PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3357 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Sagsnr. 2014-6893

Samlenotat for EPSCO-rådsmødet den 11. december

2014 (Socialministeriets dagsordenspunkter)

Den foreløbige dagsorden ser ud som følger:

7. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering, KOM(2008) 426

Fremskridtsrapport

Side 2

8. Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt me-

nige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber,

KOM(2012) 614

Fremskridtsrapport

Side 50

9. Rådskonklusioner om Beijinghandlingsplanen og vejen frem ef-

ter 2015

Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 68

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering. KOM(2008) 426

Fremskridtsrapport

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv

om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller

tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministe-

riel følgegruppe med henblik på at analysere forslagets juridiske og økono-

miske konsekvenser. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en

styrket indsats mod diskrimination og bakker op om håndhævelsen af men-

neskerettighederne. Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog an-

ledning til en række betænkeligheder, idet forslaget indeholder en række

vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser fra

direktivets anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få belyst en

række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske og økonomiske

konsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede

bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbej-

de for en afklaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, der knyt-

ter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod forskels-

behandling på grund af alder og handicap.

Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet

under det franske, tjekkiske, svenske, spanske, belgiske, ungarske, polske,

danske, cypriotiske, irske, litauiske og græske formandskab.

Sagen har ligeledes været drøftet under italiensk formandskab. Der forven-

tes en fremskridtsrapport inden rådsmødet.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling

mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro,

handicap, alder eller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om forbud

mod diskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet mini-

mumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en så-

dan diskrimination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der

er forbud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, al-

der eller seksuel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse

og erhvervsuddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget bygger på de strategier, der er udviklet siden Amsterdam Trakta-

ten, om at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående

mål, herunder især Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse (og efter-

følgende Europa 2020-strategien) og målene for processen vedrørende soci-

al beskyttelse og social inklusion.

Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention

om borgerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker

er lige for loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen

forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskels-

behandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehand-

ling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk

eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel

eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel 14 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminationsforbud, men i

modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske ret-

tigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af

denne konvention med tilhørende protokoller.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt

diskriminationsforbud i artikel 21.

3. Formål og indhold

Der tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli

2008, da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.

Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbe-

handling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel oriente-

ring og at gennemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarke-

det. Direktivet forbyder ikke ulige behandling på grund af køn, som er om-

fattet af EUF-traktatens artikel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.

De øvrige artikler:

Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition,

der fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til den tidli-

gere EF-traktats art. 13, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udeluk-

kende på grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller

seksuelle orientering. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en be-

stemmelse eller praksis, som forekommer neutral, reelt kan have en særlig

ufordelagtig konsekvens for en person eller en gruppe af personer, for hvem

særlige forhold gør sig gældende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at ret-

færdiggøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse,

betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne

til at opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at

krænke en anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende el-

ler ubehageligt klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i

de andre direktiver vedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1,

som retsgrundlag.

Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med

handicap anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i

overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for mennesker med

handicap og med direktiv 2000/78/EF.

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i

et legitimt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er

hensigtsmæssige og nødvendige (proportionalitetsprincippet). Forslaget er

således ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for ad-

gang til sociale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, i det om-

fang ovenstående betingelser opfyldes.

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet

mod direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende er-

hvervsmæssige krav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i

forbindelse med forskelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang

til varer og tjenester.

Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og

handicap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse

med bestemte produkter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og

handicap ved risikovurderingen skal være baseret på nøjagtige data og stati-

stikker.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hen-

syn til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge for-

brydelser, for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder

og friheder.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller sek-

suel orientering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor

med hensyn til social beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser,

sociale goder, uddannelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger,

som er tilgængelige for offentligheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervs-

mæssig virksomhed omfattet.

De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind

under Unionens kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af

skolesystemet og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse

hermed, herunder tilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under

medlemsstaternes kompetence, og de kan have bestemmelser om ulige be-

handling i forbindelse med adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet

af og aktiviteter i undervisningen, herunder undervisning af personer med

særligt behov. Medlemsstaterne kan endvidere give mulighed for ulige be-

handling ved adgang til uddannelsesinstitutioner baseret på religion eller tro.

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familie-

mæssig status, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelses-

område. Dette indbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit

beslutte, om de ønsker at indføre og anerkende

retligt

registrerede partner-

skaber. Hvis imidlertid sådanne forhold i national ret anerkendes som lige-

stillet med ægteskaber, finder princippet om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om

statens og dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisatio-

ners status.

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berø-

rer ikke bestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og

statsløse personers indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke no-

gen form for behandling, der skyldes de pågældendes retsstilling.

Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap

Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for menne-

sker med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og

uddannelse samt adgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport,

som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det

omfang, den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve

grundlæggende ændringer inden for de pågældende områder. I bestemte til-

fælde kan individuelle tilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at

sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang. Dette er dog kun tilfældet,

hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan

tages i betragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor,

herunder organisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger

og de mulige fordele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde

eller vedtage særforanstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje

ulemper knyttet til religion eller tro, handicap, alder eller seksuel oriente-

ring.

Artikel 6: Mindstekrav

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulig-

hed for at fastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direkti-

vet og forbyder omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod

forskelsbehandling bør sænkes ved gennemførelsen af direktivet.

Artikel 7: Klageadgang

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidli-

gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der

mener, at de har været udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende ad-

ministrative eller retlige procedurer, også efter at det forhold, under hvilket

forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehand-

ling, gives mulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller

administrative procedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke

af denne bestemmelse.

Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med

den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrde-

direktivet, jf. direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskels-

behandling på grundlag af køn.

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås

det, at princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidli-

gere direktiver finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den

påståede forskelsbehandling forfølges strafferetligt.

Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger

til beskyttelse af enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har

gjort deres rettigheder i henhold til direktivet gældende.

Artikel 10: Formidling af oplysninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlems-

staterne skal informere om direktivet og nationale bestemmelser.

Artikel 11: Dialog med relevante interessenter

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidli-

gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme

dialogen mellem de relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks.

ngo'er, der har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskels-

behandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orien-

tering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling

Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i hen-

hold til den tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal

medlemsstaterne have et eller flere organer ("ligebehandlingsorgan") på na-

tionalt plan til fremme af ligebehandling af alle uden forskel på grund af re-

ligion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF ved-

rørende adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser

i direktiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompe-

tencen for organer på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at frem-

me princippet om ligebehandling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse or-

ganer skal være de samme som dem, der allerede er oprettet i henhold til de

tidligere direktiver.

En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til of-

re for forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige under-

søgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte hen-

stillinger på ligebehandlingsområdet.

Artikel 13: Overholdelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidli-

gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til

at ophæve alle love og administrative bestemmelser, der strider mod prin-

cippet om ligebehandling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser,

virksomheders interne regler og vedtægter for foreninger, der strider mod li-

gebehandlingsprincippet, erklæres ugyldige eller ændres.

Artikel 14: Sanktioner

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidli-

gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-

Domstolens praksis fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse

for den godtgørelse, der skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om ligebehandling. Godtgørelsen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsen og have en præventiv effekt.

Artikel 15: Gennemførelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidli-

gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en

frist på to år til at inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kom-

missionen teksten til de nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan be-

stemme, at forpligtelsen til at sikre reel adgang for mennesker med handicap

først skal gælde fire år efter vedtagelsen af direktivet.

Artikel 16: Rapport

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidli-

gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold

til denne artikel aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om

anvendelsen af direktivet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Der skal i rapporten tages hensyn til de synspunkter, der fremsættes af ar-

bejdsmarkedets parter, de relevante ngo'er og Den Europæiske Unions

Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Artikel 17: Ikrafttræden

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidli-

gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på da-

gen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18: Adressater

Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlems-

staterne, er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav en udtalelse om forslaget den 2. april 2009.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportiona-

litetsprincippet således:

”Subsidiaritetsprincippet

finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er

omfattet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstalt-

ninger på fællesskabsplan kan sikre, at der er et minimumsniveau for be-

skyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap,

alder eller seksuel orientering i alle medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt

giver retssikkerhed med hensyn til borgernes og de økonomiske aktørers ret-

tigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sig mellem medlemsstaterne.

Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EF-traktatens artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19, stk. 1), viser, at

de har haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse

mod forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprincip-

pet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå

de fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser,

social beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end

på beskæftigelsesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime sam-

fundsmæssige valg på områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal

respekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrette-

læggelse af uddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse

af civilstand eller familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder

og andre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen med-

lemsstat skal derfor som følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning

eller praksis med hensyn til disse spørgsmål. Det berører heller ikke natio-

nale bestemmelser om kirkers eller andre religiøse organisationers aktivite-

ter eller deres forhold til staten. Det vil således f.eks. fortsat være medlems-

staterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv

adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære eller bruge religiøse

symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn

og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og staten.”

Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i for-

skellige sammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuværende

form så elastiske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil kunne komme i

en situation, hvor Kommissionens og EU-Domstolens opfattelse af, hvornår

en aldersgrænse er fastsat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier,

og hvad der er et legitimt formål, ikke nødvendigvis vil være sammenfal-

dende med den danske opfattelse.

På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af di-

rektivet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser af om-

råder, der kan undtages helt fra direktivet.

Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehand-

ling af mennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for

mennesker med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydel-

ser og uddannelse samt adgang til varer og tjenesteydelser, herunder boliger

og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er

begrænset, i det omfang den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller vil kræve grundlæggende ændringer inden for de pågældende områder.

Artiklen er uklar, hvilket gør det vanskeligt at afgrænse bestemmelsens om-

fang. Eksempelvis fremgår det af artiklen, at medlemsstaterne kan foretage

”rimelig tilpasning” for at sikre gennemførelsen af rettighederne, så længe

disse ikke medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.

Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som

grundlag for de juridiske overvejelser på de enkelte ressortministeriets om-

råde, som beskrives nærmere nedenfor, da forhandlingerne fortsat ikke har

ført til nye konkrete tekstforslag, som alle medlemmer er enige om.

Ministeriet for Børn, Ligestilling Integration og Sociale forhold

Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Ministeriet

for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds område er objektivt

og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbe-

handling i direktivets forstand. Når en endelig direktivtekst foreligger, vil

regeringen på baggrund af denne vurdere, hvorvidt der måtte være behov for

ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det gælder for ek-

sempel serviceydelser efter serviceloven.

Handicap

Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med

handicap, herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kom-

pensation for at sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til

direktivforslaget vurderes at skulle undersøges nærmere.

Kompensation for merudgifter

§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at

yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til per-

soner under folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af

folkepensionen.

Ledsageordning

§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15

timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, dog

således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år, der ikke kan fær-

des alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne. Stk. 2 foreskriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsa-

gelse om måneden ved det fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67.

år.

Beskyttet beskæftigelse

§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde be-

skyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på

arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Be-

skæftigelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foran-

staltning. Dette indebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke

har krav på at modtage feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med per-

soner på det ordinære arbejdsmarked.

Botilbud

For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der

ikke fastsat regler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botil-

buddet skal være egnet formålet.

For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med

handicap, er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen,

f.eks. at hver bolig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det

generelle billede er, at almene ældreboliger har en højere boligstandard end

de længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

Handleplaner

§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne,

om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsat-

sen, når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen efter lovens

afsnit 5.

Ældre

Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovs-

vurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden af-

grænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kom-

munalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp

i hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan ud-

føre disse opgaver. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgø-

relse om tildeling af hjælpen på baggrund af en konkret, individuel vurde-

ring.

Forebyggende hjemmebesøg

Serviceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebe-

søg mindst 1 gang om året til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan

vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk

hjælp, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.

Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år

Ifølge serviceloven skal der ved visse afgørelser indhentes samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og fra den unge, hvis denne er over 15 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette gælder eksempelvis i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet,

jf. § 53. Er der tale om børn under 15 år, vil der således ikke være krav om,

at den pågældende har givet samtykke til den iværksatte foranstaltning.

Klagereglerne

For en række afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven, der vedrører

børn og unge er aldersgrænsen for partsstatus og klageadgang fastsat til 12

år. Det gælder eksempelvis i afgørelser om valg af anbringelsessted og afgø-

relser om samvær og kontakt jf. § 167 i serviceloven.

Efterværn

Efter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte, der har til

formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den

unge mellem 18-22 år, når det må anses for af væsentlig betydning af hen-

syn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Børn og unge, der er tvangsanbragt umiddelbart inden det 18. år, har ret til

at få efterværn i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten

tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold

efter § 76, stk. 3, nr. 1.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte

18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk.3, nr. 7, på eget væ-

relse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, i form af en kontakt-

person frem til den 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i

form af opretholdelse af døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1.

Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der

imidlertid være mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning efter

voksenreglerne i serviceloven som eksempelvis § 85, der bl.a. vedrører

hjælp, omsorg og støtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller sociale proble-

mer.

Folkepension, førtidspension mv.

Kontantydelser er:



Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensi-

on m.v.



Lov om social pension



Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag



Lov om en børnefamilieydelse

For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte

har opnået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år. Det

må antages, at aldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er objektivt og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbehand-

ling i direktivets forstand.

Repatrieringsloven

I repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbe-

tales til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidli-

gere opholdsland, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår

muligheden for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse

om manglende muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjem-

landet på grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er

således udtryk for positiv særbehandling.

Lov om etnisk ligebehandling

Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et forbud

mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk op-

rindelse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv

2000/43/EF.

Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lo-

vens forbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virk-

somhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og

sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af va-

rer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og

deltagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv,

samt de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne. Loven gælder

ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af

31. maj 2000, indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race

mv. inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge

denne lov forbudt på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller et-

niske oprindelse, tro eller seksuelle orientering at nægte at betjene den på-

gældende på samme vilkår som andre eller at give en person adgang på

samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller

lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne lov straffes

med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikke for-

skelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven omfatter endvi-

dere ikke uagtsomme forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligebehandling af kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet

Ligebehandling af kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet i Danmark er

reguleret af Lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område

Almene boliger

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en le-

dig bolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt

formål. Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets

forstand.

Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt

handicappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her

tale om at stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov -

dvs. positiv særbehandling.

Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i

direktivets forstand.

Privat udlejningsbyggeri

Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier

og ventelister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af

ejendomsretten, hvem boligerne skal udlejes til, idet loven om forbud mod

forskelsbehandling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.

Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimina-

tion eller forskelsbehandling i direktivets forstand.

Beskæftigelsesministeriets område

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontant-

hjælps-lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i

relation til erhvervelse af ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpen-

ge m.v. F.eks. ophører retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en

person når folkepensionsalderen.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i fleksydel-

sesreglerne, delpensionsreglerne, fleksjobreglerne, i de særlige ungeregler

og i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsord-

ning.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte

forskelsbehandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprin-

delse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

markedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-

direktiv 2000/78/EF.

Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskels-

handling i forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med

afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvil-

kår. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til ad-

gang til erhvervsmæssig videreuddannelse, omskoling, m.v. Loven gælder

for både arbejdsgivere, for enhver, der driver vejlednings- og uddannelses-

virksomhed og for enhver, der anviser beskæftigelse.

Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige

tilpasninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med

handicap adgang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må

imidlertid ikke være urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden let-

tes i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden

ikke for at være uforholdsmæssig stor.

Arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløsheds-

forsikringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet.

Det forudsætter, at de aldersbestemte regler i arbejdsløshedsforsikringsloven

kan undtages fra begrebet forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6, og ikke

er omfattet af anvendelsesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-

b).

For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en betingelse, at

man er fyldt 18 år og ikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis

man har gennemført en uddannelse, der giver grundlag for optagelse i en a-

kasse, kan man optages som medlem, selv om man ikke er fyldt 18 år. Med-

lemskabet af en a-kasse ophører ved udgangen af den måned, hvor man når

folkepensionsalderen.

Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af

en a-kasse. Hvis man ikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlem-

skab, kan man derfor heller ikke få arbejdsløshedsdagpenge.

Arbejdsskadelovgivningen

Bestemmelser, der relaterer sig til handicapkriteriet

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på

grundlag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan ned-

sættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle

lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsska-

den. Der ydes således ikke fuld erstatning, når tilskadekomnes helbreds-

mæssige og/eller erhvervsevne allerede var nedsat før skaden. Der ydes hel-

ler ikke fuld erstatning, når den forudbestående sygdom med sikkerhed på et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige de samme følger, selv-

om skaden ikke var sket.

Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for er-

statningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er

dokumenteret, at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyl-

des andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappe-

de kompenseres økonomisk efter anden social lovgivning.

Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet

I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en til-

skadekomnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med

en procent for hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsska-

dens indtræden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræ-

den). Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Baggrunden, for at det er valgt at lade godtgørelsen nedsætte for ældre per-

soner, er, at ældre personer ikke skal leve så længe med det varige mén som

yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse er baseret på statisti-

ske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en person med en

given alder.

I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning

for tab af erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning

skal i nogle sager (tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i

andre sager omsættes til et engangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfak-

torerne fastsættes efter aktuarmæssige principper. Dette betyder, at kapitali-

seringsbeløbet er forskelligt i forhold til alder, således at det udbetalte kapi-

talbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.

Beskæftigelsesindsatsen

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sam-

menhæng med folkepensionsalderen. Det gælder fx efterløn, fleksydelse og

delpension, som er tilbagetrækningsordninger før folkepensionsalderen.

Beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) indehol-

der

en række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller handicap

(begrænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste

over beskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder bestemmelser – di-

rekte eller indirekte – om alder/handicap:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ordning

Fleksjob

Løntilskud til førtids-

pensionister (skåne-

job)

Revalidering

Personlig assistance

til

handicappede

(kompensationsloven)

Løntilskud til over

55-årige

Afgrænsning

Væsentlig og mere end midlertidig be-

grænsning i arbejdsevnen. Ophører ved fol-

kepensionsalderen eller ved overgang til

fleksydelse.

Forudsætter førtidspension (som kræver

væsentlig og varig begrænsning i arbejds-

evnen).

Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med

mulighed for selvforsørgelse ved f.eks.

skift af erhvervsområde. Revaliderings-

ydelse er subsidiær ift. alle andre former for

forsørgelse.

Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-

tionsnedsættelse.

Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodta-

gere over 55 år med mindst et års ledighed

kan blive ansat med et særligt højt løntil-

skud, såfremt de selv finder arbejde i en

privat virksomhed. Ordningen bygger på

objektive kriterier, og løntilskuddet kan gi-

ves i max 6 måneder. Ordningen er ophæ-

vet med virkning fra 1. januar 2013. Der er

stadig nogen på ordningen.

Forsikrede ledige, hvis ret til dagpenge,

udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen,

har ret til ansættelse i et seniorjob, når dag-

pengeretten er udløbet og indtil efterlønsal-

deren. Det er en betingelse, at personen be-

taler til efterlønsordningen, og at personen

vil kunne opfylde anciennitetskravet for ef-

terløn, når vedkommende når efterlønsalde-

ren.

Personer med omfattende psykiske, fysiske

eller sociale problemer, der kun kan yde en

meget begrænset arbejdsindsats.

Seniorjob

Løntilskud til elev-

/lærlingeforløb (LAB

§ 51, stk. 3, nr.2)

Fleksjob

Hvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fast-

sætte en aldersgrænse ud fra objektive kriterier - f.eks. at folkepensionsalde-

ren er 65 år for alle - og at forskellige ydelser ophører (for alle), når de op-

når folkepensionsalderen (fordi pensionen så træder i stedet), så er det Ar-

bejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at der ikke er udgifter ift. fleksjobord-

ningen ved direktivforslaget. Dog skal det nævnes, at der er det særlige for-

hold knyttet til fleksjobordningen, at fleksjob ophører ved 65 år, selvom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked efter 65

år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning i for-

hold til direktivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, og derfor

stadig er ansat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget. Når et fleks-

job ophører, er det således kun arbejdsgiveren, der mister retten til en ydel-

se/tilskud.

Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart

vurderingen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver problemer,

da det fortsat må være muligt at afgrænse en ordning til nogle bestemte han-

dicap/et væsentlighedskriterium, som så omfatter alle borgere. Også ud fra

den betragtning er det opfattelsen, at der ikke er udgifter til fleksjobordnin-

gen ved direktivforslaget.

Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv

I relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i er-

hverv m.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er omfattet

af den ordinære beskæftigelsesindsats. Er der behov for kompensation for

den nedsatte arbejdsevne, er der regler i lov om kompensation til mennesker

med handicap m.v. om fortrinsadgang, personlig assistance til handicappede

i erhverv og om isbryderordningen. Her er de væsentligste regler reglerne

om personlige assistance, der kan ydes til ledige, lønmodtagere og selv-

stændige erhvervsdrivende, som på grund af en varig og betydelig fysisk el-

ler psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.

Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i er-

hverv er at give personer med handicap kompensation for handicappet, såle-

des at disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap og der-

med får samme muligheder for erhvervsudøvelse.

Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i

strid med direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentligheds-

kriterium, som omfatter alle borgere. Det er derfor vurderingen, at der ikke

er udgifter ift. ordningen om kompensation til mennesker med handicap i

erhverv ved direktivforslaget.

Kontanthjælp

På kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og

personer på 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modta-

ger en særlig ungesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne, hvorimod per-

soner på 25 år og derover modtager en højere sats, der oprindelig var en

funktion af dagpengemaksimum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt og

begrundes i ”den sædvanlige uddannelsesalder”. Grænsen for ungesatserne

har tidligere været lavere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen

kan retfærdiggøres ud fra tre kriterier 1) den skal være objektivt retfærdig-

gjort ud fra et legitimt mål, 2) den skal være passende og 3) den skal være

nødvendig. Indholdet af disse tre kriterier vil i sidste ende bero på en for-

tolkning hos EU-domstolen. Dette er ikke uproblematisk, da EU-domstolen

i andre sammenhænge har pålagt en meget snæver fortolkning af lignende

proportionalitetshensyn. Der er således en vis risiko for, at den aldersaf-

grænsning, der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet, vil blive under-

kendt, fordi de ikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet i bestemmel-

sen, og derfor vil blive betragtet som udtryk for diskrimination.

Sygedagpenge

På sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbe-

grænsning for udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en aldersbegræns-

ning mht. varighedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i hvor lang tid, der

kan udbetales sygedagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge som ud-

gangspunkt ophører, når der er udbetalt sygedagpenge i 52 uger i de 18 for-

udgående kalendermåneder, ophører sygedagpengene for personer, der har

nået folkepensionsalderen, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 26

af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desuden ikke de samme for-

længelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.

Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse,

nemlig folkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at

sygemelde sig før folkepensionen kunne sikre sig en langt højere ydelse i en

årrække.

Integrationsloven

Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om

introduktionsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes

med henblik på at skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knyt-

ter sig til myndighedsalderen, men introduktionsprogrammet kan også efter

en konkret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Dis-

se aldersgrænser findes objektivt og rimeligt begrundet.

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige

tilbud og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte al-

dersgrupper. Disse bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig ind-

sats i forhold til disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de pågælden-

de i uddannelse eller beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for

positiv særbehandling.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte

diskrimination af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ophavsretsloven

Der er foreskrevet positiv særbehandling af blinde, svagtseende, døve og ta-

lelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til

at læse trykt tekst, fx ordblinde, i ophavsretsloven, jf. § 17. Ifølge bestem-

melsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker til

brug for de ovennævnte, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er sær-

ligt bestemt til brug for disse personer.

Licensbekendtgørelsen

DR Licens kan efter ansøgning bevilge blinde og stærkt svagtseende

personer, der bor alene eller bor i husstande udelukkende med andre

blinde eller stærkt svagtseende personer og/eller hjemmeboende børn

uanset alder, fritagelse for medielicens. Ved blinde og stærkt svagt-

seende forstås personer, som er medlem af Dansk Blindesamfund eller

opfylder betingelserne for at blive medlem af Dansk Blindesamfund.

Sundhed og Forebyggelsesministeriets område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundheds-

lovgivningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåri-

ges adgang til at samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens §

17), adgangen til at oprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), trans-

plantation fra levende og afdøde personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53),

reglerne vedr. valg af sikringsgruppe og praktiserende læge (Sundhedslo-

vens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til børn og unge under 18 år, en række

alderskriterier i forbindelse med vaccinations- og screeningsprogrammer

(f.eks. i forbindelse med influenzavaccine, HPV-vaccine og screening for

brystkræft og livmoderhalskræft) og tilskud til behandling af angst ved pri-

vatpraktiserende psykolog. Hertil kommer regler om aldersgrænser ift. steri-

lisation (sundhedslovens § 105) og kastration (sundhedslovens § 115). End-

videre er det i om lov om assisteret reproduktion fastsat, at assisteret repro-

duktion ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den person med livmoder og

æggestoksvæv, der skal føde barnet, er ældre end 45 år (§ 6).

Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgiv-

ningen er objektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det

kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive be-

hov for ændringer heri som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.

I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksu-

el orientering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr.

768 af 10. juli 2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne for-

ud for tapning af humant blod undersøge, om donor er egnet til donati-

on efter kriterier nævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er

seksuel adfærd, og dette kan indebære udelukkelse af donorer "som på

grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor risiko for at påføre sig al-

vorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blodet".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer

bedst muligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sik-

kerhed ved anvendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For

at opnå dette udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overfør-

sel af infektion med blodet.

Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

Endvidere er det forhold, at en mand har haft sex med en anden mand,

nævnt som én blandt flere risikofaktorer ved vurderingen af en sæddonor-

kandidats egnethed. Det er imidlertid ikke en udelukkelsesgrund, at en mand

har haft sex med en anden mand, og en homoseksuel mand kan således efter

en konkret vurdering være at være egnet som sæddonor, jf. Sundhedsstyrel-

sens bekendtgørelse nr. 753 af 3. juli 2006 om kvalitet og sikkerhed ved do-

nation, udtagning og testning (humane væv og celler).

Fødevareministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeri-

ets område.

Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse

regler, som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få

del i et gode eller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte

"Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for

at kunne opnå de særligt gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men

sådanne eksempler, hvor der er fastsat særlige alderskriterier i national lov-

givning på Fødevareministeriets område, er ikke i strid med direktivforsla-

get, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundet og proportionelle, jf. for-

slagets artikel 2, stk. 6.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område

Indenfor Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet kun-

ne indebære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på

nuværende tidspunkt ikke klart i hvilket omfang og for hvilke dele af bygge-

riet, direktivet vil være gældende. Efter Klima-, Energi- og Bygningsmini-

steriets opfattelse kan der både være tale om tiltag i forhold til nybyggeri og

i det eksisterende byggeri.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at de gældende regler for

nybyggeri og ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets

bestemmelser lever fuldt op til direktivforslagets målsætninger for tilgænge-

lighed for mennesker med handicap. Såfremt direktivet indebærer, at der

skal ske væsentlige tilpasninger i forhold til tilgængelighed i den eksisteren-

de bygningsmasse, viser beregninger, at det vil kunne blive forholdsvis om-

kostningsfuldt set i relation til omfanget af de krævede tiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være af-

hængige af de endelige formuleringer af direktivteksten, især i forbindelse

med krav om tilgængelighed til den eksisterende bygningsmasse. Dette in-

debærer, at direktivets virkefelt i forhold til bygningsmassen, samt omfanget

og tidshorisonten for tilgængeliggørelse af det eksisterende byggeri, vil have

stor betydning for omkostningsniveauet for såvel offentlige som private

bygningsejere.

Erhvervs- og Vækstministeriets område

Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "In-

den for bank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finan-

sielle tjenester anvendes der aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i til-

knytning til handicap og alder. Dette bør ikke betragtes som forskelsbehand-

ling, hvis de pågældende faktorer må anses for at være afgørende for risiko-

vurderingen".

Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderin-

ger og er ikke udtryk for forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at Finanstil-

synet skal have ansvaret for og derved føre tilsyn med, at der alene anven-

des aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og

alder, som anses for afgørende for risikovurderingen, således at usaglig for-

skelsbehandling undgås, skal der indarbejdes en lovhjemmel hertil i den fi-

nansielle lovgivning

Frekvensloven

Frekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Lo-

ven har ikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig af

brugeren - reglernes forskellighed beror i stedet på den konkrete frekvens-

anvendelse. Det betyder, at nogle former for frekvensanvendelse er fritaget

for krav om tilladelse - det gælder så i givet fald alle brugere, der anvender

de pågældende frekvenser. På nogle områder forudsætter anvendelsen af

frekvenser, at man har bestået en prøve - det gælder på det maritime områ-

de, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der er tale om skriftlige

prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært synshandicappet radio-

amatør at gå til prøve.

Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige

prøver for brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom mulighe-

den for afholdelse af sådanne specialprøver med jævne mellemrum udnyt-

tes.

Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og

tv-standardloven)

Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digi-

tale radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye teledirektivpakke fra

2009 er reglerne blevet revurderet, herunder i forhold til handicappede lytte-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re og seere. Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er tilstræk-

keligt rummelige også i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor

ikke umiddelbart at være behov for ændringer i forbindelse med implemen-

teringen af ligebehandlingsdirektivet.

R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske

forhold)

R&TTE-loven fastsætter regler om markedsføring og brug af radioudstyr,

teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater. Loven skelner så-

ledes alene på baggrund af brugerens funktion i den konkrete situation - det

vil sige brugeren som fabrikant, ansvarlig for markedsføring, almindelig

bruger etc. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være behov for ændrin-

ger i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirektivet.

Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold

Forslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til æn-

dring af regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.

Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på te-

lemarkedet og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligt-

ydelser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om adgang til elektroni-

ske kommunikationsnet og -tjenester for personer med handicap. Eksempel-

vis er der i forsyningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en tekst-

telefonitjeneste med tilhørende formidlingscentral samt nummeroplysning

og automatisk gennemstilling til reduceret pris for nærmere afgrænsede

grupper af handicappede. Disse forsyningspligtregler er baseret på direktiv

2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elek-

troniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreglerne for personer med

handicap udgør "særforanstaltninger" og er derfor i overensstemmelse med

ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader "Positiv særbe-

handling og særforanstaltninger".

Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske kom-

munikationsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a. imple-

menterer en række særbestemmelser vedr. personer med handicap, jf. direk-

tiv 2009/136/EF om ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om forsynings-

pligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikations-

net og -tjenester mv.

Det bemærkes, at den gældende lov om elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), bl.a. implementerer en række sær-

bestemmelser vedr. personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF om

ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettighe-

der i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministe-

riets område:

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesa-

ger) indeholdte bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af di-

rektivforslagets anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.

For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af di-

rektivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5.

I sin nuværende form kan bestemmelsen dog forstås således, at det kun er

reglerne om

muligheden

for at indrejse og opholde sig i medlemsstaten,

der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det

klart fremgår, at også de betingelser, som tredjelandsstatsborgere og statslø-

se personer

opholder sig på i medlemsstaten,

falder uden for direktivet. Det

bør ligeledes sikres, at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter ud-

visning, afvisning og udrejse.

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Justitsmi-

nisteriets område.

Undervisningsministeriets område

Forbud mod diskrimination for alder

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder

skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og be-

kendtgørelser findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler

kan især nævnes bestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstil-

skud for elever og kursister på skolerne:



§ 13, stk. 1, i lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-

bejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, inde-

holder krav til minimums- og maksimumsalder for elever på efter-

skoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008 med senere æn-

dringer, om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v. med se-

nere ændringer, indeholder minimums- og maksimumsalder for, at

elever kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få stats-

tilskud.



Ved lov nr. 1570 af 21. december 2010 om ændring af lov om institutio-

ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenundervisning

mv., lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere

forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov om åben uddannelse (erhvervs-

rettet voksenuddannelse) mv. blev det vedtaget, at undervisningsministe-

ren fastsætter regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en al-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre omfang har en ar-

bejdsmarkedstilknytning, skal yde en deltagerbetaling, der er højere end

den almindelige deltagerbetaling. Loven vedrører AVU og gymnasiale

uddannelser tilrettelagt som enkeltfag. Kursister, der modtager efterløn

eller en aldersbetinget pension, og som har en videregående uddannelse,

skal ikke betale den forhøjede deltagerbetaling, men den fulde deltager-

betaling som alle andre kursister med videregående uddannelse. Forhø-

jelse af deltagerbetalingen fastsættes i de årlige finanslove og udgør i fi-

nansåret 2014 750 kr.



§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af

23. maj 2012 med senere ændringer, indeholder maksimumalder for på-

begyndelse af produktionsskoletilbud med statstilskud (op til 25 år), og

§ 1, stk. 2, i lov om erhvervsgrunduddannelse mv., jf. lovbekendtgørelse

nr. 987 af 16. august 2010, er der fastsat en maksimumalder for påbe-

gyndelse af erhvervsgrunduddannelse (op til 30 år).

Af andre eksempler kan nævnes skoleydelse, jf. § 17, stk. 2, i lov om pro-

duktionsskoler, hvor skoleydelsens størrelse differentieres efter, om eleven

er over eller under 18 år, samt for så vidt angår elever over 18 år, om disse

er ude – eller hjemmeboende. Tilsvarende gør sig gældende for skoleprak-

tikydelse efter § 66 k i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 439 af 29. april 2013 med senere ændringer.

Det kan endvidere nævnes, at der i folkeskoleloven lovbkg. 665 af 20. juni

2014 er fastsat aldersgrænser for undervisningspligtens indtræden (1. august

i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år) og ophør (den 31. juli ved afslut-

ningen af undervisningen på 9. klassetrin eller senest den 31. juli i det ka-

lenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er lige-

stillet med grundskolen) (se § 34, stk. 1). Der endvidere bestemmelser om

alder ved indskrivning i folkeskolen før undervisningspligtens indtræden

(barnet kan indskrives fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5

år) (se § 36, stk. 1) og om alder ved optagelse i børnehaveklassen før under-

visningspligtens indtræden (barnet kan optages i børnehaveklassen i det ka-

lenderår, hvor barnet inden den 1. oktober fylder 5 år) (se § 37).

Forbud mod diskrimination for religion eller tro

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religi-

on eller tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie

grundskoler som udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil opta-

ge. Det fremgår dog af bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-

05 (2. samling), at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebe-

handling og lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention. Skolerne må således ikke forskelsbehandle på grund af race el-

ler etnisk oprindelse, herunder i forbindelse med beslutningen om, hvem de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil have som elever. I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslag 3 ne-

denfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som følge her-

af være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver

diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil

derimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevis-

ning, fra kun at have elever med den samme religiøse overbevisning som

skolen eller kun at have elever, hvis forældre har den samme overbevisning

som skolen." Tilsvarende principper gælder for efterskoler, husholdnings-

skoler og håndarbejdsskolerde frie kostskoler.

Forbud mod diskrimination af mennesker med handicap

Det kan indledningsvis nævnes, at der i folkeskoleloven (lovbkg. 665 af 20.

juni 2014) er regler for elever med særlige behov (handicap). Der henvises

til § 3, stk. 2, hvorefter børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen

eller støtte, gives specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand

i specialklasser eller specialskoler. Der gives desuden specialundervisning

og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almin-

delige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer

ugentligt. Af folkeskolelovens § 3 a følger endvidere, at børn, der har behov

for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdif-

ferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller

anden faglig støtte. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assi-

stance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i for-

bindelse med skolegangen.

For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker

med handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til

specialundervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelses-

institutioner.

Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på områ-

det, herunder med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større

tilskud til mennesker med handicap, se dog nedenfor om specialpædagogisk

bistand til AMU-deltagere.

På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialun-

dervisning og anden specialpædagogisk bistand samt inklusion:

Efter friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1- 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 13.

august 2014, skal en fri grundskole

1) give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i

medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen, jf. dog stk. 2

2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der

har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af under-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

visningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i

den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen,

3) yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske

vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor, jf.

§ 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen.

Ifølge friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra a og c, fastsættes der på finans-

loven af driftstilskudsbevillingen et særligt tilskud til specialundervisning

og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, pædagogisk medhjælp, prak-

tisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap.

Ifølge friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 2, fastsættes der et særligt tilskud til

supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug

for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdif-

ferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almin-

delige undervisning.

Efter § 3, stk. 1, i lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejds-

skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014 kan efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyde specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, i lov om

folkeskolen. Efter § 3 a i lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-

bejdsskoler skal efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilby-

de supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har

brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervis-

ningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i

den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen. Hvis

der er behov herfor, skal skolerne give personlig assistance, der kan hjælpe

en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med under-

visningen, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen.

I henhold til § 25, stk. 1, i lov om efterskoler, husholdningsskoler og hånd-

arbejdsskoler yder staten tilskud efter en fastsat takst til specialundervisning

og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder

til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud. Endvidere afsættes der

på de årlige finanslove særlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er

godkendt af undervisningsministeren, til lærertimer, praktisk medhjælp og

hjælpemidler til elever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov om efter-

skoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Efter samme lovs § 24 a

yder staten tilskud til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

til støtte til elever, der er omfattet af § 3 a, til inklusion af disse elever i den

almindelige undervisning.

Lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler lægger sig op

af folkeskoleloven, hvoraf det fremgår, af § 3, stk. 2, at der gives specialun-

dervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i

den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 under-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

visningstimer ugentligt. Ifølge lov om efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler § 24 b yder staten imidlertid tilskud efter § 25 til efter-

skoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med et samlet særligt un-

dervisningstilbud, jf. § 25, stk. 1, til støtte til elever med behov for støtte i

mindre end 9 ugentlige undervisningstimer.

Det fremgår endvidere af § 15, stk. 2, i lov om efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 13. august 2014, at kurset skal

være åbent for alle, der opfylder kravene til minimumsalder. Deltagelse i et kursus

kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddan-

nelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold og lign. eller af medlemskab af

bestemte foreninger eller organisationer.

På ungdomsuddannelsesområdet kan der ydes tilskud til institutionernes ud-

gifter til specialpædagogisk bistand. Efter § 18 a, i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011

med senere ændringer og efter § 44 i lov om institutioner for almene gym-

nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 880 af 8. august 2011 med senere ændringer, kan der ydes særlige til-

skud til institutionens udgifter til elever og kursister, der efter følgende love

skal have tilbud om specialpædagogisk bistand:



lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1076 af 4. september 2013 med senere æn-

dringer.

lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1075 af 4. september 2013 med senere æn-

dringer.

lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29.

april 2013 med senere ændringer og

lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere

teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 4. septem-

ber 2013 med senere ændringer.

Der kan knytte sig en særlig problemstilling i forhold til efter- og videreud-

dannelsesområdet, idet der bortset fra arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)

og enkeltfags HF ikke findes en støtteordning for specialpædagogisk bi-

stand.

Specialpædagogisk bistand til AMU-deltagere ydes som en forsøgsordning

med hjemmel i tekstanmærkning 20.98.31.30. Bevillingen anvendes til vide-

reførelse af forsøgsordningen vedrørende forbedring af handicappedes vil-

kår på AMU-uddannelser ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse ved

udvikling og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialer og ud-

styr. Der kan af den afsatte bevilling udbetales specialpædagogisk støtte til

deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser, så deltagere med et særligt behov

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

får mulighed for at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse. Der er tale

om en bevilling, som kan bruges til personer med særlige behov, herunder

blandt andet hørehæmmede, synshandicappede, bevægelseshandicappede,

ordblinde og læsesvage samt andre, f.eks. psykisk udviklingshæmmede.

Midlerne kan blandt andet bruges til særligt udstyr, udvikling af egnede un-

dervisningsmaterialer, afholdelse af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb

for psykisk udviklingshæmmede, rådgivning af uddannelsesstederne, efter-

uddannelse af lærerne og informationsspredning. Indsatsen er en forlængel-

se af den forsøgsordning, der blev iværksat i 1998, og er en fortsættelse af

initiativerne inden for denne ramme.

Undervisningsministeriet skal betone, at området adskiller sig fra de fleste

andre uddannelser, ved at der i meget vidt omfang er tale om kortvarige kur-

ser. Det vil formentlig kunne udløse ganske betydelige merudgifter, hvis der

bliver fastlagt en forpligtelse til at betjene disse deltagere på samme måde

som personer, som deltager i mere langvarige uddannelser, især hvis ord-

blinde og personer med tilsvarende vanskeligheder omfattes af reglerne.

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

samt almen voksenuddannelse

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 19. april 2011 og lov om almen

voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i

almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studenterek-

samen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 4. september 2013 in-

deholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikke mulig-

hed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om special-

pædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

584 af 1. juni 2014 (denne lov hører under Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets ressortområde). Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse

af forslaget vil kunne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er gæl-

dende for de videregående uddannelser efter lov om specialpædagogisk støt-

te ved videregående uddannelser.

Det fremgår af artikel 14, at sanktionen for forskelsbehandling på baggrund

af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, er en økono-

misk godtgørelse. Undervisningsministeriet antager på den baggrund, at der

vil blive tale om en godtgørelsesordning svarende til den, der følger af lov

om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011 med senere ændringer, og at der

således ikke som i dansk rets almindelige erstatningsregler forudsættes, at

der er lidt et tab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses - og Forskningsministeriets område

For så vidt angår Lov om Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen ekspli-

cit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurdering af pro-

blemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse for direktivets

rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-

konvention om rettigheder for personer med handicap og en nærmere ud-

redning af Åben Uddannelseslovens sammenhæng med handicapkompense-

rende foranstaltninger i anden lovgivning.

SU-loven

Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar

2014 med senere ændringer, indeholder to aldersgrænser vedrørende den

studerende selv, en 18 års grænse og en 20 års grænse.

Det er efter § 2a i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdomsuddannel-

se, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er den

uddannelsessøgende omfattet af forældrenes forsørgelsespligt. Der kan tid-

ligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor

den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. For uddannelsessøgende, der søger

SU-stipendium til videregående uddannelser, gælder 18 års grænsen ikke, jf.

SU-lovens § 2, stk. 3.

For uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannelser er satsen for SU

afhængig af forældrenes indkomst, og støtten udbetales som udgangspunkt

med satsen for hjemmeboende. Uddannelsessøgende over 20 år, samt ude-

boende uddannelsessøgende i videregående uddannelse får tildelt SU uaf-

hængigt af forældrenes indkomst, og de får SU med satsen for hjemmebo-

ende, hvis de er hjemmeboende, og satsen for udeboende, hvis de er udebo-

ende. Se § 8 i SU-loven. Fra den 1. juli 2015 ændres reglerne imidlertid, så

hjemmeboende uddannelsessøgende i videregående uddannelser uanset al-

der får SU med satsen for hjemmeboende.

Efter § 9 stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 792 af 25.

juni 2014, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har

taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år,

SU på samme betingelser som danske statsborgere til uddannelser i Dan-

mark. Man har ikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosæt-

ter sig her i landet sammen med deres forældre, fra at få SU.

Handicaptillæg er et tillægsstipendium, der gives sammen med SU-

stipendium eller sammen med slutlån til uddannelsessøgende i videregående

uddannelse med varig funktionsnedsættelse. Tillægget blev indført med

virkning fra den 1. august 2004. Handicaptillægget gives til studerende på

videregående uddannelser, der på grund af varige fysiske eller psykiske

funktionsnedsættelser har meget betydelige begrænsninger i evnen til at på-

tage erhvervsarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der gives endvidere tillægsstipendium og/eller supplerende lån til uddannel-

sessøgende, der er forsørgere, det vil sige, at de har deres eget barn under 18

år boende hos sig. Enlige forsørgere får det højeste tillægsstipendium, mens

forsørgere, der bor sammen med en anden SU-modtager, får et lavere til-

lægsstipendium. Alle forsørgere har dog ret til supplerende lån.

Ordningerne med handicaptillæg og forsørgertillæg giver ikke anledning til

andre bemærkninger end de allerede fremførte om SU vedr. aldersaspektet.

SVU-loven

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr.

364af 9. april 2014, findes der både øvre og nedre aldersgrænser. Baggrun-

den for SVU-loven er at skabe økonomisk grundlag for, at voksne kortud-

dannede på børne- og undervisningsministerens område kan deltage i ud-

dannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og at voksne på

uddannelses- og forskningsministerens område kan deltage i videregående

uddannelse.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddan-

nelsessøgende, der er i alderen fra 25 år og indtil nået folkepensionsalder ef-

ter § 1 a i lov om folkepension, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannelsessøgende,

der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksenunder-

visning (FVU) eller specialundervisning for voksne. Endelig er der med

hjemmel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i

forbindelse med jobrotation.

Skatteministeriets område

Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at

diskriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart

kan medføre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivnin-

gen indeholder en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både

mht. forholdet børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse

kategorier, jf. børnefamilieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i

sidste samling gennemførte lovforslag om skattenedslag for seniorer, der

fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andre aldersgrup-

per, herunder personer, der allerede er fyldt 64 år.

Transportministeriets område

Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede

Ordningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber

gælder kørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Hvis borge-

ren er svært bevægelseshæmmet, har man ret til at benytte ordningen. Per-

soner med andet handicap er ikke omfattet af denne ordning, men vil ofte

være omfattet af andre ordninger. Den individuelle handicapkørsel kan kun

benyttes til fritidsformål og ikke til fx læge- eller tandlægebesøg. Der er en

risiko for, at direktivets § 4 vil blive fortolket således, at der er tale om for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skelsbehandling, når ét handicap giver adgang til den individuelle kørsels-

ordning, mens et andet ikke gør.

Rabatordninger afhængige af alderskriterier

Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men og-

så administrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmel-

ser vil kunne rammes af direktivets diskriminationsforbud. På denne bag-

grund må det bemærkes, at der overalt i den kollektive transport findes ek-

sempler på rabatordninger, som enten direkte eller indirekte er afhængige af

alder. Som eksempler kan nævnes, at børn under 12 år de fleste steder rejser

gratis med bus og tog, når de ledsages af en voksen, og at personer, som er

fyldt 65 år eller som modtager social pension, kan få 50 % rabat på billetpri-

sen. Endvidere findes der eksempler på studierabatter, lejrskolerabatter og

familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de offentlige

transportudbydere, f.eks. DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er der

indgået særlige aftaler mellem Transportministeriet og enkelte private trans-

portvirksomheder om at yde visse rabatter til pensionister og studerende.

Det må antages, at disse rabatordninger kan være i strid med direktivets for-

bud mod aldersdiskrimination.

Forbedringer af adgangen til den kollektive transport

Tilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transport-

sektoren qua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at

udføre f.eks. tilgængelighedsforbedringer af eksisterende infrastruktur, der

ikke er planlagt som led i det almindelige renoveringsarbejde eller udbyg-

ning af infrastrukturen, vil imidlertid kunne indebære en ganske betydelig

økonomisk byrde. På denne baggrund er det vigtigt, at der fastsættes klare

definitioner af, hvilke forbedringer der kan kræves, som en direkte følge af

direktivet.

Kirkeministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser for folkekirkens virksomhed,

idet dens forhold til staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Finansministeriets område

Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor

For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor, er der på

Digitaliseringsstyrelsens ressortområde ingen egentlig lovgivning på områ-

det. Dog er offentlige myndigheder, som følge af aftalen om de obligatori-

ske, åbne standarder, forpligtet til at overholde WCAG 2.0-standarden for

tilgængeligt indhold på internettet i forbindelse med nye eller relancerede

hjemmesider. Denne aftale giver mulighed for afvigelse gennem "Følg eller

forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunne adressere spørgsmål ang.

"rimelige tilpasninger".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som

berøres af direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital infor-

mation og tjenesteydelser fra både offentlige og private informations- og

tjenesteudbydere i artikler i FN's handicapkonvention.

EU-Kommissionen har den 3. december 2012 fremslag forslag til direktiv

om tilgængelighed af offentlige hjemmesider. En vedtagelse af direktivet

forventes at medføre behov for ændringer i dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Social- og Integrationsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har

til opgave at foretage en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder til-

gængeligheden til offentlige bygninger. Når resultatet heraf foreligger, vil

det tilgå Folketingets Europaudvalg.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold og har været drøftet på flere møder i udvalget.

KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende

rettigheder. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens ar-

tikel 13 om at alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL

i forbindelse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.

Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behand-

ling på grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt

og rimeligt begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2

stk. 6 i det nye direktivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfarin-

gerne fra EU retssagerne C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-

299/08 finder KL det nødvendigt, at der tages et klart forbehold for alder, og

at det inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgiv-

ning dels i forhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort,

ret til stemmeafgivning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle

disse lovmæssige og administrative bestemmelser som efter direktivets ved-

tagelse pludselig er potentiel EF-stridige og ulovlige.

Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet

finder anvendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at ar-

tikel 3 litra c) derfor bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3

stk. 3 redundant og bør ligeledes udgå.

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et

nationalt anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser.

Artiklen bør udgå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at

dette selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i

forhold til retssikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL

skal erindre om de meget store betænkeligheder der fra dommers side kom

til udtryk efter gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.

Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejds-

markedets parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.

Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggen-

de og KL skal anmode om, at det udgår.

Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er

et nationalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolsprak-

sis der på en balanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestem-

melsen bør derfor udgå.

KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om,

at sagen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives

et klart mandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske for-

handlere.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at

det skal regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmar-

kedet, og at det skal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår

diskriminationskriterierne, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering. Det vil sige, at nærværende direktivforslag vedrører området

social beskyttelse, sociale goder, uddannelse og adgang til varer og tjeneste-

ydelser.

DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række

principielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbe-

handlingsområdet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umid-

delbare reguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den dan-

ske samt europæiske politiske proces vedrørende direktivforslaget.

Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og for-

stærker en udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud

over den ramme for regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.

DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at

alle

mennesker har

ret til en retfærdig, fair og saglig behandling, og at

ingen

skal diskrimineres

– det vil sige uden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand

fra diskrimination af mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder

eller seksuel orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og

demokrati, at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende ret-

lige og civile sammenhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at

man fra dansk politisk side fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og

dets generelle implikationer på forskelsbehandlingsområdet helt klart. For-

slaget kan efter DA’s opfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet

og det almindelige kernestof i arbejds-og ansættelsesretten. Det er herunder

vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolkningsmetode med i betragtning

allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politiske proces om ved-

tagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet ska-

ber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet må

betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks.

medføre, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk per-

spektiv, om de (undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for

tvivl og klagemål hos myndigheder, retsinstanser m.v.

Ophøjes til absolut beskyttelse

Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige interna-

tionale instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet

nævnte beskyttelseskriterier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte,

men det er vigtigt at erkende, at disse henvisninger ikke alene er ”henvis-

ninger i snæver forstand”. Henvisningerne skal derimod ses som et element,

der i sig selv ikke alene bekræfter, men også giver juridisk samt politisk rum

for, at man via direktivforslaget bidrager til at regulere diskriminations- og

forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst end direktivforsla-

get selv.

DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet for-

skellig karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette

medfører, at man f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte

kriterier en juridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via

den højeste fællesnævner. DA kan konstatere, at man på diskriminationsom-

rådet generelt og fejlagtigt opererer med en teori om, at beskyttelsesniveauer

fra grunden må betragtes som et ”retstomt rum”, såfremt et område ikke er

eller belægges med eksplicit lovgivning. Et eksempel på denne fejlslutning

kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretlige regler – herunder lig-

hedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vil

være dækkende uanset nærværende direktivforslag!

Trædestensprincippet

Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste ni-

veau i den retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karak-

ter af beskyttelsen, men også at det må formodes, at de bagvedliggende in-

strumenter, som er baggrund for direktivforslaget samt det nye direktiv,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gensidigt anvendes til generelt at fortolkes gensidigt udvidende, da de jo be-

kræfter hinanden netop via direktivforslaget. Det medfører f.eks., at beskyt-

telseselementer, som er eller kan indfortolkes i det ene instrument, men ikke

i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andet instrument alene

ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes således som træ-

desten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyt-

telsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.

Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier

Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den

angivne baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel

stillingtagen og virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ik-

ke tale om en lukket liste af diskriminationskriterier heller ikke med vedta-

gelsen af dette direktivforslag. Det må vurderes, at man med tiden tillige på

EU-niveau vil regulere andre af de ikke-forskelsbehandlingskriterier, som

også ligger i de nævnte internationale instrumenter, hvor man i alt opregner

mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier. Der må således på relativt

kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte andre

diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Dom-

stolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimine-

ringskriterier ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de

internationale instrumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF

Domstolen måtte finde frem til som forhold, der kan findes af en eller anden

art i europæisk ret – herunder i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.

Yderligere diskriminationsbeskyttelse

Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er

tale om en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes,

at der på relativt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau

for at indsætte nye og strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne

m.v. uden for og på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at man som nævnt ne-

denfor ikke kan udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a.

dette direktiv – strammer beskyttelsesniveauet via sin praksis. Dette kan væ-

re stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet i andre internationale instru-

menter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nye krav eller udviden-

de fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.

Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu

DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke

direktivets område,

flyttes

fra direktivets såkaldte betragtninger og

indsættes

i selve direktivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af

EF-Domstolen eller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde

for, at begreber i øvrigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i

selve direktivets egentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henholdsvis indskrænkende afhængig af sagens karakter. DA skal i den for-

bindelse f.eks. henvise til EF-Domstolens afgørelser i dels den såkaldte

Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008.

Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for arbejdsmarkedet kan

dokumentere dette.

I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som så-

dan – som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke di-

rektivet om forskelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud

mod forskelsbehandling på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm ud-

fyldes nok af direktivet, men normen gælder uanset direktivet. I Coleman-

sagen kom EF-Domstolen frem til, at da direktivet om forskelsbehandling

skal bekæmpe alle former for forskelsbehandling, vil den gælde alle, således

også en pårørende til en handicappet, hvor den pårørende påstod sig for-

skelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet. Man kan på

baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagn som

sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager,

og hvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at væ-

re i EU.

Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den

bagvedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette

er jo bl.a. dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra

medlemsstaternes side direkte erklærer, at en række internationale instru-

menter og EU-ret uanset forskellig juridisk styrke i forvejen er og fremover

skal og kan anvendes af EF-Domstolen.

Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolk-

ning, at beskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskrite-

rier allerede eksisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med

henvisning til de principper i EU-retten, internationale instrumenter m.v.,

som direktivforslaget selv henviser afhængigt og absolut allerede er gæl-

dende i EU-retten og med en styrke, der ligger langt ud over f.eks. direkti-

vets direkte udsagn og begrænsninger samt præciseringer. Allerede nu må

man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte Coleman- sag vurdere,

at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.

I dette direktiv betyder

princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indirek-

te forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindst

skal

fortolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver

med nogen som helst tilknytning af nogen art til de pågældende diskrimina-

tionskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågæl-

dende bestemmelse fortolkes.

På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet be-

tegner sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af for-

skelsbehandling som værende af meget begrænset juridisk værdi. Som ek-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sempel kan tilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:

”Enhver har fri-

hed til at indgå aftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en

given transaktion. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på økonomiske

transaktioner foretaget af private, for hvem disse transaktioner ikke udgør

en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”

Dette er en klart stærkere be-

stemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litra

d) finder kun

anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller erhvervs-

mæssig virksomhed.”

Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor

den private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller ale-

ne accessorisk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begre-

berne ”private” og ”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervs-

mæssig virksomhed” levner stort rum for fortolkninger.

Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende

fortolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det

gælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddan-

nelse”. Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende in-

deholder et relativt stort fortolkningsrum.

DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foran-

ledning godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er

også nye formuleringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA

skal heller ikke undlade at bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt

og således også i almindelige privatretlige retsforhold overfører princippet

om delt bevisbyrde, der er en undtagelse af det almindelige bevisbyrdeprin-

cip.

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at frem-

komme med bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte for-

slag til direktiv om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH

skal dog fremhæve, at en uges frist for at indkomme med bemærkninger til

så omfattende et forslag, er meget uhensigtsmæssig. Det giver os ringe mu-

ligheder for at inddrage vores medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er

dybt problematisk. Det er ikke befordrende for den demokratiske proces, der

skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivet specifikt og EU’s ini-

tiativer på handicapområdet generelt.

Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt

skridt, at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette

område. Vi forventer, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagel-

sen af direktivet, men samtidig vil vi også understrege, at der er et funda-

mentalt behov for at styrke visse bestemmelser i direktivforslaget med hen-

blik på en effektiv diskriminationsbeskyttelse for personer med handicap

samt de øvrige grupper, som direktivforslaget dækker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager

udgangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod

diskrimination. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her,

vi har vores særlige ekspertise.

DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig be-

skyttelse imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-

traktatens artikel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto

hierarki mellem de forskellige diskriminationsgrunde.

Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de

typer af diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for

andre grupper, dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt

tilskyndelse til forskelsbehandling. Desuden må det betragtes som positivt,

at manglende rimelig tilpasning, som i arbejdsmarkedsdirektivet

(2000/78/EF), nu generelt defineres som forskelsbehandling.

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i

rimeligt omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester

etc., hvilket set fra DH’s synspunkt er et konstruktivt element.

Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne

ved disse bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom

nedenfor.

DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse

med den øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination,

der er blevet en integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af

Danmarks tilslutning til FN’s konvention om rettigheder for personer med

handicap.

DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konse-

kvensvurdering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær me-

get få detaljer ikke pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er in-

deholdt i konventionen. Samtidig må det dog understreges, at en gennemfø-

relse af direktivforslaget i dansk ret, som det fremstår på nuværende tids-

punkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre en fyldestgørende efterlevelse af FN-

konventionen. Områder som eksempelvis adgang til retsvæsenet, familieret-

tigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturlivet, tilgængelighed

til det offentlige rum samt adgangen til information og kommunikation, her-

under eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog, er ikke

dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige be-

stemmelser om disse forhold.

Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til ak-

tivt at fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholdt i konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at

det er tilfredsstillende, at direktivforslaget på så mange områder har en lave-

re overligger end konventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse

af diskrimination af personer med handicap. Konventionen og direktivet må

kunne ses som instrumenter, der supplerer hinanden og må som sådan ses

som retskilder, der til sammen kan være med til at sætte rammer for dansk

lovgivning vedrørende ligebehandling af personer med handicap. Således er

der brug for en højere grad af overensstemmelse mellem konventionens

principper og direktivteksten.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i di-

rektivforslaget.

Artikel 1

Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet

af EU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til

direktivforslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkninger-

ne om sammenhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer

med handicap.

Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder,

at hele spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargø-

ring af anvendelsesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en

gennemskuelig og effektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes

lovgivning.

Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til

handicap tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante

aspekter af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. I

den sammenhæng ville det være naturligt, og i overensstemmelse med EU’s

tilslutning til FN-konventionen, ikke at lade selve direktivteksten anlægge

en så indsnævret fortolkning af, hvor langt EU-kompetencen går, når det

gælder vigtige områder for personer med handicap, se eksempelvis be-

mærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 nedenfor.

Artikel 2, stk. 2, litra b)

DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den ud-

trykkeligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering.

Som bestemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination

kun kan knytte sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således

vil f.eks. forældre, der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn

med handicap ikke være eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte

diskrimination. Dette er åbenlyst urimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i

den såkaldte Coleman-sag, og derfor skal teksten formuleres, så der ikke op-

står tvivl om dette.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 2, stk. 5

Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende ri-

melig tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som for-

skelsbehandling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og

tilgængelighed for personer med handicap kan afhjælpes gennem generelle

bestræbelser og andre foranstaltninger (universelt design mv.) på at gøre li-

gebehandling og tilgængelighed til en del af de tilbud, der udbydes offent-

ligt. Dette er der taget delvis højde for i artikel 4, stk. 1, litra a), men det er

for DH uklart, hvilken retlig status overtrædelser af disse bestemmelser har.

Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskelsbehandling, eller er det

noget andet?

Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer

med handicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i

lige så høj grad som andre typer af diskrimination udgør betydelige hindrin-

ger for fuld deltagelse i samfundslivet for personer med handicap. Det kan

tydeligt ses af de barrierer, der er skabt inden for f.eks. byggeri, transport og

kommunikation gennem de seneste mange årtier. Det er den type diskrimi-

nation, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager delvist fat få. Det må derfor sikres,

at manglende efterlevelse af denne bestemmelse i lige så høj grad som di-

rektivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bindende retsvirk-

ning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efterlevelse.

Artikel 2, stk. 6

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på bag-

grund af alder kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handi-

cap. Frekvensen af personer med handicap blandt ældre borgere er højere

end frekvensen blandt yngre borgere. Der er personer, der først bliver han-

dicappede, efter at de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse

mod indirekte diskrimination af denne gruppe på grund af handicap være

væsentlig.

Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod

diskrimination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagel-

ser fra. Det skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere

på baggrund af sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i

overensstemmelse med den generelle målsætning fra EU's side om at be-

kæmpe multipel diskrimination.

Artikel 2, stk. 7

Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og

statistiske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger

må forventes at blive benyttet i forbindelse med f.eks. pensionsordninger,

sundhedsforsikringer og kriterier for långivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om

rettigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også be-

rører den lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til

sundhed samt samme konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsord-

ninger.

Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i

forhold til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemssta-

terne i henseende til at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er der-

for meget forundret over valget af et større råderum i forhold til handicap.

DH foreslår, at der som minimum specificeres meget klare kriterier for,

hvornår handicap kan indgå som en faktor i aktuarmæssige og statistiske be-

regninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, er det ikke klart, hvornår

handicap kan indgå og under hvilke betingelser.

Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt

lige adgang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør lø-

ses solidarisk enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet

som sådan. Dette er eksempelvis i overensstemmelse med den nuværende

tilgang, når det gælder gruppelivsforsikringer og øvrige lignende kollektive

forsikringer.

Artikel 2, stk. 8

Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de paral-

lelle direktiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For

DH er den praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til

gruppen af personer med handicap. DH savner en konkret begrundelse for

bestemmelsens optræden i forslaget, ikke mindst i forhold til dets konse-

kvenser for gruppen af personer med handicap.

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7,

kan tænkes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale

sikringsordninger og sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette

spørgsmål helt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskriminati-

on sted. Der skal være fuld og lige adgang for alle til sociale sikrings- og

sundhedsordninger.

Artikel 3, stk. 1, litra d)

En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direk-

tiver vedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgs-

mål i forhold til, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private

foreninger og andre typer af non-profit foretagender, har i forhold til direk-

tivets anvendelsesområde. I Danmark kunne dette f.eks. være andelsbolig-

foreninger. DH efterlyser en afklaring af dette spørgsmål. DH savner en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkret begrundelse for, at indskrænkningen skulle være særligt relevant i

dette direktivforslag.

Artikel 3, stk. 2

Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om ret-

tigheder for personer med handicap indeholder væsentlige bindende be-

stemmelser.

Artikel 3, stk. 3

En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det paral-

lelle direktiv vedr. race.

Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn

til organisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud

for eksempelvis hensynet til en elev med et handicap, f.eks. i forhold til at

sikre inklusion i mainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig

uacceptabelt. Som minimum må dette tages i betragtning ved en dansk im-

plementering af direktivet. Det må ikke være sådan, at man kan diskriminere

personer med handicap på nogen måde eller noget sted i undervisningssy-

stemet. Organiseringen af undervisningen kan i sig selv være diskrimine-

rende.

Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s

konvention om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har

tilsluttet sig konventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne

bundet af denne. DH er opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence

i forhold til uddannelsesområdet. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at

denne begrænsning lige nøjagtig er relevant i forhold til specialundervisning

og organisationen omkring denne. Det synes på den baggrund at være en

fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrær disposition at lade en indskrænk-

ning af direktivets rækkevidde gå på dette og på den måde sætte spørgs-

målstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper

om et inkluderende skole system – disse principper har været den internati-

onalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.

I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betyde-

lige fortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområ-

der, hvor direktivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at

sikre en bred lovgivning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at

afgrænsningsproblemer ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv og

gennemskuelig beskyttelse mod diskrimination af personer med handicap i

Danmark.

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversæt-

telse af Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forsla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

get fremgår det, at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en

generel forudsætning om, at personer med handicap benytter tjenester osv.

Dette lille begreb er yderst centralt, idet det introducerer en proaktiv forplig-

telse til at sikre ligebehandling af personer med handicap. Der må derfor fo-

retages en ændring af den danske oversættelse!

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer el-

ler grundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan

nævnes tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve

grundlæggende forandringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men

tilgængeligheden vil i mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man

kan benytte sig af en offentlig eller privat ydelse. DH savner som minimum

en klarlæggelse af, hvad disse indskrænkninger indebærer.

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholds-

mæssigt store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i

lyset af at relevante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.

Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at

strukturel forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er

således yderst centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som over-

hovedet muligt.

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som

er gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte

behovet for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering

af universelt design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et

særdeles nødvendigt skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan

tilgang til eksisterende og kommende europæiske standarder, sådan at til-

gængelighed ville være klart defineret i hele EU. Dette ville også øge gen-

nemskueligheden af bestemmelsen for aktører på markedet. DH foreslår

derfor, at manglende efterlevelse af europæiske standarder vedr. tilgænge-

lighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 som en form for dis-

krimination.

DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer

sig om fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig

assistance, tilvejebringelsen af information i alternative formater og tolkebi-

stand, herunder tegnsprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger,

som efter DH’s opfattelse ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor

bør artikel 4 reformuleres med henblik på også at inkorporere disse aspekter

af adgangen for personer med handicap.

Artikel 4 stk. 2

Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrun-

de undtagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderli-

gere afbalancering af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der går på de mulige fordele for andre borgere og samfundet generelt, som

tilpasninger til fordel for personer med handicap i rigtig mange tilfælde in-

debærer. Som eksempel kan blot nævnes, at øget tilgængelighed for køre-

stolsbrugere og gangbesværede i offentlige transportmidler også kan give

betydelige fordele for personer i følgeskab med småbørn, med barnevogne,

cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydelige effekt i form af

forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.

Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra

a) i nærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre

en række undtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byr-

der. Vi efterlyser derfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer

let i tvivl om, hvorvidt man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med

handicap.

Artikel 5 og 6

Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme

af reelt lige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som

meget positivt og opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til

at følge dette spor i overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder

for personer med handicap.

Artikel 7, stk. 1

Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen.

Dette skal præciseres i direktivet.

Artikel 7, stk. 2

Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap.

Direktivforslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke

udelukkende baseres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt

ud ved at lade f.eks. organisationer af personer med handicap indtræde på

klagerens side i en sag. Også selve vurderingen af sagen bør være baseret på

handicapfaglig viden. Det er et faktum, at kun ganske få juridiske eksperter

har viden om handicapområdet, der kan sikre, at de særlige for-

hold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vurdering i forbindelse

med afgørelse af sager om diskrimination.

Artikel 10

Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt

at få fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan

komme til at stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjene-

steydelser skal modtage fyldestgørende information om deres proaktive

pligter i henhold til direktivet. Desuden foreslår DH, at det overvejes at på-

lægge medlemsstaterne en forpligtelse til at udvikle redskaber, der kan støtte

offentlige og private vare- og tjenesteudbydere i at leve op til direktivets be-

stemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som

helhed skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer

med handicap af alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige

formater, på tegnsprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.

Artikel 11

DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med bag-

grund i denne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af orga-

nisationer, af personer med handicap og andre relevante grupper, både på

europæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tæt dialog om direk-

tivets udformning og implementering.

Artikel 13

DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestem-

melsen indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgiv-

ning, som gennemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om

rettigheder for personer med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang

bør bestå i en tæt konsultation af handicapbevægelsen og involvere direkte

inddragelse af denne.

Artikel 15, stk. 2

DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fri-

sten for implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det

har ikke været muligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende

arbejder. Hvis begrundelsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op

til artikel 4, er der så meget desto større grund til at give dens bestemmelser

retlig virkning så hurtigt som muligt. Den reelle forskelsbehandling af per-

soner med handicap, som manglende efterlevelse af principperne i artikel 4

indebærer, er nemlig ensbetydende med stærke begrænsninger for lige sam-

fundsdeltagelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget

regulerer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og

således supplerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminati-

onskriterierne, religion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som

konsekvens heraf vil direktivforslaget vedrøre området om socialbeskyttel-

se, sociale goder, uddannelse og adgang til service- og tjenesteydelser.

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det pro-

blematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder

bliver ofte anvendt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning

dels i forhold til administration f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til

stemmeafgivning ved demokratiske valg og m.m. Det er alle disse lovmæs-

sige og administrative bestemmelser, som efter direktivets vedtagelse plud-

selig er potentielt EF stridige og ulovlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herun-

der via EF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering,

som umiddelbart kan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at ind-

sætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke

er forskelsbehandling såfremt der er et objektivt og rimelig begrundet legi-

timt formål (art. 2 stk. 6 i direktivforslaget) er ikke en god løsning. FA fin-

der det derfor nødvendigt, at der tages et klart forbehold for, at alder inddra-

ges som diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et

af de områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse

er et nationalt anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.

Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse

herom. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er regule-

ret via EF domstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af

direktivforslaget.

Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realite-

ten her indføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette

kritisabelt, uanset at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det

bør anvendes i forbindelse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om

at bestemmelsen om bevisbyrde udgår.

I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi an-

mode om, at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes

til at inddrage arbejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berø-

res”. Dette harmonerer også med artikel 16 i direktivforslaget, der omhand-

ler arbejdsmarkedets parter i forbindelse med en udarbejdelse af en rapport

om anvendelsen af direktivet. Vi ser derfor gerne, arbejdsmarkedets parter

rykket frem også til artikel 11.

Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattel-

se, at der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør

udgå.

Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt

anliggende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstols-

praksis varetager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt,

som der anføres i forslaget, bør anføres typer af sanktioner.

Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens

artikel 6 samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Euro-

pæiske menneskerettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn

til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er korrekte, er det væsentligt, at der ikke er tale om henvisninger i snæver

forstand, men at de skal ses som et element, der giver juridisk mulighed for,

at man via direktivforslaget bidrager til at regulere diskrimination og for-

skelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intens end selve direktivfor-

slaget

FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendel-

se, end det fremgår af selve direktivforslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og anfægtet nødven-

digheden af Kommissionens forslag. Andre delegationer har anmodet om

yderligere præcisering af direktivforslaget og givet udtryk for bekymring

navnlig i relation til mangel på juridisk klarhed, kompetencefordeling, samt

de praktiske og økonomiske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationer

har generelle undersøgelsesforbehold.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og

accepterer idéen om et direktiv på området.

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbe-

handling på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religi-

on og tro samt seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud

mod forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er

således ikke forbud mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold

til alder, handicap, religion eller tro og seksuel orientering.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række

betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en

række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagel-

ser for direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes

omfang reelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan der-

for ikke støtte forslaget i den fremsatte form.

Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især

at sikre, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsin-

strument, og at dansk handicappolitik, som bl.a. er baseret på kompensati-

onsprincippet, kan fastholdes.

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende for-

slagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder række-

vidden af flere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere hold-

ning fastlægges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmøderne (EPSCO) 2. oktober 2008, 17. december 2008, 9.

marts 2009, 8. juni 2009, 30. november 2009, 7. juni 2010, 6. december

2010, 10. juni 2011, 1. december 2011, 21. juni 2012, 6. december 2012, 20.

juni 2013, 9. december 2013 og 12. juni 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt me-

nige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber,

KOM(2012) 614

Fremskridtsrapport

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et direktiv, der

skal sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i

børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger.

Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står således

medlemsstaterne frit at indføre eller opretholde bestemmelser, der går

videre end direktivet, forudsat at det ikke hindrer et velfungerende indre

marked.

Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede

virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40 pct.

af bestyrelsens medlemmer, indfører forud fastsatte, klare, neutralt

formulerede og utvetydige udpegningskriterier senest den 1. januar 2020

med henblik på at nå en 40 pct.-målsætning for det underrepræsenterede

køn. Medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber afgiver

individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i den daglige ledelse

(ledende bestyrelsesmedlemmer eller direktionen afhængigt af

virksomhedens ledelsesmodel), som skal være opfyldt senest den 20. januar

2020. Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal

anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der implementerer

direktivet.

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet

foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i

børsnoterede virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets

proceduremæssige krav til udpegningen af medlemmer til bestyrelsen. Det

forudsætter dog, at at disse nationale foranstaltninger er tilsvarende

effektive i forhold til at nå målet om mindst 40 pct. af hvert køn i

børsnoterede virksomheders bestyrelser eller kommer tæt på at nå dette

mål.

Direktivet forventes at have lovgivningsmæssige, samfundsmæssige og ad-

ministrative konsekvenser. Direktivet forventes ikke at have væsentlige stats-

finansielle konsekvenser.

Der forventes en fremskridtsrapport på rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2012 et forslag til direktiv

om en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnote-

rede virksomheder og tilhørende foranstaltninger KOM(2012) 614. Forsla-

get er oversendt til Rådet den 19. november 2012 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 157 (3), som har til formål

at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling

af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder

positiv særbehandling. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Rådets Juridiske Tjeneste har den 27. marts 2013 afgivet en udtalelse vedrø-

rende hjemlen for det aktuelle direktivforslag om en mere ligelig kønsforde-

ling i børsnoterede selskabers bestyrelser. Udtalelsen er afgivet på forespørgsel

fra Rådets arbejdsgruppe om sociale spørgsmål i forbindelse med behandling

af direktivforslaget. Det er vurderingen fra Rådets Juridiske Tjeneste, at art.

157(3) i Traktaten om Den Europæiske Union, som er angivet som direktivets

hjemmel, ikke yder tilstrækkelig hjemmel for direktivet.

Kommissionens Juridiske Tjeneste har på arbejdsgruppemøde den 22. maj

2013 bekræftet sit valg af hjemmel. Dette er bekræftet ved Kommissionens Ju-

ridiske Tjenestes Commission Staff Working Document SWD(2013) 278.

Europa-Parlamentet har i sin betænkning, som vedtaget den 20. november

2013 accepteret Kommissionens valg af hjemmel.

3. Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræsentation af

mænd og kvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede virksom-

heder, herunder offentlige.

Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte,

en omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en balancesum på over 320,5

mio. kr..

Forslaget fastsætter, at virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn

udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, skal indføre forud

fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier

senest den 1. januar 2020 med henblik på at nå 40 pct. målsætningen .

Forslaget omfatter kun tilsynsførende bestyrelsesmedlemmer (”non-

executive” directors”). Vælger virksomheden at lade forslaget gælde for

hele bestyrelsen, er målsætningen mindst 1/3 repræsentation af begge køn i

bestyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget omfatter både de generalforsamlings- og medarbejdervalgte

menige bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde 40 pct.-

målsætningen. Der skal således gives prioritet til kandidaten af det

underrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som kandidaten

af det modsatte køn. Dette gælder dog ikke, hvis en objektiv vurdering,

hvori der tages hensyn til alle de kriterier, virksomheden lægger vægt på ved

valg af bestyrelseskandidater, taler til fordel for kandidaten af det modsatte

køn. I forlængelse heraf pålægges virksomhederne en oplysningsforpligtelse

samt en skærpet omvendt bevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater

påklager udpegningen.

Forslaget indeholder en mulighed for at fravige forpligtelserne i

direktivforslaget, såfremt det underrepræsenterede køn udgør mindre end

10 pct. af arbejdsstyrken. I så fald skal disse virksomheder opsætte

individuelle måltal for en bedre kønsfordeling i bestyrelsen.

De børsnoterede virksomheder skal endvidere afgive individuelle tilsagn om

ligelig

kønsfordeling

den

daglige

ledelse

(ledende

bestyrelsesmedlemmer eller direktionen afhængigt af virksomhedens

ledelsesmodel), som skal være opfyldt senest den 20. januar 2020 eller den

1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er offentlige

virskomheder.

De børsnoterede virksomheder forpligtes til årligt at indhente og

offentliggøre oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelsen og direktionen.

De virksomheder, som ikke opfylder 40 pct. målsætningen for

kønssammensætningen i bestyrelsen, skal anføre en begrundelse herfor og

beskrive, hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet for at opfylde

målsætningen fremover.

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved

overtrædelse af de nationale bestemmelser, der implementerer direktivet.

Sanktionerne skal være effektive, proportionelle og afskrækkende og kan

bl.a. omfatte administrative bøder eller annullering af en udnævnelse af et

bestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med direktivet.

Medlemsstaterne kan således indføre eller opretholde bestemmelser, som

går videre end direktivets bestemmelser, for at sikre en mere ligelig køns-

fordeling, forudsat at disse bestemmelser ikke medfører uberettiget for-

skelsbehandling eller hindrer et velfungerende indre marked.

Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en rapport til

Kommissionen hvert andet år fra 2017 vedrørende implementeringen af di-

rektivet. Rapporterne skal bl.a. omfatte information om de nationale tiltag,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er indført med henblik på at nå direktivets målsætning på 40 pct. i besty-

relsen samt information om de individuelle tilsagn, virksomhederne har fo-

retaget i relation til en mere ligelig kønsfordeling i direktionen.

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet

foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i

børsnoterede virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets

proceduremæssige krav til udpegningen af menige bestyrelsesmedlemmer.

Det forudsætter dog, at det kan dokumenteres overfor Kommissionen, at

disse nationale foranstaltninger gør det muligt for det underrepræsenterede

køn at bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede

virksomheder inden de anførte tidsfrister i forslaget.

Direktivet skal træde i kraft senest to år efter vedtagelsen. Kommissionen

vil lave en evaluering af direktivet senest den 31. december 2021 og derefter

hvert andet år. Kommissionen vil navnlig vurdere, om målsætningerne i di-

rektivet er blevet opfyldt.

Direktivet skal ifølge forslaget udløbe den 31. december 2028.

Det litauiske formandskab fremsatte i efteråret 2013 en række ændringsfor-

slag til direktivforslaget. Ændringsforslagene ændrer ikke direktivet ind-

holdsmæssigt, men præciserer blot en række af direktivets uklare bestem-

melser, herunder definitioner i direktivforslagets art 2, samt muligheden for

at have et mål om mindst 1/3 af hvert køn, hvis direktivet udvides til at om-

fatte både menige og ledende bestyrelsesmedlemmer.

Det græske formandskab fremsatte i foråret 2014 få ændringsforslag, som

vil indebære, at virksomhederne skal opsætte egne mål for, hvordan de vil

nå direktivets mål i 2020, samt at medlemsstaterne skal udveksle oplysnin-

ger om bedste praksis. Derudover er ændringsforslagene af sproglige og

præciserende karakter.

Det italienske formandskab har i efteråret 2014 fremsat flere ændringsfor-

slag til direktivforslaget. Det gælder især i forhold til direktivforslagets und-

tagelse, som fritager medlemsstater fra direktivets forpligtelser, hvis med-

lemsstaten allerede har truffet foranstaltninger for at sikre en mere ligelig

kønsfordeling i bestyrelser. I undtagelsesbestemmelsen er der nu tilføjet tre

eksempler på, hvornår en medlemsstat kan falde herunder:

1. National lovgivning kræver, at det underrepræsenterede køn besid-

der mindst 30 pct. af tilsynsførende bestyrelsesposter i 2020 (”non-

executive” directors”) eller 25 pct. af alle bestyrelsesposter i 2020,

eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. det underrepræsenterede køn besidder mindst 30 pct. af tilsynsføren-

de bestyrelsesposter eller 25 pct. af alle bestyrelsesposter i 2020, el-

ler

3. det underrepræsenterede køn besidder mindst 25 pct. af tilsynsføren-

de bestyrelsesposter eller 20 pct. af alle bestyrelsesposter i 2020 og

procentdelen af det underrepræsenterede køn er steget med 7,5 pct. i

de seneste fem år.

Endvidere er forpligtelsen for børsnoterede offentlige virksomheder til at

arbejde på at nå målet på 40 pct. allerede i 2018 nu udgået af direktivforsla-

get, således at målet er 2020 for både offentlige og store private børsnotere-

de virksomheder. Derudover er ændringsforslagene af sproglig og præcise-

rende karakter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet stemte den 20. november 2013 om en betænkning over

direktivforslaget, som indeholder nedenstående væsentlige ændringsforslag

til Kommissionens direktivforslag:

Direktivets undtagelsesbestemmelse begrænses:

Ifølge direktivforslagets art 8(3) kan medlemsstater, som allerede har taget

initiativ til at sikre ligelig kønsfordeling i bestyrelser, undtages fra direkti-

vets forpligtelser.

Europa-Parlamentet foreslår, at undtagelsesbestemmelsen strammes ved at

fremhæve hhv. den franske og norske kvotemodel eksplicit i direktivet som

nationale initiativer, der kan undtage lande fra direktivets forpligtelser, jf.

ændringsforslag 63. Det vil i praksis betyde, at den danske model for en me-

re ligelig kønsfordeling i virksomhedernes bestyrelser får sværere ved at

falde ind under undtagelsesbestemmelsen. Desuden skal undtagelsesadgan-

gen automatisk rulles tilbage for de lande, der ikke har nået en andel på

mindst 30 pct. af det underrepræsenterede køn i 2017 (2015 for offentlige

virksomheder).

Udvidelse af anvendelsesområdet – 10 pct.-reglen fjernes:

Direktivforslagets art 4(6) giver medlemsstater mulighed for at undtage

virksomheder fra direktivets forpligtelser, hvis det underrepræsenterede køn

udgør mindre end 10 pct. af arbejdsstyrken inden for den pågældende bran-

che.

Europa-Parlamentet foreslår, at bagatelgrænsen på 10 pct. udgår.

Ligestillingspolitik i virksomhederne:

Parlamentet foreslår, at det tilføjes i direktivet, at alle børsnoterede selska-

ber omfattet af direktivet skal forpligtes til at udarbejde en politik for at sik-

re en mere ligelig kønsfordeling i hele virksomheden, jf. ændringsforslag

31.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomheden forpligtes efter forslagets art 5, stk. 1, til at afrapportere,

hvilke fremskridt den pågældende virksomhed har gjort for at skabe en lige-

lig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Europa-Parlamentet fo-

reslår i denne sammenhæng, at oplysningerne skal indgå i virksomhedens

årsberetning og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, jf. ændrings-

forslag 55. Er målet på mindst 40 pct. af hvert køn ikke opfyldt, skal virk-

somheden udarbejde en erklæring for, hvorfor den ikke har været i stand til

at opfylde målet inkl. en fyldestgørende beskrivelse af de foranstaltninger,

der hidtil er truffet samt som agtes at blive taget for at opnå målet, jf. æn-

dringsforslag 56.

Medarbejderrepræsentanter:

Europa-Parlamentet foreslår en ændring af direktivforslaget, jf. betragtning

21, hvormed det gøres klart, at de nationale procedurer for valg af medar-

bejderrepræsentanter til bestyrelser skal ændres, så det bliver muligt at sikre

en ligelig kønsfordeling blandt medarbejderrepræsentanter i bestyrelser.

Sanktioner:

Ifølge direktivforslagets art 6 skal medlemsstaterne indføre sanktioner over

for virksomheder, der ikke overholder direktivets forpligtelser. Sanktionerne

skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en af-

skrækkende virkning. Sanktionerne kan fx være administrative bøder og af-

gørelse om ugyldighed eller annullering af valgte bestyrelsesmedlemmer.

Europa-Parlamentet foreslår, at de foreslåede sanktioner i direktivet, dvs.

bøder og annullering af udpegede bestyrelser, gøres til minimumskrav, jf.

ændringsforslag 59-61. Udelukkelse fra offentlige udbud tilføjes som sank-

tion.

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hø-

rer ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den

påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne

på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte hand-

lings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel

5(3).

Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv. Kommissionen

har anført, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet, idet målet om li-

gelig kønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser efter Kommis-

sionens opfattelse bedre kan opnås ved regulering på EU-plan. På trods af

det forhold, at medlemsstaterne har mulighed for selv at foretage effektive

foranstaltninger, er det – også efter Kommissionens høring – tydeligt ifølge

Kommissionen, at medlemsstaternes individuelle tiltag ikke vil være til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strækkelige til at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling på euro-

pæisk plan inden 2020.

Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissionen at skabe

ensartede konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne blandt andet ved at

indarbejde princippet om lige løn og ligestilling på arbejdsmarkedet. På

denne måde undgås det, at medlemsstaterne underbyder hinanden i ar-

bejdsmarkeds- og ligestillingsspørgsmål. Ifølge Kommissionen tøver mange

medlemsstater formentlig med at regulere på området, idet de i givet fald vil

pålægge nationale virksomheder ulemper i konkurrencen med de øvrige

lande.

Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt medlemsstaterne

i dag, resulterer ifølge Kommissionen i praktiske og konkurrencemæssige

problemer, fordi virksomhederne er underlagt forskellige regler og sanktio-

ner på området. Det kan have en negativ indvirkning på virksomhedernes

grænseoverskridende investeringer og etablering af dattervirksomheder.

Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre gen-

nemføres på EU-niveau frem for regulering på nationalt niveau.

Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel 157(3)

TEUF, der giver mulighed for at vedtage foranstaltninger, som skal sikre

anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af

mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Princippet om

positiv særbehandling er anerkendt i artikel 157(4) i TEUF.

Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne ikke har for-

mået at opfylde målet om mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede virk-

somheders bestyrelser nationalt på trods af flere opfordringer hertil fra

blandt andet Rådet og Europa-Parlamentet. Målet har således i praksis vist

sig ikke at kunne opfyldes i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne, hvorfor

Unionen har lov til at handle på området i henhold til nærhedsprincippet, da

den påtænkte handlings virkning bedre kan nås på EU-plan.

Regeringen er på den baggrund enig med Kommissionen i, at området kan

reguleres på EU-plan, da der er hjemmel til EU-regulering af ligestilling i

forbindelse med beskæftigelse og erhverv i traktaten, og idet landene endnu

ikke selvstændigt har formået at opnå en ligelig kønsfordeling i børsnotere-

de virksomheders bestyrelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Gældende dansk ret

Ligestillingsloven

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

har til formål at fremme ligestilling

mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige

muligheder i alle samfundets funktioner. Loven har endvidere til formål at

modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn. Lo-

vens kapitel 4 indeholder en række krav til kønssammensætningen af offent-

lige udvalg, kommissioner og lign., herunder krav til kønssammensætningen

ved besættelse af visse bestyrelsesposter inden for den statslige forvaltning

m.v.

Med ændringen af ligestillingsloven

, der trådte i kraft den 1. april 2013 er

der indført krav om, at alle statslige virksomheder, institutioner mv. skal op-

stille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledel-

sesorgan og udarbejder en politik for at øge andelen af det underrepræsente-

rede køn i ledelsen generelt.

Det følger således af ligestillingsloven, at bestyrelser, repræsentantskaber

eller tilsvarende kollektive ledelser i statslige forvaltningsmyndigheder bør

have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd. I praksis er en 40/60

fordeling at anse for lige. Ledelsen i selvejende institutioner, interessentska-

ber, anpartsselskaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den of-

fentlige forvaltning, men hvis udgifter overvejende dækkes af statslige mid-

ler, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og

mænd, I praksis er en ”afbalanceret sammensætning” mindst 1/3 af hvert

køn.

Årsregnskabsloven

Årsregnskabsloven indeholder regler om virksomheders aflæggelse af års-

rapporter. Loven indeholder en bestemmelse om samfundsansvar, der til-

skynder de ca. 1100 største danske virksomheder til at forholde sig aktivt til,

hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer.

Samfundsansvar omfatter efter regeringens opfattelse også fremme af lige-

stillingen af mænd og kvinder. Bestemmelsen anfører, at virksomhederne

skal redegøre for om deres arbejde med samfundsansvar i årsrapporten. Hvis

virksomhederne ikke har politikker for samfundsansvar, skal der i årsrap-

porten oplyses herom.

Selskabsloven mv.

Selskabsloven fastsætter bl.a. regler om stiftelse, drift og ophør af kapital-

selskaber, herunder bl.a. kapitalforhold, ledelse, m.v. På tilsvarende måde

indeholder den finansielle lovgivning regler om kapitalforhold, ledelse,

Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007

Lov nr. 1288 af 19. december 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

m.v., for virksomheder, der driver finansiel virksomhed, m.v. Der er således

tale om et ”følg og forklar”-princip.

Med ændringen af selskabsloven, årsregnskabsloven samt en række andre lo-

, er der pr. 1. april 2013 indført krav om, at de ca. 1.100 største danske

virksomheder skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede

køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejder en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt.

De nævnte ændringer af ligestillingsloven, selskabsloven, årsregnskabsloven

samt en række andre love udgør samlet set ”den danske model” for en mere li-

gelig kønsfordeling i de største danske virksomheder og alle statslige virksom-

heder mv.

De første resultater af indberetninger om måltal og politikker efter den danske

model

Med indførelsen af reglerne blev det besluttet, at regeringen skulle følge op på

udviklingen, og at Erhvervsstyrelsen årligt skal offentliggøre en rapport over

virksomhedernes afrapporteringer. Den første rapport, som blev offentliggjort

den 1. oktober 2014, er udarbejdet af COWI A/S og er baseret på en tilfældig

stikprøve bestående af 170 virksomheder ud af de i alt ca. 1.200, der er omfat-

tet af reglerne. Rapporten viser, at 73 pct. af virksomhederne angiver et måltal,

og måltal er i gennemsnit på ca. 25 pct. for det underrepræsenterede køn.

Tilsvarende udarbejder Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-

le Forhold en opsamling på måltal i statslige institutioner og virksomheder.

Her viser tallene, at 65 pct. angav måltal mellem 40-60 pct. Af de statslige in-

stitutioner og virksomheder forventer 32 pct. at opfylde deres måltal allerede i

2014, mens 27 pct. forventer at opfylde deres måltal i 2018.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med mere end 250

ansatte og med en årlig omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en årlig sam-

let balance på over 320,5 mio. kr. Det vurderes, at omkring 200 danske

børsnoterede virksomheder vil være omfattet af direktivforslaget i dets nu-

værende udformning.

Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det være nød-

vendigt at foretage visse lovændringer. Implementering af direktivet forven-

tes at berøre selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven, lov om finansiel virk-

somhed, lov om betalingstjenester og elektroniske penge lov om investe-

ringsforeninger m.fl., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og

Lov nr. 1383 af 23. december 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lov om værdipapirhandel. Der vil bl.a. skulle indføres hjemmel til at stille

krav om, at udpegningen af kandidater til bestyrelsen i børsnoterede virk-

somheder foretages på baggrund af klare, neutralt formulerede og utvetydi-

ge udpegningskriterier. Endvidere skal der indføres en præferenceregel,

hvorefter bestyrelsen forpligtes til at vælge en kandidat af det underrepræ-

senterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som en kandidat af det

modsatte køn. Virksomhederne skal i forlængelse heraf underlægges en op-

lysningsforpligtelse med skærpet bevisbyrde i forhold til afviste kandidater.

Forslaget forventes endvidere at berøre lov om ligestilling af kvinder og

mænd.

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser, da direktivets formål er at skabe en mere ligelig kønsmæssig sammen-

sætning i topledelsen af børsnoterede selskaber og at sikre en bedre udnyt-

telse af den eksisterende talentmasse i Europa.

Direktivforslaget forventes alene at omfatte børsnoterede virksomheder med

mere end 250 ansatte og med en årlig omsætning på over 372,7 mio. kr. el-

ler en årlig samlet balance på over 320,5 mio. kr. Det vurderes, at omkring

200 virksomheder vil blive omfattet af direktivet.

Disse virksomheder har samfundsmæssig og økonomisk betydning i Dan-

mark i kraft af deres størrelse og virke. Kvinder er fortsat underrepræsente-

ret i topledelsen af de største danske virksomheder til trods for, at kvinder

udgør en væsentlig og kvalificeret andel af samfundets ressourcer. En øget

repræsentation af kvinder i topledelsen, som i højere grad afspejler vores

samfund, vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser, da den eksisterende mængde af talentfulde kandidater vil blive udnyttet

bedre, og det vil være med til at skabe lige muligheder for kvinder og

mænd.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Som anført ovenfor vurderes omkring 200 danske børsnoterede virksomhe-

der at være omfattet af direktivforslaget i dets nuværende form. Direktivfor-

slaget vurderes på det foreliggende grundlag at have administrative konse-

kvenser for disse virksomheder.

Direktivforslaget medfører en forpligtelse for de pågældende virksomheder

til at indføre en gennemsigtig rekrutteringsprocedure ved valg af menige be-

styrelsesmedlemmer for at nå målet om mindst 40 pct. kvinder og mænd i

børsnoterede virksomheders bestyrelser i 2020. Rekrutteringsproceduren

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forpligter virksomhederne til at fastsætte de kriterier, som bestyrelsesmed-

lemmer i deres virksomhed skal besidde. Kravet forventes at medføre admi-

nistrative omstillingsomkostninger vedrørende at opstille kriterierne. Disse

vurderes at udgøre ca. 3 mio. kr. for det første år. Kravet forventes ikke at

medføre løbende administrative konsekvenser.

Ved valg af kandidater til virksomhedens bestyrelse skal kandidaterne vur-

deres på baggrund af de fastsatte kriterier. Hvor to kandidater vurderes lige

kvalificerede ud fra de fastsatte kriterier, skal en person af det underrepræ-

senterede køn vælges frem for en person af det overrepræsenterede køn. De

administrative konsekvenser for virksomhederne forbundet med at følge den

pågældende procedure vurderes at være begrænsede.

De børsnoterede virksomheder skal efter forslaget afgive individuelle til-

sagn om kønsfordelingen i den daglige ledelse (ledende bestyrelsesmed-

lemmer eller direktionen). Der forventes at være administrative omstillings-

omkostninger forbundet med at forberede individuelle tilsagn. Disse vurde-

res at udgøre ca. 3 mio. kr. svarende til 15.000 kr. per virksomhed for det

første år.

Dog gælder forpligtelsen til at fastsætte individuelle tilsagn ikke for virk-

somheder, som vælger at lade direktivets forpligtelser gælde for den samle-

de bestyrelse. Det forventes, at størstedelen af de omfattede virksomheder

vil lave udpegningsprocedurer for den samlede bestyrelse, da hovedparten

af virksomhederne ikke skelner mellem ledende og menige bestyrelsesmed-

lemmer.

Virksomhederne skal efter forslaget årligt indsende oplysninger til de of-

fentlige myndigheder om kønsfordeling i ledelsen samt gøre disse oplysnin-

ger offentligt tilgængelige. De administrative konsekvenser herved vurderes

at udgøre ca. 7.500 kr. pr. virksomhed svarende til ca. 1,5 mio.kr. på sam-

fundsniveau årligt for de berørte danske virksomheder.

Direktivforslaget giver mulighed for at suspendere anvendelsen af direkti-

vets proceduremæssige krav til udpegning af medlemmer til bestyrelsen,

hvis en medlemsstat inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstalt-

ninger til at sikre en mere ligelig kønsfordeling i ledelsen af børsnoterede

virksomheder. Såfremt Danmark bliver omfattet af denne undtagelsesbe-

stemmelse, vurderes direktivforslaget ikke at medføre administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceev-

ne, Vækst og Forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for Arbejds-

markedet og Sociale Forhold med frist den 28. november 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI støtter ikke Kommissionens direktivforslag. DI støtter generelt et ønske

om at øge andelen af kvinder i bestyrelser og anerkender, at andelen på nu-

værende tidspunkt fortsat er meget lav. DI mener dog ikke, at kvoter er den

rette løsning på problemet. Den danske model lægger vægt på frivillighed,

fleksibilitet og ”fødekæden”, og dette anses som et blandt flere svar på

Danmarks udfordringer vedrørende manglende anvendelse af kvinders

kompetence. DI anfører, at mangfoldighed i kompetencer gavner bestyrel-

sesarbejdet – men at denne forudsætning ikke er bundet til køn men alene til

det enkelte individ. DI mener således ikke, at en kønsmæssig ubalance i

virksomhedsbestyrelser er et ligestillingsanliggende. DI understreger, at be-

styrelsesarbejde forudsætter de rette faglige kvalifikationer i relation til den

enkelte virksomheds forretning samt den tilstrækkelige erfaring med at drive

virksomhed på både et højt strategisk niveau og et operationelt niveau.

DI gør afslutningsvist gældende, at direktivforslaget harmonerer dårligt med

nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Dansk Erhverv er positiv overfor de nationale regeringers arbejde for at frem-

me virksomhedernes frivillige arbejde med mangfoldighed, herunder ligestil-

ling mellem kønnene. Dansk Erhverv mener endvidere, at erhvervslivets ar-

bejde med kønssammensætningen på virksomhedernes ledelsesniveauer

grundlæggende skal være forretningsdrevet og bygge på et princip om frivil-

lighed. Dansk Erhverv finder det derfor problematisk, at EU blander sig i så

virksomhedsnære spørgsmål, som hvem der skal lede private virksomheder og

udtrykker bekymring for at direktivforslaget med målsætningen for menige

bestyrelsesmedlemmer vil indføre kvoter af bagvejen.

Dansk Erhverv finder derimod, at de foranstaltninger, der er foreslået i dansk

regi for at opnå en mere ligelig repræsentation mellem kønnene i højere grad

gør, at arbejdet med lige vilkår for begge køn kan håndteres med respekt for

virksomhedernes forskelle og interne muligheder. Dansk Erhverv udtrykker

derfor bekymring for, om undtagelsesbestemmelsen i forslaget i tilstrækkelig

grad tager højde for eksisterende nationale foranstaltninger, idet den kun gæl-

der, såfremt det kan dokumenteres, at de nationale foranstaltninger lige så ef-

fektivt kan opfylde målsætningen om 40 pct.

Endelig lægger Dansk Erhverv vægt på, at Kommissionen følger op på, om

reglerne resulterer i en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de børsno-

terede selskabers bestyrelser set i forhold til de administrative byrder erhvervs-

livet pålægges med forslaget.

Grundlæggende finder Finansrådet det afgørende, at bestyrelsesmedlemmer

udnævnes på baggrund af kvalifikationer frem for køn. Finansrådet finder det

positivt, at direktivforslaget alene stiller krav om, at medlemsstaterne skal ind-

føre regler om, at virksomhederne skal fastsætte måltal for kvinder i bestyrel-

ser, og dermed ikke stiller strafsanktionerende krav om opnåelse af kønskvo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter. Dog finder Finansrådet det uhensigtsmæssigt, at forslaget på forhånd defi-

nerer et måltal på 40 pct. Finansrådet ser hellere, at der anvendes en model,

hvor virksomhederne selv definerer deres målsætninger, hvilket også er frem-

gangsmåden i bl.a. regeringens lovforslag om indførelse af regler om måltal og

politikker for den kønsmæssige sammensætning i de øverste ledelsesorganer.

For så vidt angår reglerne om udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer finder Fi-

nansrådet det upassende, at virksomhederne pålægges omvendt bevisbyrde i

de tilfælde, hvor det anfægtes, at kriterierne for udnævnelse er blevet over-

holdt. Finansrådet støtter endvidere, at medarbejdervalgte bestyrelsesmed-

lemmer skal tælle med i opgørelsen vedrørende måltallet. Endelig ønsker Fi-

nansrådet, at sanktionsmulighederne kun bør omfatte bøder, og ikke annulle-

ring af valget til bestyrelsesmedlem.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter ikke Kommissionens direk-

tivforslag, som anses for en indirekte kvote. FA finder, at fremme af ligestil-

lingen i bestyrelser i stedet bør ske ved virksomhedernes egne initiativer.

Dansk Aktionærforening (DAF) er ikke modstander af direktivforslagets mål-

sætning om, at begge køn skal være repræsenteret med mindst 40 pct. i virk-

somhedsbestyrelserne, men mener dog, at forslaget rummer flere elementer,

der giver anledning til bekymring. Ifølge dansk lovgivning sker valget af be-

styrelsesmedlemmer enten på generalforsamlinger eller blandt medarbejderne.

Fælles for begge procedurer er, at der kan være tale om hemmelige afstemnin-

ger, hvorfor det ikke efterfølgende vil være muligt at afgøre om de forslåede

krav til udvælgelsesproceduren er blevet overholdt. Det er derimod muligt at

anvende de forslåede udvælgelsesprocedurer i forbindelse med fremsættelsen

af kandidaterne til valgene. DAF finder på den baggrund, at direktivet bør om-

handle de forslag til kandidater, som de forskellige valgforsamlinger kan væl-

ge til virksomhedsbestyrelserne.

FSR – Danske Revisorer bemærker, at initiativer såsom det fremsatte direktiv-

forslag kan have en positiv effekt i retning af en mere ligelig kønsfordeling i

virksomhedsbestyrelser mv. FSR finder dog, at den i forslaget skitserede mo-

del er vanskelig at gennemføre i praksis. Efter den danske selskabslov er det

generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen og FSR anfører, at det er uklart,

hvordan den forslåede model skal fungerer i forhold til generalforsamlinger.

FSR mener, at det næppe vil være meningsfyldt at bede generalforsamlingen

om at give tilsagn om, at den frem mod 2020 vil sikre valg af et tilstrækkeligt

antal af det underrepræsenterede køn, da et generelt tilsagn givet på selskabets

vegne givetvis vil være uforpligtende for den enkelte aktionær.

FSR anbefaler derfor, at man i stedet søger at fremme den model, som den

danske regering har fremsat med L17, da den er mere klar med hensyn til,

hvem der har ansvaret for hvad, og hvordan rapporteringen skal ske, og ikke

mindst er mindre byrdefuld.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug og Fødevarer finder ikke, at direktivforslaget i tilstrækkelig grad ta-

ger højde for brancher med særlige karakteristika som fx landbruget. Det anfø-

res, at en model baseret på frivillighed – som den danske model – er mere hen-

sigtsmæssig, idet den tager højde for virksomhedernes individuelle forhold.

Lederne støtter generelt målet om at få flere kvinder i ledelsen. Lederne kan

dog ikke støtte direktivforslaget, som findes for vidtgående i forhold til den

danske model. Lederne støtter den danske model og anfører samtidig, at

rekrutteringsprocessen til virksomhedsbestyrelser fortsat bør ligge hos virk-

somhederne.

Kvinderådet støtter intentionen i direktivforslaget og mener, at det er nødven-

digt med bindende lovgivning samt effektiv monitorering og sanktioner for at

opnå en ligelig kønsfordeling i samfundets beslutningsprocesser. Kvinderådet

finder det endvidere positivt, at direktivet indeholder krav om, at de omfattede

virksomheder skal formulere objektive kriterier i forbindelse med rekruttering

af bestyrelsesmedlemmer. Kvinderådet er dog bekymret for, om forslaget vil

have den ønskede omfattende effekt på antallet af kvinder i bestyrelser, idet

forslaget bærer præg af at være et produkt af kompromisser, hvilket har svæk-

ket direktivets rækkevidde.

Dansk Byggeri kan ikke støtte direktivforslaget, idet man både nationalt og på

europæisk niveau tager afstand fra fastsatte kønskvoter. Dansk Byggeri mener

i stedet, at det er virksomhederne selv, der skal bestemme og tage ansvar for,

hvordan deres medarbejder- og ledelsessammensætning skal være.

Finansforbundet ser positivt på Kommissionens ønske om at opnå en mere li-

gelig kønsfordeling i bestyrelser men kan dog ikke støtte direktivforslaget. Fi-

nansforbundet støtter den danske model som forventes at kunne føre til en me-

re ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelse. Finansforbundet opfordrer

Kommissionens til, at de medarbejderrepræsentanter undtages fra direktivfor-

slaget, da det anses for et unødigt indgreb i medarbejdernes ret til at være re-

præsenteret i bestyrelsen, ligesom tal viser, at medarbejderne allerede har lige-

stillingen for øje, når der vælges medlemmer til bestyrelsen.

Ingeniørforeningen, IDA støtter et slutmål, hvor det underrepræsenterede køn

både sikres reel indflydelse i virksomhedsbestyrelser, samtidig med at den

nødvendige fleksibilitet bevares. IDA mener dog, at reguleringen af kønssam-

mensætningen i bestyrelser mest hensigtsmæssigt sker ved en model, hvor

virksomhederne selv er med til at fastsætte målene og metoderne til at opnå

disse. IDA understreger, at dette kræver tæt opfølgning på, om både mål og

midler er tilstrækkelig ambitiøse og efterleves samt vejledning og bistand til at

sikre, at dette sker, hvor det ikke er tilfældet. Endelig er IDA ikke enig i, at der

alene bør fastsættes mål for de menige medlemmer af bestyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder har tidligere anført, at der er behov for at sikre

en reel fødekæde til bestyrelser gennem en indsats for en mere ligelig repræ-

sentation af kvinder i en række rekrutteringsprocesser. Instituttet anfører gene-

relt, at direktivforslagets model er uklar, hvorfor de anbefales, at forpligtelser

og rettigheder tydeliggøres. Instituttet anbefaler, at kravet om udpegningspro-

cedurer suppleres med en adgang til på anmodning at kunne få oplysninger om

de kvalifikationskriterier m.v., et selskab anvender ved udvælgelse af bestyrel-

sesmedlemmer. I relation til forslagets krav om yderligere individuelle tilsagn

for direktionen gøres det gældende, at bestemmelsen ikke klart gør rede for,

hvad der forstås ved en ligelig fordeling. Der foreslås en præcisering heraf.

Forsikring og Pension ser positivt på ønsket om, at bestyrelserne løbende skal

overveje deres sammensætning, herunder andelen af det underrepræsenterede

køn. Dog finder Forsikring og Pension, at det i det konkrete tilfælde bør over-

vejes at lade nærhedsprincippet finde anvendelse. Forsikring og Pension læg-

ger endvidere vægt på, at direktivet fortsat sikrer bestyrelsens ret til at gennem-

føre valg, der afspejler aktionærernes ret til på generalforsamlingen at vælge

den mest kvalificerede kandidat. Endelig finder Forsikring og Pension det me-

get positivt, af forslaget fastsætter, at de kvantitative mål for bestyrelsens

sammensætning også gælder medarbejderrepræsentanter.

Danmarks Rederiforening støtter ikke direktivforslaget, idet foreningen finder

at, mangfoldighed, herunder ligestilling, bedst adresseres i corporate gover-

nance anbefalinger, som fx de danske anbefalinger for god selskabsledelse.

Hvis direktivforslaget alligevel fremmes, bør det ifølge Rederiforeningen

adressere ikke bare køn men mangfoldighed generelt. Det bør endvidere være

op til den enkelte virksomhed selv at fastsætte egne måltal for kønsfordelingen

i bestyrelsen. Rederiforeningen finder afgrænsningen af de virksomheder, der

er omfattet af forslaget, tilfredsstillende. Endvidere kan Rederiforeningen ikke

støtte introduktionen af omvendt bevisbyrde i de tilfælde, hvor det anfægtes, at

kriterierne for udnævnelse et af bestyrelsesmedlem er blevet overholdt. Ende-

lig vurderes det at være problematisk, at forslaget åbner for en række ikke

nærmere definerede sanktionsmuligheder som fx dagbøder.

LO byder generelt ligestillingspolitiske initiativer fra EU velkomne. LO anfø-

rer, at forskellene i kvinders repræsentation vil give virksomheder, der ønsker

at undgå regulering, et incitament til at ændre på størrelsen af bestyrelsen. I

den forbindelse påpeges det, at virksomhederne lettere kan nå procentsatsen,

idet de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tælles med. Det findes som

udgangspunkt positivt, at der indføres en forpligtelse til at anvende forud fast-

satte udpegningskriterier, der vil tvinge bestyrelsen til at lede uden for de tradi-

tionelle netværk. Der er dermed potentiale til at forbedre den kvalitative sam-

mensætning af bestyrelsen. Effekten heraf betvivles imidlertid. LO påpeger, at

indholdet af direktivforslagets præferenceregel forekommer indholdsløst som

følge af muligheden for at fravige denne ved en helhedsvurdering. LO finder,

at direktivforslagets gyldighedsperiode er for kort til at kunne sikre en bedre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kultur i bestyrelserne. LO anmoder endeligt om, at sig en præcisering af en

række af præamblerne, herunder hvad der forstås ved en ”objektiv vurdering”

og ”objektive kriterier”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemslandene til det overordnede formål

om at fremme en ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser,

og medlemslandene er generelt gået konstruktivt ind i forhandlingerne.

Samtidig tegner der sig dog et billede af, at medlemslandene deler sig i to

grupper, hvor den ene gruppe lande støtter direktivforslaget, mens en anden

gruppe af lande forventes at have større vanskeligheder ved at støtte forslaget

og i stedet foretrækker henstillinger frem for lovgivning.

Regeringen noterer sig desuden, at et flertal i det danske Folketing uden om

regeringen har afgivet en begrundet udtalelse til Kommissionen, hvor flertallet

ikke finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Ti medlemsstater har den 20. juni 2013 fremsat følgende erklæring til Rådet

med henblik på at udtrykke modstand mod direktivforslaget:

”ERKLÆRING FRA DANMARK, TYSKLAND, ESTLAND, UNGARN,

LETLAND, NEDERLANDENE, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, DET

FORENEDE KONGERIGE, SVERIGE OG SLOVAKIET

Kommissionen vedtog den 14. november 2012 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt me-

nige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstalt-

ninger. Forslaget til direktiv tager sigte på at løse det alvorlige problem med

kvinders underrepræsentation i den økonomiske beslutningstagning på højeste

niveau og fastsætter et kvantitativt mål om, at det underrepræsenterede køn

skal tegne sig for en andel på 40 % i bestyrelserne i børsnoterede selskaber se-

nest i 2020 (senest i 2018, hvis der er tale om offentlige virksomheder). Sel-

skaberne ville blive forpligtet til at arbejde hen imod dette mål, bl.a. ved at ind-

føre proceduremæssige regler for udvælgelse og udnævnelse af menige besty-

relsesmedlemmer.

I lighed med Kommissionen mener vi, at lige muligheder for kvinder på meni-

ge bestyrelsesposter bør og skal fremmes både i medlemsstaterne og i hele Eu-

ropa. Kvinder støder gennem hele karrieren på talrige hindringer, hvilket er

uacceptabelt ud fra et ligestillingssynspunkt. De står også i vejen for en opti-

mal udnyttelse af potentialet i en kvalificeret arbejdsstyrke.

Med hensyn til de forskellige selskabsretlige regler og forskellige rettigheder i

forbindelse med selskabsledelse i Den Europæiske Union er vi dog af den op-

fattelse, at det i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincip-

pet må være op til medlemsstaterne at finde deres egen nationale tilgang til

opnåelse af dette mål. Mange af medlemsstaterne overvejer eller har på frivil-

ligt og om fornødent retligt grundlag gennemført flere forskellige nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foranstaltninger, der er skræddersyet til deres system, for at fremme en bedre

kønsfordeling i bestyrelser.

Af disse årsager mener vi fortsat, at alle målrettede foranstaltninger på dette

område skal udformes og gennemføres på nationalt niveau. Vi støtter ikke ved-

tagelsen af retligt bindende bestemmelser for kvinder i selskabsbestyrelser på

europæisk niveau."

Erklæringen blev fremsat første gang i forbindelse med EPSCO-mødet den 20.

juni 2013.

Erklæringen blev genfremsendt til formandsskabet den 22. november 2013.

Det skete på baggrund af en opfordring fra formandskabet om, at de enkelte

medlemsstater fremsendte en meddelelse om, hvorvidt det overhovedet er mu-

ligt for de blokerende medlemsstater at omvende deres positioner. Tyskland

deltog ikke i erklæringen, da den blev genfremsendt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslag, der kan styrke en mere lige-

lig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser.

Regeringen finder, at initiativer til fremme af ligestilling i bestyrelser bør

være tilstrækkeligt fleksible i forhold til virksomhedernes konkrete rammer,

tage hensyn til den aktuelle kønsfordeling inden for forskellige virksomhe-

der og brancher og respektere virksomhedernes ledelsesret. Af samme grund

mener regeringen ikke, at der skal indføres kvoter for kønsfordelingen i be-

styrelser.

Regeringen mener, at virksomhederne selv bør kunne fastsætte målet for

den kønsmæssige sammensætning i virksomhedens bestyrelse, og at virk-

somheden selv skal fastsætte, hvordan målet nås, som det er hensigten med

den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selska-

bers bestyrelser.

Regeringen mener, at direktivforslaget skal indeholde en fleksibel undtagel-

sesbestemmelse, som den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i

virksomheders bestyrelser vil falde ind under – også efter 2020.

Det er regeringens holdning, at den tætte kobling mellem et fast og bindende

mål og en bestemt rekrutteringsmetode, er uhensigtsmæssig, fordi dette gri-

ber ind i virksomhedernes ledelsesret og er for ufleksibel for virksomheder-

ne. På den baggrund finder regeringen, at direktivets forpligtelse til at følge

en bestemt rekrutteringsprocedure, hvor en person fra det underrepræsente-

rede køn skal gives fortrinsret, hvis to bestyrelseskandidater er lige kvalifi-

cerede, og hvor virksomhederne pålægges en omvendt bevisbyrde, hvis der

vælges en person fra det overrepræsenterede køn, griber unødigt ind i virk-

somhedernes almindelige ledelsesret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er ligeledes af den opfattelse, at rekrutteringsproceduren, præfe-

rencereglen og den omvendte bevisbyrde er uhensigtsmæssig i forhold til di-

rekte demokratisk valg blandt medarbejdere af repræsentanter til bestyrelser,

idet bestyrelsen ikke har indflydelse på valgprocessen af de medarbejder-

valgte bestyrelsesrepræsentanter.

Regeringen kan på baggrund af ovenstående ikke støtte direktivforslaget.

I regeringens overvejelser omkring direktivforslaget er også indgået, at et

flertal i Folketinget har vurderet, at direktivforslaget ikke er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget modtog grund- og nærhedsnotatet den 7. december 2012

samt revideret grund- og nærhedsnotat den 13. december 2012.

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg den 7. juni 2013, hvor Europaudvalget tilsluttede sig regeringens

forhandlingsoplæg.

Herudover har regeringen ved flere lejligheder forelagt direktivforslaget for

Europaudvalget til orientering, senest den 12. juni 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Rådskonklusioner om Beijinghandlingsplanen og vejen frem efter

2015

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Rådskonklusionerne fremsættes som led i de skiftende formandskabers op-

følgning på FN’s Beijinghandlingsplan. Beijinghandlingsplanen har 20-års

jubilæum i 2015, og rådskonklusionerne handler om den generelle opfølg-

ning på handlingsplanen efter år 2015. Med rådskonklusionerne understre-

ges det, at ligestilling er en central værdi i EU og vigtig for økonomisk

vækst, og at ligestilling også i fremtiden skal prioriteres højt både på EU-

niveau og i medlemsstaterne.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne er en del af formandskabets opfølgning på Beijing-

handlingsplanen (Beijing Platform for Action – BPfA). Handlingsplanen

blev vedtaget på FN’s 4. verdenskvindekonference afholdt i Beijing i 1995.

Konferencen resulterede i Beijingdeklarationen og -handlingsplanen. Det

Europæiske Råd besluttede i 1995, at der løbende skulle følges op på im-

plementeringen af BPfA.

Formandskabet fremsætter på baggrund heraf rådskonklusioner om opfølg-

ningen på Beijinghandlingsplanen efter år 2015, dvs. i forbindelse med pla-

nens 20-års jubilæum.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at understrege, at ligestilling

er en central værdi i EU og er vigtig for økonomisk vækst, og at ligestilling

også i fremtiden skal prioriteres højt på både EU-niveau og i medlemssta-

terne.

Med rådskonklusionerne dækkes en bred vifte af temaer. Blandt de vigtigste

elementer er en opfordring til EU-Kommissionen om at fremsætte forslag til

afløsning af Kommissionens ligestillingsstrategi, der udløber i 2015, lige-

som Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at inddrage mænd og

drenge i ligestillingsarbejdet.

Endelig opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for, at

ligestilling gives en fremtrædende rolle ved opfølgningen på FN’s ud-

viklingsmål, der udløber i 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervs-

livet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget til rådskonklusioner sendes til EU-Specialudvalget for Arbejds-

markedet og Sociale Forhold til orientering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande forventes at have en positiv holdning til det fremlagte

forslag til rådskonklusioner.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor den fremlagte forslag til rådskonklu-

sioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.