Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3357 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

NOTAT

27. november 2014

Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 11. decem-

ber 2014

Sagsnr. 2014-6818

CAIJ/rmh/bik

Beskæftigelsesministeren vil forelægge følgende punkter på EPSCO-dagsordenen:

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

reetablering af EURES, KOM(2014) 6

Generel indstilling

Side 2

2. Ændring af ansættelsesretlige direktiver med særbestemmelser for sø-

farende, KOM(2013) 798

- Generel indstilling

Side 11

3. Rådets direktiv om gennemførelse af den europæiske aftale om visse

aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for

transport ad indre vandveje, KOM(2014) 452

- Politisk enighed/vedtagelse

Side 19

4. Den årlige vækstredegørelse 2015 (AGS); udkast til den fælles beskæf-

tigelsesrapport (JER); varslingsrapport om makroøkonomiske uba-

lancer (AMR), KOM-dokumenter foreligger endnu ikke

Præsentation ved Kommissionen

Udveksling af synspunkter

Side 22

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejds-

tagere, som er gravide, som lige har født eller ammer.

- Formandskabets rapport

Side 24

6. Investering i unges beskæftigelse: Ungegaranti, uddannelse og kompe-

tencer

Udveksling af synspunkter

a) Implementering af ungegarantien og bidrag fra den europæi-

ske alliance for lærlingeuddannelser

b) Godkendelse af EMCO-udtalelse

Side 31

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reetablering af

EURES, KOM(2014) 6

- Generel indstilling

Revideret version af samlenotat af 4. juni 2014. Ændringer er markeret med fed

skrift.

Resumé

EU-Kommissionen har den 17. januar 2014 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk arbejdsformidlingsnet, ar-

bejdstageres adgang til mobiltjenester og øget integration af arbejdsmarkederne

(EURES)(KOM(2014)6). Formålet med EU-Kommissionens forslag til forordnin-

gen er at styrke EURES-netværkets bidrag til EU’s samlede beskæftigelsesstrategi.

Forordningen skal danne lovgrundlag for en reform af det eksisterende EURES-

samarbejde med øget fokus på konkret arbejdsformidling på tværs af grænser i EU,

muligheder for udvidelse af netværket og styrkelse af IT-værktøjerne. Det skal bl.a.

ske gennem en omorganisering af EURES-netværkets struktur og organer, åbning

af adgangen for andre aktører til at levere EURES-ydelser, præcisering af ydelser-

ne til jobsøgere og arbejdsgivere, samt endelig en markant fokus på forbedringer

af IT-værktøjerne, dvs. den europæiske EURES-portal.

Forslaget vurderes ikke at give anledning til ændringer i gældende dansk lovgiv-

ning.

Der er oversendt et grund- og nærhedsnotat om forslaget den 6. marts 2014. Æn-

dringerne i forhold til grund- og nærhedsnotatet er fremhævet.

1. Baggrund

EU-Kommissionen har ved (KOM(2014)6) af 17. januar 2014 fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk arbejdsformidlingsnet,

arbejdstageres adgang til mobiltjenester og øget integration af arbejdsmarkederne.

Forslaget er fremsat med henvisning til Forordning 492/2011 om arbejdskraftens

fri bevægelighed og skal afløse bestemmelserne om udveksling af information om

ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er, der i øjeblikket findes i kapitel II og

artikel 38.

EURES har eksisteret siden 1993 og omfatter de offentlige arbejdsformidlinger i

EU, EØS-landene og Schweiz. De væsentligste grundsten i netværket er den

europæiske EURES-portal samt ca. 900 såkaldte EURES-vejledere i de offentlige

arbejdsformidlinger. I Danmark har EURES siden 2008 primært været forankret i

de tre regionale Workindenmark-centre under Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering (STAR), men også jobcentrene har en tilknytning til netværket, bl.a. med

’EURES-kontaktpersoner’. Styringen af EURES Danmark som medlem af netvær-

ket varetages af styrelsen.

EU-Kommissionen har igennem længere tid forberedt en reform af det eksisterende

EURES-netværk for at styrke netværkets bidrag til EU’s 2020-strategi - særligt

målet om at øge beskæftigelsesgraden.

Grundelementerne i reformen er allerede fastlagt med virkning fra 1. januar 2014,

bl.a. i kraft af Kommissionens afgørelse af 26. november 2012. Kommissionen

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

tager imidlertid med forslaget til forordningen initiativ til at fastlægge et egentligt

EU-lovgrundlag for reformen, som fastsætter EURES’ formål, struktur og opgaver

i en mere detaljeret form end hidtil.

Som baggrund for initiativet fremhæver Kommissionen bl.a. at:



Der er potentiale for en langt større mobilitet på tværs af grænserne end de ca.

700.000 EU-borgere, der hvert år flytter til et andet EU-land for at arbejde,



Der er stor ledighed i nogle medlemslande, men samtidig et stort antal ledige

job i andre lande,



EURES-netværket og de værktøjer, der er tilknyttet netværket, har en række

mangler, bl.a.,

Ufuldstændig oversigt af ledige job og CV’er på EURES-portalen

Begrænsede muligheder for matching via portalen

Begrænsede muligheder for at yde matching-services til arbejdsgivere

og jobsøgere.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget vedtages ved den fælles beslutningsprocesdure med hjemmel i TEUF

artikel 46.

2. Formål og indhold

Formålet med forordningen er overordnet at gøre EURES til et effektivt instrument

for jobformidling over grænser. Dette skal søges opnået gennem bl.a.:



Et næsten fuldstændigt udbud af ledige job på EURES-portalen,



’Automatisk matchning’ af ledige job og CV’er via portalen,



Information om EURES-netværket og bistand til alle personer med behov for re-

kruttering, matchning og placering,



information om arbejdskraftmangel og -overskud.

Strukturelle ændringer

Forslaget rummer organisatoriske ændringer, der bl.a. indebærer, at Kommissionen

opretter et europæisk koordinationsbureau med henblik på styring af det samlede net-

værk. Hvert medlemsland skal oprette et såkaldt nationalt koordinationsbureau, der

skal varetage styringen af EURES på nationalt plan.

Oprettelsen er en del af reformens ikrafttræden pr. 1. januar 2014, og STAR har med-

delt EU-Kommissionen, at styrelsen varetager denne opgave. Forslaget præciserer en

række opgaver for de nationale bureauer, bl.a. samarbejdet med Kommissionen, med-

virken ved Kommissionens tværnationale aktiviteter, bidrag til EURES-portalen, her-

under oplysninger om arbejdsmarkedsforhold mv., indsendelse af rapporter og data til

Kommissionen mv.

Andre aktører – EURES-partnere

EU-Kommissionen lægger stor vægt på, at EURES-netværket også åbnes for andre

aktører end de nuværende offentlige arbejdsformidlinger, med henblik på at styrke

netværkets samlede kapacitet vedrørende såvel information som rekruttering. Forord-

ningsforslaget rummer derfor bestemmelser om godkendelse af såkaldte EURES-

partnere, der kan deltage i EURES-netværket under EURES-varemærket. EURES-

partnere kan være private aktører, organisationer mv., men også de offentlige arbejds-

formidlinger selv.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

Medlemslandene skal oprette et system til godkendelse af EURES-partnere. I et bilag

til forslaget er oplistet et sæt af minimumskriterier for at blive godkendt som EURES-

partner, der bl.a. skal sikre hensynet til retssikkerhed, kapacitet, kvalitet og pålidelig-

hed. Alle ydelser til jobsøgere skal leveres gratis, mens der kan tages gebyr for ser-

vices til arbejdsgivere. I forslagets kapitel IV beskrives endvidere en række service-

ydelser (’støttetjenester’), som EURES-partnerne skal levere, jf. i øvrigt neden for.

Medlemslandene kan udpege deres offentlige arbejdsformidling til EURES-partner

uden særlig dokumentation vedr. de nævnte kriterier og serviceydelser. STAR har

meddelt EU-Kommissionen, at styrelsen har godkendt Workindenmark-centrene som

EURES-partner. Hvert land skal have mindst én godkendt EURES-partner. Det må

forventes, at alle medlemslande vil godkende deres offentlige arbejdsformidling som

EURES-partner. Med henblik på systemet vedrørende godkendelse af andre aktører

kan det forventes, at Kommissionen vil foreslå nærmere retningslinjer.

Fælles IT-platform – EURES-portalen

Medlemslandene skal levere alle ledige stillinger fra de offentlige arbejdsformidlinger

(i Danmark: jobnet.dk) til EURES-portalen, samt alle CV’er/jobansøgninger, hvis

jobsøgerne har godkendt det. Oplysningerne skal gives i et ensartet system for at mu-

liggøre automatisk, dvs. digital, matchning af stillinger med ansøgere.

For at muliggøre automatisk matchning rummer forslaget en bestemmelse om, at

Kommissionen skal udvikle en europæisk klassifikation af færdigheder, kompetencer,

kvalifikationer og erhverv. Medlemslandene skal derfor ifølge forslaget inden 1. janu-

ar 2017 udarbejde en fortegnelse med en sammenligning af deres nationale klassifika-

tioner med Kommissionens system, således at oplysningerne digitalt kan konverteres

til Kommissionens system.

Serviceydelser (’støttetjenester’)

Medlemslandene i EURES-netværket skal sikre, at EURES-partnere er i stand til at

levere en række nærmere specificerede informations- og rekrutteringsydelser til job-

søgere og arbejdsgivere. De oplistede serviceydelser svarer overordnet set til dem, der

ydes af EURES-organisationerne i medlemslandene i dag, men det er nyt, at der med

forordningen sker en præcisering og detaljering af ydelserne i selve EU-lovgrund-

laget, der således bliver bindende for medlemslandene.

Udveksling af information, arbejdsprogrammer og indberetning af data

Ifølge forslaget skal medlemslandene indberette oplysninger om arbejdskraftsman-

gel/-overskud, om leve- og arbejdsvilkår mv. samt om EURES og dets aktiviteter. Det

fremgår også, at landene skal udvikle deres mobilitetspolitikker (dvs. rekruttering over

grænser) som en integreret del af deres beskæftigelsespolitik.

Forslaget indebærer, at medlemslandene hvert år skal udarbejde et arbejdsprogram,

der beskriver de vigtigste aktiviteter, ressourceforbruget samt hvordan aktiviteterne

monitoreres og evalueres. I den forbindelse skal der indberettes en række data vedr.

kontakt med arbejdstagere og arbejdsgivere, kundetilfredshed samt resultater af

rekrutterings- og matchningsaktiviteter (bl.a. antallet af kandidater, der får job i et an-

det medlemsland i kraft af aktiviteterne).

Praktikophold

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

I forudsætningerne for forslaget nævner Kommissionen, at EURES – iflg. Rådets

konklusioner fra juni 2012 - gradvist skal udvides til også at omfatte ’lærlingepladser

og praktikpladser’. I forslaget er der indsat en bestemmelse om, at det europæiske ko-

ordinationsbureau skal udvikle en ramme for udveksling af lærlingepladser og prak-

tikpladser, mens de nationale koordinationsbureauer alene skal informere og vejlede

herom. Det bemærkes, at Rådet tidligere har vedtaget en henstilling om en ’kvalitets-

ramme for praktikophold’.

Delegerede retsakter

Traktaten giver Kommissionen bemyndigelse til at udøve delegerede retsakter på

grundlag af en forordning på mere teknisk betonede områder, dvs. bindende in-

strukser til medlemslandene. Forslaget nævner i den forbindelse specifikt bestem-

melserne om godkendelse af EURES-partners og om indberetning af data, jf. oven-

for.

3. Europarlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 46 høres. Der foreligger endnu ik-

ke udtalelser.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forslaget for, at nærhedsprincippet er overholdt. Ifølge

Kommissionen forudsætter formidling af ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er

på tværs af grænserne, og den deraf følgende formidling af job til arbejdstagere, en

fælles ramme for samarbejde. Målene for forslaget kan ifølge Kommissionen ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene alene, og derfor er der behov for en

indsats på EU-plan. Ifølge Kommissionen går forordningen desuden ikke videre,

end hvad der er nødvendigt for nå disse mål. Af hensyn til gennemsigtigheden vil

medlemslandene kun gøre de ledige stillinger og CV'er, der allerede findes

nationalt, tilgængelige på EURES-portalen. Automatisk matchning opnås ved

hjælp af simple interoperabilitetsværktøjer (samordning af IT-systemer) og ikke

gennem indførelse af et fælles klassifikationssystem til brug på nationalt plan.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

5. Gældende dansk ret

Der er ikke behov for ændringer i gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget

vurderes i den foreliggende form ikke at have væsentlige statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget, om at medlemslandene inden 1. januar 2017 skal udarbejde en fortegnelse

med en sammenligning af sine nationale klassifikationer med Kommissionens system,

godkendelse af EURES-partnere mm, giver umiddelbart anledning til administrative

omkostninger, hvis omfang dog afhænger af den endelige model.

7. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold med frist den 3. februar 2014. Der er modtaget svar fra DA, Fi-

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

nanssektorens Arbejdsgiverforening, et fælles svar fra LO, FTF og AC samt svar fra

Kommunernes Landsforening.

kan støtte intentionerne i Kommissionens forslag til en ny forordning, således

at der kan ske en styrkelse af de europæiske rammer, som understøtter arbejds-

kraftmobilitet over landegrænser og fremmer adgang til information om såvel job

som arbejdstageres kompetencer.

Efter DA’s opfattelse bør man dog holde sig EURES samarbejdets proportioner for

øje, og se de foreslåede rammer som et enkelt element til at understøtte mobilitet

på arbejdsmarkedet. De europæiske rammer kan bidrage til at øge bevidstheden og

synligheden om beskæftigelsesmuligheder i hele EU. De egentlige barrierer for

mobilitet skal derimod findes i indretningen af de nationale systemer og i form af

f.eks. sprogbarrierer m.v.

DA finder det rigtigt, at Kommissionen har valgt en løsning på udfordringerne for

det nuværende EURES-system i form af et forslag, der kombinerer forordning

492/2011 og rådets afgørelse fra 2012, frem for et mere vidtgående forslag om at

give kommissionen et selvstændigt mandat til at kunne indgå partnerskaber med

nye arbejdsformidlinger. DA finder, at Kommissionens samspil skal være med

medlemsstaternes nationale beskæftigelsesmyndigheder.

DA støtter, at der tages et skridt ad gangen i udvikling af EURES-nettet. Derfor er

DA også enig i, at medlemsstaterne kun skal kunne gøre ledige stillinger og CV’er,

der allerede findes nationalt, tilgængelige på EURES-portalen.

DA deler også opfattelsen af, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre et fælles

klassifikationssystem for job og CV’er, men at lade matchningen foregå ved hjælp

af såkaldte interoperabilitets-værktøjer.

Støttetjenester skal udbydes nationalt efter behov, men det bør sikres, at f.eks. virk-

somheder, som ønsker det, har mulighed for at søge rekrutteringshjælp hos de nati-

onale beskæftigelsesmyndigheder i et hvert medlemsland og på de vilkår, som det

enkelte land opstiller.

Efter DA’s vurdering skal bestemmelsen i artikel 4 nr. 1 b) efter danske forhold

forstås således, at det er de nationale beskæftigelsesmyndigheder, som skal have

ansvaret for at varetage opgaven som ”nationalt koordineringsbureau”. Når det

gælder EURES-partnere, jf. artikel 4 nr. 1 c) finder DA ikke, at bestemmelsen skal

give mulighed for, at arbejdsgiverforeninger eller arbejdstagerorganisationer skal

have mulighed for at blive optaget som EURES-partnere. Eures-partnere skal efter

DA’s vurdering bestå af virksomheder m.v., der lovligt varetager jobformidling.

Rollen for arbejdsmarkedets parter bør være at yde rådgivning til de nationale be-

skæftigelsesmyndigheder, som forstår opgaven som ”nationalt koordineringsbu-

reau”. I Danmark vil en sådan rådgivning af de nationale beskæftigelsesmyndighe-

der kunne varetages af Beskæftigelsesrådet.

DA deler synspunktet om, at det er på nationalt plan, at der skal leveres støttetjene-

ster til såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. Det er dog DA’s opfattelse, at det vil

kunne fremme mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked, hvis EU-kommissio-

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

nen, f.eks. gennem Cross-border samarbejde, kunne fremme og yde økonomisk

støtte til de aktiviteter, som det nævnes i artikel 15 nr. 6, at medlemsstaterne skal

udvikle. Det drejer sig bl.a. om kommunikation med grænsearbejdere og arbejdsgi-

vere i grænseoverskridende regioner, således at udvekslingen af job og medarbej-

dere over landegrænserne kunne styrkes.

DA kan se et perspektiv på længere sigt ved at udvide EURES-nettet til at omfatte

lærlingeuddannelser og praktikophold, der omfatter en ansættelseskontrakt.

DA finder, at der, f.eks. i artikel 14 mangler en bestemmelse, der fastslår, at EU-

partnere, som skal lægge ledige stillinger ind i EURES-portalen, skal sikre sig sam-

tykke fra virksomhederne. Bestemmelserne bør være parallelle til de bestemmelser,

som foreslås for arbejdstagere i artikel 14 nr. 3.

Efter DA’s opfattelse bør bestemmelsen i artikel 18 nr. 6 om, at der kan lægges ge-

byr på ydelser, i form af en mekanisme, som kan lette registreringen som arbejds-

giver på EURES-portalen for arbejdsgivere, udgå af udkastet til forordning.

Efter DA’s opfattelse modarbejder muligheden for gebyr intentionen bag ønsket

om at fremme mobilitet. Det skal efter DA’s opfattelse være vederlagsfrit for virk-

somheder at lade sig registrere som bruger i EURES-basen via en godkendelse af

de nationale myndigheder, eller en godkendt EURES-partner. Det skal også efter

DA’s opfattelse være vederlagsfrit for virksomheder at få deres jobopslag optaget i

EURES-basen, enten via de nationale myndigheder, eller via godkendte EURES-

partnere.

DA finder det rimeligt, at det efter de enkelte medlemslandes beslutning skal være

muligt at fastlægge et gebyr for en egentlig international rekrutteringsservice. Ud-

over hensynet til de offentlige finanser vil en sådan bestemmelse kunne sikre, at

der ikke fra EURES-systemet skabes en konkurrence i forhold til tilsvarende priva-

te udbydere af formidlingsservice.

DA kan fuldt ud støtte bestemmelsen i artikel 8 om, at enhver arbejdsformidling,

der opererer lovligt i en medlemsstat, kan anmode om at blive optaget i Eures-

nettet som EURES-partner, således at private jobformidlere kan blive en aktiv spil-

ler i Eures-nettet. DA finder det væsentligt, at det slås fast i forordningen, at private

jobformidlere, som bliver Eures-partnere, har adgang til vederlagsfrit at anvende de

informationer, som indgår i EURES-portalen, når der udfører deres formidlingsser-

vice over for virksomheder eller arbejdstagere.

DA finder, at rækkevidden af bestemmelserne i artikel 24 om, at en medlemsstat

ikke må begrænse adgangen til nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger alene med

den begrundelse, at en arbejdstager søger bistand med henblik på at finde beskæfti-

gelse på en andens medlemsstats område, skal afdækkes mere tydeligt.

Betyder bestemmelsen, at eventuelle rettigheder til ledige i Danmark om at deltage

i aktive tilbud i beskæftigelsesindsatsen også kommer til at gælde EU-borgere?

finder, at øget arbejdskraftmobilitet vil være en fordel for såvel jobsøgende som

arbejdsgivere.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

FA bemærker med tilfredshed, at formålet med forslaget er såvel at styrke jobsøgen-

des adgang til arbejdsmobilitetstjenester, som arbejdsgiveres mulighed for at kunne

rekruttere relevant arbejdskraft fra hele Europa.

FA har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.

LO, FTF og AC

er grundlæggende positivt indstillet over for en styrkelse af den eu-

ropæiske arbejdsformidling. En styrkelse af det europæiske arbejdsformidlingsnet,

EURES, kan styrke lønmodtagernes muligheder for at finde job i hele EU.

Imidlertid finder LO, FTF og AC, at det nærværende forslag er for vidtgående. At

alle

jobannoncer, offentlige som private, fuldtids- som deltidsjob, vikarjob som faste stil-

linger skal oversættes til alle EU-sprog virker meget omkostningsfuldt, bureaukratisk

og ude af proportioner med den gevinst, der kan opnås ved et bedre match mellem

virksomheder og arbejdstagere. Det forekommer ikke mindst urealistisk, at jobopsla-

gene skal oversættes til alle EU-sprog med henblik på, at arbejdssøgende i alle EU-

landene, skal kunne nå at søge inden ansøgningsfristerne. Tiltagets omfang bør be-

grænses væsentligt. F.eks. kunne det til en start afprøves til kun at gælde for offentligt

opslåede faste fuldtidsstillinger. Dernæst anbefales det, at formålet med synliggørel-

sen af det europæiske jobmarked først og fremmest bør være, at EU-borgerne kan ori-

entere sig i, hvilke job og hvor mange job, der opslås i givne EU-lande, som borgeren

kan være interesseret i at søge arbejde i.

Da der er tale om et omfattende tiltag, som må forventes at medføre en øget europæ-

isk konkurrence om jobbene, anbefaler LO, FTF og AC, at arbejdsmarkedets parter

inddrages meget tæt i udmøntningen af ordningen.

Mere konkret påpeges følgende:

• Der bør i nationalt regi af Beskæftigelsesrådet tages en snarlig drøftelse af den vide-

re opfølgning på forordningens forslag og mulige konsekvenser.

• For LO, FTF og AC er det afgørende, at EURES kan være med til at synliggøre jo-

båbninger. Forslagets beskrivelse af CV'er og automatiskmatchning virker ikke reali-

stisk. Det forekommer at være alt for omfattende og omkostningsfuldt.

• Af forslaget fremgår, at man vil give medlemslandene mulighed for (gradvist) at

medtage alle de organisationer, som de anser for nyttige, herunder fagforeninger.

Samtidig defineres dog, at en såkaldt "arbejdsformidling" skal levere tjenester, der

skal skaffe jobsøgende i arbejde. Denne formulering anser LO, FTF og AC for at om-

fatte fagforeninger/a-kasser.

• En nærmere beskrivelse af det pilotprojekt, der skal igangsættes i 2014, mangler,

herunder, hvem der skal indgå.

• I LO, FTF og AC´s optik sikrer man den mest optimale matchning ved en kompetent

og individuel samtale, som de faglige a-kasser i Danmark afholder ved CV-samtalen.

Omtalen af udviklingen af en europæisk klassifikation virker derfor ganske urealistisk

— uden hold i en dansk praksis.

• LO, FTF og AC finder, der er behov for en afklaring ift.:

Betydningen af den adgang som i forordningens artikel 24 skal sikre ledige

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

arbejdstagere på EU-plan.

Hvorvidt de nationale koordineringsbureauer bør placeres i de regionale

beskæftigelsesråd, således, at der kan sikres et naturligt samarbejde med

parterne, ud fra regionale behov, herunder f.eks. grænseregionssamarbejdet

m.v.

Sammenhængen mellem forordningens forslag og udviklingen af det

igangværende arbejde og indsats over for tredjelandsstatsborgere.

er umiddelbart positivt stemt over for initiativer som EURES-portalen, der gør

det muligt at dele oplysninger om ledige stillinger, jobansøgninger, CV’er, etc., og

derved øge arbejdskraftmobilitet inden for EU, samt bidrage til udviklingen af et

europæisk arbejdsmarked med et højt beskæftigelsesniveau. Mobilitet på arbejds-

markedet er en af metoderne til at nedbringe den høje arbejdsløshed, der på nuvæ-

rende tidspunkt eksisterer i Europa især i blandt unge. Forordningsforslaget giver i

sig selv anledning til følgende kommentar:

Der oplistes i forordningen flere definitioner, hvor det ikke fremgår klart, hvilke de

kommunale jobcentre hører under. Definitionerne har betydning for, hvilke opga-

ver de kommunale jobcentre kan pålægges via denne forordning. KL tolker det

umiddelbart sådan, at de kommunale jobcentre falder under betegnelsen ”de offent-

lige arbejdsformidlinger”, jf. art 2 a.

KL finder i forlængelse heraf, at forordningen går for langt i forhold til at definere

den nationale organisering og koordinering af det fælles europæiske samarbejde

omkring jobformidling, herunder ift. centre, platforme, partnere etc. KL finder ik-

ke, at en forordning skal regulere og definere, hvordan dette skal foregå på natio-

nalt plan, da dette kan være forskelligt fra medlemsland til medlemsland, hvordan

dette bedst reguleres i forhold til det nationale arbejdsmarkedssystem. Dette burde

lades være op til det enkelte medlemsland.

De kommunale jobcentre opererer i dag med

www.jobnet.dk,

som er en online ser-

vice, hvor det er muligt for arbejdsgivere at søge arbejdskraft og for arbejdstagere

at søge beskæftigelse. Denne service gælder ikke kun for arbejdsgivere og arbejds-

tagere i Danmark. De kommunale jobcentre arbejder allerede i dag med den euro-

pæiske jobformidling, EURES-portalen. Hvis en arbejdsgiver eller arbejdstager øn-

sker at rekruttere arbejdskraft eller søge et job i et andet EU-medlemsland, Norge,

Island, Liechtenstein og Schweiz, har de mulighed for at gøre dette via de kommu-

nale jobcentre eller via jobnet.

KL opfordrer Beskæftigelsesministeriet til – som ansvarshavende for jobnet – at

sikre, at udviklingen af den europæiske jobportal sker på en måde, der sikrer størst

mulig overensstemmelse og brugbare snitflader mellem jobnet og EURES-

portalen.

Det er uklart om forslaget til den nye forordning vil medføre nye og flere opgaver,

som kommunale jobcentre kan blive pålagt at løse. KL kan generelt støtte forord-

ningen i det omfang, at kommunerne ikke pålægges flere opgaver, end de varetager

i dag. Skulle jobcentrene blive pålagt flere opgaver særligt med henblik på art.10,

18,19, 20, 21, 22, 23 og 27 må KL tage forbehold for DUT krav – afhængig af,

hvordan forordningen konkret udmøntes i dansk sammenhæng.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

I forhold til art. 14-17 ”En fælles IT-platform” må KL også tage forbehold for et

gøre et DUT krav gældende, såfremt denne IT-løsning skulle pålægge jobcentrene

udgifter.

Artikel 33 giver Kommissionens ret til at vedtage delegeret retsakter, jf. art. 8 og

29. KL er indforstået med, at der skal være nogle fælles indikatorer i forhold til da-

taindsamling på europæisk plan, men KL opfordrer samtidig til, at der gøres brug

af de indikatorer og den dataindsamling, som allerede eksisterer i dag. Det fremgår

dog af art. 29 stk. 3, at der er mulighed for Kommissionen, via delegeret retsakter,

at videreudvikle de fælles indikatorer. Skulle der blive videreudviklet nye fælles

indikatorer, der ikke måles på i dag, skal KL tage forbehold for at gøre DUT krav

gældende, såfremt denne måling skulle pålægge de kommunale jobcentre merud-

gifter.

KL har ikke haft mulighed for at gå i dybden med alle detaljer i forslaget inden for

tidsfristen og forbeholder sig derfor mulighed for at vende tilbage med supplerende

bemærkninger af mere teknisk karakter.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til forordning har været genstand for en række drøftelser mellem medlems-

landene under det græske

og det italienske

formandskab. Flertallet af medlemslande-

tog

forbehold over for den konkrete udformning af udkastet, herunder detaljerings-

graden i forslaget, systemet for godkendelse af EURES-partnere, brugen af delegerede

retsakter, samt de mulige administrative og økonomiske byrder for medlemslandene

På baggrund af drøftelserne vurderes det, at et flertal af medlemslandene i dag

finder, at deres forbehold i vid udstrækning er imødekommet.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Forslaget i den reviderede version adresserer de betænkeligheder, som Danmark

har fremført i drøftelserne. Det gælder bl.a. modellen for inddragelse af andre

aktører, indberetning af data, samt krav til overførsel af stillingsopslag fra job-

net til den europæiske EURES-jobportal. Der er endvidere sket afklaring af en

række forhold vedrørende sammenligning af de nationale klassifikationssyste-

mer med EU-Kommissionens kommende system, og brugen af delegerede rets-

akter er taget ud og til dels erstattet af implementeringsretsakter.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 12. juni 2014.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

2. Ændring af ansættelsesretlige direktiver med særbestemmelser for

søfarende, KOM(2013) 798

- Generel indstilling

Opdateret notat ift. grund- og nærhedsnotat af 22. januar 2014. Ændringer er mar-

keret med fed skrift.

Resumé

Med forslaget lægger Kommissionen op til at ændre fem direktiver om arbejdsta-

gerrettigheder på beskæftigelsesområdet. Direktiverne finder som udgangspunkt

anvendelse på alle aktivitetssektorer og alle kategorier af arbejdstagere, men inde-

holder i dag bestemmelser, hvorefter arbejdstagere i søfarts- og fiskerierhvervet er

undtaget eller på særlige betingelser kan undtages fra direktivernes anvendelses-

områder.

Med forslaget bliver søfarende og fiskere således i videre omfang end i dag omfat-

tet af disse direktiver.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark og have

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Baggrund

Kommissionen har den 18. november 2013 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om søfarende og om ændring af direktiv 2008/94/EF, 2009/38/EF,

2002/14/EF, 98/59/EF og 2001/23/EF (KOM 2013 798).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 153, stk. 2, og der lægges op til, at

forslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure med kvalificeret

flertal i Rådet og efter enighed med Europa-Parlamentet.

Forslaget indeholder ændringer af følgende direktiver:

1) Arbejdsgiverinsolvens (direktiv 2008/94/EF)

2) Europæiske samarbejdsudvalg (direktiv 2009/38/EF)

3) Information og høring af arbejdstagere (direktiv 2002/14/EF)

4) Kollektive afskedigelser (direktiv 98/59/EF)

5) Overførsel af virksomheder (direktiv 2001/23/EF)

Direktiverne finder generelt anvendelse på alle aktivitetssektorer og alle kategorier af

arbejdstagere, men indeholder i dag bestemmelser, hvorefter arbejdstagere i søfarts-

og fiskerierhvervet er undtaget eller på særlige betingelser kan undtages fra direkti-

vernes anvendelsesområder.

Med forslaget lægger Kommissionen op til, at arbejdstagere i søfarts- og fiskerier-

hvervet i videre omfang end i dag bliver omfattet af de ovennævnte direktiver.

Formål og indhold

Under henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

navnlig retten til information og høring i virksomheden (artikel 27) og retten til ret-

færdige og rimelige arbejdsforhold (artikel 31), finder Kommissionen, at en ændring

af de undtagelsesregler, som efter de under pkt. 1 nævnte direktiver gælder for ar-

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

bejdstagere i søfarts- og fiskerierhvervet, kan have en positiv indvirkning på de

rettigheder, der er beskyttet.

Kommission anfører endvidere, at undtagelsesreglerne har været anvendt forskelligt i

de forskellige EU-lande, hvilket kan føre til situationer, hvor samme kategorier af ar-

bejdstagere behandles forskelligt i forskellige EU-lande.

Kommissionen konstaterer desuden, at antallet af søfarende fra EU-landene er falden-

de. Det erkendes, at der kan være forskellige årsager hertil, men Kommissionen anfø-

rer, at den manglende interesse for en karriere inden for søfart kan skyldes, at søfaren-

de anses for at være mindre beskyttet end andre arbejdstagere.

Kommissionen finder endvidere ikke, at undtagelsesreglerne garanterer ens konkur-

rencevilkår på det europæiske marked, eftersom en række virksomheder er undtaget

fra visse forpligtelser, navnlig med hensyn til information og høring, som er obligato-

riske for konkurrerende virksomheder etableret i andre EU-lande.

På den baggrund tilkendegiver Kommissionen, at formålet med forslaget er at forbed-

re beskyttelsen af de arbejdsmarkedsrettigheder, som er fastsat i EU's charter om

grundlæggende rettigheder, og at garantere ens konkurrencevilkår i EU.

Desuden ønsker Kommissionen, at forslaget skal bidrage til fremme af beskæftigel-

sen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene samt sikre passende social beskyttelse og dia-

log på arbejdsmarkedet, jf. de generelle mål i TEUF artikel 151.

Forslaget lægger op til følgende konkrete ændringer:

I direktiv 2008/94/EF om arbejdsgiverinsolvens ophæves EU-landenes mulighed for

at fastholde tidligere bestemmelser om, at partsfiskere

ikke er omfattet af direktivets

anvendelsesområde.

I direktiv 2009/38/EF om europæiske samarbejdsudvalg ophæves EU-landenes mu-

lighed for at fastsætte, at direktivet ikke finder anvendelse i forhold til søfarende i

handelsflåden.

I direktiv 2002/14/EF om information og høring af arbejdstagere foretages en præcise-

ring af EU-landenes eksisterende mulighed for gennem særlige bestemmelser at fravi-

ge direktivets generelle bestemmelser i forhold til søfarende i handelsflåden.

Der lægges op til at angive, at de pågældende arbejdstagere i givet fald skal sikres et

tilsvarende beskyttelsesniveau og en effektiv håndhævelse af deres rettigheder.

I direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser ophæves den bestemmelse, som fast-

sætter, at søfarende på søgående fartøjer ikke er omfattet af direktivets anvendelses-

område.

Derudover indsættes en ny bestemmelse, hvorefter EU-landene kan fastsætte regler

om hel eller delvis fravigelse af den eksisterende direktivregel om, at planlagte kollek-

Besætningsmedlemmer som aflønnes i form af en aftalt procentsats af fangsten efter fra-

drag af forskellige driftsudgifter.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

tive afskedigelser tidligst får virkning 30 dage efter, at meddelelse om afskedigelse er

sendt til den kompetente nationale myndighed.

Kommissionen foreslår, at 30 dages reglen kan fraviges, når kollektive afskedigelser

skyldes en overførsel (fx et salg), der udelukkende vedrører et eller flere skibe, eller

når arbejdsgiveren kun driver ét skib. Kommissionen anfører som begrundelse herfor,

at anvendelse af 30 dages reglen i et stærkt konkurrencepræget marked for køb og

salg af fartøjer vil forringe konkurrenceevnen for sælgere i EU.

Endelig foretages et par mindre præciseringer i direktivet.

I direktiv 2001/23/EF om arbejdstageres rettigheder i tilfælde af overførsel af virk-

somheder ophæves undtagelsen for søfarende på søgående fartøjer. Direktivet gælder

herefter for søgående fartøjer under et EU-lands flag, uanset hvor fartøjerne befinder

sig.

Under henvisning til de særlige forhold i søfartssektoren foreslår Kommissionen, at

der gives mulighed for at fravige bestemmelserne i direktivets kapitel II om

arbejdstagernes rettigheder - efter høring af arbejdsmarkedets parter - hvis der er

tale om en overførsel, der udelukkende vedrører et eller flere søgående skibe, eller

når virksomheden, der skal overføres, kun driver ét skib.

Forslaget indeholder endvidere en generel bestemmelse, der sigter på at beskytte de

rettigheder, som de pågældende arbejdstagere allerede har i EU-landene.

Forslaget indeholder endelig en revisionsklausul, som sigter på at overvåge forslagets

konsekvenser i forhold til udflagning og beskæftigelse af søfarende fra EU, ligesom

der fastsættes en overgangsperiode på 5 år for EU-landenes implementering af de nye

regler.

Forslaget er fremsat med henvisning til TEUF artikel 153, stk. 2. Kommissionen be-

mærker herom, at kun tre af de fem direktiver, som foreslås ændret, er vedtaget med

hjemmel i denne bestemmelse. Der lægges op til, at forslaget skal vedtages efter den

almindelige lovgivningsprocedure med kvalificeret flertal i Rådet og efter enighed

med Europa-Parlamentet. De to øvrige direktiver er vedtaget med hjemmel i den nu-

værende artikel 115 i TEUF, dvs. med enstemmighed i Rådet og efter høring af Euro-

pa-Parlamentet.

Kommissionen finder, at vedtagelse kan ske efter den almindelige lovgivningspro-

cedure for alle de foreslåede ændringer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender behandler sa-

gen. Udvalgets udtalelse foreligger endnu ikke.

Transport og Turismeudvalget

(TRAN) har valgt ikke at udtale sig.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget vedrører revision af fem direktiver, og at dette kun

kan ske på EU-plan.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

Kommissionen finder endvidere, at kun et EU-initiativ vil kunne sikre fælles regler

for fartøjer, der fører et EU-lands flag, gennem harmonisering af EU-landenes anven-

delse af de undtagelsesregler, der er tilladt i henhold til gældende lovgivning.

Kommissionen tilkendegiver endvidere, at initiativet omfatter en sektor, der er udsat

for stærk international konkurrence, og hvor en stor del af arbejdsstyrken kommer fra

andre EU-lande eller tredjelande.

De foreslåede løsningsmuligheder er i det lys blevet gennemgået i forhold til konse-

kvenserne for sektorens konkurrenceevne med sigte på at undgå uforholdsmæssigt

store omkostninger og er baseret på en analyse af proportionalitetsprincippet.

På dette grundlag vurderes det, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er over-

holdt.

Gældende dansk ret

De omhandlede direktiver er gennemført i dansk ret på følgende måde:

Direktiv 2008/94/EF om arbejdsgiverinsolvens’ mulighed for at undtage søfarende

og fiskere fra anvendelsesområdet er ikke udnyttet i dansk ret. Den danske gen-

nemførelse af direktivet findes i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som omfatter både søfarende og partsfiskere.

Direktiv 2009/38/EF om europæiske samarbejdsudvalg er gennemført i dansk ret ved

lov om europæiske samarbejdsudvalg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 27. oktober

2009. Efter lovens § 34 kan besætningsmedlemmer på handelsskibe ikke vælges

som medlemmer af det særlige forhandlingsorgan og det europæiske samarbejds-

udvalg. Efter samme bestemmelses stk. 2 fastsætter beskæftigelsesministeren i øv-

rigt særlige regler for besætningsmedlemmer på handelsskibe. Denne bemyndigel-

se er ikke udnyttet.

Direktiv 2002/14/EF om information og høring af arbejdstagere er gennemført ved

lov nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere. Efter lovens

§ 2, stk. 3, kan der fastsættes særlige regler for information og høring af besæt-

ningsmedlemmer på handelsskibe. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse

nr. 952 af 12. oktober 2005 om information og høring af søfarende.

Direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser er gennemført i dansk ret ved lov om

varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 291 af 22. marts 2010. Efter lovens § 1, stk. 4, nr. 2, finder loven ikke anven-

delse på søgående skibe.

Direktiv 2001/23/EF om overførsel af virksomheder er gennemført i dansk ret ved

lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 710 af 20. august 2002. Efter lovens § 1, stk. 4, finder loven ikke anven-

delse i forhold til søfarende på søgående skibe.

Efter lov om søfarendes ansættelsesforhold har den søfarende ret til at kræve af-

sked, hvis skibet fx i forbindelse et salg skifter flag. Det samme gælder, hvis den

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

søfarende ved et salg til en anden dansk reder ikke ønsker at fortsætte ansættelses-

forholdet.

Konsekvenser

Lovmæssige og konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det på nuværende tidspunkt

vurderes, at der vil være behov for at ændre lov om europæiske samarbejdsudvalg,

masseafskedigelsesloven og virksomhedsoverdragelsesloven med henblik på at tilpas-

se reglerne i forhold til søfarende på søgående skibe.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle

statslige merudgifter som følge af forslaget afholdes, jf. gældende budgetvejledning,

inden for de berørte ministeriers eksisterende rammer.

Forslaget forventes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Der

kan være behov for nærmere at belyse konsekvenserne af, at forslaget pålægger sø-

fartssektoren byrder, som ikke er gældende for den øvrige globalt baserede skibsfart.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at have administrative konsekvenser for rederierhvervet. I forbin-

delse med høringen er det i en foreløbig vurdering af de administrative konsekvenser

af forslaget anslået, at den danske implementering af forslagets udvidede krav i for-

hold til information, høring samt mødeinddragelse af arbejdstagere i søfartssektoren

potentielt kan medføre administrative byrder for rederierhvervet på mere end ca. 3

mio. kr. årligt.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Skibsfartspolitik samt EU-

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 25. november 2013

med frist for bemærkninger den 3. december 2013.

Der er desuden afholdt møde for

EU-Specialudvalget for Skibsfartspolitik samt medlemmerne af EU-

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 22. august 2014.

Der er modtaget følgende tilkendegivelser fra høringsparterne:

Akademikerne, Danske Havne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening har oplyst, at

de ikke har bemærkninger til forslaget. Fagligt Fælles Forbund (3F) har på egne og

CO-Seas vegne henvist til høringsvaret fra Landsorganisationen i Danmark (LO).

Rederiforeningerne har i et foreløbigt svar tilkendegivet, at begrundelserne for de ek-

sisterende fravigelsesmuligheder og undtagelser i de omhandlede direktiver fortsat er

til stede. Derudover fremhæver Rederiforeningerne FN's internationale arbejdsorga-

nisations (ILO) konvention om søfarendes rettigheder, som blandt andet har haft til

formål at skabe ens konkurrencevilkår for den globale skibsfart.

Dette formål tilgodeses efter Rederiforeningernes opfattelse ikke med det foreliggen-

de forslag til ændring af de fem direktiver. Rederiforeningerne finder i den henseende,

at ændringsforslaget i sin foreliggende form i stedet vil betyde, at EU-flagede skibe

underlægges nye krav, som ikke er gældende globalt.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

Rederiforeningerne har i et efterfølgende bidrag uddybet, at der i den europæiske re-

deriforening (ECSA) er enighed om, at der ikke er fremkommet oplysninger eller for-

hold i øvrigt, som begrunder, at de eksisterende særlige regler for søfarende, der er

fastsat i direktiverne, bør ændres.

Rederiforeningerne fremhæver, at de EU-lande, som har undladt at benytte de eksiste-

rende fravigelsesmuligheder, navnlig er lande, som enten ikke kan karakteriseres som

søfartsnationer, eller hvorfra der ikke, eller kun i begrænset omfang, drives, langfarts-

rederivirksomhed.

Rederiforeningerne efterlyser derudover i forslaget en stillingtagen til og redegørelse

for, på hvilken måde de foreslåede regler vedrørende gennemførelse af transnationale

overdragelser af skibe i praksis skal håndhæves.

Rederiforeningerne finder endvidere ikke, at forslaget tager højde for, at salg, oplæg-

ning, udlejning af skibe uden besætning samt skift af management selskab er en del af

det at drive rederivirksomhed.

Herudover fremhæver Rederiforeningerne eksisterende regler i kollektive overens-

komster, som tager højde for, at direktiverne ikke gælder, fx særlige regler om orien-

tering af de faglige organisationer i tilfælde af kollektive afskedigelser, idet der samti-

dig peges på, at de foreslåede udvidelser af direktivernes anvendelsesområde til at

gælde skibe vil indebære, at disse regler tilsidesættes.

Endeligt har Rederiforeningerne supplerende oplyst, at de sociale parter (ECSA

og ETF) i regi af den sociale dialog på EU-plan har mødtes om forslaget i flere

omgange og forsøger at nå til enighed om forslaget, samt at disse drøftelser

har vist, at direktivet om virksomhedsoverdragelse (2001/23/EF), giver flere

større, praktiske udfordringer, særligt ved salg af skibe ud af EU.

Landsorganisationen i Danmark (LO) deler Kommissionens opfattelse af, at der ikke

findes en relevant begrundelse for, at søfarende skal være mindre beskyttet end andre

arbejdstagere. Organisationen kan derfor tilslutte sig de forslåede ændringer.

LO finder endvidere ikke, at hensynet til at bevare konkurrenceevnen for EU-baserede

sælgere af skibe modsvarer Kommissionens målsætning om at forstærke beskyttelsen

og antallet af søfarende fra EU-lande, når det gælder salg af skibe indenfor samme

flagstat.

LO finder på den baggrund, at EU-landene bør have mulighed for generelt at fravige

direktiverne i salgssituationer, hvor reglerne kan besværliggøre eller forringe konkur-

renceevnen, men dog ikke ved indenlandske handler med skibe.

Søfartens Ledere bifalder, at søfarende med forslaget tilkendes en ubetinget ret til in-

formation og høring i samtlige direktiver. Med hensyn til rækkevidden af de foreslåe-

de særlige ordninger for skibe i direktiverne om kollektive afskedigelser og overførsel

af virksomheder ønsker Søfartens Ledere, at det som minimum sikres, at informati-

ons- og høringspligten også indbefatter kollektive afskedigelser og overførsel af virk-

somheder.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

I forhold til direktivet om kollektive afskedigelser peger Søfartens Ledere på, at med-

arbejdere i Danmark f.eks. kan fritstilles, hvorfor organisationen ikke nødvendigvis er

enig i den af Kommissionen anslåede alternativomkostning på 766 500 Euro for at

have et skib liggende stille i direktivets generelle varslingsperiode på 30 dage.

Søfartens Ledere sætter desuden spørgsmålstegn ved, hvor afgørende sådanne om-

kostninger er i relation til udflagningsrisikoen. Det erkendes i den henseende, at der

for rederierne skal tages særlige konkurrencehensyn på omkostningssiden, men anfø-

rer samtidig, at de søfarendes rettigheder skal sikres og styrkes mest muligt og så vidt

muligt ligestilles med arbejdstageres rettigheder på land.

På mødet for Specialudvalgene den 22. august 2014 deltog Danmarks Rederi-

forening, Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og Dansk Arbejdsgi-

verforening. Der var afbud fra LO, Danske Maritime og Danmarks Skibs-

mæglerforening.

LO henviste skriftligt til sit tidligere høringsbidrag.

Der var opbakning blandt de fremmødte til regeringens generelle holdning,

herunder at man skulle forholde sig til hvert enkelt forslag og ikke blankt af-

vise alle forslag, men at det bør sikres, at de nye krav giver mening, jf. direkti-

vernes oprindelige sigte, og i øvrigt kan gennemføres i praksis samt, at man ikke

skulle støtte ændringer, som i praksis kan være umulige at håndhæve, eller som

får modsatrettet effekt i forhold til direktivernes oprindelige formål.

På mødet blev der herudover blandt andet tilkendegivet følgende:

Dansk Arbejdsgiverforening bemærkede, at forslagets henvisning til EU’s

charter om grundlæggende rettigheder bør fjernes, da chartret ikke bør bru-

ges som begrundelse for revision af de eksisterende direktiver; baggrunden

for evt. tilpasning af de nævnte direktiver må i stedet være reelle ændringer af

givne forhold og forudsætninger siden direktivernes vedtagelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne om forslaget blev påbegyndt i Rådets sociale arbejdsgruppe i

juli 2014. En mindre gruppe medlemslande forholdt sig kritiske over for forsla-

get med afsæt i argumenter om søfartens globale karakter og særlige forhold, ri-

sikoen for konkurrencesvækkelse mv.

Dernæst fremhævede en større gruppe lande bestående af både store og middel-

store søfartsnationer, behovet for at finde den rette balance mellem rimelige ar-

bejdstagerrettigheder på den ene side og søfartens særlige omstændigheder på

den anden. Endelig støttede en mindre gruppe lande fuldt ud Kommissionens

forslag.

Arbejdsmarkedets parter (ECSA og ETF) har i regi af den sociale dialog på

EU-plan udarbejdet et kompromisforslag, som ultimo september 2014 blev

oversendt til rådsarbejdsgruppen med en opfordring om at støtte dette kom-

promis.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

Formandskabet har i lyset af arbejdsmarkedets parters udspil i oktober 2014

fremlagt et kompromisforslag, som ord til andet svarer til parternes aftale.

Det forventes, at dette kompromisforslag vil imødekomme den større mellem-

gruppe af medlemslande, herunder Danmark.

10.

Regeringens generelle holdning

Søfartsområdet er i dag kun i en vis udstrækning omfattet af EU’s fælles ansæt-

telsesretlige regler. Det afspejler, at søfartssektoren konkurrerer globalt og leve-

rer ydelser på et globalt marked. Europæisk søfarts globale konkurrenceevne er

afhængig af fælles, globale regler, vilkår og standarder. Det gælder også i for-

hold til regler om de søfarendes arbejdsvilkår, fordi søfartssektoren er karakte-

riseret ved relativt komplicerede ansættelsesstrukturer, og fordi skibes besæt-

ninger ofte består af søfarende fra mange forskellige lande.

Samlet fører det til, at regler, som gælder for landbaserede tjenesteydelser, ikke

kan eller bør anvendes direkte på søfartssektoren. Som eksempel kan nævnes, at

en søfarendes fysiske deltagelse i samarbejdsudvalg mv. ikke i alle tilfælde vil

kunne garanteres for skibe i international fart.

Det foreliggende forslag bør i øvrigt ses i lyset af den internationale ILO-

konvention om de søfarendes rettigheder (Maritime Labour Convention, 2006),

som gennemfører et omfattende og globalt gældende regelsæt vedrørende sikring

af søfarendes rettigheder og arbejdsforhold. Desuden bør forslaget ses i lyset af,

at kollektive overenskomster på nationalt plan ofte tager højde for en række af

de elementer, som forslaget omhandler. Endelig bør forslaget generelt ses i lyset

af, at skibe relativt enkelt kan udflages til tredjelande med mere attraktive kon-

kurrencemæssige vilkår.

Samlet ser regeringen positivt på forslagets sigte om at sikre sammenhæng mel-

lem EU’s generelle ansættelsesretlige regler og de særlige regler for søfartssekto-

ren. Det er også regeringen opfattelse, at lovgivningen naturligt skal følge med

tiden. Samtidig er det imidlertid regeringens vurdering, at der fortsat er behov

for at sikre en balance, som tager højde for søfartens særlige vilkår.

Det er på denne baggrund regeringens opfattelse, at det bør sikres, at de nye

krav giver mening, jf. direktivernes oprindelige sigte, og i øvrigt kan gennemfø-

res i praksis. Regeringen ønsker ikke at støtte ændringer, som i praksis kan være

umulige at håndhæve, eller som får modsatrettet effekt i forhold til direktivernes

oprindelige formål.

Formandskabets kompromistekst tilgodeser regeringens holdning.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt den 22. januar 2014.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

3. Rådets direktiv om gennemførelse af den europæiske aftale om visse aspek-

ter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad

indre vandveje, KOM(2014) 452

- Politisk enighed/vedtagelse

Nyt notat

Resumé

Direktivforslaget tager sigte på at gennemføre den europæiske aftale mellem Euro-

pean Barge Union, European Skippers Organisation og European Transport Wor-

kers' Federation om minimumskrav til arbejdstiden inden for transport ad indre

vandveje, som blev indgået den 15. februar 2012.

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for Danmark, idet den EU-retlige re-

gulering af indre vandveje ikke finder anvendelse i Danmark.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Beskæftigelse og Sociale For-

hold) den 11. december 2014 til vedtagelse.

Baggrund

Kommissionen har den 7. juli 2014 fremsat forslag til rådsdirektiv (KOM(2014)

532 endelig) om gennemførelse af den europæiske aftale indgået mellem

European

Barge Union

(EBU),

European Skippers Organisation

(ESO) og

European Trans-

port Workers' Federation

(ETF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggel-

se af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 155, stk. 2, om iværksættelsen af

aftaler, der indgås på EU-plan, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal på forslag af Kommissionen og Europa-Parlamentet underrettes.

Forslaget tager sigte på at gøre den europæiske aftale mellem

European Barge

Union, European Skippers Organisation og European Transport Workers' Federa-

tion

om minimumskrav til arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje, som

blev indgået den 15. februar 2012, bindende på EU-plan.

Den EU-retlige regulering af indre vandveje finder ikke anvendelse i Danmark, da

den danske ressortmyndighed har vurderet, at der ikke findes indre vandveje i EU-

retlig forstand i Danmark.

Formål og indhold

Arbejdsmarkedsparterne inden for transport ad indre vandveje på EU-plan (Euro-

pean Barge Union, European Skippers Organisation og European Transport Wor-

kers' Federation)

har på eget initiativ og i overensstemmelse med TEUF artikel

155, stk. 1, forhandlet sig frem til en aftale om minimumskrav til arbejdstiden in-

den for transport ad indre vandveje.

Aftaleparterne var af den opfattelse, at direktiv 2003/88/EF1 (arbejdstidsdirektivet)

ikke opfyldte sektorens behov. Aftalen tager på denne baggrund hensyn til arbejds-

tidsdirektivet, men der foreslås forskellige specifikke krav i tråd med sektorens ar-

bejdsbetingelser og særtræk. Aftaleparterne har i lyset heraf, og i overensstemmel-

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

se med TEUF artikel 155, stk. 1, anmodet Kommissionen om, at aftalen gennemfø-

res ved en rådsafgørelse i henhold til TEUF artikel 155, stk. 2.

Forslaget tager på denne baggrund sigte på at gøre aftalen mellem arbejdsmarke-

dets parter bindende på EU-plan.

Forslaget berører ikke gældende EU-regler i Unionen, der er mere specifikke eller

sikrer et højere beskyttelsesniveau for mobile arbejdstagere inden for transport ad

indre vandveje. Forslaget berettiger ikke til en forringelse af det generelle beskyt-

telsesniveau for arbejdstagere på de områder, der er omfattet af aftalen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 155, stk. 2, alene underrettes.

Kommissionen anfører i forslaget, at man har fremsendt forslaget med sigte på, at

Europa-Parlamentet - såfremt det skulle ønske det - kan afgive udtalelse herom til

Kommissionen og Rådet. En sådan udtalelse foreligger (endnu) ikke.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at behovet for EU-foranstaltninger skal ses i lyset af, at

transport ad indre vandveje overvejende er en internationalt præget og grænseover-

skridende transportform. Kommissionen vurderer på den baggrund, at minimums-

standarder for arbejdstiden i denne sektor mest (konkurrence)effektivt vil kunne

etableres på EU-plan. Det er regeringens opfattelse, at forslaget overholder nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

Ikke umiddelbart relevant, da den EU-retlige regulering af indre vandveje ikke finder

anvendelse i Danmark.

Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ikke relevant.

Høring

Henset til, at den EU-retlige regulering af indre vandveje ikke finder anvendelse i

Danmark, hvilket som nævnt heller ikke vil være tilfældet i forhold til dette forslag, er

det ikke skønnet nødvendigt at iværksætte høring i skibsfartspolitisk specialudvalg.

Forhandlingssituationen

En række medlemsstater har udtrykt skepsis i forhold direktivforslagets kommende

anvendelsesområde som følge af en række af de definitioner, der anvendes i partssaft-

alen. Nogle medlemsstater har herudover givet udtryk for betænkelighed i forhold til

dele af partsaftalens substantielle indhold. Formandskabet har på den baggrund rettet

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

henvendelse til de europæiske arbejdsmarkedsparter med sigte på at afklare bl.a.

partsaftalens påtænkte anvendelsesområde. Der foreligger nu en reaktion fra parterne.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget.

Regeringen finder dog, at det i overensstemmelse med den tradition og systematik,

som findes i eksisterende EU-direktiver vedrørende indre vandveje, bør adresseres, at

det kommende direktiv

alene finder anvendelse i de medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i ar-

tikel 1, stk. 1, i direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekni-

ske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (med ændringer) (dvs. ikke Danmark

m.fl.).

ikke gælder søfarende på søgående skibe, som sejler eller er stationeret i tide-

vandsområder eller midlertidigt sejler på indre vandveje, og som i stedet er omfat-

tet af Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale

om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem

European

Shipowner's Association

(ECSA) og

Federation of Transport Workers' Unions in

the European Union

(FST).

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

4. Den årlige vækstredegørelse 2015 (AGS); udkast til den fælles beskæftigel-

sesrapport (JER); varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer (AMR),

KOM-dokumenter foreligger endnu ikke

- Præsentation ved Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Baggrund

EU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-

nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Det Europæiske

Semester dækker alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder

EU2020-Strategien og dermed også beskæftigelses- og socialområdet.

Den Årlige Vækstredegørelse markerer starten på det europæiske semester, som er

EU's kalender for ex-ante koordinationen af finanspolitikken og de økonomiske po-

litikker. Landenes økonomiske politik gennemgås som led i semestret hvert forår,

som grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer m.v.,

herunder de nationale finanslove, der typisk vedtages i efteråret, for det efterføl-

gende budgetår. Fællesrapporten om beskæftigelse (fælles for Kommissionen og

EPSCO) indgår som en del af Den Årlige Vækstredegørelse og uddyber dennes

analyser på beskæftigelsesområdet.

2. Formål og indhold

Kommissionen præsenterer i Den Årlige Vækstredegørelse en vurdering af de

overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU, herunder fremskridt med hen-

syn til hovedmålene i Europa 2020-strategien og medlemslandenes gennemførelse

af henstillinger om strukturreformer. Vækstredegørelsen indeholder generelle ana-

lyser, eksempler på gennemførte tiltag i medlemslandene og kommer med over-

ordnede anbefalinger til euro-området og EU som helhed, men indeholder ikke

landespecifikke anbefalinger.

Vækstredegørelsen består af i alt fire separate rapporter, herunder rapporten om

procedure for makroøkonomiske ubalancer (MIP). Desuden indgår Fællesrapporten

om beskæftigelse i redegørelsen.

Fællesrapporten præsenterer de beskæftigelsesmæssige budskaber i Den Årlige

Vækstredegørelse. Analyserne og budskaberne baserer sig på bl.a. beskæftigelses-

retningslinjerne og resultaterne af eksaminationen af medlemslandenes nationale

reformprogrammer.

Begge rapporter forventes i slutningen af november.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Dokumenterne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Den årlige vækstredegørelse og Fællesrapporten om beskæftigelse vil blive sendt

til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den årlige vækstredegørelse,

herunder fællesrapporten om beskæftigelse, til efterretning.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udarbejdelsen af de to rapporter til brug for drøftelserne under

Det Europæiske Semester og forventer at kunne tage Kommissionens præsentation

til efterretning.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sik-

kerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide,

som lige har født eller som ammer.

Rapport fra formandskabet

Revideret version af samlenotat af den 11. november 2011. Ændringer er markeret

med fed skrift.

Resumé

Kommissionen præsenterede den 3. oktober 2008 sit forslag til en ændring af det

eksisterende graviditets-direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for lønmodtagere,

som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Kommissionen har i sit for-

slag angivet, at målet er at give bedre beskyttelse til lønmodtagere, som er gravide,

som lige har født eller som ammer. Det foreslås, at regulere barselorloven ved

bl.a. at forlænge perioden fra 14 til 18 uger, heraf mindst 6 obligatoriske uger

umiddelbart efter fødslen. Endvidere foreslås afskedigelsesbeskyttelsen udvidet og

lønmodtagernes arbejdsvilkår forbedret bl.a. med i princippet fuld løn under bar-

sel. Endelig foreslås indsat horisontale bestemmelser om bevisbyrde, repressalier,

sanktionsmuligheder og ligebehandlings-organer til beskyttelse af lønmodtagerne.

Europa-Parlamentet har den 20. oktober 2010 foreslået yderligere ændringer, der

går videre end Kommissionens forslag. Her foreslås bl.a. en barselorlov på 20

uger med fuld løn og 2-ugers fædreorlov.

Det polske og danske formandskab for-

søgte at genoptage forhandlingerne, men uden fremdrift. Sagen har ligget stille

indtil oktober 2014, hvor det italienske formandskab havde sagen på som en fro-

kostdrøftelse på EPSCO-mødet i oktober måned. Her blev den danske holdning

gentaget, idet der blev lagt vægt på, at graviditetsdirektivet allerede sikrer pas-

sende minimumsstandarder.

Indhold og formål med formandskabsrapporten kendes ikke på nuværende tids-

punkt. Samlenotatet tager derfor, som tidligere versioner, afsæt i det oprindelige

forslag fra Kommissionen.

1. Baggrund

Baggrunden for forslaget er, at Kommissionen i sin køreplan for ligestilling mellem

kvinder og mænd 2006-2010 forpligtede sig til at gennemgå den gældende EU-

ligestillingslovgivning, der ikke var omfattet af omarbejdningen i 2005. Gravidi-

tetsdirektiv 92/85/EØF var ikke omfattet af omarbejdningen.

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 27. september 2007, medlems-

staterne til at fordele udgifterne til barsel- og forældreorlov ligeligt med henblik på

at sikre, at kvinder ikke længere udgør en dyrere arbejdskraft end mænd og opfor-

drede også medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at be-

kæmpe forskelsbehandlingen af gravide kvinder på arbejdsmarkedet og at iværk-

sætte alle de nødvendige tiltag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mødre.

I december 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at evaluere be-

stemmelserne vedrørende en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

I marts 2008 gentog Rådet, at der skal udfoldes ekstra bestræbelser på at forene ar-

bejdsliv med privat- og familieliv for både kvinder og mænd.

Endelig vedtog Rådet i marts 2010 et ændret forældreorlovsdirektiv, der bygger på

det europæiske parters aftale.

Forslaget har hjemmel i artikel 153, stk. 2, og artikel 157, stk. 3 (EUF).

Retsgrundlaget for dette forslag er en kombination, idet graviditetsdirektivet

92/85/EØF bygger på EF-traktatens artikel 118a (nu artikel 153) og er et særdirek-

tiv inden for rammerne af direktivet om sikkerhed og sundhed (direktiv

89/391/EØF). EF-traktatens artikel 141 (nu artikel 157) tilføjes til retsgrundlaget

for forslaget, idet der tilføjes en række ligebehandlingselementer i direktivforsla-

get.

Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal.

2. Formål og indhold

Forslaget vil ændre gældende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for ar-

bejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Kommissionens forslag indeholder følgende ændringer:

1. Artikel 8, barselorlovens indhold

1. Barselorloven udvides fra 14 til 18 uger.

2. 6 uger af barselorloven er obligatorisk og skal tages efter fødslen. Lønmodtagere

kan frit vælge, hvornår den ikke obligatoriske del af orloven placeres, før eller efter

fødslen.

3. Hvis fødslen forekommer efter den forventede dato, forlænges den del af orlo-

ven, der ligger forud for fødslen til den faktiske dato for fødslen, uden at dette

medfører en forkortelse af barselorloven.

4. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om en supplerende orlov i tilfælde af for

tidlig fødsel, hospitalsindlæggelse af barnet i umiddelbar tilknytning til fødslen,

handicappede nyfødte og flerfødsler.

5. Eventuel sygeorlov indtil 4 uger før fødslen i tilfælde, hvor der opstår sygdom

eller komplikationer som følge af graviditeten eller fødslen, afkorter ikke barselor-

loven.

2. Artikel 10, forbud mod afskedigelse

1) Forbuddet mod afskedigelse udvides til at omfatte ethvert skridt med henblik på

afskedigelse fra graviditetens indtræden og til udløbet af barselorloven.

2) Arbejdsgiverens forpligtigelse til skriftligt at give en berettiget begrundelse for

afskedigelsen af en kvinde under barselorlov, udvides til 6 måneder efter udløbet af

hendes barselorlov.

3) Lønmodtagere skal beskyttes mod følgerne af en ulovlig afskedigelse efter nr. 1)

og 2).

4) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet

og barselorlov er direkte forskelsbehandling.

3. Artikel 11, arbejdsvilkår

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

a) En gravid lønmodtager, der bliver hjemsendt uden at have fremlagt en lægeer-

klæring, har ret til fuld løn indtil begyndelsen af barselorloven.

b) Lønmodtagere har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbej-

de og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have

været berettiget til under deres fravær.

c) Princippet er fuld løn under barselorlov, idet ydelsen er passende, når den sikrer

en indtægt der svarer til den seneste månedsløn inden barselorloven eller en gen-

nemsnitlig månedsløn. Dog kan ydelsen underlægges et loft, som fastlægges af

medlemsstaterne, forudsat at det ikke ligger under sygedagpengesatsen.

d) Lønmodtagere har eller får ret til at forhandle ændrede arbejdsvilkår ved tilba-

gekomst fra barsel.

4. Artikel 12a, 12b, 12 c og 12d, horisontale bestemmelser

12a. Bevisbyrde. Hvis vedkommendes rettigheder efter direktivet krænkes, påhvi-

ler det indklagede at bevise, at direktivet ikke er blevet overtrådt. Gælder dog ikke i

straffesager.

12b. Beskyttelse mod repressalier.

12c. Sanktioner skal fastsættes af medlemsstaterne. Dette kan være skadeserstat-

ning, som skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed.

12d. Ligebehandlingsorgan skal også være kompetent til at behandle sager inden

for direktivets anvendelsesområde.

Europa-Parlamentet har den 20. oktober 2010 vedtaget yderligere ændringer, der

går videre end Kommissionens forslag, se nedenfor.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa Parlamentet. Europa-

Parlamentet har den 20. oktober 2010 efter sin 1. gennemlæsning og på baggrund

af udtalelsen fra Kvindeudvalget foreslået en række stramninger til Kommissionens

forslag, bl.a.:



at barselsorloven udvides til 20 uger med fuld løn.

at fædre får ret til fuldt betalt fædreorlov på mindst to uger inden udløbet af

barselsorloven,

at de beskæftigelsesmæssige rettigheder skal forbedres. Her foreslås det bl.a.,

at lønmodtagere ikke forpligtes til at udføre natarbejde eller overarbejde i løbet

af de sidste 10 uger inden fødslen eller i den resterende del af graviditeten, hvis

dette er påkrævet af hensyn til moderens eller fostrets sundhed samt under hele

ammeperioden, og

at der skal være udvidede rettigheder ved flerbørnsfødsler og handicap.



4. Nærhedsprincippet

Forslaget kommer til at ændre et gældende direktiv. En sådan ændring kan udeluk-

kende foretages gennem endnu et direktiv.

Kommissionen angiver, at der kun med en fælles minimumsstandard kan sikres et

sæt fælles spilleregler i samtlige medlemsstater for beskyttelse af arbejdstagere,

som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

Udover at beskytte de pågældende kvinders sikkerhed og sundhed på arbejdsplad-

sen er det kommissionens opfattelse, at forslaget også vil have en positiv indvirk-

ning på kvinders muligheder for at forene private, familiemæssige og arbejdsmæs-

sige forpligtelser.

Det er Kommissionens vurdering, at ændringerne overholder proportionalitetsprin-

cippet, idet Kommissionen mener, at forslaget ikke går længere end nødvendigt for

at sikre, at målene opfyldes.

Regeringen har tidligere tilsluttet sig Kommissionens vurdering af forholdet til

nærheds- og proportionalitetsprincippet.

5. Gældende dansk ret

Forslaget vil medføre behov for en række ændringer i ligebehandlingsloven, barsel-

loven og mindre ændringer i arbejdsmiljøloven, fordi både barselorlovens tilrette-

læggelse, vilkår og beskyttelsesregler ændres.

Hvis Europa-Parlamentets ændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i det

danske ydelsesniveau under barsel. Det vil få betydning for den nuværende løn-

dannelse i Danmark. Det bemærkes, at der i dag ikke gælder en umiddelbar ret for

kvinder til løn i barselsperioden.

6. Konsekvenser

Direktivet vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, idet

forslaget ikke vil udvide den samlede udgift til barselorlov, som allerede i dag er en

længere periode end den forslåede udvidede periode. Hvis Europa-Parlamentets

ændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i det danske ydelsesniveau under

barsel. Det vil skabe et betydeligt finansieringsbehov og vil få betydning for den

nuværende løndannelse i Danmark.

I det omfang forslaget vedtages, kan det forventes at få konsekvenser for virksom-

hedernes administration af barselorlov og arbejdsmarkedet. Dette må forudses som

følge af den begrænsede fleksibilitet, en fastlæggelse af ydelserne under orlov, og

en detailstyring, der vil modvirke mødres deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette vil

ikke bidrage til at sikre ligestilling på det danske arbejdsmarked.

Det er dog Kommissionens vurdering, at den foreslåede længere barselorlov vil ha-

ve en positiv indvirkning på mødres sundhed, og at bedre rettigheder, når kvinder

vender tilbage til arbejdet efter endt barselorlov, vil bidrage til at sikre ligestillin-

gen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

7. Høring

Kommissionens oprindelige forslag blev den 29. oktober 2008 sendt i høring i Spe-

cialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 7. november

2008.

Følgende høringssvar er modtaget fra arbejdsgiverorganisationer:

DA er meget kritisk overfor Kommissions forslag, da det reelt vil ændre et ar-

bejdsmiljødirektiv til et ligestillingsdirektiv, skabe uklarhed om placeringen af fra-

værsperioder og underminere bestemmelser om betaling i de kollektive aftaler.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

Kommissionen har ikke godtgjort et behov for et ændret direktiv på dette område,

og desuden er timingen meget uheldig, idet fremsættelsen af forslaget kan gøre det

vanskeligt for parterne at nå frem til en aftale om revision af forældreorlovsdirekti-

vet, og dermed skade den europæiske sociale dialog.

Det er DA´s opfattelse, at forslaget er bureaukratisk, formynderisk og rammer langt

over målet i forhold til, hvad der er behov for af initiativer på området, herunder

hæmmer det fleksibilitet som både medlemslandene i deres nationale retsorden

samt arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau har opbygget i de seneste årtier.

KL finder baggrunden for revisionen fagligt utilstrækkeligt. Derudover finder KL,

at flere af artiklerne bør udgå. Artikel 10 om udvidelsen af afskedigelsesbeskyttel-

sen strider mod den flexicurity, som Kommissionen priser i andre sammenhænge,

bestemmelserne om fastlæggelse af løn skal ikke ske på EU plan, og bestemmel-

serne om bevisbyrde, repressalier og sanktioner bør fastlægges nationalt.

3 rederiforeninger, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe

og Bilfærgernes Rederiforening. Det er rederiforeningernes opfattelse, at der ikke

er behov for en ændring af det eksisterende direktiv, og at det er betænkeligt, at der

inddrages spørgsmål om løn, der hører under arbejdsmarkedets kompetence. Det

anses for unødvendigt at udvide den obligatoriske orlovsperiode og rederiforenin-

gerne ønsker den hidtidige fleksibilitet vedrørende orlovens placering opretholdt.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at Danmark er langt fremme i for-

hold til mange andre medlemslande i EU, når det gælder om at sikre kvinders mu-

ligheder på arbejdsmarkedet under graviditet og efter fødsel. Det skyldes ikke kun

barselslovgivningen, men også i høj grad de overenskomstmæssige regler, der sup-

plerer loven for så vidt angår ret til frihed og ret til betaling. Hertil kommer regler-

ne omkring vuggestuer og daginstitutioner, der er med til at sikre børnefamilier

fleksibilitet i hverdagen. Derfor finder FA også, at direktivet i første omgang er

målrettet mod andre medlemslande, hvor vilkårene endnu ikke er på niveau med de

danske.

FA har dog følgende kommentarer vedr. artikel 11 nr. 5 om, at en medarbejder un-

der eller ved tilbagevenden fra barselsorlov ”kan anmode om ændringer i arbejdsti-

der og arbejdsordninger, og at arbejdsgiveren skal være forpligtede til at tage så-

danne anmodninger i betragtning under hensyntagen til arbejdsgiverens og arbejds-

tagerens behov”. Dette synspunkt kan FA ikke være uenig i, men finder, at indfø-

relsen af den delte bevisbyrde i artikel 12 a i forhold til ovenstående er for vidtgå-

ende, og i praksis er der stor fare for, at det vil betyde et alvorligt indhug i ledelses-

retten.

Principielt støtter FA ethvert tiltag, der øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet,

men vil alligevel anbefale et loft på, hvor meget af sin barsel en kvinde må holde

før fødslen. FA formoder, at reglen er indført for de lande, der ikke giver kvinden

ret til meget barsel før fødslen.

Følgende høringssvar er modtaget fra lønmodtagerorganisationer:

LO er overordnet positiv over for tiltag, som tilsigter at forbedre kvinders retsstil-

ling på arbejdsmarkedet. Dog finder LO, at ligestilling mellem kønnene sikres

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

bedst ved at dele af barselorloven reserveres til fædrene. LO hilser den obligatori-

ske barsel på 6 uger velkommen. LO er bekymret over muligheden for at lægge 12

ugers orlov før fødslen, idet mest mulig af den barselsrelaterede orlov skal anven-

des i overensstemmelse med barnets tarv, og at kvindelige lønmodtagere kan pres-

ses på tidlig graviditetsorlov i de brancher, hvor man har erfaring for forudgående

sygemeldinger.

Lederne er uenige i, at den obligatoriske barselorlov skal ændres fra 2 til 6 uger,

idet kvinden selv skal kunne bestemme og planlægge, hvor lang tid hun vil holde

orlov. Lederne er enige i de foreslåede ændringer af artikel 10, 11 og 12. Dog me-

ner Lederne, at den foreslåede ydelse i artikel 11, nr. 3) skal fastsættes uden noget

loft, og at bestemmelsen om bevisbyrde er overflødig, idet denne allerede er gæl-

dende.

FTF støtter forslaget om en obligatorisk barselorlov på 6 uger, da kvinden vil få

mere tid sammen med barnet, og adgang til frit at placere den ikke obligatoriske

del af orloven, idet kvinden derved vil have mulighed for at spare orlov inden føds-

len til brug efter fødslen. For så vidt angår retten til supplerende barselorlov i sær-

lige situationer, og ændringer i arbejdstid efter tilbagevenden til arbejdspladsen ef-

ter endt orlov, undrer FTF sig over, at der ikke i anden lovgivning er iværksat

skridt for så vidt angår faderen, da begge forældre har samme behov.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste lande har udtrykt betydelig skepsis over for direktivforslaget generelt og

over for enkelte bestemmelser. Det påhviler Kommissionen at klarlægge de enkelte

bestemmelsers konsekvenser for kvinders position på arbejdsmarkedet.

Der har endnu kun været en foreløbig udveksling af synspunkter om Europa-Parla-

mentets ændringsforslag i Rådets arbejdsgruppe. Så godt som alle lande tager af-

stand fra Parlamentets forslag om 20 ugers barsel med fuld kompensation, navnlig

fordi fuld kompensation vil betyde en uacceptabel stor udgift i en tid, hvor der alle-

rede er pres på budgetterne. Mange lande finder også, at forslaget vil have en social

slagside, hindre ligestilling og være et brud med EU’s nærhedsprincip i forhold til

at fastsætte en fælles minimumsregulering. Også et stort flertal af lande og Kom-

missionen tager i lighed med Danmark afstand fra forslaget om fædreorlov, og det

faktum at direktivet herved bevæger sig væk fra at handle om gravides sikkerhed

og sundhed. Der er derfor tale om et særdeles vanskeligt forhandlingsforløb.

På EPSCO-mødet i december 2010 var et større antal medlemsstater meget kritiske

over for forslaget til ændring af graviditetsdirektivet ikke mindst set i lyset af Eu-

ropa Parlamentets omfattende ændringsforslag ved førstebehandlingen.

Det polske formandskab præsenterede alene en fremskridtsrapport ved

EPSCO-mødet i december 2011. Det danske formandskab havde i foråret

2012 uformel dialog med Europa-Parlamentet for at afklare det mulige ma-

nøvrerum, men på Coreper den 8. maj 2012 var der ikke flertal i Rådet for at

genoptage den formelle dialog med Parlamentet. Det danske formandskab

havde derfor ikke sagen på EPSCO-mødet i juni 2012.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

Sagen har ligget stille mellem maj 2012 og oktober 2014, hvor det italienske

formandskab havde sagen på som en frokostdrøftelse på EPSCO-mødet den

16. oktober. Her blev den danske holdning fastholdt, idet man fra dansk side

lagde vægt på, at graviditetsdirektivet allerede sikrer passende minimums-

standarder for beskyttelsen af gravide kvinder, kvinder, der lige har født, og

kvinder, der ammer.

Det italienske formandskab vil præsentere en formandskabsrapport på

EPSCO-mødet den 11. december 2014.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ønske om at beskytte gravide kvinder, kvinder,

der lige har født, og kvinder, der ammer.

Regeringen finder det problematisk i forhold til den danske aftalemodel, at ydelser

under barselsorlov fastlægges som en EU-forpligtelse. Regeringen finder desuden,

at det er vigtigt, at en ændring af graviditetsdirektivet ikke modvirker mødres del-

tagelse på arbejdsmarkedet.

Regeringen finder ikke, at der er behov for EU-regler om fædreorlov.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøder-

ne den 9. marts 2009, den 8. juni 2009, den 6. december 2010, den 17. juni 2011

samt den 1. december 2011.

Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 11/12-14 - beskæftigelsesdelen

6. Investering i unges beskæftigelse: Ungegaranti, uddannelse og kompetencer

Udveksling af synspunkter

c) Implementering af ungegarantien og bidrag fra den europæiske alliance

for lærlingepladsser

d) Godkendelse af EMCO-udtalelse

Nyt notat

1. Baggrund

Punktet er led i den løbende opfølgning på EU-ungegarantien, som skal sikre, at al-

le unge under 25 år modtager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat ud-

dannelse, en læreplads eller et praktikophold inden for 4 måneder efter at være ble-

vet ledig eller at have forladt en formel uddannelse.

2. Formål og indhold

Der ventes en udveksling om landenes implementering af EU-ungegarantien samt

en drøftelse af rammerne for opfølgningen. Desuden vil der være en udtalelse fra

EMCO og et bidrag fra den europæiske alliance for lærlingepladser.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingstagen til et konkret forslag.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Der er ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske eller

administrative konsekvenser.

7. Høring

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene generelt vil være positive over for en drøftelse af

implementering af ungegarantien og rammerne for opfølgning, da unges beskæfti-

gelse er højt prioriteret i alle medlemslandene.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for, at der følges op på landenes implemente-

ring af ungegarantien og medlemslandenes praksis på ungeområdet.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.