PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3343 - Økofin Bilag 2
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 7. november 2014

Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner

(FTT)

- Status

KOM(2013)71

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Standardiserede momsafgivelser

- Orienterende debat

KOM(2013)721

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Moder/datterselskabsdirektivet

- Politisk aftale

KOM(2013)814

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Betalingstjenestedirektivet og forordning om interbankgebyrer for

kortbaserede betalingstransaktioner

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7.

november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM (2013)547, KOM (2013)550

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

- Udkast til rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på Det Europæiske Råd d. 23.-24. oktober 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Klimafinansiering

- Udkast til rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Udgået

Side 3

Sagsnr.

2014 - 20094

Doknr.

175796

Dato

03-11-2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansministeriet

Evaluering af det styrkede tilsynssamarbejde i EU28 (EBA mv.)

- Udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse uden

drøftelse

KOM(2014)508, KOM(2014)509.

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde

- Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Revision af direktiv om forsikringsformidling (IMD)

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7.

november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM(2012)360

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipapir-

finansieringstransaktioner

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7.

november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM(2014)40

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Forslag til ændringsbudget 6 til EU’s 2014-budget

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 649

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomi- og In-

denrigsministeriet

10.

11.

12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Betalingstjenestedirektivet og forordning om interbankge-

byrer for kortbaserede betalingstransaktioner

KOM(2013)547 og KOM(2013)550

Resumé

Kommissionen fremsatte den 24. juli 2013 to forslag vedrørende betalingstjenesteud-

bydere og interbankgebyrer. De to forslag skal ses i sammenhæng. Det ene forslag

indeholder et nyt betalingstjenestedirektiv til erstatning af det eksisterende direktiv på

området. Det andet forslag er en forordning om interbankgebyrer for kortbaserede

betalingstransaktioner. Efter fremsættelse af de to forslag har forhandlinger herom

pågået på teknisk niveau.

Direktivet stiller øgede krav til udbydere af betalingstjenester (udbydere af betalings-

tjenester kan f.eks. være pengeinstitutter og betalingstjenester kan f.eks. vedrøre kort-

, internet- og mobilbetalinger) vedrørende sikkerhed, gennemsigtighed og innovation

med henblik på at sikre større retssikkerhed såvel som lavere omkostninger og priser

for brugerne. En central ændring i den forbindelse er, at de såkaldte tredjepartsbeta-

lingstjenesteudbydere bliver omfattet af direktivet, bl.a. for at gøre det mere sikkert at

benytte disse i forbindelse med betalingstransaktioner. Tredjepartsbetalingstjeneste-

udbydere kan – mod forudgående tilladelse fra brugeren – tilgå brugers (kundens)

betalingskonto hos dennes betalingstjenesteudbyder (typisk et pengeinstitut) og på

vegne af brugeren foretage betalinger.

Forordningen introducerer regler om såkaldte interbankgebyrer for korttransaktioner,

som i vidt omfang bruges af forbrugere, dvs. forbrugerdebet- og kreditkort, nogle elek-

troniske betalinger og mobilbetalinger.

Forslagene vil medføre, at dele af lov om betalingstjenester og elektroniske penge

skal ændres, samt at en række nye bestemmelser skal tilføjes. Endvidere vil bekendt-

gørelse om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel skulle revi-

deres. Direktivet vurderes at kunne have statsfinansielle konsekvenser, da det kan

medføre, at det bliver nødvendigt at ændre den eksisterende Nem-ID-løsning.

Det oprindelige forslag til forordningen havde nogle negative konsekvenser for dan-

kortmodellen. Danmark har derfor lagt en betydelig indsat i at få indført en række æn-

dringer i forordningen for at sikre, at dankortet kan videreføres. Det er vurderingen, at

det kompromisforslag, som formanskabet har fremlagt om det ændrede betalingstje-

nestedirektiv og forslaget til forordning om interbankgebyrer samlet set betyder, at

dankortet kan videreføres, idet der dog skal foretages nogle ændringer i den danske

regulering af dankortet, herunder i abonnementsmodellen.

Formandskabet har fremlagt kompromisforslag om både det nye betalingstjenestedi-

rektiv og forslaget til forordning om interbankgebyrer. Formandskabet sigter efter

enighed i Rådet om forordningen om interbankgebyrer på teknisk niveau forud for

ECOFIN d. 7. november 2014, mens der ventes at blive opnået enighed om betalings-

tjenestedirektivet efter ECOFIN d. 7. november. Der er ikke aktuelt lagt op til en drøf-

telse af sagerne på ECOFIN d. 7. november.

Baggrund

Kommissionen udsendte i 2010 en grønbog "På vej mod et integreret europæisk mar-

ked for kort-, internet- og mobilbetalinger". I juli 2013 fremsatte Kommissionen forslag

til ændring af det eksisterende betalingstjenestedirektiv (Payment Services Directive,

PSD) fra 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det eksisterende betalingstjenestedirektiv fastlægger eksempelvis, hvor lang tid det

må tage at overføre penge fra en konto til en anden, samt hvornår der skal tilskrives

renter på konti. Direktivet indeholder endvidere regler om gennemsigtighed og infor-

mation til forbrugere og om tilsyn med de virksomheder, der udbyder betalingskort og

andre betalingstjenester, såsom internet- og mobilbetalinger.

Med forslaget til et nyt direktiv vil såkaldte tredjepartsbetalingstjenesteudbydere (TPP,

third party payment providers) blive omfattet af direktivet med henblik at gøre det lette-

re og mere sikkert at bruge lavprisinternetbetalingstjenester.

Det er Kommissionens vurdering, at EU-markedet for kort- og internetbetalinger, samt

mobile betalinger er fragmenteret, hvilket ifølge Kommissionen er en barriere for mar-

kedets fremtidige udvikling. Af udfordringer kan nævnes forskellige niveauer af om-

kostninger for betalingstjenester for forbrugere og handlende i de enkelte lande, for-

skelle i teknisk infrastruktur, samt forskelle i de lovgivningsmæssige standarder for

betalingstjenesteudbydere på tværs af medlemsstaterne.

Kommissionen fremsatte derfor samtidig med det reviderede betalingstjenestedirektiv

forslag til forordning om interbankgebyrer (Multilateral Interchange Fees Regulation -

MIFR).

Kommissionen vurderer, at den nuværende situation i EU med relativt høje interbank-

gebyrer øger de handlendes (f.eks. detailforretningers) omkostninger og i sidste ende

forbrugerpriserne på trods af, at kortbetalinger bliver mere og mere udbredte. Det er

endvidere Kommissionens vurdering, at modellen forhindrer nye aktører i at komme

ind på markedet.

Kommissionen finder desuden, at interbankgebyrerne ikke er synlige for forbrugerne,

selvom de ifølge Kommissionen udgør tocifrede milliardbeløb i euro hvert år for hand-

lende og dermed forbrugerne. Endvidere varierer niveauet for interbankgebyrer bety-

deligt mellem medlemsstaterne, hvilket ifølge Kommissionen umiddelbart savner en

klar berettigelse og skaber hindringer mellem betalingsmarkederne.

Se bilag 1 for oversigt over de centrale aktører på betalingskortmarkedet.

Indhold

Direktivet

Formålet er at understøtte en videreudvikling af det indre marked for elektroniske be-

talinger gennem fremme af konkurrencen ved gøre det nemmere for nye aktører at

komme ind på betalingsmarkedet, styrke effektiviteten og innovation ved at fremme

nye måder og hurtigere måder at betale på fx via internettet.

Tredjepartsbetalingstjenesteudbydere

Direktivforslaget har til formål at gøre det lettere og mere sikkert at bruge lavprisinter-

netbetalingstjenester, samt at opnå og bearbejde information om kontoindehaveres

egne konti ved at inkludere de såkaldte tredjepartsbetalingstjenesteudbydere under

reguleringen.

Tredjepartsbetalingstjenesteudbydere er en anden udbyder af betalingstjenester end

den, hvor bruger har sin konto, som kan tilgå brugers (kundens) betalingskonto hos

dennes betalingstjenesteudbyder (typisk et pengeinstitut) og på vegne af brugeren

foretage betalinger. Et eksempel på en lavprisinternetbetalingstjeneste er det svenske

firma Trustly, der på anmodning igangsætter betalinger fra brugers konto i et pengein-

stitut til modtageren af betalingen.

Disse tredjepartsbetalingstjenester kan – mod forudgående tilladelse – tilgå brugerens

netbank uden at kunden selv behøver at åbne netbanken. Målet er at understøtte nye

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

typer betalingstjenester, som udbydes af andre end brugers kontoførende institut,

samt sikre at disse kommer under passende regulering. Dermed giver man imidlertid

samtidig en juridisk ret til adgang til brugers betalingskonti, hvilket rejser en række

sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med eksempelvis overdragelse af log-in

oplysninger fra bruger til tredjepartsbetalingstjenesteudbydere, jf. nedenfor.

Der er to slags udbydere af tredjepartsbetalingstjenester: Der er dem som initierer

betalinger, og der er dem som bearbejder betalingsdata samt øvrige kontooplysninger,

såkaldte kontooplysningstjenester.

De udbydere der initierer betalinger opererer mellem betalingsmodtageren og betalers

betalingskonto. Dette gør det muligt at foretage billige og effektive elektroniske beta-

linger uden at bruge et kreditkort, f.eks. ved handel på internettet, hvor en tredjeparts-

betalingstjeneste kan iværksætte en betaling via brugers netbank. Et konkret eksem-

pel er, når en bruger f.eks. deltager i spil på internettet og skal betale spiludbyderen. I

dette eksempel benytter brugeren ikke de sædvanlige betalingsmetoder, men vælger

at betale eksempelvis Trustly, der igangsætter betalinger fra brugernes bankkonti

direkte til spiludbyderen, hvilket gør transaktionen hurtigere og nemmere end en

egentlig bankoverføsel.

Kontooplysningstjenester opererer mellem bruger og brugers pengeinstitut, hvorfra

disse tjenester trækker information om betalinger og indeståender fra brugers beta-

lingskonti med henblik på at præsentere disse på en overskuelig måde for brugeren.

Kommissionen lagde i sit oprindelige forslag op til, at begge typer tredjepartsbetalings-

tjenesteudbydere skulle underlægges samme rettigheder og forpligtelser, som for de

nuværende betalingstjenesteudbydere.

Kompromisforslaget lægger imidlertid op til, at det vil være muligt for medlemsstaterne

at undtage kontooplysningstjenester for stort set alle forpligtigelser i forbindelse med

at opnå tilladelse som betalingstjeneste. Det gælder f.eks. kapitalkrav og bestemmel-

ser om egnethed og hæderlighed (fit & proper) for ledelsesmedlemmer. Det er dog

muligt for medlemsstaterne at opretholde disse regler, hvilket det forventes, at Dan-

mark vil gøre, da det vil kunne understøtte, at betalingsdata er sikre. Kompromisfor-

slaget stiller krav om, at kontooplysningstjenester har en professionel ansvarsforsik-

ring.

Kommissionens forslag fastlægger, at tredjepartsbetalingstjenesteudbydere skal kun-

ne anvende pengeinstitutters autentifikationsmetode (i Danmark Nem-ID), når denne

agerer på vegne af brugeren, men samtidigt skal tredjepartsbetalingstjenesteudbyde-

ren sikre, at der ikke er andre end pengeinstituttet, der har adgang til - og kan se -

brugerens log-in oplysninger. Det er endnu ikke afklaret, hvordan det præcist skal

sikres i praksis og om det kan ske uden, at brugeren fra start indtaster sine log-in op-

lysninger hos tredjepartsbetalingstjenesteudbydere. Det ville i givet fald være et pro-

blem, idet svindlere som eksempelvis udgiver sig for at være en registreret tredje-

partsbetalingsudbyder derved vil kunne få adgang til brugernes adgangsoplysninger.

Nem-ID-reglerne tillader pt. ikke, at brugerne deler deres adgangsoplysninger med

nogen.

Ifølge kompromisforslaget skal EBA udarbejde standarder med henblik på at imødegå

sikkerhedsmæssige brister i situationer, hvor brugeren har udleveret sine brugerop-

lysninger til tredjepartsbetalingstjenester, fx forhindring af sikkerhedsmæssige brister i

forhold til en brugers netbank, hvor adgang typisk sker gennem NemID, eller offentlige

services som borger.dk, skat.dk eller andre offentlige hjemmesider.

EBA skal ifølge kompromisforslaget fastlægge, hvilke foranstaltninger tredjepartsbeta-

lingsudbyderne skal foretage for at sikre, at de ikke selv kan se brugernes adgangsop-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysninger. Dette arbejde er endnu ikke igangsat, og derfor er det ikke muligt endnu at

sige, hvordan en endelig løsning vil se ud.

Kompromisforslaget stiller endvidere krav om stærk transaktionsautentifikation

for

tredjepartsbetalingsudbyderne, hvilket er en forbedring vedrørende IT-sikkerheden i

forhold til det oprindelige forslag. EBA skal også på dette område udforme de nærme-

re tekniske standarder til denne løsning, hvilket forventes at ske allerede i 2015.

Betalingsinstitutter

Betingelserne for at opnå tilladelse som betalingsinstitut skærpes, idet der vil blive

stillet yderligere krav på IT-sikkerhedsområdet. Betalingsinstitutter er virksomheder,

der udbyder og gennemfører betalingstjenester, f.eks. pengeoverførselsvirksomhed

og tjenester der muliggør kontanthævninger. For at styrke sikkerheden ved internetbe-

talinger skal der anvendes stærk kundeautentifikation ved iværksættelse af betalings-

transaktioner. Betaler hæfter ikke ved uautoriserede betalinger.

Der skal oprettes et centralt europæisk register hos EBA med samlet overblik over

betalingsinstitutter, disses handelsagenter og filialer inden for EU/EØS. Virksomhe-

derne skal holde tilsynsmyndigheden løbende orienteret om ændringer i etablering af

filialer, anvendelse af såkaldte handelsagenter og outsourcing af driftsmæssige funkti-

oner.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Adgang til betalingssystemer

Kommissionens forslag indebærer, at eksisterende aktører pålægges at tillade nye

aktører på markedet adgang til eksisterende betalingssystemer på ikke diskrimineren-

de og lige vilkår. Dette vil gøre det nemmere for nye aktører at komme ind på beta-

lingsmarkedet og dermed øge konkurrencen på markedet, idet eksempelvis alle kort-

indløsere på lige og objektivt fastlagte vilkår vil få bedre mulighed for at foranledige

(indløse) betalinger med eksempelvis dankortet. En kortindløser (f.eks. i Danmark

Nets) er den virksomhed som sikrer, at betalingsmodtager får sine penge ved en kort-

betaling fra kortbrugeren, dvs. får indløst sit tilgodehavende hos brugeren.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Hæftelse

Kommissionens forslag fastsætter, at bruger i tilfælde af misbrug af betalingskortet

ved simpel uagtsomhed højst kan hæfte for op til 50 euro mod op til 150 euro i det

gældende direktiv.

Ifølge Kommissionens forslag fulgte det endvidere, at betaler hæftede ubegrænset,

hvis betaler havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Ifølge kompromisforslaget er det, på foranledning af Danmark, blevet muligt for med-

lemsstaterne (som det er tilfældet i det nugældende direktiv) at lempe betalers ansvar

i tilfælde hvor en bruger har handlet groft uagtsomt, men ikke svigagtigt. Medlemssta-

En stærk kundeautentifikation er en procedure baseret på brugen af mindst to af følgende delelementer –

viden (i), besiddelse (ii) og medfødte karakteristika(iii).

i) noget som kun brugeren sidder inde med, f.eks. et kodeord, personligt ID

nummer

ii) noget som kun brugeren fysisk besidder, f.eks. en specialnøgle, smart card,

mobiltelefon

iii) noget som kun brugeren er; f.eks. biometriske karakteristika som f.eks. fingeraftryk.

Derudover bør de valgte delelementer være gensidigt uafhængige, dvs. en kompromittering af et delele-

ment kompromitterer ikke det andet(eller de andre). Mindst et af delelementerne bør ikke være genanven-

deligt eller kopierbart (undtagen de medfødte elementer), og bør ikke kunne stjæles i smug gennem inter-

nettet. Den stærke autentificeringsprocedure bør designes på en sådan måde, at fortroligheden af autentifi-

ceringsdata beskyttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne kan således fortsat vælge ikke at lade betaler hæfte, hvis betaler udelukkende

har handlet groft uagtsomt og ikke forsætligt. Det danske ønske skal ses i lyset af de

danske fleksible hæftelsesregler, hvor brugers hæftelse er proportional med graden af

uansvarlighed.

Flere beføjelser til værtslandets tilsynsmyndigheder

Kommissionen forslag indeholder flere beføjelser til værtslandets tilsynsmyndigheder

samt øgede informationsforpligtigelser over for værtslandets tilsynsmyndigheder. Det-

te er blevet yderligere styrket igennem forhandlingerne.

Kompromisforsaget sikrer f.eks., at værtslandets myndigheder kan gribe ind overfor

udenlandske filialer af betalingstjenesteudbydere, hvis alle betaleres såkaldte væsentlige

interesser er i fare. Det kunne eksempelvis være, hvis disse var i fare for at gå konkurs.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de kompetente myndigheder har mulig-

hed for at pålægge sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i direktivet. I det

oprindelige forslag fra Kommissionen var det specificeret, at disse sanktioner skulle

være administrative.

I kompromisforslaget refereres nu alene til sanktioner. Dermed er det op til den enkel-

te medlemsstat at vælge imellem indførelsen af administrative eller strafferetlige sank-

tioner.

Forordningen om interbankgebyrer

Forslaget til forordning om interbankgebyrer har til formål at fremme det digitale indre

marked ved at gøre kortbetalinger sikrere og billigere for både handlende og forbruge-

re.

Lofter over interbankgebyrer

I forslaget til forordningen om interbankgebyrer indføres der grænser (lofter) for hvor

høje interbankgebyrer ved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort

kan være. Et interbankgebyr er et gebyr, der betales af kortindløser, (den virksomhed

som sikrer, at betalingsmodtager får sine penge ved en kortbetaling, f.eks. i Danmark

Nets) til kortudsteder (f.eks. et pengeinstitut), hver gang forbrugeren benytter sit beta-

lingskort, for at kortudsteder kan få dækket sine omkostninger ved udstedelse og bru-

gerens brug af kortet.

Kommissionen vurderer, at de foreslåede lofter over interbankgebyrerne vil bidrage til

at fjerne væsentlige forskelle mellem de nationale betalingsmarkeder og reducere

interbankgebyrer. Kommissionen vurderer, at lofter over interbankgebyrer for forbru-

gerkort, vil nedbringe omkostningerne for de handlende ved korttransaktioner, hvorved

en overvæltning af gebyrer (tillægsgebyrer) på forbrugeren ikke længere vil være be-

rettigede.

I en overgangsperiode på 22 måneder vil der alene være lofter over inter-

bankgebyrerne for debet- og kreditkort ved grænseoverskridende transaktioner, f.eks.

når en forbruger bruger sit kort i et andet land, eller når en handlende bruger en bank i

et andet land. Derefter vil disse lofter også gælde for indenlandske transaktioner. Lof-

terne fastsættes som 0,20 pct. af transaktionsværdien for debetkort, f.eks. i Danmark

dankortet, og 0,30 pct. af transaktionsværdien for kreditkort, f.eks. Mastercard.

Kommissionens oprindelige forslag indebærer således, at interbankgebyrer ikke må

overstige 0,2 pct. af transaktionsbeløbet for debetkort. I Danmark anvendes imidlertid

et fast nominelt gebyr pr. transaktion for dankortet Det indebærer, at for tilstrækkeligt

små transaktionsbeløb kan gebyret ved dankortet i dag overstige 0,2 pct. af transakti-

onsbeløbet, mens gebyret modsat udgør mindre end 0,2 pct. for tilstrækkeligt store

transaktionsbeløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I kompromisforslaget er der, på dansk foranledning, lagt op til væsentligt større fleksi-

bilitet for medlemsstaterne til at tilpasse reguleringen af interbankgebyrer til nationale

forhold, end der var indeholdt i Kommissionens forslag. Kompromisforslaget giver

således mulighed for, at medlemsstaterne (som et alternativ til gebyrloftet på en fast

pct.-sats af hvert enkelt transaktionsbeløb) kan vælge at indføre loftet over gebyrer pr.

transaktion, så det samlede nominelle gebyr set over et helt år for alle foretagne transak-

tioner med det pågældende debetkort for alle brugere af kortet ikke overstiger 0,20 pct. af

værdien af alle de foretagne transaktioner med debetkortet. Der gives således mulig-

hed for, at gebyrloftet kan gælde for alle transaktioner set samlet og ikke for hver en-

kelt transaktion.

Det er vurderingen, at kompromisforslaget tilgodeser hensynet til dankortet.

For så vidt angår kort, der ikke er omfattet af lofterne (f.eks. firmakort og såkaldte tre-

partssystemer, hvor et kortselskab indgår aftaler direkte med både kortholder og beta-

lingsmodtager), vil de handlende (f.eks. detailforretninger) kunne pålægge et tillægs-

gebyr eller afvise at modtage de pågældende kort. Kommissionen forventer på den

baggrund, at omkostningerne ved disse kort væltes direkte over på dem, der benytter

de pågældende kort, frem for at blive båret af alle forbrugere.

Hensigten med forslaget, herunder indførelsen af lofter over interbankgebyrerne, er at

tilskynde til øget konkurrence og nedbringe omkostningerne for de handlende og der-

med skabe et mere effektivt betalingsmarked på EU-plan. Kommissionen vurderer, at

dette ligeledes tilskynder til innovation og fremme af nye betalingstjenester.

Adskillelse af betalingskortselskab og processingselskab

Forslaget til forordning indeholder også en række bestemmelser i forbindelse med

adskillelse af betalingskortselskaber og processingselskab, dvs. det selskab der sør-

ger for, at betalingstransaktionen autoriseres eller godkendes (f.eks. i Danmark Nets).

I forslaget lægges der op til en såvel juridisk som organisatorisk og ejermæssig adskil-

lelse af betalingskortselskaber og processingselskaber. Det betyder, at der skal være

en juridisk adskillelse mellem den aktør, som ejer rettighederne til et betalingskort

(betalingskortselskabet), og den aktør, der driver den såkaldte betalingsinfrastruktur

(processingselskabet), dvs. disse selskaber skal ifølge Kommissionens oprindelige

forslag være selvstændige juridiske enheder. Dette er med henblik på at øge konkur-

rencen på området for processing og muliggøre, at denne serviceydelse kan tilbydes

af andre aktører udover kortselskabet selv.

I kompromisforslaget er der ikke tale om et krav om juridisk adskillelse, men alene

krav om en organisatorisk adskillelse (adskilt organisation og regnskabsaflæggelse),

hvilket er en imødekommelse af danske synspunkter. Bestemmelsen er således min-

dre indgribende end Kommissionens oprindelige forslag, og et krav om organisatorisk

adskillelse af kortselskab og processingselskab vurderes ikke at have væsentlige kon-

sekvenser for dankortet.

Co-badging

Kommissionens forslag indeholder også bestemmelser om co-badgede betalingskort.

Det kaldes co-badging, når et betalingskort indeholder flere kort, og Visa/dankortet er

et eksempel på et co-badged betalingskort.

Ifølge Kommissionen oprindelige forslag forbydes banker og kortselskaber at be-

stemme hvilken del af betalingskortet, som kan anvendes i en given situation. Der-

imod lægges der op til at det alene er forbrugeren der kan vælge hvilke betalingskort,

han eller hun ønsker at benytte.

I kompromisforslaget er der på dansk foranledning foretaget ændringer i Kommissio-

nens forslag. Ifølge kompromisforslaget vil forretninger have mulighed for at forudind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stille kortterminaler til at vælge det billigste betalingskort, når en forbruger betaler med

et co-badged betalingskort, f.eks. dankort når der betales med Visa/dankort, og hvor

forbrugeren aktivt kan fravælge forretningens forudindstilling. Det har ikke været mu-

ligt at flytte forhandlingerne yderligere på dette punkt. Det nuværende kompromisfor-

slag kan komme til at medføre færre betalinger med dankortet, hvis dankortet ved

nogle typer af transaktioner ikke længere er det billigste kort for forretningen. Sådan

som den danske abonnementsmodel er indrettet i dag vil den situation kunne opstå.

Dankortet er samlet set det billigste betalingsmiddel ud fra en samfundsøkonomisk

betragtning, og det er derfor væsentligt at brugen af dankortet fastholdes. Den nævnte

udfordring kan løses i den danske regulering af dankortet og i abonnementsmodellen

for dankortet. Abonnementsmodellen for dankortet indebærer, at forretningerne betaler

et årligt abonnement beregnet ud fra omkostningerne ved driften af systemet, og

abonnementssatsen afhænger af, hvor mange dankorttransaktioner, der gennemføres

i den pågældende forretning. Abonnementssatserne er reguleret i en bekendtgørelse

udstedt af erhvervs- og vækstministeren. Regeringen vil tage initiativ til, at foretage de

nødvendige ændringer i den danske regulering af dankort.

Forordningens sammenhæng med betalingstjenestedirektivet

I Kommissionens forslag til direktivet indføres et forbud mod overvæltning af gebyrer,

når der benyttes de betalingskort, som er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer.

Overvæltning betyder, at en forretning opkræver betaleren et gebyr for betaling med

betalingskort.

Årsagen til forbuddet er ifølge Kommissionen, at loftet på interbankgebyrerne medfø-

rer store besparelser for forretningerne, så overvæltning af resterende gebyrer på

disse kort ikke kan berettiges.

Forbuddet mod overvæltning betyder, at forretninger ikke længere vil kunne opkræve

gebyrer fra handlende, når der benyttes de mest almindelige kreditkort i den fysiske

handel, ligesom overvæltning af gebyrer vil være forbudt i den ikke-fysiske handel, når

der benyttes de kort, som er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer. Forretninger

vil fortsat have mulighed for at overvælte gebyrer på andre betalingskort og firmakort,

der ikke er omfattet af reguleringen.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Øvrige tiltag

Øvrige elementer i forordningen omfatter bl.a. en række tiltag med henblik på at styrke

konkurrencen på markedet for indløsning af betalingskort, herunder en udvidelse af

forretningers mulighed for at afvise dyre betalingskort. Det vil eksempelvis betyde, at

en forretning ikke længere, som i dag, kan tvinges til også at modtage dyre internatio-

nale kreditkort, hvis forretningen ønsker at modtage internationale debetkort, dvs. et

krav om modtagelse af alle typer af kort afskaffes.

Hjemmelsgrundlag

Forslagenes hjemmel er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde (TEUF) og skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, jf. den almindeli-

ge beslutningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

idet formålet er at sikre ensartede muligheder og rettigheder for alle forbrugere i EU

og bidrage til en øget harmonisering og konkurrence for såvel indenlandske og græn-

seoverskridende betalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslagene har været behandlet i Europa-Parlamentet (EP), hvor der blev stemt om

dem i april 2014.

Direktivet

EP støtter generelt Kommissionens forslag om et nyt betalingstjenestedirektiv. EP

vurderer, at sikre betalingssystemer i EU er afgørende for at understøtte væksten i

EU.

EP støtter, at en tredjepartsbetalingsudbyder, før igangsættelse af en betaling, giver

brugeren en række oplysninger. Det er samtidig EP’s holdning, at brugerne skal være

forpligtede til at oplyse deres pengeinstitut om uautoriserede eller ukorrekte betalings-

transaktioner udført af en tredjepartsbetalingsudbyder.

Endvidere lægger EP vægt på beskyttelse af persondata, og at brugerne ikke skal

hæfte, hvis eksempelvis den uautoriserede transaktion skyldes et brist i betalingssy-

stemet, som betalingstjenesteudbyder allerede var bekendt med, samt at bruger får

hurtig tilbagebetaling ved uautoriserede betalingstransaktioner.

Hvis en uautoriseret betalingstransaktion er igangsat af en tredjepartsbetalingstjene-

ste, og denne inden én arbejdsdag ikke kan bevise ikke at være ansvarlig for den

uautoriserede transaktion, mener EP, at denne skal kompensere pengeinstituttet.

Forordningen

EP støtter generelt Kommissionens forslag om at regulere interbankgebyrer og indføre

en række forretningsbestemmelser for bl.a. kortselskaber og kortindløsere med hen-

blik på at fremme konkurrencen på tværs af EU.

EP ønsker et nominelt loft over interbankgebyrer ved debetkort på 7 eurocent frem for

de 0,20 pct. som foreslået af Kommissionen. Derudover ønsker EP større fleksibilitet

til medlemsstater med nationale betalingskortsystemer i forbindelse med reguleringen.

Eksempelvis foreslås det, at nationale myndigheder kan fastsætte lavere lofter over

interbankgebyrer end de anførte i forordningen, samt at nationale betalingskort med

interbankgebyrer under 0,20 pct. af transaktionsbeløbet kan undtages nogle af forsla-

gets bestemmelser om bl.a. adskillelse af kortselskab og processingselskab.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det nuværende betalingstjenestedirektiv er implementeret i lov om betalingstjenester

og elektroniske penge med tilhørende bekendtgørelse. Direktivforslaget vil kræve

ændringer af love samt ændringer af bekendtgørelser.

Forordningsforslaget vil i sin nuværende form kræve ændringer af betalings-

tjenesteloven samt den tilknyttede bekendtgørelse om gebyrer ved brug af betalings-

instrumenter i den fysiske handel. Dette vil vedrøre bestemmelser om overvæltning af

gebyrer (tillægsgebyrer) samt bestemmelser vedrørende interbankgebyrer, der er

delvist reguleret i § 79 og 80.

For yderligere beskrivelse af gældende ret på området henvises til grund- og nær-

hedsnotat af 20. februar 2014.

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivet

De nye autentifikationsløsninger, stærk kunde- og transaktions-autentifikation, herun-

der adgangen for tredjepartsbetalingstjenester, kan betyde, at det bliver nødvendigt at

ændre den eksisterende Nem-ID-løsning, hvilket kan have statsfinansielle konsekven-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser. Dog skal de endelige tekniske krav hertil fastsættes af EBA, hvorfor det uvist i

hvilket omfang nuværende løsninger vil blive påvirket. Det skal dog tages i betragt-

ning, at det forventes, at den nuværende Nem-ID løsning under alle omstændigheder

skal justeres, idet NemID, som i dag drives af Nets, planmæssigt skal sendes i nyt

udbud. Evt. merudgifter afholdes som udgangspunkt inden for den eksisterende ram-

me. En nærmere undersøgelse af de statsfinansielle konsekvenser pågår.

Forslaget medfører desuden en række nye tilsynsopgaver for eksempel i forhold til at

give tilladelse som betalingsinstitut, føre tilsyn med flere transaktioner, behandle årlige

IT-risikoindberetninger og behov for øgede IT-ressourcer osv. Det forventes endvide-

re, at der skal føres tilsyn med flere virksomheder.

De øgede tilsynsmæssige opgaver vurderes ikke at kunne håndteres inden for Finans-

tilsynets eksisterende rammer. Direktivet vil derfor medføre et øget ressourcebehov

for Finanstilsynet. Sådanne omkostninger finansieres gennem bidrag fra finansielle

virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet.

Forordningen

Forslaget vil i sin nuværende form kræve ændringer af betalingstjenesteloven samt

den tilknyttede bekendtgørelse om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den

fysiske handel. Forslaget medfører desuden en række nye tilsynsopgaver f.eks. i for-

bindelse med håndhævelse af lofter over interbankgebyrer og forretningsregler for

kortselskaber og kortindløsere.

Denne tilsynsopgave vurderes at medføre et øget ressourcebehov for Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen. Sådanne omkostninger finansieres gennem bidrag fra finansielle

virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis for Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i Europa,

da de vil medføre et mere integreret europæisk betalingsmarked med mindre mar-

kedsfragmentering og mere konkurrence til gavn for forbrugere.

Hvis det i betalingstjenestedirektivet fastholdes, at brugeren har mulighed for at udle-

vere sine adgangsoplysninger, f.eks. NemID, til en tredjepartsbetalingsudbyder vil der

som anført ovenfor være risiko for, at oplysningerne bliver misbrugt til uautoriserede

handlinger i brugerens netbank. Det vil i givet fald kunne medføre økonomiske om-

kostninger for brugeren eller dennes forsikringsselskab eller pengeinstitut afhængig af

omstændighederne. Det forventes dog som beskrevet ovenfor, at det vil være muligt

for EBA at fastsætte passende standarder, der kan imødegå denne udfordring.

Forordningen vil også begrænse interbankgebyrernes størrelse, i første omgang i

forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med kredit og debetkort, og to år

efter ikrafttrædelsen også i forbindelse med indenlandske transaktioner, og en del af

den besparelse, dette vil medføre, kan potentielt komme forbrugerne til gode, f.eks.

gennem påvirkning af detailpriser.

Reglerne vil ligeledes betyde, at gebyrer for brugen af betalingskort på tværs af EU vil

blive harmoniseret, hvilket vil kunne øge attraktiviteten ved at betale med kort frem for

kontanter, der er væsentlige dyrere for samfundet.

I Danmark er dankortet det billigste betalingsmiddel på kortsiden, hvilket blandt andet

en undersøgelse fra Nationalbanken har vist. Det gælder også i forhold til internationa-

le kort. Derfor er det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv vigtigt, at vi i Danmark

kan fastholde og videreudvikle dankortet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Direktivet

Forslaget forventes at medføre administrative omkostninger for pengeinstitutterne, idet

vurderingen er, at pengeinstitutternes nuværende tekniske løsninger ikke er parate til

at håndtere adgang for tredjepartsbetalingstjenesteudbydere. Det er endvidere for-

ventningen, at pengeinstitutterne vil skulle investere i udvikling af nye autentificerings-

løsninger. Dette skal dog ses i lyset af, at den teknologiske udvikling i sig selv vil nød-

vendiggøre løbende justeringer af de tekniske løsninger.

Endvidere pålægges alle betalingstjenesteudbydere øgede sikkerhedsmæssige krav.

Hertil kommer, at forslagets øgede krav til indberetning af risikovurderinger og rappor-

tering af væsentlige hændelser pålægger betalingstjenesteudbyderne en vis admini-

strativ byrde, da de skal indsende en årlig risikovurdering til en central myndighed,

som videresendes til EBA og Finanstilsynet, samt meddele EBA og Finanstilsynet om

væsentlige sikkerhedshændelser inden for en frist på 24 timer. Selskabernes outsour-

cing-leverandører bliver også påvirket af forslaget, idet de skal kunne reagere til-

strækkeligt hurtigt til, at betalingsvirksomhederne kan overholde EBAs krav.

Betalingstjenesteudbyderne motiveres til at benytte stærk kundeautentifikation ved

fjernhandel, da betalingstjenesteudbyderen ellers hæfter for eventuelle uautoriserede

transaktioner, medmindre betaleren har handlet svigagtigt. Det bliver ligeledes et krav

for disse, at de skal benytte stærk transaktions-autentifikation. Der er i dag i Danmark

mange betalingsløsninger, hvor stærk kundeautentifikation ikke benyttes ved internet-

handel. Udbyderne af disse vil således skulle investere i deres betalingssystemer for

at efterleve de nye krav.

Forordningen

Forordningen om interbankgebyrer vil få betydning for udbydere af betalingstjenester,

herunder Nets, der udbyder dankortet. Dette vil primært vedrøre forretningsregler og

organisatoriske justeringer i henhold til bestemmelserne om adskillelse af kortselskab

og processingselskab. Det er vurderingen, at kompromisforslaget giver mere fleksibili-

tet og betyder, at dankortet kan videreføres.

I forbindelse med udskiftning og udvikling af forretningernes kortterminaler, skal disse

kunne håndtere sondringen mellem to kortsystemer på et co-badged betalingskort.

Høring

Forslagene har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor og EU-

Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-spørgsmål. For en gen-

nemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra den 20. februar

2014.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat af 20. februar 2014 om forslaget til nyt betalings-

tjenestedirektiv og forslaget til forordning om interbankgebyrer er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Direktivet

Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vurderes at kunne bidrage til øget konkurrence og nemmere adgang for nye

aktører på betalingsmarkedet i EU og i Danmark. Regeringen ser positivt på, at forsla-

get kan være med til at forbedre EU’s indre marked, herunder bidrage til realiseringen

af et velfungerende digitalt indre marked.

Regeringen lægger vægt på at tilladelse af tredjepartsbetalingstjenesteudbyderes

aktiviteter skal ske på en sådan måde, at betalingssystemerne fortsat er sikre, og på

en måde hvor betalernes oplysninger er sikret mod misbrug. Regeringen arbejder i

den forbindelse for at styrke it-sikkerheden vedrørende tredjepartsbetalingstjeneste-

udbydere for at modgå misbrug og underminering af betalingssystemernes integritet.

Regeringen vil arbejde for, at der bliver en mere sikker behandling af brugernes ad-

gangsoplysninger og således en bedre beskytte mod misbrug.

Regeringen støtter fastholdelse af mere fleksible hæftelsesregler, så medlemsstaterne

fortsat kan lade betaler undgå at hæfte, når bruger har handlet groft uagtsomt, men

ikke forsætligt.

Regeringen støtter, at værtslandets tilsynsmyndigheder ifølge kompromisforslaget i

forbindelse med betalingsinstitutters grænseoverskridende aktiviteter får bedre mulig-

hed for at sikre øget brugersikkerhed i værtslandet i tilfælde, hvor denne brugersikker-

hed kan være i fare, fx i tilfælde af truende konkurs. Det skal ses i lyset af, at mange

overførsler, betalinger mv. i dag er grænseoverskridende.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at medlemsstaterne har valgfrihed mellem

administrative og strafferetlige sanktioner til efterlevelse af direktivets sanktionsbe-

stemmelser. Det er således afgørende for regeringen, at det danske system med

strafferetlige sanktioner kan opretholdes, og at medlemsstaterne ikke pålægges at

indføre administrative sanktioner. Denne valgfrihed vurderes imødekommet i kom-

promisforslaget.

Forordningen

Regeringen har arbejdet for, at effektive og velfungerende nationale betalingskort,

som f.eks. dankortet, undtages fra forordningen, alternativt at bestemmelserne om

lofter over interbankgebyrer, adskillelse af kortselskab og processingselskab samt co-

badging justeres, så dankortet kan videreføres. Baggrunden er, at disse bestemmel-

ser kan give anledning til øgede omkostninger ved dankort, som er det mest udbredte

og benyttede betalingskort i Danmark. Kompromisforslaget reflekterer, hvor langt det

har været muligt for Danmark at flytte forhandlingerne.

Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag.

Det er vurderingen, at kompromisforslaget betyder, at dankortet kan videreføres, men

at det vil kræve nogle ændringer af den danske regulering af dankortet, herunder i

abonnementsmodellen. Det skyldes, at forordningens bestemmelse vedrørende co-

badging kan betyde, at der foretages færre betalinger med dankortet. Regeringen vil

derfor tage initiativ til, at foretage de nødvendige ændringer i den danske regulering af

dankortet for at sikre, at det også fremover er et udbredt og benyttet kort.

Regeringen lægger vægt på og har arbejdet for større fleksibilitet i forhold til bestem-

melserne vedrørende loft over interbankgebyrer, adskillelse af betalingskortkortsel-

skab og processingselskab og bestemmelser om co-badgede betalingskort i forhold til

det oprindelige forslag fra Kommissionen.

Lofter over interbankgebyrer

Regeringen støtter overordnet formålet med, at der indføres et fælles regelsæt om

interbankgebyrerne, og at de konkrete niveauer på 0,20 pct. af transaktionsværdien

for debetkort og 0,30 pct. for kreditkort følger den hidtidige praksis for Kommissionens

konkurrencesager. Dette kan betyde en væsentlig reduktion af forretningernes om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kostninger ved at modtage betalingskort, som kan komme forbrugerne til gode i form

af billigere og mere effektive betalingsmuligheder.

Regeringen lægger vægt på, at nationale kortsystemer fortsat kan udvikles og udby-

des af pengeinstitutterne i Danmark, og at den nuværende gebyrstruktur mellem penge-

institutterne og Nets kan opretholdes.

Regeringen har lagt vægt på, at effektive og velfungerende nationale debetkortsyste-

mer, hvor interbankgebyret er under de foreslåede 0,20 pct. for debetkort, undtages

fra forordningens bestemmelser. Dette har der imidlertid i forhandlingerne ikke været

tilstrækkelig opbakning til.

Regeringen kan støtte, at der er indført væsentligt større fleksibilitet for medlemssta-

terne i forbindelse med at tilpasse reguleringen af interbankgebyrer til nationale for-

hold. Dette sker ved at indføre et loft i form af et fast gebyr pr. transaktion, så længe det

samlede nominelle gebyr set over et helt år for alle foretagne transaktioner for alle bruge-

re af et debetkort ikke overstiger 0,20 pct. af værdien af alle de foretagne transaktioner.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at medlemsstaterne opnår den nødvendige

fleksibilitet til at tilpasse lofterne over interbankgebyrer til nationale betalingskortsy-

stemer, som tilfældet er i kompromisforslaget.

Adskillelse af betalingskortselskab og processingselskab

Regeringen lægger vægt på, at bestemmelserne om adskillelse af betalingskortsel-

skab og processingselskab ikke finder anvendelse hos velfungerende nationale beta-

lingskortsystemer. Regeringen har arbejdet for, at nationale betalingskortsystemer,

hvor interbankgebyret er under de foreslåede 0,20 pct. for debetkort, undtages fra

forordningens bestemmelser, herunder fsva. adskillelse af betalingskortselskab og

processingselskab. Dette har der imidlertid i forhandlingerne ikke været tilstrækkelig

opbakning til.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at kompromisforslaget om adskillelse fasthol-

des. Det medfører en mindre indgribende adskillelse af kortselskab og processingsel-

skab, idet der i seneste kompromisforslag ikke er tale om en juridisk adskillelse, men

alene en organisatorisk adskillelse (adskilt organisation og regnskabsaflæggelse).

Co-badging

Regeringen lægger vægt på, at forbrugerne tilskyndes til at benytte de billigste og

mest effektive betalingsmidler. Regeringen lægger vægt på, at forretninger fortsat har

mulighed for at forudindstille kortterminaler til at vælge det billigste betalingskort, når

en forbruger betaler med et co-badged betalingskort så som Visa/dankort. Dette skal

ses i lyset af, at dankortet er langt det billigste betalingsmiddel i Danmark.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at kompromisforslaget fastholdes, så forret-

ninger har mulighed for at forudindstille kortterminaler til at vælge det billigste beta-

lingskort, når en forbruger betaler med et co-badged betalingskort, f.eks. når der beta-

les med Visa/dankort. Regeringen vil tage initiativ til, der bliver foretaget de nødvendige

ændringer i den danske regulering af dankortet – herunder abonnementsmodellen.

Andre landes holdning

Medlemsstaterne ventes generelt at kunne støtte kompromisforslaget til nyt betalings-

tjenestedirektiv og kompromisforslaget til forordning om interbankgebyrer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: De centrale aktører på betalingskortmarkedet

Kortbruger er den person som kortet er udstedt til, og som har ret til at bruge kortet.

Kortudsteder er den virksomhed, der udsteder betalingskortet til kortholder, f.eks. et

pengeinstitut.

Betalingsmodtager er den forretning eller lignende, der udbyder varer eller tjenester

mod betaling med et betalingskort.

Kortindløser er den finansielle virksomhed, der sikrer, at betalingsmodtageren får sine

penge ved en kortbetaling.

Kortselskabet er det selskab, der ejer rettighederne til varemærket og giver kortudste-

dere og -indløsere ret til at udstede og indløse betalingskort med det pågældende

varemærke.

Processoren er den aktør, der bl.a. håndterer godkendelsen af betalingen og indsam-

ling af relevant data til brug for, at kortindløseren kan overføre pengene.