PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3332 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Kopi: UPN

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

EUK

14. august 2014

Skriftlig forelæggelse af ekstraordinært rådsmøde (udenrigsanliggen-

der) den 15. august 2014

Dagsordenen for ekstraordinært rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15.

august 2014 omfatter

Irak; Mellemøsten; Libyen samt Ukraine.

Alle punkter

forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i

øvrigt til samlenotatet for rådsmødet. Samlenotat vedlægges.

1. Irak

Rådet forventes at drøfte den humanitære situation i Irak samt regionale og

internationale aspekter heraf. Udenrigsministrene forventes ligeledes at dis-

kutere truslen fra terrorgruppen Islamisk Stat (IS), USA’s humanitære og

målrettede militære indsatser i Nordirak samt USA’s og en række andre lan-

des levering af våben og andet udstyr til de kurdiske styrker i Nordirak. Der

forventes vedtaget rådskonklusioner.

Den Islamiske Stat i Irak og Levanten – som efter den selvudråbte etable-

ring af et islamisk kalifat den 29. juni 2014 kalder sig Islamisk Stat (IS) – har

gennem de seneste måneder taget kontrollen over store dele af det vestlige

og nordvestlige Irak og kontrollerer også store dele af det nordlige og østli-

ge Syrien. IS har systematisk begået overgreb mod bl.a. kristne og yazidi-

mindretallet. Terrorgruppens fremfærd har drevet hundredetusinder på

flugt i Irak.

USA har siden den 8. august brugt kampfly og droner for at bremse IS’

fremrykning mod Erbil. Samtidig gennemfører USA en humanitær operati-

on med støtte fra UK og Frankrig rettet mod Yazidi-minoriteten, der har

søgt tilflugt fra IS i bjergområdet ved byen Sinjar. Formålet med det ameri-

kanske engagement er at beskytte amerikanske diplomater og militærfolk i

Erbil, udføre humanitær assistance samt yde bilateral militær bistand til den

kurdiske Peshmerga milits og irakiske regering. Næste skridt består i at op-

stille en amerikansk koordinationsenhed, der dels skal udarbejde en plan for

etablering af en humanitær korridor, som kan bringe yazidierne fra bjerg-

området ved Sinjar til et sikkert sted, dels at støtte de kurdiske styrker med

levering af våben. USA's engagement er koordineret bilateralt med Irak. En

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

række andre lande, herunder Frankrig, Tyskland og Tjekkiet, har ligeledes

meddelt, at man vil yde militær støtte til de kurdiske styrker; for Tysklands

vedkommende i form af ”ikke-dødbringende” udstyr.

Terrorgruppen Islamisk Stat, som i januar 2014 blev ekskluderet fra al-

Qaida, tæller formentlig ikke mere end 15.000 krigere, men har med brutali-

tet og strategiske alliancer været i stand til at overtage store områder i Syrien

og Irak. I Irak har IS draget fordel af den udbredte utilfredshed med nu

fungerende premierminister Al-Maliki blandt irakiske sunni-muslimer. IS

råder over betragtelige økonomiske og militære midler, som bl.a. er blevet

styrket ved indtagelsen af oliefelter, ved omfattende plyndring og ved ”be-

skatning” af befolkningerne i de erobrede områder. IS benytter sig aktivt af

sociale medier, hvilket bl.a. har medvirket til at tiltrække et stort antal

”foreign fighters”. Hovedparten kommer fra MENA regionen, men IS har

også kombattanter fra Kaukasus og vestlige lande, herunder fra Danmark.

Det vurderes, at op mod halvdelen af IS’ krigere kommer fra andre lande

end Syrien og Irak. IS fremstår i dag som en særdeles ressourcestærk terror-

gruppe, der udgør en væsentlig trussel internt i Irak og Syrien samt regionalt

og internationalt.

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for at

bidrage med humanitær assistance til Irak og fordømme overgreb begået af

terrorgruppen Islamisk Stat og udtrykke støtte til den internationale huma-

nitære indsats og USA’s målrettede militære indsats i Nordirak.

Regeringsdannelsen i Irak foregår stadigvæk. Den irakiske præsidents nylige

udpegelse af Haider Al Abadi som premierministerkandidat giver anledning

til moderat optimisme om en snarlig dannelse af en repræsentativ regering i

Bagdad. Den afgående premierminister Al-Maliki har imidlertid meldt ud, at

han ikke vil respektere præsidentens beslutning om at udpege Al Abadi.

Ifølge den irakiske forfatning skal Al Abadi inden for 30 dage efter sin ud-

pegelse danne en regering. Sker dette ikke skal præsidenten herefter inden

for 15 dage udpege en ny premierministerkandidat. Dannelsen af en bred

regering, hvor alle samfundsgrupper i Irak er repræsenteret, er en væsentlig

forudsætning for en stabilisering i Irak.

Regeringen tilslutter sig den internationale fordømmelse af IS’ overgreb og

støtten i EU-kredsen til USA's militære operation i Irak. Regeringen hilser

den irakiske præsidents nylige udpegelse af Haider Al Abadi som premier-

ministerkandidat velkommen. Regeringen støtter op om EU’s opfordringer

til de politiske aktører i Irak om hurtigst muligt at danne en ny og bred re-

gering, der repræsenterer alle dele af det irakiske samfund. Fra dansk side

støttes ligeledes EU og centrale europæiske aktørers dialog med andre lande

i regionen, herunder Iran og Saudi-Arabien. Danmark bidrager til at afhjæl-

pe den humanitære krise i Irak ved støtte til de mange internt fordrevne og

bakker op om en fælles EU’s indsats på dette område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Mellemøsten

Det forventes, at Rådet vil drøfte den aktuelle situation i forholdet mellem

Israel og palæstinenserne på baggrund af den forlængede humanitære vå-

benhvile vedr. Gaza, som parterne i går aftalte under våbenhviledrøftelserne

i Cairo. Der forventes vedtaget rådskonklusioner. Der ventes fokus på,

hvordan EU vil kunne bidrage til at sikre gennemførelsen af en holdbar

aftale om Gaza, der både adresserer de israelske sikkerhedsbekymringer og

de palæstinensiske krav om ophævelse af restriktioner i form af adgang til

og fra Gaza for personer og varer. Den aktuelle humanitære våbenhvile

trådte i kraft ved midnat mellem den 10./11. august og er med den aftalte

forlængelse foreløbig gældende frem til midnat mellem den 18./19. august.

Parterne vil i denne periode fortsætte forhandlingerne i Cairo om en per-

manent og holdbar våbenhvile.

Ifølge FN er knap 2000 palæstinensere blevet dræbt under den militære

konfrontation mellem Israel og Hamas siden den 7. juli, herunder omkring

75 pct. civile. I samme periode er 67 israelere dræbt, herunder tre civile.

Omkring 425.000 er internt fordrevne i Gaza. Det er en ottedobling af an-

tallet af internt fordrevne i forhold til Gaza-konflikten ved årsskiftet 2008-

2009. FN-organisationer har understreget, at ødelæggelserne i Gaza under

den aktuelle konflikt er værre end tidligere konflikter. En række FN-skoler i

Gaza er blevet ramt under de militære konfrontationer. 11 FN-

medarbejdere er blevet dræbt under konflikten. Gazas kraftværk blev den

29. juli ødelagt i forbindelse med israelske militære operationer, hvilket har

bidraget til at forværre den humanitære situation. Konflikten i Gaza udlø-

stes efter flere ugers spændinger på Vestbredden efter drabene på tre israel-

ske teenagere og en palæstinensisk dreng i juni. Efter en voldsom optrap-

ning af raketangreb fra Hamas og andre militante grupper i Gaza mod civile

områder i Israel indledte Israel den 7. juli operationen mod primært Hamas-

mål i Gaza.

Under en særsamling om Gaza-konflikten den 23. juli nedsatte FN’s Men-

neskerettighedsråd en undersøgelseskommission, der vil se nærmere på mu-

lige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne

begået af alle parter i konflikten. Kommissionen ventes at fremlægge sin

rapport i marts 2015. EU valgte at afstå ved afstemningen om resolutionen,

da den palæstinensisk fremsatte resolutionstekst fremstod ubalanceret.

Danmark er tilfreds med, at en international undersøgelse igangsættes.

EU har ved flere lejligheder udtalt sig om konflikten - bl.a. i DER-

konklusioner den 16. juli og udenrigsrådskonklusioner den 22. juli. I sidst-

nævnte fordømtes raketangrebene fra Hamas og andre militante grupper

mod Israel, ligesom tabet af hundredevis af civile, herunder mange kvinder

og børn, fordømtes. Der er international opmærksomhed på, at ophøret af

kamphandlinger mellem Israel og Hamas og andre væbnede grupper ikke i

sig selv er tilstrækkeligt. Der må iværksættes mekanismer, der kan bidrage til

at forhindre en tilbagevenden til status quo. Det er ubetinget nødvendigt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reducere konfliktpotentialet. Verifikation og monitorering af en aftale mel-

lem parterne bør indgå. En sådan mekanisme kunne bidrage til at sikre mod

våbenindsmugling i Gaza og at gennemføre en ophævelse af restriktionerne

mod Gaza. EU kan med EUBAM-grænsemissionen og EU COPPS (poli-

timission) yde konkrete bidrag.

Frankrig, UK og Tyskland (EU3) har den 6. august delt et non-papir i EU-

kredsen med nærmere forslag. Der er enighed i EU-kredsen om, at arbejde

videre med papiret fra EU3-landene med henblik på at identificere, hvordan

EU vil kunne bidrage til at sikre gennemførelsen af en varig aftale om Gaza,

der både adresserer de israelske sikkerhedsbekymringer og de palæstinensi-

ske krav om ophævelse af restriktioner.

Danmark vil på det ekstraordinære udenrigsministermøde bakke fuldt op

om EU-bestræbelser på at kunne bidrage til gennemførelsen af en holdbar

våbenhvile, der ikke alene sikrer mod fortsatte kamphandlinger, men også

kan hindre, at situationen rulles tilbage. Det er vigtigt, at der kommer et

perspektiv for alle parter - for palæstinenserne i Gaza om en normalisering

af livsvilkår, og for israelere en sikkerhed mod raketangreb mv. fra Gaza.

Perspektivet for en to-statsløsning vil dermed også komme på dagsordenen.

Egypten ventes at invitere en bred kreds af lande til en donorkonference på

udenrigsministerniveau om Gaza, formentlig i begyndelsen af september

2014. Der er ikke modtaget officiel invitation eller yderligere information

om konferencen.

3. Libyen

Det forventes, at Rådet vil drøfte de igangværende voldelige sammenstød

mellem militser i Libyen. Der ventes fokus på, hvordan EU kan bidrage til

fremme af den demokratiske transitionsproces i Libyen, herunder etablering

af en våbenhvile mellem militserne samt inklusiv national dialog og forso-

ning. Der forventes rådskonklusioner

Situationen i Libyen har siden det relativt vellykkede valg til nationalkon-

gressen i juli 2012 og i særlig grad siden maj d.å., hvor militslederen Khalifa

Hiftar påbegyndte den såkaldte ”operation værdighed” rettet mod at ned-

kæmpe islamistiske militser omkring Benghazi, været præget af eskalerende

kampe mellem stridende militser. Medio juli spredte urolighederne sig til

Tripoli bl.a. med voldsomme kampe om den internationale lufthavn. Der er

meldinger om overgreb på civilbefolkningen og flygtningestrømme til nabo-

landene, særligt Tunesien. Sammenstødene betegnes som de værste siden

Gadaffis fald i 2011.

Konflikten i Libyen har sit udspring i en stagnerende demokratisk transiti-

onsproces præget af voksende polarisering i Nationalkongressen mellem

især nationalistiske/liberale og islamistiske blokke. Andre lag i konflikten

udgøres bl.a. af forskellige regioners/klaners kamp for magt og indflydelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt ikke mindst kampen mellem rester af det gamle regime og yngre, ofte

islamistiske, revolutionære. Det har bl.a. vist sig vanskeligt at finde enighed

om vigtige spørgsmål som statens rolle, magtdelingen i parlamentet, natio-

nal forsoning og fordeling af ressourcer. Senest er Libyens to største og

mest magtfulde militser gået ind i kampen. Misrata-militsen støtter de isla-

mistiske militser, mens Zintan-militsen støtter Khalifa Hiftars nationa-

le/liberale militser. Der var håb om, at valget den 25. juni d.å. til et nyt par-

lament (Council of Representatives) til afløsning af Nationalkongressen,

kunne være med til at sætte skub i den demokratiske transitionsproces, men

det har indtil videre ikke været tilfældet. Valget styrkede de nationa-

le/liberale kræfter og svækkede islamisterne.

De fleste vestlige lande har evakueret deres medarbejdere fra landet og mid-

lertidigt lukket deres repræsentationer. Dette gælder også missioner under

Røde Kors, FN og EU.

Danmark har fra starten af konflikten i Libyen søgt at bidrage til stabilitet

og demokratisering - militært, diplomatisk og bistandsmæssigt. Støtten gives

under Det Arabiske Initiativ samt Freds- og Stabilitetsfonden og går bl.a. til

fremme af frie medier, menneskerettigheder, torturrehabilitering og retssek-

torreformer. Flere aktiviteter er dog blevet forsinket som følge af ustabilite-

ten. Herudover ventes dansk deltagelse senere i 2014 til uddannelse og træ-

ning i Storbritannien af libyske hærenheder. Parallelt med Danmarks bilate-

rale engagement kan fremhæves støtte til EU’s grænsemission i Libyen

(EUBAM).

4. Ukraine

Rådet ventes at drøfte den aktuelle situation i Ukraine samt at tage bestik af

udviklingen siden EU indførte målrettede økonomiske sanktioner mod

Rusland den 29. juli.

Ustabiliteten i Østukraine er taget til. Intensiverede kampe pågår aktuelt i og

omkring hovedbyerne Donetsk og Luhansk, hvor separatisterne har for-

skanset sig. Der er tegn på, at separatisterne har stadig vanskeligere ved at

modstå presset fra de ukrainske sikkerhedsstyrker. Dog modtager separati-

sterne fortsat materiel og mandskab henover grænsen fra Rusland, ligesom

Rusland har opmarcheret 20.000 tropper nær grænsen og udfører artilleri-

angreb på ukrainske tropper i grænseområderne.

Følgen er en klar forværring af den humanitære situation, hvor flere områ-

der står uden elektricitet og vand. Siden juli er antallet af internt fordrevne

vokset med ca. 58.000, og aktuelt stiger tallet med mere end 1000 dagligt.

Rusland har de seneste uger med tiltagende retorik udtrykt bekymring over

den humanitære situation. Den 6. august blev FN’s sikkerhedsråd på russisk

anmodning hasteindkaldt for at drøfte den humanitære situation, og præsi-

dent Putin har flere gange understreget, at Ukraine skal gøre mere for at

afværge en humanitær katastrofe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lyset af Ruslands klare medansvar for den forværrede humanitære situati-

on kan der stilles spørgsmålstegn ved, om Ruslands erklærede bekymring er

reel, eller om den dækker over mere taktiske hensyn. Det har ført til bekym-

ring i Kiev og flere vestlige hovedstæder for, om Rusland agter at bruge det

humanitære påskud til at intervenere direkte i Østukraine militært.

Den 11. august annoncerede Rusland, at man ville sende en humanitær

konvoj til den ukrainske grænse. Ifølge presseforlydende består konvojen

angiveligt af ca. 280 lastbiler lastet med nødhjælp. Oplysningerne om kon-

vojen er endnu sparsomme. Den 12. august har en talsmand for præsident

Porosjenko udtalt, at den russiske konvoj bør omlastes ved grænsen til

transportmidler, der derefter køres videre af Internationalt Røde Kors

(ICRC). En aftale herom er endnu ikke bekræftet af ICRC. Særligt udviklin-

gen omkring den russiske humanitære konvoj op til Udenrigsrådet ventes at

stå centralt i drøftelsen blandt EU’s udenrigsministre.

På udenrigsrådet forventes der bred enighed om, at Rusland kan bidrage til

en humanitær indsats i Ukraine, såfremt det russiske bidrag har den ukrain-

ske regerings accept, og at det leveres inden for rammerne af internationale

humanitære organisationer, fx ICRC. En unilateral militær intervention af

Rusland – uanset påskuddet – er helt uacceptabel.

I lyset af den fortsatte russiske destabiliserende adfærd kan det desuden ikke

udelukkes, at enkelte medlemslande vil rejse spørgsmålet om yderligere

sanktionstiltag over for Rusland. Det er dog uklart, om der kan skabes

enighed blandt medlemslandene om nye skridt i en tid, hvor fokus især er

på at sikre en humanitær indsats. Desuden vurderer landene og EU fortsat

effekterne af de af EU indførte målrettede økonomiske sanktioner mod

Rusland den 29. juli.

På udenrigsrådet ventes desuden en generel drøftelse af det russiske import-

forbud mod fødevarer fra EU og USA, Norge, Australien og Canada. For-

buddet blev indført den 7. august som en russisk modreaktion på EU’s mål-

rettede økonomiske sanktioner. Kommissionen udtalte den 7. august, at det

russiske importforbud var et politisk motiveret skridt. EU’s målrettede

økonomiske sanktioner blev i kontrast indført som en direkte konsekvens

af Ruslands ulovlige annektering af Krimhalvøen og destabiliserende adfærd

i Ukraine. Drøftelsen på rådsmødet ventes at fokusere på konsekvensbe-

regninger, men diskussionen kan også berøre spørgsmålet om kompensati-

onsordninger, og om EU bør forfølge sagen i WTO-regi. Der er tilbagehol-

denhed på begge spørgsmål og der forventes ikke truffet beslutninger her-

om.

Fra dansk side ses med stor alvor på Ruslands importforbud. Dansk er-

hvervsliv har væsentlige interesser i eksporten til Rusland. Omtrent halvde-

len af de danske fødevarer, som det russiske importforbud skønnes at om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fatte, har dog siden februar i forvejen været ramt af et veterinært begrundet

russisk importforbud mod svinekød. Dertil kommer, at importforbuddet

skønnes at omfatte ca. 0,5 pct. af Danmarks samlede vareeksport. Import-

forbuddet ventes i det lys isoleret set at have en begrænset virkning på

Danmarks overordnede økonomi. Importforbuddet vil kunne have konse-

kvenser for fødevareerhvervet i Danmark, i særdeleshed for virksomheder

med stor eksponering mod Rusland. De konsekvenser vil bl.a. afhænge af

danske producenters mulighed for at finde alternative markeder. Derfor har

regeringen afsat 5 mio. kr. til en eksportomlægningspakke, som trådte i kraft

den 8. august, der skal hjælpe små og mellemstore danske virksomheder

ramt af det russiske importforbud med at finde nye afsætningsmuligheder

på andre markeder.

Endeligt forventes en kort orientering om det igangværende arbejde med at

hjemtage bevismateriale og omkomne fra MH17-nedstyrtningstedet.

Fra dansk side er det helt afgørende at fastholde enigheden i EU. Danmark

vil fortsat arbejde for, at sanktioner og russiske modreaktioner håndteres

således, at Rusland rammes hårdere end EU, og at enkelte sektorer eller

EU-medlemslande ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt. Der forventes

bred opbakning hertil blandt EU-landene.

Det russiske importforbud ændrer ikke ved, at Regeringen bakker fuldt op

om EU’s sanktioner mod Rusland. De målrettede økonomiske sanktioner

mod Rusland, som et enigt EU indførte den 29. juli 2014, var et alvorligt

skridt. Ingen ønskede, at det skulle komme så vidt. EU har gentagne gange

rakt hånden ud med ønsket om en diplomatisk løsning på krisen i Ukraine.

Men Ruslands destabiliserende adfærd fortsatte. Det måtte have en pris. Så

snart Rusland i handling – ikke kun ord – bidrager til at stabilisere situatio-

nen i Ukraine, kan EU begynde at rulle sanktionerne tilbage. Indtil da må

EU opretholde presset på Rusland og stå klar med yderligere tiltag, hvis

situationen tilsiger det. Det ændrer ikke ved, at den eneste vej tilbage på

sporet og ud af krisen er en politisk løsning. Derfor må vi holde de politiske

kanaler åbne og give Rusland et alternativ til konfrontation.

Martin Lidegaard

Alle punkter henhører under Udenrigsministeriets ressort