Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3353 - konkurrence Bilag 2
Offentligt
14. november 2014
14/08025-6
cmi-dep
Samlenotat til rådsmødet (KKE) den 4.-5. december 2014 – supple-
rende ifølge rev. dagsorden
Indhold
Punkt 3: Forordning om tovbaneanlæg ...................................................... 2
Punkt 4: Forordning om personlige værnemidler (PV) ........................... 11
Punkt 5: Industriel konkurrenceevne – en dagsorden for vækst og
jobs ........................................................................................................... 20
Punkt 6: Prioriteter for det indre marked ................................................. 28
Punkt 9: Rådskonklusioner om risikoforvaltning .................................... 32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0002.png
2/34
Punkt 3: Forordning om tovbaneanlæg
Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1. Resumé
Kommissionen har den 27. marts. 2014 fremsat et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om tovbaneanlæg,
KOM (2014) 187.
Forslaget skal erstatte direktiv 2000/9/EF om tovbaneanlæg til personbe-
fordring og har til formål at foretage en tilpasning af kravene til tovbane-
anlæg til de nye retlige rammer i ”varepakken”, som blev vedtaget i
2008, og navnlig til afgørelse nr. 768/2008/EF om fælles rammer for
markedsføring af produkter.
Hensigten er at sikre et højere sikkerhedsniveau og opnå lige konkurren-
cevilkår for erhvervsdrivende inden for tovbaneanlæg samt at
afhjælpe nogle af de vanskeligheder, der har været forbundet med anven-
delsen af direktiv 2000/9/EF, herunder præcisering af anvendelsesområ-
det og ensretning af overensstemmelsesvurdering.
Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 4.-5.
december 2014 til generel indstilling.
2. Baggrund
Kommissionen har den 28. marts 2014 fremsendt et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om tovbaneanlæg til Rådet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0003.png
3/34
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at foretage en tilpasning af kravene til tovbanean-
læg til ”varepakken”, som blev vedtaget i 2008, og navnlig til afgørelse
nr. 768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter.
Afgørelsen har ikke direkte juridisk virkning, men fungerer som en værk-
tøjskasse i relation til udarbejdelse af ny lovgivning og revision af eksiste-
rende EU-lovgivning. Afgørelsen indeholder en række centrale definitio-
ner og bestemmelser om generelle forpligtelser for de erhvervsdrivende
(dvs. fabrikanten, fabrikantens bemyndigede repræsentant, importør og di-
stributør), krav til produktets sporbarhed (identifikation af produktet/den
erhvervsdrivende), krav til indhold i fabrikantens overensstemmelseserklæ-
ring, der ledsager produktet, krav til anbringelse af CE-mærkningen, detalje-
rede krav til bemyndigede organer mv., samt beskrivelse af moduler for
vurderingen af overensstemmelsen mellem produktet og direktivets væsent-
lige sikkerheds- og sundhedskrav.
Forslaget har endvidere til formål at forbedre den praktiske anvendelse af
direktiv 2000/9/EF og derved skabe større retssikkerhed og en bedre spe-
cificering af de erhvervsdrivendes forpligtelser. Erfaringerne ved anven-
delse af direktiv 2000/9/EF har vist, at der har været forskellige holdnin-
ger til anvendelsesområdet samt forskellige fortolkninger og anvendelse
af overensstemmelsesvurdering. Disse vanskeligheder vurderes at have
ført til retsusikkerhed og ulig konkurrenceforhold på det indre marked.
Kommissionen vil derfor med nærværende forslag skabe større juridisk
klarhed om anvendelsesområdet og ensretning af overensstemmelsesvur-
dering af delsystemer og sikkerhedskomponenter. Det er samtidig et led i
at opnå Kommissionens mål om at forenkle EU-lovgivningen.
Den følgende gennemgang fokuserer på ændringer af anvendelsesområdet
og overensstemmelsesvurdering ift. direktiv 2000/9/EF samt ændringer,
som tilpasninger af forslaget til forordning som afgørelse 768/2008/EF
medfører.
Almindelige bestemmelser
Sprogbrugen i afgørelsens bestemmelser er i stor udstrækning bibeholdt i
forslaget.
Forslaget præciserer og ajourfører det nuværende anvendelsesområde og
undtagelser.
I forslaget indføres en række yderligere definitioner dels for at præcisere
og ajourføre definitioner dels for at skabe overensstemmelse med afgørel-
se 768/2008 for at skabe en ensartet forståelse af de centrale begreber.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0004.png
4/34
Det foreslås at tilpasse eller indsætte følgende definitioner i direktivet:
Tovbaneanlæg, delsystem, infrastruktur, svævebane, slæbelift, skinne-
bundne tovbaner, gøre tilgængelig på markedet, bringe i omsætning,
ibrugtagning, fabrikant, bemyndiget repræsentant, importør, distributør,
erhvervsdrivende, teknisk specifikation, harmoniseret standard, akkredite-
ring, nationalt akkrediteringsorgan, overensstemmelsesvurdering, over-
ensstemmelsesvurderingsorgan, tilbagekaldelse, tilbagetrækning, CE-
mærkning og unionens harmoniseringslovgivning.
Erhvervsdrivendes forpligtigelser
Denne del af forslaget indebærer ændringer som følge af tilpasning til
afgørelse 768/2008/EF
Fabrikantens forpligtelser
Fabrikanter forpligtes til at levere den påkrævede tekniske dokumentation
til at sikre produktets overensstemmelse med de væsentlige krav i direkti-
vet samt at opbevare overensstemmelseserklæringen tredive år efter, pro-
duktet er gjort tilgængeligt på markedet. Fabrikanten skal desuden sikre,
at produktet kan spores, og at fabrikanten kan identificeres gennem et
varemærke eller navn samt adresse. Derudover skal fabrikanten levere en
forståelig brugsanvisning på det påkrævede sprog. Hvis fabrikanten har
mistanke om, at et produkt ikke er i overensstemmelse med denne forord-
ning, skal han træffe nødvendige foranstaltninger for at rette op på det og
orientere de kompetente nationale myndigheder, såfremt produktet udgør
en risiko.
Bemyndigede repræsentanter
Fabrikanten kan udpege en bemyndiget repræsentant, der i givet fald skal
kunne levere den dokumentation og information, som er nødvendig for at
konstatere produktets overensstemmelse med lovgivningen. Det er dog
fortsat fabrikantens opgave at sikre, at produkterne overholder de væsent-
lige krav.
Importørens forpligtelser
Importørens forpligtelser er med undtagelse af selve overensstemmelses-
vurderingsproceduren meget lig den, der gælder for fabrikanten. Importø-
ren skal sikre sig, at fabrikanten har gennemført overensstemmelsesvurde-
ringen og har udarbejdet den nødvendige dokumentation, herunder CE-
mærkning. I det tilfælde, at produktet udgør en risiko, skal importøren
underrette fabrikanten samt markedsovervågningsmyndighederne. Derud-
over skal importøren sikre, at kontaktoplysninger fremgår af produktet, og
at der udføres stikprøvekontrol af produktet, når det er nødvendigt. Hvis
importøren bringer produktet i omsætning under sit eget navn, tilfalder
der importøren de samme forpligtelser som for fabrikanten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0005.png
5/34
Distributørens forpligtelser
Distributøren er ikke direkte ansvarlig for produktets overensstemmelse
med lovgivningen. Distributøren skal dog kontrollere, at produktet er led-
saget af den krævede dokumentation og sikkerhedsinformation. Såfremt
distributøren forårsager en ændring af produktet som følge af fx opbeva-
ring eller transport, er det distributørens ansvar at sikre, at produktet er i
overensstemmelse med kravene. Distributøren har tillige en forpligtelse til
at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis risici ved produktet op-
dages, og til at samarbejde med de relevante myndigheder.
Tilfælde, hvor fabrikantens forpligtigelser finder anvendelse for importø-
rer og distributører
Hvis importør eller distributør bringer produktet i omsætning under sit
eget navn, tilfalder der importøren og distributøren de samme forpligtel-
ser som for fabrikanten.
Identifikation af erhvervsdrivende
Forslaget forpligter erhvervsdrivende til inden for en nærmere bestemt
periode at kunne identificere a) enhver erhvervsdrivende, som har leveret
dem et produkt, og b) enhver erhvervsdrivende, som de har leveret et pro-
dukt til.
Delsystemers og sikkerhedskomponenters overensstemmelse
Denne del af forslaget indebærer ændringer som følge af tilpasning til
afgørelse 768/2008/EF og samtidig er det en præcisering i forhold til di-
rektiv 2000/9/EF med henblik på at opnå ensartethed i overensstemmel-
sesvurdering.
Overensstemmelsesvurdering
I forslaget indføres afgørelsens bestemmelser om overensstemmelsesvur-
deringsprocedurer. De hidtidige overensstemmelsesvurderingsprocedurer
ændres ikke i substansen, men opdateres blot i forhold til afgørelsens mo-
duler. Forslaget indeholder desuden bestemmelser om udarbejdelse af en
overensstemmelseserklæring fsva. delsystemer. Overensstemmelseserklæ-
ringen skal indeholde de relevante elementer, som specificeret i direkti-
vet.
De overordnede bestemmelser for så vidt angår CE-mærkning fremgår af
forordning 765/2008/EF om kravene til akkreditering og markedsover-
vågning i forbindelse med markedsføring af produkter, som har direkte
virkning i medlemsstaterne. Som følge af afgørelsen foreslås der indført
tilsvarende regler om, hvordan CE-mærkning skal anbringes. CE-
mærkning skal være synlig, let læselig og ikke kunne slettes, ligesom det
skal anbringes, før produktet bringes i omsætning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6/34
Notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer
Direktivets bestemmelser om bemyndigede organer, også kaldt overens-
stemmelsesvurderingsorganer, præciseres i overensstemmelse med afgø-
relse 768/2008/EF, herunder præciseres det, hvem der kan udpege dem,
og hvilke kriterier de skal leve op til.
Medlemsstaterne forpligtes til at udpege en bemyndigende myndighed,
som vil være ansvarlig for vurdering, notifikation og senere overvågning
af de bemyndigede organer, også kaldet overensstemmelsesvurderingsor-
ganer. Bemyndigelsen af disse organer skal desuden meddeles Kommis-
sionen og de øvrige medlemsstater. Der må ikke være interessekonflikter
mellem den bemyndigende myndighed og de bemyndigede organer.
De bemyndigede organer skal være et tredjepartsorgan og uafhængigt af
den organisation eller det produkt, det vurderer. Organets medarbejdere
må bl.a. ikke udøve et erhverv eller andre aktiviteter, der har relation til
de produkter, som vurderes. Hvis et bemyndiget organ benytter sig af
underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre sig, at
den pågældende virksomhed lever op til de samme krav, som stilles til det
bemyndigede organ. Organet er fortsat ansvarligt for alle de opgaver, der
udføres.
Der fastsættes desuden en række kriterier for ansøgnings- og notifikati-
onsprocedurer. Ansøgning om notifikation afhænger overordnet af, om et
overensstemmelsesvurderingsorgan er akkrediteret eller ej. Hvis der fore-
ligger akkreditering, skal ansøgningen om notifikation ledsages af denne.
Hvis organet ikke er akkrediteret, vil det være nødvendigt at levere anden
dokumentation, der er nødvendig for at kontrollere, om kravene til orga-
net er opfyldt. Hvis notifikationen er baseret på et akkrediteringscertifikat,
kan det pågældende organ udføre aktiviteter som bemyndiget organ efter
to uger, såfremt der ikke gøres indsigelser. Tidsperioden er derimod to
måneder, hvis notifikationen ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat.
Forslaget fastlægger regler om ændringer af notifikationer, som sker på
baggrund af, at et bemyndiget organ ikke opfylder sine forpligtelser. Det
er den bemyndigende myndighed, som foretager vurderingen og underret-
ter Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvis der sker ændringer.
Kommissionen forpligtes desuden til at undersøge alle sager, hvor et be-
myndiget organs kompetence betvivles, og om nødvendigt anmode den
bemyndigende myndighed om at træffe de fornødne foranstaltninger.
De bemyndigede organer forpligtes til at underrette den bemyndigende
myndighed om bl.a. tilfælde, hvor udstedelse af en attest er blevet nægtet
eller, hvor der er sket ændringer i notifikationen og forhold, der har ind-
flydelse på omfanget af og betingelserne for notifikationen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0007.png
7/34
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Der indføres generelle overgangsbestemmelser, der fastslår, at produkter,
som er gjort tilgængelige inden den foreslåede implementeringsfrist, og
som er i overensstemmelse med de tidligere krav, fortsat skal anses for
lovlige, samt at overensstemmelsescertifikater, der er udstedt i henhold til
de tidligere krav, fortsat skal anses for gyldige.
Det foreslås, at forordningen træder i kraft tyve dage efter offentliggørel-
sen i Den Europæiske tidende og anvendes to år efter ikrafttræden. Sam-
tidig ophæves direktiv 2000/9/EF.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreligger
endnu ikke en udtalelse.
Forslaget vil blive behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg for det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).
5. Nærhedsprincippet
Der er tale om forenkling, præcisering og en teknisk tilpasning til allerede
gældende fællesskabsregulering og den foreslåede tilpasning gennemføres
på EU-niveau. Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nær-
hedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Direktiv 2000/9/EF er implementeret i dansk lovgivning ved:
Bekendtgørelse nr. 686 af 10. juni 2013 om indretning m.v. af tovba-
neanlæg til personbefordring, der erstatter bekendtgørelse nr. 177 af
14. marts 2002 om tovbaneanlæg til personbefordring.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov nr. 155 af
20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter, og af den relevan-
te bekendtgørelse, der implementerer direktiv 2000/9/EF, jf. ovenfor.
Det vurderes, at forslaget ikke har statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0008.png
8/34
Det vurderes, at forslaget i begrænset omfang kan have positive sam-
fundsøkonomiske konsekvenser.
Det bemærkes, at tovbaneanlæg er et meget lille nicheområde i Danmark,
som pt. kun omfatter få personlifte ved skibakker.
9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget indeholder ikke nye administrative konsekvenser for det danske
erhvervsliv. Der foretages derimod en række lovgivningsmæssige præci-
seringer, som gør det mere overskueligt for erhvervslivet at danne over-
blik over de gældende regler for etablering og anvendelse af tovbaner til
personbefordring.
Det er således forventningen, at forslaget vil medvirke til administrative
lettelser for erhvervslivet, idet tilpasningen af diverse direktiver til afgø-
relse 768/2008/EF vil sikre en ensretning af bl.a. definitioner og forplig-
telser. Dette vil gøre det lettere for virksomhederne at følge reglerne,
navnlig hvis deres produkter skal opfylde kravene i flere regelsæt, og
myndighedernes håndhævelse af reglerne vil blive mere ensartet og der-
med mindre bebyrdende.
10. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,
Vækst og Forbrugerspørgsmål samt Dansk Handicapforbund (DH) med
frist den 30. april 2014.
Kun Dansk Handicapforbund (DH) har afgivet høringssvar.
DH finder, at der er behov for at understrege, at hvis der er tale om be-
fordring af personer, skal der også være mulighed for befordring af
personer med handicap. Derfor er det nødvendigt at stille dette krav og
revidere denne passus: ”Børn og bevægelseshæmmede skal kunne be-
nytte tovbaneanlægget sikkert, hvis det er tanken, at tovbaneanlægget
skal befordre sådanne personer”. Som udgangspunkt kan man ikke på
forhånd sige, at der er nogle grupper af personer, der ikke skal kunne
benytte en befordringsmulighed.
DH finder i forlængelse af dette, at der er behov for at understrege, at
enhver form for befordring bør kunne imødekomme de sikkerhedsfor-
anstaltninger og garantier for tryghed, der er en forudsætning for, at
personer, som pga. deres handicap, benytter forskellige former for mo-
bilitetshjælpemidler, kan befordres uden risiko for liv eller lemmer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0009.png
9/34
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er vurderingen, at der er generel opbakning til forslaget.
En række lande har under forhandlingerne rejst spørgsmålet om be-
grundelsen for, at direktivet bliver lavet om til en forordning. Kommis-
sionen har redegjort for, at hensigten er at sikre ensretning og at styrke
det indre markeds funktionsmåde.
Da Kommissionen skrev det oprindelige forslag til forordning om tov-
baneanlæg, var der en ny forordning om markedsovervågning på teg-
nebrættet. Arbejdet med denne forordning er imidlertid gået i stå grun-
det uenighed om oprindelseslandsmærkning. Bestemmelsen om tilpas-
nings til forordning om markedsovervågning er derfor fjernet. Der er i
stedet indskrevet markedsovervågningsbestemmelser, som følger be-
stemmelserne i ”varepakken”.
12. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at der sker en præcisering af anvendelsesområdet og
ensretning af overensstemmelsesvurderingen, da dette skaber forenkling og
forbedret konkurrenceforhold i det indre marked.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styr-
ke det indre markeds funktionsmåde, da det indre marked har en afgøren-
de betydning for vækst og velfærd i EU.
I forbindelse med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-
se 768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter aner-
kendte man fra dansk side, at afgørelsen ville være med til at skabe større
gennemsigtighed samt et mere entydigt og forenklet regelgrundlag til gavn
for virksomhedernes konkurrenceevne og beskyttelse af forbrugerne. Rege-
ringen støtter derfor introduktionen af harmoniserede definitioner og proce-
durer for fællesskabslovgivningen på produktområdet.
Regeringen lægger vægt på at få bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF
implementeret i den relevante sektorlovgivning. En konsistent og sammen-
hængende lovgivning er ikke kun i overensstemmelse med EU’s strategi for
bedre regulering, men vil også gøre det lettere for virksomhederne at for-
holde sig til lovgivningen – navnlig i de tilfælde, hvor deres produkter skal
overholde bestemmelserne i mere end et direktiv. Forpligtelserne for de
økonomiske operatører og for produktoverensstemmelsen vil også skabe et
mere sikkert indre marked for forbrugere, arbejdstagere og formuegoder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0010.png
10/34
Regeringen arbejder for, at der ved befordring af personer skal være
krav om, at der er mulighed for befordring af personer med handicap.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0011.png
11/34
Punkt 4: Forordning om personlige værnemidler (PV)
Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1. Resumé
Den 27. marts 2014 har Kommissionen fremsat et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om personlige værnemidler,
KOM
(2014) 186.
Forslaget erstatter direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om ind-
byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige vær-
nemidler som ophæves ved forordningens ikrafttræden.
Formålet med forslaget er en tilpasning til ”varepakken”, som blev ved-
taget i 2008, og navnlig til afgørelse nr. 768/2008/EF om fælles rammer
for markedsføring af produkter.
Formålet er endvidere at højne beskyttelsesniveauet og sikre bedre kon-
kurrencevilkår ved at afhjælpe en række problemer, der er konstateret ved
direktivet om personlige værnemidler.
Forordningen indfører en mindre udvidelse af anvendelsesområdet ved
bl.a. ikke længere at undtage personlige værnemidler til privat brug til
beskyttelse mod varme, fugtighed og vand. Visse bestemmelser i forord-
ningen er desuden præciseret og forenklet i forhold til tilsvarende be-
stemmelser i direktivet.
Forslaget indeholder i øvrigt tilpasninger til Kommissionens forslag af 13.
februar 2013 til en forordning om markedsovervågning af produkter.
Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke. For-
slaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 4.-5.
december 2014 til generel indstilling.
2. Baggrund
Kommissionen har den 28. marts 2014 fremsendt et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om personlige værnemidler,
KOM(2014) 186.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0012.png
12/34
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til forordningen er at få tilpasset direktiv
89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger
om personlige værnemidler til ”varepakken”, som blev vedtaget i 2008,
og navnlig til afgørelse nr. 768/2008/EF om fælles rammer for markeds-
føring af produkter.
Afgørelsen har ikke direkte juridisk virkning, men fungerer som en værk-
tøjskasse i relation til udarbejdelse af ny lovgivning og revision af eksiste-
rende EU-lovgivning. Afgørelsen indeholder en række centrale definitio-
ner og bestemmelser om generelle forpligtelser for de erhvervsdrivende
(dvs. fabrikanten, fabrikantens bemyndigede repræsentant, importør og di-
stributør), krav til produktets sporbarhed (identifikation af produktet/den
erhvervsdrivende), krav til indhold i fabrikantens overensstemmelseserklæ-
ring, der ledsager produktet, krav til anbringelse af CE-mærkningen, detalje-
rede krav til bemyndigede organer mv., samt beskrivelse af moduler for
vurderingen af overensstemmelsen mellem produktet og forordningens væ-
sentlige sundheds- og sikkerhedskrav.
Forslaget har endvidere til formål at højne sundheden og sikkerheden for
brugere af personlige værnemidler ved bl.a. at udvide anvendelsesområdet
til også at omfatte personlige værnemidler til privat brug til beskyttelse mod
varme, fugtighed og vand. Dette gøres ved at ophæve undtagelsen på områ-
det. Herudover er visse bestemmelser præciseret og forenklet bl.a. ved en
sammenstilling af risikofaktorer for personlige værnemidler. Sammenstil-
lingen giver en forenklet og mere overskuelig måde at klassificere personli-
ge værnemidler, samt kontrollere efterfølgende at det pågældende værne-
middel er placeret i den korrekte risikokategori under hensyntagen til dets
indretning og anvendelse.
Formålet er endvidere at tilpasse direktivet til Kommissionens forslag af 13.
februar 2013 til forordning om markedsovervågning af produkter,
KOM(2013) 75, som stadig er under forhandling. Formålet med markeds-
overvågningsforslaget er overordnet at ensrette og strømline markedsover-
vågningen af produkter i EU.
Den følgende gennemgang fokuserer på den tilpasning af direktivet om
personlige værnemidler, som afgørelse 768/2008/EF medfører samt de
ændringer og præciseringer forslaget indebærer ift. direktivet om person-
lige værnemidler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0013.png
13/34
Almindelige bestemmelser
Sprogbrugen i afgørelsens bestemmelser er i stor udstrækning bibeholdt i
forslaget til forordningen.
Anvendelsesområdet er udvidet i moderat grad i forhold til direktivet
89/686/EØF, idet direktivet udvides til at omfatte personlige værnemidler
til privat brug til beskyttelse mod varme, fugtighed og vand. Disse er i
dag undtaget for direktivets regler.
I forslaget indføres en række definitioner i overensstemmelse med afgø-
relse 768/2008 for at skabe en ensartet forståelse af de centrale begreber.
Det foreslås at indsætte eller tilpasse følgende definitioner i forordningen:
Gøre tilgængelig på markedet, bringe i omsætning på markedet, fabrikant,
bemyndiget repræsentant, importør, distributør, erhvervsdrivende, teknisk
specifikation, harmoniseret standard, akkreditering, nationalt akkredite-
ringsorgan, overensstemmelsesvurdering, overensstemmelsesvurderings-
organ, tilbagekaldelse, tilbagetrækning, CE-mærkning og unionens har-
moniseringslovgivning.
Forpligtelser for økonomiske operatører
Forslaget indebærer, at der i overensstemmelse med afgørelsen introduce-
res forpligtelser for de økonomiske operatører (dvs. fabrikant, fabrikan-
tens bemyndigede repræsentant, importør og distributør). Rationalet bag
forpligtelserne er at fremme et effektivt sporbarhedssystem, der gør det
nemmere for markedsovervågningsmyndigheder at identificere økonomi-
ske operatører, der har gjort ulovlige eller farlige produkter tilgængelige
på markedet.
Fabrikantens forpligtelser
Fabrikanter forpligtes til at levere den påkrævede tekniske dokumentation
til at sikre produktets overensstemmelse med de væsentlige krav i direkti-
vet samt at opbevare overensstemmelseserklæringen ti år efter, produktet
er gjort tilgængeligt på markedet. Fabrikanten skal desuden sikre, at pro-
duktet kan spores, og at fabrikanten kan identificeres gennem et vare-
mærke eller navn samt adresse. Derudover skal fabrikanten levere en for-
ståelig brugsanvisning på det påkrævede sprog. Når det er nødvendigt
som følge af risikoen ved produktet, skal fabrikanten desuden foretage
stikprøvekontrol af produktet, efter at det er markedsført.
Bemyndigede repræsentanter
Fabrikanten kan udpege en bemyndiget repræsentant, der i givet fald skal
kunne levere den dokumentation og information, som er nødvendig for at
konstatere produktets overensstemmelse med lovgivningen. Det er dog
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0014.png
14/34
fortsat fabrikantens opgave af sikre produkterne overholder de væsentlige
krav.
Importørens forpligtelser
Importørens forpligtelser er med undtagelse af selve overensstemmelses-
vur-deringsproceduren meget lig den, der gælder for fabrikanten. Impor-
tøren skal sikre sig, at fabrikanten har gennemført overensstemmelsesvur-
derin-gen og har udarbejdet den nødvendige dokumentation. I det tilfæl-
de, at produktet udgør en risiko, skal importøren underrette fabrikanten
samt markedsovervågningsmyndighederne. Derudover skal importøren
sikre, at kontaktoplysninger fremgår af produktet, og at der udføres stik-
prøvekontrol af produktet, når det er nødvendigt. Hvis importøren bringer
produktet i om-sætning under sit eget navn, tilfalder der importøren de
samme forpligtelser som for fabrikanten.
Distributørens forpligtelser
Distributøren er ikke direkte ansvarlig for produktets overensstemmelse
med lovgivningen. Distributøren skal dog kontrollere, at produktet er led-
saget af den krævede dokumentation og sikkerhedsinformation. Såfremt
distributøren forårsager en ændring af produktet som følge af fx opbeva-
ring eller transport, er det distributørens ansvar at sikre, at produktet er i
overensstemmelse med kravene. Distributøren har tillige en forpligtelse til
at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis risici ved produktet op-
dages, og til at samarbejde med de relevante myndigheder.
Identifikation af erhvervsdrivende
Forslaget forpligter erhvervsdrivende til inden for en nærmere bestemt
periode at kunne identificere a) enhver erhvervsdrivende, som har leveret
dem et produkt, og b) enhver erhvervsdrivende, som de har leveret et pro-
dukt til.
Personlige værnemidlers overholdelse af kravene og klassificering
Forslaget indeholder en mindre skærpelse af kravene til visse produkter
som følge af, at forordningen ændrer risikokategori for enkelte typer per-
sonlige værnemidler (i forhold til direktiv 89/686/EØF) til kategori III og
dermed bliver underlagt en grundigere overensstemmelsesvurderingspro-
cedure. Det gælder personlige værnemidler til beskyttelse mod drukning,
snitsår fra håndholdte kædesave, støjgener mv. Yderligere indfører for-
ordningen supplerende krav vedrørende indholdet og længden af EU-
typeafprøvningsattesternes gyldighed, samt krav om særlige foranstalt-
ninger for individuelt tilpassede og/eller skræddersyede personlige vær-
nemidler.
I forslaget indføres desuden bestemmelserne fra afgørelse 768/2008/EF
om overensstemmelsesvurderingsprocedurer (procedure for dokumentati-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15/34
on om at produktet lever op til forordningens krav). De hidtidige overens-
stemmelsesvurderingsprocedurer ændres ikke væsentligt i substansen,
men opdateres blot i forhold til afgørelse 768/2008/EF. Forslaget inde-
holder desuden bestemmelser om udarbejdelse af en overensstemmelses-
erklæring. Overensstemmelseserklæringen skal indeholde de relevante
elementer, som specificeret i forordningen.
De overordnede bestemmelser for så vidt angår selve CE-mærkningen
fremgår af forordning 765/2008/EF om kravene til akkreditering og mar-
kedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter, som har
direkte virkning i medlemsstaterne. Som følge af afgørelsen foreslås der
indført tilsvarende regler om, hvordan CE-mærkning skal anbringes. CE-
mærkning skal være synlig, let læselig og ikke kunne slettes, ligesom det
skal anbringes, før produktet bringes i omsætning.
Notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer
Forordningens bestemmelser om bemyndigede organer, også kaldt over-
ensstemmelsesvurderingsorganer, præciseres i overensstemmelse med
afgørelse 768/2008/EF, herunder præciseres det, hvem der kan udpege
dem, og hvilke kriterier de skal leve op til.
Medlemsstaterne forpligtes til at udpege en bemyndigende myndighed,
som vil være ansvarlig for vurdering, notifikation og senere overvågning
af de bemyndigede organer. Bemyndigelsen af disse organer skal desuden
meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Der må ikke være
interessekonflikter mellem den bemyndigende myndighed og de bemyn-
digede organer.
De bemyndigede organer skal være et tredjepartsorgan og uafhængigt af
den organisation eller det produkt, det vurderer. Organets medarbejdere
må bl.a. ikke udøve et erhverv eller andre aktiviteter, der har relation til
de produkter, som vurderes. Hvis et bemyndiget organ benytter sig af
underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre sig, at
den pågældende virksomhed lever op til de samme krav, som stilles til det
bemyndigede organ. Organet er fortsat ansvarligt for alle de opgaver, der
udføres.
Der fastsættes desuden en række kriterier for ansøgnings- og notifikati-
onsprocedurer. Ansøgning om notifikation afhænger overordnet af, om et
overensstemmelsesvurderingsorgan er akkrediteret eller ej. Hvis der fore-
ligger akkreditering, skal ansøgningen om notifikation ledsages af denne.
Hvis organet ikke er akkrediteret, vil det være nødvendigt at levere anden
dokumentation, der er nødvendig for at kontrollere, om kravene til orga-
net er opfyldt. Hvis notifikationen er baseret på et akkrediteringscertifikat,
kan det pågældende organ udføre aktiviteter som bemyndiget organ efter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0016.png
16/34
to uger, såfremt der ikke gøres indsigelser. Tidsperioden er derimod to
måneder, hvis notifikationen ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat.
Forslaget fastlægger regler om ændringer af notifikationer, som sker på
baggrund af, at et bemyndiget organ ikke opfylder sine forpligtelser. Det
er den bemyndigende myndighed, som foretager vurderingen og underret-
ter Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvis der sker ændringer.
Kommissionen forpligtes desuden til at undersøge alle sager, hvor et be-
myndiget organs kompetence betvivles, og om nødvendigt anmode den
bemyndigende myndighed om at træffe de fornødne foranstaltninger.
De bemyndigede organer forpligtes til at underrette den bemyndigende
myndighed om bl.a. tilfælde, hvor udstedelse af en attest er blevet nægtet
eller, hvor der er sket ændringer i notifikationen og forhold, der har ind-
flydelse på omfanget af og betingelserne for notifikationen.
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Der indføres generelle overgangsbestemmelser, der fastslår, at produkter,
som er gjort tilgængelige inden den foreslåede implementeringsfrist, og
som er i overensstemmelse med de tidligere krav, fortsat skal anses for
lovlige, samt at EF-typeafprøvningsattester, der er udstedt i henhold til de
tidligere krav, fortsat skal anses for gyldige indtil seks år efter anvendel-
sesdatoen for forordningen, medmindre de udløber inden denne dato.
Forordningens bilag II: Væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav
Forslaget medfører en marginal ændring af tre væsentlige sundheds- og
sikkerhedskrav som fastsat i bilag II, for at fjerne krav, der ikke har kun-
net gennemføres, eller som skaber forvirring.
Delegationsbeføjelser
Det fremgår af forslaget til forordningen, at Kommissionen får beføjelser
til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre kategori for en
specifik risiko, så der tages hensyn til udviklingen i teknisk viden eller ny
videnskabelig dokumentation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreligger
endnu ikke en udtalelse.
Forslaget vil blive behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg for det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).
5. Nærhedsprincippet
Der er tale om en teknisk tilpasning til allerede gældende fællesskabsre-
gulering og den foreslåede tilpasning gennemføres på EU-niveau. Rege-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0017.png
17/34
ringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
Direktivet er implementeret i dansk lovgivning ved:
Bekendtgørelse nr. 683 af 10. juni 2013 om indretning m.v. af person-
lige værnemidler, som erstatter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.
nr.1273 af 18. december 1996 om sikkerhedskrav m.v. til personlige
værnemidler.
Bekendtgørelse nr. 413 af 08. maj 2007 om personligt sikkerhedsud-
styr, der anvendes på færdselslovens område (cykelhjelme, personre-
flekser m.m.)
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov nr. 155 af
20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter og af de relevante
bekendtgørelser, der i dag implementerer direktivet, jf. ovenfor.
Det vurderes, at forslagene ikke vil få væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Tilpasningen af forordningen til afgørelsen vurderes overordnet at ville
medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser. En ensretning af
terminologien i lovgivningen og forpligtelserne for de økonomiske opera-
tører vil forenkle reglerne og give mere klare vilkår for både myndigheder
og økonomiske operatører.
Forordningen vurderes at medføre begrænsede øgede omkostninger for
fabrikanter og importører af personlige værnemidler, som følge af ændre-
de tekniske krav og dokumentationskrav for visse personlige værnemid-
ler.
9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget til forordningen må fsva. tilpasning til afgørelsen forventes at
indebære administrative byrder i forbindelse med de erhvervsdrivendes
omstilling til de nye forpligtelser, som indføres.
På kortere sigt vurderes forslaget at medføre administrative byrder som
følge af bestemmelser om, at importøren skal mærke udstyret med navn,
varemærke etc., at importøren/distributøren skal oversætte dokumenter til et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0018.png
18/34
letforståeligt sprog, hvis fabrikanten ikke har gjort det, og at de erhvervsdri-
vende forpligtes til at opbevare diverse oplysninger.
På længere sigt er det dog forventningen, at forslaget vil medvirke til ad-
ministrative lettelser for erhvervslivet, idet tilpasningen til afgørelse
768/2008/EF vil sikre en ensretning af bl.a. definitioner og forpligtelser.
Dette vil gøre det lettere for virksomhederne at følge reglerne, navnlig
hvis deres produkter også skal opfylde andre krav, end de krav som følger
direkte af forordningen og myndighedernes håndhævelse af reglerne vil
blive mere ensartet og dermed mindre bebyrdende.
10. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,
Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 30. april 2014.
Der er ikke modtaget bemærkninger.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er vurderingen, at der er generel opbakning til forslaget.
En række lande har under forhandlingerne rejst spørgsmålet om be-
grundelsen for, at direktivet bliver lavet om til forordning. Kommissio-
nen har redegjort for, at hensigten er at sikre ensretning og at styrke det
indre markeds funktionsmåde.
Da Kommissionen skrev det oprindelige forslag til forordning for per-
sonlige værnemidler, var der en ny forordning om markedsovervågning
på tegnebrættet. Arbejdet med denne forordning er imidlertid gået i stå
grundet uenighed om oprindelseslandsmærkning. Bestemmelsen om
tilpasnings til forordning om markedsovervågning er derfor fjernet. Der
er i stedet indskrevet markedsovervågningsbestemmelser, som følger
bestemmelserne i ”varepakken”.
Kommissionen forslag indførte en ny type EU-overensstemmelses-
erklæring, som er anderledes end den som blev forhandlet på plads som
en del af ”varepakken”. Dette element er nu fjernet, således at der nu
kun er én type overensstemmelseserklæring, som følger konceptet i ”va-
repakken”.
Formandskabet har som kompromis foreslået indførelse af krav om at
EU-overensstemmelseserklæringen enten skal følge med produktet eller
kunne findes på en internetside. En løsning der kendes fra andre sekto-
rer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0019.png
19/34
12. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styr-
ke det indre markeds funktionsmåde, da det indre marked har en afgøren-
de betydning for vækst og velfærd i EU.
I forbindelse med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-
se 768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter aner-
kendte man fra dansk side, at afgørelsen ville være med til at skabe større
gennemsigtighed samt et mere entydigt og forenklet regelgrundlag til gavn
for virksomhedernes konkurrenceevne og beskyttelse af forbrugerne. Rege-
ringen støtter derfor introduktionen af harmoniserede definitioner og proce-
durer for fællesskabslovgivningen på produktområdet.
Regeringen lægger vægt på at få bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF
implementeret i den relevante sektorlovgivning. En konsistent og sammen-
hængende lovgivning er ikke kun i overensstemmelse med EU’s strategi for
bedre regulering, men vil også gøre det lettere for virksomhederne at for-
holde sig til lovgivningen – navnlig i de tilfælde, hvor deres produkter skal
overholde bestemmelserne i mere end en retsakt. Forpligtelserne for de øko-
nomiske operatører og for produktoverensstemmelsen vil også skabe et me-
re sikkert indre marked for forbrugere, arbejdstagere og miljøet.
Regeringen støtter desuden, at der sker en tilpasning til forslaget om en ny
markedsovervågningsforordning for at sikre en ensartet tilgang til markeds-
overvågning.
Danmark har tidligere, som følge af Præstø Fjord ulykken, skrevet til
Kommissionen og foreslået, at Kommissionen i forbindelse med revision af
direktivet om personlige værnemidler, stiller krav, der harmoniserer farver
på rednings- og svømmeveste, således at det bliver lettere at identificere en
person i vandet. Kommissionen har ikke imødekommet Danmarks ønske i
det fremlagte forslag.
Regeringen arbejder derfor for, at der stilles farvekrav (om såkaldte pang-
farver) til svømmeveste, for derved at give større synlighed og derved høj-
ne sikkerheden for brugeren af svømmevesten.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0020.png
20/34
Punkt 5: Industriel konkurrenceevne – en dagsorden for vækst og
jobs
Nyt notat.
1. Resumé
Det italienske formandskab vil på rådsmødet den 4.-5. december 2014 ved-
tage rådskonklusioner, der omhandler industriens generelle konkurrenceev-
ne.
Rådskonklusionerne indeholder generelle anbefalinger til, hvordan indu-
striens konkurrenceevne kan styrkes og opfordrer Kommissionen til konkre-
te fremtidige initiativer.
Under samme dagsordenspunkt vil det italienske formandskab præsentere
den første årsrapport fra det såkaldte SME Envoy netværk. Netværket be-
står af repræsentanter fra EU’s medlemslande, og årsrapporten for
SMV’ernes konkurrenceevne er den første af sin slags.
Rapporten beskriver den generelle tilstand for SMV’erne i EU og giver ind-
spil til den kommende nye handlingsplan (Small Business Act) for
SMV’erne.
Sagen er sat på dagsordenen til rådsmødet (konkurrenceevne) den 4.-5.
december 2014 til præsentation af SME Envoy-rapporten, vedtagelse af
rådskonklusioner og politisk debat.
2. Baggrund
Rådskonklusioner om industripolitik
Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i Europa 2020
flagskibsinitiativet, "En integreret industripolitik for en globaliseret verden"
(KOM(2010) 614), der blev fremsat i 2010 som et led i Europa 2020 strate-
gien. Industripolitikken er senest ajourført ved Kommissionens meddelelse
af den 22. januar 2014 ”En industriel renæssance i Europa” (KOM(2014)
14), hvor Kommissionen præsenterede en overordnet målsætning om, at
industrien i 2020 skal bidrage med 20 pct. af EU’s BNP, bl.a. ved at sikre, at
industriens konkurrenceevne tænkes sammen med andre politikområder.
Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra marts 2014, at Eu-
ropa har brug for et stærkt og konkurrencedygtigt industrigrundlag og op-
fordrede Kommissionen til at forelægge en køreplan for, hvordan målsæt-
ningerne i meddelelsen ”En industriel renæssance i Europa” skulle nås. Det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21/34
Europæiske Råd opfordrede ligeledes til, at aspekter vedrørende industriens
konkurrenceevne systematisk integreres i alle EU’s politikområder og indgå
i konsekvensanalyser. Det Europæiske Råd vedtog med konklusionerne i
juni 2014 bilaget ”Strategisk dagsorden for Unionen i en tid med forandrin-
ger”, hvor et stærkt og konkurrencedygtigt industrigrundlag blev fremhævet
som et vigtigt element i at styrke EU’s globale attraktivitet.
Konkurrenceevnerådet vedtog senest på rådsmødet den 25. september
2014 rådskonklusioner om industripolitik. Her blev en konkret målsæt-
ning om, at industriens andel skal fylde 20 % af BNP, forkastet, da de
fleste medlemslande kun kunne støtte målsætningen som en hensigtser-
klæring.
Ligeledes blev det af medlemslandene fremhævet, at Kommissionen bør
analysere konsekvenserne af at sammentænke industriens konkurrenceev-
ne i andre politikker. Der blev opnået enighed blandt konkurrenceevne-
ministrene om, at Konkurrenceevnerådet skulle have en større rolle og
være med til at sikre, at lovforslag i andre rådsformationer ikke gik ud
over virksomhedernes konkurrenceevne. Desuden var der støtte til at
styrke højniveaugruppen for konkurrenceevne og vækst.
SME Envoys årsrapport
Europæisk SMV-politik er forankret i Kommissionens meddelelse
”Tænk
småt først – En ”Small Business Act” for Europa (SBA)”,
(KOM(2008)
394). SBA’en er EU’s handlingsplan for små og mellemstore virksomheder
(SMV’er) og indeholder en række forslag og principper for politik til frem-
me af SMV’ere på europæisk og nationalt niveau.
Kommissionens evaluering af SBA’en,
”Evaluering af en ”Small Business
Act” for Europa”
(KOM(2011) 78), rettede fokus mod fire områder, der er
centrale for at sikre SMV’ernes vækst: 1) færre administrative byrder, 2)
adgang til finansiering, 3) bedre adgang til nye markeder, 4) øget iværksæt-
teri. Evalueringen førte også til, at Kommissionen etablerede det såkaldte
SME Envoy netværk, der består af repræsentanter fra alle EU’s medlemssta-
ter. Danmark repræsenteres på direktørniveau af Erhvervs- og Vækstmini-
steriet.
Kommissionen har igangsat en høring af SBA’en version 2.0, der skal gæl-
de fra 2015 til 2020. Kommissionen lægger op til, at SBA’en fortsat skal
fokusere på de fire nævnte fokusområder samt adgangen til kvalificeret ar-
bejdskraft.
I forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) i september 2013 blev
SME Envoy netværket inviteret til årligt at afgive en rapport til rådet om
tilstanden for europæisk SMV-politik. Til rådsmødet i december 2014 vil
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0022.png
22/34
SME Envoy rapporten derfor være den første af sin slags. Rapporten fo-
kuserer på fokusområderne for SBA’en fra 2015 til 2020.
Efter præsentationen af SME Envoy rapporten vil der være en diskussion af
emnet mellem medlemsstaterne.
Det italienske formandskab vil på rådsmødet (konkurrenceevne) den 4.- 5.
december vedtage rådskonklusioner om industriens konkurrenceevne, samt
præsentere SME Envoy-rapporten, der er den første af sin slags. Rappor-
ten fokuserer på fokusområderne for SBA’en fra 2015 til 2020. Der læg-
ges derefter op til politisk drøftelse.
3.
Formål og indhold
Rådskonklusioner om industripolitik
Udkastet til rådskonklusioner indleder med at hilse Kommissionens konkur-
renceevnerapporter velkommen og opfordre Kommissionen til at styrke
monitoreringen af konkurrenceevnen. Det fremhæves, at den nye organise-
ring i Kommissionen, hvor det indre marked, industri, iværksætteri og
SMV’er er samlet samme generaldirektorat, giver gode muligheder for at
styrke industripolitikken.
Udkastet beskriver efterfølgende industriens generelle udfordringer inden
for specifikke områder, herunder behov for investeringer og adgangen til
finansiering, hvor der mindes om, at adgang til finansiering er af stor betyd-
ning for private investeringer og vækst. Derudover hilses Kommissionens
intention om at præsentere en investeringsplan velkommen idet der opfor-
dres til tæt involvering af Rådet (konkurrenceevne) i udarbejdelsen af pla-
nen. Endelig opfordres medlemslandene til at sikre tilstrækkelig adgang til
finansiering for særligt små og mellemstore virksomheder.
Der opfordres til en ambitiøs og åben handelspolitik, ligesom medlemslan-
dene opfordres til at forenkle administrationen forbundet med at etablere og
drive virksomhed. Kommissionen opfordres ligeledes til at gå i dialog med
interessenter om, hvordan de digitale muligheder kan udnyttes bedre, herun-
der hvordan innovation og digitalisering kan understøttes i udarbejdelsen af
Kommissionens konsekvensanalyser. Endelig opfordres Kommissionen til
systematisk at monitorere implementering og håndhævelse af reglerne i det
indre marked samt styrke markedsovervågningsmyndighederne.
Udkastet omhandler ligeledes sammentænkning af industriens konkurrence-
evne i andre politikområder, hvor Kommissionen opfordres til en moderne,
grøn og innovativ sektortilgang til at fjerne uberettigede og disproportionale
barrierer i det indre marked ved at se på alle relevante politikområder. Ende-
lig opfordres Kommissionen til at fremsætte forslag til, hvordan omstilling
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23/34
af den europæiske industri i lyset af digitalisering, ressourceeffektivitet og
energiomkostninger kan håndteres, samt opfordrer Kommissionen til at
iværksætte sektorspecifikke initiativer.
SME Envoys årsrapport
SME Envoy rapporten 2014 beskriver bl.a. udviklingen for europæiske
SMV’er, hvor der generelt forventes en forsigtig positiv udvikling. Både
værditilvækst genereret af SMV’er og beskæftigelsen vil stige over de
kommende år.
Derudover beskriver rapporten, at den kommende opdatering af Small
Business Act (SBA) bør indeholde følgende fokusområder:
Reduktion af administrative byrder:
En ”SME test” skal være ob-
ligatorisk del af medlemsstaternes konsekvensanalyser.
Adgang til finansiering:
Markedet for venture kapital bør blive
styrket, og der skal udvikles nye former for finansiering (f.eks.
crowdfunding).
Adgang til markeder:
Enterprise Europe Netværket bør styrkes, og
Kommissionen bør udvikle en samlet strategi for internationalise-
ring.
Iværksætteri:
Indenfor EU’s Entrepreneurship 2020 Action Plan
skal der bl.a. udvikles en platform for kvindelige iværksættere og
en klyngestrategi for vækst.
Styrke færdigheder:
Nyt fokusområde ift. at sikre kvalificeret ar-
bejdskraft.
Den oprindelige SBA fra 2008 indeholder ti principper for udformning og
gennemførelse af politikker i både EU og medlemsstaterne.
1. Skabe et miljø, hvor iværksættere og familieforetagender kan trives,
og hvor iværksætterånd belønnes.
2. Sikre en ærlig iværksætter, der har været gennem en konkurs, hurtigt
får en ny chance.
3. Udarbejde regler ud fra princippet ”tænk småt først”.
4. Skabe forståelse for SMV’ernes behov hos de offentlige myndigheder.
5. Tilpasse offentlige politikværktøjer til SMV'ernes behov; gøre det
lettere for SMV’er at deltage i offentlige indkøbskontrakter og udnytte
statsstøttemulighederne til fordel for SMV'erne bedre.
6. Give SMV’erne lettere adgang til finansiering og udvikle et lovgiv-
nings- og erhvervsmiljø, der fremmer rettidig betaling i forretnings-
transaktioner.
7. Hjælpe SMV’erne til bedre at udnytte mulighederne på det indre mar-
ked.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0024.png
24/34
8. Fremme en opgradering af viden og kompetencer i SMV’erne sam-
men med alle former for innovation.
9. Sætte SMV’erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye mulighe-
der.
10. Tilskynde SMV’erne til at udnytte væksten i markederne og støtte
dem i dette arbejde.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
10.
Høring
SME Envoys årsrapport skal ikke sendes i høring.
Rådskonklusionerne om industripolitik er sendt i høring i EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med
frist for bemærkninger den 27. oktober.
I den forbindelse er der indkommet følgende bemærkninger fra Dansk
Erhverv, Dansk Industri og Landsorganisationen i Danmark:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0025.png
25/34
Dansk Erhverv finder generelt konklusionerne fornuftige, særligt at Rådet
(konkurrenceevne) vil have fokus på initiativer med potentielle konse-
kvenser for konkurrenceevnen, men havde gerne set større fokus på ser-
vicesektoren. Dansk Erhverv finder ikke behov for at se på en udvidelse
af ETS til import fra tredjelande, samt mener, at forslaget om databeskyt-
telse skal finde en balance for ikke bare de små og mellemstore virksom-
heder, men også mere generelt. Endelig støtter Dansk Erhverv fuldt ud
punkterne 16-20.
Dansk Industri hilser udkastet til konklusionerne velkomment og ser in-
dustriel konkurrence som afgørende for at skabe vækst og beskæftigelse.
DI understreger dog, at der er brug for, at der fra politisk hold bliver sat
fokus på at skabe optimale rammebetingelser for innovative, produktive
og konkurrencedygtige europæiske virksomheder.
DI bifalder, at udkastet til rådskonklusioner er præget af en horisontal
tilgang til industriel konkurrenceevne. Der er ifølge organisationen brug
for at integrere industriel konkurrenceevne i alle politikområder.
DI er enig i, at der fortsat skal arbejdes på at forbedre adgang til kapital –
også i Danmark – særligt for MMV’er. DI understreger også, at der er et
behov for at kunne tiltrække udenlandske investeringer i form af FDI og
indgåelse af bilaterale investeringsaftaler.
Landsorganisationen i Danmark støtter, at der sættes fokus på at styrke
den europæiske industris konkurrenceevne. Det er positivt, at medlems-
landene opfordres til at sikre, at særligt små- og mellemstore virksomhe-
der har adgang til nødvendige finansieringsmuligheder.
LO understreger vigtigheden af at skabe merværdi i udnyttelsen af forsk-
nings- og innovationssystemer og nødvendigheden af at anvende en bæ-
redygtig industripolitik til at skabe kvalitetsjob. LO ser gerne, at man også
fokuserer på at hæve kvaliteten i de erhvervsrettede uddannelser, så de
bedst muligt bidrager til den europæiske konkurrenceevne.
I forbindelse med regelforenkling understreger LO, at en bred kreds af
interessenter bør involveres i arbejdet med at se på regelforenkling. Fx
bør repræsentanter for arbejdstagerorganisationer indgå på lige fod med
virksomhedsrepræsentanter. Det er ligeledes positivt, hvis SMV’ers be-
hov og vilkår i lovgivningsprocessen indtænkes yderligere, idet LO un-
derstreger, at fokus ikke ensidigt må være på virksomheders konkurren-
ceevne på bekostning af det grundlæggende formål med reguleringen,
f.eks. beskyttelse af arbejdstageres sikkerhed på arbejdspladsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0026.png
26/34
Danske Maritime bemærker, at udkastet går let henover det problem, at
europæisk fremstillingsindustri er afhængig af eksport. Ligeledes påpe-
ges, at der eksisterer en udfordring mht. såkaldte ’dual use’ produkter, der
kan anvendes i militære og civile sammenhæng. Hvis den civile anven-
delse skal være global konkurrencedygtig, må man sikre, at eksportmar-
kedet for ’dual use’ produkter til civil anvendelse ikke blokeres.
Danske Maritime understreger, at hvis disse ’dual use’ teknologier ikke
kan eksporters til civilt brug, er der ikke megen mening i at udvikle dem
til fremstilling i Europa. Det vil derimod give mening at producere pro-
dukterne udenfor EU og markedsføre dem globalt – også til EU.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være generel opbakning til de endelige rådskon-
klusioner. Dog vil det naturligvis afhænge af konklusionernes endelige
udformning. Det bemærkes, at der er ændret væsentligt i indholdet i for-
mandskabets seneste udkast til rådskonklusioner i forhold til første ud-
kast, hvorfor flere bemærkninger i ovenstående høringssvar ikke længere
er relevante. Det gælder for eksempel Kommissionens regelforenklings-
indsats og såkaldte dual use-produkter, der ikke længere er omtalt i råds-
konklusionerne. Det forventes ligeledes, at Rådet noterer sig SME Envoys
årsrapport.
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at europæisk industri spiller en central rolle ift. at
skabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter, at der sikres gode ram-
mer for den europæiske industri til gavn for bl.a. produktionsarbejdsplad-
ser i Europa.
Regeringen er enig i, at der er behov for at integrere konkurrenceevne i
andre politikområder, men finder, at der bør være tale om konkurrenceev-
ne generelt frem for specifikt for industrien. Regeringen vil imidlertid
lægge vægt på, at konkurrenceevnehensyn integreres på lige fod med an-
dre politikområder.
Regeringen kan overordnet støtte rapporten fra SME Envoys. I forhold til
indholdet i den kommende opdatering af ”Small Business Act” er regerin-
gen dog opmærksom på en række tiltag.
Regeringen ser gerne, at medlemsstaterne overlades et vist spillerum i
forhold til implementering af ”SMV-testen”. I Danmark er testen ikke
direkte implementeret. Kravene i testen overholdes dog, da der for alle
lovforslag laves en konsekvensvurdering, bl.a. af de administrative kon-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0027.png
27/34
sekvenser for erhvervslivet. Derudover er over 99 % af alle danske virk-
somheder SMV’ere efter de europæiske definitioner.
I forhold til adgang til finansiering ser regeringen gerne, at Kommissio-
nen er opmærksom på, at venture kapital og nye finansieringsformer ud-
gør en lille del af markedet.
Derudover arbejder regeringen for at understøtte iværksætteres vækstbe-
tingelser generelt snarere end at udpege bestemte målgrupper såsom seni-
oriværksættere eller kvindelige iværksættere.
Regeringen støtter overordnet den oprindelige ”Small Business Act” for
Europa og dens 10 principper. Principperne reflekterer flere danske priori-
teter og er koblet til de overordnede EU-mål om bedre regulering, bedre
adgang til offentlige udbud, bedre adgang til og beskyttelse af intellektu-
elle ophavsrettigheder samt fokus på iværksættere og adgang til finansie-
ring.
For så vidt angår bedre regulering er det muligt, at der på rådsmødet
(konkurrenceevne) kommer en diskussion om, hvorvidt SMV’er under en
bestemt størrelse skal undtages bestemte lovgivningskrav. Dette kan ikke
støttes fra dansk side, da en undtagelse kan føre til øgede administrative
byrder for de små SMV’er, og da det kan underminere beskyttelsesni-
veauet for fx arbejdstagere, sundhed og sikkerhed. Denne linje støttes
også af dansk erhvervsliv.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0028.png
28/34
Punkt 6: Prioriteter for det indre marked
Nyt notat.
1.
Resumé
Der lægges op til en politisk drøftelse af, hvad EU skal fokusere på i forhold
til det indre marked i de kommende år.
Kommissionens prioriteter for det indre marked for de næste år er pt. ved at
blive fastlagt. Der forventes blandt andet fortsat stort fokus på det digitale
indre marked. I forhold til tjenesteydelser forventes fokus blandt andet at
være på reel implementering af lovgivningen.
Danmarks prioriteter for det indre marked handler om at sikre reel imple-
mentering og håndhævelse af lovgivningen for varer og tjenesteydelser i det
indre marked. Derudover er Danmark fortsat opmærksom på de potentialer,
der er ved at have et fuldt udviklet digitalt indre marked.
Det italienske formandskab har sat prioriteterne for det indre marked på
dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) til politisk drøftelse.
2.
Baggrund
Det italienske formandskab har sat punktet om prioriteter for det indre mar-
ked på dagsordenen til en politisk drøftelse. Drøftelsen forventes at tage
udgangspunkt i den generelle debat om, hvordan den nye Kommission kan
styrke det indre marked.
3.
Formål og indhold
Formålet med dagsordenspunktet er, at formandskabet og Kommissionen
får klarlagt, hvad medlemslandene ser som de vigtigste prioriterer for det
indre marked i de kommende år. Det kan være relevant at tage en drøftelse
af prioriteterne nu, da den nye Kommission netop er tiltrådt. Kommissionen
er i gang med at fastlægge sine fokusområder for blandt andet det indre
marked.
Kommissionen ønsker at undersøge, hvordan medlemslandene arbejder med
og organiserer de såkaldte ”indre markeds-redskaber”. Disse redskaber er
kontaktpunkter, der kan assistere virksomheder, der importerer og eksporte-
rer varer eller tjenesteydelser i det indre marked, eller ønsker at etablere sig i
andre medlemsstater. Alle medlemsstater er forpligtede til at have disse kon-
taktpunkter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0029.png
29/34
Et af redskaberne er Kvikskranken, der er tilknyttet servicedirektivet. For
eksempel kan Tysklands kvikskranke hjælpe, hvis en dansk håndværker
ønsker at etablere sig i Tyskland. Via kvikskranken kan håndværkeren få
oplysninger om de tyske regler for den pågældende branche.
Et andet ”indre markeds-redskab” er produktkontaktpunkterne. Her er med-
lemsstaterne forpligtede til at oplyse udenlandske virksomheder om landets
særregler for produkter. Det vil sige, at virksomheden på en nem måde skal
kunne få overblik over, hvad der gælder af særlige nationale regler for sit
produkt.
Derudover forventes det, at Kommissionen vil sætte fokus på at forbedre
den gensidige anerkendelse af varer og tjenesteydelser i det indre marked.
Gensidig anerkendelse af varer handler grundlæggende om, at et produkt,
som på lovlig vis er fremstillet i en medlemsstat, ikke kan forbydes solgt i
en anden medlemsstat.
I forhold til tjenesteydelser er der EU-regler, der beskriver kravene for gen-
sidig anerkendelse af visse uddannelser (for eksempel en sygeplejerskeud-
dannelse). For en række uddannelser gælder det, at en persons uddannelse,
der er godkendt i én medlemsstat, også godkendes i en anden.
Det digitale indre marked vil også fortsat være en vigtig prioritet for Kom-
missionen. Kommissionen anslår, at et digitalt indre marked uden barrierer
for virksomheder og forbrugere kan bidrage med mellem 250 til 500 mia.
euro til EU’s bruttonationalprodukt. Her er blandt andet et integreret marked
for teleoperatører og lavere roamingpriser for forbrugerne centralt.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0030.png
30/34
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ikke relevant.
10.
Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en drøftelse baseret på medlemsstaternes holdning til, hvad
prioriteterne skal være for det indre marked.
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der er en drøftelse af prioriteterne for EU’s indre mar-
ked.
Fra dansk side kan regeringen støtte en forbedring af det indre marked på
en række områder. Danmark arbejder blandt andet for, at de såkaldte ”in-
dre markeds-redskaber” (for eksempel Produktkontaktpunkterne) forbed-
res væsentligt.
På området for tjenesteydelser ser Danmark gerne, at alle EU’s medlems-
stater reelt implementerer servicedirektivet og sikrer, at Kvikskrankerne
fungerer optimalt. Direktivet og Kvikskrankerne danner grundlaget for, at
for eksempel en revisor eller en tømrer nemt kan levere tjenester inden for
EU’s indre marked eller etablere sig i en anden medlemsstat.
Derudover ser Danmark gerne, at der sker en forbedring af det digitale
indre marked. Danmark arbejder blandt andet for, at ny EU-lovgivning
skal være digitaliseringsparat. Desuden er det centralt, at forbrugerne er
trygge ved at handle over grænserne via internettet, og regeringen vil der-
for arbejde for initiativer, der kan understøtte forbrugernes færden i det
digitale indre marked.
Regeringen mener desuden, at det indre marked for hhv. varer og tjene-
steydelser i højere grad bør tænkes sammen, så reguleringen afspejler
virkeligheden, hvor de to ikke længere kan adskilles, idet de fleste virk-
somheder, der producerer varer, også leverer tjenesteydelser i relation
hertil i form af for eksempel vedligehold og udvikling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0031.png
31/34
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0032.png
32/34
Punkt 9: Rådskonklusioner om risikoforvaltning
1. Resumé
Det italienske EU-formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner
om risikoforvaltning på toldområdet.
Konklusionerne følger op på en række forskellige elementer af arbejdet
med risikoforvaltning på toldområdet, herunder EU-Kommissionens
meddelelse om EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring:
Håndtering af risici, styrkelse af sikkerhed i forsyningskæden og lettelse
af handel, samt flere tidligere beslutninger og anbefalinger. Konklusio-
nerne understreger behovet for samarbejde mellem medlemsstaterne og
EU-Kommissionen.
Konklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser.
Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)
den 4.-5. december 2014 til vedtagelse.
2. Baggrund
Der har gennem en årrække været arbejdet med risikoanalyse og risiko-
forvaltning på EU-plan, idet reglerne omkring forudanmeldelser m.v. fra
2005 er baseret på elektronisk risikovurdering, herunder på fælles EU-
risikokriterier og risikoprofiler. Anvendelsen af elektroniske løsninger har
generelt øget kravene til de data, der afgives af de forskellige aktører og
indgår i analyserne. Der er således arbejdet med metoder og ideer til for-
bedring af risikoanalyser og -profiler m.v. og ikke mindst til forbedring af
datakvaliteten i en række fora, særligt i regi af EU-Kommissionens ar-
bejdsgrupper og komiteer, herunder i tolddirektørkredsen.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionernes formål er at bakke op det allerede igangværende
samarbejde mellem EU-Kommissionen og medlemsstaterne omkring for-
bedringer af de eksisterende regler og løsningen af opgaverne omkring
risikostyring og risikoforvaltning.
Konklusionerne noterer sig således de allerede igangsatte tiltag og aktivi-
teter, og understreger behovet for forbedret datakvalitet og øget samar-
bejde dels mellem EU-Kommissionen og medlemsstaterne og internt mel-
lem myndighederne i de enkelte medlemsstater, hvis der skal opnås til-
strækkelige resultater m.v. af arbejdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0033.png
33/34
Hertil kommer opbakning fra Rådet til den strategi, som EU-
Kommissionen har lagt for at opnå ovennævnte, herunder den action plan,
som EU-Kommissionen – efter drøftelser og enighed blandt tolddirektø-
rerne i medlemsstaterne – har fremlagt for de konkrete aktiviteter og til-
tag, der synes nødvendige for at øge sikkerheden uden at opstille forhin-
dringer for den legale handel.
Rådet inviterer EU-Kommissionen til at assistere medlemsstaterne med
passende initiativer og til at aflægge en rapport til Rådet omkring frem-
drift m.v.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne har ingen administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
10. Høring
Rådskonklusionerne har ikke været i ekstern høring.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421225_0034.png
34/34
Der forventes at være generel opbakning blandt medlemslandene til udka-
stet til rådskonklusioner.
12. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for rådskonklusionerne.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg.