PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3326 - Alm. anl. Bilag 2
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 11. juni 2014

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. juni 2014

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 .........................................................2

2. Det Europæiske Semester 2014.....................................................................................................4

3. EU’s makro-regionale strategi for Adriaterhavet og det Ioniske hav ..........................................6

4. Formandsskabsrapport om implementering af Det Europæiske Råds konklusioner .................8

5. EU’s maritime sikkerhedsstrategi (EUMSS) ............................................................................. 10

7. Anvendelse af art. 10 i Protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser .......................................... 13

8. Præsentation af prioriteterne for Italiens, Letlands og Luxembourgs trioformandskab ........... 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af

samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 13. maj 2014.

Nye afsnit er marke-

ret med en streg i margenen.

1. Resumé

Det Europæiske Råd forventes at drøfte de nye strategiske retningslinjer for retlige og indre anliggender (post-

Stockholmprogrammet). Herudover forventes drøftelser om Det Europæiske Semester samt klima- og energipak-

ken for 2030, herunder energisikkerhed. Der forventes også en drøftelse af situationen i Ukraine, Kommissionens

anbefaling om at tildele Albanien kandidatstatus, Litauens tiltrædelse til euroen samt den strategiske dagsorden

for EU i de kommende år.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd mødes den 26.-27. juni 2014. I henhold forretningsordenen for Det Euro-

pæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. juni 2014 vil udkast til konklusioner for mødet i

Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blive præsenteret.

På Det Europæiske Råd forventes de fremtidige strategiske retningslinjer på RIA-området (post-

Stockholmprogrammet) drøftet og vedtaget. Spørgsmålet har været drøftet løbende i Rådet (ret-

lige og indre anliggender) siden januar 2014 med en afsluttende drøftelse i juni 2014. Under disse

drøftelser har der været et bredt ønske om, at de nye strategiske retningslinjer fokuserer på kon-

solidering og implementering af eksisterende RIA-retsakter samt forbedret praktisk samarbejde.

Det Europæiske Råd vil afslutte Det Europæiske Semester 2014. Det Europæiske Råd forventes

at drøfte dette års landespecifikke anbefalinger, som blev præsenteret af Kommissionen den 2.

juni 2014. Det Europæiske Semester udgør rammen for de økonomisk-politiske samarbejdspro-

cesser i EU. Semesteret for 2014 blev indledt med Kommissionens årlige vækstundersøgelse af

13. november 2013.

Det Europæiske Råd vil endvidere følge op på drøftelserne i marts om den klima- og energipoli-

tiske ramme for 2030. Det Europæiske Råd forventes at gøre status over forhandlingerne vedr.

2030-rammen. Desuden forventes det, at der vil være en første drøftelse af Kommissionens

meddelelse om en europæisk strategi for energisikkerhed.

Der forventes også en drøftelse af situationen i Ukraine, Kommissionens anbefaling til medlems-

landene om at tildele Albanien kandidatstatus samt Litauens tiltrædelse til euroen. Herudover

forventes Det Europæiske Råd at drøfte den strategiske dagsorden for EU i de kommende år.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 ventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27.

juni velkommen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Mødet i Det Europæiske Råd den 26. – 27. juni har tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg torsdag den 8. maj 2014 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Det Europæiske Semester 2014

KOM (2014) 0400, KOM (2014) 0405

Nyt notat

1. Resumé

Rådsmødet forventes at drøfte de samlede landespecifikke anbefalinger, som drøftes på EPSCO d. 19. juni og

ECOFIN den 20. juni og fremsende dem til Det Europæiske Råd til godkendelse. Drøftelsen på Det Europæi-

ske Råd vil markere afslutningen på Det Europæiske Semester (2014)

2. Baggrund

Idéen med det Europæiske Semester er at integrere de forskellige dele af samordningen af med-

lemslandenes økonomiske politikker - herunder at sikre en bedre forudgående samordning.

I stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande og ikke-

eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen

i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for finanspolitikkens langsigtede

holdbarhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik. Program-

merne redegør for landenes planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder efterlevelse af evt. henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP samt

landenes fremskridt mod deres mellemfristede finanspolitiske mål (MTO).

Kommissionen har den 2. juni 2014 offentliggjort vurderinger af EU-medlemslandenes pro-

grammer for 2014 samt udkast til Rådets udtalelser om landenes programmer, der inkluderer de

konkrete landespecifikke anbefalinger.

3. Formål og indhold

Formålet er at drøfte Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger, på baggrund af

drøftelser i EPSCO og ECOFIN, og herigennem forberede Det Europæiske Råd. I de nationale

reformprogrammer redegør landene dels for opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger fra

2013 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye tiltag for at bidrage til opfyldelsen af Eu-

ropa 2020 strategiens overordnede mål vedr. beskæftigelse, forskning, innovation, energi og soci-

al inklusion.

Det Europæiske Råd forventes at tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger den 26.-27. juni

med henblik på endelig formel vedtagelse på ECOFIN den 8. juli.

For Danmarks vedkommende ventes ECOFIN på baggrund af Kommissionens udkast at vedta-

ge en udtalelse om det danske konvergensprogram, der bl.a. konstaterer, at målet for den finans-

politiske strategi i konvergensprogrammet for 2014 er at sikre en holdbar korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud og fastholde en struktureret offentlig saldo på eller over det mel-

lemfristede mål, et strukturelt underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP. Det offentlige underskud

er blevet bragt holdbart under 3 pct. af BNP i 2013. Generelt er den finanspolitiske strategi præ-

senteret i programmet på linje med bestemmelserne i Stabilitets- og Vækstpagten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

7. Konsekvenser

Det Europæiske Semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk poli-

tik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare of-

fentlige finanser samt velfungerende økonomier i EU’s medlemslande og generelt understøtte

vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt, men det forventes at EU-landene gene-

relt støtter Kommissionens udkast.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger, idet

der lægges vægt på, at udtalelserne og anbefalingerne understøtter landenes efterlevelse af de fæl-

les økonomiske rammer og regler og en ambitiøs konsoliderings- og reformdagsorden.

Regeringen noterer sig, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger vedr.

Danmark generelt ligger på linje med regeringens økonomiske politik, herunder de konkrete re-

former og tiltag som indgår i regeringsgrundlaget, regeringens konvergensprogram og nationale

reformprogram samt Vækstplan DK fra 2013 og Vækstpakke 2014.

Regeringen er generelt tilfreds med, at de landespecifikke anbefalinger har et målrettet fokus på

de udfordringer og reformer, der er mest relevant for vækst og beskæftigelse i de enkelte lande.

Regeringen vurderer, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger overordnet

set sikrer den rette balance mellem et stærkt økonomisk samarbejde i EU og det nationale ejer-

skab.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. EU’s makro-regionale strategi for Adriaterhavet og det Ioniske hav

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt dokument

1. Resumé

Kommissionen vil præsentere sin meddelelse om en EU-makroregional strategi for Adriaterhavet og det Ioniske

hav. Der ventes ingen substantiel rådsdrøftelse.

2. Baggrund

I EU-sammenhæng er der ved flere lejligheder blevet vedtaget makroregionale strategier. Den

første var Østersøstrategien, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2009. Donau-

strategien er andet et eksempel på en makroregional strategi.

Rådskonklusionerne om merværdien af EU’s makroregionale strategier, som Rådet godkendte på

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 22. oktober 2013, åbner op for udviklingen af nye stra-

tegier som Adriaterhavsstrategien. Rådskonklusionerne indeholdt samtidig en opfordring til, at

indholdet af konklusionerne tages i betragtning i forbindelse med udviklingen af sådanne nye

strategier. Det gælder bl.a. med hensyn til merværdi.

Der skønnes ikke at være direkte danske interesser forbundet med udviklingen af en ny makrore-

gional strategi på basis af de eksisterende EU-strategier: Østersø-strategien og Donau-strategien.

Den nye strategi berører i første række de adriatiske EU-medlemmer Grækenland, Italien, Slove-

nien og Kroatien samt uden for EU: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien.

3. Formål og indhold

Oplægget til en EU-strategi for Adriaterhavet og det Ioniske hav er ikke oprindeligt et initiativ

fra Kommissionens side, men udspringer af en anmodning fra medlemsstaterne om, at Kommis-

sionen præsenterer en strategi for området. DER vedtog den 14. december 2012, at dette skulle

ske inden udgangen af 2014.

Strategien og den tilhørende handlingsplan ventes at fokusere på fremme af bæredygtig økono-

misk og social velfærd, vækst og jobskabelse i regionen ved at forbedre dens attraktivitet, kon-

kurrenceevne og sammenhæng. Herudover forudses strategien at spille en vigtig rolle i fremme af

Balkanlandenes integration i EU.

Den nye strategi og handlingsplan forventes at koncentrere aktiviteterne om fire hovedområder:

blå vækst, forbinde regionen, miljømæssig kvalitet og bæredygtig turisme. Kapacitetsopbygning

og kommunikation samt forskning, udvikling, innovation og små og mellemstore virksomheder

vil være tværgående hensyn inden for hvert af hovedområderne.

Der forventes ikke, at strategien for Adriaterhavet og det Ioniske hav vil tilføre regionen nye EU-

midler. Sigtet med strategien forudses i vid udstrækning at være at sikre sammenhæng i det regi-

onale samarbejde, mellem de regionale tiltag og den overordnede EU-politik. Derudover sigter

strategien på at skabe en struktur, hvor man med mere faste rammer og monitorering løbende vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kunne følge op på, om de mange individuelle initiativer, der iværksættes i regionen, fører til resul-

tater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdninger er ikke kendt endnu, men der forventes bred opbakning til etable-

ring af strategien for Adriaterhavet og det Ioniske hav.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for EU-strategien for Adriaterhavet og det Ioniske hav.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Formandsskabsrapport om implementering af Det Europæiske Råds konklusioner

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet den 24. juni 2014 forventes formandskabets at informere om status for implementeringen af Det

Europæiske Råds beslutninger.

2. Baggrund

Formandskabet forventes på baggrund af en kort informationsnote at informere om status for

implementeringen af Det Europæiske Råds beslutninger. Rådet for almindelige anliggender sam-

ordner forberedelsen og opfølgningen af møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Der er tale om et informationspunkt. Formandskabet har stillet en kort rapport i udsigt, som i

lighed med tidligere forventes at indeholde en oversigt over beslutninger, frister og status i for-

hold til Det Europæiske Råds konklusioner med henblik på at sikre en effektiv opfølgning af

møderne i Det Europæiske Råd.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andres landes holder kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens synspunkt, at Rådet (almindelige anliggender) til fulde skal spille sin forbere-

dende og opfølgende rolle i forhold til Det Europæiske Råd og som tværsektoriel koordinator i

øvrigt i forhold til de andre rådsformationer. Regeringen lægger derfor vægt på en god og effek-

tiv forberedelse og opfølgning af Det Europæiske Råds møder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. EU’s maritime sikkerhedsstrategi (EUMSS)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Med afsæt i opdraget fra temadrøftelsen af den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik på Det Europæiske Råd i

december 2013 er der udarbejdet en maritim sikkerhedsstrategi for EU, der forventes vedtaget på rådsmødet for

almindelige anliggender den 24. juni d.å. Strategiens formål er at styrke af EU’s svar på maritime trusler og risici

og tager udgangspunkt i at være såvel global som tværsektoriel i sin tilgang. Det er ligeledes et centralt element i

strategien, at den skaber reel merværdi og øget gennemslagskraft for EU inden for eksisterende rammer, strukturer

og lovgivning, herunder blandt andet gennem styrket samarbejde med øvrige international organisationer på det

maritime område. Der forventes bred opbakning til strategien fra EU’s medlemslande.

2. Baggrund

I forbindelse med temadrøftelsen af den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik på mødet i Det

Europæiske Råd i december 2013 blev det besluttet at udarbejde en samlet maritim sikkerheds-

strategi for EU med færdiggørelse allerede i juni d.å. Arbejdet med strategien er sket med ud-

gangspunkt i den fælles meddelelse fra udenrigsrepræsentanten og Kommissionen (”For an open

and secure global maritime domain: elements for a European Union maritime security strategy”)

fra den 6. marts 2014. Strategien er efterfølgende blevet behandlet i en såkaldt Vennegruppe for

EU’s maritime sikkerhedsstrategi (”Friends of the Presidency”) under ledelse af det græske EU-

formandskab.

3. Formål og indhold

EU’s maritime sikkerhedsstrategi forventes vedtaget på rådsmødet for almindelige anliggender

den 24. juni 2014. Det overordnede formål med strategien er at styrke EU’s svar på trusler og

risici på det maritime område gennem en mere effektiv udnyttelse af eksisterende instrumenter,

herunder en række EU-agenturer. Disse søges styrket gennem øget samarbejde med andre inter-

nationale aktører; fokus på omkostningseffektive indsatser; bedre informationsdeling; og styrkel-

se af solidaritet mellem medlemslande bl.a. ved krisehåndtering. Der lægges dog vægt på, at ar-

bejdet skal ske indenfor eksisterende strukturer, lovgivning og finansielle rammer. Hertil kommer

også fokus på potentialet i den maritime sektor ift. at bidrage til EU’s overordnede vækststrategi,

Europa 2020. Det fremhæves desuden, at strategien er global i sit sigte og bygger på en tværsek-

toriel tilgang, herunder både civile og militære myndigheder (bl.a. inden for retsvæsen, grænse-

kontrol, told, fiskeri, miljø, forsknings- og innovation, shipping og forsvar) og den private sektor.

Strategien tager udgangspunkt i EU’s maritime sikkerhedsinteresser, der grundlæggende sigter

mod øget sikkerhed for EU, medlemsstaterne og EU-borgerne, gennem fredelige løsninger af

tvister på det maritime område; forebyggelsen af konflikter med udgangspunkt i international ret;

beskyttelse af kritisk, maritim infrastruktur, fremme af handelsinteresser, samt fiskerikontrol og

administration af EU’s eksterne grænser.

Ift. maritime trusler og risici fremhæver strategien særligt terrorisme, pirateri, ulykker til søs, mas-

seødelæggelsesvåben, ulovligt fiskeri, organiseret kriminalitet, klimaforandringer, forurening mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien lægger vægt på, at EU’s indsats på det maritime område må ske gennem en bred palet

af såvel EU’s interne som eksterne værktøjer, herunder udenrigs- og udviklingspolitik, maritim

overvågning, kapabilitetsopbygning og -udvikling, beskyttelse af kritisk infrastruktur, krisehånd-

tering samt forskning, innovation og uddannelse inden for det maritime område.

Strategien vil efterfølgende danne udgangspunkt for udarbejdelse af en konkret handlingsplan

under det kommende italienske formandskab, hvor strategiens målsætninger skal omsættes til

konkrete initiativer fra EU-institutionerne og medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til strategien blandt medlemslandene, hvor-

for der alene forventes en kortere drøftelse på rådsmødet. Nogle lande kan forventes at bruge

rådsmødet til at fremhæve regioner og områder, der bør have særlig prioritet for EU, men dog

formentlig også give udtryk for enighed i strategiens overordnede geografiske balance.

10. Regeringens generelle holdning

Det maritime område er af central betydning for Danmark. 90 pct. af verdenshandlen transporte-

res til søs og 10 pct. af denne, målt i værdi, afvikles af danske selskaber. Regeringen lægger vægt

på, at EU fokuserer på, hvordan man inden for de eksisterende rammer, strukturer og lovgivning

bedst styrker EU’s gennemslagskraft i forhold til den internationale regeldannelse og optimering

af den globale søsikkerhed og EU’s konkurrenceevne.

Regeringen støtter op om strategiens tværsektorielle tilgang, der også skal ses som en del af sam-

tænkningen af EU’s politikker (”comprehensive approach”), der er en dansk mærkesag. Fra

dansk side har man i denne forbindelse eksempelvis lagt vægt på, at koblingen til EU’s udvik-

lingsindsatser også indeholdes i den maritime sikkerhedsstrategi. Regeringen lægger vægt på, at

strategien reelt skaber merværdi i forhold til eksisterende indsatser, og at der ikke etableres nye

strukturer eller ny lovgivning i EU-regi på området.

Regeringen støtter, at strategien tager udgangspunkt i EU’s globale maritime interesser og derved

også afspejler en geografisk balance, hvor man ikke særligt prioriterer specifikke regioner. Det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligeledes centralt for regeringen, at strategien også sigter på at styrke samarbejdet med øvrige,

internationale partnere på det maritime område, herunder i særdeleshed FN og NATO.

Regeringen bakker op om strategiens fokus på EU’s og medlemslandenes særlige styrkepositio-

ner på det maritime område i forhold til støtte til kapacitetsopbygning i centrale regioner og

partnerlande, hvilket blandt andet ville understøtte igangværende antipirateri-indsatser yderligere

ved at bidrage til at takle mere grundlæggende årsager til pirateri gennem eks. inddragelse af EU’s

udviklingsinstrumenter.

Grundet forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i afgørelser eller aktioner, der har indvirk-

ning på forsvarsområdet. Danmark vil derfor ikke kunne deltage i udmøntningen af de militære

elementer i den maritime sikkerhedsstrategi, herunder for eksempel en eventuel CSDP-operation

til pirateribekæmpelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering på mødet den 11.

april 2014 forud for rådsmøde (udenrigs- og forsvarsanliggender) den 14.-15. april 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Anvendelse af art. 10 i Protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat

1. Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (Generelle anliggender) den 24. juni 2014 forventes for-

mandskabet at orientere om arbejdet i relation til anvendelsen af art. 10 i Protokol nr. 36 til Lissabon-traktaten

om overgangsbestemmelser for retsakter vedtaget på grundlag af afsnit V og VI i Traktaten om den Europæiske

Union (politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager) inden Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. de-

cember 2009. Protokollen indebærer, at EU-Domstolen og Kommissionen har begrænsede beføjelser i forhold til

de pågældende retsakter i 5 år fra Lissabon-traktatens ikrafttræden. Protokollen indebærer endvidere, at UK med

udgangen af overgangsperioden kan meddele, at man ikke vil acceptere Kommissionens og EU-Domstolens øgede

kompetence på det politimæssige og strafferetlige område, hvilket UK har benyttet sig af i juli 2013. UK meddelte

samtidig i juli 2013, at det ønskede at blive omfattet af 35 af de omhandlede retsakter. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

2. Baggrund

Med protokol 36 til Lissabontraktaten blev der indført en 5-årig overgangsperiode, hvor Kom-

missionen og EU-Domstolen ikke har haft fuld kompetence for så vidt angår de retsakter på

RIA-området, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, og som vedrører det poli-

timæssige og strafferetlige samarbejde. Denne overgangsperiode ophører den 1. december 2014.

UK har i medfør af art. 10, stk. 4, i protokollen mulighed for inden den 31. maj 2014 at vælge,

hvorvidt man vil acceptere, at Kommissionen og EU-Domstolen ved udgangen af overgangspe-

rioden skal have fulde beføjelser i forhold til de ovennævnte retsakter. Hvis UK ikke accepterer

dette, vil alle retsakterne vedr. politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager vedtaget inden

Lissabon-traktatens ikrafttrædelse (ca. 133 retsakter) ikke længere finde anvendelse i forhold til

UK efter overgangsperiodens afslutning. UK har imidlertid efterfølgende mulighed for at anmo-

de om på ny at lade sig omfatte af individuelle retsakter (opte in).

Den britiske regering meddelte i juli 2013, at man ikke agtede at acceptere den øgede kompeten-

ce, hvorfor retsakterne vedrørende politimæssigt og strafferetligt samarbejde, der er vedtaget in-

den Lissabontraktatens ikrafttræden, ikke vil finde anvendelse i forhold til UK med udgangen af

overgangsperioden. Samtidig anmodede UK om at genindtræde i 35 af retsakterne.

Der har siden februar 2014 været nedsat en særlig rådsarbejdsgruppe med henblik på at undersø-

ge konsekvenserne af afslutningen af overgangsperioden efter Protokol 36.

På rådsmødet (generelle anliggender) den 24. juni 2014 forventes formandskabet at orientere om

status for dette arbejde med særligt fokus på UKs beslutning om at udtræde af den del af det

politimæssige og strafferetlige samarbejde, der blev vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræ-

delse, samt den britiske anmodning om at genindtræde i 35 af disse retsakter. Sagen har tidligere

været drøftet på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 5.-6. juni 2014, hvor der ikke var

bemærkninger til statusorienteringen.

3. Indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den britiske anmodning behandles i Kommissionen og Rådet med henblik 1) at udarbejde og

konsolidere en liste over de relevante retsakter, der er omfattet af art. 10 i protokol nr. 36, og

dermed med udgangen af overgangsperioden ikke længere er underlagt de begrænsninger ift.

domstolskontrol og Kommissionens initiativret, der følger af overgangsbestemmelserne, 2) at

undersøge om nogen af disse retsakter er forældede eller har en sådan karakter, at de kan ophæ-

ves og 3) at færdiggøre en liste over de retsakter, UK vil benytte sig af jf. deres ret til at genind-

træde i, jf. protokollen.

Rådet forventes at notere sig det hidtidige arbejde, der fortsættes under italiensk formandskab.

4. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde, men har

herudover ikke været sent i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sa-

gen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Man agter fra dansk side at tage præsentationen af sagen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 28. maj 2014 til

orientering i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet for retlige og indre anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Præsentation af prioriteterne for Italiens, Letlands og Luxembourgs trioformandskab

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet vil de overordnede prioriteter for Italiens, Letlands, og Luxembourgs trioformandskab blive præsen-

teret. Endnu foreligger trioformandskabsprogrammet ikke.

2. Baggrund

I 2006 besluttede Rådet at fremme et tættere samarbejde og koordination mellem de nationale

formandskaber. Det førte til indførelse af de såkaldte trioformandskaber, herunder udarbejdelse

af et fælles 18-måneders program for Rådet. Trioformandskabsprogrammet erstatter ikke de na-

tionale formandskabsprogrammer, men redegør med udgangspunkt i Kommissionens arbejds-

program for de overordnede rammer for Rådets arbejde og opregner de sager, der efter planen

vil skulle behandles inden for de forskellige rådsformationer. Der er således tale om en strategisk

ramme, inden for hvilken de nationale formandskabers programmer formuleres.

Det vil fortsat være op til de nationale formandskaber at formulere de særlige politiske prioriteter

for deres nationale formandskaber i det nationale formandskabsprogram. Erfaringen viser, at

prioriteterne for Rådets arbejde under de enkelte formandskaber fortsat fastlægges i de nationale

formandskabsprogrammer.

Det kommende trioformandskabsprogram for perioden andet halvår 2014 til udgangen af andet

halvår 2015 vil omfatte Italien, Letland og Luxembourg.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke et trio-formandskabsprogram.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Præsentationen af trioformandskabsprogrammet for Rådet kan kun foretages på EU-niveau og

er dermed i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En vurdering af de enkelte prioriteters

overensstemmelse med nærhedsprincippet vil blive foretaget ifm. behandling af de enkelte sager.

6. Gældende dansk ret

Formandskabsprogrammet vurderes ikke i sig selv at have nogen lovgivningsmæssige konse-

kvenser for Danmark.

7. Konsekvenser

Formandskabsprogrammet ses ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne

overvejelser i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Trioformandskabsprogrammet ventes generelt at få en positiv modtagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventes at byde trioformandskabets prioriteter velkommen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.