Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3356 - økofin Bilag 2
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 9. december 2014

Moder/datterselskabsdirektivet

- Politisk aftale

KOM(2013)814

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner

(FTT)

- Politisk aftale

KOM(2013)71

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Kreditinstitutters bidrag til den fælles afviklingsfond

- Politisk aftale

C(2014)7723

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Finansiering af vækst

- Rådskonklusioner

KOM(2013)0150

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Tiltag til fremme af investeringer

- Information fra Kommissionen og EIB

KOM(2014)903

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Review af six pack og two pack

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Evaluering af Europa 2020 strategien

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014)130

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 3

Sagsnr.

2014 - 21164

Doknr.

184668

Dato

27-11-2014

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2014 og proceduren for makroøkonomiske ubalancer, varslings-

rapport 2015

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) den 18.-19. decem-

ber 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014)903

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på økonomi- og finansministermøder i forbindelse med

G20-topmøde

- Information fra Formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner rapport

om skatteemner under Konkurrenceevnepagten

- Tilslutning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2013

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Finansministeriet

Revision af pensionskassedirektivet

- Tidlig forelæggelse

KOM(2014) 167

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 9

10.

11.

12.

13.

14.

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

Dagsordenspunkt 5: Tiltag til fremme af investeringer

KOM(2014) 903

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte tiltag til at fremme investeringerne i EU. Der er i regi af

ECOFIN nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemslandene, Kommissionen og

Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som skal komme med forslag til, hvordan

investeringerne i EU kan styrkes. Arbejdsgruppen ventes at afrapportere forud for det

kommende ECOFIN. Kommissionen har den 26. november 2014 fremlagt et forslag til

investeringsplan. Kommissionen forventes at præsentere sit forslag til investerings-

plan på ECOFIN d. 9. december 2014.

Der henvises desuden til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 14. oktober 2014.

Baggrund og indhold

Der er fornyet fokus i EU på at styrke investeringerne. Det skal ses i lyset af, at private

og offentlige investeringer i EU siden krisen har ligget betydeligt lavere,

jf. figur 1

I Danmark er de private investeringer også faldet siden krisen, men i modsætning til

EU som helhed er de offentlige investeringer i Danmark øget fra 2008 til 2013. Nogle

særligt udfordrede medlemslande har oplevet relativt store tilbageslag i investerings-

aktiviteten. Det gælder både de private og offentlige investeringer.

Figur 1

Investeringer ift. BNP

Pct. af BNP

Figur 2

Dekomponering af ændring i investeringer ift.

BNP, 2008-13

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

-12

Danmark

Særligt udfordrede

eurolande

Ændring i BNP

Ændring i offentlige investeringer

Ændring i private investeringer

Samlet ændring i investeringer ift. BNP

-2

-4

-6

2004

2006

2008

2010

2012

EU - private investeringer

Danmark - private investeringer

Særligt udfordrede eurolande - private investeringer

EU - offentlige investeringer (h. akse)

Danmark - offentlige investeringer (h. akse)

Særligt udfordrede eurolande - offentlige investeringer (h. akse)

-8

-10

-12

Anm.: Private investeringer er fx investeringer i bolig, maskiner og fabrikker. Offentlige investeringer er fx i infra-

struktur, sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner. En stigning (fald) i BNP bidrager isoleret set til et

fald (stigning) i investeringskvoten (investeringer ift. BNP). Gruppen af særligt udfordrede eurolande om-

fatter Grækenland, Portugal, Irland og Spanien.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Den nye formand for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har meldt ud, at det vil

være en topprioritet for den nye Kommission at fremme investeringerne i EU, og

kommissionsformanden har tidligere annonceret, at den nye Kommission ville frem-

lægge en investeringsplan senest tre måneder efter sin tiltrædelse. Kommissionen har

på den baggrund den 26. november 2014 fremlagt et forslag til investeringsplan. Se

nedenfor for uddybning om investeringsplanen.

Konklusioner om investeringer, herunder om investeringsplanen

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

ECOFIN d. 14. oktober 2014 drøftede og vedtog konklusioner om investeringer, her-

under om kommissionsformandens annoncerede investeringsplan. Konklusionerne

siger bl.a., at Rådet:



Er positiv ift. kommissionsformandens annoncering af et investeringsinitiativ.



Understreger, at strukturreformer og reformer til forbedring af erhvervsklimaet

er centrale for gode rammebetingelser for investeringer.



Understreger, at offentlige udgifter bør være bedre orienteret mod investerin-

ger og vækst, og at holdbare offentlige finanser, på linje med Stabilitets- og

Vækstpagten, spiller en vigtig rolle for at opnå et positivt investeringsklima.



Opfordrer Kommissionen til at se på mulighederne for yderligere at fokusere

EU-budgettet på vækstfremmende investeringer. Understreger, at der skal

ses på, om ressourcer under EIB kan udnyttes bedre.



Understreger, at alle muligheder og initiativer til at styrke investeringer bør

overvejes, herunder gennem brug af ressourcer under EIB, privat kapital samt

eksisterende midler fra EU’s budget.

Det Europæiske Råd (DER) d. 23.-24. oktober 2014 vedtog også konklusioner om

investeringspakken. DER støttede den kommende Kommissions hensigt om at igang-

sætte et initiativ, der mobiliserer 300 mia. EUR i yderligere investeringer fra offentlige

og private kilder i perioden 2015-17. DER understregede, at eksisterende og tildelte

EU-midler bør udnyttes fuldt ud.

Nedsatte EU-arbejdsgrupper om investeringer

Der er i regi af ECOFIN nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemslandene,

Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som skal komme med

forslag til, hvordan investeringerne i EU kan styrkes. Dette arbejde pågår aktuelt. Med-

lemslandene, heriblandt Danmark, har som led i dette arbejde foreslået konkrete inve-

steringsprojekter til overvejelse under investeringsplanen.

Den nedsatte arbejdsgruppe om investeringer har følgende hovedopgaver:



Danne sig overblik over udviklingstendenser og vurdering af investeringsbe-

hovet inden for nøglesektorer.



Analysere hindringer og flaskehalse for investeringer og projektudvikling.



Udarbejde en handlingsplan for at fremme investeringer og en gennemsigtig

og troværdig gennemførelse af udvalgte investeringsprojekter.



Identificere investeringer, herunder investeringer som gør brug af private-

offentlige-partnerskaber, med potentiale for at skabe EU merværdi og som

kan gennemføres på kort sigt.

Arbejdsgruppen skal fokusere på investeringer inden for bl.a. forskning, udvikling og

innovation, den digitale økonomi, energi- og transportinfrastruktur og den sociale in-

frastruktur, dvs. fx sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner.

En anden arbejdsgruppe med den tidligere danske økonomikommissær, Henning

Christophersen, den italienske økonomiprofessor, Carlo Secchi, og Tysklands tidligere

transportminister, Kurt Bodewig, fik i september i opdrag fra det uformelle transportmi-

nistermøde at forberede en rapport frem til december, i samarbejde med EIB. Rappor-

ten skal pege på infrastrukturprojekter af særlig europæisk interesse, der kan indgå i

Kommissionens investeringsplan.

Kommissionens forslag til investeringsplan af 26. november 2014

Kommissionen har den 26. november 2014 fremlagt sit forslag til investeringsplan.

Kommissionen peger i sit udspil overordnet på, at fremme af investeringer i den øko-

nomiske politik ikke kan ses isoleret fra behovet for strukturreformer og sund finanspo-

litik.

Kommissionens forslag til investeringsplan indebærer særligt følgende:

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5



Oprettelsen af en ny fælles europæisk fond for strategiske investeringer (Eu-

ropean Fund for Strategic Investments

–

EFSI), som forudses potentielt at

kunne mobilisere op til 315 mia. euro i yderligere investeringer over de kom-

mende tre år (2015-17).

Dette svarer til ca. 2,4 pct. af EU’s samlede årlige

BNP og dermed ca. 0,8 pct. af BNP for hvert af de tre år.

EU-midler og midler fra EIB på 21 mia. euro (garantier på 16 mia. euro fra EU-

budgettet og 5 mia. euro fra EIB) skal geare 15 gange så meget privat kapital

(21 mia. euro x 15 = 315 mia. euro).

Der skal etableres en troværdig portefølje af projekter til udvikling og gennem-

førelse (project pipeline), som sammen med et program for teknisk assistance

fra Kommissionen og EIB skal føre investeringer til de områder, hvor der er

størst behov for dem.

En handlingsplan for at fjerne regulatoriske barrierer for investeringer og på

den måde gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere.

Den nye fælles europæiske fond for strategiske investeringer forudses etableret i

samarbejde med og indenfor

EIB’s

eksisterende strukturer.

Kommissionen forudsætter, at der vil kunne tiltrækkes betydelige mængder af privat

kapital til fonden (EFSI) på grundlag af offentlige garantier fra EU-budgettet, EIB og

evt. kapitalindskud fra EU-landene, hvis de måtte ønske det.

Kommissionen foreslår anvendelse af offentlige garantier på 21 mia. euro, hvoraf 16

mia. euro vil være garantier fra EU-budgettet, mens 5 mia. euro vil være tilsagn fra

EIB. Af de 16 mia. euro i form af garantier fra EU-budgettet foreslår Kommissionen, at

8 mia. euro skal komme fra anvendelse af en margin i EU-budgettet (2 mia. euro),

samt fra allerede allokerede midler under EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,7

mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten (3,3 mia. euro). Kommissionen anviser

ikke umiddelbart finansiering for de resterende 8 mia. euro, men det må formodes, at

de skal finansieres gennem en form for national hæftelse.

Kommissionen lægger således til grund, at anvendelse af EU/EIB-midler på 21 mia.

euro i fonden potentielt via privat kapital vil kunne mobilisere op til 315 mia. euro i nye

investeringer. Dette svarer til et forhold, en såkaldt gearing, mellem private og offentli-

ge midler i fonden på 15. Kommissionen peger på, med henvisning til historiske erfa-

ringer, at et sådant gearingsomfang er opnåeligt.

Af det samlede investeringsomfang på 315 mia. euro forudser Kommissionen, at 240

mia. euro. målrettes langsigtede investeringer indenfor transport, energi og digital

infrastruktur, uddannelse, forskning, samt miljø. 75 mia. euro forudses allokeret til

investeringer i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og

de større selskaber,

såkaldte mid-cap selskaber. Kommissionen foreslår, at fonden skal kunne finansiere

projekter med højere risiko end dem, EIB aktuelt finansierer.

Kommissionen foreslår desuden, at fonden suppleres med tiltag til en bedre udnyttel-

se (en højere gearing)

af midler under EU’s struktur-

og investeringsfonde vha. finan-

sielle instrumenter. Kommissionen forudser, at det vil kunne skabe 20-35 mia. euro i

yderligere nye investeringer i perioden 2015-17.

Frivillige bidrag fra EU-landene kan komme fra både private midler og offentlige mid-

ler, dvs. kapitalindskud i fonden. Det er uklart hvordan nationale kapitalindskud vil

påvirke de offentlige finanser, særligt den offentlige saldo (EDP-saldoen).

Kommissionen foreslår også en handlingsplan for at fjerne barrierer for investeringer.

Planen vil fokusere på at forbedre rammevilkårerne for virksomheder og forbedre virk-

somheders adgang til finansiering. Planen vil konkret fokusere på tiltag vedr. den fi-

nansielle sektor, herunder udviklingen af en såkaldt kapitalmarkedsunion. Den nye

kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har således meldt ud, at EU bør udvikle

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

en kapitalmarkedsunion mhp. yderligere udvikling og integration af EU’s kapitalmarke-

der og fremme af finansiering af SMV’er og langsigtede investeringer.

Se i den forbin-

delse særskilt dagsordenspunkt vedr. finansiering af vækst.

Kommissionen peger desuden på, at prioritet bør gives til at fjerne betydelige barrierer

for investeringer, som ifølge Kommissionen fortsat findes indenfor alle vigtige infra-

struktursektorer, herunder sektorerne transport, energi, den digitale økonomi og tele-

sektoren. Kommissionen vil i den forbindelse i sit arbejdsprogram, som ventes frem-

lagt i december 2014, komme med en prioriteret liste af initiativer.

ECOFIN d. 9. december og videre proces

En konkret udmøntning af Kommissionens foreslåede investeringsplan udestår nu.

Den nedsatte arbejdsgruppe bestående af medlemslandene, Kommissionen og EIB

ventes at afrapportere til ECOFIN d. 9. december, som ventes at drøfte tiltag til at

fremme investeringerne, herunder Kommissionens foreslåede investeringsplan med

udgangspunkt i en orientering fra Kommissionen.

Der ventes afrapporteret til DER den 18.-19. december 2014 om det pågående arbej-

de med at fremme investeringerne i EU. DER ventes at drøfte Kommissionens fore-

slåede investeringsplan. Kommissionen lægger op til, at DER den 18.-19. december

endosserer Kommissionens overordnede investeringspakke og opfordrer til en hurtig

gennemførelse af den relevante lovgivning.

Nogle af de forudsete elementer i investeringsplanen ventes at kræve lovgivnings-

mæssig behandling, herunder forudsete finansieringselementer. Kommissionen ven-

tes at fremsætte forslag herom først i det nye år. Kommissionen har til hensigt, at den

nye fond kan være operationel medio 2015.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der er aktuelt ikke nærmere kendskab til Europa-Parlamentets holdning til af Kommis-

sionen foreslåede investeringsplan.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativer på EU-niveau til at fremme investeringsaktiviteten i EU, og som indebærer

anvendelse af offentlige midler under EU-budgettet, har statsfinansielle konsekvenser

via det danske EU-bidrag. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's bud-

get. Eventuelle initiativer som kræver hel eller delvis national finansiering vil have

statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen vil nu se nærmere på Kommissionens forslag til investeringsplan, herun-

der særligt dens finansieringselementer og potentielle statsfinansielle konsekvenser

forbundet hermed.

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

En udvidelse af aktiviteten i EIB, der kræver et styrket kapitalgrundlag, som Danmark

vil skulle bidrage til finansieringen af, vil have statsfinansielle konsekvenser. Der er

ikke aktuelt stillet forslag om en udvidelse af EIB’s kapitalgrundlag.

Det er endnu uklart, hvorvidt der skal igangsættes initiativer udover de allerede fast-

lagte lofter i EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Dette skyldes særligt, at

der ikke

umiddelbart er anvist finansieringskilde til 8 mia. euro fra EU’s budget i Kom-

missionens foreslåede investeringsplan.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU vil kunne have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang investeringerne bidrager til et højere og mere stabilt

niveau af velstand og beskæftigelse. Dette vil imidlertid også afhænge af finansierin-

gen af investeringer, herunder en eventuel omprioritering af allerede allokerede midler

og virkningerne heraf.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om tiltag til fremme af investeringer i EU har tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 14. oktober 2014.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter et fokus i EU på at fremme investeringer, som vil kunne bidrage til

et højere niveau af velstand og beskæftigelse i medlemslandene.

Regeringen støtter formålet med Kommissionens forslag til investeringsplan om at

fremme investeringer, vækst og beskæftigelse i EU. Regeringen kan som udgangs-

punkt gå positivt og konstruktivt ind i drøftelserne om initiativet.

Regeringen finder, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at skabe

sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer. Sund makroøkono-

misk politik, strukturreformer og fortsættelse af den differentierede vækstvenlige kon-

solidering af de offentlige finanser i medlemslandene er afgørende for at sikre lave,

stabile renter og skabe sunde rammebetingelser for private investeringer og dermed

vækst og beskæftigelse.

Regeringen vil nu se nærmere på forslaget til investeringsplan, herunder særligt dens

finansieringselementer. Regeringen finder, at forslaget til investeringsplan indeholder

positive elementer, fx et fokus på at inddrage private midler i fonden. I EU-landene er

der et begrænset finanspolitisk råderum, og investeringsplanen vil derfor på linje med

andre tiltag skulle prioriteres inden for dette begrænsede råderum. EU's budget finan-

sieres af medlemslandenes nationale budgetter. Flere udgifter til EU's budget betyder

derfor alt andet lige også flere udgifter for de nationale budgetter.

Regeringen støtter som udgangspunkt forslag om at målrette EU’s budget mod frem-

me af investeringer, vækst og beskæftigelse. Regeringen kan ikke støtte eventuelle

forslag om at øge udgiftsniveauet i EU’s årlige finansielle rammer for 2014-20

til flere

investeringer, da dette alt andet lige vil betyde et øget dansk EU-bidrag.

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

Fsva. anvendelse af EU-budgettet til garantistillelse, finder regeringen det helt centralt,

at der gælder de samme principper for sunde offentlige finanser for EU's budget, som

det gælder for Danmarks eget nationale budget.

Regeringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

fonden sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen af et muligt afkast ved en

investering også følger størrelsen af den risiko, som investor påtager sig. Ellers kan

det føre til forkerte incitamenter og en usund risikoadfærd hos private investorer og

igangsættelse af for risikable projekter. Regeringen finder desuden, at det vil skulle

sikres, at midler i fonden investeres i de projekter, som samlet set er de mest attrakti-

ve og værdiskabende.

Regeringen finder, at EU kan spille en vigtig rolle for at fremme private investeringer

gennem særligt fortsat uddybning af det indre marked og fremme af virksomheders

adgang til finansiering, men meget vil også være op til landene selv.

Regeringen har fokus på at styrke merværdien i udlånene fra Den Europæiske Inve-

steringsbank (EIB). Efter regeringens opfattelse bør EIB træde til på de områder for

rentable investeringer, hvor markedet ikke slår til.

Andre landes holdning

Det er indtrykket, at medlemslandene bredt kan støtte et fokus på at genoprette inve-

steringsniveauet i EU. Landene vurderes i en vis udstrækning at have forskellige prio-

riteter ift., hvilke tiltag som ønskes iværksat, hvor vidtrækkende de skal være, og til

hvordan de i givet fald skal finansieres.

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

Dagsordenspunkt 13: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen

i 2013

Resumé

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 9. december 2014 at præsentere sin årsbe-

retning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2013. Det forventes, at præ-

sentationen tages til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-

Parlamentet, som forventes behandlet på ECOFIN den 17. februar 2015.

Revisionsretten afgiver hvert år en revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og

de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Revisionserklæringen

for 2013 indeholder følgende hovedbudskaber: En

positiv erklæring

om regnskaber-

nes rigtighed.

positiv erklæring

for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed for indtæg-

terne, indgåede forpligtelser

på samtlige politikområder og betalingerne inden for ”ad-

ministrationsudgifter og dertil knyttede udgifter”. Disse udgiftsområder vurderes at

være uden væsentlige fejlforekomster med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af

transaktionerne. En

negativ erklæring

om betalingernes lovlighed og formelle rigtig-

hed på politikområderne ”landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”, ”udvikling af

landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”, ”regionalpolitik, energi og transport”, ”beskæf-

tigelse og sociale anliggender”,

”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse” samt

”forskning og andre interne politikker”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgifts-

områder overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.

Retten skønner på den baggrund, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed, er faldet marginalt fra 4,8 pct. i 2012 til 4,7 pct. i 2013. Retten angiver, at en

betydelig faktor i stabiliseringen af fejlraten kan tilskrives en øget effekt af korrigeren-

de foranstaltninger fra Kommissionen og medlemslandenes side. Dette har kunnet

opveje stigninger i fejlraten på områderne for ”forskning og andre interne politikker”

samt ”administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter”.

Det er efter regeringens opfattelse utilfredsstillende, at Revisionsretten på 6 ud af 7

udgiftsområder afgiver en negativ erklæring. Det er en prioritet for regeringen, at der

arbejdes henimod en revisionserklæring med færre forbehold. Der påhviler både

Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre en tilfredsstillende budget-

implementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter

benyttes for at reducere fejlraten

og at der særligt gøres en indsats, hvor der konstate-

res fejlrater væsentligt højere end 2 pct.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Dechargeproceduren

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 9. december 2014 at præsentere sin årsbe-

retning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2013. Rådet forventes at

tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-

Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommissionen for budget-

gennemførelsen 2013. Henstillingen forventes behandlet på ECOFIN den 17. februar

2015.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsretten reviderer hvert år EU-budgettets indtægter og udgifter og offentliggør

revisionens konklusioner i årsberetningen efter hvert regnskabsårs afslutning.

En vigtig del af årsberetningen er revisionserklæringen, som afgives til Europa-

Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners dechargebehandling, jf. også

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af

henholdsvis regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed.

Fsva.

regnskabernes rigtighed

undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har sik-

ret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foranstaltnin-

ger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab giver et

retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den baggrund om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret kor-

rekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af

de underliggende transaktioners lovlighed og for-

melle rigtighed

drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om

overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynli-

ge fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets

hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve, som sikrer, at der

indsamles tilstrækkeligt bevis til, at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er

modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbe-

stemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisi-

onen om transaktionerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modta-

ge støtten, og om de anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberetti-

gede. Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemod-

tager.

Indhold

Revisionserklæringen

Retten giver for syvende år i træk en

positiv erklæring

vedrørende

regnskabernes

rigtighed,

idet EU’s regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU’s

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Hvad angår

de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

kon-

kluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU’s egne indtægter, indgåede

forpligtelser

på samtlige politikområder, samt betalinger på området ”administrati-

onsudgifter og dertil knyttede udgifter”, idet den estimerede fejlrate er under 2 pct.

Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de resteren-

de 6 politikområder, hvor den estimerede fejlrate ligger over 2 pct. Dette omfatter:

”landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiske-

ri og sundhed”, ”regionalpolitik, energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale an-

liggender”, ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og andre

interne politikker”.

Retten konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set kun er

delvist effektive

med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de

betalinger, der ligger til grund for regnskabet, og at systemerne derfor ikke effek-

tivt mindsker risikoen for fejl i transaktionerne.



Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud

fra dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til

brug for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate

som helhed ligger på niveau med sidste år, dog med et lille fald fra 4,8 til 4,7 pct., jf.

figur 1 nedenfor.

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed: 2006-2013

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN (2014/C 398/01)

Udviklingen i den samlede estimerede fejlrate i figur 1 viser, at fejlraten over perioden

er faldet. Faldet i fejlniveauet over tid og stabiliseringen af fejlraten i 2013 afspejler

den forbedring, der overordnet set er sket i forvaltningen af EU's midler, bl.a. via mere

effektive overvågnings og kontrolforanstaltninger samt ved regelforenkling.

Revisionsretten angiver således også, at en betydelig faktor for stabiliseringen af fejl-

raten har været en øget effekt af Kommissionen og medlemslandenes korrigerende

foranstaltninger ift. fejludbetalinger. Fejlraten ville således have været 1,6 procentpoint

højere, såfremt disse korrektioner ikke var sket.

Årsberetningen og det fortsat relative høje fejlniveau tydeliggør dog, at der stadig er et

betydeligt behov for at forbedre forvaltningen af EU-midler.

De estimerede fejlrater på de enkelte udgiftsområder gennemgås nedenfor. Overord-

net set viser en sammenligning, at stigningen på områderne ”forskning og interne

politikker” samt ”administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter” opvejes af et fald

på områderne ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed” samt ”eksterne

forbindelser, bistand og udvidelse”, jf. også figur 2.

2006

Øvre fejlgrænse

2007

2008

Mest sandsynlige fejlforekomst

2009

2010

2011

2012

Nedre fejlgrænse

2013

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

Figur 2

Oversigt over revisionens resultater med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed i 2012 og 2013

Det reviderede beløb og den mest sandsynlige fejlforekomst

Regionalpolitik, energi og transport

2013

2012

6,8%

6,9%

Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte

2013

2012

3,6%

3,8%

Beskæftigelse og social anliggender

2013

2012

3,1%

3,2%

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed

2013

2012

6,7%

7,9%

Forskning og andre interne politikker

2013

2012

4,6%

3,9%

Eksterne forbindelser, bistand og udvikling

2013

2012

2,6%

3,3%

Administrationsudgifter og andre udgifter

2013 1,0%

2012 0,0%

Mia. euro

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN (2014/C 398/01)

Særligt interessant er de første fire udgiftsområder i figur 2. Disse områder udgør EU’s

samhørigheds og landbrugspolitik, hvor ansvaret for forvaltningen af EU-midlerne er

delt mellem Kommissionen og medlemslandene. Samtidig udgør disse udgiftsområder

80 pct. af betalingerne fra EU’s budget og forklarer sammenlagt 89 pct. af den samle-

de estimerede fejlrate (jf. også figur 4).

For alle fire politikområder fandt Revisionsretten, at Kommissionens og medlemslan-

denes overvågnings- og kontrolsystemer kun er delvist effektive. Retten konkluderer

desuden, at for en stor del af de fejlbehæftede transaktioner under delt forvaltning,

havde medlemslandenes myndigheder tilstrækkelige oplysninger til at opdage og kor-

rigere fejlen inden anmodning om godtgørelse fra Kommissionen. Såfremt disse kor-

rektioner var blevet foretaget, ville det have reduceret fejlraten betydeligt på disse 4

udgiftsområder.

Figur 3 og 4 nedenfor viser hhv. de forskellige fejltypers betydning for den samlede

fejlforekomst og udgiftsområdernes andel af den samlede fejlforekomst.

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

Figur 3

Forskellige fejltypers andel i den samlede estime-

rede fejlforekomst

Figur 4

De forskellige udgiftsområders andel i den samle-

de estimerede fejlforekomst

Alvorlige

overtrædelser af

reglerne for

offentlige indkøb

14%

21%

Ikke-

støtteberettigede

projekter/aktiviteter

eller

støttemodtagere

Ikke-

støtteberettigede

omkostninger i

omkostningsanmel

delser

Ukorrekte

angivelser af

landbrugsarealer

Andre fejltyper

7% 2%

23%

Landbrug:

Markedsstøtte og

direkte støtte

Udviklingaf

landdistrikter, miljø,

fiskeri og sundhed

Regionalpolitik,

transport og energi

Beskæftigele og

sociale anliggender

39%

22%

15%

44%

Eksterne

forbindelser, bistand

og udvidelse

Forskning og andre

interne politikker

Administrationsudgift

er og dertil knyttede

udgifter

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGEN-

NEMFØRELSEN

(2014/C 398/01)

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGEN-

NEMFØRELSEN

(2014/C 398/01)

Figur 3 viser, at de mest hyppige fejl vedr. støtteberettigelse og de to relaterede fejl-

kategorier, som samlet set forklarer sammenlagt 61 pct. af den samlede fejlrate. Disse

fejltyper går igen på alle de fire politikområder, som derudover har en række område-

specifikke karakteristika ligesom fordelingen i fejltyper varierer.

Regionalpolitik, energi og transport

er med en fejlrate på 6,9 pct. det mest fejlbe-

hæftede politikområde i 2013 budgettet og forklarer næsten halvdelen (44 pct.) af den

samlede fejlrate. Revisionsretten konstaterer, at alvorlige fejl i forbindelse med offent-

lige indkøb er den hyppigste fejltype, som forklarer 39 pct. af fejlraten på området,

mens fejl vedr. statsstøttereglerne, tegner sig for 17 pct. af fejlraten. Dette er en mar-

kant stigning i forhold til 2012, hvor fejl vedr. statsstøtteregler alene udgjorde 3 pct.

Sektorlovgivningen på dette udgiftsområde giver mulighed for at oprette finansierings-

tekniske instrumenter, som kan yde bistand til slutmodtagere i form af egenkapitalin-

vestering, lån eller garantier. Retten bemærker, at den gennemsnitlige udbetalingssats

på 37 pct. af disse instrumenters allokerede midler er for lav til, at alle disponible mid-

ler udnyttes. Dertil kommer, at fire ud af de fem reviderede instrumenter havde en

udbetalingssats på mellem 3 og 16 pct.

Landbrug: Markedsstøtte og direkte støtte

er med en fejlrate på 3,6 pct. det fjerde

mest fejbehæftede område, men udgør den næststørste del (23 pct.) af den samlede

fejlrate. Retten konstaterer på dette område, at anmeldelse af et for stort areal eller

antal dyr er den hyppigst forekommende fejl (45 pct.) Revisionsretten peger på, at

vedvarende svagheder i markidentifikationssystemet bidrager væsentligt til fejl i beta-

linger til landbrugere. Dertil kommer manglende overholdelse af krydsoverensstem-

melseskrav, som udgør 14 pct. af fejlene. Disse krav omfatter lovgivningsbestemte

forvaltningskrav vedr. bl.a. dyrevelfærd, miljøbeskyttelse og folkesundhed, hvor en

manglende overholdelse betyder, at støtten til landbrugeren nedsættes.

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

Udvikling af landdistrikter, miljø fiskeri og sundhed

har vist det største fald i fejlra-

ten, men ligger fortsat på et højt niveau på 6,7 pct. og forklarer 15 pct. af den samlede

fejlrate. Revisionsretten fandt særligt fejl i overholdelsen af støtteberettigelsesreglerne

vedr. forpligtelserne til at drive miljørigtigt landbrug, særlige krav til investeringsprojek-

ter samt reglerne for offentlige indkøb

Beskæftigelse og sociale anliggender

er udgiftsområdet med den laveste fejlrate på

politikområderne med delt forvaltning og forklarer alene 7 pct. af den samlede fejlrate.

Den langt overvejende del af fejlene (93 pct.) Retten konstaterede, var anmeldelse af

ikke støtteberettigede udgifter, mens manglende overholdelse af reglerne for offentlige

indkøb forklarede de sidste 7 pct. Dette er således et fald i forhold til 2012, hvor brud

på reglerne om offentlige indkøb udgjorde 29 pct. af fejlene. Retten bemærker i øvrigt

–

ligesom for budgetåret 2012

–

at anvendelsen af forenklede omkostningsordninger,

hvor man i højere grad anvender faste satser for at reducere risikoen for fejl, viser

positive resultater. Retten har således heller ikke i 2013 fundet fejl i anvendelsen af de

forenklede omkostningsordninger.

Forskning og andre interne politikker,

forvaltes, i modsætning til ovenstående poli-

tikområder, direkte af Kommissionen, men har med 4,6 pct. den højeste fejlrate inden-

for denne kategori, svarende til 7 pct. af den samlede fejlrate. Hovedparten af fejlty-

perne er eksempelvis forkert beregnede personaleomkostninger og inklusion af ikke

støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelserne. Fejl i forbindelse med

offentlige indkøb har ikke tidligere været en væsentlig fejlkilde på dette politikområde,

men udgør i 2013 17 pct.

Hovedanbefalinger

På baggrund af den negative revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formel-

le rigtighed på 6 ud af 7 udgiftsområder, fremsætter Retten en række anbefalinger på

de respektive områder, som gengives i hovedtræk nedenfor.

Regionalpolitik, energi og transport

Kommissionen anbefales at:



Udføre en dybdegående vurdering af det vedvarende problem med kontroller på

første niveau, som myndighederne i medlemsstaterne har gennemført i programpe-

rioden.



Analysere årsagerne til den manglende overholdelse af statsstøttereglerne.



Nedbringe de vedvarende forsinkelser i udbetalingen af EU-midler gennem finansie-

ringstekniske instrumenter.

Landbrug: Markedsstøtte og direkte støtte



Kommissionen og medlemslandene bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at

potentialet for markidentifikationssystemet udnyttes fuldt ud.

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed

Medlemslandene opfordres til at:



Udføre bedre administrativ kontrol og udnytter alle de relevante oplysninger myndig-

hederne har adgang til.



Sørge for, at de handlingsplaner, som skal rette op på den høje fejlprocent i forbin-

delse med udvikling af landdistrikter er fuldstændige og omfatter alle regioner og alle

foranstaltninger.

Beskæftigelse og sociale anliggender

Kommissionen anbefales at:



Fremme anvendelsen af forenklede omkostningsordninger.

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5



Opfordre medlemslandene til, at styrke kontrollen vedr. reglerne for offentlige ind-

køb, omkostninger uden projektrelevans og projekter uden EU-merværdi.

Forskning og andre interne politikker

Kommissionen opfordres til at:



Sikre rettidig, konsekvent og klar vejledning til modtagere og myndigheder i med-

lemslandene om støtteberettigelsesregler og kontrolordninger.



Gøre sine kontrolaktiviteter mere risikobaserede og dermed også reducere byrden

for modtagere med lavere risiko.

Opnåelse af resultater med EU-midlerne

Årsrapporten indeholder et kapitel om opnåelse af resultater ved hjælp af EU-

budgettet. Retten fremsætter i dette kapitel bemærkninger om Kommissionens resul-

tatrapportering samt en tværgående analyse af Rettens 19 særberetninger, som foku-

serer på forvaltningsrevision.

Revisionsretten konstaterer, at Kommissionens resultatrapportering ikke stemmer

overens med ønsket om en performancekultur. Det anføres, at rapporteringen er

fragmenteret og de overordnede rapporter, der eksisterer, hverken dækker fremskrid-

tene hen imod Europa 2020 strategiens mål eller giver et samlet overblik over resulta-

terne mht. EU-merværdi. Retten bemærker dog, at der er sket forbedringer med

Kommissionens fjerde evalueringsrapport

, som forsøger at beskrive sammenhængen

mellem de finansielle programmer og resultater med relevans for 2020 strategien.

Retten bemærker ligeledes, at generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter ikke i

tilstrækkelig grad omhandler performance, ligesom de resultatmål, der opstilles er

formuleret på et så højt abstraktionsniveau, at de ikke kan bruges til forvaltningsfor-

mål.

I den tværgående analyse af Revisionsrettens særberetninger, konkluderes det, at

EU-merværdien ikke altid er sikret, ligesom der er tilfælde, hvor støttemodtagerne

også uden EU-finansiering ville have udført deres aktivitet.

Revisionsretten anbefaler på den baggrund, at Kommissionen:



Rationaliserer rammen for rapportering om performance ved næste revision

af finansforordningen.



Sikrer, at evalueringsrapporten indeholder en redegørelse, der samler alle

de tilgængelige oplysninger om fremskridtene frem mod Europa 2020-

målene.



Videreudvikler sit system for resultatstyring og rapportering.

Hjemmelsgrundlag

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319, meddeler Europa-Parlamentet Kommissionen

decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen skal

efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærkningerne i

såvel Parlamentets afgørelse, som Rådets henstilling om decharge.

Kommissionens evalueringsrapport om EU's finanser er en traktatfæstet forpligtelse med hjemmel i Lissa-

bontraktatens artikel 318.

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg blev præsenteret for Revisionsrettens års-

rapport den 6. november, men har endnu ikke udtalt sig.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisions-

retten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisionen

altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance med

Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dansk holdning

Regeringen finder det

tilfredsstillende,

at Revisionsretten for syvende år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finan-

sielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes

tilfredsstillende,

at Revisionsretten giver en positiv

erklæring vedr. transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedr. EU's egne ind-

tægter, indgåede forpligtelser på alle udgiftsområder samt betalingerne for udgiftsom-

rådet ”administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter”

Regeringen finder det derimod

utilfredsstillende,

at Retten har måttet afgive en ne-

gativ erklæring om de øvrige 6 politikområder, og at den samlede fejlrate stadig ligger

over væsentlighedstærsklen på 2 pct. på politikområderne ”landbrug:

markedsstøtte

og direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”, ”regionalpoli-

tik, energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale anliggender”, ”eksterne forbindel-

ser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og andre interne politikker”.

Regeringen bemærker, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en meget

kompliceret opgave. Dette har gennem årene været medvirkende til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende gennemførelse af budgetimplementeringen. Dette gør sig i særde-

leshed gældende på udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen af EU-midler er

delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne og hvor budgetgennemførelsen er

fordelt på mange forskelligartede og geografisk spredte forvaltningsorganer. Dette kan

vanskeliggøre en harmoniseret tilgang til budgetgennemførelsen, skabe informations-

asymmetrier og medføre forskellige fortolkninger af reglerne.

Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring med

færre forbehold. Det er positivt, at der efter tre år med mindre stigninger i fejlraten, i

2013 er sket et lille skridt i den rigtige retning. Der udestår dog fortsat et stort arbejde.

Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og Finans) den 9. december 2014 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/12-14 - pkt. 5

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemsstaterne et ansvar

for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen lægger derfor

vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en retvisende

gennemførelse af EU’s budget og at der særligt gøres en indsats, hvor der konstate-

res fejlrater væsentligt højere end 2 pct.. I den forbindelse noteres det med tilfredshed,

at den optrappede indsats med at foretage finansielle korrektioner har haft en positiv

effekt på den estimerede fejlrate.

Det er regeringens opfattelse, at en helt central del af en tilfredsstillende gennemførel-

se af EU-budgettet er, at der skabes resultater. Det er derfor vigtigt for regeringen, at

der opretholdes fokus på at skabe rammerne om et resultatorienteret system, som i

højere grad fokuserer på resultater og effekt af EU's projekter.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på svig

mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne, mens

der ved svig er tale om forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres som svig efter

en retlig procedure.