Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3343 - Økofin Bilag 2
Offentligt
1415813_0001.png
Enhed
International Øko-
nomi
Sagsbehandler
DEPTLK
Koordineret med
Samlenotat til ECOFIN 7. november 2014
1.
Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner
(FTT)
- Status
KOM(2013)71
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
Standardiserede momsafgivelser
- Orienterende debat
KOM(2013)721
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
Moder/datterselskabsdirektivet
- Politisk aftale
KOM(2013)814
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
Betalingstjenestedirektivet og forordning om interbankgebyrer for
kortbaserede betalingstransaktioner
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7.
november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde med henblik på vedtagelse.
KOM (2013)547, KOM (2013)550
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken
- Udkast til rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Opfølgning på Det Europæiske Råd d. 23.-24. oktober 2014
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Klimafinansiering
- Udkast til rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Udgået
Side 3
Sagsnr.
2014 - 20094
2.
Doknr.
175796
Dato
03-11-2014
3.
4.
5.
6.
7.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0002.png
Finansministeriet
8.
Evaluering af det styrkede tilsynssamarbejde i EU28 (EBA mv.)
- Udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse uden
drøftelse
KOM(2014)508, KOM(2014)509.
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde
- Tidlig forelæggelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Revision af direktiv om forsikringsformidling (IMD)
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7.
november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde med henblik på vedtagelse.
KOM(2012)360
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipapir-
finansieringstransaktioner
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7.
november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde med henblik på vedtagelse.
KOM(2014)40
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Forslag til ændringsbudget 6 til EU’s 2014-budget
- Udveksling af synspunkter
KOM(2014) 649
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomi- og In-
denrigsministeriet
9.
10.
11.
12.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0003.png
Dagsordenspunkt 4: Betalingstjenestedirektivet og forordning om interbankge-
byrer for kortbaserede betalingstransaktioner
KOM(2013)547 og KOM(2013)550
Resumé
Kommissionen fremsatte den 24. juli 2013 to forslag vedrørende betalingstjenesteud-
bydere og interbankgebyrer. De to forslag skal ses i sammenhæng. Det ene forslag
indeholder et nyt betalingstjenestedirektiv til erstatning af det eksisterende direktiv på
området. Det andet forslag er en forordning om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner. Efter fremsættelse af de to forslag har forhandlinger herom
pågået på teknisk niveau.
Direktivet stiller øgede krav til udbydere af betalingstjenester (udbydere af betalings-
tjenester kan f.eks. være pengeinstitutter og betalingstjenester kan f.eks. vedrøre kort-
, internet- og mobilbetalinger) vedrørende sikkerhed, gennemsigtighed og innovation
med henblik på at sikre større retssikkerhed såvel som lavere omkostninger og priser
for brugerne. En central ændring i den forbindelse er, at de såkaldte tredjepartsbeta-
lingstjenesteudbydere bliver omfattet af direktivet, bl.a. for at gøre det mere sikkert at
benytte disse i forbindelse med betalingstransaktioner. Tredjepartsbetalingstjeneste-
udbydere kan – mod forudgående tilladelse fra brugeren – tilgå brugers (kundens)
betalingskonto hos dennes betalingstjenesteudbyder (typisk et pengeinstitut) og på
vegne af brugeren foretage betalinger.
Forordningen introducerer regler om såkaldte interbankgebyrer for korttransaktioner,
som i vidt omfang bruges af forbrugere, dvs. forbrugerdebet- og kreditkort, nogle elek-
troniske betalinger og mobilbetalinger.
Forslagene vil medføre, at dele af lov om betalingstjenester og elektroniske penge
skal ændres, samt at en række nye bestemmelser skal tilføjes. Endvidere vil bekendt-
gørelse om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel skulle revi-
deres. Direktivet vurderes at kunne have statsfinansielle konsekvenser, da det kan
medføre, at det bliver nødvendigt at ændre den eksisterende Nem-ID-løsning.
Det oprindelige forslag til forordningen havde nogle negative konsekvenser for dan-
kortmodellen. Danmark har derfor lagt en betydelig indsat i at få indført en række æn-
dringer i forordningen for at sikre, at dankortet kan videreføres. Det er vurderingen, at
det kompromisforslag, som formanskabet har fremlagt om det ændrede betalingstje-
nestedirektiv og forslaget til forordning om interbankgebyrer samlet set betyder, at
dankortet kan videreføres, idet der dog skal foretages nogle ændringer i den danske
regulering af dankortet, herunder i abonnementsmodellen.
Formandskabet har fremlagt kompromisforslag om både det nye betalingstjenestedi-
rektiv og forslaget til forordning om interbankgebyrer. Formandskabet sigter efter
enighed i Rådet om forordningen om interbankgebyrer på teknisk niveau forud for
ECOFIN d. 7. november 2014, mens der ventes at blive opnået enighed om betalings-
tjenestedirektivet efter ECOFIN d. 7. november. Der er ikke aktuelt lagt op til en drøf-
telse af sagerne på ECOFIN d. 7. november.
Baggrund
Kommissionen udsendte i 2010 en grønbog "På vej mod et integreret europæisk mar-
ked for kort-, internet- og mobilbetalinger". I juli 2013 fremsatte Kommissionen forslag
til ændring af det eksisterende betalingstjenestedirektiv (Payment Services Directive,
PSD) fra 2007.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0004.png
Det eksisterende betalingstjenestedirektiv fastlægger eksempelvis, hvor lang tid det
må tage at overføre penge fra en konto til en anden, samt hvornår der skal tilskrives
renter på konti. Direktivet indeholder endvidere regler om gennemsigtighed og infor-
mation til forbrugere og om tilsyn med de virksomheder, der udbyder betalingskort og
andre betalingstjenester, såsom internet- og mobilbetalinger.
Med forslaget til et nyt direktiv vil såkaldte tredjepartsbetalingstjenesteudbydere (TPP,
third party payment providers) blive omfattet af direktivet med henblik at gøre det lette-
re og mere sikkert at bruge lavprisinternetbetalingstjenester.
Det er Kommissionens vurdering, at EU-markedet for kort- og internetbetalinger, samt
mobile betalinger er fragmenteret, hvilket ifølge Kommissionen er en barriere for mar-
kedets fremtidige udvikling. Af udfordringer kan nævnes forskellige niveauer af om-
kostninger for betalingstjenester for forbrugere og handlende i de enkelte lande, for-
skelle i teknisk infrastruktur, samt forskelle i de lovgivningsmæssige standarder for
betalingstjenesteudbydere på tværs af medlemsstaterne.
Kommissionen fremsatte derfor samtidig med det reviderede betalingstjenestedirektiv
forslag til forordning om interbankgebyrer (Multilateral Interchange Fees Regulation -
MIFR).
Kommissionen vurderer, at den nuværende situation i EU med relativt høje interbank-
gebyrer øger de handlendes (f.eks. detailforretningers) omkostninger og i sidste ende
forbrugerpriserne på trods af, at kortbetalinger bliver mere og mere udbredte. Det er
endvidere Kommissionens vurdering, at modellen forhindrer nye aktører i at komme
ind på markedet.
Kommissionen finder desuden, at interbankgebyrerne ikke er synlige for forbrugerne,
selvom de ifølge Kommissionen udgør tocifrede milliardbeløb i euro hvert år for hand-
lende og dermed forbrugerne. Endvidere varierer niveauet for interbankgebyrer bety-
deligt mellem medlemsstaterne, hvilket ifølge Kommissionen umiddelbart savner en
klar berettigelse og skaber hindringer mellem betalingsmarkederne.
Se bilag 1 for oversigt over de centrale aktører på betalingskortmarkedet.
Indhold
Direktivet
Formålet er at understøtte en videreudvikling af det indre marked for elektroniske be-
talinger gennem fremme af konkurrencen ved gøre det nemmere for nye aktører at
komme ind på betalingsmarkedet, styrke effektiviteten og innovation ved at fremme
nye måder og hurtigere måder at betale på fx via internettet.
Tredjepartsbetalingstjenesteudbydere
Direktivforslaget har til formål at gøre det lettere og mere sikkert at bruge lavprisinter-
netbetalingstjenester, samt at opnå og bearbejde information om kontoindehaveres
egne konti ved at inkludere de såkaldte tredjepartsbetalingstjenesteudbydere under
reguleringen.
Tredjepartsbetalingstjenesteudbydere er en anden udbyder af betalingstjenester end
den, hvor bruger har sin konto, som kan tilgå brugers (kundens) betalingskonto hos
dennes betalingstjenesteudbyder (typisk et pengeinstitut) og på vegne af brugeren
foretage betalinger. Et eksempel på en lavprisinternetbetalingstjeneste er det svenske
firma Trustly, der på anmodning igangsætter betalinger fra brugers konto i et pengein-
stitut til modtageren af betalingen.
Disse tredjepartsbetalingstjenester kan – mod forudgående tilladelse – tilgå brugerens
netbank uden at kunden selv behøver at åbne netbanken. Målet er at understøtte nye
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0005.png
typer betalingstjenester, som udbydes af andre end brugers kontoførende institut,
samt sikre at disse kommer under passende regulering. Dermed giver man imidlertid
samtidig en juridisk ret til adgang til brugers betalingskonti, hvilket rejser en række
sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med eksempelvis overdragelse af log-in
oplysninger fra bruger til tredjepartsbetalingstjenesteudbydere, jf. nedenfor.
Der er to slags udbydere af tredjepartsbetalingstjenester: Der er dem som initierer
betalinger, og der er dem som bearbejder betalingsdata samt øvrige kontooplysninger,
såkaldte kontooplysningstjenester.
De udbydere der initierer betalinger opererer mellem betalingsmodtageren og betalers
betalingskonto. Dette gør det muligt at foretage billige og effektive elektroniske beta-
linger uden at bruge et kreditkort, f.eks. ved handel på internettet, hvor en tredjeparts-
betalingstjeneste kan iværksætte en betaling via brugers netbank. Et konkret eksem-
pel er, når en bruger f.eks. deltager i spil på internettet og skal betale spiludbyderen. I
dette eksempel benytter brugeren ikke de sædvanlige betalingsmetoder, men vælger
at betale eksempelvis Trustly, der igangsætter betalinger fra brugernes bankkonti
direkte til spiludbyderen, hvilket gør transaktionen hurtigere og nemmere end en
egentlig bankoverføsel.
Kontooplysningstjenester opererer mellem bruger og brugers pengeinstitut, hvorfra
disse tjenester trækker information om betalinger og indeståender fra brugers beta-
lingskonti med henblik på at præsentere disse på en overskuelig måde for brugeren.
Kommissionen lagde i sit oprindelige forslag op til, at begge typer tredjepartsbetalings-
tjenesteudbydere skulle underlægges samme rettigheder og forpligtelser, som for de
nuværende betalingstjenesteudbydere.
Kompromisforslaget lægger imidlertid op til, at det vil være muligt for medlemsstaterne
at undtage kontooplysningstjenester for stort set alle forpligtigelser i forbindelse med
at opnå tilladelse som betalingstjeneste. Det gælder f.eks. kapitalkrav og bestemmel-
ser om egnethed og hæderlighed (fit & proper) for ledelsesmedlemmer. Det er dog
muligt for medlemsstaterne at opretholde disse regler, hvilket det forventes, at Dan-
mark vil gøre, da det vil kunne understøtte, at betalingsdata er sikre. Kompromisfor-
slaget stiller krav om, at kontooplysningstjenester har en professionel ansvarsforsik-
ring.
Kommissionens forslag fastlægger, at tredjepartsbetalingstjenesteudbydere skal kun-
ne anvende pengeinstitutters autentifikationsmetode (i Danmark Nem-ID), når denne
agerer på vegne af brugeren, men samtidigt skal tredjepartsbetalingstjenesteudbyde-
ren sikre, at der ikke er andre end pengeinstituttet, der har adgang til - og kan se -
brugerens log-in oplysninger. Det er endnu ikke afklaret, hvordan det præcist skal
sikres i praksis og om det kan ske uden, at brugeren fra start indtaster sine log-in op-
lysninger hos tredjepartsbetalingstjenesteudbydere. Det ville i givet fald være et pro-
blem, idet svindlere som eksempelvis udgiver sig for at være en registreret tredje-
partsbetalingsudbyder derved vil kunne få adgang til brugernes adgangsoplysninger.
Nem-ID-reglerne tillader pt. ikke, at brugerne deler deres adgangsoplysninger med
nogen.
Ifølge kompromisforslaget skal EBA udarbejde standarder med henblik på at imødegå
sikkerhedsmæssige brister i situationer, hvor brugeren har udleveret sine brugerop-
lysninger til tredjepartsbetalingstjenester, fx forhindring af sikkerhedsmæssige brister i
forhold til en brugers netbank, hvor adgang typisk sker gennem NemID, eller offentlige
services som borger.dk, skat.dk eller andre offentlige hjemmesider.
EBA skal ifølge kompromisforslaget fastlægge, hvilke foranstaltninger tredjepartsbeta-
lingsudbyderne skal foretage for at sikre, at de ikke selv kan se brugernes adgangsop-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0006.png
lysninger. Dette arbejde er endnu ikke igangsat, og derfor er det ikke muligt endnu at
sige, hvordan en endelig løsning vil se ud.
Kompromisforslaget stiller endvidere krav om stærk transaktionsautentifikation
1
for
tredjepartsbetalingsudbyderne, hvilket er en forbedring vedrørende IT-sikkerheden i
forhold til det oprindelige forslag. EBA skal også på dette område udforme de nærme-
re tekniske standarder til denne løsning, hvilket forventes at ske allerede i 2015.
Betalingsinstitutter
Betingelserne for at opnå tilladelse som betalingsinstitut skærpes, idet der vil blive
stillet yderligere krav på IT-sikkerhedsområdet. Betalingsinstitutter er virksomheder,
der udbyder og gennemfører betalingstjenester, f.eks. pengeoverførselsvirksomhed
og tjenester der muliggør kontanthævninger. For at styrke sikkerheden ved internetbe-
talinger skal der anvendes stærk kundeautentifikation ved iværksættelse af betalings-
transaktioner. Betaler hæfter ikke ved uautoriserede betalinger.
Der skal oprettes et centralt europæisk register hos EBA med samlet overblik over
betalingsinstitutter, disses handelsagenter og filialer inden for EU/EØS. Virksomhe-
derne skal holde tilsynsmyndigheden løbende orienteret om ændringer i etablering af
filialer, anvendelse af såkaldte handelsagenter og outsourcing af driftsmæssige funkti-
oner.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.
Adgang til betalingssystemer
Kommissionens forslag indebærer, at eksisterende aktører pålægges at tillade nye
aktører på markedet adgang til eksisterende betalingssystemer på ikke diskrimineren-
de og lige vilkår. Dette vil gøre det nemmere for nye aktører at komme ind på beta-
lingsmarkedet og dermed øge konkurrencen på markedet, idet eksempelvis alle kort-
indløsere på lige og objektivt fastlagte vilkår vil få bedre mulighed for at foranledige
(indløse) betalinger med eksempelvis dankortet. En kortindløser (f.eks. i Danmark
Nets) er den virksomhed som sikrer, at betalingsmodtager får sine penge ved en kort-
betaling fra kortbrugeren, dvs. får indløst sit tilgodehavende hos brugeren.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.
Hæftelse
Kommissionens forslag fastsætter, at bruger i tilfælde af misbrug af betalingskortet
ved simpel uagtsomhed højst kan hæfte for op til 50 euro mod op til 150 euro i det
gældende direktiv.
Ifølge Kommissionens forslag fulgte det endvidere, at betaler hæftede ubegrænset,
hvis betaler havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Ifølge kompromisforslaget er det, på foranledning af Danmark, blevet muligt for med-
lemsstaterne (som det er tilfældet i det nugældende direktiv) at lempe betalers ansvar
i tilfælde hvor en bruger har handlet groft uagtsomt, men ikke svigagtigt. Medlemssta-
En stærk kundeautentifikation er en procedure baseret på brugen af mindst to af følgende delelementer –
viden (i), besiddelse (ii) og medfødte karakteristika(iii).
i) noget som kun brugeren sidder inde med, f.eks. et kodeord, personligt ID
nummer
ii) noget som kun brugeren fysisk besidder, f.eks. en specialnøgle, smart card,
mobiltelefon
iii) noget som kun brugeren er; f.eks. biometriske karakteristika som f.eks. fingeraftryk.
1
Derudover bør de valgte delelementer være gensidigt uafhængige, dvs. en kompromittering af et delele-
ment kompromitterer ikke det andet(eller de andre). Mindst et af delelementerne bør ikke være genanven-
deligt eller kopierbart (undtagen de medfødte elementer), og bør ikke kunne stjæles i smug gennem inter-
nettet. Den stærke autentificeringsprocedure bør designes på en sådan måde, at fortroligheden af autentifi-
ceringsdata beskyttes.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0007.png
terne kan således fortsat vælge ikke at lade betaler hæfte, hvis betaler udelukkende
har handlet groft uagtsomt og ikke forsætligt. Det danske ønske skal ses i lyset af de
danske fleksible hæftelsesregler, hvor brugers hæftelse er proportional med graden af
uansvarlighed.
Flere beføjelser til værtslandets tilsynsmyndigheder
Kommissionen forslag indeholder flere beføjelser til værtslandets tilsynsmyndigheder
samt øgede informationsforpligtigelser over for værtslandets tilsynsmyndigheder. Det-
te er blevet yderligere styrket igennem forhandlingerne.
Kompromisforsaget sikrer f.eks., at værtslandets myndigheder kan gribe ind overfor
udenlandske filialer af betalingstjenesteudbydere, hvis alle betaleres såkaldte væsentlige
interesser er i fare. Det kunne eksempelvis være, hvis disse var i fare for at gå konkurs.
Sanktioner
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de kompetente myndigheder har mulig-
hed for at pålægge sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i direktivet. I det
oprindelige forslag fra Kommissionen var det specificeret, at disse sanktioner skulle
være administrative.
I kompromisforslaget refereres nu alene til sanktioner. Dermed er det op til den enkel-
te medlemsstat at vælge imellem indførelsen af administrative eller strafferetlige sank-
tioner.
Forordningen om interbankgebyrer
Forslaget til forordning om interbankgebyrer har til formål at fremme det digitale indre
marked ved at gøre kortbetalinger sikrere og billigere for både handlende og forbruge-
re.
Lofter over interbankgebyrer
I forslaget til forordningen om interbankgebyrer indføres der grænser (lofter) for hvor
høje interbankgebyrer ved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort
kan være. Et interbankgebyr er et gebyr, der betales af kortindløser, (den virksomhed
som sikrer, at betalingsmodtager får sine penge ved en kortbetaling, f.eks. i Danmark
Nets) til kortudsteder (f.eks. et pengeinstitut), hver gang forbrugeren benytter sit beta-
lingskort, for at kortudsteder kan få dækket sine omkostninger ved udstedelse og bru-
gerens brug af kortet.
Kommissionen vurderer, at de foreslåede lofter over interbankgebyrerne vil bidrage til
at fjerne væsentlige forskelle mellem de nationale betalingsmarkeder og reducere
interbankgebyrer. Kommissionen vurderer, at lofter over interbankgebyrer for forbru-
gerkort, vil nedbringe omkostningerne for de handlende ved korttransaktioner, hvorved
en overvæltning af gebyrer (tillægsgebyrer) på forbrugeren ikke længere vil være be-
rettigede.
I en overgangsperiode på 22 måneder vil der alene være lofter over inter-
bankgebyrerne for debet- og kreditkort ved grænseoverskridende transaktioner, f.eks.
når en forbruger bruger sit kort i et andet land, eller når en handlende bruger en bank i
et andet land. Derefter vil disse lofter også gælde for indenlandske transaktioner. Lof-
terne fastsættes som 0,20 pct. af transaktionsværdien for debetkort, f.eks. i Danmark
dankortet, og 0,30 pct. af transaktionsværdien for kreditkort, f.eks. Mastercard.
Kommissionens oprindelige forslag indebærer således, at interbankgebyrer ikke må
overstige 0,2 pct. af transaktionsbeløbet for debetkort. I Danmark anvendes imidlertid
et fast nominelt gebyr pr. transaktion for dankortet Det indebærer, at for tilstrækkeligt
små transaktionsbeløb kan gebyret ved dankortet i dag overstige 0,2 pct. af transakti-
onsbeløbet, mens gebyret modsat udgør mindre end 0,2 pct. for tilstrækkeligt store
transaktionsbeløb.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0008.png
I kompromisforslaget er der, på dansk foranledning, lagt op til væsentligt større fleksi-
bilitet for medlemsstaterne til at tilpasse reguleringen af interbankgebyrer til nationale
forhold, end der var indeholdt i Kommissionens forslag. Kompromisforslaget giver
således mulighed for, at medlemsstaterne (som et alternativ til gebyrloftet på en fast
pct.-sats af hvert enkelt transaktionsbeløb) kan vælge at indføre loftet over gebyrer pr.
transaktion, så det samlede nominelle gebyr set over et helt år for alle foretagne transak-
tioner med det pågældende debetkort for alle brugere af kortet ikke overstiger 0,20 pct. af
værdien af alle de foretagne transaktioner med debetkortet. Der gives således mulig-
hed for, at gebyrloftet kan gælde for alle transaktioner set samlet og ikke for hver en-
kelt transaktion.
Det er vurderingen, at kompromisforslaget tilgodeser hensynet til dankortet.
For så vidt angår kort, der ikke er omfattet af lofterne (f.eks. firmakort og såkaldte tre-
partssystemer, hvor et kortselskab indgår aftaler direkte med både kortholder og beta-
lingsmodtager), vil de handlende (f.eks. detailforretninger) kunne pålægge et tillægs-
gebyr eller afvise at modtage de pågældende kort. Kommissionen forventer på den
baggrund, at omkostningerne ved disse kort væltes direkte over på dem, der benytter
de pågældende kort, frem for at blive båret af alle forbrugere.
Hensigten med forslaget, herunder indførelsen af lofter over interbankgebyrerne, er at
tilskynde til øget konkurrence og nedbringe omkostningerne for de handlende og der-
med skabe et mere effektivt betalingsmarked på EU-plan. Kommissionen vurderer, at
dette ligeledes tilskynder til innovation og fremme af nye betalingstjenester.
Adskillelse af betalingskortselskab og processingselskab
Forslaget til forordning indeholder også en række bestemmelser i forbindelse med
adskillelse af betalingskortselskaber og processingselskab, dvs. det selskab der sør-
ger for, at betalingstransaktionen autoriseres eller godkendes (f.eks. i Danmark Nets).
I forslaget lægges der op til en såvel juridisk som organisatorisk og ejermæssig adskil-
lelse af betalingskortselskaber og processingselskaber. Det betyder, at der skal være
en juridisk adskillelse mellem den aktør, som ejer rettighederne til et betalingskort
(betalingskortselskabet), og den aktør, der driver den såkaldte betalingsinfrastruktur
(processingselskabet), dvs. disse selskaber skal ifølge Kommissionens oprindelige
forslag være selvstændige juridiske enheder. Dette er med henblik på at øge konkur-
rencen på området for processing og muliggøre, at denne serviceydelse kan tilbydes
af andre aktører udover kortselskabet selv.
I kompromisforslaget er der ikke tale om et krav om juridisk adskillelse, men alene
krav om en organisatorisk adskillelse (adskilt organisation og regnskabsaflæggelse),
hvilket er en imødekommelse af danske synspunkter. Bestemmelsen er således min-
dre indgribende end Kommissionens oprindelige forslag, og et krav om organisatorisk
adskillelse af kortselskab og processingselskab vurderes ikke at have væsentlige kon-
sekvenser for dankortet.
Co-badging
Kommissionens forslag indeholder også bestemmelser om co-badgede betalingskort.
Det kaldes co-badging, når et betalingskort indeholder flere kort, og Visa/dankortet er
et eksempel på et co-badged betalingskort.
Ifølge Kommissionen oprindelige forslag forbydes banker og kortselskaber at be-
stemme hvilken del af betalingskortet, som kan anvendes i en given situation. Der-
imod lægges der op til at det alene er forbrugeren der kan vælge hvilke betalingskort,
han eller hun ønsker at benytte.
I kompromisforslaget er der på dansk foranledning foretaget ændringer i Kommissio-
nens forslag. Ifølge kompromisforslaget vil forretninger have mulighed for at forudind-
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0009.png
stille kortterminaler til at vælge det billigste betalingskort, når en forbruger betaler med
et co-badged betalingskort, f.eks. dankort når der betales med Visa/dankort, og hvor
forbrugeren aktivt kan fravælge forretningens forudindstilling. Det har ikke været mu-
ligt at flytte forhandlingerne yderligere på dette punkt. Det nuværende kompromisfor-
slag kan komme til at medføre færre betalinger med dankortet, hvis dankortet ved
nogle typer af transaktioner ikke længere er det billigste kort for forretningen. Sådan
som den danske abonnementsmodel er indrettet i dag vil den situation kunne opstå.
Dankortet er samlet set det billigste betalingsmiddel ud fra en samfundsøkonomisk
betragtning, og det er derfor væsentligt at brugen af dankortet fastholdes. Den nævnte
udfordring kan løses i den danske regulering af dankortet og i abonnementsmodellen
for dankortet. Abonnementsmodellen for dankortet indebærer, at forretningerne betaler
et årligt abonnement beregnet ud fra omkostningerne ved driften af systemet, og
abonnementssatsen afhænger af, hvor mange dankorttransaktioner, der gennemføres
i den pågældende forretning. Abonnementssatserne er reguleret i en bekendtgørelse
udstedt af erhvervs- og vækstministeren. Regeringen vil tage initiativ til, at foretage de
nødvendige ændringer i den danske regulering af dankort.
Forordningens sammenhæng med betalingstjenestedirektivet
I Kommissionens forslag til direktivet indføres et forbud mod overvæltning af gebyrer,
når der benyttes de betalingskort, som er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer.
Overvæltning betyder, at en forretning opkræver betaleren et gebyr for betaling med
betalingskort.
Årsagen til forbuddet er ifølge Kommissionen, at loftet på interbankgebyrerne medfø-
rer store besparelser for forretningerne, så overvæltning af resterende gebyrer på
disse kort ikke kan berettiges.
Forbuddet mod overvæltning betyder, at forretninger ikke længere vil kunne opkræve
gebyrer fra handlende, når der benyttes de mest almindelige kreditkort i den fysiske
handel, ligesom overvæltning af gebyrer vil være forbudt i den ikke-fysiske handel, når
der benyttes de kort, som er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer. Forretninger
vil fortsat have mulighed for at overvælte gebyrer på andre betalingskort og firmakort,
der ikke er omfattet af reguleringen.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.
Øvrige tiltag
Øvrige elementer i forordningen omfatter bl.a. en række tiltag med henblik på at styrke
konkurrencen på markedet for indløsning af betalingskort, herunder en udvidelse af
forretningers mulighed for at afvise dyre betalingskort. Det vil eksempelvis betyde, at
en forretning ikke længere, som i dag, kan tvinges til også at modtage dyre internatio-
nale kreditkort, hvis forretningen ønsker at modtage internationale debetkort, dvs. et
krav om modtagelse af alle typer af kort afskaffes.
Hjemmelsgrundlag
Forslagenes hjemmel er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde (TEUF) og skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, jf. den almindeli-
ge beslutningsprocedure.
Nærhedsprincippet
Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
idet formålet er at sikre ensartede muligheder og rettigheder for alle forbrugere i EU
og bidrage til en øget harmonisering og konkurrence for såvel indenlandske og græn-
seoverskridende betalinger.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0010.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslagene har været behandlet i Europa-Parlamentet (EP), hvor der blev stemt om
dem i april 2014.
Direktivet
EP støtter generelt Kommissionens forslag om et nyt betalingstjenestedirektiv. EP
vurderer, at sikre betalingssystemer i EU er afgørende for at understøtte væksten i
EU.
EP støtter, at en tredjepartsbetalingsudbyder, før igangsættelse af en betaling, giver
brugeren en række oplysninger. Det er samtidig EP’s holdning, at brugerne skal være
forpligtede til at oplyse deres pengeinstitut om uautoriserede eller ukorrekte betalings-
transaktioner udført af en tredjepartsbetalingsudbyder.
Endvidere lægger EP vægt på beskyttelse af persondata, og at brugerne ikke skal
hæfte, hvis eksempelvis den uautoriserede transaktion skyldes et brist i betalingssy-
stemet, som betalingstjenesteudbyder allerede var bekendt med, samt at bruger får
hurtig tilbagebetaling ved uautoriserede betalingstransaktioner.
Hvis en uautoriseret betalingstransaktion er igangsat af en tredjepartsbetalingstjene-
ste, og denne inden én arbejdsdag ikke kan bevise ikke at være ansvarlig for den
uautoriserede transaktion, mener EP, at denne skal kompensere pengeinstituttet.
Forordningen
EP støtter generelt Kommissionens forslag om at regulere interbankgebyrer og indføre
en række forretningsbestemmelser for bl.a. kortselskaber og kortindløsere med hen-
blik på at fremme konkurrencen på tværs af EU.
EP ønsker et nominelt loft over interbankgebyrer ved debetkort på 7 eurocent frem for
de 0,20 pct. som foreslået af Kommissionen. Derudover ønsker EP større fleksibilitet
til medlemsstater med nationale betalingskortsystemer i forbindelse med reguleringen.
Eksempelvis foreslås det, at nationale myndigheder kan fastsætte lavere lofter over
interbankgebyrer end de anførte i forordningen, samt at nationale betalingskort med
interbankgebyrer under 0,20 pct. af transaktionsbeløbet kan undtages nogle af forsla-
gets bestemmelser om bl.a. adskillelse af kortselskab og processingselskab.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Det nuværende betalingstjenestedirektiv er implementeret i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge med tilhørende bekendtgørelse. Direktivforslaget vil kræve
ændringer af love samt ændringer af bekendtgørelser.
Forordningsforslaget vil i sin nuværende form kræve ændringer af betalings-
tjenesteloven samt den tilknyttede bekendtgørelse om gebyrer ved brug af betalings-
instrumenter i den fysiske handel. Dette vil vedrøre bestemmelser om overvæltning af
gebyrer (tillægsgebyrer) samt bestemmelser vedrørende interbankgebyrer, der er
delvist reguleret i § 79 og 80.
For yderligere beskrivelse af gældende ret på området henvises til grund- og nær-
hedsnotat af 20. februar 2014.
Statsfinansielle konsekvenser
Direktivet
De nye autentifikationsløsninger, stærk kunde- og transaktions-autentifikation, herun-
der adgangen for tredjepartsbetalingstjenester, kan betyde, at det bliver nødvendigt at
ændre den eksisterende Nem-ID-løsning, hvilket kan have statsfinansielle konsekven-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0011.png
ser. Dog skal de endelige tekniske krav hertil fastsættes af EBA, hvorfor det uvist i
hvilket omfang nuværende løsninger vil blive påvirket. Det skal dog tages i betragt-
ning, at det forventes, at den nuværende Nem-ID løsning under alle omstændigheder
skal justeres, idet NemID, som i dag drives af Nets, planmæssigt skal sendes i nyt
udbud. Evt. merudgifter afholdes som udgangspunkt inden for den eksisterende ram-
me. En nærmere undersøgelse af de statsfinansielle konsekvenser pågår.
Forslaget medfører desuden en række nye tilsynsopgaver for eksempel i forhold til at
give tilladelse som betalingsinstitut, føre tilsyn med flere transaktioner, behandle årlige
IT-risikoindberetninger og behov for øgede IT-ressourcer osv. Det forventes endvide-
re, at der skal føres tilsyn med flere virksomheder.
De øgede tilsynsmæssige opgaver vurderes ikke at kunne håndteres inden for Finans-
tilsynets eksisterende rammer. Direktivet vil derfor medføre et øget ressourcebehov
for Finanstilsynet. Sådanne omkostninger finansieres gennem bidrag fra finansielle
virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet.
Forordningen
Forslaget vil i sin nuværende form kræve ændringer af betalingstjenesteloven samt
den tilknyttede bekendtgørelse om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den
fysiske handel. Forslaget medfører desuden en række nye tilsynsopgaver f.eks. i for-
bindelse med håndhævelse af lofter over interbankgebyrer og forretningsregler for
kortselskaber og kortindløsere.
Denne tilsynsopgave vurderes at medføre et øget ressourcebehov for Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen. Sådanne omkostninger finansieres gennem bidrag fra finansielle
virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis for Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslagene forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i Europa,
da de vil medføre et mere integreret europæisk betalingsmarked med mindre mar-
kedsfragmentering og mere konkurrence til gavn for forbrugere.
Hvis det i betalingstjenestedirektivet fastholdes, at brugeren har mulighed for at udle-
vere sine adgangsoplysninger, f.eks. NemID, til en tredjepartsbetalingsudbyder vil der
som anført ovenfor være risiko for, at oplysningerne bliver misbrugt til uautoriserede
handlinger i brugerens netbank. Det vil i givet fald kunne medføre økonomiske om-
kostninger for brugeren eller dennes forsikringsselskab eller pengeinstitut afhængig af
omstændighederne. Det forventes dog som beskrevet ovenfor, at det vil være muligt
for EBA at fastsætte passende standarder, der kan imødegå denne udfordring.
Forordningen vil også begrænse interbankgebyrernes størrelse, i første omgang i
forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med kredit og debetkort, og to år
efter ikrafttrædelsen også i forbindelse med indenlandske transaktioner, og en del af
den besparelse, dette vil medføre, kan potentielt komme forbrugerne til gode, f.eks.
gennem påvirkning af detailpriser.
Reglerne vil ligeledes betyde, at gebyrer for brugen af betalingskort på tværs af EU vil
blive harmoniseret, hvilket vil kunne øge attraktiviteten ved at betale med kort frem for
kontanter, der er væsentlige dyrere for samfundet.
I Danmark er dankortet det billigste betalingsmiddel på kortsiden, hvilket blandt andet
en undersøgelse fra Nationalbanken har vist. Det gælder også i forhold til internationa-
le kort. Derfor er det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv vigtigt, at vi i Danmark
kan fastholde og videreudvikle dankortet.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0012.png
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Direktivet
Forslaget forventes at medføre administrative omkostninger for pengeinstitutterne, idet
vurderingen er, at pengeinstitutternes nuværende tekniske løsninger ikke er parate til
at håndtere adgang for tredjepartsbetalingstjenesteudbydere. Det er endvidere for-
ventningen, at pengeinstitutterne vil skulle investere i udvikling af nye autentificerings-
løsninger. Dette skal dog ses i lyset af, at den teknologiske udvikling i sig selv vil nød-
vendiggøre løbende justeringer af de tekniske løsninger.
Endvidere pålægges alle betalingstjenesteudbydere øgede sikkerhedsmæssige krav.
Hertil kommer, at forslagets øgede krav til indberetning af risikovurderinger og rappor-
tering af væsentlige hændelser pålægger betalingstjenesteudbyderne en vis admini-
strativ byrde, da de skal indsende en årlig risikovurdering til en central myndighed,
som videresendes til EBA og Finanstilsynet, samt meddele EBA og Finanstilsynet om
væsentlige sikkerhedshændelser inden for en frist på 24 timer. Selskabernes outsour-
cing-leverandører bliver også påvirket af forslaget, idet de skal kunne reagere til-
strækkeligt hurtigt til, at betalingsvirksomhederne kan overholde EBAs krav.
Betalingstjenesteudbyderne motiveres til at benytte stærk kundeautentifikation ved
fjernhandel, da betalingstjenesteudbyderen ellers hæfter for eventuelle uautoriserede
transaktioner, medmindre betaleren har handlet svigagtigt. Det bliver ligeledes et krav
for disse, at de skal benytte stærk transaktions-autentifikation. Der er i dag i Danmark
mange betalingsløsninger, hvor stærk kundeautentifikation ikke benyttes ved internet-
handel. Udbyderne af disse vil således skulle investere i deres betalingssystemer for
at efterleve de nye krav.
Forordningen
Forordningen om interbankgebyrer vil få betydning for udbydere af betalingstjenester,
herunder Nets, der udbyder dankortet. Dette vil primært vedrøre forretningsregler og
organisatoriske justeringer i henhold til bestemmelserne om adskillelse af kortselskab
og processingselskab. Det er vurderingen, at kompromisforslaget giver mere fleksibili-
tet og betyder, at dankortet kan videreføres.
I forbindelse med udskiftning og udvikling af forretningernes kortterminaler, skal disse
kunne håndtere sondringen mellem to kortsystemer på et co-badged betalingskort.
Høring
Forslagene har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor og EU-
Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-spørgsmål. For en gen-
nemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra den 20. februar
2014.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat af 20. februar 2014 om forslaget til nyt betalings-
tjenestedirektiv og forslaget til forordning om interbankgebyrer er oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Direktivet
Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforlag.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0013.png
Forslaget vurderes at kunne bidrage til øget konkurrence og nemmere adgang for nye
aktører på betalingsmarkedet i EU og i Danmark. Regeringen ser positivt på, at forsla-
get kan være med til at forbedre EU’s indre marked, herunder bidrage til realiseringen
af et velfungerende digitalt indre marked.
Regeringen lægger vægt på at tilladelse af tredjepartsbetalingstjenesteudbyderes
aktiviteter skal ske på en sådan måde, at betalingssystemerne fortsat er sikre, og på
en måde hvor betalernes oplysninger er sikret mod misbrug. Regeringen arbejder i
den forbindelse for at styrke it-sikkerheden vedrørende tredjepartsbetalingstjeneste-
udbydere for at modgå misbrug og underminering af betalingssystemernes integritet.
Regeringen vil arbejde for, at der bliver en mere sikker behandling af brugernes ad-
gangsoplysninger og således en bedre beskytte mod misbrug.
Regeringen støtter fastholdelse af mere fleksible hæftelsesregler, så medlemsstaterne
fortsat kan lade betaler undgå at hæfte, når bruger har handlet groft uagtsomt, men
ikke forsætligt.
Regeringen støtter, at værtslandets tilsynsmyndigheder ifølge kompromisforslaget i
forbindelse med betalingsinstitutters grænseoverskridende aktiviteter får bedre mulig-
hed for at sikre øget brugersikkerhed i værtslandet i tilfælde, hvor denne brugersikker-
hed kan være i fare, fx i tilfælde af truende konkurs. Det skal ses i lyset af, at mange
overførsler, betalinger mv. i dag er grænseoverskridende.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at medlemsstaterne har valgfrihed mellem
administrative og strafferetlige sanktioner til efterlevelse af direktivets sanktionsbe-
stemmelser. Det er således afgørende for regeringen, at det danske system med
strafferetlige sanktioner kan opretholdes, og at medlemsstaterne ikke pålægges at
indføre administrative sanktioner. Denne valgfrihed vurderes imødekommet i kom-
promisforslaget.
Forordningen
Regeringen har arbejdet for, at effektive og velfungerende nationale betalingskort,
som f.eks. dankortet, undtages fra forordningen, alternativt at bestemmelserne om
lofter over interbankgebyrer, adskillelse af kortselskab og processingselskab samt co-
badging justeres, så dankortet kan videreføres. Baggrunden er, at disse bestemmel-
ser kan give anledning til øgede omkostninger ved dankort, som er det mest udbredte
og benyttede betalingskort i Danmark. Kompromisforslaget reflekterer, hvor langt det
har været muligt for Danmark at flytte forhandlingerne.
Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag.
Det er vurderingen, at kompromisforslaget betyder, at dankortet kan videreføres, men
at det vil kræve nogle ændringer af den danske regulering af dankortet, herunder i
abonnementsmodellen. Det skyldes, at forordningens bestemmelse vedrørende co-
badging kan betyde, at der foretages færre betalinger med dankortet. Regeringen vil
derfor tage initiativ til, at foretage de nødvendige ændringer i den danske regulering af
dankortet for at sikre, at det også fremover er et udbredt og benyttet kort.
Regeringen lægger vægt på og har arbejdet for større fleksibilitet i forhold til bestem-
melserne vedrørende loft over interbankgebyrer, adskillelse af betalingskortkortsel-
skab og processingselskab og bestemmelser om co-badgede betalingskort i forhold til
det oprindelige forslag fra Kommissionen.
Lofter over interbankgebyrer
Regeringen støtter overordnet formålet med, at der indføres et fælles regelsæt om
interbankgebyrerne, og at de konkrete niveauer på 0,20 pct. af transaktionsværdien
for debetkort og 0,30 pct. for kreditkort følger den hidtidige praksis for Kommissionens
konkurrencesager. Dette kan betyde en væsentlig reduktion af forretningernes om-
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0014.png
kostninger ved at modtage betalingskort, som kan komme forbrugerne til gode i form
af billigere og mere effektive betalingsmuligheder.
Regeringen lægger vægt på, at nationale kortsystemer fortsat kan udvikles og udby-
des af pengeinstitutterne i Danmark, og at den nuværende gebyrstruktur mellem penge-
institutterne og Nets kan opretholdes.
Regeringen har lagt vægt på, at effektive og velfungerende nationale debetkortsyste-
mer, hvor interbankgebyret er under de foreslåede 0,20 pct. for debetkort, undtages
fra forordningens bestemmelser. Dette har der imidlertid i forhandlingerne ikke været
tilstrækkelig opbakning til.
Regeringen kan støtte, at der er indført væsentligt større fleksibilitet for medlemssta-
terne i forbindelse med at tilpasse reguleringen af interbankgebyrer til nationale for-
hold. Dette sker ved at indføre et loft i form af et fast gebyr pr. transaktion, så længe det
samlede nominelle gebyr set over et helt år for alle foretagne transaktioner for alle bruge-
re af et debetkort ikke overstiger 0,20 pct. af værdien af alle de foretagne transaktioner.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at medlemsstaterne opnår den nødvendige
fleksibilitet til at tilpasse lofterne over interbankgebyrer til nationale betalingskortsy-
stemer, som tilfældet er i kompromisforslaget.
Adskillelse af betalingskortselskab og processingselskab
Regeringen lægger vægt på, at bestemmelserne om adskillelse af betalingskortsel-
skab og processingselskab ikke finder anvendelse hos velfungerende nationale beta-
lingskortsystemer. Regeringen har arbejdet for, at nationale betalingskortsystemer,
hvor interbankgebyret er under de foreslåede 0,20 pct. for debetkort, undtages fra
forordningens bestemmelser, herunder fsva. adskillelse af betalingskortselskab og
processingselskab. Dette har der imidlertid i forhandlingerne ikke været tilstrækkelig
opbakning til.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at kompromisforslaget om adskillelse fasthol-
des. Det medfører en mindre indgribende adskillelse af kortselskab og processingsel-
skab, idet der i seneste kompromisforslag ikke er tale om en juridisk adskillelse, men
alene en organisatorisk adskillelse (adskilt organisation og regnskabsaflæggelse).
Co-badging
Regeringen lægger vægt på, at forbrugerne tilskyndes til at benytte de billigste og
mest effektive betalingsmidler. Regeringen lægger vægt på, at forretninger fortsat har
mulighed for at forudindstille kortterminaler til at vælge det billigste betalingskort, når
en forbruger betaler med et co-badged betalingskort så som Visa/dankort. Dette skal
ses i lyset af, at dankortet er langt det billigste betalingsmiddel i Danmark.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at kompromisforslaget fastholdes, så forret-
ninger har mulighed for at forudindstille kortterminaler til at vælge det billigste beta-
lingskort, når en forbruger betaler med et co-badged betalingskort, f.eks. når der beta-
les med Visa/dankort. Regeringen vil tage initiativ til, der bliver foretaget de nødvendige
ændringer i den danske regulering af dankortet – herunder abonnementsmodellen.
Andre landes holdning
Medlemsstaterne ventes generelt at kunne støtte kompromisforslaget til nyt betalings-
tjenestedirektiv og kompromisforslaget til forordning om interbankgebyrer.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415813_0015.png
Bilag 1: De centrale aktører på betalingskortmarkedet
Kortbruger er den person som kortet er udstedt til, og som har ret til at bruge kortet.
Kortudsteder er den virksomhed, der udsteder betalingskortet til kortholder, f.eks. et
pengeinstitut.
Betalingsmodtager er den forretning eller lignende, der udbyder varer eller tjenester
mod betaling med et betalingskort.
Kortindløser er den finansielle virksomhed, der sikrer, at betalingsmodtageren får sine
penge ved en kortbetaling.
Kortselskabet er det selskab, der ejer rettighederne til varemærket og giver kortudste-
dere og -indløsere ret til at udstede og indløse betalingskort med det pågældende
varemærke.
Processoren er den aktør, der bl.a. håndterer godkendelsen af betalingen og indsam-
ling af relevant data til brug for, at kortindløseren kan overføre pengene.
15