PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Udkast til EU’s budget for 2015

- Præsentation fra Kommissionen

KOM (2014) 357

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomi- og In-

denrigsministeriet.

Moder-/datterselskabsdirektivet

- Politisk enighed

KOM(2013) 814

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Forberedelse af DER den 26.-27. juni 2014: Det europæiske se-

mester: Udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer samt anbefalinger til

landenes økonomiske politik og anbefalinger til euroområdet

-Vedtagelse

KOM(2014) 400-408, 410-413, 415-426, 428-429

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og

Vækstpagten

-Vedtagelse

KOM(2014) 430,433,434,435,436,437

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvidelse af

euroområdet

-Vedtagelse

KOM(2014) 324

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forordning om langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 20.

juni 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt råds-

møde med henblik på politisk enighed

KOM(2013) 462

Følger

Sagsnr.

2014 - 15920

Doknr.

141085

Dato

16-06-2014

Side 3

Følger

Side 8

Side 24

Side 28

Følger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Moder-/datterselskabsdirektivet

KOM(2013) 814

Resumé

Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag om ændring af det eksi-

sterende moder- og datterselskabsdirektiv. Kommissionens forslag indeholder tre

ændringer af direktivet:

1. Det foreslås, at medlemslandene skal beskatte moderselskabet i et givet EU

land af modtagne udbytter, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for

datterselskabet i et andet EU-land. Dette forslag skal sikre, at direktivet ikke

fører til situationer med dobbelt ikke-beskatning, f.eks. som følge af forskellig

skattemæssig behandling af hybride finansielle instrumenter i forskellige EU-

medlemslande (mismatch).

2. Det foreslås, at det bliver obligatorisk for medlemslandene at vedtage en fæl-

les bestemmelse om bekæmpelse af misbrug.

3. Det foreslås, at direktivets anvendelsesområde udvides til nye selskabsformer

i Rumænien.

Formandsskabet har herudover foreslået, at direktivets anvendelsesområde udvides til

nye selskabsformer i Polen.

ECOFIN ventes den 20. juni 2014 at drøfte mulighederne for at få vedtaget de dele af

forslaget, der vedrører beskatningen af udbytter, hvor datterselskabet har haft fradrag

for udbyttebetalingen (udlodningen), og udvidelsen af anvendelsesområdet til nye

selskabsformer i Polen og Rumænien. En vedtagelse heraf vil medføre behov for min-

dre tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning. Medlemsstaterne vil fortsætte ar-

bejdet med den resterende del af Kommissionens forslag under italiensk formands-

skab.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 814 af 25. november 2013 fremsendt forslag om

ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og dat-

terselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet). Forslaget

er oversendt til Rådet den 3. december 2013 i dansk sprogversion.

Et selskab betegnes som et moderselskab, når det ejer mindst 10 pct. af aktiekapita-

len i et selskab hjemmehørende i et andet medlemsland.

Det nuværende moder-/datterselskabsdirektiv blev indført for at undgå dobbelt be-

skatning i forbindelse med udbetaling af udbytte mellem moder- og datterselskaber.

Et moderselskab i et EU-land (moderselskabslandet), som modtager udbytter fra sit

datterselskab i et andet EU-land (datterselskabslandet), skal derfor kunne modtage

udbyttet skattefrit eller kunne fratrække den del af datterselskabets skat, der vedrører

udbyttet, i moderselskabets egen skattebetaling i moderselskabslandet. Herudover

medfører direktivet, at moderselskabet skal fritages fra beskatning af udbyttet i datter-

selskabslandet.

Dette skaber vanskeligheder i forbindelse med fradragsberettigede udbyttebetalinger,

f.eks. hybride lånearrangementer. Hybride lånearrangementer er finansielle instru-

menter, som har elementer af både gæld og egenkapital. Dette er f.eks. tilfældet hvor

långiver (kreditor) har ret til en andel af overskuddet hos låntager (debitor) (såkaldte

profit participating loans (ppl)). Hvis det hybride lånearrangement skattemæssigt ka-

rakteriseres forskelligt i to medlemslande, fx gæld i datterselskabslandet, og egenkapi-

tal i moderselskabslandet, kan det resultere i en utilsigtet dobbelt ikke-beskatning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betalinger fra datterselskabet til moderselskabet i forbindelse med det hybride lånear-

rangement kan således blive behandlet som en fradragsberettiget renteudgift i datter-

selskabslandet og som en skattefri udbetaling af udbytte i moderselskabslandet.

Kommissionen varslede det nu fremsatte forslag i dens handlingsplan til styrkelse af

bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, KOM(2012) 722 af 6. december

2012. Det fremgik af handlingsplanen, at Kommissionen i 2013 ville fremsætte et for-

slag til revision af Rådets direktiv om moder- og datterselskaber fra forskellige med-

lemsstater til håndtering af landenes forskellige skattemæssige behandling af finan-

sielle instrumenter og styrkelse af bestemmelser til bekæmpelse af misbrug.

Forslaget skal ses i forbindelse med problemerne med udhuling af selskabsskatte-

grundlaget, som står meget højt på den politiske dagsorden i mange EU-lande og

lande uden for EU. G20 og OECD har igangsat et initiativ, der ser nærmere på udhu-

ling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS – base erosion and profit

shifting).

Medlemslandene har diskuteret Kommissionens forslag på fire arbejdsgruppemøder.

Diskussionerne har vist, at der er bred tilslutning til at få vedtaget den del af direktiv-

forslaget, der vedrører beskatningen af udbytter, hvor datterselskabet har haft fradrag

for udlodningen, så hurtigt som muligt. Derimod er en række lande af den opfattelse,

at værnsreglen til bekæmpelse af misbrug kræver yderligere diskussioner.

Indhold

Beskatning af fradragsberettigede udlodninger

Formålet med denne del af direktivforslaget er at sikre, at anvendelsen af moder- og

datterselskabsdirektivet ikke utilsigtet fører til dobbelt ikke-beskatning som følge af

fradragsberettigede udlodninger. Herved sikres det, at der ikke skattemæssigt diskri-

mineres mellem moder- og datterselskaber baseret i forskellige EU-lande og moder-

og datterselskaber baseret i samme land.

Medlemslandene er - for at løse dette problem - i adfærdskodeksgruppen på er-

hvervsskatteområdet blevet enige om, at moderselskabslandet skal følge den samme

skattemæssige behandling af fradragsberettigede udlodninger som anvendes i datter-

selskabslandet. Hvis f.eks. betalinger under et hybridt finansielt instrument i dattersel-

skabslandet behandles som en fradragsberettiget renteudgift, må moderselskabslan-

det således ikke behandle disse betalinger som skattefri udlodninger af udbytte. Det

undgås dermed at der gives skattefritagelse for hybride lånebetalinger i modersel-

skabslandet, som er fradragsberettigede i datterselskabslandet.

Kommissionen ønsker med forslaget at sikre, at denne løsning kan implementeres på

sikker vis under moder- og datterselskabsdirektivet. Kommissionen foreslår derfor, at

moderselskabslandet skal beskatte udbyttebetalinger, der modtages fra dattersel-

skabslandet, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for datterselskabet.

Formandsskabet har foreslået en tydeliggørelse af den foreslåede bestemmelse. Æn-

dringsforslaget ændrer ikke på forslagets indhold.

Værnsregel til bekæmpelse af misbrug

Den 6. december 2012 vedtog Kommissionen en henstilling om aggressiv skatteplan-

lægning, C(2012) 8806. I henstillingen siges det bl.a., at medlemsstaterne bør vedta-

ge en generel regel (værnsregel) om bekæmpelse af misbrug for at modvirke aggres-

siv skatteplanlægning. Ved misbrug forstås et kunstigt arrangement eller en kunstig

serie af arrangementer, fx selskabskonstruktioner, som er tilrettelagt med det hoved-

formål at opnå en uretmæssig skattefordel og som virker mod målet for, ånden i og

formålet med direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nuværende moder- og datterselskabsdirektiv indeholder allerede en klausul om

bekæmpelse af misbrug, som medfører, at medlemsstaterne kan indføre værnsregler

mod misbrug. Denne klausul er imidlertid efter Kommissionens opfattelse uklar og kan

give anledning til forvirring. Kommissionen foreslår derfor at indsætte en obligatorisk

værnsregel til bekæmpelse af misbrug i direktivet. Problemerne vedrørende uklarhed

vil dermed kunne fjernes, idet det vil fremgå, at medlemslandene skal have en gene-

relt formuleret værnsregel til bekæmpelse af misbrug i deres nationale lovgivning.

Samtidig sikres det, at direktivets fordele, skattefritagelse, ikke finder anvendelse i

tilfælde af et kunstigt arrangement eller en kunstig serie af arrangementer, som er

tilrettelagt med det hovedformål at opnå en uretmæssig skattefordel og som virker

mod målet for, ånden i og formålet med direktivet.

Det vil også sikre, at værnsreglen vil være i overensstemmelse med frihedsrettighe-

derne i traktaten, som de er fortolket af Domstolen for Den Europæiske Union (EU-

Domstolen).

Formandsskabet har foreslået, at arbejdet med denne del af Kommissionens forslag

fortsættes under Italiensk formandskab.

Rumænske selskaber omfattet af direktivet

Kommissionen foreslår - efter anmodning fra Rumænien – en opdatering af, hvilke

rumænske selskabstyper, der skal være omfattet af direktivet. Der foreslås en udvi-

delse, således at interessentskaber (societate in nume colectiv) og kommanditselska-

ber (societate in comandita simpla), som efter rumænsk skatteret behandles som

selvstændige skattesubjekter, omfattes af direktivet.

Formandsskabet har foreslået, at der tilsvarende sker en opdatering af, hvilke polske

selskabstyper, der skal være omfattet af direktivet. Forslaget indebærer, at polske

partnerselskaber (spolka kommandytowo-akcyjna), der efter polsk skatteret behandles

som selvstændige skattesubjekter, omfattes af direktivet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Der henvises af Kommissionen til, at initiativets formål ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes alene af medlemsstaterne. Det er netop forskellene i national lovgivning ved-

rørende skattebehandlingen af hybrid finansiering, som gør, at skatteyderne, især

selskabskoncerner, kan benytte grænseoverskridende skatteplanlægningsstrategier,

som fører til fordrejninger af kapitalstrømme og af konkurrencen i det indre marked.

Kommissionen mener derfor, at de foreslåede ændringer er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

115. Europa-Parlamentet har ved beslutning af 2. april 2014 godkendt Kommissionens

forslag med enkelte mindre ændringsforslag, der vedrører værnsreglen mod misbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter forslaget og mener, at det er et stort skridt

fremad i gennemførelsen af handlingsplanen for at styrke bekæmpelsen af skattesvig

og skatteunddragelse. Udvalget støtter Kommissionens forslag om at indføre en gene-

rel anti-misbrugsregel og støtter bestræbelserne på at begrænse brugen af hybride

finansielle instrumenter med grænseoverskridende koncerner for at opnå skatteforde-

le, der undergraver konkurrencen på det indre marked.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Beskatning af fradragsberettigede udlodninger

Implementeringen af moder- og datterselskabsdirektivet, for så vidt angår de situatio-

ner, hvor moderselskabet er hjemmehørende i Danmark, findes i sel-

skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Danske moderselskaber er efter denne bestem-

melse ikke skattepligtige af datterselskabsudbytter, når beskatningen af udbytter skal

frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder- og datterselskabsdirektivet.

Danske moderselskaber er derimod skattepligtige ifølge bestemmelsens 3. pkt., når

det udbyttegivende selskab (datterselskabet) har fradrag for udlodningen. I disse til-

fælde beskattes danske moderselskaber af datterselskabsudbytter, hvorved dobbelt

ikke-beskatning undgås. Det er dog med det forbehold, at skattefriheden for moder-

selskabet opretholdes, hvis datterselskabslandet anser betalingen for omfattet af mo-

der-/datterselskabsdirektivet.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for en mindre tilpasning af dansk sel-

skabsskattelovgivning, idet det omtalte forbehold for datterselskabslandets anvendel-

se af moder- og datterselskabsdirektivet vil kunne fjernes ved vedtagelse af direktiv-

ændringen.

Værnsregel til bekæmpelse af misbrug

Der findes ikke en generel lovbestemt værnsregel til bekæmpelse af misbrug i dansk

skattelovgivning. I dansk ret sker beskatning efter en i (rets)praksis udviklet realitets-

grundsætning, hvorefter der foretages en bedømmelse af, hvad der faktisk er sket.

Det betyder, at tomme og kunstige skattebetingede dispositioner kan tilsidesættes,

således at beskatningen i stedet foretages i forhold til den modstående realitet. Dansk

skatteret er altså grundlæggende helt på linje med internationalt gældende principper

om ’substans over form’.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at der skal ske beskatning i

Danmark, medmindre det må konkluderes, at der efter moder- og datterselskabsdirek-

tivet er en pligt til at frafalde beskatning.

I dansk ret og hidtidig praksis er udgangspunktet, at det er afgørende, om en udbyt-

temodtager er retmæssig ejer (”beneficial owner”) i dobbeltbeskatningsoverenskom-

sternes forstand. Er dette er ikke tilfældet, er der efter de danske myndigheders opfat-

telse tale om misbrug, jf. direktivets artikel 1, stk. 2. Det skal bemærkes at der verse-

rer en række sager ved domstolene om dette spørgsmål.

Der vil skulle indsættes en generelt formuleret værnsregel til bekæmpelse af misbrug

af moder- og datterselskabsdirektivet i skattelovgivningen. Det vurderes, at en sådan

værnsregel vil kunne have et bredere anvendelsesområde end den nuværende reali-

tetsgrundsætning.

Rumænske og polske selskaber omfattet af direktivet

Efter selskabsskatteloven skal udbyttebeskatningen frafaldes, når beskatningen skal

frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder- og datterselskabsdirektivet.

Bestemmelserne opregner ikke de enkelte typer af selskaber.

Udvidelsen for så vidt angår rumænske og polske selskabstyper vil ikke kræve lovgiv-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, AE Rådet, ATP, Børs-

mæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit-

fond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dan-

ske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening,

DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, FSR – danske revisorer, For-

sikring & Pension, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,

Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkredit-

foreningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig forening og Videnscentret for Landbrug.

Resultatet af høringen fremgik af grund- og nærhedsnotatet af 19. december 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har den 2. maj 2014 været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 6. maj 2014.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter formandsskabets kompromisforslag, dvs. vedtagelse af den del af

forslaget, der vedrører beskatningen af udbytter, hvor datterselskabet har haft fradrag

for udbetaling af udbytter, og hvor moderselskabet således skal beskatte udbyttebeta-

lingen, samt den del af forslaget, der vedrører rumænske og polske selskabstyper.

Danmark kan endvidere støtte, at der fortsat arbejdes med den resterende del af di-

rektivforslaget under italiensk formandskab.

Andre landes holdning

EU-landene forventes at støtte vedtagelsen af den del af forslaget, der vedrører be-

skatningen af udbytter, hvor datterselskabet har haft fradrag for udlodningen, og hvor

moderselskabet således skal beskatte udbyttebetalingen, samt den del af forslaget,

der vedrører rumænske og polske selskabstyper.

EU-landene ventes også at støtte det fortsatte arbejde med den resterende del af

forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 4: Forberedelse af DER den 26.-27. juni 2014: Det europæiske

semester: Udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og

nationale reformprogrammer samt anbefalinger til landenes økonomiske politik

og anbefalinger til euroområdet

KOM(2014)

400-408, 410-413, 415-426, 428-429

Resumé

Der skal på ECOFIN d. 20. juni opnås enighed om Rådets udtalelser om EU-landenes

stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer for 2014 samt

landespecifikke anbefalinger til EU-landene og anbefalinger til euroområdet som hel-

hed på baggrund af udkast fra Kommissionen. Det Europæiske Råd skal på mødet d.

26.-27. juni 2014 tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger, hvorefter de formelt

vedtages på ECOFIN den 8. juli.

Baggrund

EU-landene skal under det europæiske semester hvert år i april fremlægge både sta-

bilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) samt nationale reformprogrammer (NRP).

stabilitets- og konvergensprogrammerne

(programmer for henholdsvis eurolande og

ikke-eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i relati-

on til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for deres

penge- og valutakurspolitik. Programmerne redegør for landenes planer for overhol-

delse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse af evt. henstillin-

ger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP samt landenes fremskridt mod

deres mellemfristede finanspolitiske mål (MTO).

I de

nationale reformprogrammer

redegør landene dels for opfølgningen på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2013 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye

tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiens overordnede mål vedr.

beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion.

Kommissionen har den 2. juni 2014 offentliggjort vurderinger af landenes programmer

samt udkast til Rådets udtalelser om landenes programmer, der inkluderer de konkre-

te landespecifikke anbefalinger. EPSCO drøfter den 19. juni de landespecifikke anbe-

falinger vedrørende beskæftigelse. ECOFIN drøfter den 20. juni udtalelser og lande-

specifikke anbefalinger vedrørende økonomisk politik m.v.

Det Europæiske Råd ventes at tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger den 26.-27.

juni mhp. endelig formel vedtagelse på ECOFIN den 8. juli.

Indhold

Nedenfor følger først en kort gennemgang af de centrale elementer i det danske Kon-

vergensprogram og Nationale Reformprogram. Herefter uddybes Kommissionens

udtalelse om Danmark på grundlag af de danske programmer samt Kommissionens

udkast til Rådets anbefalinger til Danmark. Efterfølgende gennemgås centrale ele-

menter i Kommissionens udkast til Rådets anbefalinger til de enkelte EU-lande.

Danmarks konvergensprogram

Danmarks konvergensprogram 2014 fastlægger på basis af forventningerne til det

samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 de overordnede mål og strategier for fi-

nanspolitikken og udviklingen i den offentlige saldo og gæld frem til 2020. Det fremgår

bl.a. at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Væksten er på vej tilbage i dansk økonomi. Der er flere tegn på en bedring i

konjunktursituationen. I løbet af 2013 indtraf et stemningsskifte blandt både

forbrugere og virksomheder, og beskæftigelsen og produktionen i store dele

af dansk erhvervsliv steg gennem året.

Den svage udvikling i BNP i de seneste år dækker over pæn fremgang i den

beskæftigelsesintensive del af den private produktion. Ser man på udviklingen

i den private sektor ekskl. råstofudvinding – som trækkes ned af en fortsat ud-

tømning af de tilgængelige ressourcer i Nordsøen – har væksten været 1,3

pct. i 2013, hvilket er noget højere end de 0,4 pct. for hele økonomien. Det er

også en væsentlig forklaring på fremgangen i den private beskæftigelse gen-

nem 2013.

Grundlaget for fremgang i de kommende år er generelt blevet styrket, og

væksten i BNP skønnes at blive omkring 1�½ pct. i år og 2 pct. næste år. Den

mellemfristede fremskrivning frem til 2020 indebærer, at væksten vil kunne

udgøre godt 2 pct. i gennemsnit om året i perioden 2016-20.

Mulighederne for en periode med fornyet vækst understøttes af de seneste

års reformer, herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan

DK. Fælles for de mange initiativer er, at de sigter mod at skabe vækst og be-

skæftigelse, samtidig med at troværdigheden om den økonomiske politik fast-

holdes.

Sunde offentlige finanser og tillid til den førte politik er afgørende for, at Dan-

mark kan fastholde lave renter, som bidrager til at understøtte fremgangen i

dansk økonomi. Den økonomiske politik planlægges inden for rammerne af

budgetloven og overholder EU’s fælles regler, herunder Stabilitets- og Vækst-

pagtens underskudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP.

Forløbet frem til 2020 er baseret på, at den samlede genopretningsperiode –

fra den globale krise satte ind i efteråret 2008, til konjunkturerne igen er nor-

male – kan være ganske lang. Forløbet indebærer en gradvis genopretning af

økonomien, således at outputgabet lukkes omkring 2019. Den lange periode

med normalisering af konjunkturerne skal ses i sammenhæng med det dybe

tilbageslag i produktion og beskæftigelse samt de store formuetab i hushold-

ninger, virksomheder og den finansielle sektor i forbindelse med krisen. Erfa-

ringen er, at genopretning efter tilbageslag, der har været forbundet med fi-

nansielle kriser, tager særlig lang tid.

Der henvises i øvrigt til

Danmarks konvergensprogram 2014

af 15. april 2014, der er

oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Rådets udtalelse vedr. Danmarks konvergensprogram

ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse om

det danske konvergensprogram med følgende indhold:



Målet for den finanspolitiske strategi i konvergensprogrammet for 2014 er at

sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud og fast-

holde en strukturel offentlig saldo på eller over det mellemfristede mål, et

strukturelt underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP. Det mellemfristede mål

for de offentlige finanser reflekterer bestemmelserne i Stabilitets- og Vækst-

pagten. Det offentlige underskud er blevet bragt holdbart under 3 pct. af BNP i

2013.



Programmet opstiller et mål for det offentlige budgetunderskud på 1,3 pct. af

BNP i 2014 og 2,9 pct. af BNP i 2015, hvilket er konsistent med en struktur-

saldo (beregnet efter EU-metoden) på eller over det mellemfristede mål.



Generelt er den finanspolitiske strategi præsenteret i programmet på linje med

bestemmelserne i Stabilitets- og Vækstpagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Gældsniveauet, på 44,5 pct. af BNP i 2013, er planlagt til at stige midlertidigt i

2015, for herefter at falde.

Det makroøkonomiske scenarium, som fremskrivningerne i programmet base-

res på, er plausibelt. Antagelserne om BNP-vækst på hhv. 1,6 pct. i 2014 og

1,9 pct. i 2015 er generelt på linje med de hhv. 1,5 og 1,9 pct., som Kommis-

sionen forventer i sin forårsprognose 2014.

Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet for 2014 og Kommissio-

nens forårsprognose 2014, vurderer Rådet, at de offentlige finanser i Dan-

mark er sunde, og at konvergensprogrammets mål kan forventes at blive ind-

friet.

Danmarks nationale reformprogram

Danmarks Nationale Reformprogram for 2014 gør status over opfølgningen på de

landespecifikke anbefalinger, som blev rettet til Danmark under sidste års runde af det

europæiske semester. Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med må-

lene for regeringens politik. Fra dansk side er der allerede igangsat en del tiltag, og

flere vil blive taget på de områder, anbefalingerne vedrører. Den ansvarlige og balan-

cerede linje i finanspolitikken indebærer, at væksten understøttes, samtidig med at

kravene i medfør af EU-henstillingen og budgetloven efterleves. Der er ligeledes gen-

nemført og planlagt reformer mhp. at understøtte beskæftigelsen og begrænse ledig-

hed og langtidsledighed, samt sikre et højt arbejdsudbud, at forbedre uddannelserne

samt styrke konkurrencen og produktivitetsvæksten.

Programmet redegør ligeledes for de reformtiltag, som Danmark allerede har taget og

vil tage, herunder for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-reformstrategiens fem

overordnede EU-mål. De danske mål under EU 2020 er: 1) En strukturel beskæftigel-

sesfrekvens på 80 pct.; 2) 3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling; 3)

Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug. Vedva-

rende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-

kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold

til 2005; 4) Reduktion i skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-årige og øget

andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannel-

se, til mindst 40 pct.; samt 5) Reduktion i antallet af personer i husstande med lav

beskæftigelse med 22.000 frem mod 2020.

Endelig redegør programmet for den danske strategi for modernisering af den offentli-

ge sektor, som er en af de fem hovedprioriteter i Kommissionens vækstundersøgelse.

Der henvises i øvrigt til

Danmarks nationale reformprogram 2014

af 15. april 2014, der

er oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Vurdering af Danmarks nationale reformprogram

Kommissionen lægger op til følgende vurdering af Danmarks nationale reformpro-

gram:



Der har været nogle fremskridt i forhold til at adressere situationen for perso-

ner, der befinder sig længst væk fra beskæftigelse og i forhold til at forbedre

omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet. Reformen af førtidspension

og fleksjobordningen begynder at vise resultater, kontanthjælpsreformen er

trådt i kraft, der er opnået enighed om en sygedagpengereform og regeringen

har i april fremlagt et udspil til en reform af den aktive arbejdsmarkedspolitik

(beskæftigelsesindsatsen).



Der er fortsat udfordringer i forhold til at sikre et tilstrækkeligt antal praktik-

pladser og forbedre denne type uddannelses kvalitet og image, opgradere er-

hvervsuddannelserne og adressere de høje frafaldsprocenter. Reformerne er

på et tidligt stadie i implementeringen, hvorfor den fulde effekt endnu ikke set.

Der blev i februar 2014 indgået en reformaftale om erhvervsuddannelserne,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



der forventes at træde i kraft i midten af 2015 mhp. at forbedre kvaliteten af

disse uddannelser gennem flere forskellige initiativer.

Det er fortsat en udfordring for dansk økonomi at styrke produktiviteten.

Kommissionens vurderinger er generelt på linje med Produktivitetskommissi-

onens resultater. Produktivitetskommissionen offentliggjorde i april 2014 25

overordnede anbefalinger og mere end 100 konkrete forslag inden for områ-

der som konkurrence, offentlige indkøb, uddannelse, internationalisering, in-

novation, skat og infrastruktur. Skridt mod håndteringen af udfordringen vedr.

lav produktivitetsvækst bør tages gennem implementeringen af produktivitets-

kommissionens anbefalinger.

Rådets landespecifikke anbefalinger til Danmark

Rådet skal som en del af udtalelsen om konvergensprogrammet og det nationale re-

formprogram vedtage landespecifikke anbefalinger til Danmark. Rådet ventes på basis

af udkastet fra Kommissionen, at anbefale Danmark:

1. efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud, at fort-

sætte en vækstvenlig finanspolitisk strategi og bevare en sund finanspoli-

tisk position, der sikrer at det mellemfristede mål (MTO) for den strukturel-

le saldo fortsat efterleves gennem hele konvergensprogramperioden.

2. at tage yderligere tiltag for at fremme beskæftigelsesegnetheden for per-

soner, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet; at forbedre de ud-

dannelsesmæssige resultater, særlig for unge med indvandrerbaggrund,

og effektiviteten i erhvervsuddannelserne; at lette overgangen fra uddan-

nelse til arbejdsmarkedet, herunder gennem en mere udbredt brug af ar-

bejdspladslæring og praktikpladser.

3. at øge indsatsen for at fjerne adgangsbarrierer og reducere lovgivnings-

mæssige barrierer mhp. at øge konkurrencen i den indenlandske service-

sektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlægssektoren, som

anbefalet af Produktivitetskommissionen.

Rådets udtalelser og landespecifikke anbefalinger til øvrige EU-lande og euroområdet

Rådet ventes at vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for EU-landene på

baggrund af deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer. Lande med låneprogrammer (Grækenland og Cypern) modtager ikke lan-

despecifikke anbefalinger, idet de er underlagt mere intensiv overvågning under pro-

grammerne. Rådet ventes på basis af udkast fra Kommissionen bl.a. at anbefale at:

Euroområdet anbefales:

1) i tæt samarbejde med Kommissionen, at fremme og overvåge implementeringen af

strukturreformer på de områder, der er særlig relevante for at sikre et velfungerende

euroområde mhp. konvergens og tilpasning af eksterne og interne ubalancer; at vur-

dere og tilskynde til fremskridt i reformgennemførelsen i eurolande, der har ufor-

holdsmæssigt store ubalancer og i eurolande med ubalancer, der kræver hurtig hand-

ling mhp. at mindske negative spillovers til resten af euroområdet; at fremme passen-

de politik i lande med betalingsbalanceoverskud for at optimere positive spillovers; at

gennemføre jævnlige tematiske drøftelser om strukturpolitik med potentielle store spill-

overs med fokus på at reducere den samlede skat på arbejde og reformere markeder-

ne for tjenesteydelser;

2) at koordinere finanspolitik i eurolandene i tæt samarbejde med Kommissionen,

særligt i vurderingen af udkast til budgetplaner mhp. at sikre en sammenhængende og

vækstvenlig budgetstilling på tværs af euroområdet; at forbedre kvaliteten og holdbar-

heden af de offentlige finanser ved at øge investeringerne på nationalt plan og på EU-

niveau; at sikre en styrkelse af de nationale budgetmæssige rammer, herunder de

nationale budgetråd;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) at sikre et modstandsdygtigt banksystem, herunder ved at tage nødvendige tiltag ift.

at følge op på gennemgangen af bankernes balancer og stresstest, og ved at gen-

nemføre Bankunion-lovgivningen, herunder det videre arbejde med overgangen til en

fælles afviklingsordning; at stimulere private investeringer og øge kreditstrømmen til

økonomien, bl.a. ved at forbedre små- og mellemstore virksomheders adgang til kapi-

tal;

4) at fortsætte arbejdet vedr. videreudvikling af den Økonomiske og Monetære Union

og bidrage til at forbedre rammen om det økonomiske samarbejde i forbindelse med

den planlagte gennemgang i 2014.

Belgien anbefales:

1) Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud, at styrke bud-

getkonsolideringen i 2014; at væsentligt styrke budgetstrategien for 2015 for at sikre

den påkrævede tilpasning af det strukturelle underskud mod det mellemfristede mål

(MTO) samt efterlevelse af gældsreglen; derefter at forfølge den planlagte årlige struk-

turelle tilpasning mod det mellemfristede mål, og sikre en yderligere tilpasning i øko-

nomisk gode tider, samt sikre at den offentlige gæld bliver bragt ned;

2) at forberede en omfattende skattereform, som sikrer vækstvenlig omlægning af

beskatningen fra arbejdsindkomst til andre skattebaser samt bl.a. forsimpler, effektivi-

serer og lukker huller i skattesystemet og reducerer skatteudgifterne;

3) at øge indsatsen for at mindske afstanden mellem den effektive og lovpligtige pen-

sionsalder; at begrænse mulighederne for tidlig tilbagetrækning; at sikre sammen-

hæng mellem den lovpligtige pensionsalder og forventet levetid; at forbedre omkost-

ningseffektiviteten i de offentlige aldersrelaterede udgifter;

4) at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, særligt ved at reducere negative incitamenter til

arbejde, forbedre adgangen for bl.a. unge og indvandrere og adressere manglende

færdigheder i arbejdsstyrken;

5) at genoprette konkurrenceevnen bl.a. ved fortsat reform af lønfastsættelsessyste-

met; at øge konkurrence i detailsektoren, liberalisere servicesektoren, fremme innova-

tion; at håndtere færdighedsmismatches via uddannelsespolitikken;

6) at sikre overholdelse af 2020-målene ift. at reducere udledning af drivhusgasser.

Bulgarien anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 for at

overholde og herefter forblive på det mellemfristede mål (MTO); at sikre at det nye

budgetråd har kapacitet til at opfylde sit mandat; at gennemføre en omfattende skatte-

strategi bl.a. for at styrke skatteopkrævningen og håndtere skyggeøkonomien;

2) at vedtage en langsigtet strategi for pensionssystemet; at fortsætte den planlagte

årlige stigning i den lovpligtige pensionsalder; at knytte den lovpligtige pensionsalder

til forventet levetid, at udfase mulighederne for tidlig tilbagetrækning;

3) at forbedre effektiviteten af arbejdsformidlingen; at udvide dækningen af aktive ar-

bejdsmarkedspolitikker; at forbedre dækningen af arbejdsløshedsunderstøttelse og

bistand; at udvikle retningslinjer med de sociale parter for justering af minimumsløn-

ninger;

4) at vedtage skoleloven og forfølge reformer af de videregående uddannelser; at

styrke kvaliteten af erhvervsuddannelser; at intensivere indsatsen for at forbedre ad-

gangen til og kvaliteten af skoler for udsatte børn;

5) at fortsætte med at forbedre erhvervsklimaet, særligt for små- og mellemstore virk-

somheder; at forbedre det offentlige indkøbssystem; at øge kvaliteten og uafhængig-

heden af retssystemet og korruptionsbekæmpelsen;

6) at optrappe reform af energisektoren bl.a. for at øge konkurrence, gennemsigtighed

og energieffektivitet.

Estland anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at væsentligt styrke budgetstrategien for

2015 for at overholde og herefter forblive på det mellemfristede mål (MTO); at kom-

plementere budgetreglen med mere bindende flerårige udgiftsregler og øge effektivite-

ten i de offentlige udgifter;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) at styrke incitamenter til at arbejde gennem tiltag rettet mod lavtlønnede; at målrette

aktiveringsindsatsen mod marginaliserede grupper; at øge omkostningseffektiviteten i

familiepolitikken;

3) at sikre arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelses- og oplæringssystemer bl.a. ved

at forbedre færdigheder og kvalifikationsniveauer; at øge prioriteringen og specialise-

ringen i forskning- og innovationssystemerne yderligere og forbedre samarbejdet med

virksomheder; 4) at øge indsatsen for at forbedre energieffektiviteten; at styrke trans-

portsektorens miljøincitamenter væsentligt; 5) at forbedre balancen mellem kommuna-

le indtægter og kommunal ansvarsdelegering; at øge effektiviteten i de lokale myndig-

heder.

Finland anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at efterleve det mellemfristede mål (MTO)

som planlagt, sikre at gældskriteriet opfyldes, og forfølge en vækstvenlig finanspolitik;

hurtigt at gennemføre planlagte strukturelle reformer og budgetplanen for at forbedre

den finanspolitiske holdbarhed og styrke vækstvilkårene;

2) at sikre effektiv implementering af de administrative reformer af de lokale myndig-

heder og social- og sundhedssektoren mhp. på at øge omkostningseffektiviteten;

3) at forbedre erhvervsdeltagelsen for ældre personer og tilpasse den lovpligtige mi-

nimum pensionsalder ift. den forventede levetid; at forbedre arbejdsmarkedsudsigter

for unge og langtidsledige med særlig fokus på erhvervsuddannelser;

4) at fortsætte indsatsen for at forbedre konkurrencen på vare- og tjenestemarkedet,

særligt i detailsektoren;

5) fortsat at styrke kapaciteten til at levere innovative produkter, tjenester og højvækst

virksomheder.

Frankrig anbefales:

1) at styrke budgetstrategien for 2014 for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt

store underskud til fristen i 2015; at implementere ambitiøse strukturreformer for at

fremme vækst og beskæftigelse; herefter at sikre en strukturel tilpasning mod det mel-

lemfristede mål (MTO); at intensivere indsatsen for at opnå offentlige effektiviseringer;

at tage tiltag for at reducere stigningen i de sociale udgifter som planlagt; at sætte en

klar tidsplan for den igangværende decentraliseringsproces; at håndtere stigningen i

de offentlige udgifter til sundhed;

2) at sikre, at reduktionen i arbejdsomkostningerne fastholdes; at tage skridt til at

fremme lavere socialsikringsbidrag fra arbejdsgivere; at vurdere den økonomiske ef-

fekt af undtagelser i socialsikringsbidrag;

3) at forenkle administrative, skattemæssige og regnskabsmæssige regler rettet mod

virksomheder; at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for virksomheders vækst; at

forenkle og forbedre effektivitet af innovationspolitikken;

4) at fjerne uberettigede restriktioner for de regulerede erhverv; at tage yderligere

tiltag for at reducere reguleringen af detailsektoren;

5) at reducere skattetrykket på arbejde og optrappe indsatsen for at forenkle og effek-

tivisere skattesystemet; at tage yderligere tiltag til at styrke fleksibiliteten på arbejds-

markedet; at tage yderligere tiltag for at reformere arbejdsløshedsunderstøttelsen;

7) at modernisere erhvervsuddannelserne; at sikre, at aktive arbejdsmarkedspolitikker

støtter de svageste grupper.

Irland anbefales:

1) at implementere 2014 budgettet fuldt ud og sikre en holdbar korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud i 2015 gennem yderligere strukturelle tiltag; derefter

sikre en strukturel tilpasning mod det mellemfristede mål (MTO), og en yderligere til-

pasning i økonomisk gode tider, og sikre, at den offentlige gæld bliver bragt ned; at

implementere den flerårige budgetplanlægning effektivt; at indføre mere bindende

udgiftslofter; at fremme et vækst- og miljøvenligt skattesystem;

2) at sikre fremskridt med reformen af sundhedssektoren; at reformere styringssyste-

merne for de nationale sundhedsmyndigheder;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) at gennemføre yderligere forbedringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik med sær-

lig fokus på bl.a. langtidsledige og lavtuddannede; at sikre fremskridt med reformen af

erhvervsuddannelserne;

4) at håndtere husholdninger med lav arbejdskraftintensitet og adressere risiko for

børnefattigdom; at fremme kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse;

5) at udvikle yderligere tiltag for små- og mellemstore virksomheder ift. adgang til kapi-

tal og gældsomstrukturering;

6) at overvåge bankers resultater ift. målene for omstrukturering af lånerestancer; at

fastsætte ambitiøse mål mhp. i vidt omfang at have afviklet lånerestancer inden ud-

gangen af 2014;

7) at reducere omkostninger for juridiske sager og tjenester og fremme konkurrence.

Italien anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 væ-

sentligt for at sikre overholdelse af gældsreduktionskravet; at fuldføre den ambitiøse

privatiseringsplan; at implementere en vækstvenlig finanspolitisk tilpasning ved effek-

tiv reduktion af de offentlige udgifter;

2) at omlægge skattetrykket yderligere fra produktionsfaktorer til forbrug, ejendom og

miljø; at implementere en skattereform vedr. boligbeskatning; at fortsætte indsatsen

mod skatteunddragelse og skyggeøkonomien;

3) at forbedre effektiviteten af den offentlige administration; at sikre bedre forvaltning

af EU-midler; at øge effektiviteten af tiltag mod korruption yderligere;

4) at styrke banksektorens modstandsdygtighed; at fremme adgang til kapital uden for

banksektoren, særligt til små og mellemstore virksomheder; at fortsætte med at frem-

me og overvåge effektiv ledelse i banksektoren;

5) at evaluere effekten af arbejdsmarkedsreformer på jobskabelse mm.; at arbejde

mod en omfattende social beskyttelse af arbejdsløse; at styrke sammenhængen mel-

lem aktive og passive arbejdsmarkedspolitikker; at fremme erhvervsdeltagelse for

kvinder; at sørge for tilstrækkelig hjælp til uregistrerede unge; at sikre større involve-

ring af den private sektor ift. praktikpladser;

6) at implementere det nationale system for evaluering af skoler bl.a. for at reducere

skolefrafald; at øge den arbejdsbaserede læring;

7) at godkende lovgivningen, der skal forenkle reguleringen af virksomheder og borge-

re; at øge effektiviteten af offentlige indkøb;

8) at sikre en hurtig og fuldstændig operationalisering af trafikmyndighederne.

Kroatien anbefales:

1) at implementere budgettet for 2014 fuldt ud; at styrke budgetstrategien, herunder

ved at specificere tiltag for 2015 og 2016 yderligere, og overveje yderligere permanen-

te og vækstvenlige konsolideringstiltag mhp. at sikre en holdbar korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud i 2016; at tage initiativer mhp. øget udgiftskontrol; at

styrke makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser; at styrke budgetrådets uaf-

hængighed og beføjelser; at præsentere en plan for reform af ejendomsskatter; at

gennemgå skatteudgifter og mindske skattesvig;

2) at vedtage fremrykning af forhøjelsen af pensionsalderen samt harmonisering

blandt mænd og kvinder; at reducere adgang til tidlig tilbagetrækning; at omkostnings-

effektivisere sundhedsvæsenet;

3) at implementere reform af afskedigelsessystemet og arbejdstid; at hindre segmen-

tering på arbejdsmarkedet; at sikre bedre sammenhæng mellem løn- og produktivi-

tetsudviklingen; at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik; at sikre beskæftigelse og

lærepladser til unge; at præsentere en plan for håndtering af sort arbejde; at øge kvali-

teten i uddannelsessystemet og lette overgangen fra uddannelse til arbejde;

4) at gennemgå skatte- og ydelsessystemet og præsentere en plan mhp. reaktivering

af inaktive og arbejdsløse personer; at øge gennemsigtigheden og effektiviteten i

ydelsessystemet og målrette sociale ydelser;

5) at forbedre erhvervslivets rammevilkår yderligere ved begrænsning af administrati-

ve krav; at øge kapacitet og strategisk planlægning af enheder med ansvar for EU-

strukturfondsmidler;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6) at præsentere en detaljeret plan for styring af offentlig ejendom; at sikre ansvarlig-

hed og gennemsigtighed i styringen af statslige virksomheder; at forstærke indsats

mod korruption; at styrke effektivitet og gennemsigtighed i offentlige indkøb;

7) at styrke handelsdomstolenes rolle i at overvåge virksomheders anvendelse af kon-

kursprocedurer; at øge effektivitet og kvalitet i det juridiske system;

8) at gennemføre en omfattende portefølje-screening for den kroatiske finanssektor,

der komplementerer ECB’s stress test og gennemgang af aktiverne.

Letland anbefales:

1) at bevare en sund finanspolitisk position i 2014; at styrke budgetstrategien i 2015

for at sikre, at afvigelsen fra det mellemfristede mål (MTO) begrænses til effekten af

pensionsreformen; at forfølge indsatsen for at reducere skattetrykket for lavtlønnede

bl.a. ved at gennemføre en vækstvenlig omlægning af beskatningen til miljø- og bolig-

skatter;

2) at fremskynde gennemførslen af reformen af de videregående uddannelser; at til-

byde karrierevejledning ved alle uddannelsesniveauer; at forbedre kvaliteten af er-

hvervsuddannelser samt gør fremskridt fsva. unges arbejdsmarkedsparathed;

3) at reformere social bistand og finansieringen heraf bl.a. for at sikre bedre dækning

og for at tilpasse ydelserne; at øge omfanget af aktive arbejdsmarkedspolitikker;

4) at fremskynde udviklingen af gas- og el-forbindelser til nabomedlemsstater; at fort-

sætte energieffektiviseringen;

5) at afslutte juridiske reformer, herunder de forestående reformer af insolvens- og

voldgiftsrammerne; at optrappe reformer af den offentlige administration.

Litauen anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at styrke budgetstrategien i 2015 for at

sikre den påkrævede tilpasning mod det mellemfristede mål (MTO); derefter at fast-

holde det mellemfristede mål; at supplere budgetstrategien med en yderligere styrkel-

se af de finanspolitiske rammer, herunder med introduktion af bindende udgiftslofter;

2) at vedtage og implementere en omfattende reform af pensionssystemet, der bl.a.

sikrer sammenhæng mellem pensionsalderen og den forventede levetid; at understøt-

te reformen med tiltag, der styrker ældres arbejdsmarkedsparathed;

3) i højere grad at målrette de aktive arbejdsmarkedspolitikker mod lavtuddannede og

langtidsledige; at forbedre dækningen og tilpasningen af arbejdsløshedsunderstøttel-

se; at adressere vedvarende mismatch i arbejdsmarkedet ved at øge arbejdsmarkeds-

relevansen af uddannelsessystemet; at prioritere lærepladser for at øge unges ar-

bejdsmarkedsparathed;

4) at sikre tilpas dækning til de mest trængende og fortsætte med at styrke sammen-

hængen mellem bistand og aktivering;

5) at afslutte det igangværende reformarbejde vedr. statsejede virksomheder;

6) at intensivere tiltagene for at forbedre energieffektiviseringen; at forbedre integrati-

onen af de baltiske energimarkeder.

Luxembourg anbefales:

1) at bevare en sund finanspolitisk position i 2014; at styrke budgetstrategien for 2015

væsentligt mhp. at nå og forblive på det mellemfristede mål (MTO) herefter, særligt for

at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed; at styrke den finanspolitiske styring og

fremskynde vedtagelsen af en flerårig budgetramme, herunder med flerårige udgifts-

lofter; at øge skattebasen, særligt ved beskatning af forbrug;

2) at håndtere de aldersrelaterede udgifter gennem en mere omkostningseffektiv æld-

repleje; at forfølge en pensionsreform, som øger den effektive pensionsalder, inklusiv

tiltag for at begrænse tidlig tilbagetrækning og sikre sammenhæng mellem pensions-

alderen og forventet levetid; at styrke indsats for at øge erhvervsdeltagelsen for ældre;

3) at fremskynde gennemførelse af yderligere reformer af lønforhandlings- og lønin-

dekseringssystemet; at optrappe indsatsen for at diversificere økonomien og fremme

private investeringer inden for forskning;

4) at øge indsatsen for at reducere ungdomsarbejdsløsheden for ufaglærte arbejdere

med indvandrerbaggrund ved forbedring af aktive arbejdsmarkedspolitikker; at mind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske negative incitamenter til arbejde og mismatch i færdigheder; at fremskynde im-

plementering af reform af erhvervsuddannelser;

5) at udarbejde en omfattende plan samt tager skridt ift. at opfylde målene for redukti-

on af udledningen af drivhusgasser.

Malta anbefales:

1) at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014; at

styrke budgetstrategien for 2015 væsentligt mhp. at sikre den påkrævede tilpasning

mod det mellemfristede mål (MTO) samt overholdelse af gældsreglen; derefter forføl-

ge den planlagte strukturelle tilpasning mod det mellemfristede mål, og en yderligere

tilpasning i økonomisk gode tider, og sikrer at den offentlige gæld bliver bragt ned; at

implementere loven, der etablerer en bindende, regelbaseret flerårig finanspolitisk

ramme og opretter en uafhængig institution med ansvar for at overvåge finanspolitiske

regler og godkende makroøkonomiske prognoser; løbende at forbedre overholdelsen

af skatteregler og bekæmpelse af skyggeøkonomien;

2) at fremskynde den igangværende pensionsreform, herunder forhøjelsen af pensi-

onsalderen og sammenhængen til forventet levetid; at sikre, at reformen af sundheds-

væsenet er omkostningseffektiv og styrker primær pleje;

3) at fortsætte indsatsen for at øge arbejdsstyrkens færdigheder ved reform af lærlin-

gesystemet; at reducere skolefrafald, og færdiggøre den national læsefærdighedsstra-

tegi, at forbedre kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse yderligere;

4) at fortsætte indsatsen for at diversificere energisammensætningen, herunder øge

andelen af vedvarende energi;

5) at fortsætte indsatsen for at effektivisere procedurerne for offentlige indkøb; at øge

adgang til finansiering udover lån for virksomheder; at forbedre effektiviteten i retssy-

stemet.

Nederlandene anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 væ-

sentligt for at overholde og herefter forblive på det mellemfristede mål (MTO); at sikre

at gældsreglen imødekommes, således at den offentlige gæld bliver bragt ned; at

beskytte vækstorienterede udgifter;

2) at optrappe indsatsen for at reformere boligmarkedet; at overvåge effekten af re-

formerne af socialt boligbyggeri;

3) at implementere anden del af reformen af pensionssystemet; at tage yderligere

tiltag for at øge arbejdsparatheden blandt ældre; at gennemføre den planlagte reform

af ældreplejen på holdbar vis;

4) at øge indsatsen for at forbedre erhvervsfrekvensen, særligt blandt marginaliserede

grupper; at gennemføre reformer af jobbeskyttelseslovgivningen og dagpengesyste-

met.

Polen anbefales:

1) at styrke budgetstrategien mhp. en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt sto-

re underskud i 2015; herefter at sikre den påkrævede tilpasning mod det mellemfriste-

de mål (MTO); at gennemføre ambitiøse strukturelle reformer mhp. at øge tilpasnings-

kapaciteten og fremme vækst og beskæftigelse; at minimere reduktion i vækstfrem-

mende investeringer, at målrette de sociale politikker, at øge omkostningseffektiviteten

i sundhedssektoren; at forbedre overholdelse af skatteregler og effektiviteten i skatte-

systemet; at etablere et uafhængigt budgetråd;

2) at styrke indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed, herunder ved at øge arbejdsmar-

kedsrelevansen i uddannelserne og adgangen til praktikpladser; at øge voksnes del-

tagelse i efteruddannelse; at bekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkedet ved at

sikre bedre overgang fra tidsbegrænset til permanent beskæftigelse;

3) at fortsætte indsatsen for at øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse; at integrere

arbejdere i landbrugssektoren og minearbejdere i det generelle pensionssystem; at

øge indsatsen for at promovere arbejdsmarkedsparathed for ældre for at øge tilbage-

trækningsalderen;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) at øge effektiviteten i skatteincitamenterne til fremme af forskning i den private sek-

tor;

5) at forny, udvide og effektivisere energiproduktionen; at forbedre bredbåndsdæknin-

gen;

6) at tage yderligere tiltag for at forbedre erhvervsklimaet; at færdiggøre den planlagte

reform af de regulerede erhverv.

Portugal anbefales:

1) at gennemføre budgetstrategien for 2014 fuldt ud; at gennemføre budgetstrategien

for 2015 konsekvent i overensstemmelse med målet i EDP-henstillingen; at erstatte

forfatningsstridige konsolideringstiltag med nye tiltag; at sikre en holdbar korrektion af

det uforholdsmæssigt store underskud og samtidig sikre en vækstvenlig konsolidering;

herefter at forfølge de strukturelle tilpasninger mod det mellemfristede mål (MTO) og

sikre at gældsreglen imødekommes; at fastholde en stram udgiftsstyring; at fortsætte

med at omstrukturere statsejede virksomheder; at udvikle en løsning for at sikre hold-

barheden af pensionssystemet; at kontrollere væksten i sundhedsudgifter; at revidere

skattesystemet; at fortsætte med at forbedre overholdelse af skattereglerne;

2) at fastholde udvikling i mindstelønnen i overensstemmelse med at fremme beskæf-

tigelse og konkurrenceevne; at sikre et lønfastsættelsessystem, der tilpasser lønnin-

ger med produktivitet; at præsentere forslag til ændringer i overenskomstsystemet;

3) at præsentere en evaluering af jobbeskyttelsesreformer; at forfølge igangværende

reform af aktive arbejdsmarkedspolitikker mhp. at øge beskæftigelsen; at adressere

høj ungdomsarbejdsløshed;

4) at forbedre kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne; at

sikre effektiv brug af uddannelsesudgifter og reducere mismatch i færdigheder;

5) at overvåge bankers likviditet; at fortsætte vurderingen af bankers genopretnings-

planer; at gennemføre en strategi for reduktion af virksomhedsgæld; at gennemføre et

varslingssystem til at opfange vanskelige finansielle forhold for virksomheder;

6) at gennemføre tiltag mhp. at reducere energiomkostninger; at forbedre integration

af energinetværk på tværs af grænser; at implementere langsigtet transportplan; at

sikre at den nationale tilsynsmyndighed for transport er uafhængig; at styrke effektivi-

tet og konkurrence i jernbanesektoren;

7) at forbedre evalueringen af boligmarkedet yderligere; at fortsætte indsatsen for at

opgøre lovgivningsmæssige byrder; at yderligere lette byrden for regulerede erhverv;

8) at fortsætte med at modernisere den offentlige administration; at gennemføre re-

former rettet mod forbedret effektivitet og transparens i retssystemet; at optrappe ind-

satsen for at evaluere gennemførte reformer.

Rumænien anbefales:

1) at implementere EU og IMF’s låneprogram;

2) at implementere budgetstrategien for 2014; at væsentligt styrke de budgetmæssige

tiltag for at nå den påkrævede tilpasning af det strukturelle underskud mod det mel-

lemfristede mål (MTO) og forblive på målet herefter; at forbedre skatteopkrævningen

og bekæmpe ikke-registeret arbejde; at reducere skattetrykket for lavtlønnede; at fær-

diggøre pensionsreform, der harmoniserer pensionsalderen for mænd og kvinder;

3) at optrappe reform af sundhedssektoren;

4) at styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker og arbejdsformidlingens kapacitet; at væ-

re særligt opmærksomme på unge uden for arbejdsmarkedet; at styrke tiltag for at øge

arbejdsmarkedsparatheden blandt ældre;

5) at forbedre kvaliteten af og adgangen til erhvervsuddannelser, lærepladser og vide-

regående uddannelser;

6) at forbedre effektiviteten af sociale ydelser for at afhjælpe fattigdom; at øge indsat-

sen ved implementering af planlagte tiltag til fremme af integrationen af romaer på

arbejdsmarkedet;

7) at øge indsatsen for at styrke den offentlige administrations kapacitet; at fremskyn-

de absorptionen af EU-midler; at håndtere vedvarende mangler i offentlige indkøb; at

fortsætte med at forbedre kvaliteten og effektiviteten af retssystemet;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8) at fremme konkurrence og effektivitet i energi- og transportindustrierne; at fremme

reform af statsejede virksomheder i energi- og transportsektoren; at forbedre integrati-

onen af energinetværker.

Slovakiet anbefales:

1) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, at styrke budgetkonso-

lideringen for 2014; at sikre den påkrævede tilpasning af det strukturelle underskud

mod det mellemfristede mål (MTO) i 2015; at derefter forfølge en strukturel tilpasning

til det mellemfristede mål (MTO) er nået; at styrke de finanspolitiske rammer bl.a. ved

at introducere bindende udgiftslofter; at forbedre yderligere de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed ved at omkostningseffektivisere sundhedsvæsenet;

2) at øge effektiviteten af skattesystemet;

3) at håndtere langtidsarbejdsløsheden mere effektivt og øge kapaciteten af den of-

fentlige arbejdsformidling; at effektivt håndtere ungdomsarbejdsløshed; at forbedre

incitamenter ift. kvinders beskæftigelse;

4) at øge kvalitet i undervisningen og muligheder for arbejdsbaseret læring og profes-

sionsorienterede bachelorprogrammer; at øge adgang til inkluderende undervisning

og marginaliserede gruppers deltagelse i erhvervsuddannelser og videregående ud-

dannelse; at forbedre kvaliteten og relevansen af forskning og samarbejdet med priva-

te virksomheder;

5) at forstærke indsatsen for et mere velfungerende energimarked; at videreudvikle

netværksforbindelser med nabolande;

6) at styrke uafhængigheden i den offentlige forvaltning og den analytiske kapacitet i

centrale ministerier; at mindske korruption og forbedre effektiviteten og kvaliteten i

retssystemet; at forbedre rammevilkår for små og mellemstore virksomheder; at øge

indsatsen for at effektivisere offentlige indkøb.

Slovenien anbefales:

1) at styrke budgetstrategien for 2014, herunder ved specificering af tiltag fra 2014 og

frem og en strukturel tilpasning i overensstemmelse med EDP-henstillingen mhp. at

sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2015; at deref-

ter forfølge den påkrævede strukturelle tilpasning og sikre overholdelse af gældsreg-

len; at indføre strukturreformer mhp. at fremme vækst og beskæftigelse; at gennemfø-

re vedtagelsen af en budgetregel mhp. at forbedre finanspolitikkens troværdighed;

2) at styrke den langsigtede holdbarhed i pensionssystemet bl.a. ved at sikre sam-

menhæng mellem pensionsalderen og forventet levetid; at reducere de aldersrelate-

rede sundhedsudgifter ved at målrette ydelser til de mest trængende;

3) at udvikle en omfattende socialaftale, der sikrer at lønudviklingen understøtter kon-

kurrenceevne og jobskabelse; at gøre en indsats for at reducere yderligere arbejds-

markedssegmentering, særligt ved at øge incitamenterne til at ansætte unge og æl-

dre; at øge beskæftigelsen hos ældre og lavtuddannede ved brug af skræddersyede

arbejdsmarkedspolitikker; at adressere mismatches ved forbedring af erhvervsuddan-

nelserne;

4) at gennemføre den planlagte bankprivatisering i 2014 og forberede yderligere

bankprivatisering i 2015; at fortsætte omstruktureringsplanerne af bankerne, der mod-

tager statsstøtte; at færdiggøre omfattende tiltag, der bl.a. skal forbedre bankernes

ledelse, tilsyn og risikostyring; at styrke bankernes håndtering af misligholdte lån;

5) at fortsætte gennemførslen af privatiseringerne annonceret i 2013; at vedtage en

strategi for det slovenske statslige holdingselskab med en klar klassificering af aktiver;

at forpligte sig til en kortvarig tidsplan for afhændelse af en række målrettede aktiver;

6) at færdiggøre virksomhedsomstruktureringsplanen; at udarbejde en liste over de

mest presserende omstruktureringssager; at fremme brugen af tilgængelige juridiske

mekanismer; at evaluere nylige ændringer i konkurslovgivningen;

7) at reducere hindringerne for at drive forretning i Slovenien særligt ved at fremskyn-

de liberaliseringen af regulerede erhverv og reducere administrative byrder; at sikre

tilstrækkelig budgetmæssig selvstændighed for konkurrencemyndighederne;

8) at sikre en effektiv indsats for at bekæmpe korruption mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spanien anbefales:

1) at styrke budgetstrategien for 2014, herunder ved specificering af tiltag fra 2015 og

frem og en strukturel tilpasning i overensstemmelse med EDP-henstillingen, mhp. at

sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016;

derefter at forfølge en fortsat strukturel tilpasning mod det mellemfristede mål, og en

yderligere tilpasning i gode økonomiske tider, samt overholdelse af gældsreglen; at

gennemføre ambitiøse strukturreformer mhp. at øge vækst og beskæftigelse; at sikre

at det nye uafhængige budgetråd bliver fuldt funktionsdygtigt og implementerer korri-

gerende og forebyggende tiltag i loven om budgetstabilitet; at foretage en systematisk

gennemgang af alle offentlige udgiftsposter og sikre omkostningseffektivitet i sund-

hedssektoren; at vedtage en skattereform som simplificerer skattesystemet og frem-

mer jobskabelse, miljøbeskyttelse og stabile offentlige indtægter; at afskaffe ineffekti-

ve skatteudgifter; at overveje reduktion af virksomheders sociale bidrag; at mindske

gældsbias i selskabsbeskatningen; at øge bekæmpelse af skattesvig;

2) at fortsat reformere de regionale sparekasser og omstrukturere statsejede spare-

kasser for at fremskynde deres genopretning og reprivatisering; at fremme sunde ba-

lancer i den finansielle sektor; at øge små og mellemstore virksomheders adgang til

kapital; at øge kapaciteten til håndtering af virksomheders konkurs;

3) at tage yderligere tiltag mhp. at reducere arbejdsmarkedssegmenteringen; at styrke

jobsøgningspligten for modtagere af arbejdsløshedsydelser; at styrke den aktive ar-

bejdsmarkedspolitik; at styrke sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmar-

ked; at fremskynde modernisering af beskæftigelsesindsatsen;

4) at implementere og overvåge effektiviteten i indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed;

at fortsætte indsatsen for at sikre at uddannelse og træning er arbejdsmarkedsrele-

vant; at reducere skolefrafaldet og styrke kvaliteten af undervisningen;

5) at implementere og overvåge effektiviteten af den nationale handlingsplan for social

inklusion; at styrke den administrative kapacitet og koordination mellem beskæftigel-

sessystemet og det sociale system; at forbedre og målrette støtten til lavindkomstfami-

lier;

6) at vedtage liberaliseringer af regulerede erhverv; at lette omkostninger og admini-

strative byrder ved virksomhedsopstart; at identificere finansieringskilder for den nye

strategi for videnskab, teknologi og innovation;

7) at sikre en effektiv afskaffelse af underskuddet i elektricitetssystemet i 2014; at

etablere en uafhængig observatørenhed til at vurdere større infrastrukturprojekter; at

øge konkurrencen i transportsektoren;

8) at styrke kontrolmekanismer og øge gennemsigtighed af den offentlige forvaltning,

særligt på lokalt og regionalt niveau; at færdiggøre og overvågere indsatsen for at

bekæmpe skyggeøkonomien; at implementere reformerne, der skal øge effektiviteten i

retssystemet.

Storbritannien anbefales:

1) at styrke budgetstrategien mhp. en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt sto-

re underskud; at forfølge en vækstvenlig finanspolitisk konsolidering, herunder ved at

prioritere investeringer; at overveje at udvide skattegrundlaget; at adressere flaske-

halsproblemer bl.a. med hensyn til infrastruktur;

2) at øge gennemsigtigheden og effekten af makroprudentiel regulering i boligsekto-

ren; at implementere passende tiltag ift. at håndtere hurtigt stigende boligpriser; at

fjerne forvridninger i ejendomsbeskatning;

3) at adressere mismatch i færdigheder bl.a. ved at tilpasse unges færdigheder til

arbejdsgiveres behov; at reducere antallet af unge med begrænsede færdigheder;

4) at fortsætte indsatsen for at reducere børnefattigdom i lavindkomstshusholdninger;

5) at tage yderligere skridt for at forbedre adgang til finansiering for små- og mellem-

store virksomheder;

6) at følge op på infrastrukturplanen bl.a. ved at øge forudsigeligheden af planlæg-

ningsprocessen.

Sverige anbefales:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) at fortsætte en vækstvenlig finanspolitik og bevare en sund finanspolitisk position

for at sikre overholdelse af det mellemfristede mål (MTO) over hele programperioden,

også i lyset af udfordringerne for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser

af en aldrende befolkning;

2) at dæmpe væksten i husholdningernes kreditvækst og private gæld bl.a. ved en

udfasning af rentefradrag og/eller øget ejendomsbeskatning; at tage yderligere tiltag

for at fremskynde nedskrivningen af boliglån;

3) at forbedre effektiviteten på boligmarkedet yderligere, herunder ved fortsat reform

af huslejesystemet; at mindske kompleksiteten i planprocesserne; at tilskynde kom-

muner til at tilvejebringe jord til boligudvikling;

4) at tage tiltag for at forbedre basale færdigheder og lette overgangen fra uddannelse

til arbejde, herunder gennem en øget brug af arbejdspladslæring og praktikpladser; at

styrke indsatsen for at forbedre arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelsestilbud for

lavtuddannede og personer.

Tjekkiet anbefales:

1) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, at bevare en sund

finanspolitik i 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 væsentligt mhp. at overholde

det mellemfristede mål (MTO) i 2015 og derefter; at prioritere vækstfremmende udgif-

ter; at styrke de finanspolitiske rammer, herunder at oprette en uafhængig institution til

at overvåge finanspolitikken og introducere budgetregler for lokale og regionale myn-

digheder;

2) at forbedre skatteopkrævningen bl.a. simplificering af skattesystemet; at reducere

den høje indkomstbeskatning, særligt for lavtlønnede, at flytte beskatningen til f.eks.

bolig og miljø;

3) at fremskynde forhøjelsen af den offentlige pensionsalder for at sikre pensionssy-

stemets langsigtede holdbarhed; at tilpasse pensionsalderen til ændringer i forventet

levealder; at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen for ældre personer; at øge om-

kostningseffektiviteten i sundhedssektoren;

4) at styrke og øge effektiviteten af den offentlige arbejdsformidling; at øge adgang til

børnepasning;

5) at etablere en omfattende ramme for evaluering af kvaliteten af uddannelserne og

gennemføre tiltag, der fremmer resultatorienteret finansiering af forskningsinstitutio-

ner; at øge adgang til inkluderende undervisning og højere kvalitet for marginaliserede

grupper, herunder på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser;

6) at fremskynde liberalisering af regulerede erhverv; at øge indsatsen for at øge

energieffektiviteten;

7) at vedtage lov for offentligt ansatte mhp. at fremme effektiviteten og stabiliteten i

den offentlige forvaltning; at sikre implementeringen af anti-korruptionsstrategien; at

øge gennemsigtigheden af offentlige indkøbsprocedurer.

Tyskland anbefales:

1) at forfølge en vækstvenlig finanspolitik og fastholde sunde offentlige finanser, der

sikrer overholdelse af det mellemfristede mål (MTO) over programperioden og at

gældsniveauet bliver bragt ned; at bruge råderummet til at fremme omfanget og om-

kostningseffektiviteten af offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse og forsk-

ning; at forbedre effektiviteten af skattesystemet, særligt ved at udvide skattegrundla-

get samt effektivisere skatteadministrationen; at øge omkostningseffektiviteten af de

offentlige sundhedsudgifter; at sikre holdbarheden af det offentlige pensionssystem; at

færdiggøre implementeringen af den nye gældsbremse i alle delstater;

2) at reducere høje skatter og bidrag til social sikring for at styrke indenlandsk efter-

spørgsel, især for lavindkomstsgrupper; at overvåge mindstelønnens effekt på ar-

bejdsmarkedet; at øge arbejdsudbuddet ved at øge uddannelsesniveauet blandt dår-

ligt stillede og implementere en mere ambitiøs aktivering og integration på arbejds-

markedet; at styrke incitamenterne til at arbejde, især blandt sekundære forsørgere; at

sikre adgang til fuldtidsbørnepasning og skoler i alle regioner og øge det faglige ni-

veau;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) at forbedre koordineringen af energipolitikken med omkringliggende lande og holde

de samlede omkostninger ved omstilling af energisystemet til et minimum; at se nær-

mere på omkostningseffektiviteten af energipolitiske instrumenter;

4) at gennemføre tiltag mhp. fortsat at stimulere konkurrence i servicesektoren; at

fjerne de resterende barrierer for konkurrence på jernbanemarkederne.

Ungarn anbefales:

1) at styrke budgetkonsolideringen for 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 væ-

sentligt mhp. at nå det mellemfristede mål (MTO), overholde gældsreglen, således at

den offentlige gæld bliver bragt ned; at styrke de finanspolitiske rammer ved systema-

tisk overvågning af numeriske budgetregler samt brug af korrektionsmekanismer; at

udvide kompetenceområdet for budgetrådet; at forbedre gennemsigtigheden af de

offentlige finanser;

2) at bidrage til at genoprette en normal långivning; at forstærke den finansielle regule-

ring og overvågning og forbedre hastighed og effektivitet af insolvensbehandling;

3) at sikre en mere stabil og strømlinet selskabsbeskatning; at reducere skatten for

lavtlønnede; at gennemføre tiltag imod skattesvig;

4) at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik; at overveje forlængelse af understøttel-

sesperioden; at igangsætte tiltag mhp. at reducere fattigdom betydeligt;

5) at stabilisere erhvervslivets rammevilkår og understøtte konkurrence ved bl.a. at

fjerne barrierer i servicesektoren; at øge konkurrence og gennemsigtighed i offentlige

indkøb; at fortsat reducere korruption og administrative byrder;

6) at implementere en national uddannelsesstrategi mhp. at undgå tidligt frafald på

erhvervsuddannelserne; at understøtte overgangen fra uddannelse til arbejdsmarke-

det og inklusion af marginaliserede grupper;

7) at gennemgå effekten af energiprisregulering på incitamenterne til at investere og

på konkurrence på energimarkederne; øge energieffektiviteten; gennemgå tarifsyste-

met i de statsejede transportselskaber mhp. at reducere omkostningerne.

Østrig anbefales:

1) efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, at styrke budgetkonso-

lideringen for 2014; at styrke budgetstrategien for 2015 væsentligt for at nå og herefter

forblive på det mellemfristede mål (MTO); at sikre at gældsreglen imødekommes,

således at den offentlige gæld bliver bragt ned; at yderligere strømline de budget-

mæssige relationer mellem de forskellige forvaltningslag;

2) at forbedre den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet særligt ved at harmo-

nisere pensionsalderen for mænd og kvinder og sikre sammenhæng mellem pensi-

onsalderen og forvente levetid; at overvåge gennemførslen af reformer, der begræn-

ser muligheden for tidlig tilbagetrækning; at yderligere forbedre omkostningseffektivite-

ten og holdbarheden på sundhedsområdet;

3) at reducere beskatningen af lavtlønnede bl.a. ved at omlægge beskatningen i ret-

ning af ejendomsskatter; at forstærke indsatsen for at forbedre arbejdsmarkedsudsig-

terne for personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet; at forbedre de uddannel-

sesmæssige resultater, særligt for unge med indvandrerbaggrund; at yderligere for-

bedre planlægningen af de videregående uddannelser;

4) at fjerne væsentlige barrierer for serviceudbydere; at vurdere restriktioner relateret

til de regulerede erhverv; at væsentligt styrke konkurrencemyndighedernes ressour-

cer;

5) fortsat nøje at overvåge nationaliserede eller delvist nationaliserede banker og

fremme omstrukturering.

Hjemmelsgrundlag

Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2

og artikel 148, stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr.

makroøkonomiske ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011.

Vedtagelse af udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Sta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning

1175/2011.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-

nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til

sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i lan-

dene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbe-

falinger, idet der lægges vægt på, at udtalelserne og anbefalingerne understøtter lan-

denes efterlevelse af de fælles økonomiske rammer og regler og en ambitiøs konsoli-

derings- og reformdagsorden.

Regeringen noterer sig, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalin-

ger vedr. Danmark generelt ligger på linje med regeringens økonomiske politik, her-

under de konkrete reformer og tiltag som indgår i regeringsgrundlaget, regeringens

konvergensprogram og nationale reformprogram samt Vækstplan DK fra 2013 og

Vækstpakke 2014.

Regeringen er generelt tilfreds med, at de landespecifikke anbefalinger har et målret-

tet fokus på de udfordringer og reformer, der er mest relevante for vækst og beskæfti-

gelse i de enkelte lande.

Regeringen vurderer, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger

overordnet set sikrer den rette balance mellem et stærkt økonomisk samarbejde i EU

og det nationale ejerskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

Landenes holdning til Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger til

landenes stabilitets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogrammer kendes

endnu ikke nærmere, men det ventes at EU-landene generelt støtter Kommissionens

udkast.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 5: Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets-

og Vækstpagten

KOM(2014)

430,433,434,435,436,437

Resumé

På det kommende rådsmøde ventes en række beslutninger under EU’s procedure for

uforholdsmæssigt store underskud, herunder ophævelse af henstillingerne til Dan-

mark, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Slovakiet og Holland. Samtidig har Kommissionen

udarbejdet rapport om Finlands overskridelse af 60-procentskriteriet for den offentlige

gæld. Rapporten konkluderer, at der ikke er grundlag for at åbne proceduren.

Baggrund

Siden 2011 er antallet af lande med henstillinger under proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud reduceret fra 24 til 17 lande. Kommissionen har forud for det

kommende ECOFIN fremsat forslag om ophævelse af henstillingerne for yderligere

seks lande. Det drejer sig om Danmark, Østrig, Belgien, Tjekkiet og Slovakiet som

havde frist i 2013, og Holland som har frist i 2014. I de pågældende lande vurderes

underskuddene at være bragt holdbart under 3 pct. af BNP i 2013, dvs. at de faktiske

opgjorte underskud for 2013 er under 3 pct. af BNP, og at underskuddene skønnes at

holde sig under 3 pct. af BNP gennem prognoseperioden. Hvis Rådet vedtager de

seks forslag til ophævelse af henstillinger, vil antallet af lande med henstillinger falde

til 11 lande. De resterende lande og deres frister er Malta (2014), Storbritannien

(2014/15), Irland (2015), Polen (2015), Slovenien (2015), Portugal (2015), Frankrig

(2015), Spanien (2016) og Kroatien (2016). Cypern (2016) og Grækenland (2016) har

også henstillinger under proceduren, men disse behandles i forbindelse med landenes

låneprogrammer.

Finland, som var det første land, der fik ophævet sin henstilling efter den økonomiske

og finansielle krise, skønnes at overskride traktatens referenceværdi for den offentlige

gæld på 60 pct. af BNP i 2015. Kommissionen har udarbejdet en rapport under trakta-

tens artikel 126.3 om relevante faktorer til belysning af overskridelsen, herunder øko-

nomiske og finanspolitiske udsigter for Finland på mellemlang sigt. Rapporten bygger

videre på en tilsvarende rapport fra november 2013 om udsigten til gæld over 60 pct.

af BNP i 2015. Finlands gæld ventes ifølge det finske stabilitetsprogram at stige svagt

frem til 2016, hvor den topper på 61,4 pct. af BNP. Kommissionens rapport peger på,

at Finlands gæld er øget kraftigt siden 2010 på grund af den økonomiske recession i

2012 og 2013.

Rapportens konklusion om at proceduren for uforholdsmæssigt store underskud ikke

bør åbnes for Finland er hovedsageligt baseret på det faktum, at gælden skønnes at

overstige 60 pct. af BNP i kraft af Finlands udgifter forbundet med finansiel assistance

til andre EU-lande. Kommissionen vurderer, at Finlands gæld ville udgøre ca. 59 pct.

af BNP i 2015 opgjort eksklusiv udgifter til finansiel assistance.

Indhold

Ophævelse af henstillinger

Kommissionen har fremsat forslag til rådsbeslutninger om at ophæve henstillingerne

for Danmark, Østrig, Belgien, Tjekkiet og Slovakiet, som har frist for at bringe deres

underskud under 3 pct. af BNP i 2013 samt Holland, som har frist i 2014. Danmark

behandles separat nedenfor.

Tabel 1. Nøgletal, udvalgte lande

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013

2014

2015

………………………………… pct. af BNP …………………………….

Belgien

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

Holland

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

Slovakiet

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

Tjekkiet

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

Østrig

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

1,5

1,1

74,5

2,8*

1,2

80,3

1,5

1,1

79,2

1,5

0,1

1,9

1,1

44,4

2,4

1,9

45,8

2,8

2,0

55,4

2,9

2,2

56,3

2,8

1,8

57,8

2,5

1,3

73,5

2,8

1,3

73,8

1,8

0,8

73,4

2,6

2,3

101,5

2,6

2,3

101,7

2,5

101,5

Anm.: Engangsomkostninger forbundet med afvikling af banken Hypo Alpe Adria øger Østrigs underskud med 1,2

pct. af BNP i 2014.

Kilde: Kommissionens forårsprognose, 5. maj 2014.

Slovakiet, Østrig, Holland og Tjekkiet modtog henstillinger i december 2009 med krav

om at bringe deres uforholdsmæssigt store underskud holdbart under 3 pct. af BNP

senest i 2013. Belgien modtog også en henstilling i december 2009 med krav om at

bringe sit uforholdsmæssigt store underskud holdbart under 3 pct. af BNP senest i

2012. I juni 2013 vedtog Rådet en beslutning om at forlænge Hollands frist med ét år

til 2014, da Holland vurderes at opfylde betingelserne for en fristforlængelse. For Bel-

gien vedtog Rådet i juni 2013 en beslutning om mangelfuld efterlevelse og et pålæg

(en skærpet henstilling) med frist i 2013.

I de pågældende lande er de faktiske underskud bragt under 3 pct. af BNP i 2013

(ifølge eurostat), og Kommissionen skønner i sin forårsprognose fra 5. maj, at under-

skuddene holder sig under 3 pct. af BNP i 2014 og 2015.

jf. tabel 1.

Da underskudde-

ne således er bragt holdbart under 3 pct. af BNP til fristen i 2013, har Kommissionen

fremsat forslag om rådsbeslutninger om at ophæve henstillingerne. For Hollands ved-

kommende er underskuddet bragt holdbart under 3 pct. af BNP et år inden fristen.

Fra 2014 og frem vil landene, som får ophævet deres henstillinger, være omfattet af

reglerne i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten, som omfatter efterle-

velse af eller tilpasning mod landenes mellemfristede mål for den strukturelle saldo

(MTO), efterlevelse af udgiftsreglen, samt nedbringelse af gælden i et passende tem-

po for lande med gældsrater over 60 pct. af BNP som fx Belgien, Østrig og Holland.

Danmark

Danmark modtog i juli 2010 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store

underskud, da både regeringen og Kommissionen skønnede et underskud over 3 pct.

af BNP i 2010. Det faktiske underskud er opgjort til 0,8 pct. af BNP i 2013, og Kom-

missionen skønner, at underskuddene vil udgøre 1,2 pct. af BNP i 2014 og øges til 2,7

pct. af BNP i 2015,

jf. tabel 2.

I både 2013 og 2014 forbedres saldoen med omtrent 1,8

pct. af BNP i kraft af et betydeligt midlertidigt provenu forbundet med omlægningen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskatningen af kapitalpensioner. Underskuddene skønnes eksklusiv disse engangs-

indtægter at udgøre ca. 2,6 og 3,0 pct. af BNP i 2013 og 2014. Da Danmark vurderes

at have foretaget en holdbar korrektion af sit uforholdsmæssigt store underskud til

fristen i 2013, har Kommissionen fremsat forslag om en rådsbeslutning om at ophæve

Danmarks henstilling.

Fra 2014 vil Danmark være omfattet af reglerne i den forebyggende del af Stabilitets-

og Vækstpagten. Kommissionen vurderer med henvisning til sine skøn for den struktu-

relle saldo at Danmark ventes at efterleve sit mellemfristede mål om en strukturel sal-

do, der udviser et underskud på højst 0,5 pct. af BNP, i 2014 og 2015. Samtidig er den

danske bruttogæld et godt stykke under grænsen på 60 pct. af BNP. Danmark ventes

således at efterleve reglerne i den forebyggende del af pagten.

Tabel 2. Nøgletal, Danmark

2013

2014

2015

………………………………… pct. af BNP …………………………….

Kommissionens forårsprognose

2014

Offentlig saldo

Struktursaldo

Gæld

Økonomisk redegørelse, maj 2014

Offentlig saldo

Struktursaldo

-0,9

-0.2

-1,4

-0,7

-3,0

-0,4

-0,8

0,6

44,5

-1,2

-0,2

43,5

-2,7

-0,5

44,9

Kilde: Økonomisk redegørelse, maj 2014 og Kommissionens forårsprognose, 5. maj 2014

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel

126. Kommissionens forslag er begrundet i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende

del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som senest revideret ved forordning

1177/2011. For så vidt angår beslutninger vedr. eurolande vedtages disse af Rådet

med kvalificeret flertal blandt eurolandene, jf. Traktatens artikel 136. Det land, som

beslutningen vedrører, har ikke selv har stemmeret. Beslutninger vedr. ikke-eurolande

vedtages med kvalificeret flertal blandt alle EU-lande, undtagen det land, som beslut-

ningen vedrører.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efter-

levelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil un-

derstøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på den

langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitik-

ken.

Ophævelsen af Danmarks henstilling kan bidrage til tilliden til, at der føres en ansvar-

lig økonomisk politik i Danmark inden for EU’s finanspolitiske rammer. Tillid til den

økonomiske politik er afgørende for, at Danmark kan fastholde lave renter, der bidra-

ger til at understøtte vækst og beskæftigelse i dansk økonomi.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

løbende forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle

sager er alle indledt og behandlet i perioden 2009-13.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sik-

res en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og der for-

hindres en ny eskalering af gældskrisen.

Regeringen støtter således Kommissionens forslag om at ophæve proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud for en række lande, der vurderes at have foretaget

en holdbar korrektion af deres uforholdsmæssigt store underskud (om end Danmark

kun har stemmeret vedr. beslutninger for ikke-eurolande).

Regeringen støtter rådsbeslutningen om at ophæve Danmarks henstilling, da det fak-

tiske underskud er bragt holdbart under 3 pct. af BNP. Regeringen vil fortsat føre en

ansvarlig økonomisk politik inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten samt

Finanspagten og den danske budgetlov.

Fra 2014 vil Danmark være omfattet af bestemmelser i Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende del. I forlængelse heraf lægger regeringen vægt på, at Danmark lever

op til sit eget mellemfristede mål (MTO) om et strukturelt underskud på højst 0,5 pct.

af BNP og sikrer strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2020,

samt finanspolitisk holdbarhed på langt sigt.

Andre landes holdning

Kommissionens vurderinger og forslag til beslutninger ventes støttet af alle EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 6: Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvi-

delse af euroområdet

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens og ECB’s beretninger vedrørende konver-

genssituationen i lande med dispensation for deltagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs.

eurosamarbejdet. Kommissionen og ECB vurderer, at Litauen opfylder kravene til

euromedlemskab, og Kommissionen ventes således at fremsætte forslag om Litauens

optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2015. Den formelle beslutning om optagelse

af Litauen i euroen ventes truffet på ECOFIN den 8. juli 2014.

Baggrund

I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert

andet år, eller på anmodning fra et land med dispensation fra eurosamarbejdet, af-

lægge beretninger til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet undersøger,

hvorvidt landene eller landet med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende

konvergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med Traktaten og ESCB/ECB-

statutten.

Indholdet af konvergensrapporterne er underlagt Traktatens artikel 140 stk. 1. Denne

artikel kræver, at det undersøges, hvorvidt hver af de pågældende EU-

medlemslandes nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, er

forenelig med Traktatens artikel 130 og 131 (om ECB og de nationale centralbankers

uafhængighed m.v.), samt med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker

(ESCB) og ECB. Dette aspekt vedrører den såkaldte juridiske konvergens.

Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt det enkelte land

med dispensation har opnået en høj grad af økonomisk konvergens, der kan betragtes

som vedvarende og ikke blot midlertidig.

De økonomiske konvergenskriterier indebærer, at et EU-land som betingelse for opta-

gelse i euroen er mulig, skal:



udvise en høj grad af prisstabilitet.

Dette kræver en gennemsnitlig inflations-

takt over 12 måneder, som ikke overstiger inflationstakten i de højst tre lande,

der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere

end 1,5 procentpoint. Den 12-måneders referenceperiode løber aktuelt fra maj

2013 til april 2014, og referenceværdien er beregnet til 1,7 pct. Reference-

værdien for inflationstakten er beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af

den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i Letland (0,1 pct.), Portugal

(0,3 pct.) og Irland (0,3 pct.) plus de 1,5 procentpoint.



opnå holdbare offentlige finanser.

Det kræver, at medlemslandet har opnået

en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort under-

skud som fastslået i Traktatens artikel 126 stk. 6. Det indebærer, at det på-

gældende land på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en råds-

beslutning om, at landet har et uforholdsmæssigt stort underskud. Landet kan

være omfattet af en sådan beslutning, hvis det ikke overholder referencevær-

dierne på 3 pct. for det offentlige budgetunderskud og 60 pct. af BNP for den

offentlige gæld i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten. Det offentlige bud-

getunderskud må ikke overstige referenceværdien med mindre underskuddet

er faldet væsentligt og vedvarende, og har nået et niveau tæt på 3 pct., eller

Grækenland, Bulgarien og Cypern havde i samme periode alle negativ inflation, hvilket ifølge Kommissio-

nen skyldes exceptionelle forhold i de pågældende lande og afviger fra den gennemsnitlige inflation i euro-

området på 1,0 pct. med en betydelig margen. Ifølge Kommissionen havde det således ikke været retvisen-

de at medregne disse tre landes inflation i fastsættelsen af inflationskriteriet. Der er præcedens for, at

Kommissionen fraregner såkaldte ”outliers” i fastsættelsen af inflationskriteriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

underskuddet er exceptionelt og midlertidigt, og ligger tæt på 3 pct. Endvidere

må den offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af BNP, med mindre gældskvo-

ten mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig 60 pct. af BNP med en tilfredsstil-

lende hastighed.



overholde de normale udsvingsmarginer i det europæiske monetære systems

valutakursmekanisme (ERM II) i mindst to år

forud for undersøgelsen uden

devaluering over for euroen og forekomsten af særlige spændinger i øvrigt.

Den betragtede periode hvori ovennævnte skal være opfyldt løb fra 16. maj

2012 til 15. maj 2014.

dokumentere den varige karakter af den konvergens,

medlemsstaten med di-

spensation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen, som

afspejlet i de gennemsnitlige nominelle langfristede rentesatser. Dette kræver

en lang rente, som over 12 måneder ikke overstiger den tilsvarende rente i de

højst tre lande, der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabili-

tet, med mere end 2 procentpoint. I referenceperioden fra maj 2013 til april

2014 er referenceværdien beregnet til 6,2 pct. Referenceværdien for renten er

beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige lange ren-

te i Letland (3,3 pct.), Portugal (5,8 pct.) og Irland (3,5 pct.) plus de 2 procent-

point.



Der tages som beskrevet i Traktatens artikel 140 stk. 1 også andre relevante faktorer i

betragtning når EU-landenes opfyldelse af konvergenskriterierne vurderes, herunder

forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i betalingsbalancens løbende

poster samt enhedslønomkostninger og andre prisindeks.

På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra deltagelse i

ØMU’ens tredje fase af Bulgarien, Kroatien, Litauen, Polen, Rumænien, Sverige,

Tjekkiet og Ungarn, mens Danmark og Storbritannien har undtagelser, og derfor ikke

er genstand for evaluering i konvergensrapporterne.

EU-lande er forpligtigede til at

træde ind i eurosamarbejdet, forudsat at de opfylder adgangskravene i Traktaten,

medmindre de har en undtagelse.

Indhold

Konvergensrapporternes status for opfyldelsen af konvergenskriterierne for de 8 EU-

lande med dispensation, fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Oversigt over landenes opfyldelse af konvergenskriterierne

Opfyldelse

af ERM II-

kriteriet

Deltager ikke

Lovgivning-

ens forenelig-

hed

Nej

Offentlig

saldo¹

Bulgarien

Kroatien

Litauen

Polen

Rumænien

Sverige

Tjekkiet

Ungarn

Referenceværdi

-1,5

-4,9

-2,1

-4,3

-2,3

-1,1

-1,5

-2,2

-3,0

Offentlig

gæld¹

18,9

67,1

39,4

57,0

38,4

40,6

46,0

79,2

60,0

Inflation

(pct.)

0,8

1,1

0,6

2,1

0,3

0,9

1,0

1,7

Lang rente

(pct.)

3,5

4,8

3,6

4,2

5,3

2,2

5,8

6,2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anm.: Fed skrift markerer, at kriteriet er opfyldt.

Pct. af BNP i 2013.

12 måneders gennemsnit, maj 2013 - april 2014.

Kilde: Kommissionens Konvergensrapport for 2014

Det er Kommissionens vurdering, at Litauen som det eneste af de vurderede lande

opfylder konvergenskriterierne for eurooptagelse.



Inflation:

Den gennemsnitlige inflation i Litauen har gennem de 12 måneder

fra maj 2013 til april 2014 været 0,6 pct., hvilket er under referenceværdien på

1,7 pct. Inflationen ventes at forblive under referenceværdien fremadrettet. På

baggrund af en vurdering af de økonomiske forhold i Litauen, og i lyset af Li-

tauens opfyldelse af kriteriet med en stor margen, vurderer Kommissionen at

Litauen opfylder inflationskriteriet. Fremadrettet er det afgørende for en fortsat

holdbar inflationsudvikling, at lønningerne i Litauen udvikler sig i takt med pro-

duktivitetsudviklingen. Da Litauen stadig er et land i en økonomisk indhent-

ningsfase, forventes lønninger og priser at udvikle sig hurtigere end i de fleste

udviklede økonomier. Risici i forhold til prisudviklingen vurderes imidlertid be-

grænsede som følge af et fleksibelt arbejdsmarked og løntilpasningssystem,

hvilket bør sikre at lønninger udvikler sig i takt med produktivitetsudviklingen.

Mangel på arbejdskraft på mellemlangt sigt, herunder veluddannet arbejds-

kraft, kan imidlertid presse lønninger opad i forhold til produktivitetsudviklin-

gen. Håndtering af de resterende flaskehalse på arbejdsmarkedet vil være af-

gørende. ECB påpeger på den baggrund, at inflationskonvergensens vedva-

rende karakter giver anledning til bekymring.

Offentlige finanser:

Litauen er ikke underlagt proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud. Budgetunderskuddet i Litauen udgjorde 2,1 pct. af BNP i

2013, hvilket er under referenceværdien på 3 pct. af BNP. Budgetunderskud-

det forventes ifølge Kommissionens forårsprognose at forblive uændret på 2,1

pct. af BNP i 2014 for efterfølgende at falde til 1,6 pct. af BNP i 2015. Den of-

fentlige gæld udgjorde 39,4 pct. af BNP i 2013, hvilket er under referencevær-

dien på 60 pct. af BNP. Gælden ventes ifølge Kommissionen at stige til 41,8

pct. af BNP i 2014 for herefter at falde til 41,4 pct. af BNP i 2015.

Valutakurs:

Litauen har deltaget i ERM II siden den 28. juni 2004 og har såle-

des deltaget i mekanismen i knap ti år på tidspunktet for Rådets beslutning.

Letland har gennem hele perioden ført fastkurspolitik over for euroen med den

i ERM II-aftalen fastsatte centralkurs og et unilateralt fastsat udsvingsbånd på

±1 pct. Det officielle udsvingsbånd i ERM II-aftalen er på ±15 pct. I de to år

forud for konvergensvurderingen har litauiske litas ikke afveget fra den fast-

satte centralkurs over for euroen, og har ikke været udsat for alvorlige spæn-

dinger. Litauen opfylder således valutakurskriteriet.

Rente:

Den gennemsnitlige lange rente i Litauen fra maj 2013 til april 2014 har

været 3,6 pct., hvilket er et godt stykke under referenceværdien på 6,2 pct. Li-

tauen opfylder således rentekriteriet.

Lovgivning:

Lovgivningen i Litauen, inklusiv centralbankens statut, er i over-

ensstemmelse med Traktaten og ESCB/ECB-statutten. Kriteriet er således

opfyldt.



Kommissionen og ECB vurderer således på baggrund af evalueringen af Litauens

opfyldelse af de enkelte konvergenskriterier, lovgivningens overensstemmelse med

Traktaten samt en række øvrige forhold (betalingsbalance, enhedslønomkostninger

samt integration på arbejdsmarked, produktmarked og det finansielle marked), at Li-

tauen opfylder alle betingelser for optagelse i eurosamarbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund indstiller Kommissionen til Rådet, at Litauen bliver optaget som det

19. medlem af eurosamarbejdet den 1. januar 2015. Sagen ventes drøftet på ECOFIN

den 20. juni 2014. Den formelle beslutning om Litauens optagelse i eurosamarbejdet

ventes taget på ECOFIN den 8. juli 2014 efter høring af Europa-Parlamentet og efter

drøftelse blandt EU's stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råd den 26.-27.

juni 2014.

I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 2 træffer ECOFIN – på forslag af Kommissio-

nen og efter høring af Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- og rege-

ringschefer – afgørelse på baggrund af Kommissionens og ECB’s konvergensrappor-

ter om, hvilke medlemsstater med dispensation, der opfylder de nødvendige betingel-

ser baseret på kriterierne i artikel 140 stk. 1, og ophæver de pågældende medlems-

staters dispensation.

ECOFIN træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret flertal

af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som

valuta.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen forventes drøftet i Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg og i den fælles

plenarforsamling.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes, at Litauen opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i

euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr 1. januar 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

Det forventes, at eurolandene vil være enige om en henstilling om, at Litauen opfylder de

nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet

pr. 1. januar 2015, og at ECOFIN på den baggrund vil træffe beslutning om Litauens

optagelse i euroen.