PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3354 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dagsordenspunkt 17:

Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden for Ministeriet for Børn, Lige-

stilling, Integration og Sociale Forholds ansvarsområde, der forventes behand-

let på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg

den 4.-5. december 2014.

Vedrørende: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerken-

delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mel-

lem ægtefæller, KOM(2011) 126 endelig.

Revideret notat.

1. Resumé

Det forventes, at Formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-

5. december 2014 vil lægge op til en generel drøftelse af forslaget eller af udvalgte

dele af forslaget. Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrø-

rende retlige og indre anliggender.

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union,

der indeholder regler om international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i

sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, og at fremme udveksling af

afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med henblik herpå indeholder

forordningen bl.a. regler om international kompetence (kapitel II), lovvalg (kapitel

III), anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt bekræftede

dokumenter i andre medlemsstater (kapitel IV) samt retsvirkningerne af formuefor-

holdet mellem ægtefæller over for tredjemand (kapitel V).

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget har ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Medlemsstaterne har gene-

relt udtrykt støtte til forslaget, og der er enighed om de grundlæggende principper

for international kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørel-

ser. En række punkter er dog fortsat under forhandling, herunder forordningens

anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Danmark er grundlæg-

gende positiv over for initiativet. Man agter fra dansk side at tage udfaldet af drøf-

telserne til efterretning.

Baggrund

Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkonfliktregler i sager

vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Side 1 af 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompetence og gensidig anerkendelse (KOM (2006) 400 endelig) med henblik på

iværksættelse af en høring om behandlingen af grænseoverskridende sager om for-

mueforholdet mellem ægtefæller. Grønbogen beskriver en række problemer omkring

formueforholdet mellem ægtefæller, når ægtefællerne har tilknytning til flere lande.

Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring over grøn-

bogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i den anledning

bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter tiltag på EU-niveau, som kan for-

bedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke mindst inden for familieretten der berører et

meget stort antal EU-borgere.

Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre

anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit møde den 4.-5. novem-

ber 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst af Stockholmprogrammet, som Rådet

vedtog på sit møde den 11. december 2009. I Stockholmprogrammet anbefales det,

at reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelser udvides til andre områder, som

er væsentlige for dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. I overens-

stemmelse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsborgerskab 2010

(KOM (2010) 603), at den vil gøre det nemmere for internationale par (både ægtepar

og registrerede partnere) at finde oplysninger om international kompetence og lov-

valg i relation til deres formueforhold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt

herom i 2011.

Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om internationale

aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere, og på et

ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtrækkene i et kommende kommissions-

forslag herom drøftet.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspertmødet

fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kom-

petence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende

formueforholdet mellem ægtefæller (ægtefælleformueforholdsforordningen).

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etablerer Unio-

nen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger,

der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige

afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Med henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds

funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidig anerkendelse mellem

medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf

samt sikre forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes

kompetence.

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med

grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rå-

det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Den Europæiske Union har gennemført en række foranstaltninger på det civilretlige

område, der er relevante for forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningen. Rå-

dets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-

forordningen) udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne om civilretlige

spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indeholder regler om internatio-

nal kompetence i civilretlige sager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af civilret-

Side 2 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige afgørelser. Forordningen er omarbejdet ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning).

Efter forordningens artikel 1, stk. 2, finder den ikke anvendelse på formueforholdet

mellem ægtefæller eller mellem parterne i et forhold, der ifølge den lov, der finder

anvendelse på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende til et ægte-

skabs.

På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager

og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr.

1347/2000 (Bruxelles IIa-forordningen) bl.a. regler om international kompetence

samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separa-

tion. Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 650/2012 om kompetence, lov-

valg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og

fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af

et europæisk arvebevis (arveretsforordningen) indeholder i relation til arvesager bl.a.

regler om international kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser.

Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet neden-

for. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, der ikke er bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft af en såkaldt parallelaftale er

Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-

forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Danmark og de øvri-

ge medlemsstater, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen

m.v., som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013

Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning

om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager ved-

rørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber (KOM (2011)

127 endelig) (partnerskabsformueforholdsforordningen). Denne forordning skal kun

finde anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber.

Bestemmelserne i forslaget svarer i vidt omfang til bestemmelserne i nærværende

forslag. De to forslag har været forhandlet parallelt. Forslaget er omfattet af det dan-

ske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedta-

gelsen af forordninger, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Lis-

sabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der

foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der bl.a. omfatter artikel 81. Efter

protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til ægtefælleformuefor-

holdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anvendel-

se i Danmark.

Side 3 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Under forhandlingerne om forslaget på arbejdsgruppeniveau har en række forslag til

forordningen været drøftet, herunder med henblik på at anvende løsninger inspireret

af Bruxelles I-forordningen og arveretsforordningen.

På rådsmødet den 6.-7. december 2012 blev enkelte aspekter af forslaget drøftet

overordnet.

Generelt

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union for

international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende formue-

forholdet mellem ægtefæller og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter

mellem medlemsstaterne.

Med forslaget udvides kompetencen for de retter, der i medfør af eksisterende eller

kommende EU-instrumenter behandler en sag om skilsmisse, separation eller opløs-

ning af ægteskab eller behandler en arvesag, til også at omfatte sager vedrørende

formueforholdet mellem ægtefæller, hvilket betyder, at den samme ret kan behandle

alle sagens aspekter samtidig.

Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller vil

kunne forenkle behandlingen af sager herom og give borgerne bedre mulighed for at

forudsige, hvilken lov der finder anvendelse, ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter

de gældende lovvalgsregler i medlemsstaterne.

Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forordningen

skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvaltning af ægtefællernes for-

muegoder og aspekter vedrørende bodeling ved samlivsophævelse eller ved skiftet

efter en af ægtefællernes død.

Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse på formue-

forholdet i ægteskaber. Forordningen finder ikke anvendelse på skatteretlige, toldret-

lige og forvaltningsretlige anliggender. Den finder heller ikke anvendelse på eksi-

stens, gyldighed og anerkendelse af et ægteskab, ægtefællernes retsevne, under-

holdspligt, arveret, social sikring, visse pensionsrettigheder, arten af tingslige ret-

tigheder over et formuegode og registreringen af sådanne og registrering af rettighe-

der over andre formuegoder.

Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”ægteskab”. I betragtning nr.

10 til forordningen er det således anført, at begrebet “ægteskab” defineres efter nati-

onal ret i de enkelte medlemsstater.

Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, der an-

vendes i forordningen. Ved formueforhold mellem ægtefæller forstås eksempelvis

”samtlige regler om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og

over for tredjemand”, og ved ægtepagt forstås ”aftale mellem ægtefællerne om de

formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand”.

Herudover defineres begreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsforlig.

Side 4 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er foreslået, at betegnelsen ”ret” i forordningen også skal omfatte administrative

myndigheder m.v., når visse betingelser er opfyldt, navnlig at de er uafhængige og

overholder almindelige parthøringsregler, samt at deres afgørelser er undergivet

domstolsprøvelse og har samme effekt som en retsafgørelse.

Kompetence (kapitel II)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formålet med

forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhængende sager

behandlet ved retterne i den samme medlemsstat. Derfor sikrer forordningen, at der

er sammenhæng mellem reglerne om kompetence for de retter, der skal behandle

sager om formueforholdet mellem ægtefæller, og de eksisterende regler i andre EU-

instrumenter.

Efter artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en ægtefælles arvesag i

medfør af arveretsforordningen, ligeledes have kompetence til at træffe afgørelse om

spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen.

Efter artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skils-

misse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af Bruxelles IIa-

forordningen, ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende

formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen, også selvom ægtefæl-

lerne ikke har aftalt det. I en række situationer er kompetencen dog betinget af en

aftale mellem ægtefællerne. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tids-

punkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal aftalen udfor-

mes skriftligt, dateres og underskrives af begge parter.

Hvis der ikke indgås aftale mellem ægtefællerne, fastsættes kompetencen efter reg-

lerne i artikel 5. Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der

vedrører formueforholdet mellem ægtefæller, medmindre sagen er omfattet af artikel

3 og 4:



Retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanlige

opholdssted, eller når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deres fælles sæd-

vanlige opholdssted, hvis en af ægtefællerne fortsat har sit opholdssted dér,

eller når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, el-

ler når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har.



På rådsmødet den 6.-7. december 2012 blev der opnået overordnet politisk enighed

om artikel 3-5.

I sager omfattet af artikel 5 kan ægtefællerne aftale, at retterne i den medlemsstat,

hvis lov de har valgt som gældende lov for deres formueforhold (se pkt. 2.2.3.), er

kompetente til at behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold. En sådan

aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der

indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og underskrives

af begge parter.

Det er ligeledes foreslået at indføre kompetence for en ret, for hvilken sagsøgte giver

møde uden at fremsætte indsigelser mod rettens kompetence.

Side 5 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er endvidere foreslået, at en medlemsstat kan afslå at behandle en sag om for-

mueforholdet mellem ægtefæller, hvis ægteskabet ikke anerkendes efter statens in-

ternationale privatret. I så fald kan sagen anlægges efter artikel 5, efter reglerne om

kompetence, fordi sagsøgte giver møde uden at fremsætte indsigelser mod rettens

kompetence, eller i den medlemsstat, hvor ægteskabet blev indgået.

Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kompetence

i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstat er kompetent

efter artikel 3-5.

Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav (artikel

8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdes sammenhæn-

gende krav (artikel 13) og regler om foreløbige retsmidler (artikel 14). Endelig inde-

holder kapitel II bestemmelser om, hvornår en retssag anses for anlagt (artikel 9).

Lovvalg (kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg for formueforhol-

det mellem ægtefæller samt om lovvalget, når der ikke er indgået en lovvalgsaftale.

Disse lovvalgsregler finder efter artikel 15 anvendelse på alle ægtefællernes formue-

goder. I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at dette

også gælder aktiver – herunder fast ejendom – der befinder sig i andre lande.

Det fremgår af artikel 16, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller kan vælge,

hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formueforhold, blandt følgende love:



Loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller har deres

fælles sædvanlige opholdssted,

loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægtefæller

har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, el-

ler

loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægtefæller

er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foretages.



Hvis ægtefællerne ikke har valgt en lov efter artikel 16, finder en af følgende love

finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne:



Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sædvanlige op-

holdssted efter indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant,

loven i den stat, hvor begge ægtefællerne var statsborgere på tidspunktet for

indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant,

loven i den stat, som begge ægtefæller havde den tætteste tilknytning til på

vielsestidspunktet under hensyntagen til samtlige forhold.

Det har været drøftet, om lovvalget automatisk skal ændres til loven i en stat, som

ægtefællerne under ægteskabet har fået en stærkere tilknytning til.

Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vil ændringen

af gældende lov for formueforholdet mellem ægtefællerne i løbet af ægteskabet kun

have virkninger for fremtiden. Hvis ægtefællerne ønsker, at ændringen af gældende

lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dette ikke berøre tredjemands rettigheder i

henhold til den hidtil gældende lov.

Ifølge artikel 19 skal ægtefællernes lovvalg være truffet udtrykkeligt og fremgår af et

skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller. Hvis loven i

Side 6 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted på

det tidspunkt, hvor valget foretages, indeholder yderligere formkrav for oprettelse af

ægtepagter, skal disse endvidere overholdes.

Det er foreslået, at forordningen også bl.a. indeholder regler om eksistens og gyldig-

hed af en lovvalgsaftale og om anvendelsesområdet for lovvalgsreglerne.

Ifølge artikel 21 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendelse, selv om

det ikke er en medlemsstats lov.

Efter artikel 22 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen af præcep-

tive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at være så afgørende

for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dens politiske, sociale og

økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder

ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse

på formueforholdet mellem ægtefæller i henhold til ægtefælleformueforholdsforord-

ningen. I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for at

tage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giver artikel

22 mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en udenlandsk lov til fordel for

egen lov. For således at sikre beskyttelse af familiens bolig kan en medlemsstat, på

hvis område boligen er beliggende, anvende sine egne regler for beskyttelse af fami-

liens bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egen

lov på enhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmelserne i

den lov, der normalt ville finde anvendelse, eller den lov, der regulerer den pågæl-

dende persons ægtepagt, som er indgået i en anden medlemsstat.

Efter artikel 23 kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget efter for-

ordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er uforenelig med de

grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i domsstaten.

Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstaternes

regler om international privatret (”renvoi”) (artikel 24) samt bestemmelser om med-

lemsstater med mere end et retssystem (artikel 25).

Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)

I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse

af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede regler om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerne herom i Bruxelles I-forordningen.

Efter de foreslåede regler anerkendes enhver retsafgørelse truffet i en medlemsstat i

de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure. For at opnå fuldbyrdelse skal

sagsøger indlede en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret for

eksigibel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol af doku-

menter. Kun hvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde

til afvisning. Disse grunde giver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig

beskyttelse af sagsøgtes rettigheder. Kommissionen har anført, at de foreslåede reg-

ler er et betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendel-

se og fuldbyrdelse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationale

ret eller bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.

Efter artikel 26 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de

øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig proce-

dure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt påberåber sig

anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-forordningen få fastslået, at retsafgørel-

sen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende som led i en verserende sag

Side 7 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmålet om

anerkendelse.

Det fremgår af artikel 27, at en retsafgørelse ikke anerkendes,



hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper

(ordre public) i den anmodede medlemsstat,

hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er

blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde,

at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte

har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde

mulighed for at gøre det,

hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de

samme parter i den anmodede medlemsstat, eller

hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truf-

fet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en

tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidli-

gere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i

den anmodede medlemsstat.



Efter artikel 31 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kan fuldbyr-

des dér, fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles

I-forordningen.

Herudover indeholder kapitel IV bestemmelser om forbud mod prøvelse af internati-

onal kompetence og sagens realitet med hensyn til afgørelser truffet i en anden med-

lemsstat (artikel 28-29) og en bestemmelse om udsættelse af anerkendelse af en af-

gørelse fra en anden medlemsstat, når der verserer en appelsag vedrørende afgørel-

sen (artikel 30).

Det fremgår af artikel 32, at officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en

medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af

dokumenterne anfægtes efter gældende lov, og under forbehold af, at en sådan aner-

kendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede

medlemsstat. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillæg-

ges beviskraft angående indholdet og formodning om gyldighed.

Efter artikel 33 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en

medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter

proceduren i Bruxelles I-orordningen. Den ret, der behandler en appel over en sådan

afgørelse, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt

eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræf-

tede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmode-

de medlemsstat.

Det fremgår af artikel 34, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten,

skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en

berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede dokumenter. Den ret, der

behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære et retsforlig for

eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsfor-

liget åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende med-

lemsstat.

På rådsmødet den 6.-7. december 2012 blev der opnået overordnet politisk enighed

om, at de foreslåede regler om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsaf-

Side 8 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gørelser, autentiske instrumenter og retsforlig bringes i overensstemmelse med og

suppleres med reglerne herom i arveretsforordningen. Dette indebærer bl.a., at der

etableres en procedure for behandlingen af anmodninger om eksigibilitetserklærin-

ger.

Det er efterfølgende drøftet at indsætte en bestemmelse, hvorefter anerkendelse og

fuldbyrdelse af en afgørelse ikke må afvises alene under henvisning til, at fuldbyr-

delsesstaten ikke ville acceptere et formueforhold mellem ægtefæller på samme

grundlag. Formålet med denne bestemmelse er at sikre anerkendelse og fuldbyrdelse

af afgørelser og formueforholdet mellem ægtefæller, også selvom ægteskabet ikke

anerkendes i fuldbyrdelsesstaten.

Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)

Efter artikel 35 reguleres de formueretlige retsvirkninger af ægteskab for retsforhol-

det mellem en ægtefælle og tredjemand af den lov, der finder anvendelse på formue-

forholdet mellem ægtefællerne i medfør af forordningen.

Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at en ægte-

fælle ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tredjemand, når ægtefællen

eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område, og

når reglerne for tinglysning eller registrering i denne medlemsstats lovgivning ikke

er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kende den lov, der finder

anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne.

Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fast ejen-

dom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen i stk. 2 om

retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemand vedrørende denne faste ejendom.

Det er foreslået at flytte bestemmelsen til kapitel III om lovvalg og at ændre be-

stemmelsen således, at den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem

ægtefæller, ikke kan på påberåbes over for tredjemand, medmindre tredjemand var

eller burde være bekendt med den pågældende lov.

Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens forhold til

internationale konventioner (artikel 36), oplysninger om lovgivning, der skal stilles

til rådighed for offentligheden (artikel 37), revision (artikel 38) samt overgangs- og

ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel 39-40).

Det er foreslået at give de nordiske medlemsstater mulighed for indbyrdes at opret-

holde reglerne om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om formueforholdet

mellem ægtefæller i bl.a. den nordiske ægteskabskonvention.

Europa-Parlamentets udtalelser

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med

grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rå-

det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets JURI-udvalg, der den 10. september 2013

godkendte forslaget, men samtidig foreslog en række ændringer.

Side 9 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun kan opfyldes

i form af fælles regler om formueforholdet mellem ægtefæller i relation til kompe-

tence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse, idet reglerne bør være identiske for at

skabe retssikkerhed og forudsigelighed for borgerne. Dette mål vil ikke kunne opfyl-

des, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Målet kan således kun nås på EU-

plan.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger.

6. Gældende dansk ret

Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og op-

løsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov

om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) fik to per-

soner af samme køn mulighed for at indgå ægteskab med hinanden med tilnærmel-

sesvis de samme retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af forskelligt køn.

Dog finder bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den

ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på ægteskab mellem

to personer af samme køn.

Endvidere finder bestemmelser i internationale traktater ikke anvendelse på ægte-

skab mellem to personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig

dette. Dette indebærer bl.a., at konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Fin-

land, Island, Norge og Sverige indeholdende privatretlige bestemmelser om ægte-

skab, adoption og værgemål med senere ændringer (den nordiske ægteskabskonven-

tion) ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.

Formueforholdet mellem ægtefæller i dansk ret

I dansk ret er retsvirkningerne af et ægteskab i relation til ægtefællernes formuefor-

hold reguleret af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven), lov om

bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse (ægtefællepensi-

onsloven), lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven) og lov om

ægtefælleskifte m.v. (ægtefælleskifteloven).

Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem ægtefæller under ægteskabet,

herunder ægtefællernes ret til at råde over deres respektive aktiver, vederlagskrav

ved misbrug af råderetten mv., gældsansvar og bosondring. Loven indeholder endvi-

dere regler om den legale formueordning i et ægteskab – formuefællesskab – samt

om mulighederne for at fravige denne ordning ved indgåelse af en ægtepagt om sær-

eje.

Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parternes hånd, og

for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.

Gaver mellem ægtefæller skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske ved ægte-

pagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold

til giverens kår.

Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave eller en arv

skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arven skal være omfattet af et

eventuelt formuefællesskab.

Side 10 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven og ægtefælleskifteloven indeholder

regler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse, bosondring eller omstø-

delse af ægteskab. Efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2, udtager hver ægtefælle eller

dennes arvinger som udgangspunkt halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette ud-

gangspunkt fraviges i en række situationer, f.eks. ved uoverdragelige rettigheder, ved

rettigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder, ved skifte i anledning af ægte-

skabs omstødelse, eller hvis en ligedeling vil være åbenbart urimelig.

Efter ægtefælleskiftelovens § 67 kan skifteretten bestemme, at den ene ægtefælle

skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i øko-

nomisk henseende efter separation eller skilsmisse, forudsat at førstnævnte ægtefælle

har haft særeje m.v., og at ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og

omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler for det.

International kompetence

Skifte af fællesbo m.v.

Efter §§ 1 og 2 i ægtefælleskifteloven behandler skifteretten bl.a. sager om deling af

ægtefællers fællesbo og sager om enkelttvister, der opstår under skifterettens be-

handling af et fællesbo eller under privat skifte af ægtefællers fællesbo.

Anmodning om deling af ægtefællers fællesbo kan efter lovens § 4 indgives til skif-

teretten her i landet, hvis en af parterne har bopæl her. Hvis mindst en af parterne har

tilknytning til Danmark, kan parterne, når tvisten er opstået, aftale, at anmodning om

skifte kan indgives her i landet.

Herudover kan en anmodning om skifte af den del af et bo, der befinder sig her i

landet, indgives her, hvis de pågældende aktiver ikke inddrages under en bobehand-

ling i udlandet.

Sager om enkelttvister, der opstår under privat skifte af ægtefællers fællesbo, kan

efter § 5 anlægges her i landet, hvis en af ægtefællerne har bopæl her. Hvis mindst

en af ægtefællerne har tilknytning til Danmark, kan ægtefællerne, når tvisten er op-

stået, aftale, at sagen kan anlægges her i landet.

Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter den ene ægtefæl-

Ved behandlingen af en sag om skifte af en gift persons dødsbo i Danmark efter lov

om skifte af dødsboer følger det af lovens § 74, at den efterlevende ægtefælles akti-

ver og passiver, der er fælleseje, behandles efter reglerne lovens kapitel 17, også

selvom denne ægtefælle ikke bor her i landet. Dette indebærer bl.a., at reglerne i

ægtefælleskiftelovens kapitel 7 (§§ 50, 51, 53 og 56-58) om fællesbodeling finder

anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.

Indskrænkninger i rådighedsretten

Efter retsvirkningslovens § 16 har hver ægtefælle i levende live rådigheden over alt,

hvad vedkommende har indført i fællesboet.

En ægtefælle kan efter § 18 ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller

pantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens

bolig, eller hvis ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er

knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre mv., jf. § 19.

Nægter en ægtefælle at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§ 18 og

19, kan statsforvaltningen efter § 20 på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke

findes at være skellig grund til nægtelsen.

Side 11 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af pkt. 2 i cirkulære af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser

i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger, at statsforvaltningen kan træffe af-

gørelse efter retsvirkningslovens § 20, hvis en af ægtefællerne bor eller opholder sig

i Danmark. Hvis ingen af dem bor eller opholder sig i Danmark, kan statsforvaltnin-

gen træffe afgørelse efter bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold.

Bosondring

Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved forstås

ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under ægteskabet, uden at

der foreligger separation.

Efter lovens § 38 kan en ægtefælle bl.a. forlange bosondring, når den anden ægtefæl-

le ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighed over

fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad har formindsket den del

af fællesboet, hvorover vedkommende råder, eller har fremkaldt fare for sådan for-

mindskelse, eller når den anden ægtefælles bo er kommet under konkursbehandling.

Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvor den

anden ægtefælle bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne ægtefælle

ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til skifteretten

på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ingen af ægtefællerne bopæl

eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæ-

ring kan indleveres til en herværende skifteret, jf. § 39.

Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet i overensstemmelse

med reglerne i ægtefælleskifteloven.

Den nordiske ægteskabskonvention

Konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

indeholdende privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål med

senere ændringer (den nordiske ægteskabskonvention) indeholder i artikel 7 regler

om international kompetence til at behandle spørgsmål om separation eller skilsmis-

se mellem ægtefæller, som er statsborgere og har sædvanligt opholdssted i de kon-

traherende stater.

Efter konventionens artikel 8 kan der i forbindelse med en sådan sag om separation

eller skilsmisse også behandles spørgsmål om deling af ægtefællernes formue.

Indbringes et spørgsmål om deling af ægtefællers formue mellem de samme parter

for kompetente myndigheder i forskellige kontraherende stater, skal den myndighed,

ved hvilken sagen er blevet anlagt senere, efter artikel 8 a af egen drift afvise sagen

til fordel for den første myndighed.

Begæring om bosondring mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets indgåelse

var statsborgere i en kontraherende stat, afgøres efter artikel 5 i den stat, hvor begge

ægtefæller er bosat. Er de bosat i forskellige stater, afgøres begæringen i den stat,

hvor den ægtefælle, mod hvem kravet er rettet, har bopæl.

Lovvalg

Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privatret

Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens domicil-

lov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicillov anvendes

dog, hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet klart fore-

Side 12 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tager et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægte-

fællerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat.

Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som en

person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i det

mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.

Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel undergives,

ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte ”uforanderlig-

hedsprincip”).

Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle aktiver

og passiver i ægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvor de befinder sig, herun-

der også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”enhedsprincip”). Det antages dog, at

spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom i udlandet er undergivet loven på

det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relation til krav om samtykke fra

ikkeejer-ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvilken lov

formueforholdet er undergivet.

I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse situ-

ationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet til Dan-

mark kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet den legale formueord-

ning i dansk ret. Det er endvidere antaget, at udenlandsk lovgivning om formuefor-

holdet mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmark kun kan gøres gæl-

dende over for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglyst i

Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lovgivning

viger for dansk ret, i det omfang den udenlandske lovgivning strider mod præceptive

regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirkningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene

ægtefælle overdrager sine fremtidige erhvervelser til den anden ægtefælle.

Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter lovens § 42,

stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøres sådanne krav,

der fremsættes under behandlingen af en separations- eller skilsmissesag her i landet,

efter dansk ret, selvom formueforholdet mellem ægtefællerne i øvrigt er undergivet

udenlandsk ret.

Udenlandske ægtepagter

Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af ægtepag-

ter, der er indgået i udlandet.

Efter disse regler finder retsvirkningslovens bestemmelser også anvendelse på ægte-

pagter, som indgås i udlandet, når manden har bopæl her. Kvindens myndighed til at

indgå ægtepagten bedømmes dog efter hendes hjemsteds lovgivning.

En ægtepagt, der er oprettet af en mand uden bopæl her i landet, og som er gyldig

efter hans hjemsteds love, er gyldig her i landet, når han bosætter sig her, for så vidt

den udenlandske lov ikke strider mod bestemmelserne i retsvirkningsloven. I forhold

til tredjemand er gyldigheden dog betinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at

manden har taget bopæl her, anmeldes til personbogen. Sker anmeldelsen senere,

regnes retsvirkningen først fra anmeldelsesdagen.

Den nordiske ægteskabskonvention

I forhold til de nordiske lande er lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller

reguleret i den nordiske ægteskabskonvention.

Efter konventionens artikel 3 skal formueforholdet mellem ægtefæller, som er og

ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i en kontraherende stat, bedømmes efter

Side 13 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

loven i den af staterne, hvor ægtefællerne bosatte sig ved ægteskabets indgåelse. Har

begge ægtefæller senere bosat sig i en anden kontraherende stat og boet der i mindst

2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere under ægte-

skabet været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes denne

stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig der.

Det fremgår af konventionens artikel 3 a, at ægtefæller, som er omfattet af artikel 3,

kan aftale, at loven i en kontraherende stat, hvor en af dem er bosat eller er statsbor-

ger ved aftalens indgåelse, skal anvendes på deres formueforhold. En sådan lov-

valgsaftale kan også indgås før ægteskabet. Hvis den ene ægtefælle eller begge ægte-

fæller under ægteskabet har bosat sig i en anden kontraherende stat, kan ægtefæller-

ne også aftale, at loven i den kontraherende stat, hvor de begge senest var bosat sam-

tidig, skal anvendes.

Efter konventionens artikel 3 b skal en ægtefælles beføjelse til at råde over fast ejen-

dom, over det, som kan ligestilles hermed, eller over bolig dog altid bedømmes efter

loven i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom mv. ligger.

Efter konventionens artikel 3 c er en ændring af, hvilket lands lov der finder anven-

delse på ægtefællernes formueforhold, uden betydning for retsvirkningerne af rets-

handler indgået før ændringen. Gyldigheden af bestemmelserne i en ægtepagt be-

dømmes efter loven i den kontraherende stat, som skal anvendes på ægtefællernes

formueforhold, når spørgsmålet bliver aktuelt.

Det fremgår af konventionens artikel 4, at en lovvalgsaftale eller en ægtepagt mellem

ægtefæller, som er omfattet af artikel 3 og 3 a, skal anses for gyldig med hensyn til

formen i hver og en af de kontraherende stater, hvis den, da den blev indgået, opfyld-

te formkravene i den lov, som efter artikel 3 eller 3 a var gældende for ægtefællernes

formueforhold, eller i loven i en kontraherende stat, hvor begge ægtefæller eller en af

dem var statsborgere. Hvis loven ikke indeholder formkrav for lovvalgsaftaler, be-

dømmes gyldigheden af en sådan aftale efter formkravene for ægtepagter. Enhver af

staterne kan over for tredjemand gøre gyldigheden af en lovvalgsaftale eller en æg-

tepagt betinget af, at aftalen eller ægtepagten er registreret i overensstemmelse med

den der gældende lov.

I tilknytning hertil følger det af retsvirkningslovens § 53, stk. 3, at en ægtepagt, som

er oprettet i medfør af konventionens artikel 4, for at være gyldig overfor tredjemand

her i landet skal være tinglyst her, såfremt parterne eller en af dem på oprettelses-

tidspunktet er bosat her. Bosætter ægtefællerne eller en af dem sig efter ægtepagtens

oprettelse her i landet, er gyldigheden af ægtepagten i forhold til tredjemand betinget

af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her, anmeldes til

personbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fra anmeldelses-

dagen.

Endelig fremgår det af konventionens artikel 4 a, at hvis ægtefæller, der er omfattet

af artikel 3, senere har bosat sig i en stat, som ikke er kontraherende, finder konven-

tionens bestemmelser om ægtefællernes formueforhold ikke anvendelse.

Anerkendelse og fuldbyrdelse

Efter § 80 i ægtefælleskifteloven kan justitsministeren fastsætte bestemmelser, hvor-

efter afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende skifte af ægte-

fællers fællesbo eller andre boer omfattet af denne lov skal have bindende virkning

og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de har sådanne virkninger i den stat, hvor afgø-

relsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart ufor-

enelig med dansk retsorden. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

Side 14 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre stater

om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets retsvirkninger.

En sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovti-

dende. Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan endvi-

dere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om

ægteskabets retsvirkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til

anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser.

Efter artikel 22 i den nordiske ægteskabskonvention skal administrative og retskraf-

tige judicielle afgørelser, som i en af de kontraherende stater er truffet i overens-

stemmelse med bl.a. artikel 5 om bosondring og artikel 8 om deling af ægtefællernes

formue, have gyldighed i de andre stater uden særlig stadfæstelse og uden prøvelse

af afgørelsens rigtighed eller myndighedens kompetence.

Ægtefællers formueforhold i relation til tredjemand

Efter retsvirkningslovens § 29 kan ægtefæller med visse begrænsninger indgå rets-

handler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over, og pådrage sig

forpligtelser overfor hinanden. Ægtefæller kan således give hinanden gaver, men

sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. § 37, for at være gyldige ske ved tinglyst æg-

tepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold

til giverens kår.

Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan anfægte gaven,

hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage til at dække sine

forpligtelser. Gaven kan endvidere anfægtes efter konkursloven.

Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i landet hen-

vises til retsvirkningslovens § 53, stk. 2-3, der er beskrevet i pkt. 3.3.2. og 3.3.3.

7. Konsekvenser

Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Advokatrådet

(Advokatsamfundet), Danske Familieadvokater, Danske Advokater, Foreningen af

Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Foreningen af danske dødsboadvokater,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening (DREFO), Aar-

hus Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copen-

hagen Business School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Erhvervsjuri-

disk Institut), Forsikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation

(AC), Ledernes Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtagernes

Side 15 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dyrtidsfond (LD), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kom-

munale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammenslutningen af Land-

brugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Forbrugerrådet, Landsforeningen for bøs-

ser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Institut for Menneskerettigheder, Dansk

Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Institut for Menneskerettigheder har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har anført følgen-

de:

”Landsforeningen finder det tilfredsstillende, at KOM 127 specificerer, at medlems-

stater ikke kan afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse under henvisning

til, at staten ikke selv anerkender registreret partnerskab. Dette fremgår af artikel 24

om forskelle på medlemsstaternes love.

Det er imidlertid overraskende og utilfredsstillende, at en tilsvarende artikel ikke

findes i KOM 126, for så vidt adskillige medlemsstater i dag har kønsneutralt ægte-

skab: Holland, Belgien, Spanien, Portugal og Sverige. På samme måde, som stater

uden registreret partnerskab skal anerkende andre staters afgørelser vedr., registreret

partnerskab, bør stater, som ikke har kønsneutralt ægteskab anerkende andre staters

afgørelser vedr. kønsneutralt ægteskab.

En særlig klasse af kønsneutrale ægteskaber er de der opstår, når en af ægtefællerne

skifter køn i et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Der bør i KOM 126 tilføjes

bestemmelser om, at et sådant ægteskab ikke skal anerkendes af andre medlemssta-

ter. Det er nødvendigt at tilføje dette særskilt, idet det er muligt for medlemsstaterne

at anerkende sådanne ægteskaber uden at anerkende kønsneutrale ægteskaber gene-

relt

Det er eksempelvis landsforeningens opfattelse, at Danmark burde anerkende andre

landes kønsneutrale ægteskaber. Danmark anerkender allerede i dag ægteskaber,

hvor ægtefællerne er af samme køn, nemlig netop i de tilfælde den ene ægtefælle

efter ægteskabets indgåelse har skiftet køn. Anerkendelse af i udlandet indgåede

ægteskaber, hvor ægtefællerne har samme km, kan således ikke siges at stride imod

grundlæggende danske retsprincipper (ordre public). Derfor bør en sådan anerken-

delse finde sted.

På tilsvarende vis indeholder kun grundnotatet om registreret partnerskab en diskus-

sion af de kønsspecifikke bestemmelser om lovvalg (jf. afsnit 3.3.1), men den sam-

me diskussion er lige så relevant i grundnotatet om ægteskab. Grundnotatet om æg-

teskab bør revideres, så det tager højde for medlemslandes anerkendelse af kønsneu-

trale ægteskaber.”

Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Dødsboadvokater har i et

fælles høringssvar anført følgende:

”Den stigende internationalisering rejser efter organisationernes opfattelse en lang

række internationale problemstillinger inden for den familie- og arveretlige lovgiv-

ning bl.a. i forhold til spørgsmål om lovvalg, værneting og anerkendelse, som der er

behov for nærmere at analysere og overveje. Umiddelbart kan der være behov for

bade lovgivningsmæssige - og andre tiltag.

Det bemærkes i den forbindelse, at man aktuelt internt i branchen drøfter en række af

disse problemstillinger med henblik på at opnå en endnu højere grad af klarhed over

problemstillingers omfang og nærmere karakter.

Side 16 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisationerne har derfor i denne sammenhæng valgt alene at fokusere på og for-

holde sig til udviklingen generelt og dermed ikke at forholde sig til de enkelte be-

stemmelser i de forslag, som er sendt i høring

På baggrund af den nævnte indledende interne drøftelse er det vurderingen, at det

inden for dette område skaber stor retsusikkerhed for danske statsborgere og for de

danske virksomheder, som ind — og udstationerer medarbejdere, at Danmark står

udenfor den EU- retlige regulering. Organisationerne har således den grundopfattel-

se, at uanset om de eksisterende og kommende EU-retlige regler på nogle felter måt-

te indebære tilvænning til nye principper for fastlæggelsen af værneting eller lov-

valg, ses det at være et større problem for borgerne, at danske afgørelser særligt i

bodelinger og dødsboer ikke anerkendes i EU.

Herudover har drøftelserne indtil videre mundet ud i den anden grundopfattelse, at

det er et selvstændigt problem, dels at danske regler om internationalt værneting,

lovvalg og anerkendelse i betydelig grad er ulovfæstede principper, dels at på de om-

råder, hvor der er et lovfæstet grundlag, bærer reglerne præg af at være løsrevet og

ikke fuldt ud koordineret med de andre områder.

Som eksempel kan nævnes, at et internationalt par, der skal skilles, og som er uenige

om bidrag, bodeling og børn, vil opleve, at værnetinget i det, de betragter som en

sag, er reguleret er hele tre forskellige bopælsbegreber. På samme made indebærer

den omstændighed, at dansk ret indeholder en del præceptive regler på området og

kun i begrænset omfang giver adgang til lovvalg, at parret kun i begrænset omfang

på forhånd kan aftale sig til rette om det.

Det er derfor de tre organisationers opfattelse, at der er behov for at igangsætte et

arbejde med at foretage en samlet gennemgang af dansk rets regulering af værneting,

lovvalg og anerkendelsen indenfor familie- og arveretten, som kan munde ud i for-

slag til retlig regulering og eventuelt forslag om at Danmark tilslutter sig f.eks. et

eller flere af Haager-konferencens instrumenter inden for retsområdet.”

Advokatrådet (Advokatsamfundet) har anført følgende:

”I rådgivning om ægteskabsformueretten optræder stadig hyppigere ægteskaber med

internationale relationer. Det er her en særlig udfordring, at de danske international

privatretlige regler dels er ulovfæstede, med de usikkerheder der følger heraf, dels

ikke i tilstrækkeligt omfang giver parterne mulighed for at tilrettelægge en formue-

ordning, som afspejler deres ønsker eller ægteskabets sociale virkelighed.

Eneste undtagelse er de nordiske ægteskaber, hvor der med ændringen af den nordi-

ske ægteskabskonvention i 2006 er indført regler om partsautonomi (med visse be-

grænsninger) og lovvalgsregler, som i mangel af aftale gennemsnitlig fører til et

resultat, der opleves som rigtigt.

Forordningens lovvalgsregler i kapitel II vil således imødekomme et væsentligt be-

hov for (begrænset) partsautonomi og forudsigelighed med hensyn til lovvalget, både

når ægtefællerne har indgået lovvalgsaftale og i mangel af sådan aftale.

I det videre arbejde med forordningsforslaget bør det nøje analyseres og søges afkla-

ret, hvordan reglerne kommer til at fungere for bl.a. tredjemandsbestemt særeje,

særejekompensation (§ 56 krav), formuefællesskabsordninger efter andre regelsæt

end de vestnordiske, beskyttelsesreglerne i RVL §§ 18 og 19, pensionsrettigheder

m.v. Forordningen undtager udtrykkeligt gaver mellem ægtefæller og giver således

anledning til overvejelser om navnlig RVL § 30, stk. 2.

Side 17 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningens regler om kompetence (kapitel II) og om anerkendelse og fuldbyrdel-

se (kapitel IV) vil medvirke til at afskære "forum shopping" og reducere langstrakte,

bekostelige forløb.

Som følge af det danske retsforbehold vil forordningen ikke være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark. Kodificering og modernisering af de danske lovvalgs-

regler inden for ægteskabsformueretten er imidlertid presserende, og Advokatrådet

skal derfor opfordre til, at det overvejes, om og hvordan der kan gennemføres lig-

nende regler i dansk ret.”

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den 18. november 2014.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt udtrykt støtte til forslaget, og der er enighed om de

grundlæggende principper for international kompetence, lovvalg samt anerkendelse

og fuldbyrdelse af afgørelser. En række punkter er dog fortsat under forhandling,

herunder forordningens anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.

Storbritannien og Irland har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen

eller anvendelsen af forordningen.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering for-

ud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012.

Side 18 af 18

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\7238fe75-3405-4a50-93af-8e1c33d9dcef\x1423211_1_0.docx