Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3332 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
1391630_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, j.nr. 2014-4974
Den 14. august 2014
Ekstraordinært rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. august 2014
SAMLENOTAT
1. Irak ................................................................................................................................................2
2. Mellemøsten .................................................................................................................................4
3. Libyen ...........................................................................................................................................7
4. Ukraine .........................................................................................................................................9
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391630_0002.png
1. Irak
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte den humanitære situation i Irak samt regionale og internationale aspekter heraf.
Udenrigsministrene forventes ligeledes at diskutere truslen fra terrorgruppen Islamisk Stat (IS), den internationale
humanitære indsats samt USA’s målrettede militære indsats herunder USA’s og en række andre landes levering
af våben og andet udstyr til de kurdiske styrker i Nordirak. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Den Islamiske Stat i Irak og Levanten – som efter den selvudråbte etablering af et islamisk kalifat
den 29. juni 2014 kalder sig Islamisk Stat (IS) – har gennem de seneste måneder taget kontrollen
over store dele af det vestlige og nordvestlige Irak og kontrollerer også store dele af det nordlige
og østlige Syrien. IS har systematisk begået overgreb mod bl.a. kristne og yazidi-mindretallet.
Terrorgruppens fremfærd har drevet hundredetusinder på flugt i Irak.
USA har siden den 8. august brugt kampfly og droner for at bremse IS’ fremrykning mod Erbil.
Samtidig gennemfører USA en humanitær operation med støtte fra UK og Frankrig rettet mod
Yazidi-minoriteten, der har søgt tilflugt fra IS i bjergområdet ved byen Sinjar. Formålet med det
amerikanske engagement er at beskytte amerikanske diplomater og militærfolk i Erbil, udføre
humanitær assistance samt yde bilateralt militær bistand til den kurdiske Peshmerga milits og
irakiske regering. Næste skridt består i at opstille en amerikansk koordinationsenhed, der dels
skal udarbejde en plan for etablering af en humanitær korridor, som kan bringe yazidierne fra
bjergområdet ved Sinjar til et sikkert sted, dels at støtte de kurdiske styrker med levering af
våben. USA's engagement er koordineret bilateralt med Irak. En række andre lande, herunder
Frankrig, Tyskland og Tjekkiet, har ligeledes meddelt, at man vil yde militær støtte til de kurdiske
styrker; for Tysklands vedkommende i form af ”ikke-dødbringende” udstyr.
Terrorgruppen Islamisk Stat, som i januar 2014 blev ekskluderet fra al-Qaida, tæller formentlig
ikke mere end 15.000 krigere, men har med brutalitet og strategiske alliancer været i stand til at
overtage store områder i Syrien og Irak. I Irak har IS draget fordel af den udbredte utilfredshed
med nu fungerende premierminister Al-Maliki blandt irakiske sunni-muslimer. IS råder over
betragtelige økonomiske og militære midler, som bl.a. er blevet styrket ved indtagelsen af
oliefelter, ved omfattende plyndring og ved ”beskatning” af befolkningerne i de erobrede
områder. IS benytter sig aktivt af sociale medier, hvilket bl.a. har medvirket til at tiltrække et stort
antal ”foreign fighters”. Hovedparten kommer fra MENA regionen, men IS har også
kombattanter fra Kaukasus og vestlige lande, herunder fra Danmark. Det vurderes, at op mod
halvdelen af IS’ krigere kommer fra andre lande end Syrien og Irak. IS fremstår i dag som en
særdeles ressourcestærk terrorgruppe, der udgør en væsentlig trussel internt i Irak og Syrien samt
regionalt og internationalt.
Regeringsdannelsen i Irak foregår stadigvæk. Den irakiske præsidents nylige udpegelse af Haider
Al Abadi som premierministerkandidat giver anledning til moderat optimisme om en snarlig
dannelse af en repræsentativ regering i Bagdad. Den afgående premierminister Al-Maliki har
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
imidlertid meldt ud, at han ikke vil respektere præsidentens beslutning om at udpege Al Abadi.
Ifølge den irakiske forfatning skal Al Abadi inden for 30 dage efter sin udpegelse danne en
regering. Sker dette ikke skal præsidenten herefter inden for 15 dage udpege en ny
premierministerkandidat. Dannelsen af en bred regering, hvor alle samfundsgrupper i Irak er
repræsenteret, er en væsentlig forudsætning for en stabilisering i Irak.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte den humanitære situation i Irak samt regionale og internationale
aspekter heraf. Det forventes, at Rådet vil fordømme overgreb begået af terrorgruppen Islamisk
Stat og udtrykke støtte til USA’s humanitære og målrettede militære indsatser i Nordirak.
Herudover må det forventes, at EU’s linje ift. krisen og dens implikationer samt USA’s og en
række andre landes levering af våben og andet udstyr til de kurdiske styrker i Nordirak vil blive
genstand for drøftelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Irak forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i hørring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for at bidrage med
humanitær assistance til Irak og fordømme overgreb begået af terrorgruppen Islamisk Stat og
udtrykke støtte til USA’s humanitære og målrettede militære indsatser i Nordirak.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tilslutter sig den internationale fordømmelse af IS’ overgreb og støtten i EU-kredsen
til USA's militære operation i Irak. Regeringen hilser den irakiske præsidents nylige udpegelse af
Haider Al Abadi som premierministerkandidat velkommen. Regeringen støtter op om EU’s
opfordringer til de politiske aktører i Irak om hurtigst muligt at danne en ny og bred regering, der
repræsenterer alle dele af det irakiske samfund. Fra dansk side støttes ligeledes EU og centrale
europæiske aktørers dialog med andre lande i regionen, herunder Iran og Saudi-Arabien.
Danmark bidrager til at afhjælpe den humanitære krise i Irak ved støtte til de mange internt
fordrevne og bakker op om en fælles EU indsats på dette område.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Irak har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i juli 2014.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391630_0004.png
2. Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af de suspenderede fredsforhandlinger mellem Israel og
Palæstina og den seneste udvikling i regionen, særligt i forhold til Gaza. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Det forventes, at Rådet vil drøfte den aktuelle situation i forholdet mellem Israel og
palæstinenserne på baggrund af den forlængede humanitære våbenhvile vedr. Gaza, som parterne
i går aftalte under våbenhviledrøftelserne i Cairo. Der forventes rådskonklusioner. Der ventes
fokus på, hvordan EU vil kunne bidrage til at sikre gennemførelsen af en holdbar aftale om
Gaza, der både adresserer de israelske sikkerhedsbekymringer og de palæstinensiske krav om
ophævelse af restriktioner i form af adgang til og fra Gaza for personer og varer. Den aktuelle
humanitære våbenhvile trådte i kraft ved midnat mellem den 10./11. august og er med den aftalte
forlængelse foreløbig gældende frem til midnat mellem den 18./19. august. Parterne vil i denne
periode fortsætte forhandlingerne i Cairo om en permanent og holdbar våbenhvile.
Ifølge FN er knap 2000 palæstinensere blevet dræbt under den militære konfrontation mellem
Israel og Hamas siden den 7. juli, herunder omkring 75 pct. civile. I samme periode er 67
israelere dræbt, herunder tre civile. Omkring 425.000 er internt fordrevne i Gaza. Det er en
ottedobling af antallet af internt fordrevne i forhold til Gaza-konflikten ved årsskiftet 2008-2009.
FN-organisationer har understreget, at ødelæggelserne i Gaza under den aktuelle konflikt er
værre end tidligere konflikter. En række FN-skoler i Gaza er blevet ramt under de militære
konfrontationer. 11 FN-medarbejdere er blevet dræbt under konflikten. Gazas kraftværk blev
den 29. juli ødelagt i forbindelse med israelske militære operationer, hvilket har bidraget til at
forværre den humanitære situation. Konflikten i Gaza udløstes efter flere ugers spændinger på
Vestbredden efter drabene på tre israelske teenagere og en palæstinensisk dreng i juni. Efter en
voldsom optrapning af raketangreb fra Hamas og andre militante grupper i Gaza mod civile
områder i Israel indledte Israel den 7. juli operationen mod primært Hamas-mål i Gaza.
Under en særsamling om Gaza-konflikten den 23. juli nedsatte FN’s Menneskerettighedsråd en
undersøgelseskommission, der vil se nærmere på mulige overtrædelser af den humanitære
folkeret og menneskerettighederne begået af alle parter i konflikten. Kommissionen ventes at
fremlægge sin rapport i marts 2015. EU valgte at afstå ved afstemningen om resolutionen, da den
palæstinensisk fremsatte resolutionstekst fremstod ubalanceret. Danmark er tilfreds med, at en
international undersøgelse igangsættes.
EU har ved flere lejligheder udtalt sig om konflikten - bl.a. i DER-konklusioner den 16. juli og
udenrigsrådskonklusioner den 22. juli. I sidstnævnte fordømtes raketangrebene fra Hamas og
andre militante grupper mod Israel, ligesom tabet af hundredevis af civile, herunder mange
kvinder og børn, fordømtes. Der er international opmærksomhed på, at ophøret af
kamphandlinger mellem Israel og Hamas og andre væbnede grupper ikke i sig selv er
tilstrækkeligt. Der må iværksættes mekanismer, der kan bidrage til at forhindre en tilbagevenden
til status quo. Det er ubetinget nødvendigt at reducere konfliktpotentialet. Verifikation og
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
monitorering af en aftale mellem parterne bør indgå. En sådan mekanisme kunne bidrage til at
sikre mod våbenindsmugling i Gaza og at gennemføre en ophævelse af restriktionerne mod
Gaza. EU kan med EUBAM-grænsemissionen og EU COPPS (politimission) yde konkrete
bidrag.
Frankrig, UK og Tyskland (EU3) har den 6. august delt et non-papir i EU-kredsen med nærmere
forslag. Der er enighed i EU-kredsen om at arbejde videre med papiret fra EU3-landene med
henblik på at identificere, hvordan EU vil kunne bidrage til at sikre gennemførelsen af en varig
aftale om Gaza, der både adresserer de israelske sikkerhedsbekymringer og de palæstinensiske
krav om ophævelse af restriktioner.
Egypten ventes at invitere en bred kreds af lande til en donorkonference på
udenrigsministerniveau om Gaza, formentlig i begyndelsen af september 2014. Der er ikke
modtaget officiel invitation eller yderligere information om konferencen.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder
hvorledes EU sammen med USA bedst kan støtte fredsprocessen fremadrettet, og særligt den
aktuelle situation i forhold til konflikten vedrørende Gaza.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og
bredspektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det
hovedsigte at støtte fredsforhandlinger. Der ventes vedtaget rådskonklusioner med fokus på
situationen i Gaza.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale
partnere, herunder i særdeleshed USA. Målet med EU’s bestræbelser er overordnet at
understøtte mulighederne for en snarlig genoptagelse af fredsforhandlingerne med henblik på
realiseringen af en to-stats-løsning. Danmark vil på det ekstraordinære udenrigsministermøde
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bakke fuldt op om EU-bestræbelser på at kunne bidrage til gennemførelsen af en holdbar
våbenhvile, der ikke alene sikrer mod fortsatte kamphandlinger, men også kan hindre, at
situationen rulles tilbage. Det er vigtigt, at der kommer et perspektiv for alle parter - for
palæstinenserne i Gaza om en normalisering af livsvilkår, og for israelere en sikkerhed mod
raketangreb mv. fra Gaza. Perspektivet for en to-statsløsning vil dermed også komme på
dagsordenen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 22. juli 2014
til orientering.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391630_0007.png
3. Libyen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det forventes, at Rådet vil drøfte de igangværende voldelige sammenstød mellem militser i Libyen. Der ventes
fokus på, hvordan EU kan bidrage til fremme af den demokratiske transitionsproces i Libyen, herunder
etablering af en våbenhvile mellem militserne samt inklusiv national dialog og forsoning. Der forventes
rådskonklusioner.
2. Baggrund
Situationen i Libyen har siden det relativt vellykkede valg til nationalkongressen i juli 2012 og i
særlig grad siden maj d.å., hvor militslederen Khalifa Hiftar påbegyndte den såkaldte ”operation
værdighed” rettet mod at nedkæmpe islamistiske militser omkring Benghazi, været præget af
eskalerende kampe mellem stridende militser. Medio juli spredte urolighederne sig til Tripoli bl.a.
med voldsomme kampe om den internationale lufthavn. Der er meldinger om overgreb på
civilbefolkningen og flygtningestrømme til nabolandene, særligt Tunesien. Sammenstødene
betegnes som de værste siden Gadaffis fald i 2011.
Konflikten i Libyen har sit udspring i en stagnerende demokratisk transitionsproces præget af
voksende polarisering i Nationalkongressen mellem især nationalistiske/liberale og islamistiske
blokke. Andre lag i konflikten udgøres bl.a. af forskellige regioners/klaners kamp for magt og
indflydelse, samt ikke mindst kampen mellem rester af det gamle regime og yngre, ofte
islamistiske, revolutionære. Det har bl.a. vist sig vanskeligt at finde enighed om vigtige spørgsmål
som statens rolle, magtdelingen i parlamentet, national forsoning og fordeling af ressourcer.
Senest er Libyens to største og mest magtfulde militser gået ind i kampen. Misrata-militsen
støtter de islamistiske militser, mens Zintan-militsen støtter Khalifa Hiftars nationale/liberale
militser. Der var håb om, at valget den 25. juni d.å. til et nyt parlament (House of
Representatives) til afløsning af Nationalkongressen, kunne være med til at sætte skub i den
demokratiske transitionsproces, men det har indtil videre ikke været tilfældet. Valget styrkede de
nationale/liberale kræfter og svækkede islamisterne.
De fleste vestlige lande har evakueret deres medarbejdere fra landet og midlertidigt lukket deres
repræsentationer. Dette gælder også missioner under Røde Kors, FN og EU.
Danmark har fra starten af konflikten i Libyen søgt at bidrage til stabilitet og demokratisering -
militært, diplomatisk og bistandsmæssigt. Støtten gives under Det Arabiske Initiativ samt Freds-
og Stabilitetsfonden og går bl.a. til fremme af frie medier, menneskerettigheder,
torturrehabilitering og retssektorreformer. Flere aktiviteter er dog blevet forsinket som følge af
ustabiliteten. Herudover ventes dansk deltagelse senere i 2014 til uddannelse og træning i
Storbritannien af libyske hærenheder. Parallelt med Danmarks bilaterale engagement kan
fremhæves støtte til EU’s grænsemission i Libyen (EUBAM).
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte de igangværende voldelige sammenstød mellem militser i Libyen. Der
ventes fokus på, hvordan EU kan bidrage til fremme af den demokratiske transitionsproces i
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Libyen, herunder etablering af en våbenhvile mellem militserne samt inklusiv national dialog og
forsoning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en aktiv EU-indsats i
samarbejde med relevante internationale og regionale aktører med det hovedsigte at sikre fred og
stabilitet i Libyen. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale partnere,
herunder i særdeleshed FN. Den eneste holdbare vej frem er at få etableret en holdbar
våbenhvile mellem militserne samt at få iværksat en inklusiv national dialog- og
forsoningsproces. Danmark støtter FN’s rolle som facilitator for forsoningsprocessen. Det må
forventes, at processen med at afvæbne militserne og opbygge effektive sikkerhedsinstitutioner
vil tage tid og kræve fortsat støtte fra det internationale samfund.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. juni 2014.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391630_0009.png
4. Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en generel drøftelse af udviklingen i Ukraine, herunder den humanitære situation, samt af det
russiske importforbud mod fødevarer fra lande, der har indført målrettede økonomiske sanktioner mod Rusland.
2. Baggrund
På EU-udenrigsministermødet den 22. juli 2014 var der i lyset af den bekymrende udvikling og
Ruslands adfærd enighed om at accelerere implementeringen af sanktionerne vedtaget på Det
Europæiske Råd den 16. juli 2014 samt at afslutte forberedelserne af mulige målrettede
økonomiske sanktioner over for Rusland. Siden har EU skærpet sanktionerne i tre spor:
EU’s sanktionsliste er blevet udvidet den 24. juli og den 29. juli til i alt at omfatte 95 personer og
23 entiteter. EU har også skærpet sanktionerne overfor Krimhalvøen som led i ikke-
anerkendelsespolitikken overfor Ruslands ulovlige annektering. Konkret vedtog Coreper den 28.
juli 2014 at indføre en række restriktioner overfor handel med og investeringer i Krimhalvøen.
Endeligt vedtog EU den 29. juli 2014 en pakke målrettede økonomiske sanktioner mod Rusland
indenfor fire sektorer: 1) finansielle tiltag, der begrænser større russiske statsejede finansielle
institutioners adgang til EU’s kapitalmarkeder; 2) våbenembargo, der med enkelte undtagelser
omfatter indgåelsen af nye import- og eksportkontrakter; 3) eksportrestriktioner overfor
produkter med dobbelt anvendelse (”dual use”), der kan anvendes til både civile og militære
formål og tilgår militære slutbrugere; 4) indskrænkelse af Ruslands adgang til ”følsomme
teknologier” med særligt fokus på energisektoren, herunder russiske projekter indenfor
dybhavsboring, arktisk udforskning og skiferolie. Sanktionspakken trådte i kraft den 1. august
2014. I første omgang er pakken sat til at ophøre ét år efter ikrafttrædelsen. Sanktionernes kan
forlænges, hvis situationen tilsiger det.
Sanktionspakkens vedtagelse byggede på en bred politisk enighed om, at Rusland ikke havde
indfriet kravene fremlagt i rådskonklusionerne af den 22. juli 2014.
På det ekstraordinære udenrigsråd den 15. august ventes især en drøftelse af den humanitære
situation og modaliteterne for et russisk humanitært bidrag. Ustabiliteten i Østukraine er taget til.
Intensiverede kampe pågår aktuelt i og omkring hovedbyerne Donetsk og Luhansk, hvor
separatisterne har forskanset sig. Den øgede vold i tætbefolkede områder har medført en
forværring af den humanitære situation, hvor flere områder står uden elektricitet og vand. Siden
juli er antallet af internt fordrevne vokset med ca. 58.000 og aktuelt stiger tallet med mere end
1000 dagligt. Rusland har de seneste uger udtrykt voksende bekymring over den humanitære
situation. Den 11. august annoncerede Rusland, at man ville sende en humanitær konvoj til den
ukrainske grænse. Ifølge presseforlydender består konvojen af ca. 280 lastbiler lastet med
nødhjælp. Oplysningerne om konvojen er endnu sparsomme. Den 12. august har en talsmand
for præsident Porosjenko udtalt, at den russiske konvoj bør omlastes ved grænsen til
transportmidler, der derefter køres videre af Internationalt Røde Kors (ICRC). En aftale herom
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er endnu ikke bekræftet af ICRC. Udviklingen omkring den russiske humanitære konvoj op til
udenrigsrådet ventes at stå centralt i drøftelsen blandt EU’s udenrigsministre.
På udenrigsrådet ventes desuden en generel drøftelse af det russiske importforbud mod
fødevarer fra EU og USA, Norge, Australien og Canada. Forbuddet blev indført den 7. august
som en russisk modreaktion på EU’s målrettede økonomiske sanktioner. EU-kommissionen
udtalte den 7. august, at det russiske importforbud var et politisk motiveret skridt. EU’s
målrettede økonomiske sanktioner blev i kontrast indført som en direkte konsekvens af Ruslands
ulovlige annektering af Krimhalvøen og destabiliserende adfærd i Ukraine.
Fra dansk side ses med stor alvor på Ruslands importforbud. Dansk erhvervsliv har væsentlige
interesser i eksporten til Rusland. Omtrent halvdelen af de danske fødevarer, som det russiske
importforbud skønnes at omfatte, har dog siden februar i forvejen været ramt af et veterinært
begrundet russisk importforbud mod svinekød. Dertil kommer, at importforbuddet skønnes at
omfatte ca. 0,5 pct. af Danmarks samlede vareeksport. Importforbuddet ventes i det lys isoleret
set at have en begrænset virkning på dansk økonomi set overordnet. Importforbuddet vil kunne
have konsekvenser for fødevareerhvervet i Danmark og evt. alvorlige konsekvenser for
fødevareproducenter med stor eksponering mod Rusland. Konsekvenserne vil bl.a. afhænge af
danske fødevareproducenters mulighed for at finde alternative markeder. Drøftelsen på
rådsmødet ventes at fokusere på konsekvenserne for medlemslandene, men diskussionen kan
også berøre spørgsmålet om kompensationsordninger, og om EU bør forfølge sagen i WTO-
regi. Der er dog fortsat tilbageholdenhed på begge spørgsmål, og der forventes ikke truffet
beslutninger herom.
Endeligt forventes en kort orientering vedrørende det igangværende arbejde med at hjemtage
bevismateriale og omkomne fra MH17-nedstyrtningsstedet.
3. Formål og indhold
Der forventes en generel drøftelse af udviklingen i Ukraine, herunder den humanitære situation,
samt af det russiske importforbud mod fødevarer fra lande, der har indført målrettede
økonomiske sanktioner mod Rusland.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-landene bred enighed om at bakke op om bestræbelserne på at finde en
politisk løsning, at fastholde presset på Rusland for at medvirke til at nedtrappe den anspændte
situationen i det sydøstlige Ukraine, samt at fastholde ikke-anerkendelsespolitikken overfor
Ruslands ulovlige forsøg på annektering af Krim.
På udenrigsrådet forventes der desuden bred enighed om, at Rusland kan bidrage til en
humanitær indsats i Ukraine såfremt, at det russiske bidrag har den ukrainske regerings accept og
at det leveres inden for rammerne af internationale humanitære organisationer, fx ICRC. En
unilateral militær intervention af Rusland – uanset påskuddet – er helt uacceptabel.
Endeligt forventes der bred opbakning til, at der sikres fuld og sikker adgang til
nedstyrtningsstedet således, at undersøgelserne af flystyrtet kan færdiggøres.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side følges udviklingen i Ukraine tæt. I samarbejde med vores EU-partnere og det
øvrige internationale samfund vil vi fra dansk side fortsat lægge vægt på aktivt at sikre en politisk
løsning på krisen. Der bakkes op om implementeringen af Porosjenkos fredsplan. Der lægges
vægt på, at EU står sammen om at sikre den rette balance mellem politisk dialog og pres overfor
Rusland. Fra dansk side bakkes fuldt op om de målrettede økonomiske sanktioner mod Rusland,
som et enigt EU indførte den 29. juli 2014. Det anses som afgørende, at denne enighed
fastholdes i EU-kredsen. Fra dansk side finder man det vigtigt, at man sammen med vores
partnere i EU drøfter det russiske importforbud mod import af fødevarer og vejen frem.
Fra dansk side finder man den forværrede humanitære situation i det østligste Ukraine
bekymrende. Der bakkes op om en humanitær indsats, herunder et evt. russiske bidrag, såfremt
en sådan indsats finder sted med ukrainsk accept, gennemføres af internationale humanitære
organisationer og sker i overensstemmelse med internationale konventioner og praksis for
nødhjælpsarbejde. Der lægges vægt på, at der sikres fuld og sikker adgang til området, hvor MH-
17 styrtede ned således, at undersøgelserne af flystyrtet kan færdiggøres.
Fremadrettet er det vigtigt at sikre stabilitet og Ukraines nationale enhed gennem en inklusiv
politisk proces og yderligere decentralisering. Det vil være et vigtigt signal til de mange
russisktalende ukrainere i det østlige og sydlige Ukraine. EU skal i samarbejde med internationale
partnere bidrage til at stabilisere Ukraines økonomi. Regeringen støtter desuden fortsat den
aktive ikke-anerkendelsespolitik overfor Ruslands ulovlige annektering af Krim.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Ukraine er senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. juli 2014 samt til
forhandlingsoplæg den 25. juli 2014.
11