Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3392 - konkurrenceevne Bilag 4
Offentligt
1529646_0001.png
SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
27. april 2015
15/02055-11
Rådsmøde (konkurrenceevne) 28. maj 2015
Indholdsfortegnelse
6. Produktsikkerhedsforordningen KOM (2013) 78................................... 2
7. Forordning om markedsovervågning af produkter KOM(2013) 75 ..... 20
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar KOM(2014) 212............... 37
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0002.png
2/54
6. Produktsikkerhedsforordningen KOM (2013) 78
Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 offentliggjort et forslag til
en forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM (2013) 78, som
ophæver og erstatter det nuværende direktiv om produktsikkerhed i
almindelighed 95/2001 samt direktiv 357/1987 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre
fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare
for forbrugernes sundhed og sikkerhed (herefter benævnt direktiv om
fødevareimiterende produkter).
Forslaget offentliggøres som et led i Europa-Kommissionens
produktsikkerheds- og markedsovervågningspakke og skal derfor ses i
sammenhæng med forslaget til en ny markedsovervågningsforordning KOM
(2013) 75, idet bestemmelserne vedrørende markedsovervågning og RAPEX
fjernes fra direktivet om produktsikkerhed og sammenskrives med
bestemmelserne om markedsovervågning i den eksisterende forordning
765/2008.
Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelse
Akten for Det Indre Marked II fra oktober 2012.
Forslaget har som formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne om
produktsikkerhed og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højere
forbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU.
Forslaget vil have lovgivningsmæssige
statsfinansielle konsekvenser.
konsekvenser
og
ingen
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)
den 28.
og 29. maj 2015 til generel indstilling.
Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg 11. oktober 2013
med henblik på forhandlingsoplæg.
Sagen forelægges til orientering.
2.
Baggrund
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0003.png
3/54
Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsendt forslag til
Europa-Parlamentet
og
Rådet
om
en
forordning
om
forbrugerproduktsikkerhed, KOM(2013) 78. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige
beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens produktsikkerheds-
og markedsovervågningspakke, der foruden forslag til forordning om
forbrugerproduktsikkerhed består af en meddelelse om en flerårig
handlingsplan for markedsovervågning af produkter i EU, KOM (2013) 76,
og forslag til forordning om markedsovervågning af produkter, KOM(2013)
75.
Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelse
Akten for Det Indre Marked II fra oktober 2012, som skal bidrage til at
skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU, samtidig med, at der etableres
fornyet tillid til det indre marked.
Den nye forordning om forbrugerproduktsikkerhed regulerer primært
sikkerheden ved forbrugerprodukter, der ikke i forvejen er dækket af
harmoniseret EU-lovgivning. Desuden gælder forordningens overordnede
generelle sikkerhedskrav også for produkter, der er dækket af harmoniseret
lovgivning.
3.
Formål og indhold
Forslaget har til formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne om
produktsikkerhed og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højere
forbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU samt
fremme samspillet med sektorspecifik lovgivning for forbrugerprodukter. På
den måde undgås unødige overlap, og reglerne bliver dermed mere
gennemskuelige for de erhvervsdrivende. Øget globalisering imødekommes
gennem en øget vægt på produktidentifikation og sporbarhed. Desuden
fremmer forordningen anvendelsen af europæiske standarder igennem en
forenkling af proceduren for fastlæggelse af mandater til udvikling og
vedtagelse standarderne.
Forslaget skal som nævnt ses i sammenhæng med forordningen om
markedsovervågning, da reglerne om markedsovervågning samles i denne
forordning. Det medfører en mere effektiv håndhævelse og dermed sikrere
produkter og fremmer lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende.
Kapitel I: Almindelige bestemmelser
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
4/54
Forordningen
fastsætter
bestemmelser
om
sikkerheden
ved
forbrugerprodukter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-
markedet.
Forordningen retter sig som udgangspunkt mod
non-food
forbrugerprodukter, som er bestemt for, eller forventes anvendt af
forbrugerne eller som forbrugerne udsættes for i forbindelse med en
tjenesteydelse.
Det er i forslaget præciseret, at forslagets kapitel II og III (de
erhvervsdrivendes forpligtelser og europæiske standarder, der danner
grundlag for formodning om overensstemmelse) ikke gælder for produkter,
der er reguleret under harmoniseret lovgivning, hvor der som udgangspunkt
er fastlagt lignende krav i den harmoniserede lovgivning.
Definitioner
Definitionerne af forordningens begreber opdateres, så de så vidt muligt
stemmer overens med definitionerne i andre regler, som regulerer
harmoniserede produkter.
Det almindelige sikkerhedskrav
Produkter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på det indre
marked skal være sikre i henhold til artikel 4. Kravet er ikke ændret i
forhold til det gældende produktsikkerhedsdirektiv.
Formodning om sikkerhed
Forslagets artikel 5 indeholder en prioriteret liste over kriterier der, for så
vidt produktet lever op til et af disse, giver den erhvervsdrivende og
myndigheden ret til at formode, at produktet opfylder det almindelige
sikkerhedskrav i artikel 4. Kriterierne er som følger:
1. overensstemmelse med harmoniseret lovgivning
2. overensstemmelse med harmoniseret standard, hvis der ikke er
fastsat krav i henhold til harmoniseret lovgivning
3. overensstemmelse med national lovgivning, som ikke er i strid med
EU-lovgivning, hvis der ikke er fastsat krav i henhold til
harmoniseret lovgivning eller harmoniseret standard.
Relevante aspekter i forbindelse med vurdering af produkters sikkerhed
Forslagets artikel 6 skitserer en række relevante kriterier, der skal lægges til
grund ved vurderingen af et produkts sikkerhed, når der ikke er en
formodning i henhold til artikel 5.
Angivelse af oprindelse
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
5/54
Som noget nyt i forhold til produktsikkerhedsdirektivet stilles der i artikel 7
krav til fabrikanten og importøren om at mærke deres produkter med
oprindelsesland. Oprindelseslandet bestemmes i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 23-25 i forordning 2913/92 om indførelse af en EF-
toldkodeks.
Kapitel II: Pligter for de erhvervsdrivende
I forslagets artikel 8 fastsættes fabrikantens forpligtelser. Fabrikantens
forpligtelser i forhold til teknisk dokumentation specificeres og fabrikanten
får pligt til at opbevare dokumentationen i 10 år, mod tidligere 5 år.
Sporbarhedskravene er ligeledes blevet præciseret. Der bliver desuden stillet
krav om, at produktet skal ledsages af en brugsanvisning og
sikkerhedsinformation på et for forbrugeren letforståeligt sprog. Sproget
fastsættes af den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt.
I forslagets artikel 9 fastlægges fabrikantens muligheder for at udpege en
bemyndiget repræsentant. Fabrikanten kan overdrage alle sine forpligtelser
til den bemyndigede repræsentant, bortset fra pligten til kun at bringe sikre
produkter i omsætning og pligten til at udfærdige teknisk dokumentation.
Der er desuden fastsat minimumskrav til omfanget af bemyndigelsen.
I forslagets artikel 10 fastsættes importørens forpligtelser. Importøren bliver
forpligtet til at sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser om teknisk
dokumentation, sporbarhed og sprogkrav. Importøren får pligt til at angive
identifikationsoplysninger og til at gemme den tekniske dokumentation i 10
år efter, produktet er markedsført.
I forslagets artikel 11 fastlægges distributørens forpligtelser. Distributøren
får i vidt omfang pligt til at sikre sig, at fabrikanten og importøren har levet
op til deres forpligtelser. Distributøren får desuden som noget nyt en
handlepligt i tilfælde af, at et farligt produkt er blevet markedsført.
Det følger af forslagets artikel 12, at importøren og/eller distributøren
overtager fabrikantens ansvar, hvis de ændrer på produktet eller bringer det i
omsætning under eget navn eller varemærke.
I forslagets artikel 13 gives der mulighed for, at de erhvervsdrivende fritages
for pligten til at underrette markedsovervågningsmyndighederne om ikke-
overensstemmende eller farlige produkter når følgende betingelser alle er
opfyldt.
1) Når der er tale om et begrænset antal klart identificerede produkter, der
ikke er sikre, 2) når fabrikanten, importøren eller distributøren kan
dokumentere, at risikoen er under fuld kontrol, og at produktet ikke længere
er til fare for menneskers sikkerhed og sundhed, 3) når årsagen til risikoen
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
6/54
ved produktet er af en sådan art, at myndighederne og offentligheden ikke
kan udnytte kendskabet hertil på en nyttig måde. Kommissionen kan
fremsætte forslag til gennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure,
der fastlægger i hvilke situationer, betingelserne er opfyldt.
Ifølge artikel 13, stk. 3 bemyndiges Europa-Kommissionen til at fremsætte
forslag til delegerede retsakter, der fastlægger, hvilke produkter,
produktkategorier eller grupper af produkter der på grund af disse
produkters lave risiko er undtaget fra forordningens mærkningskrav.
Det følger af forslagets artikel 14, at erhvervsdrivende på anmodning skal
kunne
oplyse
til
markedsovervågningsmyndighederne,
hvilken
erhvervsdrivende de har købt produktet af, og hvilken erhvervsdrivende de
har solgt produktet til. Pligten løber i 10 år fra de har modtaget produktet
eller fra de har solgt produktet.
Forslagets artikel 15 omhandler muligheden for, at Europa-Kommissionen
kan pålægge de erhvervsdrivende at indføre et særligt elektronisk
sporbarhedssystem for visse produkter, der formodes at udgøre en alvorlig
risiko, hvis udformning og omfang fastlægges af Europa-Kommissionen.
Europa-Kommissionen kan således, hvis den finder det nødvendigt,
fremsætte forslag til gennemførelsesretsakter, der fastsætter hvilken type
databærer, der anvendes, og hvordan den skal anbringes. Europa-
Kommissionen bemyndiges ligeledes til, hvis den finder det nødvendigt, at
fremsætte forslag til delegerede retsakter, der for det første fastlægger hvilke
produkter, produktkategorier eller grupper af produkter, der kan formodes at
ville udgøre en alvorlig risiko og som for det andet angiver hvilke data, de
erhvervsdrivende skal indsamle og lagre.
Kapitel III: Europæiske standarder, der danner grundlag for formodning
om overensstemmelse
Ifølge forslagets artikel 16 kan Kommissionen fremsætte forslag til en
gennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvori de europæiske
standardiseringsorganisationer anmodes om, at der skal laves en standard.
Artiklen er forenklet og delvist søgt tilpasset den netop vedtagne forordning
om europæisk standardisering.
I artikel 17 kan Kommissionen fremsætte forslag til en
gennemførelsesretsakt
med
rådgivningsprocedure
eller
en
gennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvori der træffes
afgørelse, når medlemslandene og Europa-Parlamentet gør indsigelse mod
en harmoniseret standard på baggrund af mangler i standarden. Proceduren
afgøres af, om standarden er offentliggjort. Gennemførelsesretsakterne og
procedurerne følger af ensretningen med standardiseringsforordningen.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0007.png
7/54
Kapitel IV: Afsluttende bestemmelser
Medlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for
overtrædelse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes
forpligtelser.
Artikel 19 fastlægger rammerne for det udvalg, som bistår Europa-
Kommissionen i forbindelse med dennes udøvelse af beføjelsen til at foreslå
gennemførelsesretsakter. Europa-Kommissionen bistås som udgangspunkt
af et udvalg som anført i forordning 182/2011, dog ikke i forbindelse med
standardiseringsanmodninger, hvor Europa-Kommissionen bistås af et
udvalg som anført i den europæiske standardiseringsforordning 1025/2012.
Forslagets artikel 20 fastsætter rammerne for Europa-Kommissionens
udøvelse af delegerede beføjelser, herunder at Rådet og Parlamentet kan
tilbagekalde Europa-Kommissionens beføjelser.
I artikel 21 fastlægges en forpligtelse for Europa-Kommissionen til senest 5
år efter anvendelsesdatoen at evaluere anvendelsen af forordningen.
Artikel 22 ophæver produktsikkerhedsdirektiv 95/2001 og direktiv om
fødevareimiterende produkter 357/1987, og henvisninger hertil skal ifølge
forslaget fremover læses efter sammenligningstabellen.
Artikel 23 fastlægger overgangsbestemmelserne i forhold til ophævelsen af
produktsikkerhedsdirektivet. Medlemsstaterne må ikke forhindre
tilgængeliggørelsen af markedsførte produkter, som er i overensstemmelse
med produktsikkerhedsdirektivet. Europæiske standarder, som er
offentliggjort i henhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som
harmoniserede europæiske standarder i henhold til forordningen, og
standardiseringsmandater udstedt i henhold til produktsikkerhedsdirektivet
betragtes som standardiseringsanmodninger i henhold til forordningen.
I artikel 24 beskriver ikrafttrædelses- og anvendelsesdatoerne. Det følger af
forslaget, at forordningen træder i kraft samme dato som forordningen om
markedsovervågning af produkter. Begge forordningers anvendelsesdato er
den 1. januar 2015. Ikrafttrædelsesdatoen for forordningerne er endnu ikke
fastsat.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF
art. 294. Forslaget behandles i Udvalget for Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO).
Det er Christel Schaldemose, der er
ordfører på området.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
8/54
Europa-Parlamentet har den 15. april 2014 afsluttet førstebehandlingen af
forslaget med beslutning af 15. april 2014 nr. C7-0042/2013 – 2013/0049
(COD).
Forslaget hilses generelt velkommen, da fokus på sikkerhed for forbrugerne
og lige vilkår for erhvervslivet er afgørende for at sikre et velfungerende
indre marked.
I beslutningen adresseres særligt følgende emner:
Det ønskes, at produktsikkerhedsforordningen fortsat skal gælde
som et generelt sikkerhedsnet for både harmoniserede og ikke-
harmoniserede produkter.
Det anføres, at forsigtighedsprincippet bør genindføres i
forordningen, således at det sikres, at princippet fortsat har samme
betydning som i dag og dermed sikrer den samme grad af
forbrugerbeskyttelse.
Der ønskes en så præcis tilpasning som muligt af de
erhvervsdrivendes forpligtelser til afgørelse 768/2008 om fælles
rammer for markedsovervågning af produkter, som udgør den nye
lovgivningsramme på produktområdet, og som er en del af
varepakken.
Det anføres, at direktivet om fødevareimiterende produkter skal
implementeres fuldt ud i forordningen, således at forbrugerne
fremadrettet får den samme beskyttelse som i dag.
Kravet om oprindelseslandsmærkning anses som nøglen til, at
markedsovervågningsmyndighederne kan spore produkter, da det vil
forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden og dermed styrke
forbrugernes tillid til det indre marked.
I forhold til standardisering, anses det som vigtigt, at interessenter
høres, når Europa-Kommissionen anmoder om en standard.
Det foreslås, at bøder og straffe skal ensrettes på tværs af EU og
øremærkes, således at det er de ”brodne kar”, der fremover kommer
til at betale størstedelen af markedsovervågningsudgifterne. Bøderne
skal være proportionale og rimelige. Europa-Parlamentet ønsker
blandt andet at sikre dette ved at fastlægge stramme rammer for
bødeniveauet i forordningen.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0009.png
9/54
Fabrikantens forpligtelser ønskes ændret således, at de produkter,
som fabrikanten løbende fører stikprøvekontrol med, skal udtages
under opsyn af en person udpeget af det enkelte medlemsland.
Endelig skal forbrugerne sikres en tilstrækkelig beskyttelse i
forbindelse med internethandel, da dette er et stigende marked.
Tilliden til e-handel skal øges gennem uddannelses- og
oplysningskampagner.
Nærhedsprincippet
5.
Forslaget er baseret på det samme retsgrundlag som det nuværende
produktsikkerhedsdirektiv. Europa-Kommissionen har vurderet, at i det
indre marked, hvor varer kan cirkulere frit, kan bestemmelserne om
produktsikkerhed kun vedtages effektivt på EU-plan. Europa-
Kommissionen angiver desuden, at det er nødvendigt at vedtage
bestemmelserne på EU-plan for at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau
og for at forhindre, at medlemsstaterne vedtager indbyrdes afvigende
produktbestemmelser, som vil føre til en fragmentering af det indre marked.
Europa-Kommissionen vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der
er nødvendigt for at nå de ovenstående mål.
Forslaget har form af en forordning, da Europa-Kommissionen vurderer, at
det er det mest hensigtsmæssige juridiske instrument, da der med en
forordning kan fastsættes klare og detaljerede bestemmelser, som vil finde
anvendelse på samme måde og på samme tid i hele Unionen. På denne
måde undgås en uensartet gennemførelse i medlemsstaterne, som ville
kunne føre til forskellige niveauer af sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse og
skabe hindringer for det indre marked. Desuden vil afskaffelsen af de
nationale
gennemførelsesforanstaltninger
have
en
betydelig
forenklingseffekt, da de erhvervsdrivende får mulighed for at drive deres
virksomhed på baggrund af ét enkelt regelsæt.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som
styrker forbrugersikkerheden og sikrer bedre vilkår for de erhvervsdrivende.
Det er i den forbindelse tillagt vægt, at forslaget regulerer områder, som i
forvejen er reguleret på EU-niveau.
6.
Gældende dansk ret
Produktsikkerhedsdirektivet er implementeret ved lov nr. 1262 af 16.
december 2009 om produktsikkerhed. Det eksisterende direktiv om
fødevareimiterende produkter er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1116
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0010.png
10/54
af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på
grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.
I medfør af produktsikkerhedsloven
bekendtgørelser:
er
der
udstedt
følgende
Bekendtgørelse nr. 76 af 15. februar 1996 om stabilitetskrav til
gulvlysestager
Bekendtgørelse nr. 365 af 23. maj 2003 om forbud mod udbud,
forhandling og distribution af vandyoyoer
Bekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav
til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan
forveksles med levnedsmidler
Bekendtgørelse nr. 405 af 2. maj 2007 om forbud mod indførsel,
fremstilling og overdragelse af lightere, der ikke er børnesikrede
eller som kan henføres under begrebet novelty lighters
Bekendtgørelse nr. 176 af 22. februar 2010 om henlæggelse af
beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen
Bekendtgørelse nr. 13 af 10. januar 2011 om sikkerhedskrav til
legetøjsprodukter
Bekendtgørelse nr. 243 af 16. marts 2012 om underretning,
samarbejde og koordination for så vidt angår forbrugerprodukter
mellem producenter, distributører og kontrolmyndigheder og om
anvendelse af fællesskabssystemet for hurtig udveksling af
oplysninger.
Konsekvenser
7.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det følger af TEUF artikel 288, at en forordning er almengyldig, samt at
den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Det fremsatte forordningsforslag har efter sit indhold bl.a. til formål at
ophæve og erstatte det gældende produktsikkerhedsdirektiv (95/2001) og
direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
produkter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med
andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed
eller sikkerhed (357/1987).
En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den regulering, der
følger af lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed samt
bekendtgørelser
mv.
der
vedrører
produktsikkerhed,
efter
omstændighederne vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse
med ordlyden af den endelige forordning. Det bemærkes, at
forordningsforslaget
indeholder
bestemmelser,
der
pålægger
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0011.png
11/54
medlemsstaterne at fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af
forordningen.
Forslaget vil således indebære, at bestemmelserne i den gældende
produktsikkerhedslov, for så vidt der er tale om implementering af
produktsikkerhedsdirektivet, i al væsentlighed vil skulle erstattes af
forordningens regulering, der som nævnt vil gælde umiddelbart i hver
medlemsstat.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at væsentlige statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget forventes at have midlertidige erhvervsøkonomiske konsekvenser
i forbindelse med de erhvervsdrivendes omstilling til de nye forpligtelser,
som indføres med forslaget, herunder fx krav til fabrikanter og importører
om identifikation af oprindelsesland på produktet, opbevaring af
dokumentation i 10 år og sprogkrav til brugsanvisning og
sikkerhedsinformation.
Det vurderes endvidere, at kravet til fabrikanter og importører om angivelse
af oprindelsesland på produktet, emballagen eller et medfølgende dokument
kan medføre løbende administrative byrder.
På længere sigt er det forventningen, at forslagene generelt vil medføre
administrative lettelser for erhvervslivet, bl.a. ved at definitionerne og
forpligtelserne ensrettes med øvrig regulering. Det vil gøre det lettere for
virksomhederne at følge reglerne, og myndighedernes håndhævelse af
reglerne vil blive mere ensartet og dermed mindre bebyrdende.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet,
da forslaget sammen med de øvrige dele af produktsikkerheds- og
markedsovervågningspakken vil give de erhvervsdrivende et mere enkelt og
tydeligt regelsæt.
8.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål samt til relevante øvrige interessenter med
frist den 6. marts 2013.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv,
Forbrugerrådet og Finansrådet.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0012.png
12/54
Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Aktionærforening og
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark har meddelt, at de ikke har
bemærkninger til forslaget.
Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finansrådet finder det
anerkendelsesværdigt, at et af hovedformålene i forordningen er at lette de
administrative byrder for virksomhederne.
Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv støtter overordnet set Europa-
Kommissionens forslag, herunder også valget af forordning som retsakt.
DI er tilfreds med, at man i forslaget tilstræber at forenkle og strømline den
europæiske lovgivning for produktsikkerhed, da det er afgørende for at
indfri det indre markeds potentiale, at der etableres en mere effektiv og
ensartet håndhævelse af produktsikkerhedslovgivningen.
Dansk Erhverv fremhæver vigtigheden af sikre forbrugerprodukter som en
af Den Europæiske Unions grundpiller og giver forbrugerne tillid, når de
køber et produkt. Det er vigtigt, at EU-lovgivningen bliver strømlinet og
forenklet, samtidig med at der opretholdes et højt niveau for beskyttelse af
forbrugernes sundhed og sikkerhed. Dansk Erhverv bifalder ligeledes den
præcisering, som er sket gennem forklaringen af definitionerne i
forordningen.
DI finder forslagets artikel 7 om oprindelseslandsmærkning meget
bekymrende, idet, DI mener, at det strider mod princippet i varepakken,
hvor det er den aktør, der sætter sit navn på produktet, der har det fulde
ansvar, uanset hvor og af hvem produktet måtte være produceret. Det
fremgår af forordningen, at det er den europæiske fabrikant eller importør,
der er ansvarlig for, at produktet opfylder de almindelige sikkerhedskrav. DI
er af den holdning, at produktets sikkerhed derfor er mere afhængig af
fabrikantens ansvarlighed end af oprindelseslandet. Yderligere anføres det,
at såfremt det ikke er muligt at kontakte fabrikanten på den anførte adresse,
eller adressen ikke er korrekt, kan det med rimelighed formodes, at også
oprindelseslandet er ukorrekt. Desuden finder DI det tvivlsomt, om
angivelsen af oprindelsesland vil være til nogen stor hjælp for
markedsovervågningsmyndighederne. Kravet vil således ikke medføre
bedre sporbarhed, men blot udgøre en ekstra administrativ byrde for
fabrikanten, diskussioner omkring fortolkning af korrekt oprindelsesland og
forvirring for forbrugeren, når dette land ikke er det samme som
fabrikantens land, der vil være opgivet i adressen.
DI mener mht. artikel 2, stk. 1, at anvendelsesområdet ikke bør omfatte
produkter, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, inden
forordningen træder i kraft. Derfor bør anvendelsesområdet ikke omfatte
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0013.png
13/54
brugte produkter, medmindre disse bringes på det indre marked for første
gang, efter at forordningen træder i kraft. Hvis de brugte produkter ikke
undtages, finder DI, at forordningen vil få virkning med tilbagevirkende
kraft, hvilket strider imod gængse principper. Det vil tilsvarende få en
negativ indvirkning på den nu stigende interesse for genbrug, som især
skaber midler til non-profit-organisationer.
DI finder, at der er juridisk uklarhed forbundet med formuleringen ”den
sikkerhed, som forbrugerne med rimelighed kan forvente” i artikel 6, stk. 2,
litra h. DI er af den opfattelse, at artikel 6, stk. 2 litra a-g er dækkende for
formålet i artikel 6, stk. 1.
DI mener, at artikel 10, stk. 3 om importørens pligt til at angive sit navn på
produktet, bør fraviges, hvis det medfører, at den primære emballage skal
brydes. DI vurderer, at det vil være i overensstemmelse med betragtningerne
til afgørelse 768/2008.
DI finder, at kravet i artikel 10, stk. 8 vedrørende importørens pligt til at
opbevare den tekniske dokumentation i 10 år, skal omformuleres, således at
importøren i stedet får pligt til at kunne tilvejebringe dokumentationen. Den
tekniske dokumentation er fabrikantens ejendom og vil ofte bestå af
fortroligt materiale.
DI finder også, at distributørens forpligtelser i artikel 11, stk. 2, vedrørende
kontrol af, om fabrikanten og importøren har overholdt deres forpligtelser,
skal omformuleres, således at det understreges, at distributøren kun skal
opfylde kravet i det omfang, det ikke kræver brud på produktets emballage.
DI finder det positivt, at der i artikel 13, stk. 2 og 3 gives mulighed for at
begrænse angivelser på produktet, når der er tale om produkter med lav
risiko. DI finder det dog væsentligt, at bestemmelserne fastlægges i god tid,
inden forordningen træder i kraft, da det ellers vil skabe mere forvirring end
lettelse på markedet.
Det fremgår ikke klart af artikel 15, hvilken type risikoprodukter der tænkes
på mht. krav om sporbarhed. DI finder, at et ”sporbarhedssystem” vil være
en administrativ byrde for virksomheder, der overholder lovgivningen, mens
de virksomheder, der bevidst overtræder lovgivningen, vil gå uden om
registreringssystemet.
DI mener, at artikel 18 om sanktioner bør fjernes, da opkrævning af bøder er
reguleret i forordningen om markedsovervågning.
Dansk Erhverv støtter fælles regler og effektiv håndhævelse samt værktøjer
til at sikre håndhævelsen, men finder dog, at pligten til at opbevare
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0014.png
14/54
dokumentation i 10 år, efter at det sidste produkt er solgt, virker
administrativt meget tungt for den enkelte virksomhed. Dansk Erhverv
opfordrer til, at Europa-Kommissionen muliggør oprettelsen af en national
frivillig database, hvor de nødvendige dokumenter kan opbevares, hvis
virksomhederne ønsker det. Databasen skal være bygget op på en sådan
måde, at nationale myndigheder kan søge de nødvendige informationer
elektronisk, hvilket også vil lette myndighedernes arbejde med at søge
information på tværs af landegrænser.
Dansk Erhverv støtter, at det skal være muligt at identificere produkter vha.
et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse. Dansk
Erhverv finder imidlertid, at der er områder, hvor det kan være svært at
identificere det enkelte produkt, men hvor det kun er muligt at identificere
typen; dette gør sig særligt gældende ved overgangen fra professionelt salg
til detailsalg, eller ved virksomheder, som sælger til begge kundetyper.
Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at eksempelvis firmagaver, hvor en
vigtig del af produktets egenskab er at repræsentere det givende firma, kan
fritages for identifikation vha. type-, parti- eller serienummer, herunder også
angivelsen af fabrikant. Oplysninger skal i stedet fremgå af den ledsagende
dokumentation.
Dansk Erhverv støtter ikke, at Europa-Kommissionen tillægges beføjelser i
artikel 15 vedrørende sporbarhed på baggrund af formodninger, men
udelukkende, hvis produkter eller produktkategorier faktisk udgør en
alvorlig risiko.
Forbrugerrådet finder det beklageligt, at tjenesteydelser ikke er omfattet af
forordningen. Forbrugerrådet forstår forslaget således, at kun produkter
tilknyttet tjenesteydelsen er omfattet, mens selve tjenesteydelsen ikke er
dækket. Forbrugerrådet finder, at dette stiller forbrugeren i en dårlig
situation.
Forbrugerrådet finder det positivt, at sårbare forbrugere er skrevet ind i
artikel 6, punkt d. Forbrugerrådet vil dog foreslå, at det præciseres, at der
bl.a. er tale om børn, ældre og handicappede som det fremgår af præamblen.
Det er endvidere Forbrugerrådets opfattelse, at salgsstedet bør tilføjes som
punkt, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et produkt er
sikkert.
Forbrugerrådet savner, at der i forordningen henvises til, at der tages
behørigt hensyn til forsigtighedsprincippet, dér hvor det måtte være
relevant.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0015.png
15/54
Generelt er det Forbrugerrådets opfattelse, at der i forordningen bør være
mere fokus på internetsalg, da det er en større udfordring for både
myndigheder og forbrugere i forhold til sikkerhed bl.a. i forbindelse med
manglende information og advarsler i købsøjeblikket.
Forbrugerrådet finder det meget positivt, at der i forslagets artikel 8, stk. 6,
og artikel 14 stilles krav om sporbarhed for såvel produkt som den
erhvervsdrivende.
Forbrugerrådet stiller sig undrende over for artikel 13, stk. 1, pkt. a, der
medfører, at fabrikanten etc. ikke har pligt til at underrette
markedsovervågningsmyndighederne, hvis der er tale om et begrænset klart
antal identificerede produkter, der ikke er sikre. Forbrugerrådet er af den
opfattelse, at underretningen bør ske uanset antal.
Forbrugerrådet finder ikke, at det er tilstrækkeligt beskrevet, hvordan
processen omkring tilblivelsen af standardiseringsmandaterne etc. foregår.
Det bør fremgå klart, at en kommissionsbeslutning skal være gældende,
indtil et mandat er givet til standardiseringsorganisationerne og en
sikkerhedsstandard er udarbejdet og offentliggjort i EU-Tidende. Det er
desuden uklart, hvilken rolle interesseorganisationerne spiller i processen,
både i forbindelse med udarbejdelse af kommissionsbeslutning,
standardiseringsmandat og offentliggørelse af standarden i EU-Tidende.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande forholder sig generelt positivt til forslaget.
I forhold til artikel 7 om oprindelseslandsmærkning er holdningen delt
blandt medlemslandene.
Der afventes pt. en analyse af artikel 7 om
oprindelseslandsmærkning. Såfremt denne analyse foreligger forud for
rådsmødet, må diskussionen på mødet formodes at dreje sig herom.
En større gruppe medlemslande, herunder Danmark, har fokus på, at
forbrugerbeskyttelsesniveauet ikke forringes. Medlemslandene finder også,
at det er vigtigt, at reglerne om fødevareimiterende produkter videreføres i
forordningen og har desuden fokus på, at forordningen fortsat har status som
sikkerhedsnet på produktområdet.
Hvad angår forslagets artikel 13, hvor de erhvervsdrivende kan undlade at
underrette myndighederne om farlige produkter, og hvor de
erhvervsdrivende kan undlade at mærke produkterne, når der er tale om en
lav risiko, er der en større gruppe lande, der ønsker hele artiklen slettet. Der
er en mindre gruppe lande, der ønsker at bevare og præcisere bestemmelsen
i artikel 13, stk. 1 og 2, som vedrører underretningen af myndighederne.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0016.png
16/54
Artiklen indeholder både en delegeret retsakt og en gennemførelsesretsakt. I
seneste udkast til kompromisforslag fra formandsskabet er artikel 13, stk. 3,
som indeholder den delegerede retsakt, slettet. Det er dog usikkert, om det
også fortsat vil forholde sig sådan.
En række medlemslande mener, at forslagets artikel 15 om et særligt
elektronisk sporbarhedssystem for produkter, der formodes at udgøre en
alvorlig risiko, skal slettes, da det umiddelbart ikke er åbenlyst, at
bestemmelsen gavner forbrugerbeskyttelsen og dermed kan udgøre en
unødig byrde for erhvervslivet.
Flere lande er enige om, at forslagets bestemmelser om
standardiseringsanmodninger er problematisk og ønsker en bedre
harmonisering med standardiseringsforordningen, således at det sikres, at
interessenter og nationale eksperter inddrages i processen.
Landene forholder sig desuden generelt skeptisk over for flere af
ændringsforslagene i Europa-Parlamentets beslutning. Der er en generel
bekymring for, at ændringerne kan medføre administrative byrder for
virksomhederne, uden at det nødvendigvis vil medføre et højere
forbrugerbeskyttelsesniveau.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringens generelle holdning til forslaget er positiv, og generelt støtter
regeringen initiativer, der styrker det indre marked med henblik på at skabe
vækst og øget konkurrenceevne, samtidig med at der værnes om et højt
produktsikkerhedsniveau til gavn for forbrugere og virksomheder.
Regeringen er enig med bl.a. Europa-Parlamentet i, at
produktsikkerhedsforordningen bør udgøre et generelt sikkerhedsnet for
forbrugerprodukter.
Regeringen lægger afgørende vægt på at der ikke indføres den foreslåede
bestemmelse om oprindelseslandsmærkning, da en sådan mærkning vil
kunne medføre betragtelige administrative byrder for virksomhederne, og
det er meget tvivlsomt, om oplysninger om et produkts oprindelsesland reelt
giver øget produktsikkerhed og dermed øget forbrugerbeskyttelse. Et mærke
med oprindelsesland siger ikke noget om et produkts sikkerhed. Det er alene
fabrikanten eller importøren, der er ansvarlig for, at deres produkter lever op
til de væsentlige sikkerhedskrav, hvorfor forordningens krav om fabrikant-
og importøroplysninger på produktet er langt mere relevante af hensyn til
forbrugerbeskyttelsen end et krav om oprindelseslandsmærkning.
Regeringen kan tilslutte sig sanktionsbestemmelsen i Kommissionens
forslag, idet regeringen forstår bestemmelsen således, at den ikke udelukker
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
17/54
strafferetlige sanktioner for overtrædelser af forordningen, herunder mindre
alvorlige overtrædelser. For god ordens skyld skal det dog bemærkes,
såfremt det måtte blive aktuelt, at regeringen lægger afgørende vægt på, at
medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sanktioner i form af
administrative bøder for overtrædelser af forordningen.
Regeringen har fokus på, at der fortsat er et højt niveau af
forbrugerbeskyttelse på det indre marked, hvorfor regeringen i
forhandlingerne
lægger
vægt
på,
at
det
nuværende
forbrugerbeskyttelsesniveau ikke forringes. Regeringen anerkender, at
forsigtighedsprincippet er et alment gyldigt EU-retligt princip og kan støtte,
at det nævnes enten i betragtningerne eller i forordningsteksten, så det er
utvetydigt, at princippet fortsat er gældende på samme måde som i dag.
Regeringen kan således ikke støtte, at princippets anvendelsesområde
hverken udvides eller indskrænkes.
Regeringen støtter forslagets formål om at effektivisere og ajourføre
bestemmelserne om produktsikkerhed og så vidt muligt ensrette reglerne på
det ikke-harmoniserede produktområde med øvrig relevant EU-lovgivning –
varepakkens forordning nr. 765/2008 om akkreditering og
markedsovervågning og afgørelse nr. 768/2008 om fælles rammer for
markedsovervågning af produkter samt standardiseringsforordningen, nr.
1025/2012. Hermed skabes der en entydig, gennemskuelig og klar
regulering til gavn for virksomhederne og forbrugerne. Regeringen vil i den
forbindelse arbejde for, at denne ensretning og effektivisering af reglerne på
produktområdet så vidt muligt gennemføres, da gevinsten herved for
virksomhederne i form af administrative lettelser ellers udebliver.
Regeringen lægger vægt på, at forordningens bestemmelser om
standardisering i højere grad ensrettes i forhold til bestemmelserne i
forordning nr. 1025/2012 om standardisering, således at det kommer til at
fremgå af forordningen, at nationale eksperter, interesseorganisationer og
øvrige
interessenter
inddrages
ved
udfærdigelsen
af
standardiseringsanmodninger. Det er vigtigt, at standarderne har en høj
kvalitet, der sikrer fair konkurrence og høj sikkerhed, hvilket bedst sikres
igennem involveringen af disse parter. Hermed kan standarderne fortsat
være
et
effektivt
værktøj
både
for
virksomhederne
og
markedsovervågningsmyndighederne.
Ligeledes vil man fra regeringens side være særligt opmærksom på, at de
øgede sporbarhedskrav er på linje med sporbarhedskrav i øvrig relevant EU-
lovgivning på produktområdet, og at de ikke belaster virksomhederne
unødigt. Regeringen vil således arbejde for, at forordningens bestemmelser
om importørens forpligtelser bringes i overensstemmelse med varepakkens
afgørelse 768/2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter,
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
18/54
således at importøren ikke skal opbevare dokumentationen i 10 år, som
formuleret i forslaget til produktsikkerhedsforordningen, men i stedet skal
kunne fremskaffe dokumentationen fra fabrikanten på anmodning fra
myndighederne. Den tekniske dokumentation er som udgangspunkt
fabrikantens ejendom og kan indeholde forretningshemmeligheder.
Regeringen lægger vægt på, at virksomhederne skal kunne identificere,
hvilken erhvervsdrivende de har købt produktet af, samt hvilken
erhvervsdrivende de har solgt produktet til. Denne bestemmelse fremgår af
den øvrige relevante EU-lovgivning på produktområdet med henblik på at
sikre produkternes sporbarhed i forsyningskæden.
Delegererede retsakter og gennemførelsesretsakter:
Regeringen er positiv over for, at der i artikel 13, stk. 1 og 2, sættes en nedre
grænse for, hvornår myndighederne skal underrettes om produktrisici.
Regeringen vil dog arbejde for, at betingelserne for, hvornår de
erhvervsdrivende kan undlade at underrette myndighederne, tydeliggøres.
Det er vigtigt, at bestemmelsen bliver let for de erhvervsdrivende at agere
ud fra, og at der ikke opstår tvivl om, hvornår den kan bruges. Regeringen
finder, at det er i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 291, at
Kommissionen kan fremsætte forslag til en gennemførelsesretsakt, der
fastlægger i hvilke situationer, betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der er tale
om nødvendige beføjelser, der skal sikre, at bestemmelsen bruges ensartet
på tværs af medlemslandene. Desuden vurderer regeringen, at der er tale om
ikke-væsentlige bestemmelser.
Ifølge artikel 13, stk. 3, kan Kommissionen fremsætte forslag til en
delegeret retsakt, der fastlægger, hvilke produkter, produktkategorier eller
grupper af produkter, der på grund af den lave risiko ved disse produkter, er
undtaget fra forordningens mærkningskrav på selve produktet.
Regeringen lægger vægt på, at artikel 13, stk. 3, slettes. Regeringen finder
ikke, at der kan udpeges bestemte produkter, produktkategorier eller grupper
af produkter, som kan garanteres altid at have en lav risiko.
Mærkningskravene er centrale for sporbarheden i tilfælde af, at forbrugere
bringes i fare, fx som følge af fejl i produktionen.
Ifølge artikel 15 om elektronisk sporbarhed kan Kommissionen fremsætte
forslag til en delegeret retsakt, der fastlægger, hvilke produkter,
produktkategorier eller grupper der formodes at ville udgøre en alvorlig
risiko, og de kan ligeledes angive, hvilke data de erhvervsdrivende skal
indsamle og lagre ved hjælp af sporbarhedssystemet.
Regeringen lægger vægt på, at artikel 15 helt bør fjernes fra forordningen.
For det første er sporbarheden af produkter allerede tilstrækkeligt styrket i
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0019.png
19/54
forordningen. For det andet er bestemmelsen ikke i overensstemmelse med
den øvrige EU-lovgivning på produktområdet. Desuden er der for stor
usikkerhed om omfanget af de administrative byrder for erhvervslivet.
Ifølge artikel 16 kan Kommissionen fremsætte forslag til en
gennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvori de europæiske
standardiseringsorganisationer anmodes om, at der skal laves en standard.
Ifølge artikel 17 kan Kommissionen fremsætte forslag til en
gennemførelsesretsakt
med
rådgivningsprocedure
eller
en
gennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvori der træffes
afgørelse, når medlemslandene og Europa-Parlamentet gør indsigelse mod
en
standard.
Proceduren
afgøres
af,
om
standarden
er
offentliggjort. Gennemførelsesretsakterne og procedurerne følger af
ensretningen med standardiseringsforordningen.
Regeringen kan støtte gennemførelsesretsakterne i artikel 16 og 17, da det
bidrager til ensretning med standardiseringsforordningen, hvilket regeringen
lægger vægt på.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg
den 11.
oktober 2013
til forhandlingsoplæg.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0020.png
20/54
7. Forordning om markedsovervågning af produkter KOM(2013) 75
Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1.
Resumé
Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremlagt et forslag til
forordning om markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75.
Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens nye
produktsikkerheds- og markedsovervågningspakke, der foruden
markedsovervågningsforordningen består af en meddelelse om en flerårig
handlingsplan for overvågning af produkter i EU, KOM(2013) 76, og
forslag til forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM(2013) 78. Med
forslaget vil reglerne for markedsovervågning på EU-niveau over-ordnet set
blive samlet i et fælles regelsæt.
Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forhandlingerne om forslaget har ligget stille i længere tid, da
markedsovervågningsforordningen
forhandles
sammen
med
forbrugerproduktsikkerhedsforordningen som en samlet pakke.
Forhandlingerne er gået i stå på grund af bestemmelsen om
oprindelseslandsmærkning i forbrugerproduktsikkerhedsforordningen.
Det lettiske formandskab har sat begge forslag på dagsordenen for
rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. maj 2015. Det forventes, at Europa-
Kommissionen inden mødet offentliggør resultaterne af et studium af
forslaget til oprindelseslandsmærkning, og at de videre forhandlinger af
pakken
derfor
særligt
vil
omhandle
forbrugerproduktsikkerhedsforordningen. [På rådsmødet lægges der op til
vedtagelse af en generel indstilling for begge forslag].
Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet
den 11. oktober 2013 til forhandlingsoplæg.
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om markedsovervågning af produkter,
KOM(2013) 75. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. februar 2013 i
dansk sprogudgave. Forslaget er fremsendt med hjemmel i TEUF artikel 33,
114 og 207 og skal behandles af Europa-Parlamentet og Rådet efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0021.png
21/54
Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens nye
produktsikkerheds- og markedsovervågningspakke, der foruden forslag til
markedsovervågningsforordningen består af en meddelelse om en flerårig
handlingsplan for overvågning af produkter i EU, KOM(2013) 76, og
forslag til forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM(2013) 78.
Pakken er ét af 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelse
Akten for Det Indre Marked II fra oktober 2012, som skal bidrage til at
skabe fornyet tillid til det indre marked samt fornyet vækst og
beskæftigelse i EU.
Reglerne for markedsovervågning på EU-niveau ligger i dag i tre
forskellige regelsæt:
a) forordning 2008/765/EF om kravene til akkreditering og
markedsovervågning,
b) produktsikkerhedsdirektivet (2001/95/EF) og
c) harmoniseret sektorlovgivning for produkter
Med den nye forordning vil reglerne for markedsovervågning blive samlet
i ét regelsæt.
Behovet for et samlet regelsæt er blandt andet blevet fremhævet i den
offentlige høring, som Europa-Kommissionen afholdt i 2010 om
revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
produktsikkerhed i almindelighed (2001/95/EF).
Ét fokusområde for høringen var forbedring af samarbejdet om og
koordineringen af markedsovervågningen i EU. I Europa-Parlamentets
betænkning (2010/2085(INI)) om revision af direktivet om
produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning fremhæves
særligt behovet for at etablere et fælles regelsæt for markedsovervågning af
produkter i det indre marked.
3.
Formål og indhold
Forslaget til en ny forordning for markedsovervågning af produkter i EU
medfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag for
medlemsstaternes
markedsovervågning.
Hensigten
med
forordningsforslaget er overordnet at sikre en mere ensartet anvendelse af
markedsovervågningsregler medlemsstaterne imellem. Hermed skal sikres
en bedre forbrugerbeskyttelse og mere lige konkurrencevilkår for de
erhvervsdrivende samt en mere effektiv og klar organisering af
markedsovervågningsmyndighedernes arbejde.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0022.png
22/54
Foruden det forhold, at forslaget samler reglerne for markedsovervågning på
EU-niveau i et fælles regelsæt, sigter forslaget endvidere mod at strømline
procedurerne for underretning om og evaluering af medlemsstaternes
markedsovervågningsforanstaltninger. Dertil er forslaget søgt opbygget
således, at reglerne samlet set fremstår mere lettilgængelige for både
myndigheder og de erhvervsdrivende end den eksisterende lovgivning.
Forslaget indeholder desuden bestemmelser om kontrol med produkter fra
tredjelande.
Kapitel 1: Almindelige bestemmelser
Forslaget fastsætter en retlig ramme for markedsovervågning og kontrol
med produkter fra tredjelande.
Forslagets bestemmelser om markedsovervågning finder som udgangspunkt
anvendelse på alle produkter – både forbrugerprodukter og professionelle
produkter, der er omfattet af enten det nye forslag til
forbrugerproduktsikkerhedsforordning eller harmoniseret EU-lovgivning.
Bestemmelserne vil hermed også omfatte ikke-harmoniserede
forbrugerprodukter, hvilket adskiller sig fra den eksisterende forordning
2008/765/EF. Ikke-harmoniserede professionelle produkter er derimod ikke
omfattet af forslaget, ligesom forslagets bestemmelser om
markedsovervågning ikke skal bruges i det omfang, at der er fastsat
specifikke bestemmelser med samme formål i den harmoniserede
lovgivning.
Med markedsovervågning forstås i forslaget de aktiviteter og
foranstaltninger, som myndigheder træffer for at sikre, at produkter ikke er
til skade for sundhed, sikkerhed eller andre samfundsinteresser, og at
produkter omfattet af EU-harmoniseringslovgivning er i overensstemmelse
med de krav, der er fastsat i denne lovgivning.
Forslagets bestemmelser om kontrol med produkter fra tredjelande finder
anvendelse på alle produkter omfattet af EU-lovgivning. Det gælder dog
kun så vidt, at der ikke i anden fællesskabslovgivning er fastsat særlige
bestemmelser om tilrettelæggelsen af kontrollen med bestemte produkter
ved grænserne.
I forslaget er der derudover fastsat en række specifikke undtagelser,
herunder at forslaget ikke omfatter produkter og processer i fødevarekæden.
Endvidere kan nævnes, at forslagets bestemmelser om markedsovervågning
ikke omfatter lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig
oprindelse.
Kapitel II: Rammer for EU-markedsovervågningen
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0023.png
23/54
Medlemsstaterne skal overordnet set organisere og udøve
markedsovervågning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser,
herunder udpege markedsovervågningsmyndigheder og informere
offentligheden om disse. Formålet er at sikre, at produkter, der udgør en
risiko, ikke er tilgængelige på markedet, og at effektive midler tages i brug
for at fjerne risici ved de produkter, der allerede er på markedet. Efter
forslaget skal medlemsstaterne endvidere rapportere til Europa-
Kommissionen om gennemførelsen af markedsovervågningsaktiviteter og
kontrollen med produkter fra tredjelande.
I forhold til selve udførelsen af markedsovervågningen følger det af
forslaget, at markedsovervågningsmyndighederne overordnet set skal føre
en passende kontrol med produkter. I forhold til forordning 2008/765/EF vil
Europa-Kommissionen efter forslaget få adgang til at vedtage
gennemførelsesretsakter for at ensarte kontrollen af bestemte produkter og
produktkategorier. Det kan fx være med henblik på midlertidigt at øge
skalaen
og
frekvensen
for
udførelsen
af
kontrollen.
Gennemførelsesretsakterne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.
kapitel VIII.
Medlemsstaterne skal i henhold til forslaget både udarbejde fælles og
sektorspecifikke markedsovervågningsprogrammer. Dette adskiller sig fra
forordning 2008/765/EF, hvor medlemsstaterne enten skal udarbejde ét
generelt markedsovervågningsprogram eller sektorspecifikke programmer.
Det fælles markedsovervågningsprogram skal i henhold til forslaget
beskrive selve organiseringen af markedsovervågningen i medlemsstaten,
mens de sektorspecifikke programmer skal omfatte alle sektorer, hvor der
udøves markedsovervågning, fx kemikalieområdet eller fyrværkeriområdet.
Derudover følger der af forslagets kapitel II en række generelle forpligtelser
for markedsovervågningsmyndighederne. Forpligtelserne omfatter blandt
andet krav om overholdelse af proportionalitetsprincippet, sikring af
klageadgang og krav om upartiskhed i udførelsen af markedsovervågningen.
Endvidere er der fastsat en generel informationsforpligtelse for de
erhvervsdrivende, der skal give myndighederne den information og
dokumentation, som efterspørges af myndighederne, herunder i forhold til
sporing af produkter.
Kapitel III: Kontrol med produkter inden for EU
Forslagets kapitel III fastlægger bestemmelser for kontrol med produkter,
der udgør en risiko, inden for EU. Definitionen i forslaget for produkter, der
udgør en risiko, kan opsummeres til produkter, der har en negativ virkning
på samfundsinteresser såsom sundhed, sikkerhed og miljø – hvis virkningen
overstiger, hvad der er rimeligt og acceptabelt under normale
anvendelsesbetingelser.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
24/54
Markedsovervågningsmyndigheder skal foretage en risikovurdering af
produkter på markedet, som de har grund til at antage kan udgøre en risiko.
En formel mangel (fx manglende CE-mærkning) ved et harmoniseret
produkt vil være nok til at antage, at produktet udgør en risiko. I forhold til
selve risikovurderingen vil produktets overensstemmelse med krav i
lovgivningen eller standarder udgøre en begrundet formodning for, at
produktet ikke er i strid med de samfundshensyn, kravene vedrører.
I det omfang produktet faktisk udgør en risiko, skal myndighederne
specificere de nødvendige korrigerende foranstaltninger, der skal træffes af
den erhvervsdrivende inden for en nærmere angivet frist. Den
erhvervsdrivende skal informere markedsovervågningsmyndigheden om de
foranstaltninger, der træffes. Til forskel fra forordning 2008/765/EF kan
Europa-Kommissionen i henhold til forslaget fremsætte forslag til
gennemførelsesretsakter, der fastsætter vilkårene for fremlæggelsen af
denne information. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.
Hvis de nødvendige korrigerende foranstaltninger ikke træffes af den
erhvervsdrivende, skal markedsovervågningsmyndigheden enten forpligte
den erhvervsdrivende til at træffe foranstaltningerne eller selv træffe dem.
Sidstnævnte kan om nødvendigt indbefatte, at myndigheden destruerer eller
gør produkterne ubrugelige på den erhvervsdrivendes regning. Forinden
myndigheden træffer foranstaltningerne, har den erhvervsdrivende krav på
at blive hørt af myndigheden.
Hvis der derimod er tale om produkter, der udgør en alvorlig risiko, skal
myndighederne træffe alle nødvendige foranstaltninger, hvilket kan gøres
uden først at høre eller bede den erhvervsdrivende om at træffe
foranstaltningerne. Produkter, der udgør en alvorlig risiko, er defineret i
forordningen som produkter, hvis risiko kræver hurtig indgriben og
opfølgning.
Efter forslaget skal myndighederne derudover i videst muligt omfang
informere offentligheden om de pågældende produkter, risiciene ved dem,
og de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå disse risici. Til forskel
fra forordning 2008/765/EF er der i forslaget indsat en bestemmelse om, at
markedsovervågningsmyndighederne endvidere kan opkræve gebyrer hos
de erhvervsdrivende til dækning af de foranstaltninger, der er truffet.
Efter forslaget har medlemsstaterne og Europa-Kommissionen mulighed for
at gøre indvendinger mod de foranstaltninger, som en medlemsstat træffer
for så vidt angår harmoniserede produkter. Til forskel fra forordning
2008/765/EF skal Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0025.png
25/54
afgøre, om den pågældende foranstaltning er berettiget eller ej. Hvis
foranstaltningen er berettiget, skal de andre medlemsstater sikre, at de
nødvendige foranstaltninger træffes over for det pågældende produkt.
Omvendt skal foranstaltningen trækkes tilbage, hvis den ikke anses for
berettiget.
Forslaget giver derudover Europa-Kommissionen adgang til at træffe
foranstaltninger mod produkter/produktkategorier, der udgør en alvorlig
risiko - forudsat at risikoen ikke kan håndteres tilfredsstillende gennem
foranstaltninger på medlemsstatsniveau eller gennem andre procedurer i
henhold til EU-regulering. Foranstaltningerne vil skulle træffes ved
gennemførelsesretsakter, der også vil kunne indeholde krav til de
kontrolforanstaltninger, som medlemsstaterne skal foretage for at sikre en
effektiv gennemførelse. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.
Kapitel IV: Kontrol med produkter, der føres ind i EU
I kapitel IV fastsættes bestemmelser for organiseringen af kontrol med
produkter fra tredjelande. Myndighederne med ansvar for kontrol med
produkter ved EU’s eksterne grænser (toldmyndighederne) skal overordnet
set foretage kontrol af produkterne i passende omfang, før de frigives til fri
omsætning. Hvis toldmyndighederne har grundlag for at antage, at
produktet kan udgøre en risiko, skal frigivelsen af produktet suspenderes. En
formel mangel (fx manglende CE-mærkning) ved et harmoniseret produkt
vil være nok til at antage, at produktet udgør en risiko. Produktet frigives,
hvis toldmyndighederne ikke inden tre arbejdsdage har modtaget en
anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne om forlængelse af
suspensionen.
Hvis markedsovervågningsmyndighederne finder, at produktet udgør en
risiko, skal produktet ikke frigives. Markedsovervågningsmyndighederne
eller toldmyndighederne kan efter forslagets bestemmelser destruere eller på
anden måde gøre produktet ubrugeligt, hvis det anses for nødvendigt og
rimeligt. Til forskel fra forordning 2008/765/EF er der i forslaget indsat en
bestemmelse om, at markedsovervågningsmyndighederne kan opkræve
gebyrer til dækning af omkostningerne ved foranstaltningerne.
Efter forslaget har medlemsstaterne og Europa-Kommissionen mulighed for
at gøre indvendinger mod de afslag, som en medlemsstat meddeler for så
vidt angår harmoniserede produkter. Som noget nyt i forhold til forordning
2008/765/EF skal Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter
afgøre, om den pågældende foranstaltning er berettiget eller ej. Hvis
foranstaltningen er berettiget, skal de andre medlemsstater sikre, at de
nødvendige foranstaltninger træffes over for det pågældende produkt.
Omvendt skal foranstaltningen trækkes tilbage, hvis den ikke anses for
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0026.png
26/54
berettiget.
Europa-Kommissionens
gennemførelsesretsakter.
afgørelse
træffes
ved
Kapitel V: Udveksling af oplysninger
I forslagets kapitel V fastsættes der bestemmelser om udveksling af
information mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen.
Bestemmelserne omhandler informationssystemerne RAPEX og
Informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning
(ICSMS).
RAPEX anvendes af medlemsstaterne til udveksling af information om
produkter, der udgør en risiko i henhold til forordningen. Europa-
Kommissionen vil med forordningsforslaget få adgang til at vedtage
gennemførelsesretsakter, der beskriver moduler og procedurer for
udvekslingen af information gennem RAPEX. Gennemførelsesretsakterne
skal vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.
Gennem RAPEX skal Europa-Kommissionen underrettes om korrigerende
foranstaltninger truffet af erhvervsdrivende, foranstaltninger truffet af
markedsovervågningsmyndighederne og afslag på at frigive et produkt til fri
omsætning. Oplysningerne skal videreformidles af Europa-Kommissionen
til de andre medlemsstater, der skal meddele de foranstaltninger, som de
træffer på grundlag af oplysningerne.
ICSMS anvendes til opbevaring og strukturering af information om
markedsovervågning,
herunder
information
om
markedsovervågningsprogrammerne.
Kapitel VI: Samarbejde
I kapitlet er der overordnet fastsat bestemmelser om samarbejdet og
informationsudvekslingen mellem markedsovervågningsmyndighederne,
Europa-Kommissionen
og
myndigheder
i
tredjelande.
Markedsovervågningsmyndighederne skal
herunder bistå andre
markedsovervågningsmyndigheder med information og udførelse af kontrol
mv., hvis de modtager anmodning herom.
Efter forordningsforslaget skal et nyt europæisk markedsovervågningsforum
(EMSF) etableres. EMSF’s opgaver vil blandt andet bestå i facilitering af
informationsudveksling om fx produkter, risikovurderinger og testmetoder
mv., koordinering i forhold til de generelle og sektorspecifikke
markedsovervågningsprogrammer
samt
organisering
af
informationskampagner og træningsprogrammer mv. Eksterne interessenter
vil efter forslaget kunne inviteres til at deltage som observatører i
undergrupper nedsat under EMSF.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0027.png
27/54
Europa-Kommissionen vil derudover med forslaget som noget nyt have
adgang til at udpege EU-referencelaboratorier for specifikke
produktkategorier. Udpegningen vil ske ved gennemførelsesretsakter, og
laboratorierne skal bl.a. udføre test af produkter og give uafhængig
rådgivning til medlemsstaterne og Europa-Kommissionen.
Kapitel VII: Finansiering
EU har med forslaget mulighed for at finansiere en række aktiviteter, der er
forbundet med anvendelsen af forordningen. Det gælder bl.a. aktiviteter i
forhold til samarbejde med tredjelande, udarbejdelse af vejledninger,
samarbejde mellem markedsovervågningsmyndigheder og sekretariatets
bistand til EMSF.
Kapitel VIII: Afsluttende bestemmelser
Medlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for
overtrædelse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes
forpligtelser. Dertil fastsætter medlemsstaterne regler for sanktioner i
forhold til erhvervsdrivendes overtrædelse af forpligtelser efter harmoniseret
lovgivning for produkter, der er omfattet af forordningen – forudsat at denne
lovgivning ikke i forvejen indeholder regler om sanktioner.
Endvidere følger det af forslaget, at Europa-Kommissionen vil skulle
assisteres af en komite, der skal oprettes i henhold til forordning
182/2011/EU om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Europa-Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser.
Undersøgelsesprocedurerne
efter
denne
forordning skal i de ovenfor nævnte tilfælde anvendes, når Europa-
Kommissionen vil vedtage gennemførelsesretsakter.
Endelig skal Europa-Kommissionen evaluere anvendelsen af forordningen
efter fem år fra dens ikrafttræden og aflægge rapport til Europa-Parlamentet
og Rådet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Udvalget for Indre marked og Forbrugerbeskyttelse
(IMCO). Sirpa Pietikäinen (EPP)
var tidligere
ordfører på
markedsovervågningsforordningen,
og Lara Comi (EPP) har siden 1.
juli 2014 overtaget ordførerskabet.
Christel Schaldemose (S&D) er én af
skyggeordførerne.
Europa-Parlamentet har den 15. april 2014 vedtaget sin betænkning
(førstelæsning). Europa-Parlamentet støtter overordnet forslaget til
forordning. Det ønskes dog præciseret i forslaget, at markedsovervågning
skal bygge på forsigtighedsprincippet og
have fokus på ikke kun sikkerhed
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0028.png
28/54
og sundhed, men også andre offentlige interesser, der varetages i EU-
lovgivningen, såsom miljø og energieffektivitet.
Henset til
myndighedernes begrænsede ressourcer skal Europa-Kommissionen
overveje nye, innovative markedsbaserede løsninger som supplement til
myndighedernes markedsovervågningsaktiviteter. Europa-Parlamentet
foreslår oprettelsen af en fælleseuropæisk database over personskader.
Endvidere
støttes forslagets fokus på gensidig bistand og øget
informations-
og
arbejdsdeling
mellem
markedsovervågningsmyndigheder samt oprettelsen af EMSF.
Inddragelsen af eksterne interessenter bør dog styrkes. Endelig
understreges nødvendigheden af afskrækkende sanktioner. I den
forbindelse foreslås indførelsen af harmoniserede administrative
sanktioner på EU-niveau for at sikre fair og ensartede vilkår for alle
erhvervsdrivende.
Der foregår ikke forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet om
forslaget på nuværende tidspunkt.
5.
Nærhedsprincippet
Europa-Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering af
markedsovervågning på EU-niveau. Selve markedsovervågningen vil fortsat
i
henhold
til
nærhedsprincippet
skulle
udføres
af
markedsovervågningsmyndighederne i de enkelte medlemsstater. For at
markedsovervågningen kan virke effektivt, er det en forudsætning, at
markedsovervågningen er ensartet i hele EU.
Forskelle i
markedsovervågningen kan true samfundshensyn og skabe ulige
konkurrencevilkår. Dertil kommer at de fleste produkter, der udgør en
risiko, indføres fra tredjelande, hvorfor effektiv markedsovervågning er
påkrævet langs alle EU’s eksterne grænser.
På den baggrund vurderer Europa-Kommissionen, at der er behov for EU-
regulering,
der
skaber
ens
forpligtelser
for
markedsovervågningsmyndighederne i forhold til, hvilke aktiviteter der skal
udføres, og hvilke ressourcer, kompetencer og pligter de skal tildeles. Dertil
er det nødvendigt med en forpligtelse til at samarbejde og koordinere
markedsovervågning, hvilket igen kræver, at mekanismer og redskaber
hertil udvikles. Endelig er det Europa-Kommissionens vurdering, at det også
er nødvendigt at adressere administrative sanktioner, finansiering og
rapportering på EU-niveau.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet
er overholdt.
6.
Gældende dansk ret
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0029.png
29/54
Følgende danske love og bekendtgørelser implementerer de direktiver, som
berøres af forordningsforslaget:
LBK nr. 72 af 17/01/2014 (EVM)
LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)
BEK nr. 190 af 19/02/2015 (BM)
BEK nr. 141 af 20/01/2015 (TRM)
BEK nr. 683 af 10/06/2013 (BM)
BEK nr. 1250 af 30/10/2013 (JM)
BEK nr. 190 af 19/02/2015 (BM)
BEK nr. 1247 af 30/10/2013 (JM)
LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)
BEK nr. 190 af 19/02/2015 (BM)
BEK nr. 1332 af 25/11/2013
(KEBMIN)
BEK nr. 682 af 10/06/2013 (BM)
BEK nr. 697 af 18/08/1995 (EVM)
LBK nr. 72 af 17/01/2014 (EVM)
BEK nr. 190 af 19/02/2015 (BM)
BEK nr. 956 af 26/09/2012 (EVM)
BEK nr. 23 af 06/01/2012 (MIM)
BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (EVM)
BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (EVM)
BEK nr. 232 af 22/03/2006 (EVM)
BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)
LBK nr. 520 af 13/05/2013 (KEBMIN)
LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)
LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)
BEK nr. 190 af 19/02/2015 (BM)
BEK nr. 1336 af 25/11/2013
(KEBMIN)
BEK nr. 1333 af 25/11/2013
(KEBMIN)
BEK nr. 686 af 10/06/2013 (KEBMIN)
BEK nr. 693 af 10/06/2013
(KEBMIN)
BEK nr. 692 af 10/06/2013 (BM)
BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEBMIN)
BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)
LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)
BEK nr. 190 af 19/02/2015 (BM)
BEK nr. 832 af 27/06/2013 (KEBMIN)
BEK nr. 685 af 10/06/2013 (BM)
BEK nr. 1482 af 14/12/2010
(KEBMIN)
BEK nr. 27 af 10/01/2007 (EVM)
LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)
BEK nr. 686 af 10/06/2013 (BM)
89/686/EØF (personlige værnemidler)
93/15/EØF (eksplosivstoffer til civilt brug)
94/9/EF (materiel og sikringssystemer til
anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære)
94/25/EF (fritidsfartøjer)
95/16/EF (elevatorer)
97/23/EF (trykbærende udstyr)
1999/5/EF (radio- og teleterminaludstyr)
2000/9/EF (tovbaneanlæg)
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0030.png
30/54
2000/14/EF (støjemission fra maskiner)
2001/95/EF (produktsikkerhed)
2004/108/EF
kompatibilitet)
(elektromagnetisk
2006/42/EF (maskiner)
2006/95/EF (elektrisk materiel)
BEK nr. 468 af 22/05/2006 (MIM)
BEK nr. 1040 af 11/12/2001 (MIM)
LOV nr. 1262 af 16/12/2009 (EVM)
BEK nr. 325 af 28/04/2009 (MIM)
BEK nr. 405 af 02/05/2007 (EVM)
LBK nr. 823 af 03/07/2007 (EVM)
BEK nr. 27 af 10/01/2007 (EVM)
LBK nr. 520 af 13/05/2013 (KEBMIN)
LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)
LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)
BEK nr. 190 af 19/02/2015 (BM)
BEK nr 1336 af 25/11/2013
(KEBMIN)
BEK nr 1333 af 25/11/2013
(KEBMIN)
BEK nr. 693 af 10/06/2013 (BM)
BEK nr. 509 af 25/05/2011 (BM)
BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)
BEK nr. 612 af 25/06/2008 (BM)
BEK nr. 830 af 27/06/2013 (KEBMIN)
BEK nr. 831 af 27/06/2013
(KEBMIN)
BEK nr. 190 af 19/02/2015 (BM)
BEK nr. 1424 af 16/12/2009 (EVM)
BEK nr. 1423 af 16/12/2009 (EVM)
BEK nr. 1436 af 12/12/2013 (TRM)
BEK nr. 691 af 14/06/2013 (TRM)
BEK nr. 1267 af 13/12/2011 (TRM)
BEK nr. 408 af 25/04/2014 (TRM)
BEK nr. 1293 af 23/11/2010 (TRM)
BEK nr. 459 af 28/04/2010 (TRM)
BEK nr. 966 af 22/07/2013 (EVM)
BEK nr. 10 af 11/01/2013 (EVM)
BEK nr. 13 af 10/01/2011 (EVM)
LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)
BEK nr. 190 af 19/02/2015 (BM)
BEK
nr.
1334
af
25/11/2013 (KEBMIN)
BEK nr. 684 af 10/06/2013
(BM)
BEK nr. 190 af 19/02/2015 (BM)
2007/23/EF (pyrotekniske artikler)
2008/57/EF
(interoperabilitet
jernbanesystemet)
i
2009/48/EF (legetøj)
2009/105/EF (simple trykbeholdere)
2009/142/EF (gasapparater)
2011/65/EU (farlige stoffer i elektrisk og
elektronisk udstyr)
BEK nr. 484 af 14/05/2013
(MIM)
BEK nr. 1041 af 30/10/2012 (MIM)
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0031.png
31/54
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk imple-
menteringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil berøre
de konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer de direktiver, der
berøres af forordningsforslaget, jf. pkt. 6 ovenfor.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag at have statsfinansielle
konsekvenser. Det fulde omfang af forslagets betydning for dels
medlemsstaternes ressourceforbrug, dels mulige effektiviseringsgevinster
kan endnu ikke endeligt afklares. Forslagets statsfinansielle konsekvenser
vurderes
på baggrund af
foreløbige
tilbagemeldinger
fra
sektormyndighederne at beløbe sig til 7-9 mio. kr. årligt. Udgifterne
afholdes inden for myndighedernes egne rammer.
Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,
idet det forventes at skabe mere lige og mere gennemsigtige rammevilkår
for virksomhederne og dermed bidrage til et mere velfungerende indre
marked. Et mere effektivt system for markedsovervågning vil endvidere i
sidste ende gavne borgerne, da det vil give færre farlige produkter på
markedet, og desuden øges forbrugernes tillid til virksomhederne.
Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8.
Høring
Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,
Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 6. marts 2013.
Der er modtaget høringssvar fra Centralforeningen af Autoreparatører i
Danmark, Dansk Byggeri, DI og Forbrugerrådet.
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) gør opmærksom på
i forhold til forslagets formodningsbestemmelser, at det afgørende for
risikovurdering af produkter må være sikkerhed og ikke, om visse formelle
krav er overholdt. CAD henviser i den forbindelse til den diskussion af CE-
mærkning, der for nylig har været i blandt andet forbrugermagasinet
TÆNK. Konkret nævner CAD autoløftere, hvor CE-mærkning ikke er
tilstrækkeligt til at sikre, at produktet er sikkert at anvende for mekanikere.
Ifølge CAD er Europa-Kommissionen blevet gjort opmærksom på denne
problemstilling af ANEC og BEUC (europæiske forbrugerorganisationer).
Dansk Byggeri (DB) er generelt positiv over for markedsovervågning og
hæfter sig særligt ved, at der lægges vægt på: ”Mere sikkerhed for
forbrugere, formindskelse af byrden for virksomhederne og øget samarbejde
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0032.png
32/54
mellem de kompetente myndigheder”. DB lægger desuden vægt på, at der
løbende samarbejdes med interessenter i implementeringen, hvilket også
følger af Europa-Kommissionens flerårige handlingsplan for
markedsovervågning.
DI er positiv over for forslaget, herunder at der etableres én samlet
procedure for markedsovervågning. Dette vil gøre overholdelse og
håndhævelse af lovgivningen lettere for virksomheder og myndigheder. En
mere strømlinet lovgivningsprocedure for markedsovervågning vil
endvidere medvirke til at øge andelen af sikre, miljørigtige og
ressourceeffektive produkter på markedet.
DI henviser dog til, at det er problematisk, at der med forslaget er mulighed
for, at myndighederne kan vurdere, at et produkt udgør en risiko, og træffe
foranstaltninger over for en virksomhed – på trods af, at produkterne
overholder lovgivningens krav på området. Sandsynligheden for uensartet
markedsovervågning i det indre marked øges hermed, da definitionen af
produkter, der udgør en risiko, er meget bred og kan fortolkes forskelligt af
de enkelte myndigheder.
DI bemærker derudover, at informationsforpligtelsen for de økonomiske
operatører bør afhænge af den enkelte aktørs ”rolle” i forsyningskæden, og
at den information, der kræves, skal være berettiget. DI henviser til, at det
vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF.
DI bemærker, at myndighederne bør inddrage foreliggende
prøvningsresultater og risikovurderinger fuldt ud i vurderingen af produkter
og ikke blot tage ”behørigt hensyn” til disse. Derudover understreger DI, at
virksomheder skal have en klageadgang foruden domstolene.
Sagsomkostningerne og tidsforbruget ved domstolsbehandling virker
afskrækkende på virksomheder. DI anfører i forlængelse heraf, at der er et
behov for en hurtigt arbejdende klageinstans på europæisk niveau, der
eventuelt kunne oprettes som led i det foreslåede europæiske
markedsovervågningsforum (EMSF).
DI anfører, at det bør overvejes nøje om kravet om notifikation gennem
RAPEX skal udvides til at omfatte alle produkter og ikke kun de farlige,
som det er tilfældet nu. Endvidere bør det indføjes i forhold til oprettelsen af
referencelaboratorier, at disse laboratorier skal være akkrediterede i henhold
til forordning 765/2008/EF.
DI støtter endelig etableringen af EMSF. Det er dog vigtigt, at relevante
interessenter som minimum inddrages som observatører i stående
undergrupper, så EMSF kan drage fordel af tilgængelige oplysninger af
relevans for markedsovervågning.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0033.png
33/54
Forbrugerrådet er generelt positiv over for, at der fremsættes en fælles
markedsovervågningsforordning. Det er således vigtigt, at man som
forbruger kan forvente samme høje sikkerhedsniveau, uanset hvor produktet
bliver købt, og at der bliver taget hånd om farlige produkter.
Forbrugerrådet anfører, at der fra politisk side bør afsættes flere ressourcer
til markedsovervågning i de enkelte medlemslande. Markedsovervågningen
bør være tilstrækkelig proaktiv til, at der bliver færre virksomheder, der
spekulerer i sandsynligheden for at blive opdaget – såkaldte ”free riders”.
Det er derfor positivt, at det i forslaget præciseres, at sanktionerne skal være
effektive, forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning. Endvidere er
det relevant, at myndighederne med forslaget har mulighed for at kræve
produkter destruerede, hvis de udgør en risiko.
Forbrugerrådet understreger, at et godt samarbejde blandt myndighederne
om principperne for risikovurdering er vigtigt. Forbrugerrådet
understreger i den forbindelse vigtigheden af anvendelsen af
forsigtighedsprincippet,
der
bør
indgå
i
både
den
nye
markedsovervågningsforordning
og
i
forbrugerproduktsikkerhedsforordningen samt den sektorspecifikke
regulering. Det er derfor uacceptabelt, at forsigtighedsprincippet med
forslaget tages ud af fx legetøjsdirektivet. Det er Forbrugerrådets holdning,
at forslagets præambeltekst om hensyn til visse kategorier af forbrugere,
herunder børn, ældre eller handicappede, bør skrives ind i selve lovteksten.
Forbrugerrådet finder det umiddelbart praktisk, at alle oplysninger om
markedskontrol lægges i en database, og at dobbelttestning undgås, hvor det
ikke er nødvendigt. Det er dog Forbrugerrådets erfaring, at testresultater fra
et andet medlemsland ikke altid kan anvendes – selv om det i princippet er
samme produkt. Der bør derfor være fokus på identifikation af det enkelte
produkt, og hvem det er leveret til.
Forbrugerrådet anfører vigtigheden af målrettede informationsindsatser fra
myndighederne til forbrugerne om blandt andet, hvem man som forbruger
skal kontakte, hvis man står med et farligt produkt. I forhold til EMSF bør
forbrugerorganisationerne blive fast høringspart på relevante områder frem
for kun at deltage som observatører i eventuelle undergrupper nedsat af
myndighederne.
Endelig anfører Forbrugerrådet, at der bør være langt mere fokus på
internethandel i forslaget, og at der bør være mere fokus på myndighedernes
muligheder for at gribe ind over for ”free riders” på dette område.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0034.png
34/54
De fleste medlemsstater er generelt positive over for forslaget til
forordning om markedsovervågning af produkter, herunder at reglerne
for markedsovervågning samles i ét regelsæt, og de tilbageværende
udeståender i forhandlingerne er hovedsageligt af teknisk karakter.
Flere medlemslande har indikeret, at Kommissionens adgang til at
fremsætte forslag til gennemførelsesretsakter generelt bør foregå efter
undersøgelsesproceduren i forordning 182/2011/EU. Ifølge forslaget har
Kommissionen således i visse tilfælde adgang til at vedtage
gennemførelsesretsakter uden, at det her er specificeret, at
undersøgelsesproceduren skal anvendes. Det litauiske formandskab har
imidlertid fremlagt et kompromisforslag, hvori de har foreslået, at
undersøgelsesproceduren anvendes i alle de tilfælde, hvor Kommissionen
får beføjelser til at fremsætte forslag til gennemførelsesretsakter.
I kompromisforslaget er Kommissionens adgang til at fremsætte forslag til
gennemførelsesretsakter, der fastsætter vilkår for informationsudvekslingen
mellem myndigheder og erhvervsdrivende, desuden blevet slettet. Det
gælder også for Kommissionens adgang til at udpege EU-
referencelaboratorier ved gennemførelsesretsakter. Sidstnævnte er en
konsekvens af, at bestemmelsen om oprettelse af referencelaboratorierne er
blevet slettet i kompromisforslaget.
Flere medlemsstater har endvidere indikeret, at det vil være for vidtgående
at notificere alle produkter, der udgør en risiko, gennem RAPEX-systemet.
Med kompromisforslaget er notifikationsforpligtelsen blevet begrænset til
kun at gælde for produkter, der udgør en alvorlig risiko. Dette svarer til den
hidtidige forpligtelse.
Endvidere har flere lande bemærket, at det ifølge forslaget er uklart,
hvordan og i hvilket omfang myndigheder skal udføre risikovurderinger af
produkter. Dette gælder særligt i forhold til produkter, der er omfattet af
harmoniseret lovgivning.
Forhandlingerne om forslaget har ligget stille i længere tid, da
markedsovervågningsforordningen
forhandles
sammen
med
forbrugerproduktsikkerhedsforordningen som en samlet pakke.
Forhandlingerne er gået i stå på grund af bestemmelsen om
oprindelseslandsmærkning i forbrugerproduktsikkerhedsforordningen.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan
styrke det indre marked, den fri bevægelighed af varer
og
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
35/54
produktsikkerheden
i EU. Det indre marked har en afgørende betydning
for vækst og beskæftigelse i EU.
En mere strømlinet og effektiv ramme for markedsovervågning er et
vigtigt skridt for at sikre et mere velfungerende indre marked. Uens eller
svigtende markedsovervågning i medlemsstaterne giver således ulige
konkurrencevilkår for virksomheder. Samtidig skal forbrugerne kunne have
fuld tillid til, at de produkter, der sælges i EU, opfylder EU’s krav til
sundhed, sikkerhed, miljø mv.
Regeringen støtter derfor, at der indføres en fælles ramme for
markedsovervågning på tværs af produktområder, der omfatter både
forbrugerprodukter og professionelle produkter og som udgangspunkt både
harmoniserede og ikke-harmoniserede produkter. Hermed sikres, at der som
hovedregel gælder de samme regler for alle produkter, og at man
herigennem undgår overlap og huller mellem forskellige produktområder.
Regeringen lægger vægt på, at man med det nye forslag viderefører den
overordnede ramme fra den eksisterende forordning 2008/765/EF i forhold
til både markedsovervågning og kontrol med produkter, der føres ind i EU.
Den eksisterende forordning er fra 2008, og der skønnes ikke at være grund
til at ændre rammen for medlemsstaternes forpligtelser fundamentalt.
Videreførelsen af den eksisterende ramme vil dog skulle tage højde for de
nødvendige tilpasninger til, at ikke-harmoniserede forbrugerprodukter også
vil være omfattet af forslaget.
I forslaget er der endvidere indsat
syv
bestemmelser om, at Europa-
Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vil kunne træffe
foranstaltninger for medlemsstaternes markedsovervågningsaktiviteter.
Regeringen kan tilslutte sig i hvert konkret tilfælde, at Kommissionen får
mulighed for at fremsætte forslag til gennemførelsesretsakter som foreslået,
jf. en uddybning heraf i afsnit 3. Regeringen vil dog arbejde for at afgrænse
Kommissionens
mulighed
for
at
fremsætte
forslag
til
gennemførelsesretsakter. Det skal således fremgå klart og tydeligt af
forordningen, på hvilke områder og i hvilken udstrækning Kommissionen
får disse beføjelser. Regeringen vil endvidere arbejde for, at
gennemførelsesretsakterne i alle tilfælde skal vedtages gennem
undersøgelsesproceduren, da de foreslåede tilfælde omhandler miljø,
sikkerhed og beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed og
sikkerhed i overensstemmelse med komitologi-forordningen, artikel 2,
stk. 2.
Derudover
støtter
regeringen
oprettelsen
af
et
europæisk
markedsovervågnings forum (EMSF), der skal facilitere bl.a.
informationsudveksling og koordinering af markedsovervågningsaktiviteter
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0036.png
36/54
mellem markedsovervågningsmyndighederne på tværs af grænserne.
Regeringen lægger vægt på, at interessenter inddrages i arbejdet i EMSF.
Dialog med eksterne interessenter kan sikre et bedre grundlag for evaluering
af markedsovervågningsaktiviteternes relevans og effekt sammenholdt med
udviklingen på markedet, hvilket i sidste ende kan bidrage til en mere
effektiv markedsovervågning.
Regeringen kan tilslutte sig sanktionsbestemmelsen i Kommissionens
forslag, idet regeringen forstår bestemmelsen således, at den ikke udelukker
strafferetlige sanktioner for overtrædelser af forordningen, herunder mindre
alvorlige overtrædelser.
I Europa-Parlamentets betænkning foreslås
derimod,
at medlemsstaterne forpligtes til at indføre administrative bøder.
For god ordens skyld skal derfor bemærkes, såfremt det måtte blive aktuelt,
at regeringen lægger afgørende vægt på, at medlemsstaterne ikke forpligtes
til at indføre sanktioner i form af administrative bøder for overtrædelser af
forordningen.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på
mødet den
11. oktober 2013
til forhandlingsoplæg.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0037.png
37/54
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar KOM(2014) 212
Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1.
Resumé
Kommissionen har den 9. april 2014 fremsat et direktivforslag om
enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar.
Forslaget har til formål at gøre det lettere for navnlig små og mellemstore
virksomheder at etablere sig i andre medlemsstater. Forslaget pålægger
medlemsstaterne at indføre en selskabsretlig form for enkeltmandsselskaber
med begrænset ansvar, det vil sige, at kapitalejeren i enkeltmandsselskabet
ikke hæfter personligt og alene vil kunne miste den indskudte kapital. Der er
tale om en ny selskabsform, som skal indarbejdes i samtlige medlemsstaters
selskabslovgivninger. Selskabsformen skal anvende forkortelsen – SUP
(Societas Unius Personae). Forslaget skal ses som et alternativ til
Kommissionens tilbagetrukne forordningsforslag fra 2008 om en statut for
det europæiske private selskab (SPE).
Forslaget fastsætter de juridiske rammer for SUP-selskabers etablering og
drift. Der indføres bestemmelser om selskabets juridiske status, stiftelse og
omdannelse, hjemsted, vedtægts- og registreringskrav, krav til
kapitalandelen og selskabets kapitalforhold, selskabets organisering og
beslutningskompetencer.
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det lettiske formandskab har sat forslaget på dagsordenen til generel
indstilling på rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015.
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på
mødet den 21. november 2014 til forhandlingsoplæg.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 9. april 2014 fremsat et direktivforslag om
enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, KOM(2014) 212. Forslaget er
oversendt til Rådet den 10. april 2014 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50 og skal behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0038.png
38/54
Kommissionen har henvist til, at forslaget skal gøre det lettere for
potentielle virksomhedsstiftere, navnlig små og mellemstore virksomheder
(SMV’er), at etablere virksomhed i udlandet. Ifølge Kommissionen finder
virksomheder det udgiftskrævende og vanskeligt at være aktive på tværs af
grænserne, og kun et begrænset antal SMV'er investerer i udlandet.
Kommissionen forsøgte at imødegå disse omkostninger med et
forordningsforslag fra 2008 om en statut for det europæiske private selskab
(SPE), KOM(2008) 396. SPE-forordningsforslaget blev imidlertid officielt
trukket tilbage den 21. maj 2014, da Kommissionen ikke fandt, at det var
muligt at nå et kompromis, der kunne sikre en enstemmig vedtagelse af
forordningen blandt medlemsstaterne. Det fremlagte direktivforslag om
enkeltmandsselskaber skal derfor ses som et alternativ til SPE-
forordningsforslaget. Som anført ovenfor kan direktivforslaget vedtages
med kvalificeret flertal, hvilket ikke var tilfældet for SPE-
forordningsforslaget, der skulle vedtages enstemmigt, da forordningen
skulle vedtages i henhold til TEUF artikel 352.
3.
Formål og indhold
Forslagets formål er at fremme virksomheders, herunder navnlig SMV’ers,
grænseoverskridende aktiviteter ved at indføre en national selskabsretlig
form, der skal følge de samme regler i samtlige medlemsstater, og som skal
anvende den fælles forkortelse ”SUP” (Societas Unius Personae).
Det vil dog være op til de nationale myndigheder, at bestemme form og
midler for indførelsen af SUP-selskabet i de enkelte medlemsstater.
Forslaget adskiller sig hermed fra SPE-forordningsforslaget, hvor man
forsøgte at indføre en overnational fælles EU-selskabsform, der kunne
anvendes i alle medlemsstater. Det kender man fra Statut for det
Europæiske Selskab (SE) og Statut for det Europæiske Andelsselskab
(SCE).
En række lande har under forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen stillet
spørgsmålstegn ved, om TEUF artikel 50 er den korrekte fremsættelses
hjemmel. Dette spørgsmål har på foranledning af flere lande, herunder
Danmark, været forelagt for Rådets juridiske tjeneste, som har godkendt
hjemmelsgrundlaget med blandt andet en begrundelse om, at der ikke er
tale om en overnational selskabsform. Med overnational selskabsform
menes i denne forbindelse, at der indføres udfyldende regler for
selskabsformen på samme måde som det kendes fra SE-selskabet og SCE-
selskabet. Hvis der havde været tale om en overnational selskabsform ville
man ikke kunne anvende den almindelige beslutningsprocedure.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0039.png
39/54
Den centrale forskel mellem det foreslåede SUP-selskab og SPE-selskabet
er endvidere, at SUP-selskabet er et enkeltmandsselskab, da der kun kan
udstedes en anpart. Hovedreglen er således, at der kun er en ejer i et SUP-
selskab. I det tidligere foreslåede SPE-selskab kunne der derimod være flere
ejere, og der kunne udstedes flere kapitalandele.
Det er Kommissionens vurdering, at det vil mindske etablerings- og
driftsomkostningerne,
idet
der
indføres
en
harmoniseret
registreringsprocedure og mulighed for onlineregistrering og anvendelse af
en ensartet vedtægtsmodel. Den ensartede vedtægtsmodel i forslaget
betyder, at kravene til vedtægternes indhold i et SUP-selskab harmoniseres,
således at indholdskravene til vedtægterne er de samme i alle
medlemsstater. Ligeledes indføres der et beskedent krav til kapital ved
oprettelsen af SUP-selskabet.
På
grund
af
betydelige
forskelle
i
medlemsstaternes
registreringssystemer har det vist sig umuligt i rådsarbejdsgruppen at
nå til enighed om en ensartet online SUP-registreringsskabelon.
Formandsskabet har derfor i deres kompromisforslag ændret kravet om
en ensartet registreringsprocedure og vedtægtsmodel til, at SUP-selskabet
skal registreres online via nationale skabeloner i stedet. I
formandskabets seneste ændringsforslag er det endvidere specificeret,
hvilke oplysninger medlemsstaterne maksimalt må kræve i forbindelse
med stiftelse og registrering af et SUP-selskab.
Forslaget er opdelt i tre hovedemner: a) De generelle regler for nationale
former for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, dvs. for Danmark
anpartsselskaber med én ejer b) særlige regler for den foreslåede nye
selskabsform Societas Unius Personae (SUP) og c) en række afsluttende
bestemmelser.
a) Generelle regler for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Denne del af forslaget omfatter de generelle regler for direktivet, dvs.
direktivets anvendelsesområde, definitioner samt krav og forudsætninger for
denne type selskaber vedrørende offentlighed, beslutningskompetence og
formelle krav om aftaler mellem kapitalejeren og selskabet.
Det fremgår af forslaget, at direktivet finder anvendelse på den foreslåede
selskabsform ”SUP” og de selskabsformer, der er nævnt i bilag 1, som
indeholder nationale selskabsformer svarende til anpartsselskabsformen.
Medlemsstaterne kan desuden tillade, at andre selskabsformer skal høre
under direktivets anvendelsesområde. Dette skal meddeles Kommissionen,
således at Kommissionen kan tilpasse listerne over omfattede selskaber.
Kommissionens beføjelse til at tilpasse bilag 1 foreslås at ske ved
delegerede retsakter.
I formandsskabets seneste kompromisforslag er
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0040.png
40/54
Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter blevet
begrænset til kun at gælde i en periode på 5 år. Delegationen af beføjelser
forlænges imidlertid stiltiende for perioder af samme varighed, med
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan
forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Hvis samtlige kapitalandele i et anpartsselskab ejes af en fysisk eller juridisk
person, skal det ifølge forslaget anmeldes i overensstemmelse med de
gældende krav til selskabsregistrering med oplysning om den pågældende
ejer. Dette følger allerede af gældende ret. De kompetencer, som er tillagt et
selskabs generalforsamling, udøves i givet fald af denne ene ejer (kaldet
kapitalejeren).
Det fastslås desuden, at aftaler mellem kapitalejeren og selskabet skal være
skriftlige. Dette følger allerede af gældende ret. Medlemsstaterne kan dog
modificere dette krav, hvis der er tale om aftaler, der er indgået på normale
markedsvilkår, som led i selskabets almindelige virksomhed og ikke er til
skade for et selskab med kun én ejer.
I forslaget indføres desuden en række definitioner vedrørende
”enkeltmandsselskab”, ”omdannelse”, ”udlodning”, ”vedtægter” og
”medlem af
ledelsesorganet”.
I formandsskabets seneste kompromisforslag er en
række af definitionerne dog udgået, da de skabte mere forvirring end
afklaring.
b) Særlige regler for SUP-selskaber (Societas Unius Personae)
Denne del af forslaget omhandler de juridiske rammer for SUP-selskabers
etablering og drift, dvs. selskabets juridiske status, stiftelse og omdannelse,
hjemsted, vedtægts- og registreringskrav, krav til kapitalandelen og
selskabets
kapitalforhold,
selskabets
organisering
og
beslutningskompetencer.
Medlemsstaterne skal sikre, at der kan registreres enkeltmandsselskaber
med begrænset ansvar i overensstemmelse med direktivets nærmere
bestemmelser og procedurer. Disse selskaber skal benævnes SUP-selskaber
og har eneret til at anvende denne betegnelse.
I henhold til formandsskabets seneste kompromisforslag vil den
medlemsstat, hvori et SUP-selskab er blevet registreret, kunne kræve, at
der efter firmanavnet tilføjes en indikation af, at et selskab er registreret i
den pågældende medlemsstat. En sådan indikation kan omfatte den
forkortelse, der gælder for anpartsselskaber i de respektive medlemsstaters
nationale lovgivning. Det vil sige, at man i Danmark vil kunne kræve, at
et SUP-selskab tilføjer ”ApS” til navnet.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
41/54
Medlemsstaterne må ikke forhindre SUP-selskaber i at være eneste
kapitalejer i andre selskaber.
I formandsskabets seneste kompromisforslag
er der indsat en bestemmelse, der sikrer, at medlemsstaterne kan fastsætte
regler, der forbyder SUP-selskaber at være eneste kapitalejer i andre
selskaber med begrænset ansvar, hvis det vil føre til såkaldt kryds- eller
cirkulært ejerskab. Formålet er her at sikre, at SUP-selskabet ikke de
facto kommer til at eje sig selv, hvilket ville medføre, at der ikke ville være
en ejer og dermed nogen kontrol med selskabet.
Selskabet og selskabets vedtægter er underlagt national ret i den
medlemsstat, hvor
SUP-selskabet
er registreret.
Det er i den seneste
kompromistekst blevet præciseret, at
i de tilfælde, hvor et forhold ikke er
reguleret af direktivet, finder registreringslandets nationale love, der
gælder for anpartsselskaber, anvendelse.
Kommissionen
har
under
forhandlingerne
bekræftet,
at
medlemslandene vil kunne fastholde gældende nationale krav til
medarbejderrepræsentation, da direktivet ikke regulerer dette område.
Det er endvidere blevet præciseret i teksten i det seneste
ændringsforslag, at forslaget ikke regulerer anliggender uden for dets
rækkevidde,
såsom
spørgsmål
vedrørende
arbejdsret,
medarbejderrepræsentation, retten til information og høring,
beskatning, bogføring eller konkursbehandling.
Et SUP-selskab kan stiftes af såvel en fysisk som en juridisk person.
I
kompromisforslaget er det præciseret, at SUP-selskaber også kan stiftes af
andre enheder, der ikke er en juridisk person, hvis dette tillades af
lovgivningen i registreringslandet. Til eksempel anses joint ventures i
nogle medlemslande ikke som en juridisk person.
Det fremgår af forslaget, at et SUP-selskab ved registreringen opnår fuld
status som juridisk person. Kapitalejeren hæfter ikke for selskabets
forpligtelse for beløb, der overstiger den tegnede kapital.
Medmindre andet fremgår af selskabets vedtægter, registreres selskabet for
en ubegrænset periode. Et SUP-selskab skal have sit vedtægtsmæssige
hjemsted og sit hovedkontor eller hovedforretningssted i EU.
I
formandsskabets seneste kompromisforslag er denne regel blevet slettet,
da den gav anledning til mange drøftelser i arbejdsgruppen. Drøftelserne
gik særligt på, hvorvidt det skal være muligt for et SUP-selskab at blive
ledet og have sit hovedforretningssted i et andet land end der, hvori SUP-
selskabet er registreret. Med slettelsen følger, at det nu er blevet overladt
til national lovgivning at tage stilling til, om det skal være muligt at lede
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
42/54
og have sit hovedforretningssted i en anden medlemsstat end
registreringslandet.
Et SUP-selskab kan stiftes ved omdannelse af et eksisterende selskab, der er
organiseret i en selskabsform, som er nævnt i bilag 1.
Omdannelsen skal
følge de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning. Det er i den
forbindelse præciseret i det seneste kompromisforslag, at en omdannelse
ikke kan medføre en flytning af selskabets hjemsted fra en medlemsstat til
en anden, med mindre det er i overensstemmelse med lovgivningen i
begge berørte medlemsstater. Det gælder blandt andet i forhold til
medarbejderrepræsentation. En flytning af hjemsted fra Danmark vil
således skulle ske i overensstemmelse med danske omdannelsesregler om
medarbejderrepræsentation. Omdannelsen
må, bortset fra ændring af den
selskabsretlige form og de dermed krævede tilpasninger, ikke medføre
ændringer i relation til selskabets forhold i øvrigt. Omdannelsen er betinget
af kapitalejerens godkendelse og de nødvendige tilpasninger af selskabets
vedtægter og kapital.
Det foreslås, at Kommissionen bemyndiges til at udarbejde en ”ensartet
registreringsprocedure og vedtægtsmodel” via to gennemførelsesretsakter.
Gennemførelsesretsakterne
skal
vedtages
i
henhold
til
undersøgelsesproceduren, hvor medlemslandene deltager i udformningen af
reglerne. Den harmoniserede registreringsprocedure giver mulighed for
ensartet onlineregistrering i medlemsstaterne, og anvendelsen af en ensartet
vedtægtsmodel sikrer, at SUP-selskaberne skal give de samme oplysninger i
de forskellige medlemsstater. Vedtægtsmodellen i forslaget indeholder
blandt andet krav om, at anmelder skal oplyse nærmere om SUP-selskabets
stiftelse, anparter, kapital, organisation, regnskaber og opløsning.
Medlemsstaterne skal i henhold til forslaget sikre, at vedtægterne for de
konkrete SUP-selskaber som minimum regulerer de forhold, som den
ensartede vedtægtsmodel foreskriver, og at vedtægterne indføres i det
nationale selskabsregister i det land, hvor selskabet er registreret.
Ifølge forslaget skal et SUP-selskab registreres i selskabsregisteret i den
medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted. Selskabet opnår status som
juridisk person fra registreringstidspunktet.
Dette tidspunkt er i det seneste
kompromisforslag rettet til det tidspunkt, der er fastsat i national ret.
Registreringsproceduren skal kunne gennemføres elektronisk, og
registreringen skal være gennemført senest
3
dage efter, at
registreringsmyndigheden har modtaget al nødvendig dokumentation.
I
formandsskabets seneste kompromisforslag er 3 dages registreringsfristen
ændret til en 5 dages frist.
Medlemsstaterne kan fastsætte regler for
efterprøvning af bl.a. stifterens identitet og af de dokumenter og andre
oplysninger, der er fremsendt til registreringsorganet. Ethvert
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
43/54
identifikationsbevis, som er udstedt i en anden medlemsstat, skal anerkendes
og accepteres med henblik på kontrol fra den medlemsstat, der foretager
registreringen.
Det fremgår desuden af forslaget, at en registrering ikke må betinges af, om
der opnås licens eller tilladelse. Registreringen af et SUP-selskab og
fremlagte dokumenter i den forbindelse skal offentliggøres i det nationale
selskabsregister.
I henhold til forslaget skal følgende oplysninger meddeles i forbindelse
med registreringen:
• Navnet på selskabet
• Adresse på selskabets vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor
og/eller hovedforretningssted
• Selskabets formål
• Oplysninger, der er nødvendige til identifikation af stifteren,
selskabets ejer og den anmelder, der forestår registreringen på
stifterens vegne
• Oplysninger, der er nødvendige til identifikation af de personer, der
er tegningsberettigede, og dokumentation for, at de pågældende ikke
er erklæret uegnede til at indgå i ledelsen
• Selskabskapitalen
• Anpartens nominelle værdi, hvor relevant
• Selskabets vedtægter
• Eventuel dokumentation, såfremt SUP-selskabet er omdannet fra en
anden type selskab.
Kommissionen fastlægger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en model
for registreringsproceduren af SUP-selskaber i medlemsstaternes
selskabsregistre.
Gennemførelsesretsakten
vedtages
efter
undersøgelsesproceduren, hvor medlemslandene deltager i udformningen af
reglerne.
Den ensartede vedtægts- og registreringsmodel er i det senest
fremsendte ændringsforslag ændret til to lister, der indeholder de
oplysninger som medlemsstaterne maksimalt må kræve i forbindelse
med stiftelse og registrering af et SUP-selskab. Der skal således som
nævnt ikke længere udarbejdes en ensartet SUP-registreringsskabelon,
der skal anvendes af alle medlemslandene. I stedet er der i
kompromisforslaget indsat en regel om, at medlemsstaterne skal sørge for,
at SUP-selskaberne kan registreres online via en national registrerings
skabelon, hvis stifteren eller dennes repræsentant giver visse nærmere
bestemte oplysninger til registreringsmyndighederne.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
44/54
Derudover indeholder kompromisforslaget en ny bestemmelse, der
forpligter medlemsstaterne
til at sørge for, at der stilles klare, præcise
og brugervenlige oplysninger om national lovgivning til rådighed for
stiftere af SUP-selskaber.
Disse oplysninger og de udfyldende nationale
regler skal stilles gratis til rådighed på det officielle sprog i
registreringslandet. Medlemsstaterne skal endvidere bestræbe sig på at
gøre disse oplysninger tilgængelige på andre sprog, herunder navnlig de
sprog der anvendes til brug for internationale forretninger. De nationale
hjemmesider for online registrering af SUP-selskaber skal indeholde links
til de tilsvarende hjemmesider i de andre medlemsstater. Denne
forpligtelse kan opfyldes via et link til en central EU website eller den
europæiske e-justice-portal.
Som konsekvens af at det har vist sig umuligt at skabe en ensartet
online SUP-registreringsskabelon, er alle beføjelser for Kommissionen
til at fastsætte gennemførselsretsakter på dette område nu fjernet fra
forslaget.
Forslaget fastslår, at et SUP-selskab kun må udstede én anpart, dvs. én
kapitalandel. Hovedreglen er således, at der kun er en ejer i et SUP-selskab.
Dog gælder der en undtagelse til denne hovedregel, da national ret kan give
lov til, at kapitalandelen kan ejes af flere personer: Hvis der er en sådan
mulighed i national ret vil disse personer blive betragtet som én person i
relation til SUP-selskabet. Ejerkredsens interesser og rettigheder kan ifølge
forslaget alene udøves gennem én repræsentant. Den pågældende
repræsentant skal registreres i selskabsregistret.
Det foreslås, at SUP-selskabets kapital skal være på mindst en euro. I
medlemsstater, som ikke har euroen som national valuta, skal
selskabskapitalen mindst svare til en enhed i den pågældende medlemsstats
valuta. I Danmark vil det være en krone, hvilket svarer til
minimumskapitalkravet i iværksætterselskaber. Der må ikke fastsættes en
maksimal værdi for kapitalandelen. Selskabet kan ikke pålægges krav om at
opbygge lovpligtige reserver. Selskaberne kan dog beslutte dette i henhold
til selskabets vedtægter.
I formandsskabets seneste kompromisforslag er
dette ændret således, at medlemsstaterne nu kan kræve, at SUP-selskabet
opbygger finansielle reserver. Størrelsen af reserverne kan fastsættes som
enten en procentdel af overskuddet i SUP-selskabet og / eller som
svarende til den mindstekapital, der kræves i henhold til national
lovgivning for de virksomheder, som er opført i direktivets bilag 1. Det vil i
Danmarks tilfælde være et anpartsselskab, hvor mindstekapitalen er
50.000 kr.
Hele den indskudte kapital skal ifølge forslaget være fuldt indbetalt på
registreringstidspunktet, dvs. at man kan ikke i et SUP-selskab, som vi
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
45/54
kender det fra aktie- og anpartsselskaber, nøjes med kun delvist at indbetale
selskabskapitalen. Kapitalen i et iværksætterselskab skal også være fuldt
indbetalt. Kapitalændringer kan ske i form af kontanter og værdier, for
eksempel lægges der i forslaget op til, at det skal være muligt at indskyde en
bil eller en ejendom i et SUP-selskab. Selskabets forretningspapirer skal,
også hvis de foreligger elektronisk, indeholde oplysninger om den tegnede
og indbetalte kapital. Tilsvarende oplysninger skal fremgå af selskabets
hjemmeside.
I formandsskabets seneste kompromisforslag er
bestemmelsen om, at selskabets forretningspapirer skal indeholde
oplysninger om den tegnede og indbetalte kapital imidlertid slettet, da
dette allerede følger af 1. selskabsdirektiv.
Et SUP-selskab må alene udbetale udbytte, hvis de økonomiske forhold
tillader det. Selskabets ledelse skal udstede og offentliggøre en
solvenserklæring, der dokumenterer, at selskabet efter udlodningen fortsat
har et forsvarligt kapitalberedskab. SUP-selskabet kan ikke udbetale udbytte
til den eneste selskabsdeltager, hvis det medfører, at SUP-selskabet er eller
bliver insolvent. Solvenserklæringen skal være underskrevet af
ledelsesorganet, og den eneste selskabsdeltager skal modtage en kopi heraf
15 dage inden, der træffes beslutning om udlodningen. Er
solvenserklæringen udstedt mod bedre vidende, holdes ethvert
ledelsesmedlem og kapitalejeren personligt ansvarlig for beslutningen.
Udlodninger, der er foretaget i strid med de fastsatte retningslinjer, skal
tilbagebetales, hvis kapitalejeren vidste eller burde vide, at udbetaling er
sket uretmæssigt.
I det seneste kompromisforslag er der lagt op til en mere
principbaseret tilgang til udbyttebestemmelserne, og det er derfor ladt op
til national lovgivning at regulere de ovennævnte forhold. Der vil dog
stadig gælde et krav i henhold til direktivet om, at der skal udarbejdes en
solvenserklæring i forbindelse med udlodning af udbytte.
Det fremgår af forslaget, at beslutninger truffet af kapitalejeren i et SUP-
selskab skal foreligge skriftligt og opbevares i mindst fem år.
Beslutningskompetencen for de nedenfor listede beslutninger kan ikke
uddelegeres til ledelsesorganet. Kapitalejeren skal fastsætte regler for:
• Godkendelse af årsregnskaberne
• Udlodning til kapitalejeren
• Ændringer i den registrerede kapital (forhøjelse og nedsættelse af
kapital)
• Beslutninger omkring ledelsesmedlemmer (udnævnelse og
afsættelse)
• Ledelsesaflønning
• Ændringer af selskabets hjemsted
• Valg af revisor, hvis relevant
• Omdannelse til anden selskabsform
• Opløsning
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
46/54
•
Vedtægtsændringer.
Medlemsstaterne må ikke fastlægge formelle begrænsninger på kapital-
ejerens beføjelser til at træffe beslutninger, bl.a. hvad angår tid og sted for,
hvornår sådanne beslutninger træffes.
I det seneste kompromisforslag er
der lagt op til en mere principbaseret tilgang. Bestemmelsen om
enekapitalejerens beslutningskompetence er således blevet slettet, og
reguleringen heraf er i stedet overladt til national lovgivning.
Et SUP-selskab skal administreres af et ledelsesorgan bestående af et eller
flere medlemmer. Ledelsesorganet kan udøve alle de beføjelser, som ikke
udøves af kapitalejeren. Medlemmerne af ledelsesorganet kan være fysiske
eller juridiske personer afhængig af national ret. De udnævnes for en
tidsubegrænset periode, medmindre andet er angivet i vedtægterne eller
fremgår af kapitalejerens bestemmelser.
I det seneste kompromisforslag er
bestemmelserne vedrørende, hvorvidt ledelsen skal bestå af fysiske eller
juridiske personer og deres udnævnelsesperiode blevet slettet, og dermed
overladt til at blive reguleret af nationale regler.
En person, der i henhold
til en beslutning truffet af en medlemsstat er fundet uegnet til at fungere som
sådant, kan ikke hverken formelt eller reelt fungere som ledelsesmedlem.
Kapitalejeren kan til enhver tid afsætte et medlem af ledelsesorganet ved en
beslutning. Kapitalejeren er desuden berettiget til at give instrukser til
ledelsesorganet. Sådanne instrukser er imidlertid ikke bindende for
ledelsesorganet, hvis de er i strid med vedtægterne eller national ret.
Denne
bestemmelse er slettet i det seneste ændringsforslag, og forholdet er
dermed overladt til national regulering.
Medlemmerne af ledelsesorganet har beføjelse til at repræsentere selskabet i
henhold til indgåelse af aftaler med tredjemand og i retssager. Med-
lemmerne kan desuden repræsentere selskabet individuelt, medmindre andet
er fastsat i vedtægterne. Der kan ikke fastsættes andre begrænsninger med
virkning for tredjemand. Ledelsesorganet kan med hjemmel i vedtægterne
uddelegere retten til at repræsentere selskabet. Dog kan pligten til at indgive
konkursbegæring eller lignende ikke uddelegeres.
Denne bestemmelse er
slettet i det seneste ændringsforslag, og forholdet er dermed overladt til
national regulering.
Såfremt et SUP-selskab ikke længere opfylder kravene for denne
selskabsform, skal selskabet kunne omdannes til den nationale
anpartsselskabsform. Hvis selskabet ikke træffer beslutning om omdannelse,
kan de nationale myndigheder beslutte, at selskabet skal opløses.
Denne
bestemmelse er slettet i det seneste ændringsforslag, og forholdet er
dermed overladt til national regulering.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0047.png
47/54
Et SUP-selskab kan i øvrigt til enhver tid beslutte omdannelse til en anden
selskabsform i overensstemmelse med de nationale regler for omdannelse.
Forslaget indeholder ikke regler om medarbejderrepræsentation. SUP-
selskabet og dets vedtægter er i øvrigt undergivet national ret i den
medlemsstat, hvor SUP- selskabet er registreret. Udgangspunktet er
derfor, at det er de nationale regler for medarbejderrepræsentation, hvori
et SUP-selskab er registreret, der vil finde anvendelse for SUP-selskabet.
Forslaget indeholder heller ikke regler om åbenhed om reelle ejere og
hvidvasktilsyn, idet de nationale regler også vil gælde her.
c) Afsluttende bestemmelser
Denne del af forslaget indeholder bestemmelser omkring de særlige
kompetencer, der tillægges Kommissionen, krav om fastsættelse af
sanktioner, tilpasninger i forhold til eksisterende andre retsforskrifter samt
gennemførelsesbestemmelser og ikrafttrædelsestidspunktet for direktivet.
Kommissionen får i henhold til forslaget tillagt beføjelse til at vedtage de-
legerede retsakter vedrørende tilpasning af bilag 1. Bilag 1 indeholder en
oversigt over de selskabsformer, der kan omdannes til et SUP-selskab. En
delegeret retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller
Rådet har gjort indsigelse over for denne indenfor en frist på to måneder,
eller hvis de inden udløbet af denne frist begge har informeret
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Delegationsbeføjelsen kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-
Parlamentet eller Rådet.
Det foreslås, at Kommissionen i relation til sine beføjelser til at
fastsættegennemførelsesretsakter bistås af selskabsretsudvalget. Disse
beføjelser omfatter regler om indførsel af en ensartet vedtægtsmodel og en
registreringsmodel.
Som konsekvens af, at Kommissionens beføjelser til at
vedtage gennemførelsesretsakter er udgået af kompromisforslaget, er
denne bestemmelse også slettet i det seneste ændringsforslag.
Medlemsstaterne
skal
ifølge
forslaget
fastsætte
effektive
sanktionsbestemmelser. Det foreslås, at forslaget implementeres i national
ret senest to år efter vedtagelsen, og at det gældende direktiv 2009/102/EF
om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar ophæves to år og en dag
efter vedtagelsen af forslaget.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0048.png
48/54
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om direktivforslaget.
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI). Luis de
Grandes Pascual (EPP) er valgt til ordfører på forslaget.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt at gennemføre ensartede rets-
lige rammer, der inddrager grænseoverskridende aspekter, hvis formålet
med initiativet skal opnås. Kommissionen finder ikke, at det er sandsynligt,
at den nødvendige forenkling, der følger af harmoniserede regler, kan opnås,
hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Derfor vurderes en målrettet
indgriben fra EU’s side at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Kommissionen vurderer endvidere, at forslaget ikke går videre end, hvad
der er nødvendigt for at opnå de tilsigtede mål.
Regeringen vurderer, at direktivet er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at
det tilsigtede mål om at understøtte SMV’ers vækst på tværs af grænserne i
EU nødvendiggør et fælleseuropæisk initiativ. Forslaget gør det blandt andet
lettere at etablere sig i andre medlemsstater, da SUP-selskaberne reguleres
af velkendte regler.
6.
Gældende dansk ret
De indledende bestemmelser i direktivforslaget svarer stort set til de
bestemmelser, der er i det gældende direktiv 2009/102/EF om
enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, som er implementeret i dansk
selskabsret. Det er således allerede i dag muligt at stifte
enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (fx et anpartsselskab med en
ejer). Der findes derimod ikke aktuelt lovgivning i dansk selskabsret, der
svarer til den foreslåede SUP-selskabsform. Iværksætterselskabet ligner i
visse henseender SUP-selskabet, særligt når det kommer til kapitalkravet på
en krone, men i øvrige forhold er der væsentlige forskelle, idet et
iværksætterselskab er omfattet af selskabslovens regler for anpartsselskaber,
og da der gælder særlige kapitalbindingskrav.
Det bemærkes, at europæisk selskabsret er harmoniseret i relation til f.eks.
krav i forbindelse med stiftelse af selskaber, kapitalens indbetaling,
formaliteter i forbindelse med registreringen samt omfanget af
selskabsdeltagernes beslutningskompetence.
Det bemærkes endvidere, at det i dansk lovgivning er muligt at etablere en
medarbejderrepræsentationsordning i et enkeltmandsselskab, for
eksempel i et anpartsselskab, hvor alle kapitalandele ejes af en fysisk eller
juridisk person. Medarbejderne kan kræve, at der etableres en
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0049.png
49/54
medarbejderrepræsentationsordning, hvis en række krav er opfyldt.
Forudsat forslaget vedtages i den form, der foreligger med
formandskabets kompromisforslag, vil det være muligt at vedtage, at
medarbejderrepræsentationsreglerne for danske kapitalselskaber også
skal gælde for SUP-selskaber, der registreres i Danmark. På den måde
vil det kunne sikres, at der ikke sker nogen forskelsbehandling med
hensyn til medarbejdernes ret til repræsentation i SUP-selskaber og
anpartsselskaber samt iværksætterselskaber.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil medføre, at der enten skal indføres en ny lov, svarende til lov
om det europæiske selskab (SE-loven) og lov om det europæiske
andelsselskab (SCE-loven)
,
eller at der foretages ændringer i selskabsloven
for at indarbejde SUP-selskabsformen i dansk selskabsret. Der er for så vidt
angår SUP-selskabsformen tale om en ny selskabsform.
Det forventes desuden, at forslaget vil medføre behov for at tilpasse en
række øvrige lovgivningsområder. Dette skyldes, at forslaget fastlægger en
række krav, som afviger fra den gældende selskabslovgivning, og som
dermed har betydning for selskabslovens samspil med anden relevant
lovgivning, f.eks. skattelovgivningen og de generelle formueretlige
bestemmelser.
Det er vurderingen, at forslaget vil have begrænsede statsfinansielle
konsekvenser. Forslaget antages at medføre, at der inden for flere
ressortområder (primært Erhvervs- og Vækstministeriet samt
Skatteministeriet) skal foretages IT-tilpasninger. Eventuelle offentlige
økonomiske konsekvenser vil blive søgt gebyrfinansieret i
overensstemmelse med gældende praksis på selskabsområdet.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes umiddelbart at have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser. De samfundsøkonomiske konsekvenser vil dog afhænge af, i
hvilket omfang europæisk erhvervsliv benytter sig af den nye selskabsform.
Forslaget indfører en ny selskabsform og sikrer dermed ensartede regler i
alle medlemsstater for denne type selskaber. Forslaget vil dermed gøre det
lettere for de berørte virksomheder, navnlig SMV’er, at etablere sig i andre
lande. Da forslaget samtidig indfører fordelagtige rammebetingelser i form
af enkle procedurer (f.eks. i relation til registreringskrav, selskabskapital
mv.), forventes forslaget desuden at minimere omkostningerne for de
berørte virksomheder. Samlet set vurderes forslaget at kunne bidrage til øget
vækst og samhandel.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0050.png
50/54
Det er derudover vurderingen, at direktivet samlet set vil medføre
administrative lettelser for erhvervslivet.
8.
Høring
Direktivforslaget er den 10. april 2014 sendt i høring i EU-specialudvalget
for Konkurrenceevne, Vækst- og Forbrugerspørgsmål med frist den 25. april
2014.
Der er modtaget høringssvar fra Danske Advokater, Dansk
Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR – Danske
Revisorer. Dansk Byggeri og Forbrugerrådet Tænk har ikke haft
bemærkninger til forslaget.
Danske Advokater finder, at det er uhensigtsmæssigt, at der alene må være
én ejer af selskabet. Det afskærer en bred kreds inden for den tilsigtede
målgruppe fra at udnytte de muligheder, som SUP-selskabsformen tilbyder.
Danske Advokater påpeger i den forbindelse, at en juridisk person kan
udgøre den ene ejer. Det kan føre til etablering af en unødvendig
selskabsdannelse for at omgå kravet om kun en ejer.
Danske Advokater har endvidere noteret sig, at en række forhold såsom
medarbejderkapitalandele, optioner og konvertible gældsbreve ikke omtales,
hvilket de antager skyldes kravet om eneejerskab. En anvendelse af sådanne
instrumenter vil umiddelbart kræve omdannelse på grund af kravet om kun
én ejerandel. På trods heraf finder Danske Advokater, at der er behov for, at
disse spørgsmål adresseres i direktivet. Danske Advokater foreslår
endvidere, at det overvejes at stille krav om opbygning af finansielle re-
server, som kendes fra den danske iværksætterselskabsform.
Endelig finder Danske Advokater, at det bør præciseres, hvorvidt indskud af
kapital kan ske ved indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud)
eller kun kontant.
Dansk Aktionærforening finder, at forslaget kan bidrage til at gøre det
lettere at etablere datterselskaber i andre medlemsstater.
Dansk Erhverv (DE) er positive over for en harmonisering af de selskabsret-
lige regler i EU, idet dette kan medvirke til at lette omkostningerne og de
administrative byrder for virksomhederne. DE støtter endvidere muligheden
for at kunne drive virksomhed med begrænset økonomisk hæftelse uden, at
der stilles store kapitalkrav. DE stiller dog spørgsmålstegn ved, om
selskabsformen som foreslået rammer den målgruppe, som har særlig
interesse i grænseoverskridende etablering.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0051.png
51/54
Dansk Industri (DI) er overordnet positiv over for forslaget. DI forventer
imidlertid begrænset brug af SUP’er i Danmark, men ser potentielt store
fordele ved at anvende SUP’er til datterselskabsetablering i andre EU-lande.
Det er imidlertid vigtigt for den praktiske anvendelse, at reglerne bliver så
ens som muligt på tværs af grænserne. DI kommer desuden med en række
forslag til præciseringer af forslagets enkelte bestemmelser.
FSR- Danske Revisorer (FSR) er positive over for forslaget. De finder det
dog upraktisk, at oplysninger om tegnet og indbetalt kapital skal fremgå af
forretningspapirerne. Det kan begrænse selskabernes lyst til at øge
selskabskapitalen på grund af trykkeomkostninger.
Landsorganisationen i Danmark (LO) har efter høringsfristens udløb
fremsendt følgende bemærkninger til direktivforslaget. LO er bekymrede
over forslagets indhold. LO finder, at forslaget medfører risiko for
omgåelse
af
national
lovgivning
bl.a.
i
forhold
til
medarbejderrepræsentation. LO stiller endvidere spørgsmålstegn ved
hjemmelsgrundlaget, da direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF
artikel 50, hvilket medfører, at direktivforslaget kan vedtages med
kvalificeret flertal. SPE-forordningsforslaget var fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 352, som kræver enstemmighed.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet har i maj 2014 påbegyndt forhandlingerne af direktivforslaget.
Der
har været afholdt en række møder i rådsarbejdsgruppen, hvor flere
kompromisforslag har været drøftet. Det seneste kompromisforslag er
behandlet på et attachémøde den 14. april 2015. Formandsskabet har
oplyst, at de ikke på nuværende tidspunkt vil indlede
trilogforhandlinger, idet Europa-Parlamentet først forventes at stemme
om forslaget i efteråret.
Der er generelt set støtte i Rådet til direktivforslagets overordnede formål
om at fremme virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter og gøre det
lettere for navnlig SMV’er at etablere sig i andre medlemsstater.
Gennemgangen af forslaget på rådsarbejdsgruppeniveau har imidlertid vist,
at der har været behov for afklaring på en række centrale punkter. Flere
lande har på arbejdsgruppemøderne endvidere givet udtryk for bekymring i
forbindelse med kapitalkravet, tre dages registreringskravet, og indholdet af
de to gennemførselsretsakter i forslagets artikel 11, stk. 3, og artikel 13, stk.
2, der regulerer den ensartede registrerings- og vedtægtsmodel for SUP-
selskaber.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0052.png
52/54
Som følge af, at det er blevet opgivet, at finde frem til en ensartet SUP-
registreringsskabelon er de to gennemførelsesretsakter blevet slettet i
det seneste kompromisforslag. Som nævnt ovenfor er tredages
registreringskravet nu ændret i det seneste kompromisforslag til et fem
dages registreringskrav.
En gruppe medlemslande finder dog stadig, at forslaget er problematisk
på trods af de seneste ændringer i teksten, herunder slettelse af den
kontroversielle bestemmelse om mulighed for opsplitning af SUP-
selskabets hovedsæde og registreringssted. Udover at disse lande helt
overordnet tvivler på forslagets merværdi, angår deres største
kritikpunkt manglen på identitetskontrol i forbindelse med registrering
af et SUP-selskab, hvilket de frygter, vil føre til misbrug, m.m.
Det vurderes, at de øvrige medlemslande overordnet kan støtte den
foreliggende tekst. Der er endnu ikke opnået enighed om
kompromisteksten, idet særligt spørgsmålet om opsplitning af
hovedsæde har givet anledning til drøftelser. En række medlemslande
ønsker desuden, at bestemmelsen vedrørende udlodning af udbytte
bliver slettet. En sletning af bestemmelsen vil medføre, at det vil være
national ret, der vil regulere udbytte-situationen, når eneejeren ønsker
at trække penge ud af selskabet til sig selv.
12. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for forslaget, da indførsel af en ny
selskabsform kan medvirke til at gøre det enklere og mindre
omkostningstungt for virksomheder at etablere sig i andre medlemsstater.
Dermed kan forslaget bidrage til vækst og øget samhandel. Regeringen har
desuden noteret sig, at der er tale om en frivillig selskabsmodel, som
supplerer eksisterende selskabsmodeller.
Regeringen støtter forslaget om, at Kommissionen tillægges beføjelser til
ved hjælp af delegerede retsakter at tilpasse listerne over selskaber i bilag
1. Kommissionen vil således om nødvendigt ved hjælp af en delegeret
retsakt kunne fremsætte forslag til ændring af bilag 1, for at holde listen
over selskabsretlige former i medlemsstaterne ajourført på baggrund af
indberetninger fra medlemsstaterne. Det vil således ikke være påkrævet at
genåbne direktivet og følge samtlige lovgivningsprocedurer, for at
ajourføre direktivet.
Regeringen er dog positivt indstillet over for
formandsskabets seneste kompromisforslag, der lægger op til en
begrænsning af delegationen til en 5-årig periode.
Regeringen vil arbejde for, at forslagets bestemmelser om Kommissionens
bemyndigelse til at fastsætte to gennemførelsesretsakter - for så vidt angår
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
53/54
registrerings- og vedtægtsmodellerne (artikel 11, stk. 3, og artikel 13, stk. 2)
fjernes fra forslaget eller begrænses, da bemyndigelserne er for brede og
udefinerede. Regeringen vil arbejde for, at de overordnede rammer for
registrerings- og vedtægtsmodellerne reguleres direkte i direktivet, og at
det sikres, at registrerings- og vedtægtsmodellen kan gennemføres gennem
løsninger, der så vidt muligt bliver omkostningsneutrale for
medlemsstaterne.
Regeringen støtter på den baggrund formandsskabets seneste
kompromisforslag, da kommissionens beføjelser til at vedtage
gennemførelsesretsakter er udgået. Dette skal ses i sammenhæng med, at
det seneste kompromisforslag nu blot ensretter de oplysninger,
medlemsstaterne kan kræve i forbindelse med oprettelse af SUP-selskaber
– i stedet for at indføre krav om gennemførelse af en ensartet
registrerings- og vedtægtsmodel i alle medlemsstater.
Forslaget er på en række områder uklart i forhold til, hvad
medlemsstaterne må kræve, ud over de i direktivet indeholdte
kreditorbeskyttelsesværn, for at sikre en effektiv kreditorbeskyttelse.
Regeringen vil derfor arbejde for, at der enten indføres yderligere regler om
kreditorbeskyttelse i forslaget, eller at det alternativt lades op til
medlemsstaterne at udarbejde supplerende regler om kreditorbeskyttelse.
Således at kreditorerne i et dansk SUP-selskab får et tilsvarende
kreditorbeskyttelsesniveau, som kreditorerne har i et dansk
iværksætterselskab.
Regeringen er derfor positivt indstillet over for
formandsskabets seneste kompromisforslag, hvor der lægges op til en
mere principbaseret regulering. Den principbaserede regulering overlader
det til medlemsstaterne at detailregulere kreditorbeskyttelsen i national
ret.
Regeringen lægger vægt på, at medarbejderrepræsentationen i SUP-
selskaber skal reguleres af de nationale regler, der gælder i den medlemsstat,
hvor selskabet er registreret. På den måde ønsker regeringen at sikre, at de
eksisterende muligheder for medarbejderrepræsentation i kapitalselskabers
ledelse også kommer til at gælde for SUP-selskaber.
Regeringen er således
positivt indstillet overfor formandsskabets seneste kompromisforslag,
hvori det er tydeliggjort, at direktivet ikke berører eventuel national
regulering på områder, der ligger uden for direktivets anvendelsesområde,
såsom spørgsmål vedrørende arbejdsret, medarbejderrepræsentation,
retten til information og høring, beskatning, regnskabsføring eller
konkursbehandling. Regeringen mener, at der dermed er skabt sikkerhed
for, at forslaget ikke vil forringe medarbejdernes ret til repræsentation.
 Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-15, erhvervs- vækstdelen
1529646_0054.png
54/54
Det er desuden vigtigt for regeringen, at gældende EU- og nationale
regler om åbenhed om reelle ejere og hvidvasktilsyn også gælder SUP-
selskaber. Det er tilfældet i det foreliggende forslag.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg den 21. november 2014 forud for rådsmøde
(konkurrenceevne) den 4.-5. december 2014.