Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
S 76
Offentligt
1405879_0001.png
SPØRGSMÅL NR. S 76
§ 2 0- SP Ø RG S M Å L T IL S K RI FT LIG BE S V A R E L S E
Til:
Dato:
Stillet af:
7. oktober 2014
René Christensen (DF)
Er ministeren enig i, at de skatteindtægter, man opnår her og nu ved at
fremrykke skat på kapitalpension, kommer til at mangle i statskassen engang
i fremtiden, da man jo ikke kan bruge de samme penge to gange, og
hvorledes vil fremrykningen påvirke fremtidige velfærdsydelser?
(Spm. nr. S 76).
Begrundelse
Med skattereformen i 2012 gjorde regeringen det muligt at spare 2,7 pct. i
skat på kapitalpensionen, hvis man lod den beskatte i 2013 i stedet for på
udbetalingstidspunktet. Ordningen blev senere forlænget til også at gælde i
2014. Den 3. oktober 2014 blev den forlænget endnu en gang til også at
gælde i 2015. Spørgeren finder, at fremrykningen af skat på kapitalpension
er et kæmpe generationsrøveri, som gambler med fremtidens velfærd. De
penge, som regeringen har hentet ind ved at fremrykke beskatningen til
2013, 2014 og nu også til 2015, var penge, som nu kommer til at mangle
engang i fremtiden. Der er tale om mange penge. Inden ordningen trådte i
kraft den 1. januar 2013, stod der ca. 400 mia. kr. på kapitalpensionen. Hvis
regeringens fremrykning medfører, at alle med en kapitalpension benytter sig
af tilbuddet, vil der komme ca. 150 mia. kr. i statskassen. Penge, som
kommer til at mange i fremtiden.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Den 7. oktober 2014
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på
[email protected] og til
Lovsekretariatet på [email protected].