Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3400 - udenrigsanliggender Bilag 4
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Sagsnummer
2015-337
EUK
16. juni 2015
Skriftlig forelæggelse af rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22.
juni 2015
Dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. juni 2015 om-
fatter:
Asien; EU-FN samarbejde; EU’s Energidiplomati; ASEAN; Myan-
mar/Burma; EU’s strategi for Centralasien og forlængelse af Krim-relaterede sankti-
oner; Forlængelse af Ruslands-sanktioner; FYROM/Makedonien.
Punkterne forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering.
Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, der er oversendt til
Europaudvalget den 10. juni 2015. Følgende af dagsordenspunkterne kan
fremhæves:
1. Asien
Det forventes, at Rådet vil have en strategisk drøftelse af EU’s relationer
til Asien. Drøftelsen vil fokusere på de overordnede udfordringer og
behovet for en mere aktiv og samtænkt EU-politik i regionen.
Konkret forventes drøftelsen at fokusere på 1) hvordan EU kan medvir-
ke til at fremme multilaterale sikkerhedsstrukturer, herunder ASEAN, 2)
hvordan det strategiske partnerskab med Kina kan tilpasses til nye ud-
fordringer, samt 3) hvordan man i højere grad kan drage fordel af mulig-
hederne for bedre interkonnektivitet i relation til fx infrastruktur.
Asien har udgjort en vigtig drivkraft i den globale vækst i det sidste årti.
Asiens middelklasse ventes i 2020 at være fordoblet og udgøre 64 % af
den globale middelklasse. Det skaber både store muligheder, men også
store udfordringer fx for miljøet såvel som socialt. Især store lande som
Kina og Indien indtager en stadig stærkere rolle globalt, hvilket har væ-
sentlig betydning for EU’s politikker og interesser.
EU har interesse i et velstående og fredeligt Asien. Der er behov for en
stærkere forpligtelse fra de stadigt mere indflydelsesrige lande i Asien til
at håndtere globale udfordringer som klimaforandringer, pirateri, spred-
ning af masseødelæggelsesvåben samt terrorisme. EU har også en inte-
Rådsmøde nr. 3400 (udenrigsanliggender) den 22. juni 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 22/6-15
resse i at engagere asiatiske partnere mere i håndteringen af konflikter.
Ligeledes er det i EU’s interesse at undgå spændinger i Asien og undgå,
at territoriale stridigheder eskalerer med mulige globale konsekvenser
politisk som økonomisk.
I forbindelse med arbejdet for at fremme multilaterale sikkerhedsstruktu-
rer, herunder ASEAN, har EU været en naturlig støtte af regional inte-
gration i Asien. Et forenet og stærkt ASEAN, der gradvist styrker inte-
grationen og samarbejdet landene i mellem, er positivt for regional stabi-
litet, sikkerhed og velstand. EU har derfor store økonomiske og politiske
interesser i at styrke sit engagement. I den forbindelse ventes rådskon-
klusionerne at lægge vægt på muligheden for, at EU kan opgradere for-
holdet til ASEAN til et strategisk partnerskab.
I forhold til Kina har EU meget store interesser i en succesfuld gennem-
førelse af reformer af Kinas økonomi og regeringsførelse. Kina er en
stadigt mere indflydelsesrig partner, der søger øget samarbejde med EU.
Som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd er Kinas deltagelse væ-
sentlig i håndteringen af internationale udfordringer i f.eks. Ukraine, Sy-
rien og Iran. Håndtering af klimaforandringer og post-2015-
udviklingsdagsordenen forudsætter også Kinas involvering.
Rådet ventes at drøfte, hvordan EU’s omfattende strategiske partnerskab
med Kina kan tilpasses og udvikles, og hvorledes EU’s Kina-strategi kan
gøres mere effektiv og sammenhængende. Drøftelsen sker i lyset af EU-
Kina-topmødet mellem formanden for Det Europæiske Råd Donald
Tusk og Kinas regeringsleder Li Keqiang i Bruxelles den 29. juni. EU
arbejder på tre hovedresultater fra topmødet: 1) Igangsættelse af en juri-
disk dialog, 2) en fælles erklæring om klima frem mod Paris-topmødet i
december, og 3) etablering af en ”connectivity platform”, der kan funge-
re som et EU-Kina-koordinationsforum og bidrage til investeringer og
samarbejdsmuligheder samt bedre koblinger af EU’s indre transportnet-
værk til kinesiske systemer. I forlængelse af sidstnævnte ventes udviklin-
gen i Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank (AIIB) også drøftet.
Interkonnektivitet er ligeledes en prioritet i ASEAN’s integration, hvor-
for samarbejde om interkonnektivitet også vil være en central del af det
styrkede EU-ASEAN-samarbejde.
I forbindelse med den strategiske drøftelse af forholdet til Asien vil der
også blive vedtaget rådskonklusioner om Burma/Myanmar med fokus på
det kommende parlamentsvalg, ligesom der vil blive vedtaget rådskon-
klusioner om EU’s forhold til Centralasien, der hilser den reviderede
strategi for Centralasien med dens styrkede fokus på samarbejde inden-
for sikkerhed, antiradikalisering, handel, demokrati og menneskerettighe-
der og retsstatsprincipper, samt et mere differentieret samarbejde med de
enkelte lande velkomment.
2
Rådsmøde nr. 3400 (udenrigsanliggender) den 22. juni 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 22/6-15
2. EU-FN samarbejde
I forbindelse med rådsmødet vil der være en frokost med FN’s general-
sekretær Ban Ki-moon, hvor der vil være lejlighed til at drøfte det gene-
relle EU/FN-samarbejde, herunder aktuelle kriser (Yemen, Syrien og
Libyen). Gennem de seneste år har EU især arbejdet på et initiativ til at
styrke og samordne EU’s og FN’s samarbejde inden for fred og stabilitet.
På selve rådsmødet forventes Rådet at vedtage et strategisk papir om
EU’s fælles prioriter for FN’s 70. Generalforsamling, der har tre over-
ordnede fokusområder under overskrifterne effektiv multilateralisme, en
sikker verden og vor fælles fremtid.
3. EU’s energidiplomati
På rådsmødet forventes desuden en politiske drøftelse af EU’s energidi-
plomati
Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan, der skal ses som en del
af Kommissionens energisikkerhedsstrategi, som blev fremlagt i maj
2014 i lyset af situationen i Ukraine, og Kommissionens strategi og hand-
lingsplan for Energiunionen, som blev fremlagt i februar 2015. Samtidig
skal den komplementere EU’s handlingsplan for klimadiplomati, der blev
vedtaget på Udenrigsrådet i januar 2015.
Handlingsplanen for energidiplomati indeholder følgende hovedelemen-
ter:
For det første anføres det, at den strategiske retning for EU’s
energidiplomati skal styrkes gennem jævnlige drøftelser på uden-
rigsministerniveau.
For det andet, foreslås det, at dialogen og energisamarbejdet med
nye producent- og transitlande uden for EU skal styrkes.
For det tredje angives det, at indsatsen for at forbedre den globale
energiarkitektur og multilaterale energiinitiativer skal styrkes.
Og endelig for det fjerde angives det, at EU skal styrke fælles
energipolitiske budskaber og diplomatisk kapacitet på energiom-
rådet.
På udenrigsrådsmødet den 22. juni 2015 forventes drøftelsen at fokusere
på, hvordan forskellige udenrigspolitiske instrumenter kan bidrage til at
fremme etableringen af Energiunionen.
Regeringen finder det positivt, at der generelt er kommet mere fokus på,
hvordan de udenrigspolitiske instrumenter kan bidrage til at fremme
EU’s klima- og energipolitiske mål – både inden for EU’s grænser, men
også på det globale energimarked.
Regeringen er af den opfattelse, at et styrket energidiplomati i EU vil
medvirke til at diversificere den eksterne energiforsyning, forbedre infra-
3
Rådsmøde nr. 3400 (udenrigsanliggender) den 22. juni 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 22/6-15
1535944_0004.png
struktur og afhjælpe afbrydelser i markedet. Samtidig kan en styrket ind-
sats på dette område reducere importafhængigheden, styrke EU’s uden-
rigspolitiske manøvrerum og fremme overgangen til en grøn økonomi.
7. Krim-sanktionerne
På rådsmødet forventes de Krim-relaterede restriktive foranstaltninger
forlænget med 1 års varighed.
EU vedtog d. 23. juni 2014 et forbud mod at importere varer med op-
rindelse fra Krim. Importforbuddet blev vedtaget som led i EU’s reakti-
oner på Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen i marts 2014.
Importforbuddet er foreløbig gældende indtil d. 23. juni 2015. I lyset af
Ruslands fortsatte ulovlige annektering af Krim vedtog EU d. 18. de-
cember 2014 yderligere sanktioner. Der blev indført et forbud mod at
foretage direkte investeringer på Krim. EU indførte samtidig et forbud
mod at eksportere varer, teknologi og bestemte tjenesteydelser til Krim
inden for transport-, telekommunikation-, energi-, infrastruktur- og tu-
risme-sektorerne. Disse restriktive foranstaltninger er ligeledes foreløbig
gældende indtil den 23. juni 2015.
Regeringen støtter en forlængelse af de Krim-relaterede restriktive foran-
staltninger med 1 års varighed i lyset af Ruslands fortsatte ulovlige an-
nektering af Krim-halvøen og Ruslands fortsatte krænkelse af Ukraines
territoriale integritet og suverænitet.
8. Forlængelse af Ruslands-sanktioner
På Det Europæiske Råd i marts 2015 var der enighed om at lave en klar
kobling mellem de økonomiske sanktioner mod Rusland og gennemfø-
relsen af Minsk-aftalen, der skal være gennemført inden den 31. decem-
ber 2015. Siden da er der desværre kun sket begrænsede fremskridt i
gennemførelsen af Minsk-aftalen. Samtidig fortsætter Rusland med at
støtte de pro-russiske separatister i det østlige Ukraine og forsyner dem
med tunge våben, udstyr og træning, ligesom der fortsat sker daglige
krænkelser af våbenhvilen. I angrebet på Maryienka den 3. juni, der er
det hidtil mest alvorlige, enkeltstående angreb siden februar, deltog et
stort antal pro-russiske separatister støttet af tunge våben, der ellers skul-
le være trukket tilbage fra kontaktlinjen. Samlet set tilsiger situationen
derfor desværre, at det er nødvendigt at opretholde presset for at få Rus-
land til at gøre sin indflydelse gældende over for separatisterne og for at
få Rusland til at indstille destabiliseringen af Ukraine. Det er i øvrigt også
på linje med den bredere, internationale linje over for Rusland/Ukraine-
konflikten, hvilket også kom til udtryk på G7-mødet den 7.-8. juni.
Regeringen støtter på den baggrund en forlængelse af de økonomiske,
sektorspecifikke sanktioner, som fortsat bør være direkte bundet op på
Minsk-aftalen, ligesom vi, som hidtil, anser det for afgørende at opret-
holde en fælles EU-linje over for Rusland. Det forventes, at de nuværen-
4
Rådsmøde nr. 3400 (udenrigsanliggender) den 22. juni 2015 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 22/6-15
de økonomiske sanktioner mod Rusland højst sandsynligt vil blive for-
længet, formentlig i uændret form. Det tegner nu til, at et forslag om at
forlænge de økonomiske sanktioner, sandsynligvis for en 6-måneders
periode frem til den 31. januar 2016, vil kunne blive endelig vedtaget
(som et A-punkt) på Udenrigsrådet (FAC) den 22. juni. Det kan dog ikke
helt udelukkes, at beslutningen evt. vil kunne blive truffet gennem en
skriftlig procedure, ligesom det på nuværende tidspunkt heller ikke er
fuldstændig udelukket, at beslutningen om sanktionernes forlængelse vil
kunne blive taget op på Det Europæiske Råd den 25.-26. juni.
Siden sidst
I forlængelse af forelæggelsen af rådsmødet (udenrigsanliggender) den
18. maj 2015 vil status for den militære CSDP-operation (EUNAVFOR
MED) til bekæmpelse af menneskesmugling i Middelhavet eventuelt og-
så blive berørt. Operationen blev etableret på Rådsmødet den 18. maj
d.å. Det er forventningen, at udenrigsrepræsentant Mogherini også vil
give en kort status for drøftelserne vedr. det folkeretlige mandat for ope-
rationen, herunder i forhold til en resolution fra FN’s sikkerhedsråd samt
forhandlingerne med de libyske myndigheder. Det er sandsynligt, at man
på Rådsmødet vil vedtage den konkrete operationsplan for operationen
samt træffe beslutning om den mere formelle lancering. Da der er tale
om en militær operation, deltager Danmark på grund af forsvarsforbe-
holdet ikke i operationen.
Martin Lidegaard
Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort
5