Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3
Offentligt
1381941_0001.png
Enhed
International Øko-
nomi
Sagsbehandler
DEPTLK
Koordineret med
Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014
1.
Udkast til EU’s budget for 2014
- Præsentation fra Kommissionen
KOM (2014) 357
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
Moder-/datterselskabsdirektivet
- Politisk enighed
KOM(2013) 814
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
Forberedelse af DER den 26.-27. juni 2014: Det europæiske se-
mester: Udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergenspro-
grammer og nationale reformprogrammer samt anbefalinger til
landenes økonomiske politik og anbefalinger til euroområdet
-Vedtagelse
KOM(2014) 400-408, 410-413, 415-426, 428-429
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og
Vækstpagten
-Vedtagelse
KOM(2014) 430,433,434,435,436,437
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvidelse af
euroområdet
-Vedtagelse
KOM(2014) 324
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Forordning om langsigtede investeringsfonde (ELTIF)
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 20.
juni 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt råds-
møde med henblik på vedtagelse.
KOM(2013) 462
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Er
over-
sendt
Sagsnr.
2014 - 15920
Doknr.
141085
Dato
18-06-2014
2.
Er
over-
sendt
3.
Er taget af
dagsorde-
nen
4.
Er
over-
sendt
5.
Side 3
(nyt under-
punkt)
6.
Er
over-
sendt
7.
Er
over-
sendt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381941_0002.png
Erhvervs- og Vækstministeriet
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381941_0003.png
Dagordenspunkt 5: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
-
Opdateret teknisk metode til vurdering af landenes efterlevelse af henstillinger
under Stabilitets- og Vækstpagten (nyt underpunkt)
Resumé
En opdateret teknisk metode til måling af landenes efterlevelse af deres henstillinger
under proceduren for uforholdsmæssige underskud ventes den 18. juni at blive sat på
på dagordenen for ECOFIN den 20. juni. ECOFIN ventes at tilslutte sig den nye meto-
de.
Baggrund og indhold
Henstillinger under Stabilitets- og Vækstpagten, der er vedtaget efter 6-packens ikraft-
trædelse i november 2011 indeholder – udover en frist for at bringe underskuddet
under 3 pct. af BNP – dels mål for den faktiske offentlige saldo i de enkelte år i henstil-
lingsperioden og dels årlige stramningskrav til den strukturelle saldo i henstillingsperi-
oden. Herudover kan henstillingerne indeholde krav om budgetmæssige tiltag af en
given størrelse i de enkelte henstillingsår (såkaldte bottom-up krav).
Det afspejler, at der med reformerne af Stabilitets- og Vækstpagten lægges større
vægt på de strukturelle budgetforbedringer i vurderingen af landenes efterlevelse af
deres henstillinger og ikke kun vægt på efterlevelsen af målene for den nominelle
saldo, der også påvirkes af faktorer, som ligger uden for regeringernes kontrol, og
dermed ikke giver et retvisende billede af den finanspolitiske indsats.
Kommissionen foretager 3-6 måneder efter vedtagelsen af en henstilling en vurdering
af landets indsats for effektivt at bringe sit underskud under 3 pct. af BNP til fristen.
Herefter foretages disse vurderinger regelmæssigt efter hver prognose. Kommissio-
nen vurderer om landenes gennemførte og planlagte finanspolitik peger på efterlevel-
se af både de nominelle og de strukturelle saldokrav. Hvis begge krav efterleves fuldt
ud sættes proceduren i bero. Hvis kravene efterleves delvist kan proceduren også
sættes i bero pba. en samlet vurdering. Hvis den finanspolitiske stramning er på linje
med stramningskravet, men saldoen ikke er på linje med de nominelle mål på grund af
uventet lav vækst, kan der være grundlag for en eventuel fristforlængelse. Hvis saldo-
en ikke er på linje med målene, og den strukturelle stramning viser sig at være util-
strækkelig, kan proceduren derimod blive optrappet.
Kommissionens vurdering af landenes efterlevelse af stramningskravet er en helheds-
vurdering af de finanspolitiske stramninger, som hidtil i høj grad har været baseret på
ændringen i den strukturelle saldo, dvs. den offentlige saldo korrigeret for konjunktur-
udsving og engangsforhold, såkaldte ”one-off measures” (EU’s metode), men som ad
hoc også har inddraget relevant landespecifik information om gennemførte og planlag-
te finanspolitiske tiltag på indtægts-og udgiftssiden mv.
EU-Kommissionens struktursaldo har vist sig ikke altid at give et retvisende billede af
landenes aktive finanspolitik. Derfor er der med de seneste års metodedrøftelser lagt
op til, at helhedsvurderingerne af landenes indsats i højere grad og mere systematisk
inddrager supplerende mål for de finanspolitiske stramninger.
Metoden til at vurdere landenes strukturelle indsats for effektivt at bringe deres under-
skud under 3 pct. af BNP er blevet revideret i kraft af metodearbejde på teknisk ni-
veau.
Disse metodejusteringer ventes den 18. juni at komme på dagsordenen for ECOFIN
den 20. juni. ECOFIN ventes at tilslutte sig den nye metode.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381941_0004.png
Helhedsvurderingerne af landenes finanspolitiske stramninger vil fremadrettet være
baseret på flg. indikatorer:
1) den strukturelle saldo (EU’s metode) (et såkaldt ”top-down” mål)
2) en korrigeret strukturel saldo, hvor den strukturelle saldo (EU’s metode) korrigeres
for ændringer i skøn for den potentielle vækst i henstillingsperioden, ændringer i
sammensætningen af skatteindtægter, samt uforudsete begivenheder og
3) et estimat for den direkte effekt på den offentlige saldo af gennemførte finanspoliti-
ske tiltag på indtægts- og udgiftssiden
1
(målt ved summen af de enkelte tiltags prove-
nuvirkning) opgjort efter en fælles metode (et såkaldt ”bottom-up” mål)
Bottom-up-målet baseres på Kommissionens forslag til en ny fælles metode. Budget-
forbedringerne på indtægtssiden måles ved at summere provenuvirkningen af de en-
kelte tiltag på indtægtssiden (ændringer af skatter og afgifter m.v.) målt i pct. af BNP.
Budgetforbedringerne på udgiftssiden baseres på et aggregeret mål for udviklingen i
de offentlige udgifter, der består af de offentlige udgifter renset for konjunkturfølsom-
me udgifter såsom dagpenge, renteudgifter og for udgifter til offentlige investeringer,
som er finansieret ved EU-midler. Udgiftsudviklingen belyses ved at sammenligne den
skønnede udvikling i de offentlige udgifter opgjort på tidspunktet for henstillingen (en
såkaldt ”baseline”) med den faktiske udgiftsudvikling opgjort på tidspunktet for vurde-
ringen. Hvis udgifterne på vurderingstidspunktet (fx slutningen af henstillingsperioden)
viser sig at være lavere end det skøn for udgifterne på dette tidspunkt (fx slutningen af
henstillingsperioden), som foretages på tidspunktet for henstillingen, vil dette således
tælle som en diskretionær finanspolitisk stramning på udgiftssiden.
Samtidig med udviklingen af metoden til vurdering af landenes effektive indsats er der
indført større transparens mht. Kommissionens vurderinger af landenes efterlevelse af
deres henstillinger, idet Kommissionen fremlægger mere dokumentation for sine data
af relevans for indikatorer og vurderinger for landene på teknisk niveau. Formålet er
blandt andet at kunne dokumentere ligebehandling af alle lande i forhold til reglerne.
Særligt i forbindelse med forslag om at forlænge fristen for at bringe underskuddet
under 3 pct. af BNP, lægges der stor vægt på at dokumentere, at betingelserne er
opfyldt, herunder at henstillingernes strukturelle stramningskrav er efterlevet.
Endelig er der i forbindelse med vurderingen af landenes efterlevelse af flerårige hen-
stillinger lagt op til, at man fremover skal vurdere den kumulerede effektive indsats i
hele henstillingsperioden, frem for at se på indsatsen i de enkelte år alene. Fx vil de
strukturelle budgetforbedringer for en tre-årig henstilling, der strækker sig over årene
t+1, t+2 og t+3, blive vurderet ud fra den gennemsnitlige indsats i hele henstillingspe-
rioden. Derved forhindres fx at lande, som vælger at gennemføre hele den samlede
stramning i begyndelsen af henstillingsperioden, vurderes at levere en mangelfuld
indsats i slutningen af henstillingsperioden.
ECOFIN ventes at tilslutte sig den tekniske metodeopdatering, som ventes integreret i
adfærdskodekset for Stabilitets- og Vækstpagten på et senere tidspunkt.
Hjemmelsgrundlag
EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel
126. Den tekniske metodeopdatering ventes integreret i adfærdskodeks for Stabilitets-
og Vækstpagten, som ikke er et juridisk instrument med et hjemmelsgrundlag, men en
teknisk aftale mellem landene i Rådet og Kommissionen.
1
På udgiftssiden sammenlignes den skønnede ændring i de offentlige udgifter målt på tidspunktet for hen-
stillingen med den skønnede ændring målt på tidspunktet for vurderingen af den effektive indsats.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381941_0005.png
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder kon-
sistent og ensartede vurderinger af landenes efterlevelse af henstillinger, vil understøt-
te vækst og beskæftigelse i Danmark.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Danmark kan støtte den nye metode for EU-vurderinger af landenes efterlevelse af
henstillinger, herunder den nye fælles bottom-up-metode, da metoden vurderes at
være baseret på et fagligt set fornuftigt fundament og vil bidrage til bedre helhedsvur-
deringer af landenes strukturelle budgetforbedringer, som er bedre sammenlignelige
på tværs af lande. Regeringen lægger vægt på, at helhedsvurderingerne udover indi-
katorerne fortsat også giver mulighed for en økonomisk kvalitativ bedømmelse af lan-
denes finanspolitiske stramninger.
Andre landes holdning
Metodeændringen ventes støttet af alle EU-lande.
5