Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3394 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

21. maj 2015

15/03291-5

Rådsmøde (telekommunikation) den 12. juni 2015

Indholdsfortegnelse

1. Afgørelse om interoperabilitetsløsninger for europæiske

offentlige myndigheder (ISA

) (KOM(2014) 367) .................................... 2

2. Et indre marked for elektronisk kommunikation

(Telekompakken) (KOM(2013) 627) ........................................................ 8

3. Direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder

(KOM(2012) 721) .................................................................................... 34

4. IANA-transitionen (KOM-dokument foreligger ikke) ........................ 41

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

2/43

1. Afgørelse om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige

myndigheder (ISA

) (KOM(2014) 367)

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv.

Resumé

ISA

(Interoperability solutions for European public administrations) er en

videreførelse af det eksisterende ISA-program, som løber i perioden 2009-

2015. Interoperabilitetsløsninger sikrer, at it-systemer og tjenester kan tale

sammen. Programmet skal fremme borgere og virksomheders muligheder

for at anvende elektroniske tjenester på tværs af EU’s indre grænser samt

som et middel til modernisering af medlemsstaternes offentlige sektor.

Med programmet søger man at sikre, at it-systemer og tjenester i medlems-

staterne kan tale sammen med henblik på administrative lettelser. Hensigten

er at undgå, at der opstår elektroniske barrierer for den frie bevægelse af

varer og arbejdskraft i det indre marked. Programmet foreslås for en fem-

årig periode 2016 til 2020 med et samlet budget på EUR 130,9 mio. Pro-

grammet gennemføres af Europa-Kommissionen i samarbejde med en komi-

té, der nedsættes efterfølgende, og som vil bestå af repræsentanter for med-

lemsstaterne.

Forslaget er sat på dagsordenen rådsmødet (telekommunikation) den 12.

juni 2015 til generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har den 26. juni 2014 stillet ovennævnte forslag om en fæl-

les afgørelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 172 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

ISA

-programmet er fremsat som en fortsættelse af en række programmer,

der har arbejdet med dataudveksling og interoperabilitet mellem medlems-

landene.

I 1995 blev programmet om telematisk dataudveksling mellem administrati-

onerne i Fællesskabet (IDA, 1995-1999) fremsat. Programmet sigtede mod

at fremme udvikling og drift af transeuropæiske telematiske netværk, hvor-

igennem medlemsstaternes myndigheder kunne udveksle data med hinan-

den og/eller EU's institutioner.

Opfølgningsprogrammet, IDA II (1999-2004), var rettet mod at gøre leve-

ringen af e-forvaltningstjenester til europæiske virksomheder og borgere

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

3/43

mere effektiv. I 2005 fulgte endnu et opfølgningsprogram, IDABC-

programmet (2004-2009), der sigtede mod interoperabel levering af paneu-

ropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder

og borgere.

Det nuværende ISA-program om interoperabilitetsløsninger for europæiske

offentlige myndigheder (2010-2015) har som mål at støtte samarbejdet mel-

lem europæiske offentlige myndigheder ved at fremme effektiv elektronisk

kommunikation på tværs af grænser og sektorer og derved muliggøre leve-

ring af elektroniske offentlige tjenester til støtte for gennemførelsen af EU’s

politikker og aktiviteter.

ISA-programmet har støttet en række initiativer. Som eksempler kan næv-

nes STORK, der er en løsning til at understøtte interoperabiliteten mellem

medlemsstaternes elektroniske identiteter (eID’er), dvs., at et eID i Danmark

kan benyttes som identifikation i fx Sverige og omvendt, samt e-PRIOR, der

understøtter e-udbudsprocesser.

Formål og indhold

Det aktuelle forslag beskriver rammerne for et femårigt program, ISA

, som

skal videreføre det hidtidige arbejde leveret i IDA, IDABC og ISA. Det

overordnede formål for såvel ISA

som for de foregående programmer er at

opnå interoperabilitet mellem offentlige it-systemer inden for og på tværs af

medlemsstaterne, hvilket vil sige, at vidt forskellige elektroniske offentlige

systemer skal kunne udveksle informationer og data på tværs af landegræn-

serne. Dette er med henblik på dels at blive i stand til at levere bedre ydelser

til borgere og virksomheder og dels for at mindske elektroniske barrierer for

varernes og arbejdskraftens fri bevægelighed imellem medlemsstaterne.

ISA

-programmet skal ses som en efterfølger til ISA-programmet og vil

konsolidere, fremme og udvide dets aktiviteter.

Det nye program vil især:



bidrage til at identificere, skabe og drive interoperabilitetsløsninger,

som derefter vil blive leveret til ubegrænset brug til andre EU-

institutioner og -organer og til nationale, regionale og lokale offentli-

ge myndigheder, hvilket vil lette interaktionen på tværs af grænser og

sektorer,



udvikle selvstændige eller supplerende interoperabilitetsløsninger og

støtte andre EU-initiativer ved at stå i spidsen for interoperabilitets-

løsninger som en "løsningsinkubator" eller sikre deres bæredygtighed

som en "løsningsbro", og



vurdere de it-mæssige aspekter af eksisterende EU-lovgivning og lov-

forslag.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

4/43

Europa-Kommissionen argumenterer for, at programmet vil tilføre øko-

nomisk værdi, idet programmet vil støtte det indre markeds funktion gen-

nem løsninger, som sikrer:



kortere responstider i offentlige myndigheders interaktion med borge-

re og virksomheder,



identifikation og genanvendelse af eksisterende løsninger til at opfyl-

de lignende virksomhedsbehov, og



automatisering af transaktioner på tværs af grænser og sektorer, hvil-

ket sparer ressourcer og tid.

ISA

-programmet vil blive udmøntet af Europa-Kommissionen i et rul-

lende arbejdsprogram, dvs. at det revideres løbende, hvorigennem Euro-

pa-Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne vil gennemføre

analyser og projekter i relation til grænseoverskridende interoperabilitet.

Europa-Kommissionen vil fremlægge forslag til arbejdsprogrammet som

gennemførelsesretsakter, der behandles af en ISA

-komité, der udgøres af

repræsentanter for medlemsstaterne.

Mindst én gang om året behandler og godkender Europa-Kommissionen i

samarbejde med medlemsstaterne det rullende arbejdsprogram og enhver

ændring heraf. Midler til gennemførelse af ISA

- programmets aktiviteter

udløses enten ved optagelse af disse i arbejdsprogrammet eller ved god-

kendelse af en projektfase som fastsat i det rullende arbejdsprogram og

evt. ændringer af dette.

Programmet er åbent for deltagelse fra EØS- og kandidatlande. Desuden

kan tredjelande, internationale organisationer og internationale enheder

deltage i det omfang, det ikke medfører ekstraomkostninger for EU-

budgettet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige beslutningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse,

men Europa-Parlamentet har påbegyndt udvalgsbehandlingen af forslaget

i juli 2014.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at programmet er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da udviklingen af fælleseuropæiske elektroniske offentli-

ge tjenester ikke kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig. Der er

således tale om fælles EU-koordinering af principper og standarder for

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

5/43

interoperabilitet og national implementering af elektroniske forvaltnings-

tilbud.

Gældende dansk ret

Forlaget påvirker ikke direkte dansk lovgivning, da der er tale om et støtte-

program for udvikling og understøttelse af elektroniske offentlige tjenester,

som det er frivilligt at benytte.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Programmet er fuldt finansieret af EU og vil dermed ikke direkte have stats-

finansielle konsekvenser. Forslaget medfører en udgift på EU-budgettet på

EUR 130,9 mio, (i løbende priser) fordelt ud over perioden fra den 1. januar

2016 til den 31. december 2020. Projekterne i ISA

-programmet indebærer

ikke krav om medfinansiering fra medlemsstaterne.

Forslaget til finansieringsramme er i overensstemmelse med den aktuelle

flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020.

Da Danmark betaler ca. to procent af EU’s udgifter, svarer programmet til

en statslig udgift på ca. 19,8 millioner kr. i den femårige periode, som pro-

grammet varer.

ISA

-programmet forventes at kunne få positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, da forslaget vil skabe større interoperabilitet i det indre

marked, hvilket forventes at øge væksten på baggrund af mulighederne for

administrative lettelser, øget mulighed for samhandel og højere grad af kon-

kurrence.

Programmet kan muliggøre effektiviseringer i den offentlige sektor og for-

bedre de internationale konkurrencemuligheder for danske virksomheder og

dermed påvirke samfundsøkonomien positivt.

Europa-Kommissionens forslag vurderes ikke at have væsentlige er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget har ikke som formål at med-

føre direkte administrative lettelser for erhvervslivet, men det vurderes

derimod indirekte at lette de administrative byrder for erhvervsliv, civil-

samfund og borgere gennem forenkling af grænseoverskridende aktivite-

ter samt enklere interaktion mellem nationale administrationer og hhv.

virksomheder, organisationer og borgere.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

6/43

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-,

Vækst- og Forbrugerforhold med frist for bemærkninger den 16. marts

2015. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Standard.

Dansk Standard støtter forslaget og fremhæver vigtigheden af den strategi-

ske brug af standarder og standardisering i udviklingen af digitale løsninger.

Fokus bør ifølge Dansk Standard være på at anvende og referere til eksiste-

rende it-standarder alle steder, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Dansk

Standard fremhæver ligeledes vigtigheden af at følge og påvirke udviklin-

gen af europæiske standarder, hvor der er danske samfundsinteresser på spil.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Europa-Kommissionens meddelelse er siden sin fremlæggelse blevet dis-

kuteret på arbejdsgruppeniveau i Rådet. Enkelte medlemsstater ønsker en

markant skærpelse af programmets fokus i afgørelsens tekst, med henblik

på en klarere prioritering af de forventede indsatser end det er tilfældet i

forslaget. Der ønskes samtidig et markant større fokus på evaluering for at

sikre, at programmet leverer reelle resultater.

Der er et stort flertal blandt medlemsstaterne for det fremlagte forslag.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet set positiv over for Europa-Kommissionens

forslag, idet fælles standarder og løsninger for grænseoverskridende løs-

ninger og services vurderes at være til Danmarks fordel i et stadigt mere

digitalt Europa.

Europa-Kommissionens forslag

stemmer

ligeledes

overens

med regerin-

gens digitaliseringspolitik, som blandt andet indebærer et stort fokus på

udviklingen af elektroniske offentlige tjenester baseret på åbne standar-

der. Forslaget understøtter målsætningerne i den fællesoffentlige digitali-

seringsstrategi om at sikre en moderne og effektiv offentlig sektor.

Regeringen er tilfreds med, at medlemsstaterne er sikret indflydelse på,

hvordan programmets midler prioriteres gennem den nedsatte komité.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

7/43

Regeringen ønsker ligeledes at sikre, at medlemsstaterne ikke pålægges

unødige administrative byrder i forbindelse med programmet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

8/43

2. Et indre marked for elektronisk kommunikation (Telekompakken)

(KOM(2013) 627)

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 11. september 2013 fremlagt forslag til forordning

med henblik på at realisere et indre marked for elektronisk kommunikation.

Med forslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjene-

ster, således at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester på

paneuropæisk plan. Kommissionen anslår, at det uudnyttede potentiale i det

indre marked for elektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas sam-

lede BNP svarende til ca. 820 mia. kr. (110 mia. euro). Forslaget bygger

videre på de vigtigste direktiver fra 2002 om udbud af elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester. Med nærværende forslag lægger Kommissionen

op til:

at borgere og virksomheder skal kunne tilgå elektroniske kommunikati-

onstjenester, uanset hvor i EU disse bliver udbudt, uden restriktioner

på tværs af grænser eller urimelige ekstraomkostninger.

at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan drive

og udbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uanset hvor i EU

kunderne befinder sig.

at indføre en fælles EU-tilladelse for udbydere af elektronisk kommuni-

kation, en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbydere af trådløs

bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investere på tværs

af medlemsstaterne samt gøre det lettere for udbydere af elektronisk

kommunikation at udbyde de samme produkter på tværs af EU.

at harmonisere slutbrugeres rettigheder, herunder at indføre fælleseu-

ropæiske regler for netneutralitet og tiltag, der skal hjælpe til at ned-

bringe roamingpriserne yderligere.

at gøre det lettere for forbrugere at skifte udbyder

at skabe en højere grad af stabilitet i sammenslutningen af uafhængige

europæiske telemyndigheder (BEREC) og give sammenslutningen bed-

re mulighed for at spille en mere strategisk rolle ved at foreslå, at BE-

REC skal have en professionel formand med et mandat på tre år.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-

kvenser.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har indledt de uformelle

trilogforhandlinger om forslaget. Der lægges op til at forenkle Kommis-

sionens oprindelige forslag. Således forhandles der om alene at inklu-

dere roaming- og netneutralitetsbestemmelserne samt slutbrugerret-

tigheder i relation til disse. Der lægges dermed op til at slette bestem-

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

9/43

melserne om frekvenser, en fælles EU-tilladelse, BEREC samt bestem-

melserne om harmoniseret virtuel engrosadgang til bredbånd og ad-

gang til konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den

12. juni 2015 til politisk aftale.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 627 af 11. september 2013 fremlagt

forslag til forordning med henblik på at realisere et indre marked for elek-

tronisk kommunikation. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. september

2013 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles af

Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Med lanceringen af EU's strategi for informations- og kommunikationstek-

nologi (IKT), ”Europas Digitale Dagsorden”, der er et af flagskibsinitiati-

verne i Europa 2020, anerkendte EU behovet for IKT og netadgang som et

uundværligt grundlag for udviklingen af det europæiske samfund og øko-

nomi. På mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2013 blev Kom-

missionen desuden opfordret til at komme med konkrete foranstaltninger,

der kan bidrage til etableringen et indre marked for informations- og kom-

munikationsteknologi så tidligt som muligt.

Forslaget bygger videre på de vigtigste direktiver fra 2002 om udbud af

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som blev ændret i 2009.

Forslaget om et indre marked for elektronisk kommunikation skal desuden

ses i sammenhæng med forslaget til forordning om reduktion af omkostnin-

gerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU (KOM(2013) 147)

og Kommissionens henstilling om sammenhængende forpligtelser vedrø-

rende ikke-diskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at

fremme konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd. Forsla-

get og henstillingen skal bidrage til at skabe øgede investeringer i Europas

digitale infrastruktur.

Formål og indhold

Det generelle formål med forslaget er at arbejde hen imod et indre marked

for elektronisk kommunikation, hvor:

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

10/43



borgere og virksomheder kan tilgå elektroniske kommunikationstjene-

ster, uanset hvor i EU disse bliver udbudt, uden restriktioner på tværs af

grænser eller urimelige ekstraomkostninger.

udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan drive og

udbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uanset hvor i EU kun-

derne befinder sig.

Formålet er desuden at forløse noget af det betydelige økonomiske potentia-

le, som realiseringen af et indre marked for elektronisk kommunikation vil

medføre. Kommissionen anslår, at det uudnyttede potentiale i det indre

marked for elektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas samlede

BNP svarende til ca. 820 mia. kr. (110 mia. euro).

Med forslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjenester,

således at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester på paneu-

ropæisk plan. I dag fremstår det europæiske marked for elektronisk kom-

munikation ifølge Kommissionen fragmenteret, og ingen operatør opererer i

mere end halvdelen af EU's 28 medlemsstater. Med henblik på at bringe

realiseringen af et reelt indre marked for elektronisk kommunikation nær-

mere foreslår Kommissionen derfor følgende:



indførelse af en fælles EU-tilladelse til at udbyde elektroniske kommu-

nikationstjenester

udbredelse af egentlige europæiske ressourcer, der skal give udbyderne

mulighed for at udbyde de samme produkter på tværs af EU’s med-

lemslande, herunder harmonisering af frekvensressourcer og europæi-

ske virtuelle adgangsprodukter

harmonisering af reglerne vedrørende slutbrugeres rettigheder, herunder

- yderligere tilskyndelse til nedbringelse af roamingafgifterne internt i

- indførelse af netneutralitetsregler på EU-niveau

- obligatorisk information forud for kontraktindgåelse

- øget gennemsigtighed og tiltag, der skal modvirke uventet høje reg-

ninger

- udbredelse på EU-niveau af retten for forbrugere til at opsige deres

kontrakt efter seks måneder med en måneds varsel

lettere skift af udbyder

adgang for Kommissionen til at gøre indsigelse over for regulerings-

mæssige foranstaltninger, der pålægges et teleselskab, der opererer i

mere end én medlemsstat

ændring af reglerne for, hvornår et telemarked bør udpeges som egnet

til sektorspecifik konkurrenceregulering

ændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæiske

telemyndigheder (BEREC), herunder oprettelse af en fuldtidsansat for-

mand.



Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

11/43

Fælles EU-tilladelse

Forslaget har til hensigt at gøre det simplere at være udbyder af tjenester

inden for elektronisk kommunikation på tværs af EU's medlemsstater. I

dag skal operatører, der ønsker at udbyde tjenester i flere medlemsstater,

have tilladelse i hver enkelt medlemsstat. Forordningen indfører en fælles

EU-tilladelse, der er baseret på et fælles anmeldelsessystem i den med-

lemsstat, hvor den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation har

sit hovedsæde (”hjemlandet”).

Tilbagetrækning og/eller suspension af den fælles EU-tilladelse vil blive

underlagt kontrol af tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor udbyde-

ren har sit hovedsæde. Indehavere af en fælles EU-tilladelse er berettigede

til lige behandling i lignende situationer i og på tværs af medlemsstater.

Nye aktører og operatører med mindre grænseoverskridende aktivitet vil

blive undtaget fra administrative gebyrer og bidrag til finansiering af for-

syningspligten i andre medlemsstater end hjemlandet (i ”værtsmedlems-

stater”). Indehavere af en fælles EU-tilladelse skal kunne udbyde tjenester

i hele EU på grundlag af en mere konsekvent anvendelse af forskrifts-

mæssige forpligtelser. Den fælles EU-tilladelse skal reducere unødvendi-

ge administrative byrder og garantere europæiske udbydere mere ensarte-

de rettigheder og forpligtelser, så de nemmere kan vokse og drive forret-

ning i hele EU.

Europæiske ressourcer

Forslaget indeholder en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbydere

af trådløs bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investere

på tværs af medlemsstaterne. Tiltagene skal sikre mere forudsigelighed

for disse udbydere i forhold til hvilke frekvensressourcer, der er til rådig-

hed i EU's medlemsstater. Konkret lægger forslaget op til:



at fastlægge fælles reguleringsprincipper, når der fastlægges vilkår

for anvendelsen af frekvenser, som er harmoniseret til trådløs bred-

båndskommunikation.

at vedtage foranstaltninger til løsning af eventuelle grænsekoordine-

ringsproblemer.

at forenkle betingelserne for udrulning og udbud af adgang til trådlø-

se adgangspunkter med lav effekt (Wi-Fi, små celler) for at fremme

konkurrencen og mindske overbelastningen af nettet. Forslaget læg-

ger i den forbindelse op til, at fjerne eventuelle unødige begrænsnin-

ger, der giver mulighed for, at private og offentlige myndigheder på

deres lokaliteter kan dele adgangen til internettet i overensstemmelse

med konkurrencereglerne og reglerne for offentlige indkøb.



Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

12/43

For at sikre en sammenhængende gennemførelse i EU af tidspunktet for

medlemsstaternes tildeling af tilladelser til at anvende frekvenser til tråd-

løst bredbånd og en synkroniseret adgang til trådløse tjenester, lægger

forslaget op til, at Kommissionen i medfør af artikel 12, stk. 2, kan vedta-

ge gennemførelsesretsakter i henhold til undersøgelsesproceduren for at:

a) opstille en fælles tidsplan, eller tidsplaner for enkelte medlemsstater,

samt datoer for hvornår tilladelser til at anvende frekvenser til trådløst

bredbånd i et harmoniseret frekvensbånd skal udstedes, og frekvenserne

kan tages i brug.

b) fastsætte minimumsvarighed for tilladelser til at anvende frekvenser i

harmoniserede frekvensbånd.

c) fastsætte en synkroniseret udløbs- eller fornyelsesdato for frekvenstil-

ladelser uden fastsat varighed.

d) fastsætte varighed for eksisterende tilladelser til at anvende frekvenser

i harmoniserede frekvensbånd, der ikke bruges til trådløst bredbånd, eller

en dato for, hvornår tilladelser uden fastsat varighed skal ændres, så det

bliver muligt at udbyde trådløst bredbånd.

Kommissionen kan for at sikre, at de ovenfor beskrevne fælles tidsplaner

overholdes, i medfør af artikel 12, stk. 6, vedtage gennemførelsesretsak-

ter, som fastlægger format og procedurer for medlemsstaternes indsendel-

se til Kommissionen af deres planer for tildeling af tilladelser og ibrug-

tagningen af frekvenserne. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i

henhold til undersøgelsesproceduren. Hvis Kommissionen på den bag-

grund vurderer, at det er usandsynligt, at en medlemsstat kan overholde

en tidsplan, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt om, at

medlemsstaten skal tilpasse sine planer.

For at sikre en tilsvarende tidsmæssig synkronisering foreslås Kommissi-

onen i medfør af artikel 12, stk. 3, at kunne vedtage gennemførelsesrets-

akter, der harmoniserer udløbs- eller fornyelsesdato for eksisterende tilla-

delser til trådløst bredbånd i harmoniserede frekvensbånd. Gennemførel-

sesretsakterne skal vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren.

Forslaget lægger endvidere op til, at Kommissionen kan fremsætte et for-

slag til afgørelse om, at en national myndighed skal trække sit forslag til

tildeling af fx tilladelser og fastsættelse af vilkår i tilladelser tilbage, hvis

det vurderes at skabe hindringer for det indre marked eller er uforeneligt

med EU-lovgivningen. Kommissionens afgørelse skal i medfør af artikel

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

13/43

13, stk. 7, vedtages ved en gennemførelsesretsakt i henhold til undersø-

gelsesproceduren.

Forslaget medfører tillige, at Kommissionen i medfør af artikel 15, stk. 2,

ved en gennemførelsesretsakt kan specificere de tekniske kendetegn for

design, udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lav sendestyr-

ke, hvis overholdelse sikrer, at de ikke generer, når de bruges i forskellige

lokale sammenhænge. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henhold

til undersøgelsesproceduren.

Medlemsstaterne samarbejder med hinanden om samordning af brugen af

radiofrekvenser på tværs af grænser. I forlængelse heraf lægger forslaget

op til, at Kommissionen i medfør af artikel 16, stk. 3, kan vedtage gen-

nemførelsesforanstaltninger for at sikre, at samordnede resultater, der

følger af medlemsstaternes samarbejde overholder kravene om en ligelig

adgang til radiofrekvenser blandt de relevante medlemsstater, at enhver

praktisk uoverensstemmelse mellem forskellige samordnede resultater

mellem forskellige medlemsstater løses, eller samordnede løsninger i

henhold til EU-retten håndhæves. Gennemførelsesretsakterne skal vedta-

ges i henhold til undersøgelsesproceduren.

Forslaget lægger op til harmoniseret virtuel engrosadgang til bredbånd og

adgang til konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitet. Harmoniserede

virtuelle bredbånds-adgangsprodukter er produkter, som giver udbydere

af bredbåndstjenester adgang til andre udbyderes bredbåndsinfrastruktur

på tværs af EU. En harmonisering af virtuel adgang til bredbånd og ad-

gang til konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitet skal lette adgangen

til markedet og udbuddet af grænseoverskridende tjenester både for slut-

brugerne og virksomhederne samt bidrage til at sætte skub i konkurrencen

og investeringerne. I dag defineres virtuel adgang til bredbåndinfrastruk-

tur på en række forskellige måder i EU – en del lande stiller ikke krav om,

at der skal gives adgang til sådanne virtuelle adgangsprodukter

–

og der

stilles i dag ikke krav om, at teleudbydere skal give andre udbydere ad-

gang til konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitet. Forslaget lægger

op til at harmonisere virtuel adgang til bredbåndsinfrastruktur med det

formål at give mulighed for at udbyde grænseoverskridende tjenester ved:



at definere fælles egenskaber ved EU-harmoniserede virtuelle bred-

båndsadgangsprodukter, som teleselskaber med en stærk markedspo-

sition kan pålægges at tilbyde andre teleselskaber.

at kræve af de nationale tilsynsmyndigheder, at der tages højde for

indførelsen af sådanne harmoniserede adgangsprodukter, når der

gennemføres regulerende foranstaltninger med henblik på at løse

konkurrenceproblemer. Der skal dog tages behørigt hensyn til kon-



Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

14/43

kurrencen og investeringerne på infrastrukturområdet og overordnede

krav om proportionalitet.



at give udbydere af elektronisk kommunikation ret til på rimelige vil-

kår at udbyde og tilgå harmoniserede konnektivitetsprodukter med

sikkerhed for servicekvalitet for at fremme nye former for onlinetje-

nester.

Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastlægger, hvilke forhold

de nationale tilsynsmyndigheder skal tage i betragtning ved afgørelse af,

om en udbyder med stærk markedspositions engrosprodukter, der giver

adgang til næste generation af accesnet, skal underlægges priskontrol.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen i lyset af den markedsmæssige

og teknologiske udvikling får beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

med henblik på, at tilpasse bilag I og II. Bilag I omhandler

minimumsparametre

for

tilbud

europæiske

virtuelle

bredbåndsadgangsprodukter. Bilag II omhandler minimumsparametre for

europæiske konnektivitetsprodukter med en sikret servicekvalitet.

Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen i medfør af artikel 20,

stk. 1, inden 1. januar 2016 skal vedtage gennemførelsesretsakter, der

fastsætter ensartede tekniske og metodologiske regler for gennemførelse

af et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt. Forslaget lægger

endvidere op til, at Kommissionen i medfør af artikel 20, stk. 2, skal

kunne vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede tekniske

og metodologiske regler for gennemførelsen af et eller flere europæiske

adgangsprodukter. For begge typer af vedtagelse gælder, at det skal ske i

henhold til undersøgelsesproceduren.

Harmonisering af slutbrugers rettigheder, herunder forbrugerrettigheder

Forslaget regulerer slutbrugeres rettigheder, hvilket omfatter både forbru-

gere og andre slutbrugere end forbrugere (fx erhvervsdrivende). Der gives

i forordningen adgang til at aftale sig ud af slutbrugernes rettigheder efter

forordningen, hvilket dog kun gælder andre slutbrugere end forbrugere.

Reglerne vedrørende slutbrugernes rettigheder er ikke ens i EU's med-

lemsstater. Kommissionen vurderer, at denne variation af reglerne er dyr

for udbyderne, uhensigtsmæssig for slutbrugerne, og i sidste ende hindrer

udbuddet af grænseoverskridende tjenester og påvirker viljen til at købe

dem negativt. Forslaget lægger på den baggrund op til at harmonisere

slutbrugernes rettigheder på tværs af EU.

I forhold til

roaming

indeholder forslaget primært to ændringer til den

nuværende roamingregulering. For det første introducerer forslaget kon-

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

15/43

ceptet ”roamingaftaler”, der betyder, at mobilnetoperatører, som frivilligt

deltager i en roamingaftale, skal tilbyde regulerede roamingtjenester i EU

til samme priser, som de tilbyder tjenesterne i deres respektive hjemlande.

Til gengæld for de lavere roamingpriser behøver operatørerne i en

roamingaftale ikke at overholde Roaming III-forordningens bestemmelser

om særskilt salg af regulerede detailroamingtjenester. For det andet læg-

ger forslaget op til, at detailprisen for at modtage taleopkald fjernes pr. 1.

juli 2014, så det bliver gratis at modtage et opkald på samme måde, som

det i dag er gratis at modtage en sms.

I forhold til ikke-roamingrelaterede

opkald og SMS fra hjemlandet til

andre EU-lande

lægger forslaget op til at indføre lofter for de takster,

som udbyderne af elektronisk kommunikation må tage for opkald og SMS

til andre EU-lande, med mindre en højere takst kan begrundes objektivt.

For opkald foretaget fra fastnet lægges der op til, at taksterne ikke må

overstige taksterne for indenlandsopkald. For opkald og SMS-

kommunikation foretaget fra en mobiltelefon lægges der op til, at takster-

ne ikke må overstige de lofter, som er fastsat i den nuværende roaming-

forordning.

I forhold til

netneutralitet

lægger forslaget op til at introducere egentlige

fælleseuropæiske regler. Forslaget vil forpligte udbydere af internetad-

gangstjenester til at tilbyde slutbrugerne uhindret adgang til alle former

for information, indhold, applikationer eller tjenester efter eget valg. For-

slaget lægger desuden op til at regulere udbydernes anvendelse af trafik-

styringsforanstaltninger med det formål at sikre, at den generelle adgang

til internettet respekteres. Der indføres således et forbud mod at blokere,

bremse, nedgradere eller diskriminere specifikt indhold, applikationer

eller tjenester, undtaget i nærmere afgrænsede og særlige tilfælde. Forsla-

get lægger endvidere op til, at slutbrugere skal kunne indgå aftaler med

udbydere om levering af specialtjenester med en forbedret tjenestekvali-

tet. Udbud af specialtjenester må ikke gentaget og vedvarende medføre en

generel forringelse af kvaliteten af internetadgangstjenesterne. Forslaget

lægger endvidere op til, at de nationale tilsynsmyndigheder skal føre et

effektivt og aktivt tilsyn med overholdelse af bestemmelserne om netneu-

tralitet.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen kan vedtage gennemførelses-

retsakter, der fastlægger ensartede betingelser for gennemførelsen af nati-

onale tilsynsmyndigheders krav i medfør af artikel 24, stk. 3, der omhand-

ler beskyttelse af internetadgangstjenesters kvalitet. Vedtagelsen skal ske

i henhold til undersøgelsesproceduren.

Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen i medfør af artikel 25,

stk. 2, skal kunne vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger meto-

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

16/43

der for måling af internetadgangstjenesters hastighed, tjenestekvalitetspa-

rametre og metoder til at måle dem, og indhold, form og art oplysninger,

der skal offentliggøres, herunder mulige kvalitetscertificeringsordninger.

Vedtagelsen skal ske i henhold til undersøgelsesproceduren.

Endelig lægger forslaget op til at sikre:



obligatorisk information forud for kontraktindgåelse og ved kontrakt-

indgåelse,

øget gennemsigtighed og faciliteter, der skal sikre imod overraskende

høje regninger,

retten til at opsige kontrakten efter seks måneder med en måneds var-

sel uden omkostninger (eksklusive restværdien af subsidieret udstyr

eller andre reklamefremstød) For andre slutbrugere end forbrugere

kan bindingsperioden forlænges ved en aftale.

Regler om adgang til udenretlig tvistbilæggelse.



Forslaget lægger op til, at Kommissionen skal kunne vedtage gennemfø-

relsesretsakter, der fastlægger detaljerne for de informationskrav om in-

ternetadgangstjenester, der fremgår af stk. 2 i artikel 26.

Lettere skift af udbyder

Forslaget lægger op til at gøre det lettere at skifte udbyder med henblik på

at fremme markedsadgang og konkurrence mellem udbydere af elektro-

nisk kommunikation og gøre det lettere for slutbrugerne at vælge den ud-

byder, der bedst opfylder deres specifikke behov. Der opstilles harmoni-

serede principper for overdragelses- og nummerporteringsprocedurer,

såsom omkostningsbaserede priser, en proces der styres af den modtagen-

de udbyder, og automatisk opsigelse af kontrakten med den overdragende

udbyder. Forslaget lægger op til at give slutbrugerne ret til ved skift af

internetudbyder at få videresendt e-mails, der knytter sig til en e-

mailtjeneste stillet til rådighed af den overdragende internetudbyder.

Ændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæiske tele-

myndigheder (BEREC)

For at skabe en højere grad af stabilitet i BEREC og give sammenslutningen

bedre mulighed for at spille en mere strategisk rolle lægger forslaget op til,

at BEREC skal have en professionel formand med et mandat på tre år.

Europa-Parlamentets udtalelser

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

17/43

Europa-Parlamentet vedtog på plenarforsamlingen den 3. april 2014 en før-

stelæsningsholdning til forslaget.

Europa-Parlamentet ønsker at simplificere bestemmelserne om en fælles

EU-tilladelse for udbydere af elektronisk kommunikation. I stedet for

Kommissionens model med et ”værtsland” og ”hjemland” ønsker Europa-

Parlamentet en række mindre ændringer til det eksisterende direktiv om

autorisationer. Europa-Parlamentet ønsker, at det skal være op til medlems-

staterne at vurdere, hvorvidt der er grundlag for en notifikation. Europa-

Parlamentet ønsker, at notifikationer skal ske til BEREC ved fremsendelse

af en harmoniseret formular.

I forhold til bestemmelserne om forbrugerrettigheder ønsker Europa-

Parlamentet at ændre lovgivningsinstrument, således at bestemmelserne i

stedet gennemføres som ændringer til direktivet om forsyningspligt og bru-

gerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –

tjenester. Denne minimumsharmonisering vil give mulighed for at fastholde

nationale regler med et højt beskyttelsesniveau.

I forhold til roaming ønsker Europa-Parlamentet at fjerne Kommissionens

forslag om indførelse af roamingaftaler. I stedet ønsker Europa-Parlamentet

at afskaffe roamingafgifter inden for EU fra 15. december 2015 og erstatte

det med en såkaldt ”roam-like-at-home model” (RLAH), samtidig med at

der indføres en ”fair use-grænse”. Under denne model skal taleopkald, sms

og brug af data koste det samme, uanset om man opholder sig i et andet EU-

land eller hjemme. Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at Kommissio-

nen skal undersøge behovet for at sænke engrosprislofterne samt behovet

for andre tiltag, der er nødvendige for at adressere eventuelle problemer på

engrosmarkedet som følge af indførelse af RLAH.

Europa-Parlamentet ønsker en række ændringer til Kommissionens be-

stemmelser om netneutralitet. Europa-Parlamentet fremhæver desuden den

generelle informationsforpligtelse for udbydere om trafikstyring, og BE-

REC skal kunne fastsætte retningslinjer om blandt andet anvendelsen af

trafikstyring og tilsynsmyndighedernes tilsyn med overholdelse af regler-

ne. Europa-Parlamentet ønsker desuden, at princippet om netneutralitet

står tydeligere samt at indsnævre, hvad der kan kategoriseres som en spe-

cialtjeneste.

I forhold til bestemmelserne om frekvenser støtter Europa-Parlamentet i

store træk Kommissionens forslag, men ønsker også at der ved anvendelsen

af bestemmelserne skal indgå hensyn til kulturel mangfoldighed og me-

diepluralisme. Europa-Parlamentet ønsker desuden, at tilladelser på om-

rådet skal have en minimumsvarighed på 25 år, samt at manglende an-

vendelse og hamstring af tilladelser modvirkes.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

18/43

Europa-Parlamentet ønsker, at bestemmelserne om harmoniseret virtuel

adgang til bredbånd og adgang til konnektivitetsprodukter med en sikret

kvalitet udgår. I stedet ønsker Europa-Parlamentet, at de nationale til-

synsmyndigheder skal vurdere, om det vil være forholdsmæssigt at på-

lægge udbydere, der har en stærk markedsposition i relation til udbud af

engrosprodukter vedrørende højkvalitets elektroniske kommunikations-

tjenester, at offentligøre et standardtilbud for sådanne produkter, der føl-

ger fælles retningslinjer udarbejdet af BEREC.

I forhold til bestemmelserne om BEREC ønsker Europa-Parlamentet, at

Kommissionens forslag om indførelsen af en professionel BEREC-

formand med et mandat på tre år udgår. I stedet ønsker Europa-

Parlamentet at tilføje en række yderligere opgaver til listen over tilsyns-

myndighedernes obligatoriske kompetenceområder samt at udvide be-

stemmelserne om myndighedernes budget og personale med henblik på at

understøtte deres uafhængighed.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de eksi-

sterende rammebestemmelser ikke fuldt ud har kunnet opfylde målet om

etablering af et indre marked for elektronisk kommunikation. Selv om de

eksisterende nationale regler kan forenes med gældende EU-lovgivning,

skaber forskellene ikke desto mindre hindringer for drift og køb af grænse-

overskridende tjenester. Den frihed til at udbyde elektronisk kommunikati-

on, der garanteres i EU-lovgivningen begrænses således. Dette har direkte

indvirkning på det indre marked. Ifølge Kommissionen har medlemsstaterne

hverken kompetence eller incitament til at ændre det aktuelle lovgivnings-

mæssige landskab.

Kommissionen er af den overbevisning, at der er brug for foranstaltninger

på EU-plan til at håndtere de underliggende årsager til problemet. Indførel-

sen af én fælles EU-tilladelse skal modvirke den nuværende fragmentering,

som er resultatet af den nationale dimension af de generelle tilladelsessy-

stemer. En fælles EU-tilladelsesordning sammen med hjemlandskontrollen

af tilbagetrækningen og/eller suspensionen af sådanne tilladelser vil fremme

registreringen af EU-operatørerne og samordningen af de fleste alvorlige

håndhævelsesforanstaltninger, der gælder for dem. Forslaget garanterer en

større grad af lovgivningsmæssig ensartethed og forudsigelighed for sådan-

ne virksomheder ved at give Kommissionen beføjelse til at kræve, at natio-

nale tilsynsmyndigheder trækker foreslåede afhjælpende foranstaltninger,

der ville være uforenelige med EU-lovgivningen, tilbage. Forslaget skal

sikre langt større konvergens i de regulerede betingelser for adgang til faste

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

19/43

og trådløse ressourcer, hvilket fremmer udbuddet af tværeuropæiske tjene-

ster. Den fuldkomne harmonisering af slutbrugernes rettigheder skal sikre,

at slutbrugere og udbydere i hele EU har de samme rettigheder og forplig-

telser, særligt muligheden for at markedsføre og købe tjenester på tværs af

grænser på samme betingelser.

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet respekteres, idet EU kun

griber ind i det omfang, det er nødvendigt for at afskaffe bestemte hindrin-

ger for det indre marked.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissions vurdering

og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende danske regler:

Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Teleloven) med senere ændringer:



fsva. regulering af samtrafik og netadgang mellem udbydere af elektro-

nisk kommunikation, herunder den danske telemyndigheds adgang til at

gennemføre markedsundersøgelser og pålægge udbydere med stærk

markedsposition forpligtelser for at imødegå konstaterede konkurren-

ceproblemer.

Erhvervsstyrelsen har hjemmel (§ 4, stk. 7) til at fastsætte regler med

henblik på at pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet el-

ler -tjenester at sikre slutbrugere adgang til information og viderefor-

midling af information og mulighed for at benytte applikationer og tje-

nester efter eget valg.

fsva. slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre (§§ 26-28) i over-

ensstemmelse med direktiv 2002/22/EF og 2009/136/EF om forsy-

ningspligt og brugerrettigheder. Den nærmere udmøntning og praktiske

gennemførelse af portering sker i henhold til en brancheaftale uden

yderligere involvering af den nationale myndighed.

fsva. roaming (samt bekendtgørelse nr. 390 af 21. april 2011 vedrøren-

de roaming) fastlægger, at den danske telemyndighed fører tilsyn med

og træffer afgørelser om udbydere af offentlige elektroniske kommuni-

kationsnet eller -tjenesters overholdelse af bestemmelser i Det Europæi-

ske Fællesskabs forordninger om roaming på offentlige mobiltelefonnet

i Fællesskabet.



Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

20/43

Bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder regulerer,

hvilke priskontrolmetoder den danske telemyndigheds fastsættelse af krav

til prissætningen skal tage udgangspunkt i, når sådanne krav stilles til udby-

dere med stærk markedsposition.

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. juni 2006 om udbydere af elektroniske kom-

munikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og

opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)

Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser, som ændret ved lov nr.

1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser

om obligatorisk digital kommunikation m.v. indeholder bl.a. bestemmel-

ser om den politiske ramme for administrationen af frekvenser og tilde-

ling af frekvenser fx gennem afholdelse af auktioner.

Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske ramme-

mandat indeholder de overordnede målsætninger, generelle principper og

specifikke strategier for Erhvervsstyrelsens frekvensadministration samt

angivelse af, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn der i tilfælde af

knaphed på frekvenser fører til, at erhvervs- og vækstministeren træffer

beslutning om metode for tildeling af frekvenser.

Bekendtgørelse nr. 1197 af 14. december 2012, som ændret ved bekendt-

gørelse nr. 999 af 15. oktober 2012, om tilladelser til at anvende radiofre-

kvenser, som bl.a. regulerer varighed og fornyelse af tilladelser til at an-

vende frekvenser.

Bekendtgørelse nr. 1129 af 1. december 2009 om overdragelse og tilbage-

levering af visse tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som regulerer

muligheden for at overdrage eller tilbagelevere dele af en frekvenstilla-

delse, som er udstedt efter auktion eller offentligt udbud.

Forbruger- og slutbrugerrettigheder er reguleret i Udbudsbekendtgørelsen,

jf. bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kom-

munikationsnet og -tjenester.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-

menteres, men vil gælde umiddelbart i medlemsstaterne. Da forordningen

medfører ændringer af en række af de gældende teledirektiver, kan det dog

tilsvarende blive nødvendigt at ændre den danske telelovgivning og/eller

bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

21/43

Indførelsen af en fælles EU-tilladelse er således en nyskabelse i forhold til

gældende ret, som vil kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser i

forhold til en notifikationsordning.

Bestemmelserne vedrørende harmonisering af forbrugerrettighederne vurde-

res i et vist omfang at indeholde nye elementer, som vil få lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. Det er eksempelvis nyt, at der stilles krav til udbyderne

om generelt at offentliggøre bestemte oplysninger, således at forbrugerne

gøres bekendt med dem inden kontraktindgåelse.

Reglerne om slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre vurderes ikke

at have lovgivningsmæssige konsekvenser, men forslaget om ret til videres-

endelse af e-mails vil have sådanne konsekvenser, idet der indføres nye krav

til alle internetudbydere, der stiller e-mailtjenester til rådighed for slutbruge-

re. Derudover har forslaget betydning for reguleringen af domænenavne, da

en e-mailadresse blandt andet består af et domænenavn, der er registreret af

internetudbyderen (registranten).

Bestemmelserne om netneutralitet vurderes at medføre behov for at ændre

den gældende bestemmelse om netneutralitet i teleloven. Forslaget kan end-

videre få indflydelse på, hvem der anses som omfattet af udbyderbegrebet i

telelovgivningen og dermed eventuelle forpligtelser til registrering og opbe-

varing af oplysninger om teletrafik. Også dette kan således medføre ændrin-

ger i teleloven.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få visse

statsfinansielle konsekvenser.

Eksem-

pelvis kan en harmonisering af tidspunkterne, for hvornår frekvenser gøres

tilgængelige for udbyderne, føre til lavere auktionsprovenuer i de enkelte

medlemslande. Øget tidsmæssigt sammenfaldende afhændelse af frekvenser

fx ved auktioner kan muligvis have negativ betydning for de investeringer,

som tilladelsesindehaverne efterfølgende er i stand til at foretage i udrulning

af net og udvikling af tjenester.

En vedtagelse af bestemmelserne om netneutralitet vurderes at kunne have

visse statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med den mere aktive til-

synsrolle, der med forslaget umiddelbart pålægges de nationale tilsynsmyn-

digheder.

Forslaget skærper medlemsstaternes nuværende pligt til at sikre slutbruger-

nes adgang til uafhængige evalueringsværktøjer. Således indføres pligt til at

etablere en certificeringsordning for interaktive sammenligningssider. Hvis

der ikke er adgang til interaktive sammenligningssider gratis eller til en ri-

melig pris, har medlemsstaterne pligt til at sørge for, at slutbrugerne har

adgang til sådanne. Etablering af en certificeringsordning samt eventuelt en

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

22/43

pligt til stille en interaktiv prissammenligningsside til rådighed, vurderes at

kunne have visse statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelse af bestemmelserne omkring udenretlig tvistbilæggelse vurde-

res ligeledes at kunne have visse statsfinansielle konsekvenser. I det omfang

Teleankenævnet, der i dag varetager tvister i nationale forbrugerkontrakter,

ikke påtager sig tvistbilæggelse i forhold til de grænseoverskridende kon-

trakter, vil klageadgang skulle sikres på anden vis.

Samlet set vurderes det dermed, at forslaget vil medføre visse statsfinansiel-

le konsekvenser. Udgifterne afholdes inden for egne rammer.

Forslaget vurderes samlet set at ville kunne få positive konsekvenser for

samfundsøkonomien

i Danmark og EU, idet understøttelse af et indre mar-

ked for elektronisk kommunikation overordnet vil gavne konkurrence og

vækst. Således forventes det eksempelvis, at den øgede samordning af fre-

kvenstildelingen i EU vil give forbrugere og virksomheder bedre adgang til

fx 4G-mobiltelefoni og trådløst bredbånd på europæisk plan. Kommissio-

nens mulighed for at harmonisere tidsplanerne for frekvenstildelingen kan

dog for nogle medlemsstater potentielt komme til at betyde, at frekvenserne

bliver stillet senere til rådighed, end det ellers ville være tilfældet.

Det vurderes, at forslaget kan føre til, at der sker en koncentration af tele-

markedet på færre, større udbydere, hvilket kan medføre stordriftsfordele for

udbyderne af elektronisk kommunikation. Det vurderes dog, at koncentrati-

on ikke i sig selv vil føre til øget innovation og styrket konkurrence på tele-

markedet med lavere priser til gavn for forbrugere og virksomheder i Dan-

mark eller EU til følge, som Kommissionen angiver.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Kommissionens forslag vil medføre administrative konsekvenser i forbin-

delse med harmoniseringen af reglerne vedrørende forbrugerbeskyttelse,

særligt i forhold til ændringer i oplysningsforpligtelsen over for forbrugeren.

Byrderne vurderes dog at være af begrænset omfang.

Forslaget vurderes også at indeholde en række administrative lettelser for

erhvervslivet, herunder bestemmelsen om en fælles EU-tilladelse. Denne

bestemmelse vurderes at lette de administrative byrder, idet udbyderne alene

skal opfylde reglerne om autorisation i én medlemsstat.

Denne del af for-

slaget er imidlertid ikke en del af det kompromisforslag, der indgår i de

uformelle trilogforhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen.

Høring

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

23/43

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceev-

ne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 24. september 2013.

Dansk Energi støtter overordnet Kommissionens ønske om at fremme ud-

viklingen af markedet for elektronisk kommunikation. Dansk Energi støtter

samtidig Kommissionens hensigt med at give markedsaktørerne nogle klare

og forudsigelige rammer, som fremmer investeringer i højhastighedsnet-

værk. Dansk Energi deler imidlertid den bekymring, som sammenslutningen

af de uafhængige europæiske regulatorer (BEREC) giver udtryk for. Be-

kymringen vedrører blandt andet det forhold, at processen for Kommissio-

nens tiltag har været forhastet, samt at der med valget af instrumenter fra

Kommissionen (forordninger i stedet for direktiver) lægges op til et skifte i,

hvorledes der føres tele-/bredbåndspolitik i Europa. Dansk Energi støtter

heller ikke Kommissionens tanker om at skabe én fælleseuropæisk regula-

tor.

Dansk Energi opfordrer Kommissionen til at tilføje bestemmelser vedrøren-

de markedsføringen af bredbåndshastigheder i de enkelte medlemsstater og

henviser i den forbindelse til aftalen om de reviderede retningslinjer for

markedsføring af bredbåndsforbindelser, som trådte i kraft den 1. marts

2013 i Danmark. Dansk Energi opfordrer samtidig Kommissionen til at se

nærmere på en egentlig varedeklaration af bredbåndshastigheder (mærk-

ningsordning), som det blandt andet kendes ved energimærkning af hårde

hvidevarer.

Dansk Energi støtter Kommissionens arbejde med at sikre et fortsat åbent og

innovativt internet, og at forslaget giver en vid grad af mulighed for aftale-

frihed forbrugerne og bredbåndsudbyderne imellem. Dansk Energi påpeger,

at netneutralitet blandt andet kan vedrøre begrænsninger i båndbredde, dis-

krimination af indhold og over-the-top levering af tjenester. Dansk Energi

anfører, at ved begrænsninger i båndbredde kan prioritering af trafik være

nødvendigt for at opretholde driften af et givent netværk. Dansk Energi an-

fører endvidere, at ved diskrimination af indhold eller tjenester er der en

særlig udfordring i forhold til at sikre et åbent internet, hvor innovationen

online får de bedst mulige vilkår.

Dansk Energi er ikke tilhænger af lovgivningen inden for netneutralitet, men

er klar over, at der må forventes politisk pres for eventuelle lovfæstede reg-

ler på området for netneutralitet. Dansk Energi gør opmærksom på, at der i

dansk regi er nedsat et netneutralitetsforum, hvor der er bred repræsentation

med interessenter for både bredbånds- og indholdsudbydere, myndigheder

og forbrugere. I Netneutralitetsforum kan eventuelle sager med berøring i

forhold til netneutralitet bringes op. Dansk Energi anser et stigende samar-

bejde mellem innovative OTT (”Over the top”) indholds- og tjenesteudvik-

lere og bredbåndsudbydere/netejere som vejen frem.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

24/43

Dansk Energi er enig med Kommissionen om, at der er brug for en mere

forudsigelig, stabil og balanceret regulering af engrospriser for adgang til

det gamle kobbernet, så der skabes bedre forudsætninger og større incita-

ment til langsigtede investeringer i næste generations accessnet - NGA.

Dansk Metal bemærker, at telebranchen i Europa står over for store mulig-

heder, men også store udfordringer. Mulighederne består i, at en løbende

udvikling af de teletekniske løsninger er en forudsætning for den øgede an-

vendelse af IKT i Europa. Udfordringerne består i at få de rigtige rammevil-

kår og indtjeningsmuligheder for, at virksomhederne kan investere i mor-

gendagens teknologi. Dansk Metal noterer sig med en vis bekymring, at det

fremsendte forslag i meget høj grad fokuserer på yderligere liberalisering af

EU’s indre marked for elektronisk kommunikation, og at efterspørgslen er

steget, mens branchens samlede indtjening er faldet. Ifølge Dansk Metal

giver det sig udslag i faldende investeringer i ny teknologi. I stedet for dere-

gulering ønsker Dansk Metal reguleringstiltag, der kan sikre en fornuftig

”return of investment” (ROI).

Dansk Metal finder det bekymrende, at medarbejderforhold ikke indgår i

Kommisionens forslag, idet Dansk Metal bemærker, at sikringen af en god

teleinfrastruktur også fremadrettet er afhængig af, at den nødvendige ud-

bygning kan foretages af kvalificerede medarbejdere. Dansk Metal frygter,

at Kommissionens forslag vil komme til at gå ud over investeringerne i ny

teknologi, men samtidig også vil betyde flere afskedigelsesrunder, øget løn-

pres og ulig konkurrence over for de virksomheder, der ønsker fortsat at

være en attraktiv virksomhed at være ansat i.

DR mener, at forslaget lægger op til, at Kommissionen fremover vil kunne

træffe beslutning om, hvornår en eventuel overdragelse af frekvensressour-

cer fra digitalt tv til mobilt bredbånd – herunder den eventuelle overdragelse

af 700 MHz båndet – vil skulle finde sted. DR udtrykker bekymring for, at

en centralisering af kompetencen til at fastlægge tidspunktet for en eventuel

overdragelse af eksisterende tv-frekvenser kan underminere mulighederne

for at tage hensyn til nationale forhold i beslutningen om frekvensanvendel-

sen.

DR anser sikringen af netneutralitet for at være en afgørende forudsætning

for at danske borgere i et fremtidigt mediebillede kan have fri og åben ad-

gang til DRs public service-indhold. DR finder det derfor væsentligt, at for-

slagets målsætning om at sikre det åbne internet og netneutralitet fastholdes.

DR er i tvivl om den nuværende formulering af forslagets bestemmelser er

tilstrækkeligt præcise til at sikre netneutralitet i Europa.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

25/43

DI ITEK bemærker, at telekommunikationssektoren er vigtig for den digita-

le økonomi, eftersom alle sektorer i stigende grad er afhængige af såvel

bredbånds- som mobilforbindelser. DI ITEK har sympati med hensigten om

at udbrede gevinsterne fra det indre marked til telesektoren. DI ITEK anfø-

rer, at det indre marked har skabt vækst, investeringer og innovation over

hele Europa, og at et indre telemarked må have samme mål, men at det ikke

er alle de foreslåede tiltag, der har dette fokus. DI ITEK vurderer, at der er

risiko for, at flere af de foreslåede tiltag vil skabe stor usikkerhed i telesekto-

ren til skade for investeringslysten. DI ITEK beklager, at Kommissionens

forslag ikke er resultatet af en tilbundsgående dialog med branche og regula-

toriske myndigheder.

Det er endvidere DI ITEK’s synspunkt, at roamingafgifterne bør sættes ned

med henblik på at fremme mobilitet, og videndeling i samfundet. DI ITEK

mener dog ikke, at roamingafgifterne bør afskaffes, da de afspejler reelle

omkostninger for teleselskaberne. DI ITEK anfører, at det med Kommissio-

nens forslag vil blive muligt at købe et sim-kort med tilhørende abonnement

det billigste sted i Europa og så anvende telefonen i hele EU til samme takst,

og at der derfor vil være meget lille – om noget – incitament til at investere i

udbygningen af telenettene. DI ITEK opfordrer til, at Kommissionen i stedet

også efter 2016 anvender roaminglofterne til at sænke priserne.

DI ITEK hilser det velkommen, at Kommissionen med sit udspil tager hul

på netneutralitetsdiskussionen. DI ITEK’s synspunkt er, at der skal være

plads til at teleselskaberne holder den digitale motorvej fri for trafikpropper,

men dette skal ske med størst mulig respekt for innovationen og for udvik-

lingen af nye tjenester. DI ITEK bemærker, at det er udmærket, at der i

Kommissionens forslag lægges op til, at teleselskaberne får mulighed for at

tilbyde "specialtjenester" med garanteret servicekvalitet. Til gengæld mener

DI ITEK, at det er meningsløst, at forslaget nævner, at sådanne tilbud ikke

må påvirke den internethastighed, som andre kunder har fået tilbudt, idet der

kun er en begrænset båndbredde til rådighed.

Ifølge DI ITEK lægger forslaget op til et opgør med den konkurrencebase-

rede tilgang til det europæiske telemarked og til at fremme konsolideringer,

hvilket henholdsvis forundrer og bekymrer DI ITEK.

DI ITEK finder ikke, at der er i dag er et tilladelsesmæssigt problem for

teleselskaber med hensyn til at etablere sig på det danske telemarked, og

mener derfor, at forslaget risikerer at skabe usikkerhed uden at løse et kon-

kret problem.

DI ITEK finder det positivt, at Kommissionen vil have længere bindingspe-

rioder (12-24 måneder) og vurderer, at det vil sikre større forudsigelighed

hos selskaberne og kan medføre større investeringslyst. Endelig bemærker

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

26/43

DI ITEK, at det forekommer udmærket med øget samarbejde og koordine-

ring på frekvensområdet.

Forbrugerrådet finder, at forslaget er et ambitiøst forsøg på at rette op på

nogle af de mangler, der plager det indre marked for telekommunikation.

Eksempelvis er det ved international roaming fortsat ti gange dyrere for en

dansk forbruger at benytte sin telefon i et andet EU-land end at benytte den i

Danmark. Forbrugerrådet finder desuden, at der stadig udestår en nærmere

konsekvensvurdering af flere af forslagets punkter.

Forbrugerrådet kan på den ene side tilslutte sig forslagets ambitioner om at

accelerere bevægelsen hen imod ens priser for opkald i hele EU og anfører,

at der ikke er objektive omkostningsbegrundelser for de prisforskelle, der

kan konstateres i dag, og at de hidtil anvendte metoder medfører kun en

langsom tilnærmelse. Forbrugerrådet bemærker på den anden side, at de

fordele, som Kommissionen forslår at tildele selskaber, der indgår i en

roaming ”alliance” er af en sådan karakter, at det vil tilskynde til etablerin-

gen af et indre marked for mobilkommunikation i Europa med få store aktø-

rer og begrænset konkurrencedynamik. Samlet finder Forbrugerrådet derfor

denne del af forslaget for stærkt problematisk.

Forbrugerrådet anfører, at forslaget indeholder en række fastlæggelser – og

til dels styrkelse – af forbrugerrettighederne på telemarkedet, der især er

relevante i markeder med en ringere beskyttelse end den danske. Forbruger-

rådet mener, at udgangspunktet for den danske holdning bør være, at denne

del af forslaget bør støttes, da der ikke skal ske forringelser i den gældende

forbrugerbeskyttelse.

Forbrugerrådet vurderer, at med forslaget vil måden at sælge kommunikati-

onsydelser i Danmark ændre sig til det mere uigennemsigtige, idet Forbru-

gerrådet vurderer, at aftaler med 12 måneders binding vil blive hovedreglen.

Forbrugerrådet forventer, at forslaget vil betyde en tilbagevenden til et fokus

på bundlet salg af mobiltelefon og abonnement. Forbrugerrådet anfører, at

effekten vil være et mindre dynamisk telemarked med lavere gennemsigtig-

hed og forringede forbrugerforhold og desuden at det bør sikres, at den pas-

sive accept, der indgår i forslaget, ikke bliver en mulighed på det danske

marked.

Forbrugerrådet finder det positivt, at der på europæisk niveau foreslås fast-

lagt rettigheder og rammer for netneutralitet, men ønsker en detaljeret ana-

lyse af de mulige reelle effekter på adgangen til det åbne internet af de fore-

slåede præciseringer. Forbrugerrådet anfører, at det ikke er klart, om aftale-

mulighederne reelt vil give mulighed for at diskriminere tjenesteudbydere,

så forbrugerne vil opleve et manipuleret ”åbent” internet. Forbrugerrådet

finder, at den danske holdning bør være, at denne del af forslaget bør støttes.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

27/43

Teleselskabet Hi3G støtter ambitionen om at skabe ét sammenhængende

telemarked i Europa, men er meget betænkelig ved, at forslaget går væk fra

strategien om at regulere telemarkederne ved at sænke adgangsbarrierer og

regulere engrospriserne mellem teleselskaberne. Hi3G anfører at lave ad-

gangsbarrierer og omkostningsbestemte engrospriser vil sikre, at konkurren-

cen om slutkunderne er helt åben og de bedste betingelser for priskonkur-

rence og for udvikling af innovative løsninger til glæde for forbrugerne.

Hi3G mener ikke, at Kommissionens forslag sikrer bedre mulighed for pris-

konkurrence og produktudvikling, men at det derimod tilgodeser de tidligere

telemonopoler ved at lægge op til bilaterale roamingaftaler mellem selska-

berne. Hi3G vurderer, at forslaget vil føre til, at de mindre aktører gives

dårligere konkurrencevilkår som på sigt sandsynligvis vil miste markeds-

styrke og helt må forlade markedet.

Ifølge Hi3G står forslaget i skarp kontrast til den tilgang, som Kommissio-

nen har praktiseret i de seneste 15 år, hvor Kommissionen har arbejdet for

øget konkurrence ved at regulere de tidligere telemonopoler. Hi3G mener, at

forslaget vil begrænse muligheden for priskonkurrence og fjerne incitamen-

tet til at udvikle nye innovative løsninger og dermed risiko for forringede

konkurrencevilkår samt lukning af virksomheder og tab af arbejdspladser.

Hi3G bemærker, at blandt andet de uafhængige europæiske telemyndighe-

der (BEREC) har udtalt sig kritisk om forslaget med henvisning til at kon-

kurrencevilkårene forværres, og at betydelige investeringer risikerer at gå

tabt. Hi3G anfører, at Kommissionens forslag forenklet sagt er blevet kriti-

seret for ikke at være gennemarbejdet, herunder navnlig at samtlige konse-

kvenser af forslaget – positive som negative – ikke er inddraget i overvejel-

serne forud for fremsættelsen.

Hi3G henstiller til, at Danmark ikke støtter det fremsatte forslag, men der-

imod arbejder på at fremme udviklingen af telemarkederne på en måde, der

tilgodeser den effektive konkurrence i markedet og dermed forbrugerne.

Hi3G anfører, at dette bedst sker ved at nedsætte engrospriserne mellem

teleselskaberne til et niveau, der svarer til omkostningerne.

Teleindustrien (TI) og IT-Branchen (ITB) er generelt positive over for be-

stræbelser, der retter sig mod at fremme et velfungerende digitalt indre mar-

ked. TI og ITB deler Kommissionens ambitioner om at skabe et indre mar-

ked for telekommunikation for Europa og er positive over for arbejdet med

at udvikle initiativer til at fjerne hindringer for et ægte indre marked for te-

lekommunikation. TI og ITB mener, at den foreslåede pakke forekommer

utilstrækkelig set i forhold til at levere de forventede positive resultater i

form af jobskabelse, vækst og innovation.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

28/43

TI og ITB finder, at forslaget i sig selv skaber en væsentlig regulatorisk og

investeringsmæssig usikkerhed ved at gribe ind i eksisterende direktiver og

roamingforordninger. TI og ITB beklager, at processen omkring forordnin-

gens tilblivelse har været usædvanligt lukket og ikke-transparent.

TI og ITB sætter spørgsmålstegn ved om den planlagte ikrafttræden 1. juli

2014 er realistisk og anfører, at så markante ændringer i reglerne, som

Kommissionen har foreslået, ikke bør hastes igennem.

TI og ITB mener, at længden af vedtagelsesprocessen medfører usikkerhed,

der vil få betydning for de strategiske beslutninger, som teleselskaberne skal

træffe. TI og ITB vurderer, at det kan medføre udskydelse af investeringer

til skade for jobskabelsen og den øvrige økonomiske genopretning i Europa.

TI og ITB anbefaler kraftigt, at der fra dansk side arbejdes aktivt på en ud-

skudt ikrafttræden af de dele af Roaming III-forordningen, der påvirkes af

forslaget. TI og ITB vurderer, at en lang række europæiske teleselskaber,

herunder de danske, ellers risikerer at skulle investere anseelige millionbe-

løb i systemmæssige tilpasninger, der senere kan vise sig overflødige.

TI og ITB støtter generelt en harmonisering af forbrugerbeskyttelsen, men

mangler imidlertid at se en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstalt-

ningers fordele og ulemper. Generelt finder TI og ITB, at de foreslåede for-

slag til foranstaltninger – med undtagelse af netneutralitet – ikke tilfører

nogen reel værdi for slutbrugerne, men blot vil øge omkostningerne markant

for industrien. TI og ITB anfører, at forslaget om taksering af internationale

kald (ud over roaming) er særligt problematisk, idet der er tale om et direkte

indgreb i detailpriser, og at det er ude af trit med EU's generelle regulerings-

princip om, at priskontrol bør foregå på engrosniveau.

TI og ITB mener, at det er hensigtsmæssigt, at der sker en større grad af

harmonisering af forbrugerbeskyttelsen på tværs af Europa.

I forhold til netneutralitet finder TI og ITB det positivt, at begrebet 'speciali-

sed services' er inddraget, og at der er mulighed for udbud af differentierede

tjenester, samt at der i forslaget ikke opereres med uhensigtsmæssige krav

om oplysning af detaljerede tekniske parametre. Til gengæld finder TI og

ITB bestemmelserne om trafikstyring uheldige og for vidtgående. TI og ITB

anfører, at der af hensyn til effektiv trafikstyring kan være behov for at op-

prioritere trafik, der er forsinkelsessensitiv (voIP/tv streaming). TI og ITB

vurderer, at forslaget om at der i kontrakter om internet skal indgå en for-

pligtigelse til at deklarere alle traffic management-elementer, er uden værdi

for brugerne, idet de mener, at den vil resultere i ”information overload”,

samtidig med at den vil være omkostningstung at indføre.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

29/43

TI og ITB finder, at forslaget om at brugerne skal oplyses om opnåelig ka-

pacitet, er et oplagt og velfungerende element med henblik på at sikre trans-

parens. TI og ITB vil dog med henvisning til det særdeles velfungerende

aftalebaserede branchesamarbejde i Danmark foreslå, at det i bestemmelsen

nævnes, at transparens fortrinsvis bør sikres gennem selvreguleringstiltag.

TI og ITB vurderer, at artikel 37 (roaming) vil medføre en betragtelig regu-

latorisk usikkerhed og dermed er problematisk.

TDC tilslutter sig høringssvar fra Teleindustrien, men peger på bestemmel-

serne om et europæisk Virtual Access produkt som et vigtigt punkt i forsla-

get, der bør tages op fra dansk side. TDC vurderer, at bestemmelserne kan

være hensigtsmæssige, men opfordrer til at der fra dansk side arbejdes på at

få bestemmelserne tydeliggjort. således at det fremgår, at der ikke skal på-

lægges parallelle forpligtigelser til at levere substituerende engros adgangs-

produkter, hvis der pålægges – direkte eller indirekte – en smp operatør for-

pligtigelse til at tilbyde ’europæisk VULA’.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget behandles i Rådets arbejdsgruppe for IT og telekommunikation.

Her har der været generel opbakning til forslagets overordnede formål om

skabe et reelt indre marked for elektronisk kommunikation. Samtidig er der

fra de fleste landes side udtrykt skepsis over for, om de konkrete midler,

som forslaget vil benytte til at realisere et indre marked for elektronisk

kommunikation, er de rette til at nå målet. Således har en lang række lande

kritiseret bestemmelserne om en fælles EU-tilladelse for udbydere af elek-

tronisk kommunikation for at være for komplicerede.

En række lande har desuden været skeptiske over for valget af forordning til

at sikre bedre slutbrugervilkår.

I forhold til at indføre fælleseuropæiske regler for netneutralitet er der lige-

ledes skepsis over for det valgte lovgivningsinstrument, idet flere lande fore-

trækker retningslinjer fra BEREC eller en ændring af det gældende forsy-

ningspligtdirektiv. Endvidere er der generelt enighed blandt medlemslande-

ne om, at bestemmelserne i Kommissionens forslag er for upræcise. Et fler-

tal af medlemslande ventes dog at kunne acceptere en form for regulering af

netneutralitet på europæisk niveau.

En lang række lande har været kritiske over for bestemmelserne om fre-

kvenser, herunder særligt at give ekstra beføjelser til Kommissionen for så

vidt angår auktionsdesign. I stedet for at indføre ny lovgivning på området

ønsker man at udnytte den eksisterende lovgivning bedre.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

30/43

Endelig er en lang række lande kritiske over for bestemmelserne om har-

moniseret virtuel adgang til bredbånd og konnektivitetsprodukter med en

sikret kvalitet.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har indledt de uformelle

trilogforhandlinger om forslaget. Der

lægges op til at simplificere

Kommissionens oprindelige forslag.

Således forhandles der om alene at

inkludere roaming- og netneutralitetsbestemmelserne samt slutbruger-

rettigheder i relation til disse. Der lægges dermed op til at slette be-

stemmelserne om frekvenser, en fælles EU-tilladelse, BEREC samt be-

stemmelserne om harmoniseret virtuel engrosadgang til bredbånd og

adgang til konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitet.

I forhold til roaming lægges der op til at indføre en overgangsordning,

der giver slutbrugerne markant lavere roamingpriser samt et mindre

antal gratis taleminutter, SMS og MB data gratis i et begrænset antal

dage om året. Samtidig lægges der op til, at denne overgangsordning

afløses af en udfasning af roamingafgifterne inden for en kortere år-

række. Dette skal ske efter Kommissionen har gennemført en analyse af

engrosprismarkedet for roaming og fremlagt forslag til at imødegå

eventuelle hindringer for, at roamingafgifterne kan udfases på en må-

de, der ikke fører til højere priser på de nationale markeder.

I forhold til netneutralitet lægges op til, at princippet om

ligebehandling

af trafik

fastsættes i forordningen.

Der lægges samtidig op til at give ud-

bydere af internetadgangstjenester lov til at afvige fra dette princip in-

den for en række afgrænsede undtagelser, fx for at imødegå midlertidig

overbelastning af nettet eller for at leve op til fx lovgivning om ulovligt

indhold. Denne tilgang skal give slutbrugerne ret til uhindret adgang til

alle former for information, indhold, applikationer eller tjenester efter

eget valg uden at udbyderne af internetadgangstjenester prioriterer i

trafikken ud fra kommercielle eller konkurrencebegrænsende hensyn.

Der lægges stadig op til, at slutbrugere skal kunne indgå aftaler med

udbydere om levering af specialtjenester med en forbedret tjenestekvali-

tet.

10.

Regeringens generelle holdning

Kommissionens forslag har overordnet set til formål at understøtte reali-

seringen af et indre marked for elektronisk kommunikation. Regeringen

støtter dette formål. Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et

velfungerende indre marked for elektronisk kommunikation vil være til

gavn for hele den europæiske økonomi.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

31/43

Forslaget omhandler en række emner (fx udbud af elektronisk kommuni-

kation på tværs af grænser, roaming og netneutralitet), der er væsentlige

for at skabe et reelt indre marked for digitale tjenester. Regeringen er af

den opfattelse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionen

foreslår for at nå målet, også er de rigtige.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at øget harmonisering kan bi-

drage til at understøtte et indre marked for digitale tjenester og dermed

øget vækst. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at den konkrete regule-

ring ikke forringer konkurrencen på telemarkedet. Realiseringen af et in-

dre marked for elektronisk kommunikation skal blandt andet ske ved at

sikre lige konkurrencemuligheder for selskaberne samt sikre retfærdig og

lige vilkår for aktørerne på markedet og incitament til investering og in-

novation.

For at skabe et reelt indre marked for elektronisk kommunikation skal

udbydere af elektronisk kommunikation have mulighed for at udbyde de

samme tjenester på tværs af EU’s grænser. Derfor finder regeringen det

positivt, at der med forslaget lægges op til at skabe bedre muligheder for

dette. Danmark arbejder for gensidig anerkendelse af autorisationer og

simplificering af notifikationsproceduren for udbydere af elektronisk

kommunikation. Reglerne på området skal være så simple som muligt.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag, men kan samtidig også

støtte en simplificering heraf.

Det er vigtigt at sikre de europæiske forbrugere et højt, ensartet beskyttel-

sesniveau, da det vil styrke konkurrencen på telemarkedet på tværs af

landene og sikre en bedre beskyttelse af forbrugerne på tværs af grænser-

ne. Regeringen lægger vægt på, at det danske forbrugerbeskyttelsesniveau

efter en samlet vurdering ikke forringes med forslaget. I den forbindelse

lægger regeringen vægt på, at Danmark kan fastholde de korte bindings-

perioder for mobilabonnenter. Hvis det i sidste ende vurderes, at et direk-

tiv vil være bedre til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, inklusiv

en kort bindingsperiode, er regeringen derfor fleksibel i forhold til valg af

lovgivningsinstrument (forordning eller direktiv).

Regeringen støtter overordnet arbejdet med at nedbringe roamingpriserne.

Regeringen er bekymret for, at indførelsen af roamingaftaler vil gavne

store operatører med mobilnet i flere EU-lande på bekostning af mindre

operatører til skade for konkurrencen. Regeringen støtter, at der indføres

”roam-like-at-home” for alle teleudbydere i hele EU. Regeringen vil sam-

tidig arbejde for, at der gennemføres en væsentlig sænkning af engrospri-

serne for roaming for at undgå, at mobilselskaberne taber penge på salg af

roamingtjenester. Af samme årsag støtter regeringen, at mobilselskaberne

får mulighed for at fastsætte en grænse for ”fair use” på baggrund af reg-

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

32/43

ler fastsat af Kommissionen. Det er vigtigt, at en sådan grænse ikke hin-

drer et rimeligt forbrug af mobilkommunikation i EU. Det er samtidig

vigtigt, at kriterierne bliver enkle og klare, og at forbrugerne løbende bli-

ver oplyst om deres forbrug i forhold til grænsen.

Regeringen kan støtte, at bestemmelsen om at indføre lofter for de takster,

som udbyderne af elektronisk kommunikation må tage for opkald og SMS

til andre EU-lande, udgår af forordningsforslaget, idet regeringen ikke

finder behov for at for at regulere detailpriserne på området.

Regeringen finder, at Kommissionens øgede fokus på netneutralitet er

positiv, og regeringen støtter generelt fælleseuropæiske initiativer, der har

til hensigt at skabe klarhed over spørgsmål relateret til netneutralitet. Ad-

gangen til at prioritere og styre trafik skal være begrænset til helt særli-

ge/ekstraordinære og afgrænsede tilfælde, hvor det kan være nødvendigt

at anvende rimelige trafikstyringsmekanismer af hensyn til at sikre tjene-

stekvaliteten i nettet. Regeringen er positiv over for, at udbydere får mu-

lighed for at tilbyde specialtjenester med en forbedret tjenestekvalitet,

forudsat at det ikke medfører en generel forringelse af kvaliteten af al-

mindelige internetadgangstjenester. Regeringen vil desuden arbejde for, at

de administrative byrder ved en eventuel tilsynsforpligtelse bliver propor-

tionale.

Harmonisering af regler for frekvenser, der er harmoniserede til brug for

trådløst bredbånd, herunder om tidspunkterne for, hvornår frekvenser gø-

res tilgængelige, kan være et middel til at fremme et reelt indre marked

for digitale tjenester. Regeringen lægger dog vægt på, at man også frem-

over i auktioner over frekvenser kan sikre politiske mål som fx dækning

med trådløst bredbånd i udkantsområder, samt at de artikler, der omhand-

ler frekvensreguleringen, alene skal omfatte frekvensbånd, der er harmo-

niseret til trådløst bredbånd, og ikke frekvenser afsat til andre formål som

fx broadcasting. Der er dog i den eksisterende EU-lovgivning allerede

bestemmelser om tilrettelæggelse af auktioner, frister for tildeling af tilla-

delser og udformning af tilladelsesvilkår. Disse bestemmelser skal blandt

andet fremme konkurrencen, bidrage til udviklingen af det indre marked

og fremme udbredelse af trådløst bredbånd. I stedet for ny lovgivning bør

mulighederne i den eksisterende EU-lovgivning udnyttes fuldt ud. Rege-

ringen kan derfor støtte, at de artikler, der omhandler frekvensregulerin-

gen, udgår af forordningen.

Regeringen støtter, at bestemmelserne om harmoniseret virtuel adgang til

bredbånd erstattes af en bestemmelse, hvorefter de nationale tilsynsmyn-

digheder skal vurdere, om det vil være forholdsmæssigt at pålægge udby-

dere, der har en stærk markedsposition i relation til udbud af engrospro-

dukter vedrørende højkvalitets elektroniske kommunikationstjenester, at

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

33/43

offentligøre et standardtilbud for sådanne produkter. Regeringen støtter

desuden, at forslaget om konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitet

udgår, idet det vurderes, at der er tale om forhold, som hidtil med succes

har været styret af markedet selv.

Regeringen støtter, at BEREC skal have mulighed for at spille en strate-

gisk rolle. Fra dansk side lægges der i den forbindelse vægt på, at BE-

REC, herunder sammenslutningens formand, handler uafhængigt af andre

instanser. Regeringen finder i øvrigt, at det fortsat bør være op til den

enkelte medlemsstat at vurdere, hvordan varetagelsen af opgaverne under

teledirektiverne mest hensigtsmæssigt struktureres nationalt, herunder at

beslutte, om opgaverne skal varetages af en eller flere uafhængige myn-

digheder.

De foreslåede ændringer til Kommissionens oprindelige forslag

ændrer

ikke ved regeringens generelle holdning.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering

den 21. november 2014.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

34/43

3. Direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder

(KOM(2012) 721)

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 3. december 2012 offentliggjort forslag til

direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder. Formålet

med direktivforslaget er at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af deres

nationale forpligtelser om webtilgængelighed og deres forpligtelser i med-

før af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, for så

vidt angår offentlige organers websteder. Direktivforslaget har videre til

formål, gennem harmonisering af tilgængelighedskravene på europæisk

niveau, at føre til bedre markedsforhold, flere arbejdspladser, billigere web-

tilgængelighed og flere tilgængelige websteder.

De centrale tiltag er krav om, at de enkelte medlemsstater:



træffer nødvendige foranstaltninger for at sikre, at minimum 12 kon-

krete typer af offentlige organers websteder er tilgængelige, jf. eu-

ropæiske standarder på området senest pr. 31. december 2015,

træffer foranstaltninger for at fremme anvendelsen af kravene om

webtilgængelighed på alle andre offentlige organers websteder,

løbende overvågning af de berørte websteders overensstemmelse

med tilgængelighedskravene, og årlig afrapportering om resultater-

ne heraf, samt om øvrige foranstaltninger angående tilgængelighe-

den af offentlige organers websteder.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-

kvenser.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den

12. juni 2015 til fremskridtsrapport.

Baggrund

Forslaget til direktivet om tilgængeligheden af offentlige organers websteder

er baseret på TEUF artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes lov-

givninger vedrørende det indre markeds funktion og den frie bevægelighed

for tjenesteydelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

35/43

Baggrunden for forslaget er, at Europa-Kommissionen i en årrække har

haft som mål, at offentlige organers websteder skal overholde relevante

internationale standarder for webtilgængelighed. Således har Kommissio-

nen senest eksplicit opfordret hertil i bl.a. handlingsplanen for e-

forvaltning 2011-2015 (KOM(2010) 743), samt i Kommissionens digitale

dagsorden for Europa (KOM(2010) 245), hvor 2015 blev anført som kon-

kret mål for, hvornår den offentlige sektors websteder bør være tilgænge-

lige.

Tidligere har medlemsstaterne, bl.a. i ministerdeklarationen om e-inklusion,

vedtaget i Riga den 11. juni 2006, ligeledes sat mål for tilgængeligheden af

offentlige hjemmesider. Målsætningerne er imidlertid ikke blevet realiseret i

nogen medlemslande. Mens adskillige medlemslande har indført krav om

webtilgængelighed, henviser disse, på trods af en veletableret international

standard på området, ofte til forskellige versioner og overholdelsesniveauer.

Der er således opstået en situation, hvor tidligere målsætninger ikke er ble-

vet realiseret, samt hvor markedet for tilgængelige webløsninger i Europa er

blevet fragmenteret som følge af uharmoniserede regler og standarder på

området.

Formål og indhold

Webtilgængelighed har at gøre med de principper og teknikker, man skal

tage højde for, når man udvikler websteder, for at gøre indhold

tilgængeligt for alle brugere, særligt brugere med handicap.

Ved at ratificere De Forenede Nationers konvention om rettigheder for

personer med handicap har flertallet af medlemsstaterne og Unionen ved

konventionens indgåelse forpligtet sig til at sikre, at personer med

funktionsnedsættelser på lige fod med andre har adgang til bl.a.

informations- og kommunikationsteknologi, og til at træffe passende

foranstaltninger til at fremme adgangen for personer med

funktionsnedsættelser

til

nye

informations-

kommunikationsteknologier og systemer, herunder internettet.

Det internationale webkonsortium W3C offentliggjorde i 2008 anden

udgave af den internationale de facto standard på området, Web Content

Accessibility Guidelines (WCAG), og denne blev i november 2012

vedtaget af den internationale standardiseringsorganisation ISO som

standard ISO/IEC 40500:2012.

Der er i dag implementeret forskellige nationale tiltag på

webtilgængelighedsområdet i 21 ud af de 27 medlemslande i EU. På trods

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

36/43

af tilstedeværelsen af en etableret international standard er der imidlertid

meget forskellig praksis på tværs af medlemslandene, herunder

anvendelse af forskellige udgaver af den etablerede standard, eller i form

af alternative retningslinjer defineret på nationalt niveau.

Kommissionen lægger i begrundelsen for direktivforslaget således vægt

på, at den fragmenterede tilgang på tværs af medlemslandene bl.a.

hæmmer konkurrencen på markedet for udvikling af tilgængelige

løsninger. Det gør situationen for myndigheder og erhvervsaktører

usikker, når der fx skal udvikles grænseoverskridende ydelser.

Med direktivforslaget vil Kommissionen derfor sikre en indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

vedrørende tilgængeligheden af offentlige organers websteder for alle

brugere, særligt brugere med funktionsnedsættelser. Konkret vil

Kommissionen stille krav om, at 12 typer af offentlige organers websteder

gøres tilgængelige, jf. europæiske standarder på området senest pr. 31.

december 2015. De 12 typer er at opfatte som en minimumsliste, som de

enkelte medlemslande opfordres til at udvide med flere websteder på

nationalt plan.

De 12 typer af websteder, som Kommissionen foreslår at gøre

obligatorisk tilgængelige, er følgende, som for størstedelens

vedkommende er at betragte som selvbetjeningsløsninger, hvor borgeren

kan betjene sig selv i kontakten med den offentlige sektor:

Indkomstskat: Selvangivelse og årsopgørelse.

Arbejdsformidlingskontorers jobsøgningstjenester.

Socialsikringsydelser: Arbejdsløshedsunderstøttelse, børnepenge,

udgifter til lægebehandling og medicin (godtgørelse eller direkte

betaling) og uddannelsesstøtte.

Personlige dokumenter: Rejsepas og kørekort.

Indregistrering af køretøjer.

Ansøgning om byggetilladelse.

Politianmeldelse, fx af tyveri.

Offentlige biblioteker, f.eks. kataloger og søgeværktøjer.

Anmodning om og levering af fødsels- og vielsesattester.

Tilmelding til universiteter og højere læreanstalter.

Anmeldelse af flytning.

10)

11)

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

37/43

12)

Sundhedsrelaterede ydelser: Interaktiv rådgivning om, hvilke

tjenester der tilbydes, onlinetjenester for patienter og aftaler.

Som opfølgning på dette vil Kommissionen forpligte medlemsstaterne til

løbende at overvåge tilgængeligheden af de berørte websteder og årligt af-

rapportere til Kommissionen. Det besluttes på nationalt niveau, hvilken

myndighed, der varetager denne opgave. Kommissionen bemyndiges til ved

gennemførelsesretsakter at fastlægge fremgangsmåden for overvågning af

de berørte websteders overensstemmelse med kravene om webtilgængelig-

hed, og ligeledes til at fastlægge ordningerne om medlemsstaternes rappor-

tering til Kommissionen.

Endelig forpligtes medlemslandene med direktivforslaget til at træffe foran-

staltninger for at fremme anvendelsen af tilgængelighedskravene på andre

offentlige websteder end de, som berøres direkte af forslaget.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet førstebehandlede 26. februar 2014 direktivforslaget.

Parlamentet foreslog at udvide anvendelsesområdet således, at det ikke be-

grænses til at gælde de tolv typer af websteder, som Kommissionen foreslår,

men i stedet skal dække alle offentlige hjemmesider. Ligeledes foreslår Par-

lamentet, at anvendelsesområdet skal omfatte hjemmesider med essentiel

betydning for offentligheden, drevet af private virksomheder. Parlamentet

foreslår, at direktivet skal implementeres i medlemsstaterne indenfor et år

for nyt indhold og tre år for eksisterende indhold fra direktivets ikrafttrædel-

se.

Parlamentet vedtog sin holdning med 593 stemmer for, 40 imod og 13 hver-

ken for eller imod.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at nationale tiltag ikke i tilstrækkelig

grad kan sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

foranstaltninger og en harmoniseret tilgang. Ifølge Kommissionen skaber

forskelle i medlemsstaternes fremgangsmåder begrænsninger og lægger

byrder på de virksomheder, der forsøger at interagere på tværs af

grænserne. Dette begrænser mulighederne for udvikling af et modent,

offentligt marked for webtilgængelighedsprodukter og tjenesteydelser, og

det kan hindre bevægeligheden for borgere, der anvender kompenserende

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

38/43

teknologier.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at der er behov for

en harmoniseret tilgang.

Gældende dansk ret

Det er anført i bemærkningerne til Lov om ændring af lov om Det Centrale

Personregister, lov om dag, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov

om folkeskolen og sundhedsloven (Lov nr. 558 af 18. juni, 2012), at bl.a.

fællesoffentlige standarder for it-løsninger, herunder tilgængelighedsstan-

darden WCAG, skal overholdes på de tekniske løsninger, som berøres af

loven. Dette omfatter enkelte af de løsningstyper, som er nævnt i direktiv-

forslaget.

WCAG blev vedtaget som en af de fællesoffentlige standarder for it-

løsninger i forbindelse med aftale om anvendelse af åbne standarder i det

offentlige, som blev indgået mellem regeringen, Danske Regioner og KL i

oktober 2007, med ikrafttræden den 1. januar 2008. Denne aftale forpligter

således i princippet også myndigheder, som ikke er omfattet af Lov nr. 558

af 18. juni, 2012 eller af lignende love.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske

konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne påføre enkelte offentlige institutioner udgifter

til tilpasning af løsninger, som ikke hidtil har været omfattet af aftalen om

obligatoriske, åbne standarder i den offentlige sektor. Det endelige ud-

giftsniveau afhænger af flere faktorer, herunder de eksisterende løsningers

tilgængelighedsniveau og muligheden for at foretage tilpasninger som led

i planlagt ny- eller videreudvikling. Implementeres tilgængeligheden som

led i en ordinær udskiftningsproces, vil udgifterne til at sikre tilgængelig-

heden erfaringsmæssigt være meget begrænsede. De samlede udgifter til

teknisk tilpasning på tværs af myndigheder og institutioner estimeres på

den baggrund til at ligge i størrelsesordenen 50.000 – 500.000 kr. i en-

gangsudgifter.

Estimatet forudsætter, at direktivets anvendelsesområde fortolkes således,

at det i udgangspunktet er tilstrækkeligt, at der eksisterer tilgængelige

løsninger på alle de forpligtede områder, men at ikke alle løsninger på

hvert område forpligtes til at overholde WCAG 2.0-kravene.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

39/43

Kommissionen har i sin konsekvensvurdering af direktivforslaget estime-

ret, at de økonomiske gevinster ved at gøre de offentlige løsninger fuldt

tilgængelige vil overstige udgifterne hertil indenfor et år.

Udgifter til central monitorering og afrapportering til Kommissionen af-

hænger af de endelige retningslinjer herfor, men forventes på baggrund af

tidligere stikprøver og tekniske analyser, samt med henvisning til Kom-

missionens konsekvensvurdering, at ligge i størrelsesordenen 100.000-

200.000 kr. årligt, henset til det relativt overskuelige antal af websteder,

der berøres af forslaget.

Økonomiske merudgifter afholdes jf. gældende budgetvejledning indenfor

relevante myndigheders eksisterende ramme.

Direktivforslaget antages af Kommissionen at kunne stimulere konkurren-

cen for udbydere af webtilgængelighed, hvilket muligvis kan have en be-

grænset, positiv effekt for branchen.

Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet

og skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-

, Vækst- og Forbrugerforhold med frist for bemærkninger den 7. januar

2013. Der er modtaget høringssvar fra Danske Handicaporganisationer og

IT-branchen.

Danske Handicaporganisationer (DH) støtter generelt forslaget, men fin-

der anvendelsesområdet (typen af forpligtede websteder) for snævert. DH

mener således, at anvendelsesområdet bør udvides til at omfatte nationale,

regionale og lokale myndigheder, der udbyder offentlige services som fx

undervisning, sociale ydelser, sundhed, beskæftigelse, boliger og trans-

port. Dertil bør udbydere af andre grundlæggende serviceydelser omfat-

tes, fx post, energi, vand og finansielle tjenester. DH mener, at der bør

forhandles om, hvordan anvendelsesområdet kan revideres i overens-

stemmelse med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Endelig

påpeger DH, at de myndigheder, der skal udpeges til at stå for monitore-

ring af overholdelse, skal have en viden om tilgængelighed, handicap og

standarder.

IT-Branchen bakker op om forslaget men bemærker, at forslaget ikke

forholder sig til brugeroplevelsen – og derved den reelt oplevede tilgæn-

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

40/43

gelighed – som følger af EU-krav til indhentning af samtykke i forbindel-

se med bl.a. borgernes offentlige selvbetjening. IT-Branchen finder i øv-

rigt, at støtten til borgerne kan styrkes yderligere med nationale strategier

for digital support til borgere, der anvender digital selvbetjening.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemsstaterne general opbakning til Kommissionens

hensigt om at fremme it-tilgængeligheden til offentlige organers webste-

der. Der tegner sig umiddelbart tre grupperinger med forskellige opfattel-

ser af, hvilket anvendelsesområde, direktivet skal gælde.

En opfattelse går på, at direktivets anvendelsesområde skal være alle

offentlige hjemmesider. En anden tilgang er, at anvendelsesområdet

desuden skal dække hjemmesider tilhørende institutioner, der modtager

offentlig støtte, herunder private enheder. En tredje gruppe af medlems-

stater er generelt mere forbeholdne for at lave regler på tilgængelig-

hedsområdet.

Der har været en bevægelse i forhandlingerne, der betyder, at forslaget

har bevæget sig væk fra at fokusere på serviceområder, som oprindeligt

foreslået af Kommissionen, men i stedet fokuserer på hele hjemmesider.

Forslagets anvendelsesområde er stadig omdrejningspunkt for drøftel-

serne om forslaget.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt om at fremme til-

gængeligheden af offentlige organers websteder, hvilket bl.a. er i over-

ensstemmelse med målsætningen i den fællesoffentlige digitaliserings-

strategi 2011-2015 om, at offentlige selvbetjeningsløsninger skal være

”let tilgængelige for fx personer med handicap”.

Regeringen finder det i øvrigt hensigtsmæssigt, at der indføres fælles reg-

ler på området på tværs af EU, med henblik på at modvirke fragmentering

og øge konkurrencen, for derigennem at skabe bedre markedsforhold,

billigere webtilgængelighed og flere tilgængelige websteder.

Regeringen arbejder for at opnå den mest omkostningseffektive imple-

mentering.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har

senest

været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den 21. november 2014.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

41/43

4. IANA-transitionen (KOM-dokument foreligger ikke)

Nyt notat.

Resumé

Det lettiske EU-formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om

IANA-transitionen, der er en overdragelse af centrale funktioner i inter-

nettets styringsmåde fra den amerikanske regering til det internationale

internetsamfund.

Formålet med rådskonklusionerne er at støtte den igangværende reform-

proces i forhold til overdragelsen fra den amerikanske regering til et glo-

balt setup (IANA-transitionen). I den sammenhæng støttes multistakehol-

der-tilgangen, og interessenterne i det internationale internetsamfund

opfordres til at arbejde for yderligere fremskridt i transitionsprocessen.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den 12. juni

2015 til vedtagelse.

Baggrund

Det lettiske formandskab udsendte den 12. maj 2015 udkast til rådskon-

klusioner vedrørende overdragelsen af de såkaldte IANA-funktioner (In-

ternet Assigned Numbers Authority) fra den amerikanske regering til det

globale internetsamfund.

IANA varetager de centrale funktioner af internettet og foretager bl.a. den

overordnede styring af internettrafikken samt tildeler internetadresser på

regionalt niveau. ICANN (Internet Corporation for Assigned Numbers

and Names), som er et californisk non-profit selskab, varetager på bag-

grund af en kontrakt med det amerikanske handelsministerium IANA-

funktionerne med det amerikanske handelsministerium som tilsynsmyn-

dighed.

Den amerikanske regering meddelte den 14. marts 2014, at man vil over-

drage IANA-funktionerne til det globale internetsamfund under en række

nærmere angivne betingelser. Dette skal ske på baggrund af et forslag

udarbejdet af det globale internetsamfund, hvorom der er konsensus. Pro-

cessen kaldes IANA-transitionen og gennemføres ved en omfattende og

intensiv proces med inddragelse af både statslige og ikke-statslige interes-

senter på internetområdet.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

42/43

Den nuværende IANA-kontrakt udløber den 30. september 2015, og der

arbejdes på, at et forslag til transitionen foreligger, således at den kan

gennemføres ved kontraktens udløb.

Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at holde fremdrift i processen samt

støtte den igangværende IANA-transition. Udkastet til rådskonklusioner

bekræfter EU’s vision om et samlet, åbent, frit og ufragmenteret internet.

Derudover støttes den åbne multistakeholder-tilgang, og behovet for, at

det endelige forslag til overdragelsen er udviklet i overensstemmelse

hermed, understreges. Interessenterne i det internationale internetsamfund

opfordres desuden til at arbejde for yderligere fremskridt i transitionspro-

cessen. Det bemærkes, at unødig forsinkelse risikerer at medføre negative

konsekvenser for den globale debat om internetforvaltning.

Rådskonklusionerne følger op på rådskonklusionerne fra rådsmødet (tele-

kommunikation) den 27. november 2014 vedrørende internet governance

(internetforvaltning), hvor behovet for en rettidig og velforberedt IANA-

transition, der tager højde for alle interessenters interesser, understreges.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Rådskonklusionerne vurderes ikke at medføre lovgivningsmæssige

konsekvenser på sigt.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Rådskonklusionerne vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser på

sigt.

Rådsmøde nr. 3394 (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. juni 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 12/6-15, teledelen

43/43

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne vedrører globale forhandlinger og medfører ikke kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet eller administrative konsekvenser. Råds-

konklusionerne vurderes ikke at medføre konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet eller administrative konsekvenser på sigt.

Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel enighed i Rådet med hensyn til at vedtage

rådskonklusioner om IANA-transitionen.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter intentionerne i udkastet til rådskonklusioner om IA-

NA-transitionen.

Regeringen støtter, at rådskonklusionerne lægger vægt på behovet for, at

overførslen af IANA-funktionerne fra den amerikanske regering til det in-

ternationale internetsamfund gennemføres i en multistakeholder-model,

hvor både statslige og ikke-statslige aktører kan komme til orde.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.