catherine Ashton, EU's højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, udtalte:
"Jeg glæder mig over denne
afgørelse, som åbner døren for en ny æra af samarbejde med Madagaskar."
EU's udviklingsbistandsmål
Rådet godkendte sin årsrapport til Det Europæiske Råd om EU's udviklingsbistandsmål. I 2013 var
EU fortsat verdens største donor af udviklingsbistand. EU's samlede officielle udviklingsbistand
(ODA) steg til 56,5 mia. EUR fra 55,3 mia. EUR i 2012 og lå fortsat på 0,43 % af EU's
bruttonationalindkomst (BNI). De medlemsstater, der ikke nåede deres ODA-mål, blev opfordret til
at opfylde disse tilsagn og til at udveksle oplysninger om deres planlagte ODA-udgifter.
Rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde
Rådet vedtog konklusioner om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde. Denne tilgang
tager sigte på at fremme alle menneskerettigheder, såvel borgerlige som politiske, også gennem
udviklingssamarbejde og betragter dem som et middel til og et mål for effektivt
udviklingssamarbejde. Overholdelsen af menneskerettighederne vil blive en integreret del af
identificeringen, udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af alle EU's
udviklingspolitikker og
-projekter.
10020/14
DA
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0003.png
19. maj 2014
INDHOLD
1
DELTAGERE .................................................................................................................................... 4
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
Perioden efter 2015 .............................................................................................................................. 6
Dagsorden for forandring ..................................................................................................................... 6
Udviklingen af den private sektor ........................................................................................................ 6
Rettighedsbaseret tilgang ..................................................................................................................... 7
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
–
–
–
–
–
Madagaskar ........................................................................................................................................................... 10
Ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet ................................................................. 10
Små udviklingsøstater ........................................................................................................................................... 10
EU's udviklingsbistandsmål .................................................................................................................................. 10
EU-ramme for udviklings- og samarbejdsresultater .............................................................................................. 18
UDENRIGSANLIGGENDER
–
EU's indsats mod spredning af våben .................................................................................................................... 19
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://www.consilium.europa.eu.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
10020/14
DA
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0004.png
19. maj 2014
DELTAGERE
Den højtstående repræsentant:
Catherine ASHTON
Belgien:
Jean-Pascal LABILLE
Bulgarien:
Dimiter TZANTCHEV
Den Tjekkiske Republik:
Martin TLAPA
Danmark:
Mogens JENSEN
Tyskland:
Gerd MÜLLER
Estland:
Matti MAASIKAS
Irland:
Joe COSTELLO
Grækenland:
Kyriakos GERONTOPOULOS
Spanien:
Gonzalo ROBLES OROZCO
Frankrig:
Annick GIRARDIN
Kroatien:
Vesna PUSIĆ
Italien:
Lapo PISTELLI
Cypern:
Kornelios KORNELIOU
Letland:
Viktors MAKAROVS
Litauen:
Rolandas KRIŠČIŪNAS
Luxembourg:
Romain SCHNEIDER
Ungarn:
Péter WINTERMANTEL
Malta:
Marlene BONNICI
Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Minister for offentlige virksomheder og
udviklingssamarbejde
Fast repræsentant
Viceudenrigsminister for ikkeeuropæiske lande og
økonomisk diplomati
Handels- og udviklingsminister
Forbundsminister for økonomisk samarbejde og udvikling
Fast repræsentant
Viceminister med ansvar for handel og udvikling
Statssekretær for udenrigsanliggender
Generalsekretær for internationalt samarbejde og
udvikling
Statssekretær for udvikling og de fransktalende lande
Første vicepremierminister samt udenrigs- og
Europaminister
Viceudenrigsminister
Fast repræsentant
Statssekretær under udenrigsministeren, medlem af
parlamentet
Viceudenrigsminister
Minister for udviklingssamarbejde og humanitær bistand
Understatssekretær, Udenrigsministeriet
Fast repræsentant
10020/14
DA
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0005.png
19. maj 2014
Nederlandene:
Lilianne PLOUMEN
Østrig:
Sebastian KURZ
Polen:
Katarzyna
PEŁCZYŃSKA-NAŁĘCZ
Portugal:
Luís CAMPOS FERREIRA
Rumænien:
Radu PODGOREAN
Slovenien:
Bogdan BENKO
Slovakiet:
Peter BURIAN
Finland:
Pekka HAAVISTO
Sverige:
Hillevi ENGSTRÖM
Det Forenede Kongerige:
Justine GREENING
Minister for udenrigshandel og udviklingssamarbejde
Forbundsminister for Europa, integration og
udenrigsanliggender
Understatssekretær for udviklingssamarbejde,
Udenrigsministeriet
Statssekretær for udenrigs- og udviklingsspørgsmål
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Minister for udviklingssamarbejde
Udviklingsminister
Minister for international udvikling
Kommissionen:
Andris PIEBALGS
Medlem
10020/14
DA
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0006.png
19. maj 2014
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
Perioden efter 2015
Rådet drøftede dagsordenen efter 2015, som er en ny overordnet ramme for det internationale
samfunds indsats på udviklingsområdet for perioden efter 2015, når årtusindudviklingsmålene
udløber.
I juni 2013 nåede Rådet til enighed om EU's holdning til disse spørgsmål i konklusionerne om den
overordnede dagsorden for perioden efter 2015. I disse konklusioner understregede Rådet, at
udryddelse af fattigdom og fremme af en bæredygtig udvikling er gensidigt forstærkende og bør
integreres i en enkelt overordnet ramme for perioden efter 2015. Dette bør afspejles i et enkelt sæt
af globale mål. Rammen bør arbejde hen imod bæredygtig udvikling med henblik på at udrydde
fattigdom, herunder afskaffe ekstrem fattigdom i løbet af én generation, og sikre bæredygtig
velstand og velfærd for alle under hensyn til klodens begrænsninger. Den bør også vedrøre
demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder samt fred og sikkerhed. Se
Rådets konklusioner.
Dagsorden for forandring
Rådet fik en opdatering om gennemførelsen af dagsordenen for forandring af kommissær Andris
Piebalgs samt en opdatering om programmeringen af instrumentet til finansiering af
udviklingssamarbejde og Den Europæiske Udviklingsfond for perioden fra 2014 til 2020.
Udviklingen af den private sektor
Rådet drøftede Kommissionens meddelelse "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at
opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene", der blev vedtaget den 13. maj (9802/14).
Kommissionen foreslår en strategisk ramme for styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for
at opnå inklusiv og bæredygtig vækst. Der foreslås 12 tiltag til samarbejde med den private sektor i
udviklingslandene med henblik på at drage fordel af den private sektors potentielle bidrag til
inklusiv og bæredygtig vækst.
10020/14
DA
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0007.png
19. maj 2014
Rettighedsbaseret tilgang
Rådet vedtog følgende konklusioner om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde:
"1.
Rådet erindrer om sine konklusioner om dagsordenen for forandring
1
og noterer sig, at
fremme af menneskerettigheder, demokrati, retsstat og god regeringsførelse samt af
inklusiv og bæredygtig vækst er de to grundlæggende søjler, der gensidigt styrker
hinanden, i EU's udviklingspolitik. Rådet bekræfter på ny EU's engagement i at fremme og
beskytte samtlige menneskerettigheder, det være sig borgerlige rettigheder, politiske,
økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder, på alle områder af sin optræden udadtil
uden undtagelse, i overensstemmelse med EU's strategiske ramme for menneskerettigheder
og demokrati
2
og Rådets konklusioner om demokratistøtte i EU's eksterne forbindelser
3
.
Som led i arbejdet med henblik på en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde,
der omfatter alle menneskerettighederne, udtrykker Rådet tilfredshed med Kommissionens
fremlæggelse af værktøjskassen i maj 2014
4
. Som det fremgår af ovennævnte
handlingsplan har værktøjskassen til "formål at integrere menneskerettighedsprincipper i
EU's operationelle aktiviteter for udvikling, idet denne skal dække både arrangementer i
hovedkvarteret og i marken med henblik på synkronisering af menneskerettigheder og
aktiviteter som led i udviklingssamarbejde
5
. Rådet noterer sig også, at flere medlemsstater
allerede er ved at udvikle eller anvender lignende tilgange til at integrere
menneskerettighedsprincipper og -standarder i deres udviklingssamarbejde.
Rådet understreger, at respekt for samt beskyttelse og opfyldelse af menneskerettighederne
er en forudsætning for at opnå bæredygtig udvikling. En rettighedsbaseret tilgang til
udviklingssamarbejde kan yde et væsentligt bidrag til virkeliggørelsen af
menneskerettighederne. Denne tilgang bygger på, at menneskerettighedsprincipper og
-standarder både er et middel til og et mål for effektivt udviklingssamarbejde.
Rådet noterer sig, at gennemførelsen af en rettighedsbaseret tilgang til
udviklingssamarbejde bør bygge på menneskerettighedernes universalitet og udelelighed
og principperne om inklusion og deltagelse i beslutningsprocesserne;
ikkeforskelsbehandling, lighed og ligestilling; gennemsigtighed og ansvarlighed.
Anvendelsen af disse principper bør være central i EU's udviklingssamarbejde og dermed
også sikre myndiggørelse af de fattigste og mest sårbare, navnlig kvinder og piger, hvilket
igen bidrager til indsatsen for at bekæmpe fattigdom.
2.
3.
4.
1
2
3
4
5
Dok.
9369/12.
Dok.
11855/12.
Dok.
16081/09.
Dok.
9489/14.
Dok.
11855/12.
10020/14
DA
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19. maj 2014
5.
Rådet noterer sig, at gennemførelsen af en rettighedsbaseret tilgang til
udviklingssamarbejde, støttet af førnævnte værktøjskasse, kræver en kontekstbestemt
vurdering af menneskerettighedssituationen med en undersøgelse af kapacitetsmanglerne
både hos de ansvarlige med hensyn til at respektere, beskytte og opfylde
menneskerettighederne og hos rettighedshaverne med hensyn til at kende, udøve og
påberåbe sig deres rettigheder med henblik på at indkredse de grundlæggende årsager til
fattigdom og social udstødelse. Denne vurdering bør omfatte en kønsspecifik analyse og
give inspiration til hele projektcyklussen, idet også EU's landestrategier for
menneskerettigheder inddrages, for at sikre, at opfyldelsen af menneskerettighederne bliver
en integrerende del af fastlæggelsen, udformningen, gennemførelsen, overvågningen og
evalueringen af alle udviklingspolitikker og -projekter. Endvidere bør der fremdeles søges
komplementaritet, sammenhæng og koordination blandt alle EU's eksterne politikker og
instrumenter, når den rettighedsbaserede tilgang gennemføres.
Samtidig understreger Rådet, at en sammenhængende politisk dialog og politikdialog med
alle de relevante interessenter på landeniveau er et nøgleelement i gennemførelsen af den
rettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejde. Denne tilgang bør være i
overensstemmelse med Busanprincipperne for effektivt udviklingssamarbejde og bør også
integreres i forbindelse med fælles programmering. I denne forbindelse fremhæver Rådet
vigtigheden af fortsat støtte til partnerlandenes indsats for at styrke deres kapacitet til at
opfylde deres menneskerettighedsforpligtelser i overensstemmelse med de underliggende
principper for den rettighedsbaserede tilgang.
Rådet anerkender civilsamfundets grundlæggende rolle med hensyn til at fremme
menneskerettighederne, navnlig gennem dets bidrag til myndiggørelse af
rettighedshaverne, bevidstgørelse og fremme af ansvarlighed og gennemsigtighed. Rådet
understreger behovet for fortsat EU-støtte til menneskerettighedsforkæmpere, lokale
civilsamfundsorganisationers kapacitetsopbygning og fremme af et sikkert og gunstigt
miljø med hensyn til både lovgivning og praksis, som maksimerer deres bidrag til
udvikling. De lokale myndigheder, der er tættere på borgerne og har et samspil med
civilsamfundet, spiller også en afgørende rolle for en effektiv gennemførelse af en
rettighedsbaseret tilgang.
Rådet, der erkender den vigtige rolle, som den private sektor kan spille for at opnå
fattigdomsreduktion, bæredygtig udvikling og inklusiv vækst, understreger, at
investerings- og erhvervsaktiviteter i partnerlandene bør være i overensstemmelse med
menneskerettighederne og overholde principperne for virksomhedernes sociale og
miljømæssige ansvar og ansvarlighed. Rådet opfordrer i denne forbindelse Kommissionen
til at optrappe gennemførelsen af sin strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale
ansvar og understreger vigtigheden af fortsat at foretage
menneskerettighedskonsekvensanalyser i forbindelse med handels- og investeringsaftaler. I
tråd med ovennævnte strategiske ramme vil EU fortsætte med at tilskynde og bidrage til
gennemførelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.
6.
7.
8.
10020/14
DA
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0009.png
19. maj 2014
9.
Rådet understreger også vigtigheden af at arbejde i partnerskab med udviklingspartnere og
relevante multilaterale interessenter såsom FN-organer og internationale finansielle
institutioner med henblik på yderligere at styrke indsatsen for at fremme en
rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde. I denne forbindelse er EU fast besluttet
på fortsat at støtte integration af menneskerettighedsspørgsmål i EU's politikudformning og
støtte hertil på den globale dagsorden. Rådet understreger navnlig EU's tilsagn om at sikre
en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, i rammen for
perioden efter 2015 i overensstemmelse med Rådets konklusioner om en overordnet
dagsorden for perioden efter 2015
6
.
I forlængelse af EU's bestræbelser for at fremme menneskerettigheder på alle områder af
sin optræden udadtil og i overensstemmelse med udviklingsvenlig politikkohærens
understreger Rådet behovet for at stræbe efter, at EU's interne og eksterne politikker får en
positiv indvirkning på virkeliggørelsen af menneskerettighederne i partnerlandene. Rådet
understreger sit tilsagn om at øge sin indsats for at sikre effektiv gennemførelse af en
rettighedsbaseret tilgang med henblik på at give EU's udviklings- og samarbejdsbistand
større gennemslagskraft. I denne henseende bør der søges tættere koordination på alle
niveauer mellem EU og medlemsstaterne. Rådet, der anerkender EU-delegationernes
nøglerolle, noterer sig betydningen af tilstrækkelig uddannelse af personalet i en
rettighedsbaseret tilgang og i anvendelsen af den tidligere nævnte værktøjskasse.
Rådet opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at overvåge og fortsat aflægge
regelmæssig rapport om fremskridtene med at gøre en rettighedsbaseret tilgang til
udviklingssamarbejde operationel og med relevante håndbøger og retningslinjer, herunder
gennem relevant analyse i årsberetningen om gennemførelsen af EU's politikker for
udvikling og ekstern bistand og den årlige rapport om EU's ansvar i forbindelse med
udviklingsfinansiering. Endelig ser Rådet frem til den første vurdering i 2016 af
integreringen af den rettighedsbaserede tilgang i udviklingssamarbejdet og af
gennemførelsen af den relevante værktøjskasse."
10.
11.
6
Dok.
11559/13,
11656/13.
10020/14
DA
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0010.png
19. maj 2014
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Madagaskar
Rådet besluttede at genoptage EU-udviklingssamarbejdet med Madagaskar fuldt ud. Se
pressemeddelelse
9562/14
for flere oplysninger.
Ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet
Rådet vedtog konklusioner om EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i
udviklingssamarbejdet 2010-2015 (9988/14).
Små udviklingsøstater
Rådet vedtog EU's fælles holdning med henblik på den tredje internationale konference om små
udviklingsøstater, der afholdes i Apia, Samoa, fra den 1.-4. september 2014 (9986/14).
EU's udviklingsbistandsmål
Rådet vedtog følgende konklusioner om årsrapporten 2014 til Det Europæiske Råd om EU's
udviklingsbistandsmål:
"1.
Rådet hilser det velkommen, at Kommissionen har offentliggjort foreløbige oplysninger
om EU's officielle udviklingsbistand
1
(ODA) i 2013 sammen med en analyse af
udviklingstendenserne med hensyn til EU's kollektive og individuelle ODA-tilsagn
2
. Rådet
understreger, at ODA er en vigtig katalysator i den samlede udviklingsfinansiering, der er
til rådighed for de udviklingslande, som har det største behov.
Den 17. juni 2010 anmodede Det Europæiske Råd Rådet om at udarbejde en årsrapport om
EU's og medlemsstaternes tilsagn og resultater med hensyn til ODA. Dette er fjerde gang,
at en sådan rapport forelægges Det Europæiske Råd.
2.
1
2
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-299_en.htm
og
http://europa.eu/rapid/press-
release_MEMO-13-299_en.htm.
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 16.-17. juni 2005
(dok.
10255/1/05)
og Rådets konklusioner af 10.-11. november 2008 (dok.
15480/08).
10020/14
DA
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0011.png
19. maj 2014
3.
På denne baggrund ønsker Rådet at rapportere følgende til Det Europæiske Råd:
a.
På trods af den fortsatte budgettilbageholdenhed på grund af aktuelle krise steg EU's
samlede ODA i 2013 til 56,5 mia. EUR fra 55,3 mia. EUR i 2012. EU's samlede
ODA lå fortsat på 0,43 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI)
3
. Den samlede ODA
for EU-medlemsstaterne alene steg fra 50,7 mia. EUR i 2012 til 53,6 mia. EUR i
2013 eller fra 0,39 % til 0,41 % af BNI.
EU har fastholdt sin position som den største globale ODA-donor (jf. figur 1) og
tegnede sig igen for over halvdelen af den samlede ODA til udviklingslandene som
indberettet til OECD/DAC. Den samlede ODA fra OECD/DAC-donorerne var på
101,5 mia. EUR i 2013 sammenlignet med 98,7 mia. EUR i 2012.
Ovennævnte tal afspejler forskellene i medlemsstaternes indsats. Nominelt øgede 16
medlemsstater deres bistand med i alt 4,1 mia. EUR, mens 12 medlemsstater
mindskede deres bistand med i alt 1,2 mia. EUR. Syv medlemsstater lå fortsat over
deres mellemliggende individuelle mål for 2010. Fire medlemsstater opfyldte eller
overgik ODA/BNI-målet på 0,7 % (jf. figur 2).
Medlemsstaternes egne og Kommissionens skøn viser, at medmindre de fleste
medlemsstater gør en betydelig yderligere indsats for at indfri deres individuelle
tilsagn, vil EU's samlede ODA kun stige til 0,45 % af BNI i 2015. For at nå det
samlede EU-mål på 0,7 % af BNI i 2015 vil EU og dets medlemsstater være nødt til
at mobilisere yderligere ca. 41,3 mia. EUR (jf. tabel 1).
b.
c.
d.
3
EU's samlede ODA er summen af EU-medlemsstaternes ODA og den del af ODA, som
kommer fra EU-institutionerne og ikke tilskrives medlemsstaterne. Med henblik på
ODA/BNI-indberetning tilskrives de fleste af EU-institutionernes ODA-udgifter EU-
medlemsstaterne, dvs. medlemsstaternes data omfatter en del af institutionernes udgifter.
ODA, der ydes gennem Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) egne indtægter
(2,9 mia. EUR i 2013), tilskrives ikke medlemsstaterne og kommer oven i deres ODA.
10020/14
DA
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0012.png
19. maj 2014
4.
I lyset af de igangværende internationale drøftelser gentager Rådet sin samlede og
integrerede tilgang til at mobilisere finansiering og andre gennemførelsesmidler fra alle
tilgængelige kilder (offentlige og private og nationale og internationale) til støtte for
udviklingslandene, herunder innovative finansieringskilder og -instrumenter samt
mekanismer til overvågning af resultaterne. I denne forbindelse og med henblik på aktiv
deltagelse i drøftelserne i OECD/DAC vil EU og dets medlemsstater fortsat arbejde
sammen om måling af ekstern udviklingsfinansiering, herunder ODA's rolle og ramme.
Rådet ser frem til en bredere drøftelse om de forskellige elementer i EU's indsats på
grundlag af EU's regnskabsrapport om udviklingsfinansiering 2014
4
. Derudover ser EU og
dets medlemsstater frem til en konstruktiv og åben dialog med alle interessenter om en
overordnet ramme for perioden efter 2015, herunder om rapporten fra den mellemstatslige
ekspertkomité vedrørende finansiering af bæredygtig udvikling og forberedelserne til
tredje internationale konference om udviklingsfinansiering.
Rådet, der er klar over de aktuelle økonomiske restriktioner, er fortsat dybt bekymret over
ODA-niveauerne, og det bekræfter på ny sit politiske lederskab og engagement med
henblik på at nå EU's udviklingsbistandsmål. På den baggrund henledes opmærksomheden
på følgende:
a.
Udviklingssamarbejdet forbliver en nøgleprioritet for EU, som har givet formelt
tilsagn om i fællesskab at anvende 0,7 % af BNI på officiel udviklingsbistand senest i
2015 og dermed taget et afgørende skridt hen mod opfyldelsen af
årtusindudviklingsmålene. EU og dets medlemsstater bekræfter på ny alle deres
individuelle og kollektive ODA-tilsagn
5
under hensyn til den usædvanlige
budgetsituation.
De medlemsstater, der ikke nåede deres individuelle ODA-mål, opfordres til at træffe
realistiske og verificerbare foranstaltninger for at komme tilbage på eller sikre en
positiv kurs med henblik på at opfylde disse tilsagn. Medlemsstaterne opfordres også
til at udveksle oplysninger om disse foranstaltninger og deres planlagte ODA for det
kommende budgetår samt om deres intentioner for den resterende del af perioden
indtil 2015, idet der mindes om, at disse spørgsmål henhører under medlemsstaternes
kompetence. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at overveje foranstaltninger til
at sikre, at de mest favorable offentlige finansielle strømme er rettet mod de lande,
som har det største behov.
EU og dets medlemsstater opfordrer alle andre internationale udviklingspartnere −
herunder nye aktører − til at øge deres ambitionsniveau og således bidrage med en
rimelig andel til den samlede udviklingsindsats.
5.
b.
c.
4
5
Som defineret på FN's internationale konference om udviklingsfinansiering
(Monterreykonsensussen) i marts 2002 og som videreudviklet på gennemgangskonferencen
i 2008 (Dohaerklæringen) omfatter dette blandt andet mobilisering af nationale ressourcer
og gældsbæredygtighed, direkte udenlandske investeringer og den private sektors øgede
engagement, andre private strømme såsom migranters pengeoverførsler, officiel
udviklingsbistand og anden finansiering til at afhjælpe globale udfordringer, innovativ
finansiering og internationale systemiske spørgsmål.
Jf. bilaget.
10020/14
DA
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0013.png
19. maj 2014
BILAG
EU's nuværende ODA-tilsagn og -mål
En ODA på 0,7 % af BNI (Rådets konklusioner af 24. maj 2005 (dok.
9266/05),
punkt 4)
"Der er her og nu behov for at øge den statslige udviklingsbistand for at nå
årtusindudviklingsmålene ... EU ... tilslutter sig et nyt fælles EU-mål på 0,56 % af BNI inden
udgangen af 2010, hvilket til den tid vil medføre yderligere 20 mia. EUR om året i statslig
udviklingsbistand.
i)
Medlemsstater, der endnu ikke yder 0,51 % af BNI i statslig udviklingsbistand, forpligter sig
til inden for deres respektive finansieringsrammer at nå dette niveau inden udgangen af 2010, mens
de, der allerede yder mere, forpligter sig til ikke at slække på bestræbelserne.
ii)
De medlemsstater, der er tiltrådt EU efter 2002, og som endnu ikke yder 0,17 % af BNI i
statslig udviklingsbistand, tilstræber inden for deres respektive finansieringsrammer at øge deres
bistand for at nå dette niveau inden udgangen af 2010, mens de af dem, der allerede yder mere,
forpligter sig til ikke at slække på bestræbelserne.
iii)
Medlemsstaterne forpligter sig til at nå ODA-målet på 0,7 % af BNI inden 2015, mens de,
der har nået målet, forpligter sig til at fastholde et niveau, der ligger over målet; de medlemsstater,
der er tiltrådt EU efter 2002, tilstræber at øge deres statslige udviklingsbistand til 0,33 % af BNI
inden udgangen af 2015."
Afrika (Rådets konklusioner af 24. maj 2005 (dok. 9266/05), punkt 22)
"EU vil øge sin finansielle bistand til Afrika syd for Sahara og vil kollektivt tilvejebringe mindst
50 % af den aftalte forøgelse af midlerne til statslig udviklingsbistand til kontinentet under fuld
hensyntagen til individuelle medlemsstaters prioriteter inden for udviklingsbistand."
De mindst udviklede lande (LDC-landene) (Rådets konklusioner af 31. marts 2011
(dok. 7813/11), punkt 10)
"... EU ... bekræfter i forbindelse med ovennævnte samlede ODA-tilsagn sit tilsagn om kollektivt at
opfylde målet om at yde 0,15-0,20 % af BNI til LDC-landene
1
."
1
Oprindeligt tilsagn i Rådets konklusioner af 10.-11. november 2008 (dok.
15480/08).
10020/14
DA
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0014.png
19. maj 2014
Figurer og tabeller
Figur 1
Kilde: OECD/DAC-data for 1995-2013, når de er tilgængelige; Kommissionens simulering er baseret på oplysninger, som EU's medlemsstater har
givet, eller på aftalte tilsagn fra EU for 2015.
10020/14
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0015.png
19. maj 2014
Figur 2
10020/14
DA
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0016.png
19. maj 2014
Tabel 1:
EU ODA 2013-2015
Medlemsstat
Østrig
Belgien
Bulgarien
Kroatien
Cypern
Den Tjekkiske Republik
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Ungarn
Irland
Italien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Polen
Portugal
Rumænien
Den Slovakiske Republik
Slovenien
Spanien
Sverige
Det Forenede Kongerige
EU-15 i alt
EU-13 i alt
EU-28 i alt
EU-institutionernes ODA
Heraf:
Tilskrevet medlemsstaterne
Ikke tilskrevet medlemsstaterne
EU's samlede ODA
(1)
1)
2012
mio. i
% af BNI
EUR
860
0,28
1.801
0,47
31
0.08
15
0.03
20
0.12
171
0.12
2,095
0.83
18
0.11
1,027
0.53
9,358
0.45
10,067
0.37
255
0.13
92
0.10
629
0.47
2,129
0.14
16
0.08
40
0.13
310
1.00
14
0.23
4,297
0.71
328
0.09
452
0.28
111
0.08
62
0.09
45
0.13
1,585
0.16
4,077
0.97
10.808
0.56
49.749
0.42
964
0.10
50,713
0.39
13,669
9.125
4.544
55.257
0,04
0,43
2013
mio. i EUR
882
1.718
37
32
19
160
2,206
23
1,081
8,568
10,590
230
91
619
2,450
18
39
324
14
4,094
357
365
101
64
45
1,656
4,392
13,468
52,643
1,000
53,643
11,995
9.122
2.873
56.517
% af
BNI
0,28
0.45
0.10
0.07
0.11
0.11
0.85
0.13
0.55
0.41
0.38
0.13
0.10
0.45
0.16
0.08
0.12
1.00
0.20
0.67
0.10
0.23
0.07
0.09
0.13
0.16
1.02
0.72
0.44
0.10
0.41
2014
mio. i
% af
EUR
BNI
1393
0,43
1,731
0.44
46
0.11
26
0.06
19.5
0.13
156
0.12
2,234
0.84
28
0.15
1103
0.55
10327
0.48
10,779
0.37
198
0.11
90
0.10
600
0.43
2,618
0.17
18
0.07
40
0.11
316.37
0.96
13
0.19
3,816
0.61
381
0.10
353
0.22
134
0.09
71
0.10
43
0.12
1,739
0.17
4,348
1.00
14,304
0.70
55,859
0.45
1,065
0.10
56,925
0.42
2015
mio. i
EUR
1386
1,745
56
27
19.5
156
2,269
30
1069
10,588
10,971
170
94
554
3,152
19
41
324
14
3,990
407
341
139
77
44
1,408
4,557
14,961
57,484
1,122
58,607
% af
BNI
0,42
0.43
0.13
0.06
0.13
0.11
0.83
0.15
0.52
0.48
0.37
0.09
0.10
0.38
0.20
0.07
0.11
0.93
0.19
0.62
0.10
0.21
0.09
0.10
0.12
0.13
1.00
0.70
0.44
0.10
0.42
2015-forpligtelse
mio. i
% af BNI
EUR
2.328
0,70
2,843
0.70
140
0.33
217
0.33
51
0.33
458
0.33
2,748
1.00
66
0.33
1,448
0.70
15,428
0.70
20,996
0.70
1,293
0.70
322
0.33
1,015
0.70
11,306
0.70
87
0.33
125
0.33
348
1.00
24
0.33
4,499
0.70
1,346
0.33
1,163
0.70
500
0.33
249
0.33
118
0.33
7,306
0.70
4,557
1.00
14,961
0.70
92,238
0.72
3,704
0.33
95,942
0.69
2015-finansieringskløft
mio. i
% af BNI
EUR
942
0,28
1,099
0.27
83
0.20
190
0.27
32
0.20
302
0.22
479
0.17
36
0.18
379
0.18
4,840
0.22
10,025
0.33
1,123
0.61
228
0.23
461
0.32
8,154
0.50
68
0.26
84
0.22
24
0.07
10
0.14
509
0.08
939
0.23
822
0.49
362
0.24
172
0.23
74
0.21
5,898
0.57
-
-
-
-
34,754
0.27
2,581
0.23
37,335
0.27
0,02
0,43
3.249
59.776
0,02
0,45
3.675
61.959
0,03
0,45
Kløft mellem EU's samlede ODA i 2013 og EU's
samlede ODA-mål i 2015 (0,7 %) i mio. EUR
2015-mål
97.830
2013-2015-
finansieringskløft
41.314
Inklusive EU-institutionernes ODA, som ikke er tilskrevet medlemsstaterne. De gråtonede celler er Kommissionens prognoser; de utonede prognoser for 2013-2015 er medlemsstaternes egne skøn.
10020/14
DA
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0017.png
19. maj 2014
EU's samlede ODA
er summen af ODA indberettet af EU-institutionerne og medlemsstaterne. Heri indgår 2,9 mia. EUR i ODA-lån fra Den
Europæiske Investeringsbanks egne indtægter (2013), som ikke tilskrives EU's medlemsstater og kommer oven i
EU-28 i alt
(jf. fodnote 3).
Kilder:
•
For tallene for perioden 1995-2013
o
for OECD-medlemmer: OECD/DAC
•
o
for EU-medlemsstater, der ikke er medlemmer af OECD: eventuelt OECD/DAC, ellers medlemsstaternes data.
o
Medlemsstaternes eventuelle ODA-skøn.
For tallene for perioden 2014-2015
∗
er Kommissionens simulering baseret på:
Officielle EU-BNI-prognoser fra Kommissionens årlige makroøkonomiske database (AMECO)."
o
Kommissionens prognoser på basis af samlet årlig ODA-vækst for 2008-2013, hvis medlemsstaterne ikke har fremlagt ODA-skøn.
∗
Den danske regering har forpligtet sig til målet om 1 % af ODA/BNI, men har ikke fastsat en tidsfrist for at nå det.
10020/14
DA
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0018.png
19. maj 2014
EU-ramme for udviklings- og samarbejdsresultater
Rådet vedtog følgende konklusioner om en EU-ramme for udviklings- og samarbejdsresultater:
"1.
I sine konklusioner om dagsordenen for forandring
1
opfordrede Rådet EU og dets
medlemsstater til at fremme en fælles resultatbaseret tilgang, bl.a. ved hjælp af styrkede
resultatbaserede rammer på landeplan. Rådet opfordrede også EU og dets medlemsstater til
at øge deres kapacitet til at overvåge og evaluere resultater som et middel til bedre gensidig
ansvarlighed, peerlæring og gennemsigtighed i overensstemmelse med Busanprincipperne
for bistandseffektivitet
2
.
I den forbindelse udtrykker Rådet tilfredshed med arbejdsdokumentet fra Kommissionens
tjenestegrene med titlen "Paving the way for an EU Development and Cooperation Results
Framework"
3
, hvori det skitseres, hvordan denne EU-udviklings- og
samarbejdsresultatramme, når den er endeligt udformet og gennemført, vil styrke
ansvarligheden, gennemsigtigheden og synligheden af EU's udviklings- og
samarbejdsbistand og fremme en løbende dialog med de relevante interessenter om
resultaterne. Rammen vil ikke kun tjene som et kommunikationsredskab til rapportering
om resultater, men også som et middel til at søge at forbedre forvaltningspraksis. Rådet
bemærker, at medlemsstaternes erfaringer har bidraget og vil fortsætte med at bidrage til
udarbejdelsen af rammen, som foreslås baseret på lignende og validerede resultatrammer,
der bruges af andre internationale donorer.
Rådet understreger, at det er nødvendigt at opstille indikatorer til brug for resultatrammen,
der er relevante for prioriteterne i forbindelse med dagsordenen for forandring, og at tage
dem op til revision efter behov, bl.a. med henblik på at tilpasse dem til den fremtidige
udviklingsramme for tiden efter 2015, når der er opnået enighed om denne. Rådet
erkender, at det er nødvendigt at holde antallet af indikatorer på et overkommeligt niveau,
og bemærker, at EU-resultatrammen bør suppleres med en kvalitativ resultatanalyse.
Formålet hermed er at sørge for, at EU's udviklings- og samarbejdsbistand yder passende
dækning, og at sikre, at der tages behørigt hensyn til tematiske områder og langsigtede
mål, som det ikke er let at sætte tal på. Endvidere bør indikatorerne så vidt muligt være
kønsopdelte, og der bør udvikles passende indikatorer på tværfaglige områder.
2.
3.
1
2
3
Dok.
9369/12.
Resultatdokumentet fra 4. forum på højt plan om bistandseffektivitet (Busan, Republikken
Korea, 19. november-1. december 2011).
Dok.
17709/13.
10020/14
DA
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1454097_0019.png
19. maj 2014
4.
Resultatanalysen bør være kontekstspecifik, mens rapporteringen om resultaterne bør
omfatte den størst mulige andel af EU-projekterne og foretages på årsbasis, således at det
bliver lettere at identificere de områder, hvor der eventuelt er behov for tilpasninger. Rådet
fremhæver i den forbindelse betydningen af at rapportere på baggrund af klart angivne mål
og veldefinerede indikatorer og deres baseline. Herudover bør man i forbindelse med
udviklingen af resultatrammen se nærmere på muligheden for at opstille mål for
indikatorerne.
I overensstemmelse med Busanprincipperne for bistandseffektivitet bør der i videst mulig
udstrækning gøres brug af partnerlandenes statistik-, overvågnings- og
evalueringssystemer, og EU's udviklingsbistand på landeniveau bør afpasses efter
partnerlandenes udviklingsprioriteter. Rådet gør også opmærksom på betydningen af
fortsat støtte til partnerlandenes bestræbelser for at styrke deres kapacitet til at overvåge
fremskridtene og evaluere konsekvenserne for udviklingen.
Rådet fremhæver nødvendigheden af at tage resultatrammen op til revision med
regelmæssige mellemrum og til at gøre brug af de indhøstede erfaringer. Rådet fremhæver
tillige den fortsatte betydning af uafhængige evalueringer med henblik på at styrke
effektiviteten og virkningen af EU's udviklingsbistand.
Rådet ser frem til resultaterne af pilotfasen med henblik på rettidig færdiggørelse af EU's
udviklings- og samarbejdsresultatramme, således at der kan rapporteres om de resultater,
der opnås i 2014, i første halvår af 2015."
5.
6.
7.
UDENRIGSANLIGGENDER
EU's indsats mod spredning af våben
Rådet godkendte femtende og sekstende situationsrapport om gennemførelsen af EU-strategien for
bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med håndvåben og lette våben samt ammunition
hertil, der dækker begge halvår af 2013.
10020/14
DA
19