Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
S 989
Offentligt
1515578_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen (V) har den 30. marts 2015 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 989, som hermed besvares.
7. april 2015
J.nr. 2015-0003458
Spørgsmål nr. S 989:
”Er ministeren enig i Simon Kollerups forslag om at lempe reglerne for suppleren-
de dagpenge for særligt fiskerierhvervet som fremført i Limfjord Update 27. marts
2015, og hvad vurderer ministeren, at et sådan forslag vil koste at gennemføre?”
Endeligt svar:
Regeringen ønsker et moderne, fleksibelt og robust dagpengesystem med en høj
andel af forsikrede. Samtidig skal dagpengesystemet også fremadrettet yde økono-
misk tryghed for medlemmer ramt af ufrivillig ledighed og sikre, at ledige står til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Dagpengesystemet skal fremover tilpasses, så det i højere grad passer til det nuvæ-
rende arbejdsmarked med forskelligartede arbejds-, ansættelses- og aflønningsfor-
hold. Regeringen ønsker endvidere at fremme et enklere dagpengesystem, der er
lettere at administrere, og hvor det er tydeligt for medlemmerne, hvilke regler, ret-
tigheder og pligter der gælder.
Regeringen har derfor nedsat en dagpengekommission, som skal undersøge og
komme med anbefalinger til et nyt og mere tidssvarende dagpengesystem.
Kommissionen skal blandt andet se på fordele og ulemper ved at udvide eller ind-
snævre forsikringselementerne i dagpengesystemet og kan herunder se på mulighe-
derne for supplerende dagpenge.
Jeg mener, vi skal afvente dagpengekommissionens anbefalinger, før vi tager stil-
ling til, hvordan dagpengesystemet skal indrettes fremover. Det gælder også i for-
hold til supplerende dagpenge.
Det er ikke muligt ud fra den foreliggende beskrivelse af forslaget i Limfjord Up-
date 27. marts 2015 at estimere mere præcist, hvad forslaget vil koste at gennemfø-
re.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For at kunne opgøre merudgifterne ved en lempelse af reglerne om supplerende
dagpenge er det blandt andet en forudsætning, at målgruppen kan afgrænses. Det
vil blandt andet kræve en præcisering af, hvilke grupper – ud over fiskerierhvervet
– der ville skulle omfattes heraf.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2