EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 102
Offentligt

[udkast]

Forslag

til

Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

§ 1.

Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om et område med frihed, sikker-

hed og retfærdighed, jf. tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde, på grundlag af tilvalgsordningen beskrevet i bilaget til protokol nr. 22 om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-traktaten.

§ 2.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 3 får virkning den første dag i måneden, der følger efter meddelelsen til de andre EU-

medlemsstater om overgang til tilvalgsordningen, jf. § 1.

§ 3.

I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber,

som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 322 af 6. juni 1998, og senest ved § 2 i lov nr. 321 af 30. april

2008, foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes som

stk. 3:

”Stk.

Retsakter, der er vedtaget til udbygning af Schengen-reglerne, og som Danmark har

tiltrådt på mellemstatsligt grundlag, sættes i kraft i Danmark i det omfang, de efter EU-retten er

umiddelbart anvendelige.”

§ 4, nr. 14, litra a,

ophæves.

Nr. 14, litra b, bliver herefter nr. 14, litra a.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1. Politisk aftale samt regeringsanalyse om samarbejdet om retlige og indre anliggender

Lovforslagets hovedindhold

2.1. Baggrund om retsforbeholdet

2.2. Gældende ret for EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender

2.2.1 Det strafferetlige og politimæssige samarbejde

2.2.2 Samarbejdet inden for det civil-, handels- og familieretlige område

2.2.3 Samarbejdet vedrørende grænsekontrol, asyl og indvandring

2.3. Tilvalgsordningen

2.3.1 Tilvalgsordningen i hovedtræk

2.3.2 Hvad bliver Danmark bundet af?

2.3.3 Nærmere om tilvalg på forslagsstadiet

2.3.4 Nærmere om efterfølgende tilvalg

2.3.5 Tredjelandsaftaler

2.3.6 Omfanget af EU’s eksterne kompetence

2.3.7 Tilvalg af eksisterende rådsafgørelser om tredjelandsaftaler

2.3.8 Schengen-samarbejdet

2.3.9 Særligt om eksisterende Schengen-retsakter

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for Danmark at omdanne det nuværende rets-

forbehold til en tilvalgsordning.

Med en tilvalgsordning bestemmer Danmark selv, hvilke dele af EU’s samarbejde om retlige og

indre anliggender, Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå uden for.

Med EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender – også kaldet RIA-samarbejdet - forstås i

dette lovforslag foranstaltninger, der efter det gældende traktatgrundlag vedtages på grundlag af

tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde om et område med

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

frihed, sikkerhed og retfærdighed samt persondatabeskyttelse i relation til politi- og strafferet

efter samme traktats artikel 16.

I forbindelse med Lissabon-Traktaten fik Danmark indrømmet en særlig ret til at overgå til en

tilvalgsordning, der svarer til den, som Storbritannien og Irland er omfattet af. Den danske til-

valgsordning er fastlagt i bilaget til protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet til Lis-

sabon-Traktaten. Forbeholdsprotokollen (herefter benævnt ”Protokol nr. 22”) er vedlagt som

bilag 2 til nærværende lovforslag.

Omdannelse af retsforbeholdet sker ved, at regeringen i givet fald meddeler de øvrige EU-

medlemsstater, at Danmark ønsker at overgå til tilvalgsordningen. Tilvalgsordningen får virk-

ning fra den første dag i den måned, der følger efter meddelelsen herom fra den danske rege-

ring.

Lovforslaget indebærer, at Folketinget i medfør af grundlovens § 19 giver sit samtykke til, at

regeringen på Danmarks vegne afgiver en sådan meddelelse til de øvrige EU-medlemsstater, og

at beslutning om tilvalg af enkelte retsakter, såvel eksisterende som fremtidige, efter overgang til

en tilvalgsordning træffes af regeringen efter forelæggelse for Folketingets Europaudvalg i over-

ensstemmelse med de procedurer, der er udviklet i praksis gennem aftaler mellem Europaud-

valget og regeringen.

Det bemærkes, at regeringen på baggrund af nærværende lovforslag agter at tilvælge de i alt 26

eksisterende RIA-retsakter, der er opregnet i bilag 5 til lovforslaget, samt den kommende for-

ordning om Europol umiddelbart efter en eventuel overgang til tilvalgsordningen. For så vidt

angår disse retsakter anses Europaudvalgs-proceduren for gennemført med Folketingets vedta-

gelse af dette lovforslag.

Forligspartierne har i de politiske aftaler af 10. december 2014 og 17. marts 2015 (bilag 3 og 4)

fastlagt de politiske rammer for tilvalg af RIA-retsakter. Det er aftalepartiernes pejlemærke at

tilvælge den lovgivning, som enten giver konkrete fordele for borgere og virksomheder, eller

hvor det vurderes at være gavnligt for Danmark at bidrage aktivt til udviklingen fremadrettet.

Ambitionen er at gøre det sværere at være kriminel, tryggere at være borger og lettere at være

virksomhed i Danmark.

Det nævnes bl.a. i den politiske aftale af 17. marts 2015, at det skal være lettere for borgerne og

virksomhederne, når de handler på tværs af grænserne. Når en kunde eller leverandør går kon-

kurs i et andet EU-land, når regningerne ikke bliver betalt, eller når krav skal inddrives. I alle de

tilfælde skal danske borgere have mindst lige så gode vilkår som alle andre i Europa, og danske

virksomheder skal sikres fair og lige konkurrencevilkår i Europa.

I stedet for at være udelukket fra deltagelse i dette samarbejde, får Danmark med tilvalgsord-

ningen en ret til - fra sag til sag - at tilvælge de enkelte RIA-retsakter og dermed blive omfattet

af den tilvalgte retsakt på lige fod med de øvrige medlemsstater.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Der er alene tale om en valgmulighed for Danmark. Der er således ikke pligt til, at Danmark

tilvælger retsakter. Danmark kan ikke blive bundet af nye retsakter, som Danmark ikke selv har

tilvalgt, jf. nærmere neden for i punkt 3.

Tilvalgsordningen forudsætter, at der på RIA-området overlades beføjelser til EU’s institutio-

ner, jf. grundlovens § 20. Der henvises til redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i

forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-Traktaten (se denne redegørelse side 86 f.).

Lovforslaget skal således behandles efter proceduren i grundlovens § 20, hvilket medfører, at

lovforslaget – hvis lovforslaget ikke vedtages af et flertal på fem sjettedele af Folketingets med-

lemmer, og regeringen opretholder lovforslaget – skal forelægges folketingsvælgerne til god-

kendelse eller forkastelse efter de regler for folkeafstemninger, der er fastsat i grundlovens § 42.

Tilvalgsordningen foreslås lovteknisk gennemført ved en ændring af lov nr. 447 af 11. oktober

1972 om tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber med senere ændringer (tiltrædelsesloven).

1.1. Politisk aftale samt regeringsanalyse om samarbejdet om retlige og indre anliggender

Den 10. december 2014 indgik Socialdemokraterne, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ”Aftale om Danmark i Europol”. Aftalepartierne

indgik endvidere den 17. marts 2015 ”Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og

indre anliggender”. Aftalerne er optrykt som henholdsvis bilag 3 og bilag 4 til lovforslaget.

I medfør af den politiske aftale af 10. december 2014 nedsattes en analysegruppe om omdan-

nelse af Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning. Analysegruppen fik til opgave at gen-

nemføre en analyse af EU-lovgivningen på RIA-området med fokus på de retsakter, som Dan-

mark på grund af retsforbeholdet ikke har været en del af. Analysegruppens arbejde mundede

ud i regeringsanalysen ”Samarbejdet om retlige og indre anliggender – en analyse af EU-

lovgivning omfattet af retsforbeholdet”, der blev offentliggjort i marts 2015. Redegørelsen fin-

des på Udenrigsministeriets hjemmeside (www.um.dk) såvel som på Justitsministeriets hjemme-

side (www.jm.dk).

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Baggrund om retsforbeholdet

Grundlaget for det danske retsforbehold er bestemmelsen i Edinburgh-afgørelsen fra 1992 om,

at Danmark alene deltager i RIA-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag. Edinburgh-

afgørelsen er stadig gældende.

Edinburgh-afgørelsens formulering af retsforbeholdet indebar, at Danmark i 1992 deltog fuldt

ud i RIA-samarbejdet. Det skyldtes, at RIA-samarbejdet på det tidspunkt netop var mellem-

statsligt (den daværende søjle 3). Edinburgh-afgørelsen betød således, at forbeholdet først ville

få virkning, hvis dele af RIA-samarbejdet blev flyttet til det klassiske EU-samarbejde, dvs. det

såkaldte overstatslige samarbejde (den daværende søjle 1).

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Det skete delvist med Amsterdam-Traktaten i 1999, hvor samarbejdet om henholdsvis grænse-

kontrol, asyl og indvandring samt civil-, handels- og familieret overgik fra at være mellemstats-

ligt til at være overstatsligt. Dermed blev retsforbeholdet aktualiseret for denne del af RIA-

samarbejdet. Det strafferetlige og politimæssige samarbejde forblev imidlertid på et mellem-

statsligt grundlag, og dermed havde retsforbeholdet ikke virkning for denne del af samarbejdet.

Amsterdam-Traktaten medførte endvidere, at det såkaldte Schengen-samarbejde blev integreret

i det traktatmæssige EU-samarbejde.

Amsterdam-Traktatens ændringer nødvendiggjorde, at bestemmelserne fra Edinburgh-

afgørelsen blev omsat i en særlig forbeholdsprotokol til traktaterne, der fastlagde Danmarks

stilling på området.

Med Lissabon-Traktaten fra december 2009 blev det resterende mellemstatslige RIA-

samarbejde, dvs. det strafferetlige og politimæssige samarbejde, overflyttet til den overstatslige

ramme i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Traktatafsnittet ændrede sam-

tidig navn til ”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed”.

Retsforbeholdet omfatter således i dag hele RIA-samarbejdet. Protokol nr. 22 blev i forbindelse

med Lissabon-Traktaten tilpasset for at afspejle denne nye situation.

2.2. Gældende ret for EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender

EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender fremgår i det gældende traktatgrundlag af tred-

je del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (artikel 67 – 89).

Første del af dette traktatafsnit indeholder i kapitel 1 en række almindelige bestemmelser vedr.

RIA-samarbejdet efterfulgt af i alt 4 kapitler for hvert af de enkelte politikområder under RIA-

samarbejdet. Det drejer sig om politikker for grænsekontrol, asyl og indvandring (kapitel 2, arti-

kel 77-80); samarbejdet om civilretlige spørgsmål, herunder familie- og handelsret (kapitel 3,

(artikel 81) samt retligt samarbejde i straffesager (kapitel 4, artikel 82) og politisamarbejde (kapi-

tel 5, artikel 87-89).

For en uddybende gennemgang af EU-lovgivningen under politikområderne henvises til kapitel

7 og 8 i regeringsredegørelsen fra marts 2015 ”Samarbejdet om retlige og indre anliggender – en

analyse af EU-lovgivning omfattet af Retsforbeholdet”. Redegørelsen findes på Udenrigsmini-

steriets hjemmeside (www.um.dk) såvel som på Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk).

Hovedelementerne i RIA-samarbejdets politikområder kan sammenfattes som følger:

2.2.1 Det strafferetlige og politimæssige samarbejde

Det strafferetlige samarbejde sigter mod et højt sikkerhedsniveau ved hjælp af samarbejde om

forebyggelse og bekæmpelse af organiseret og anden kriminalitet, herunder menneskehandel,

overgreb mod børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, korruption og svig. Bekæm-

pelse af terror indgår i stigende grad som et centralt samarbejdsområde. Politisamarbejdet fin-

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

der sted både direkte mellem de nationale politimyndigheder og gennem den europæiske politi-

enhed, Europol. Politisamarbejdet omfatter bl.a. operativt samarbejde vedrørende forebyggelse,

afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger, samarbejde om udveksling og analyse af

relevante oplysninger vedrørende kriminalitet, uddannelsesmæssigt samarbejde og samarbejde

mellem forbindelsesofficerer. Det strafferetlige samarbejde omfatter bl.a. gensidig retshjælp i

straffesager, samarbejde om udlevering mellem medlemsstaterne, gensidig anerkendelse af rets-

afgørelser og indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes straffelovgivninger, herunder vedrø-

rende straffene for organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel. Det straffe-

retlige samarbejde finder ligeledes sted direkte mellem de relevante myndigheder i medlemssta-

terne samt gennem Eurojust (samarbejdet mellem medlemsstaternes anklagemyndigheder).

2.2.2 Samarbejdet inden for det civil-, handels- og familieretlige område

Det civilretlige samarbejde skal bl.a. sikre en effektiv adgang til domstolene. Samarbejdet om

civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkning omfatter navnlig foranstaltninger, der

er nødvendige for det indre markeds funktion. Området omfatter blandt andet gensidig aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, samarbejde om forkyndelse på tværs af grænserne,

etableringen af et civilretligt netværk til fremme af det praktiske samarbejde og regler om visse

grænseoverskridende spørgsmål vedrørende f.eks. bevisoptagelse og konkurs. På familierettens

område er der vedtaget retsakter om visse grænseoverskridende spørgsmål som f.eks. arveret,

underholdspligt, skilsmisse og separation samt forældreansvar, herunder internationale børne-

bortførelser.

2.2.3 Samarbejdet vedrørende grænsekontrol, asyl og indvandring

Dette samarbejde har til formål at skabe et område uden indre grænsekontrol med en fælles

europæisk asyl- og indvandringspolitik. Der sigtes mod en forbedret forvaltning af indvandring

til EU og et fælles europæisk asylsystem. Ulovlig indvandring skal bekæmpes, herunder gennem

etablering af et partnerskab med oprindelses- og transitlandene bl.a. med henblik på at styrke

kapaciteten til at håndtere migrationsstrømme. Et centralt område er Schengen-samarbejde om

kontrollen af de ydre grænser, herunder den fælles visum-politik. EU etablerede pr. 1. maj 2005

et grænseagentur, FRONTEX, der bistår medlemsstaterne med kontrollen af EU's ydre græn-

ser. Det følger af den politiske aftale af 10. december 2014 om Danmark i Europol (optrykt

som bilag 3), at Danmark ikke deltager i EU-samarbejdet om asyl og indvandring.

2.3. Tilvalgsordningen

I Protokol nr. 22 findes en adgang for Danmark til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsord-

ning. Denne tilvalgsmodel svarer til den gældende ordning for Storbritannien og Irland.

Det fremgår således af artikel 8, stk. 1, i Protokol nr. 22, at Danmark til enhver tid i overens-

stemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser kan meddele de andre medlemsstater, at

protokollens regelsæt om Danmarks nuværende retsforbehold erstattes af bestemmelser om en

tilvalgsordning. Denne ordning er beskrevet i et bilag til protokollen. Overgangen får ifølge

Protokollen EU-retlig virkning den første dag i den måned, der følger efter meddelelsen.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

2.3.1 Tilvalgsordningen i hovedtræk

En omdannelse af det gældende retsforbehold til en tilvalgsordning ændrer ikke på udgangs-

punktet om, at Danmark ikke deltager i – og ikke bliver bundet af – retsakter, der vedtages med

hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes RIA-afsnit. Det følger i øv-

rigt af artikel 7 i bilaget til Protokol nr. 22, at Danmark heller ikke deltager i de EU-regler, der

vedrører persondatabeskyttelse inden for det strafferetlige og politimæssige samarbejde, og som

er vedtaget med hjemmel i denne traktats artikel 16, såfremt Danmark ikke har tilvalgt de på-

gældende retakter inden for det strafferetlige og politimæssige samarbejde.

Omdannelsen til en tilvalgsordning indebærer derimod som noget nyt, at Danmark – sag for

sag – får ret til at træffe beslutning om at deltage i samarbejdet om den pågældende retsakt mv.

Tilvalgsordningen er i sine grundtræk ganske enkel. Den giver Danmark ret til, når et forslag til

en ny retsakt fremlægges i Rådet, at vælge at deltage i forhandlingerne om retsaktsforslaget og

senere deltage i vedtagelsen af retsakten og dermed blive bundet af den.

Alternativt kan Danmark vente, til retsakten er vedtaget, og på et hvilket som helst tidspunkt

herefter vælge at blive omfattet af retsakten på lige fod med de øvrige medlemsstater, også selv

om Danmark ikke deltog i vedtagelsen af retsakten.

Hvis Danmark afholder sig fra at tilvælge en retsakt, vil det fortsat være sådan, at Danmark ikke

deltager i den pågældende retsakt og ikke er bundet af den. Der er ikke efter tilvalgsordningen

noget krav om, at Danmark efter et vist tidsrum tilvælger en retsakt. Danmark kan vælge per-

manent at stå udenfor.

Det er således Danmark selv, der beslutter, hvilke dele af RIA-samarbejdet Danmark ønsker at

være en del af.

Den 1. december 2014 udløb en overgangsordning i medfør af den særlige overgangsprotokol

til Lissabon-Traktaten (protokol nr. 36), hvorefter Kommissionen og EU-domstolen fik fulde

beføjelser hvad angår traktatbrudssager for medlemsstaters manglende efterlevelse af forpligtel-

serne under eksisterende mellemstatslige retsakter på det politi- og strafferetlige område. Under

det gældende retsforbehold fremgår det indirekte af artikel 2 i protokol 22, at Danmark fortsat

har en særstilling på dette område. Med en omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

omfattes Danmark af en ny artikel 2, der fremgår af bilaget til Protokollen. Overgangen til til-

valgsordningen medfører, at særstillingen for Danmark med hensyn til eksisterende mellem-

statslige retsakter på det politi- og strafferetlige område ophører.

2.3.2 Hvad bliver Danmark bundet af?

Et tilvalg er bindende. Det gælder, hvad enten det foretages på forslagsstadiet eller efter vedta-

gelsen af retsakten. Heraf følger, at Danmark herefter er bundet af den vedtagne retsakt på lige

fod med de øvrige medlemsstater. Dette gælder også, selv om Danmark i sidste ende stemmer

imod et tilvalgt forslag til retsakt.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Afledte retsakter, der vedtages med hjemmel i en tilvalgt retsakt – dvs. delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter svarende til bekendtgørelser efter dansk ret – binder også Danmark.

Danmark er

ikke

bundet af fremtidige ændringer til en tilvalgt retsakt, og Danmark vil ikke være

forpligtet til at tilvælge ændringer. Danmark bliver heller ikke bundet af andre retsakter med

tilknytning til den retsakt, som Danmark oprindeligt tilvalgte.

Danmark bliver kun bundet af andre retsakter – hvad enten der er tale om ændringsretsakter

eller retsakter, der i øvrigt videreudvikler samarbejdet – hvis Danmark selv beslutter sig for at

tilvælge de pågældende nye eller ændrede retsakter.

Der gælder særlige regler vedrørende EU’s tredjelandsaftaler (den eksterne kompetence) og

vedrørende Schengen-samarbejdet, jf. afsnit 2.3.6 og 2.3.8.

Hvis Danmark ikke tilvælger en ændringsretsakt, er udgangspunktet, at den oprindelige retsakt,

som Danmark i sin tid tilvalgte, fortsat vil være gældende for Danmark på de betingelser, der

fremgår af den oprindelige retsakt.

Hvis Danmark beslutter ikke at deltage i den ændrede udgave af en eksisterende retsakt, kan de

øvrige medlemsstater opfordre Danmark til at tilslutte sig ændringsretsakten, hvis den bliver

uanvendelig som følge af, at Danmark ikke har tilvalgt ændringerne til den. Danmark har deref-

ter et vist tidsrum til at tage stilling. Hvis Danmark fortsat vælger ikke at deltage, kan de andre

medlemsstater vælge at udelukke Danmark fra den oprindelige retsakt. Dette betyder, at den

eksisterende foranstaltning ophører med at være bindende for eller finde anvendelse på Dan-

mark. Dette følger af artikel 5, stk. 2, i bilaget til Protokol nr. 22. Der er ikke eksempler på, at

mekanismen har været anvendt i forhold til Storbritannien og Irland.

Det fremgår af erklæring nr. 26 til Lissabon-Traktaten, at når en medlemsstat vælger ikke at

deltage i en foranstaltning inden for RIA-området, har Rådet mulighed for en indgående drøf-

telse af mulige følger og virkninger af, at den pågældende medlemsstat ikke deltager i foran-

staltningen. I erklæringen understreges det endvidere, at enhver medlemsstat kan opfordre

Kommissionen til at undersøge situationen på grundlag af artikel 116 i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde, der fastlægger en procedure for fjernelse af forskelle, som

forvansker konkurrencevilkårene på det indre marked. Erklæringen sigter således navnlig til

situationer, hvor en medlemsstats manglende tilvalg vil kunne skabe ulige konkurrencevilkår

eller andre lignende virkninger for de øvrige medlemsstater. I forhold til erfaringerne med den

britiske og irske ordning har der ikke været eksempler på, at denne mekanisme har været an-

vendt.

2.3.3 Nærmere om tilvalg på forslagsstadiet

Et tilvalg på forslagsstadiet betyder, at Danmark deltager i forhandlinger om forslaget til retsak-

ten og senere i retsaktens vedtagelse. Det fremgår af artikel 3, stk. 1, i bilaget til Protokol nr. 22.

Som nævnt er tilvalget – også på forslagsstadiet – bindende og kan ikke trækkes tilbage. Dan-

mark tilvælger forslaget, som det ser ud ved fremsættelsen. Forslaget vil selvsagt kunne ændre

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

sig i løbet af forhandlingerne, herunder i Rådets forhandlinger med Europa-Parlamentet. Til-

valget binder Danmark til at acceptere den endelige retsakt som vedtaget.

Eneste modifikation gælder, når Danmark har tilvalgt et forslag til retsakt, og det måtte være

Danmarks nej-stemme, der ender med at blive afgørende for, at forslaget i sidste ende ikke kan

vedtages. Dette gælder også på området med enstemmighed vedrørende en foranstaltning inden

for familieretten.

I dette tilfælde medfører en særlig mekanisme i tilvalgsordningen, at Rådet kan se bort fra

Danmark og vedtage den pågældende retsakt. Herefter vil retsakten ikke gælde for Danmark,

dvs. Danmark bliver ikke bundet af retsakten, selv om Danmark havde tilvalgt forslaget ved

fremsættelsen.

Denne mekanisme fremgår af artikel 3, stk. 2, i bilaget til Protokol nr. 22. Der er imidlertid ikke

tale om et egentligt fravalg fra dansk side, men derimod om en udelukkelse af Danmark foreta-

get af de øvrige medlemsstater. Den tilsvarende mekanisme i den britiske og irske tilvalgsord-

ning har ikke været anvendt.

Denne særregel følger princippet om, at en medlemsstat med forbehold ikke kan forhindre de

andre lande i at udvikle EU-samarbejdet på det pågældende område.

Der gælder en frist på tre måneder for tilvalg på forslagsstadiet. Dette er formuleret således, at

et tilvalg af en retsakt på forslagsstadiet skal ske senest tre måneder efter, at et forslag eller initi-

ativ er blevet fremlagt for Rådet. Dette fremgår af artikel 3, stk. 1, i bilaget til Protokol nr. 22.

Et tilvalg sker ved skriftlig meddelelse fra den danske regering til Rådets formand. Rådets al-

mindelige regler om beregning af frister, som er fastlagt i Rådets forordning nr. 1182/71 af 3.

juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, finder anvendelse.

I forhold til tre-måneders fristen for tilvalg på forslagsstadiet antages det, at et forslag eller initi-

ativ er ”fremlagt” på den dag, hvor forslaget fordeles til Rådets medlemmer som et rådsdoku-

ment i alle officielle sprogversioner.

Hvis Rådet beslutter at ændre retsgrundlaget for en påtænkt retsakt fra en traktatbestemmelse,

der ikke er omfattet af forbeholdet, til en bestemmelse, der er omfattet af forbeholdet, antages

det, at fristen løber fra den dag, hvor Rådet beslutter at konsultere Europa-Parlamentet om

retsakten baseret på det ændrede retsgrundlag.

For så vidt angår forhandling om indgåelse af EU-aftaler med tredjelande fremlægger Kommis-

sionen først et formelt forslag, når forhandlingerne er afsluttet. Forslaget/forslagene vil da gå

ud på, at Rådet undertegner og/eller godkender aftalen. Et tilvalg på forslagsstadiet vil skulle

ske senest tre måneder efter fremsættelse af det formelle kommissionsforslag om undertegnel-

se/godkendelse af en aftale.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

2.3.4 Nærmere om efterfølgende tilvalg

Danmark kan tilvælge RIA-retsakter efter deres vedtagelse. Danmark bliver i så fald bundet af

det resultat, de øvrige medlemsstater samt Europa-Parlamentet er blevet enige om. Danmark

har ikke haft stemmeret ved vedtagelsen af forslagene.

Tilvalg af en retsakt, efter at den er vedtaget i EU, kan ske på et hvilket som helst tidspunkt

efter vedtagelsen.

Tilvalget skal ”bekræftes” af Kommissionen inden for fire måneder. Kommissionen anfører om

nødvendigt, at betingelserne for deltagelse er opfyldt, og vedtager de overgangsforanstaltninger,

der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af retsakten. Dette følger af tilvalgsord-

ningens artikel 4, der henviser til reglerne om forstærket samarbejde i artikel 331, stk. 1, i Trak-

taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Hvis Kommissionen finder, at betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, angiver den, hvilke

bestemmelser der skal træffes for at opfylde disse betingelser, herunder eventuelle overgangs-

ordninger. Kommissionen fastsætter i givet fald en tidsfrist for fornyet behandling af anmod-

ningen. Efter udløbet af denne tidsfrist tager Kommissionen anmodningen op til fornyet be-

handling. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne for deltagelse fortsat ikke er opfyldt, vil

Danmark kunne henvise sagen til afgørelse i Rådet. Det følger af proceduren i artikel 331, stk.

1, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Proceduren er således en analog anvendelse af proceduren om forstærket samarbejde ifølge

artikel 331, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. Her gælder det, at

Kommissionen skal bekræfte, at eventuelle betingelser for det forstærkede samarbejde er op-

fyldt, hvis yderligere medlemsstater vil tilslutte sig et allerede etableret forstærket samarbejde.

I relation til efterfølgende tilvalg under tilvalgsordningen vil der normalt ikke være særlige be-

tingelser for deltagelse i samarbejdet. Det må derfor antages, at Kommissionen kun helt undta-

gelsesvist vil kunne finde, at betingelserne for et dansk ønske om efterfølgende tilvalg ikke er

opfyldt.

Der er ikke eksempler på, at Kommissionen har opstillet særlige betingelser eller vedtaget over-

gangsforanstaltninger ved et efterfølgende tilvalg i forhold til Irland eller Storbritannien.

Adgang til efterfølgende tilvalg af retsakter efter tilvalgsordningen omfatter også de retsakter,

der er vedtaget forud for det tidspunkt, hvor Danmark måtte beslutte sig for at omdanne for-

beholdet til en tilvalgsordning (det såkaldte eksisterende acquis). I den forbindelse henvises til

den politiske aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender af 17.

marts 2015 (bilag 4 til lovforslaget).

2.3.5 Tredjelandsaftaler

Ifølge tilvalgsordningen kan Danmark – modsat i dag – vælge at deltage i EU’s aftaler med tred-

jelande, som vedtages med en hjemmel i RIA-afsnittet i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Det er Rådet, der godkender såvel indledningen som afslutningen af forhandlinger med tredje-

lande.

Dette sker gennem vedtagelse af retsakter i form af rådsafgørelser. Til indledning bemyndiger

Rådet i en afgørelse Kommissionen til at indlede forhandlingerne, og Rådet udsteder forhand-

lingsdirektiver.

Senere vedtager Rådet en afgørelse, der bemyndiger til undertegnelse af en færdigforhandlet

aftale, samt en afgørelse om selve indgåelsen af aftalen. Dette fremgår af artikel 218, stk. 2 og 3,

i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Rådets afgørelse om undertegnelse tilkendegiver retsgrundlaget for EU’s indgåelse af den på-

tænkte internationale aftale. Det vil sige både det indholdsmæssige retsgrundlag (f.eks. miljøpo-

litik, indre marked, transport, RIA) og EU-procedurereglerne for aftaleindgåelsen. Hvis det

indholdsmæssige retsgrundlag både indeholder en RIA-bestemmelse og en anden bestemmelse

i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, vil rådsafgørelsen ifølge Rådets prak-

sis blive delt op. Tilvalgsordningen indebærer, at Danmark kan tilvælge rådsafgørelserne om

RIA-delene i aftalerne.

Hvis Danmark tilvælger afgørelsen om at indlede forhandlingerne vedrørende RIA-elementer i

en aftale, binder dette tilvalg ikke Danmark til også at tilvælge Rådets senere afgørelser om un-

dertegnelse og indgåelse af den endeligt forhandlede aftale.

Omvendt udelukker et manglende dansk tilvalg af afgørelsen om at indlede forhandlinger om

en aftale principielt ikke Danmark fra senere at tilvælge afgørelserne om undertegnelse og ind-

gåelse af det endelig forhandlingsresultat.

Danmark vil kunne tilvælge eventuelle RIA-retsakter, der efterfølgende måtte blive foreslået

som udmøntning af generelle tredjelandsaftaler.

Hvis en afgørelse vedrørende en international aftale, som EU indgår, ikke indeholder en RIA-

hjemmel, er den ikke omfattet af retsforbeholdet. Den er derfor bindende for Danmark som

andre EU-retlige forpligtelser.

Det følger af reglerne om procedure for indgåelse af EU’s aftaler med tredjelande og internati-

onale organisationer, at Rådet godkender indledningen af forhandlingerne, vedtager forhand-

lingsdirektiver, bemyndiger undertegnelse og indgår aftalerne. Dette fremgår af artikel 218, stk.

2, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Praksis hos Storbritannien og Irland er, at det formelle tilvalg sker i relation til rådsafgørelserne

om undertegnelse og/eller indgåelse af tredjelandsaftalen.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

2.3.6 Omfanget af EU’s eksterne kompetence

I det omfang Danmark tilvælger forordninger og direktiver mv. på RIA-området i medfør af

tilvalgsordningens bestemmelser, bliver Danmark også omfattet af EU’s eksterne kompetence

på området.

Dette følger af de almindelige kompetenceregler for EU-samarbejdet. Således gælder det efter

EU-retten, at der er ekstern kompetence for EU, når EU har udnyttet kompetencen til internt i

EU at fastsætte regler i forordninger eller direktiver.

Denne retsstilling blev første gang fastlagt med AETR-sagen fra begyndelsen af 70’erne og

fremgår efter Lissabon-Traktaten nu af artikel 3, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde. Denne bestemmelse fastslår, at EU bl.a. har enekompetence til at indgå inter-

nationale aftaler, når dette er nødvendigt for at give EU mulighed for at udøve sin kompetence

på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

Spørgsmålet om, hvorvidt EU-regler på denne måde berøres, afhænger efter EU-Domstolens

praksis bl.a. af, om den internationale aftale dækker et område, der allerede i vid udstrækning er

reguleret af EU-regler.

EU’s eksterne kompetence er i denne situation eksklusiv (en enekompetence), hvilket bevirker,

at medlemsstaterne ikke er beføjet til selv at indgå internationale aftaler med tredjelande inden

for disse områder.

Et eksempel på dette er udtalelse A-1/13 fra EU-Domstolen vedrørende accept af nye landes

tiltrædelse af den internationale børnebortførelseskonvention. EU-Domstolen fastslog, at kon-

ventionen henhørte under den del af det familieretlige område, der har grænseoverskridende

karakter, og hvor EU har en intern kompetence i henhold til en traktatbestemmelse om civilret-

ligt samarbejde, jf. artikel 81, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Desuden havde EU udøvet denne kompetence ved at vedtage en forordning. På den baggrund

fandt EU-Domstolen, at EU havde en ekstern kompetence på det område, som er genstand for

konventionen. EU-Domstolen fastslog dernæst, at der var tale om en EU-enekompetence, da

indgåelsen af aftaler med tredjelande om tiltrædelse til børnebortførelseskonventionen kunne

berøre fælles EU-regler eller ændre deres rækkevidde.

I forhold til Storbritanniens og Irlands stilling har Rådets Juridiske Tjeneste i lyset af denne

retspraksis konsekvent udtalt, at hvis disse medlemsstater har tilvalgt RIA-retsakter, er de også

forpligtet til at deltage i EU’s tredjelandsaftaler på retsaktens område. Heri ligger, at et tilvalg af

en EU-retsakt også dækker EU’s indgåelse af eksterne aftaler på det samme område.

2.3.7 Tilvalg af eksisterende rådsafgørelser om tredjelandsaftaler

Efter en omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil Danmark som udgangspunkt

også have mulighed for at tilvælge allerede eksisterende rådsafgørelser om EU’s indgåelse af

RIA-aftaler med tredjelande.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Selve disse aftaler kan efter omstændighederne være formuleret således, at det af aftalen udtryk-

keligt fremgår, at de ikke gælder for Danmark. I så fald vil det bero på en nærmere afklaring

mellem Kommissionen og det/de pågældende tredjeland(e), om aftalen skal ændres, inden

Danmark kan tiltræde, eller om en ensidig erklæring fra EU til tredjelandet/tredjelandene vil

være tilstrækkelig, såfremt Danmark ønsker at tilvælge en eksisterende aftale.

2.3.8 Schengen-samarbejdet

Danmark deltager (sammen med de øvrige nordiske lande) allerede i dag i Schengen-

samarbejdet. En særlig teknikalitet i den gældende forbeholdsprotokol har gjort det muligt for

Danmark at forblive tilknyttet – på mellemstatsligt grundlag – alle de Schengen-retsakter, der er

vedtaget siden 1999.

Grundtrækkene i Schengen-teknikaliteten under det gældende danske forbehold vil blive bibe-

holdt med overgang til en tilvalgsordning.

Tilvalgsordningen medfører grundlæggende alene den ændring, at der fremover bliver tale om

et egentligt tilvalg af de pågældende Schengen-retsakter, hvorefter Danmark deltager EU-retligt

og fuldt ud på lige fod med de øvrige medlemsstater i samarbejdet.

Der gælder dog en særregel for Schengen-samarbejdet i forhold til den almindelige tilvalgsord-

ning. Særreglen kendes allerede fra den gældende Schengen-teknikalitet i forbeholdsprotokol-

len, og den videreføres med tilvalgsordningen.

Ordningen er den, at hvis Danmark ikke tilvælger en ny Schengen-retsakt, skal der træffes be-

slutning om, hvilke forholdsregler, der skal tages. Det betyder ultimativt en ekskludering af

Danmark fra Schengen-samarbejdet. Det samme er tilfældet i dag med den gældende Schengen-

teknikalitet.

Under tilvalgsordningen vil der tillige gælde den særregel på Schengen-området, at et dansk til-

valg af en Schengen-retsakt også binder som et efterfølgende tilvalg af ethvert yderligere forslag

til udbygning af den pågældende retsakt.

2.3.9 Særligt om eksisterende Schengen-retsakter

Det følger af forbeholdsprotokollens artikel 8, stk. 2, at alle de Schengen-retsakter, der er ved-

taget forud for omdannelsen af forbeholdet til tilvalgsordningen, automatisk anses for tilvalgt af

Danmark i forbindelse med, at Danmark afgiver meddelelse om at overgå til tilvalgsordningen.

Disse retsakter bliver bindende for Danmark som EU-ret 6 måneder efter, at den danske med-

delelse om overgang til tilvalgsordningen får virkning. Dette følger af artikel 8, stk. 2 i Protokol

nr. 22.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske og administrative konsekvenser for

stat, regioner og kommuner. Med tilvalgsordningen bliver det muligt for Danmark at deltage i

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

EU-retsakter, der efter omstændighederne kan have økonomiske og administrative konsekven-

ser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Med tilvalgsordningen bliver det muligt for Danmark at deltage i EU-retsakter,

der efter omstændighederne kan have økonomiske og administrative konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for borgerne. Med

tilvalgsordningen bliver det muligt for Danmark at deltage i EU-retsakter, der efter omstændig-

hederne kan have sådanne konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vedrører i sin helhed Danmarks forhold til EU på RIA-området. Lovforslaget mu-

liggør, at det nuværende retsforbehold omdannes til den såkaldte tilvalgsordning, som er be-

skrevet i bilaget til protokol nr. 22 om Danmarks Stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten.

Danmark vil herefter – fra sag til sag – kunne deltage i samarbejdet om et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed i henhold til tredje del, afsnit V i Traktaten om den Europiske Uni-

ons Funktionsmåde.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

udkast

til lovforslag har i perioden fra den 1. september 2015 til den 29. september 2015 væ-

ret sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:”

[opregning af de enkelte myndigheder, organisationer mv.]

I forbindelse med tilvalg af konkrete retsakter vil eventuelle udkast til lovforslag til implemente-

ring mv. heraf blive genstand for almindelig høringsprocedurer.

9. Sammenfattende skema

Med tilvalgsordningen bliver det muligt for Danmark at deltage i EU-retsakter, der efter om-

stændighederne kan have økonomiske og administrative konsekvenser for borgere, erhvervsli-

vet og myndigheder.

For så vidt angår de 22 eksisterende retsakter, der ifølge den politiske aftale af

17. marts 2015 forudses tilvalgt (bilag 4), er de generelle konsekvenser ved dansk tilvalg beskrevet i re-

degørelsen om samarbejdet om retlige og indre anliggender.

Redegørelsen findes på Udenrigsmini-

steriets hjemmeside (www.um.dk) såvel som på Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk).

En mere detaljeret gennemgang af disse retsakter findes på Justitsministeriets hjemmeside

http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2015/aftale-om-en-

tilvalgsordning

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, regioner og kommuner

Ingen i medfør af lovforslaget,

men tilvalgte retsakter kan have

sådanne konsekvenser

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen i medfør af lovforslaget,

men tilvalgte retsakter kan have

sådanne konsekvenser

Ingen i medfør af lovforslaget,

men tilvalgte retsakter kan have

sådanne konsekvenser

Ingen i medfør af lovforslaget,

men tilvalgte retsakter kan have

sådanne konsekvenser

Ingen i medfør af lovforslaget,

men tilvalgte retsakter kan have

sådanne konsekvenser

Administrative konsekvenser for Ingen i medfør af lovforslaget,

stat, regioner og kommuner

men tilvalgte retsakter kan have

sådanne konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen i medfør af lovforslaget,

men tilvalgte retsakter kan have

sådanne konsekvenser

Administrative konsekvenser for Ingen i medfør af lovforslaget,

erhvervslivet

men tilvalgte retsakter kan have

sådanne konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen i medfør af lovforslaget,

men tilvalgte retsakter kan have

sådanne konsekvenser

Administrative konsekvenser for Ingen i medfør af lovforslaget,

borgerne

men tilvalgte retsakter kan have

sådanne konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vedrører i sin helhed Danmarks forhold til EU på RIA-

området. Lovforslaget muliggør, at det nuværende retsforbehold om-

dannes til den såkaldte tilvalgsordning, som er beskrevet i bilaget til

protokol nr. 22 om Danmarks Stilling, der er knyttet til Lissabon-

Traktaten. Danmark vil herefter – fra sag til sag – kunne deltage i

samarbejdet om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i

henhold til tredje del, afsnit V i Traktaten om den Europiske Unions

Funktionsmåde.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af artikel 8 i Protokol nr. 22, at Danmark til enhver tid kan meddele de øvrige

medlemsstater, at Danmark ønsker at ændre RIA-forbeholdet til den tilvalgsordning, som nær-

mere er fastsat i bilaget til protokollen. I overensstemmelse med Protokol nr. 22 får tilvalgsord-

ningen virkning fra den første dag i måneden efter, at Danmark har givet meddelelse til de an-

dre EU-medlemsstater, jf. protokollens artikel 8, stk. 1.

Afgivelse af meddelelsen indebærer en ændring af Danmarks retlige stilling mht. deltagelse i

EU’s RIA-samarbejde, der reguleres på grundlag af tredje del, afsnit V i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde. I stedet for at være udelukket fra deltagelse i dette samarbej-

de vil Danmark få en ret til – fra sag til sag – at kunne tilvælge de enkelte EU-retsakter og der-

med blive omfattet af den tilvalgte retsakt på lige fod med de øvrige medlemsstater, jf. nærmere

de almindelige bemærkninger punkt 2.3. Det følger endvidere af artikel 7 i bilaget til Protokol

nr. 22, at overgang til en tilvalgsordning vil indebære, at EU-regler om persondatabeskyttelse,

der måtte blive fastsat iht. artikel 16 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

vil finde anvendelse i forhold til foranstaltninger inden for det politimæssige og strafferetlige

samarbejde, som Danmark måtte tilvælge.

Regeringen forventer, umiddelbart efter at nærværende lovforslag måtte være trådt i kraft, at

afgive meddelelse til de andre EU-medlemsstater om dansk overgang til tilvalgsordningen.

Tilvalg af en RIA-retsakt vil have retsvirkning i overensstemmelse med bestemmelserne i bila-

get til Protokol nr. 22 og de almindelige regler om EU-rettens virkning.

Hvis Danmark efter artikel 3 i bilaget til Protokol nr. 22 tilvælger f.eks. et forslag til forordning,

vil forordningen derfor efter sin vedtagelse (og offentliggørelse i EU-Tidende med angivet

ikrafttrædelsestidspunkt) gælde umiddelbart i Danmark, i det omfang det følger af EU-rettens

almindelige regler om forordningers umiddelbare anvendelighed.

Sker der efter artikel 4 i bilaget til Protokol nr. 22 tilvalg af en allerede vedtaget EU-retsakt, vil

den pågældende retsakt – f.eks. en forordning – herefter ligeledes gælde umiddelbart i Dan-

mark, i det omfang det følger af EU-retten.

Beslutning om Danmarks tilvalg af en RIA-retsakt efter tilvalgsordningen træffes af regeringen

efter forelæggelse for Folketingets Europaudvalg i overensstemmelse med de procedurer, der er

udviklet i praksis gennem aftaler mellem Europaudvalget og regeringen.

Med den politiske aftale af 17. marts 2015 ”om tilvalg af retsakter på området for retlige og in-

dre anliggender ” blev der blandt aftalepartierne opnået enighed om, at Danmark - efter en fol-

keafstemning om omdannelse af RIA-forbeholdet til en tilvalgsordning – skal tilvælge de i afta-

len nærmere angivne 22 eksisterende EU-retsakter samt den kommende forordning om Euro-

pol.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Det fremgår derudover af den politiske aftale af 10. december 2014 om Danmark i Europol, at

Danmark på området for asyl og indvandring ønsker at tilvælge de retsakter, hvor Danmark i

dag har parallelaftaler med EU, dvs. henholdsvis Dublin III-forordningen (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 604/2013 af 26. juni 2013) og Eurodac-forordningen

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013) med henblik

på fortsat dansk deltagelse.

Danmark har herudover to parallelaftaler på det civilretlige område om henholdsvis Bruxelles I-

forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000) og forkyndelsesfor-

ordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november

2007).

Hvad angår disse i alt 26 eksisterende RIA-retsakter, der er opregnet i bilag 5 til lovforslaget,

samt den kommende forordning om Europol, anses Europaudvalgsproceduren for gennemført

med Folketingets vedtagelse af dette lovforslag. De pågældende retsakter forudses tilvalgt

umiddelbart efter en overgang til tilvalgsordningen.

I relation til tilvalg af konkrete retsakter vil der om nødvendigt blive fremsat lovforslag til im-

plementering mv. heraf.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Af virkningsbestemmelsen i stk. 2 fremgår det, at § 3 først får virkning den første dag i

måneden, der følger efter meddelelsen til de andre EU-medlemsstater om overgang til

tilvalgsordningen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i Protokol nr. 22.

Til § 3

Bestemmelsen indeholder de nødvendige ændringer af tiltrædelsesloven, jf. nærmere bemærk-

ningerne neden for til nr. 1 og 2.

Til nr. 1

Bestemmelsen sætter allerede vedtagne, umiddelbart anvendelige Schengen-retsakter, som

Danmark allerede har tiltrådt på mellemstatslig basis i medfør af den særlige Schengen-

teknikalitet i artikel 5 i Protokol nr. 22, i kraft i Danmark. Det følger af artikel 8, stk. 2, i Proto-

kol nr. 22, at de pågældende foranstaltninger (retsakter) automatisk vil gælde i Danmark som

EU-retsakter seks måneder efter den dato, hvor dansk meddelelse om overgang til tilvalgsord-

ningen får virkning.

De nugældende Schengen-retsakter, som Danmark alle har tilsluttet sig, er opregnet i bilag 6 til

nærværende lovforslag

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Til nr. 2

Tiltrædelseslovens § 4 indeholder en opregning af alle de grundlæggende EU-traktater mv., som

lovens § 2 om beføjelsesoverdragelse og § 3 om umiddelbar anvendelse i Danmark finder an-

vendelse på. Lissabon-Traktaten er opregnet som nr. 14 på denne liste, dog med undtagelse i

nr. 14, litra a af bestemmelserne om EU-samarbejdet om frihed, sikkerhed og retfærdighed

(RIA-samarbejdet), der er indeholdt i tredje del, afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde, idet disse bestemmelser falder under den danske undtagelse vedrørende

samarbejdet om retlige og indre anliggender (retsforbeholdet). Bestemmelsen i nærværende lov-

forslags § 3, nr. 2, indebærer, at denne undtagelse ophæves.

Sammenholdt med bestemmelsen i lovforslagets § 1 bevirker ændringen, at der overlades befø-

jelser til EU’s institutioner efter grundlovens § 20, jf. Justitsministeriets redegørelse for visse

forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-Traktaten

(side 86 f.). Nærværende lovforslag skal derfor behandles efter proceduren i grundlovens § 20.

Ændringen indebærer tillige, at de relevante bestemmelser i traktaterne i kraft af tiltrædelseslo-

vens § 3 sættes i kraft i Danmark, i det omfang de efter EU-retten måtte være umiddelbart an-

vendelige i Danmark. Det følger af bestemmelserne i bilaget til Protokol nr. 22, at de pågælden-

de traktatbestemmelser kun finder anvendelse for Danmark for så vidt angår retsakter, som

Danmark har tilvalgt efter tilvalgsordningen.

Til § 4

Da Færøerne og Grønland ikke er omfattet af Danmarks EU-medlemskab – bortset fra det

forhold, at den særlige associeringsordning, som er nærmere fastsat i fjerde del af Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde, finder anvendelse for Grønland – skal loven ikke

gælde for disse dele af Riget.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

§ 1.

---

Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om retlige og indre

anliggender på grundlag af tilvalgsordningen beskrevet i bilaget til protokol nr. 22

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten.

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 3 får virkning den første dag i måneden, der følger efter meddelelsen til

de andre EU-medlemsstater om overgang til tilvalgsordningen, jf. § 1.

§ 2.

----

§ 3.

Bestemmelserne i de i § 4

nævnte traktater m. v. sættes i

kraft i Danmark i det omfang, de

efter EU-retten er umiddelbart

anvendelige i Danmark.

§3

I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af de Europæiske

Fællesskaber, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 322 af 6. juni 1998 og senest

ved § 2 i lov nr. 321 af 30. april 2008, foretages følgende ændringer:

Stk. 2.

Det samme gælder de

retsakter, der er vedtaget af

Fællesskabernes institutioner

inden Danmarks tiltrædelse af

Fællesskaberne og offentliggjort

i De europæiske Fællesskabers

Tidende.

§ 3

indsættes som

stk. 3

»Retsakter, der er vedtaget til udbygning af Schengen-reglerne, og som Danmark

har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag, sættes i kraft i de tomfang, de efter EU-

retten er umiddelbart anvendelige.«

§ 4.

Bestemmelserne i § 2 og §

3 vedrører følgende traktater

m.v.:

---

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

---

9. ---

10.

---

11.

---

12.

---

13.

---

14.

Lissabon-Traktaten om

ændring af traktaten om Den

Europæiske Union og traktaten

om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab og visse tilknyttede

akter med tilhørende protokoller

og erklæringer med undtagelse

a) (det retlige forbehold)

traktatens artikel 2, nr. 63-

68, der ændrer bestemmel-

serne i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktions-

måde tredje del, afsnit IV

vedrørende et område med

frihed, sikkerhed og retfær-

dighed, for så vidt disse be-

stemmelser ikke angår ud-

pegning af de tredjelande,

hvis statsborgere skal være i

besiddelse af visum ved pas-

sage af EU-landenes ydre

grænser, eller foranstaltnin-

ger vedrørende en ensartet

udformning af visa, samt

traktatens artikel 2, nr. 29,

der indføjer en ny artikel 16

B i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmå-

de, for så vidt denne be-

stemmelse angår medlems-

staternes behandling af per-

sonoplysninger under udø-

velsen af aktiviteter, der er

omfattet af traktaten om

Den Europæiske Unions

funktionsmådes tredje del,

afsnit IV, kapitel 4 og 5, og

b) (euro-forbeholdet) de be-

stemmelser, der er angivet i

artikel 116a, stk. 2, i trakta-

ten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, og i

artikel 42, stk. 1, i protokol

§ 4, nr. 14, litra a

, ophæves.

Nr. 14, litra b, bliver herefter nr. 14, litra a.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

om statutten for Det Euro-

pæiske System af Central-

banker og Den Europæiske

Centralbank

15.

---

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 2

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Protokol nr. 22 om Danmarks stilling

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ERINDRER OM afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det

Europæiske Råd i Edinburgh den 12. december 1992, om visse problemer, som Danmark har

rejst vedrørende traktaten om Den Europæiske Union,

SOM HAR NOTERET SIG Danmarks holdning med hensyn til unionsborgerskab, Den

Økonomiske og Monetære Union, forsvarspolitik og retlige og indre anliggender, som fastlagt i

Edinburghafgørelsen,

SOM ER SIG BEVIDST, at en videreførelse under traktaterne af den retlige ordning, der

findes i Edinburghafgørelsen, i betydelig grad vil begrænse Danmarks deltagelse på vigtige

områder af EU-samarbejdet, og at det vil være i Unionens interesse at sikre EU-rettens

integritet på området frihed, sikkerhed og retfærdighed,

SOM derfor ØNSKER, at der fastlægges en retlig ramme, som giver Danmark mulighed for at

deltage i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås på grundlag af tredje del, afsnit V, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som med tilfredshed noterer sig, at

Danmark agter at benytte sig af denne mulighed, når det er muligt, i overensstemmelse med

sine forfatningsmæssige bestemmelser,

SOM NOTERER SIG, at Danmark ikke vil forhindre de andre medlemsstater i at udvikle

deres samarbejde yderligere med hensyn til foranstaltninger, der ikke er bindende for Danmark,

SOM ERINDRER OM artikel 3 i protokollen om Schengenreglerne som integreret i Den

Europæiske Union,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, som knyttes som bilag til traktaten om

Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

DEL I

Artikel 1

Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje

del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. For rådsafgørelser, der

skal vedtages med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med

undtagelse af repræsentanten for Danmarks regering.

Ved anvendelsen af denne artikel defineres kvalificeret flertal som angivet i artikel 238, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Artikel 2

Ingen af bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, ingen foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til nævnte afsnit, ingen

bestemmelser i internationale aftaler indgået af Unionen i henhold til nævnte afsnit og ingen

afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Domstol om fortolkning af sådanne bestemmelser

eller foranstaltninger eller foranstaltninger, der er ændret eller kan ændres i henhold til dette

afsnit, er bindende for eller finder anvendelse i Danmark; ingen af disse bestemmelser,

foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde Danmarks beføjelser, rettigheder og

forpligtelser; ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen

måde gældende fællesskabsret eller EU-ret eller udgør en del af EU-retten, således som de

finder anvendelse på Danmark. Især er EU-retsakter på området politisamarbejde og retligt

samarbejde i straffesager, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og som

ændres, fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark uændret.

Artikel 2a

Artikel 2 i denne protokol finder ligeledes anvendelse i forbindelse med de regler, der er fastsat

på grundlag af artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og vedrører

medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er

omfattet af nævnte traktats tredje del, afsnit V, kapitel 4 eller 5.

Artikel 3

Danmark påføres ingen finansielle følger af foranstaltninger, som anført i artikel 1, bortset fra

de administrationsomkostninger, der påhviler institutionerne.

Artikel 4

1. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller initiativ

til udbygning af Schengenreglerne, som er omfattet af denne del, træffer Danmark afgørelse

om, hvorvidt det vil gennemføre denne foranstaltning i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark

beslutter sig herfor, vil denne foranstaltning skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark

og de øvrige medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen.

2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre en rådsforanstaltning som nævnt i stk. 1,

overvejer de medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen, og Danmark, hvilke passende

foranstaltninger der skal træffes.

DEL II

Artikel 5

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Med hensyn til foranstaltninger, der træffes af Rådet i henhold til artikel 26, stk. 1, artikel 42 og

artikel 43-46 i traktaten om Den Europæiske Union, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og

gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen heraf. Danmark vil ikke forhindre de andre

medlemsstater i at udvikle deres samarbejde yderligere på dette område. Danmark vil ikke være

forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter i forbindelse med sådanne

foranstaltninger eller til at stille militær kapacitet til rådighed for Unionen.

For retsakter, som Rådet skal vedtage med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt

Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanten for den danske regering.

Ved anvendelsen af denne artikel defineres kvalificeret flertal som angivet i artikel 238, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

DEL III

Artikel 6

Artikel 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis

statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller

foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa.

DEL IV

Artikel 7

Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser

underrette de øvrige medlemsstater om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en

del af bestemmelserne i denne protokol. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle de til

den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den

Europæiske Union.

Artikel 8

1. Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser

meddele de andre medlemsstater, at denne protokols del I fra den første dag i den måned, der

følger efter meddelelsen, vil bestå af bestemmelserne i bilaget, jf. dog artikel 7. I så fald

omnummereres artikel 5-8 i overensstemmelse hermed.

2. Seks måneder efter den dato, hvor den i stk. 1 nævnte meddelelse får virkning, vil alle

Schengenregler og foranstaltninger vedtaget til udbygning af disse regler, der indtil da har været

bindende for Danmark som folkeretlige forpligtelser, være bindende for Danmark som EU-ret.

BILAG

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Artikel 1

Med forbehold af artikel 3 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der

foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde. For retsakter, som Rådet skal vedtage med enstemmighed, kræves der

enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanten for den danske

regering.

Ved anvendelsen af denne artikel defineres kvalificeret flertal som angivet i artikel 238, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2

Som følge af artikel 1 og med forbehold af artikel 3, 4 og 8 er ingen bestemmelser i tredje del,

afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ingen foranstaltninger

vedtaget i henhold til nævnte afsnit, ingen bestemmelser i internationale aftaler indgået af

Unionen i henhold til nævnte afsnit og ingen afgørelser truffet af Den Europæiske Unions

Domstol om fortolkning af sådanne bestemmelser eller foranstaltninger bindende for eller

finder anvendelse i Danmark. Ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser

berører på nogen måde Danmarks beføjelser, rettigheder og forpligtelser. Ingen af disse

bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde gældende fællesskabsret

eller EU-ret eller udgør en del af EU-retten, således som de finder anvendelse på Danmark.

Artikel 3

1. Danmark kan, inden tre måneder efter at et forslag eller initiativ er blevet forelagt for Rådet i

henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skriftligt

meddele Rådets formand, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af

sådanne foreslåede foranstaltninger, hvorefter det skal have ret hertil.

2. Hvis en foranstaltning som nævnt i stk. 1 ikke kan vedtages inden for en rimelig tid med

deltagelse af Danmark, kan Rådet vedtage en sådan foranstaltning i henhold til artikel 1 uden

deltagelse af Danmark. I så fald finder artikel 2 anvendelse.

Artikel 4

Danmark kan når som helst efter vedtagelsen af en foranstaltning i henhold til tredje del, afsnit

V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde meddele Rådet og Kommissionen, at

Danmark ønsker at acceptere foranstaltningen. I så fald finder proceduren i nævnte traktats

artikel 331, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Artikel 5

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

1. Bestemmelserne i denne protokol finder anvendelse på Danmark, også for så vidt angår

foranstaltninger, der er foreslået eller vedtaget i medfør af tredje del, afsnit V, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som ændrer en eksisterende foranstaltning, som

Danmark er bundet af.

2. I tilfælde, hvor Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, beslutter, at

Danmarks ikke-deltagelse i den ændrede udgave af den eksisterende foranstaltning gør denne

foranstaltning uanvendelig for andre medlemsstater eller Unionen, kan det imidlertid tilskynde

Danmark til at give meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4. I forbindelse med artikel 3

begynder en ny periode på to måneder at løbe fra datoen for Rådets afgørelse.

Hvis Danmark ved udløbet af denne periode på to måneder fra Rådets afgørelse ikke har givet

meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4, ophører den eksisterende foranstaltning med at være

bindende for eller finde anvendelse på Danmark, medmindre Danmark har givet meddelelse i

henhold til artikel 4 inden ændringsforanstaltningens ikrafttrædelse. Dette har virkning fra

datoen for ændringsforanstaltningens ikrafttrædelse eller fra udløbet af perioden på to måneder,

alt efter hvilken dato der er den seneste.

I forbindelse med dette stykke træffer Rådet efter en indgående drøftelse af sagen afgørelse

med et kvalificeret flertal af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der

deltager eller har deltaget i vedtagelsen af ændringsforanstaltningen. Kvalificeret flertal i Rådet

defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde.

3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan

beslutte, at Danmark skal bære eventuelle direkte finansielle konsekvenser, der måtte opstå som

en nødvendig og uundgåelig følge af, at Danmark ikke længere deltager i den eksisterende

foranstaltning.

4. Denne artikel berører ikke artikel 4.

Artikel 6

1. Meddelelsen i henhold til artikel 4 skal gives senest seks måneder efter den endelige

vedtagelse af en foranstaltning, der er en foranstaltning til udbygning af Schengenreglerne.

Hvis Danmark ikke giver meddelelse i overensstemmelse med artikel 3 og 4 vedrørende

foranstaltninger til udbygning af Schengenreglerne, overvejer de medlemsstater, der er bundet

af disse foranstaltninger, og Danmark, hvilke passende skridt der skal tages.

2. En meddelelse i henhold til artikel 3 vedrørende foranstaltninger til udbygning af

Schengenreglerne anses uigenkaldeligt for at være en meddelelse i henhold til artikel 3 med

hensyn til ethvert yderligere forslag eller initiativ til udbygning af denne foranstaltning, for så

vidt et sådant forslag eller initiativ er en udbygning af Schengenreglerne.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Artikel 7

Danmark vil ikke være bundet af regler fastsat på grundlag af artikel 16 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, der vedrører medlemsstaternes behandling af

personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af nævnte traktats tredje del,

afsnit V, kapitel 4 eller 5, når Danmark ikke er bundet af EU-regler vedrørende former for

strafferetligt samarbejde eller politisamarbejde, der kræver overholdelse af de bestemmelser, der

er fastsat på grundlag af artikel 16.

Artikel 8

Hvis Danmark i tilfælde, som er nævnt i denne del, er bundet af en foranstaltning, som Rådet

har vedtaget i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, finder de relevante bestemmelser i traktaterne anvendelse på Danmark for så

vidt angår den pågældende foranstaltning.

Artikel 9

I de tilfælde, hvor Danmark ikke er bundet af en foranstaltning, der er vedtaget i henhold til

tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bærer Danmark

ingen finansielle konsekvenser af denne foranstaltning, bortset fra de

administrationsomkostninger, der påhviler institutionerne, medmindre Rådet med

enstemmighed blandt alle sine medlemmer efter høring af Europa-Parlamentet træffer anden

afgørelse.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Bilag 3

Aftale af 10. december 2014 om Danmark i Europol

Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk

samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som bringer

store fordele for både danske borgere og virksomheder. Særligt et lille land med en åben øko-

nomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. Derfor

skal Danmark være så tæt på kernen af EU som muligt. Og derfor skal Danmark have færre –

og ikke flere – forbehold. Det er grundlaget for, at Danmark kan varetage sine interesser bedst

muligt som et aktivt og stærkt medlemsstat, der vil præge samarbejdet inden for rammerne af

traktaten samt leve op til sine forpligtelser i EU-samarbejdet.

Retsforbeholdet vil inden længe betyde, at Danmark ikke længere kan deltage i det europæiske

politisamarbejde (Europol). På den baggrund indgår vi en aftale om at omdanne retsforbehol-

det til en tilvalgsordning, som giver valgfrihed, så Danmark kan deltage i de dele, vi ønsker og

stå uden for de dele, Danmark ikke ønsker.

••••

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti er enige om, at Danmark har stor gavn af at være en del af Euro-

pol. Kampen mod grænseoverskridende kriminalitet kræver et tæt internationalt samarbejde, og

der har Europol udviklet sig til et helt centralt og effektivt samarbejdsorgan for dansk politi.

Samarbejdet har ført til pågribelse af narkohandlere og menneskesmuglere samt optrevling af

sager om organiseret misbrug af børn. Derfor vil det være et alvorligt problem for alle danske-

res sikkerhed og tryghed, hvis Danmark bliver nødt til at forlade Europol.

Vi ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, der giver valgfrihed. Det er en mu-

lighed, som Danmark har haft siden 2009 på grundlag af en særlig protokol til Lissabon-

traktaten. Denne mulighed for selv at vælge, svarer til den særordning, som Storbritannien og

Irland allerede har.

Vi ønsker med omdannelsen af forbeholdet at sikre, at Danmark også fremover kan deltage

fuldt ud i Europol.

Samtidig får vi i Danmark mulighed for at tilvælge anden EU-lovgivning på retsområdet, som

aftalepartierne vurderer, er i Danmarks interesse.

Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige

og indre anliggender, som vi ønsker at deltage i. Hver gang Kommissionen lægger et lovforslag

på bordet, vil Danmark få mulighed for selv at vælge, om Danmark skal være med eller ej. Det

gælder også, når Kommissionen foreslår ny lovgivning på områder, hvor Danmark allerede del-

tager. Danmark vil også have mulighed for først at tilvælge lovgivning, når den er færdigfor-

handlet blandt de øvrige medlemsstater.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Vi er enige om følgende:

1. Regeringen udskriver en folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgs-

ordning efter det kommende folketingsvalg. Folkeafstemningen skal afholdes senest i første

kvartal 2016. Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for lovforslaget om en folkeafstemning

og støtte den dato for folkeafstemningen, som regeringen fastsætter.

2. Tilvalgsordningen skal sikre, at Danmark fortsat kan deltage fuldt ud i det europæiske politi-

samarbejde (Europol).

3. Den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepar-

tierne ikke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står

udenfor. På området for asyl og indvandring deltager Danmark i dag i enkelte retsakter på bag-

grund af parallelaftaler med EU. Det gælder Dublin III-forordningen, der indeholder bestem-

melser om, at asylansøgninger skal behandles i første indrejseland, og Eurodac-forordningen,

der danner grundlag for EU’s database med asylansøgeres fingeraftryk. Aftalepartierne ønsker

at tilvælge disse retsakter mhp fortsat deltagelse.

4. Schengen-samarbejdet er til stor gavn for Danmark og danskerne. Derfor lægger vi fortsat

vægt på dansk deltagelse. Gennem de seneste 13 år har Danmark fuldt ud gennemført al

Schengen-lovgivning. Det er forudsætningen for Danmarks fortsatte Schengen-medlemskab, og

derfor vil aftalepartierne fortsætte den hidtidige praksis ved at også fremover at tilvælge alle nye

Schengen-relaterede retsakter.

5. Fremtidige tilvalg af retsakter om asyl og indvandring forudsætter enighed blandt aftaleparti-

erne. Området for asyl og indvandring defineres som retsakter, der er vedtaget med hjemmel i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde art. 78 om den fælles asylpolitik eller art.

79 om den fælles indvandringspolitik.

6. På de områder af retssamarbejdet, som ikke vedrører asyl og indvandring, ønsker vi at over-

veje tilvalg af retsakter, som kan være til gavn for Danmark. Aftalepartierne er derfor enige om,

at der skal gennemføres en analyse af EU-lovgivningen på området med fokus på de retsakter,

som Danmark pga. retsforbeholdet ikke er en del af i dag. (Kommissorium for analysearbejdet

er bilagt forligsteksten).

7. Analysen vil omfatte en beskrivelse af reglerne vedr. parallelaftaler samt en beskrivelse af

Danmarks hidtidige erfaringer med parallelaftaler. Formålet med denne del af analysen vil være

at redegøre for de muligheder og begrænsninger, som parallelaftaler indebærer.

8. Vi nedsætter en politisk følgegruppe bestående af aftalepartiernes EU-ordførere og retspoliti-

ske ordførere, som løbende drøfter analysegruppens arbejde.

9. Analysegruppen og den politiske følgegruppe præsenterer den 1. februar 2015 en samlet sta-

tus for forligskredsen. På den baggrund træffer vi i enighed beslutning om, hvilke af de eksiste-

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

rende forbeholdsbelagte retsakter, vi ønsker at tilvælge. Det vil give danskerne et klart grundlag

for at tage stilling i en folkeafstemning om tilvalgsordningen.

10. Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den kommende valgperiode kan ske tilvalg af eksi-

sterende forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke forud for folkeafstemningen har

tilkendegivet at ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne

retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud

for et folketingsvalg.

11. Denne aftale er udtryk for en grundlæggende politisk forståelse mellem de deltagende parti-

er på de områder, aftalen dækker. En ændring af aftalen forudsætter enighed mellem aftaleparti-

erne.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Bilag 4

Aftale af 17. marts 2015 om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender

Med aftalen om Danmark i Europol besluttede regeringen (Socialdemokraterne og Det Radika-

le Venstre), Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at der skal afholdes

en folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Danmark bør fortsat

være med i det europæiske politisamarbejde. Det er vigtigt for alle danskeres sikkerhed og tryg-

hed.

Samtidig iværksatte aftalepartierne det analysearbejde, der danner grundlag for den politiske

beslutning om, hvilke andre dele af EU-lovgivningen på området, det vil være i dansk interesse

at deltage i. På den måde vil danskerne få et klart grundlag for at tage stilling i folkeafstemnin-

gen. Det har været aftalepartiernes pejlemærke at tilvælge den lovgivning, som enten giver kon-

krete fordele for borgere og virksomheder, eller hvor det vurderes at være gavnligt for Dan-

mark at bidrage aktivt til udviklingen fremadrettet. Ambitionen er at gøre det sværere at være

kriminel, tryggere at være borger og lettere at være virksomhed i Danmark.

Det arbejde er nu afsluttet. Aftalepartierne har på baggrund af analysen besluttet at arbejde for

tilvalg af konkret lovgivning, der – ligesom Europol – bidrager til danskernes tryghed. Først og

fremmest i forhold til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet på tværs af grænserne.

De kriminelle skal vide, at Danmark ikke er et fristed for organiserede bander, terror, menne-

skehandel og børnepornografi. Omrejsende indbrudstyve skal bekæmpes effektivt. Politiet og

anklagemyndigheden skal have bedre muligheder for at efterforske og sikre beviser. Og et poli-

titilhold – f.eks. over for en voldelig eks-kæreste – skal give beskyttelse ikke kun i Danmark,

men også i de andre EU-lande.

Også familiernes tryghed skal styrkes. I dag bliver flere og flere danske borgere gift og får børn

på tværs af Europas grænser. Vi vil deltage i EU-samarbejdet mod børnebortførelser. Vi vil

gennem EU-samarbejdet om forældreansvar sikre, at danske afgørelser om forældremyndighed

og samvær også gælder i de andre EU-lande. Og vi vil gøre det mere trygt for danskere, der ar-

ver f.eks. et hus eller værdipapirer i en anden medlemsstat.Det skal også være lettere for bor-

gerne og virksomhederne, når de handler på tværs af grænserne. Når en kunde eller leverandør

går konkurs i et andet EU-land, når regningerne ikke bliver betalt, eller når krav skal inddrives. I

alle de tilfælde skal danske borgere have mindst lige så gode vilkår som alle andre i Europa, og

danske virksomheder skal sikres fair og lige konkurrencevilkår i Europa.

Med dette som udgangspunkt er der også dele af samarbejdet, som aftalepartierne ikke mener,

Danmark har en interesse i at deltage i.

Aftalepartierne har gennem hele forløbet været enige om, at Danmark ikke skal være en del af

den lovgivning på asyl- og indvandringsområdet, som vi i dag står uden for. Sådan vil det også

være i fremtiden.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Der er også anden lovgivning indenfor retssamarbejdet, som aftalepartierne ikke ønsker at til-

vælge. Det vedrører de områder, hvor de konkrete fordele for danske borgere og virksomheder

ikke er stor, og hvor det giver bedre mening selv at regulere. Eller områder, hvor et tilvalg vil

være i strid med danske retsprincipper.

Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige

og indre anliggender, som vi ønsker at deltage i. Det er fordelen ved en tilvalgsordning.

På denne baggrund er aftalepartierne enige om, at nedenstående 22 retsakter bør tilvælges, og at

nedenstående 10 retsakter ikke bør tilvælges.

Som fastslået i aftalen om Danmark i Europol er aftalepartierne enige om, at der ikke i den

kommende valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende forbeholdsbelagte retsakter, som vi ikke

forud for folkeafstemningen har tilkendegivet at ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne sene-

re måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne

eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg.

For så vidt angår fremtidige retsakter vil aftalepartierne inden for rammerne af aftalen om

Danmark i Europol tage stilling fra sag til sag. Aftalepartierne er dog allerede nu enige om, at

Danmark bør forblive del af det stærke samarbejde mellem de europæiske anklagemyndigheder

i Eurojust. Tilsvarende er aftalepartierne indstillet på, at Danmark kan deltage i det kommende

europæiske system for registrering af flypassagerer (PNR), som kan være med til at afdække

mulige terroristers rejsemønstre. Aftalepartierne er derimod afvisende over for dansk deltagelse

i reglerne om en europæisk anklagemyndighed.

Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge:

Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

Direktivet etablerer et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffe-

sager på tværs af grænserne. Det vil styrke det strafferetlige samarbejde mellem medlemsstater-

ne og bidrage til en bedre bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Et tilvalg vil inde-

bære en klar fordel for Danmark, der kommer til at operere med det samme system for gensidig

anerkendelse af retshjælp i straffesager som de øvrige medlemsstater.

Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige

beskyttelsesordre

Retsakterne giver mulighed for, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning (eksempelvis et

polititilhold), der er truffet i én medlemsstat, anerkendes af en anden medlemsstat, hvis den

beskyttede person befinder sig dér. Direktivet og forordningen supplerer hinanden og skaber et

samlet system, der omfatter alle afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger, uanset hvilken nati-

onal procedure, der er anvendt. Et tilvalg vil indebære en klar fordel for danske borgere, der får

en mulighed for at tage deres beskyttelse med til udlandet.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Menneskehandelsdirektivet

Direktivet har til formål at forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af menneskehandel og be-

skytte ofre for menneskehandel. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger

vedrørende menneskehandel der skal være strafbare og straffene herfor. Direktivet tager sigte

på at bekæmpe en særlig form for alvorlig kriminalitet, der efter sin karakter kan være grænse-

overskridende. Det er i dansk interesse at være en del af den indsats.

Direktivet om seksuelt misbrug af børn

Direktivet har til formål at sikre, at medlemsstaternes lovgivning om seksuelt misbrug af børn

tilnærmes yderligere i forhold til den eksisterende rammeafgørelse på området. Direktivet inde-

holder minimumsregler for, hvilke handlinger der skal være strafbare og straffene herfor. Direk-

tivet tager sigte på at bekæmpe en særlig form for alvorlig kriminalitet, der efter sin karakter kan

være grænseoverskridende. Det er i dansk interesse at være en del af den indsats.

Cybercrimedirektivet

Direktivet har til formål at sikre, at medlemsstaternes lovgivning tilnærmes yderligere i forhold

til den eksisterende rammeafgørelse på området. Direktivet indeholder minimumsregler for,

hvilke handlinger vedrørende cybercrime der skal være strafbare og straffene herfor. Direktivet

tager sigte på at bekæmpe en særlig form for alvorlig kriminalitet, der efter sin karakter kan væ-

re grænseoverskridende. Det er i dansk interesse at være en del af den indsats.

Direktivet om markedsmisbrug

Direktivet har til formål at styrke integriteten af de finansielle markeder i EU samt forbedre

investorbeskyttelsen og tilliden til markederne. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvil-

ke handlinger vedrørende markedsmisbrug, der skal være strafbare og straffene herfor. Direkti-

vet skal ses i sammenhæng med markedsmisbrugsforordningen, der bl.a. fastsætter administra-

tive sanktioner for mindre grove tilfælde af markedsmisbrug. Markedsmisbrugsforordningen er

ikke omfattet af retsforbeholdet og finder anvendelse i Danmark fra 3. juli 2016. Det er i dansk

interesse at deltage i den samlede EU-indsats mod markedsmisbrug.

Direktivet om falskmøntneri

Direktivet har til formål at beskytte euroen og andre valutaer mod falskmøntneri med henblik

på at sikre borgere og virksomheders tillid til ægtheden af mønter og sedler, der er i omløb i

EU. Direktivet indeholder minimumsregler om, hvilke handlinger vedrørende falskmøntneri

der skal være strafbare og straffene herfor. Direktivet tager sigte på at bekæmpe en særlig form

for alvorlig kriminalitet, der efter sin karakter kan være grænseoverskridende. Det er i dansk

interesse at være en del af den indsats.

Konkursforordningen

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Forordningen har til formål at sikre effektiv afvikling af grænseoverskridende insolvensbehand-

linger. Den finder anvendelse på kollektive insolvensbehandlinger, f.eks. konkurs og gældssane-

ring, og indeholder bl.a. regler om kompetence, lovvalg og gensidig anerkendelse samt om etab-

lering og sammenkobling af insolvensregistre. Danmark har tidligere anmodet om parallelaftale

vedrørende retsakten. Ønsket blev afvist af Kommissionen. Et tilvalg vil være en fordel for

danske borgere og virksomheder. Bl.a. vil danske kuratorer få lettere adgang til at inddrage akti-

ver, der befinder sig i andre medlemsstater. Desuden bliver det nemmere for danske kreditorer

at blive bekendt med insolvensbehandlinger i andre medlemsstater. Det øger mulighederne for

at anmelde krav rettidigt og for, at det samlede udbytte for danske kreditorer bliver større.

Bevisoptagelsesforordningen

Forordningen har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domstolene at gennemføre

bevisoptagelser i andre medlemsstater til brug for retssager på det civil- og handelsretlige områ-

de. Et tilvalg vil indebære, at anmodninger om bevisoptagelse fra andre medlemsstater skal be-

handles efter reglerne i forordningen frem for efter de gældende konventioner, navnlig Haager-

konventionen om bevisoptagelse. Et tilvalg må forventes at indebære fordele, bl.a. ved at frem-

skynde udførelsen af anmodninger om bevisoptagelse.

Betalingspåkravsforordningen

Forordningen har til formål at forenkle og fremskynde grænseoverskridende sager om ubestrid-

te pengekrav og nedbringe sagsomkostningerne. Den europæiske betalingspåkravsprocedure er

en valgfri procedure, der eksisterer parallelt med nationale procedurer om forenklet inkassobe-

handling. Forordningen indeholder også særlige regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgø-

relser truffet under forordningens procedure. Et tilvalg af forordningen vil indebære fordele for

borgere og virksomheder i Danmark. De vil kunne anlægge en sag efter den forenklede europæ-

iske betalingspåkravsprocedure, uanset om der i den anden medlemsstats nationale lovgivning

findes en betalingspåkravsprocedure. Det vil kunne være omkostningsbesparende.

Småkravsforordningen

Forordningen har til formål gennem indførelsen af en europæisk småkravsprocedure at forenk-

le og fremskynde behandlingen af grænseoverskridende tvister om mindre krav med en værdi

på højst 2.000 EUR på det civil- og handelsretlige område og nedbringe omkostningerne. Pro-

ceduren står til rådighed parallelt med nationale procedurer som et valgfrit alternativ for parter-

ne. Forordningen indeholder også særlige regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser

truffet under forordningens procedure. Et tilvalg af forordningen vil indebære fordele for bor-

gere og virksomheder i Danmark. De vil kunne anlægge en sag efter den forenklede europæiske

småkravsprocedure, uanset om der i den anden medlemsstats nationale lovgivning findes en

småsagsproces. Det vil være omkostningsbesparende.

Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestrid-

te krav

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Forordningen har navnlig til formål at tilvejebringe en mere effektiv ordning for anerkendelse

og fuldbyrdelse af ubestridte krav. Anvendelsesområdet for forordningen er i det væsentligste

det samme som den omarbejdede Bruxelles I-forordning (som Danmark deltager i gennem en

parallelaftale). Forordningen indeholder dog færre muligheder for at afslå anerkendelse og fuld-

byrdelse. Et tilvalg vil give danske borgere og virksomheder de samme muligheder for at an-

vende forordningen til at inddrive ubestridte krav, som borgere og virksomheder i andre med-

lemsstater har.

Mæglingsdirektivet

Direktivet har til formål at lette konfliktløsning gennem mægling i grænseoverskridende sager.

Det indeholder minimumsstandarder for de enkelte medlemsstaters regulering af mægling, og

det pålægger medlemsstaterne at fremme mægling på forskellig vis, herunder f.eks. at formidle

oplysninger om mægling til borgerne. Direktivet indeholder også en række processuelle garanti-

er. Et tilvalg vil f.eks. sikre større fortrolighed om såvel retsmægling som udenretlig mægling i

grænseoverskridende tvister, idet mægleren som udgangspunkt ikke er tvunget til at afgive vid-

neforklaring i en eventuel senere retssag.

Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt

Forordningen har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om lovvalg i sager vedrø-

rende kontraktlige forpligtelser og dermed sikre, at lovvalget bliver det samme, uanset i hvilken

medlemsstat sagen anlægges. Rom I-forordningen indeholder mere præcise kriterier for, hvilket

lands lovgivning der skal anvendes til at afgøre en tvist vedrørende forpligtelser i kontrakt i

mangel af aftalt lovvalg, end de nuværende regler i dansk ret. Et tilvalg af forordningen vil sikre

en mere klar og forudsigelig retstilstand for danske borgere og virksomheder, der handler på

tværs af grænserne.

Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt

Forordningen har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om lovvalg i sager uden for

kontrakt og dermed sikre, at lovvalget bliver det samme, uanset i hvilken medlemsstat en sag

(typisk en erstatningssag) anlægges. Dermed letter reglerne den fri bevægelighed for virksomhe-

der og borgere, der har aktiviteter i flere medlemsstater. Et tilvalg vil bl.a. betyde en væsentlig

mere klar og forudsigelig retstilstand for danske borgere og virksomheder, der handler på tværs

af grænserne, idet området på nuværende tidspunkt ikke er lovreguleret i dansk ret.

Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande på

sagsområder, der er omfattet af Rom I-forordningen og Rom II-forordningen, selv om indgåel-

se af sådanne aftaler er omfattet af EU’s eksterne enekompetence for medlemsstater, som er

bundet af Rom I-forordningen og Rom II-forordningen. Forordningen indeholder en procedu-

re, som giver EU mulighed for at vurdere, om man har interesse i at indgå den pågældende afta-

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

le. Hvis EU ikke har interesse i at indgå aftalen, har Kommissionen mulighed for at bemyndige

medlemsstaten til at indgå den bilaterale aftale om lovvalg med et tredjeland. Et tilvalg vil give

den fordel, at Danmark har mulighed for at benytte den særlige procedure, hvis det skulle blive

aktuelt.

Arveretsforordningen

Forordningen har til formål at forenkle behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende

element. Den indfører fælles regler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt om indførelse af et

europæisk arvebevis. Et tilvalg af forordningen vil bl.a. medføre, at en dansk arving i en arve-

sag, der efter forordningen skal behandles i Danmark, ikke vil blive stillet over for krav fra an-

dre medlemsstater om, at arvesagen helt eller delvist skal behandles dér. Et tilvalg af forordnin-

gen vil desuden give den fordel, at danske arvinger kan vælge at få udstedt et europæisk arvebe-

vis ved en skifteret. Arvebeviset viser arvingens status og rettigheder i arvesagen. Det kan an-

vendes direkte over for f.eks. banker i andre medlemsstater, som skal udbetale eller udlevere

aktiver til arvingen. Et tilvalg vil ikke kræve substantielle ændringer af dansk arvelovgivning.

Bruxelles IIa-forordningen

Forordningen har til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af grænseoverskridende

tvister i sager om forældreansvar (forældremyndighed, samvær og børnebortførelse) samt om

separation og skilsmisse. Forordningen indeholder fælles regler om kompetence samt anerken-

delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og offentligt bekræftede dokumenter. I relation til foræl-

dreansvar indeholder forordningen også regler om administrativt samarbejde. Danmark har

tidligere anmodet om en parallelaftale vedrørende retsakten. Ønsket blev afvist af Kommissio-

nen. Forordningens regler svarer i vidt omfang til gældende dansk ret. Et tilvalg vil dog i et vist

omfang kunne lette tilbagegivelse af børn, der er bortført fra Danmark til en anden medlems-

stat, og lette fuldbyrdelse af danske samværsafgørelser i andre medlemsstater.

Underholdspligtsforordningen

Forordningen har til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af grænseoverskridende

sager om underholdspligt. Det drejer sig bl.a. om børne- og ægtefællebidrag. Forordningen in-

deholder fælles regler om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og offent-

ligt bekræftede dokumenter, fri proces og administrativt samarbejde. Danmark har gennem sin

parallelaftale om Bruxelles I-forordningen tilsluttet sig underholdspligtforordningens regler om

kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og offentligt bekræftede dokumen-

ter samt fri proces. Et tilvalg af forordningen vil derfor alene omfatte det administrative samar-

bejde. Et tilvalg af forordningen vil bl.a. give den fordel, at danske bidragskrav lettere vil kunne

inddrives i andre medlemsstater, og at mulighederne for at få fri proces til inddrivelsessager

forbedres.

Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande på

sagsområder, der er omfattet af Bruxelles IIa-forordningen og underholdspligtforordningen,

selv om indgåelse af den type aftaler er omfattet af EU’s eksterne enekompetence for medlems-

stater, som er bundet af disse to forordninger. Forordningen indeholder en procedure, som

giver Kommissionen mulighed for at bemyndige en medlemsstat til at indgå en bilateralaftale

med et tredjeland inden for anvendelsesområderne for de to forordninger. Tilvalg af forordnin-

gen er en betingelse for, at Danmark kan deltage i eventuelle ændringer af Den Nordiske Ægte-

skabskonvention (skilsmisse og forældreansvar) og Den Nordiske Inddrivelseskonvention (un-

derholdspligt), hvis Danmark tilvælger Bruxelles IIa-forordningen og underholdspligtforord-

ningen.

Kontosikringsforordningen

Forordningen har til formål at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og han-

delsretlige område ved indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender. Den

indfører en selvstændig europæisk procedure, som vil sætte en kreditor i stand til at opnå en

europæisk kendelse til sikring af bankindeståender, hvis der er reel risiko for, at den efterføl-

gende fuldbyrdelse af kreditors krav mod debitor uden en sådan foranstaltning vil blive umulig

eller væsentligt vanskeligere. Kendelsen forhindrer, at en debitor flytter eller hæver indeståender

på en bankkonto i en medlemsstat. Et tilvalg vil bidrage til at sikre, at danske borgere og virk-

somheder i forhold til grænseoverskridende tvister har mindst lige så gode vilkår som alle andre

i Europa.

Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge:

Rom III-forordningen

Forordningen harmoniserer medlemsstaternes regler om lovvalg i sager vedrørende skilsmisse

og separation. Et tilvalg af forordningen kan føre til, at en skilsmissesag, der behandles i Dan-

mark, skal afgøres efter udenlandsk ret. Dermed risikerer en ægtefælle bosat i Danmark at have

betydelig vanskeligere ved at blive skilt, end hvis sagen var blevet afgjort efter dansk ret. Det

bemærkes, at forordningen er vedtaget efter reglerne om forstærket samarbejde og derfor ikke

gælder for alle medlemsstater.

Offerdirektivet

Direktivet har til formål at sætte rammer for myndigheders behandling af ofre for kriminalitet

og sikre, at ofret får passende information, støtte og beskyttelse og kan deltage i straffesagen.

Direktivet indeholder bl.a. minimumsregler om information og støtte til ofre, om ofres ret-

tigheder i forbindelse med anmeldelse, om ofres ret til at få information om sagen og om ofres

ret til at deltage i straffesager, herunder om ret til at blive hørt under straffesagen og fremlægge

beviser. Et tilvalg vurderes at formalisere procedurer, som i dag fungerer i praksis i Danmark.

Direktivet går på visse punkter videre, end gældende dansk lovgivning hidtil har gjort af retssik-

kerhedsmæssige grunde. Partierne er enige om at drøfte, om der er dele af offerdirektivet, som

skal gennemføres i dansk lov.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Retshjælpsdirektivet

Direktivet fastsætter fælles minimumsstandarder for ydelse af retshjælp til fysiske personer i

grænseoverskridende tvister på det civilretlige område. Direktivet indeholder desuden bestem-

melser om myndighedernes behandling af retshjælpsansøgninger og om formidling af ansøg-

ninger om retshjælp mellem myndigheder i forskellige medlemsstater. Det har ikke inden for

tidsfristerne været muligt at få afklaret en række spørgsmål i forhold til konsekvenserne af til-

valg.

Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager

Direktivet indeholder minimumsregler om retten til vederlagsfri tolke- og oversætterbistand i

straffesager og i sager vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre samt bestemmelser

om tolkningens kvalitet. Dansk ret vurderes i vidt omfang allerede at være i overensstemmelse

med direktivet. Et tilvalg vil derfor ikke indebære væsentlige fordele for danske borgere eller

virksomheder.

Direktivet om ret til information i straffesager

Direktivet indeholder minimumsregler om bl.a. ret til generel mundtlig information om ret-

tigheder inden for strafferetsplejen, ret til skriftlig information om rettigheder i forbindelse med

anholdelse og ret til information om adgang til aktindsigt. Dansk ret vurderes i vidt omfang

allerede at være i overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil derfor ikke indebære væsentli-

ge fordele for danske borgere eller virksomheder.

Direktivet om ret til advokatbistand

Direktivet indeholder minimumsregler om, hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager har ret til

en advokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer. Dansk ret vurderes i vidt omfang at

være i overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil derfor ikke indebære væsentlige fordele

for danske borgere eller virksomheder.

Konfiskationsdirektivet

Direktivet indeholder minimumsregler om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbyt-

te fra visse former for grovere kriminalitet. Et tilvalg ville i visse henseender bryde med grund-

læggende retssikkerhedsmæssige garantier i dansk ret.

Forordningen om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde,

forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for

Intern Sikkerhed

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Instrumentet stiller midler til rådighed for medlemsstaterne med henblik på gennemførelse af

nationale flerårige programmer inden for politisamarbejde, kriminalitetsforebyggelse og retligt

samarbejde i straffesager. Et tilvalg vil medføre væsentlige merudgifter for Danmark.

Forordningen om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til

2020

Programmet støtter f.eks. uddannelse af dommere og anklagere, retligt samarbejde om forebyg-

gelse og bekæmpelse af narkotikakriminalitet og beskyttelse af ofre for kriminalitet. Program-

met kan også støtte initiativer, som skal sikre en effektiv anvendelse af EU-regler i medlemssta-

terne eller udbrede viden om medlemsstaternes civil- og strafferet. Et tilvalg vil medføre væ-

sentlige merudgifter for Danmark.

Forordningen om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfon-

den og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og be-

kæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

Forordningen indeholder bl.a. regler om støtteberettigelse, kontrol, finansiel styring, regnskab

og evaluering i forbindelse med forvaltningen af fondene på området for retlige og indre anlig-

gender. Tilvalg er ikke relevant, hvis Danmark ikke tilvælger forordningen om finansiel støtte til

politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Bilag 5

Oversigt over gældende RIA-retsakter, som Danmark agter at tilslutte sig efter en

omdannelse af retsforbeholdet, jf. politiske aftaler optrykt som hhv. bilag 3 og 4 til

nærværende lovforslag:

1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse

af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2002/629/RIA

2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyt-

telsesordre

3. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt

misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2004/68/RIA

4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssy-

stemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA

5. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforsk-

ningskendelse i straffesager

6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU af 16. april 2014 om strafferetlige sanktioner for

markedsmisbrug

7. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/62/EU af 15. maj 2014 om strafferetlig beskyttelse af eu-

roen og andre valutaer mod falskmøntneri og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA

EU har indgået følgende tredjelandsafter, som berører direktivets anvendelsesområde:

2010/411/EU: Rådets afgørelse af 28. juni 2010 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske

Union og Amerikas Forenede Stater om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra Den Europæiske Union til

USA til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme, 2010/412/EU: Rådets afgørelse af 13. juli 2010 om

indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om behandling og overførsel af finansielle

betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme,

2010/616/EU: Rådets afgørelse af 7. oktober 2010 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om

gensidig retshjælp i straffesager, 2012/305/EU: Rådets afgørelse af 7. juni 2012 om indgåelse af aftalen mellem Den Euro-

pæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om anvendelsen af visse bestemmelser i konventionen af 29. maj

2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater

og protokollen hertil fra 2001, og 2013/744/EU: Rådets afgørelse af 9. december 2013 om undertegnelse på Den Europæi-

ske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om be-

kæmpelse af tobaksrygning, for så vidt angår dens bestemmelser om forpligtelser vedrørende retligt samarbejde i straffesa-

ger, definitionen af strafbare handlinger, og politisamarbejde. På områder, hvor EU har enekompetence, omfatter et tilvalg

af en EU-retsakt også EU’s indgåelse af eksterne aftaler på det samme område, jf. ovenfor i lovforslagets pkt. 2.3.6.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

8. Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs

som erstattes af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling

9. Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter

om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1103/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF

af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i artikel 251 i traktaten, for så vidt angår forskriftsproce-

duren med kontrol — Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol — Del 3

10. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et eu-

ropæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1103/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF

af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i artikel 251 i traktaten, for så vidt angår forskriftsproce-

duren med kontrol — Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol — Del 3

11.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af

en europæisk betalingspåkravsprocedure

12. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en euro-

pæisk småkravsprocedure

13. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for for-

pligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen)

14. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på

det civil- og handelsretlige område

15. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for

kontraktlige forpligtelser (Rom I-forordningen)

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, som berører forordningens anvendelsesområde: 2009/370/EF: Rådets afgørel-

se af 6. april 2009 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i

mobilt udstyr og protokollen til nævnte konvention om specifikke forhold for flymateriel, vedtaget samlet i Cape Town den

16. november 2001 og 2014/888/EU: Rådets afgørelse af 4. december 2014 om på vegne af Den Europæiske Union at

godkende protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale

sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr, som blev vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007. På områder, hvor EU har

enekompetence, omfatter et tilvalg af en EU-retsakt også EU’s indgåelse af eksterne aftaler på det samme område, jf. oven-

for i lovforslagets pkt. 2.3.6.

Til forordningen er knyttet Kommissionens forordning (EF) nr. 1869/2005 af 16. november 2005 om udskiftning af bila-

gene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelses-

dokument for ubestridte krav.

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, der berører forordningens anvendelsesområde: 2009/370/EF: Rådets afgørelse

af 6. april 2009 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt

udstyr og protokollen til nævnte konvention om specifikke forhold for flymateriel, vedtaget samlet i Cape Town den 16.

november 2001 og 2014/888/EU: Rådets afgørelse af 4. december 2014 om på vegne af Den Europæiske Union at god-

kende protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale

sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr, som blev vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007. På områder, hvor EU har

enekompetence, omfatter et tilvalg af en EU-retsakt også EU’s indgåelse af eksterne aftaler på det samme område, jf. oven-

for i lovforslagets pkt. 2.3.6.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

16. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 662/2009 af 13. juli 2009 om indførelse af en pro-

cedure for forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende

lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontraktforhold

17. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendel-

se af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål

18. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15. maj 2014 om indførelse af en pro-

cedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskri-

dende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område

19. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg,

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt

bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis

20. Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt

21. Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 1347/2000 som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2116/2004 af 2. december

2004 om ændring for så vidt angår traktater med Pavestolen af forordning (EF) nr. 2201/2003 om kom-

petence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000

22. Rådets forordning (EF) nr. 664/2009 af 7. juli 2009 om indførelse af en procedure for forhandling og

indgåelse af aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse

af domme og retsafgørelser i ægteskabssager, sager om forældreansvar og sager om underholdspligt samt

lovvalgsregler vedrørende underholdspligt

23. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af krite-

rier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning

om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af med-

lemsstaterne

24. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af ”Euro-

dac” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU)

nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er an-

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, der berører forordningens anvendelsesområde: 2011/432/EU: Rådets afgørelse

af 9. juni 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 23. november 2007 om inter-

national inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag og 2009/941/EF: Rådets afgørelse af 30. novem-

ber 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder

anvendelse på underholdspligt. På områder, hvor EU har enekompetence, omfatter et tilvalg af en EU-retsakt også EU’s

indgåelse af eksterne aftaler på det samme område, jf. ovenfor i lovforslagets pkt. 2.3.6.

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, som berører forordningens anvendelsesområde: 2015/1023 (EU): Rådets afgø-

relse af 15. juni 2015 om bemyndigelse af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Andorras

tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser, og 2015/1024

(EU): Rådets afgørelse af 15. juni 2015 om bemyndigelse af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at

acceptere Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortfø-

relser. På områder, hvor EU har enekompetence, omfatter et tilvalg af en EU-retsakt også EU’s indgåelse af eksterne aftaler

på det samme område, jf. ovenfor i lovforslagets pkt. 2.3.6.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

svarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlems-

staterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndig-

heders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med

henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et euro-

pæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sik-

kerhed og retfærdighed

25. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i

medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af

dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000

26. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 542/2014 af 15. maj 2014 om æn-

dring af forordning (EU) nr. 1215/2012 med hensyn til de regler, der skal anvendes for så vidt angår

Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, der berører forordningens anvendelsesområde: 2002/971/EF: Rådets afgørelse

af 18. november 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller

tiltræde den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af

farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen), 2007/712/EF: Rådets afgørelse af 15. oktober 2007 om undertegnelse på

vegne af Fællesskabet af konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på

det civil- og handelsretlige område, 2009/430/EF: Rådets afgørelse af 27. november 2008 om indgåelse af konventionen om

retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – Erklæringer, 2009/397/EF: Rådets afgørelse af 26. februar 2009

om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af konventionen om værnetingsaftaler, 2009/370/EF: Rådets afgørelse af 6.

april 2009 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt

udstyr og protokollen til nævnte konvention om specifikke forhold for flymateriel, vedtaget samlet i Cape Town den 16.

november 2001, 2009/940/EF: Rådets afgørelse af 30. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af

protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale sikkerheds-

rettigheder i mobilt udstyr, vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007, 2012/23/EU: Rådets afgørelse af 12. december

2011 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen af 2002 til Athenkonventionen om transport af passagerer og

deres bagage til søs, 1974 med hensyn til artikel 10 og 11, 2013/434/EU: Rådets afgørelse af 15. juli 2013 om bemyndigelse

af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere eller tiltræde protokollen om ændring af Wienkon-

ventionen af 21. maj 1963 om civilretligt ansvar for nuklear skade og til at fremsætte en erklæring om anvendelsen af de

relevante interne EU-retlige regler, og 2014/888/EU: Rådets afgørelse af 4. december 2014 om på vegne af Den Europæi-

ske Union at godkende protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om

internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr, som blev vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007, og

2014/887/EU: Rådets afgørelse af 4. december 2014 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonven-

tionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Bilag 6 – Oversigt over Schengen-relaterede retsakter

Almindelige bestemmelser

Retsakt

Forordninger

Rådets forordning (EF) nr. 1988/2006 af 21. december

2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2424/2001 om

udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II)

(Schengen)

Rådets forordning (EU) nr. 1272/2012 af 20. december

2012 om migrering fra Schengen-informationssystemet

(SIS I+) til anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) (omarbejdning)

(Schengen)

Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013

om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmeka-

nisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og

om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16.

september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for

evaluering og anvendelse af Schengenreglerne

(Schengen)

Afgørelser/beslutninger

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 20.

december 1995 om hurtig udveksling mellem Schengen-

staterne af statistiske og konkrete oplysninger om mulige

mangler ved de ydre grænser (SCH/Com-ex (95) 21)

(Schengen)

2004/512/EF: Rådets beslutning af 8. juni 2004 om indfø-

relse af visuminformationssystemet (VIS)

(Schengen)

2005/267/EF: Rådets beslutning af 16. marts 2005 om

oprettelse af et sikkert, webbaseret informations- og koor-

dineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndighe-

der

(delvis Schengen)

Almindelige bestem-

melser

EF-Traktatens

artikel 66

Almindelige bestem-

melser

EF-Traktatens

artikel 66

Kategori

Hjemmel

Almindelige bestem-

melser

Almindelige bestem-

melser

Traktatens artikel

Almindelige bestem-

melser

Almindelige bestem-

melser

EF-Traktatens

artikel 66

EF-Traktatens

artikel 66

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Politikkerne for grænsekontrol, asyl og indvandring

Retsakt

Forordninger

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002

om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredje-

landsstatsborgere

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om

indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD)

og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt

om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den

Fælles Håndbog

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om

ensartet udformning af forenklede transitdokumenter

(FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD)

som omhandlet i forordning (EF) nr. 693/2003

(Schen-

gen)

Rådets forordning (EF) nr. 1295/2003 af 15. juli 2003 om

foranstaltninger med henblik på at lette procedurerne for

ansøgning om og udstedelse af visum til medlemmer af

den olympiske familie, der deltager i De Olympiske eller

De Paralympiske Lege i Athen i 2004

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004

om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelses-

officerer

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober

2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvalt-

ning af det operative samarbejde ved EU-

medlemsstaternes ydre grænser

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december

2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometri-

ske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som med-

lemsstaterne udsteder

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2046/2005 af 14. december 2005 om foranstaltninger

med henblik på at lette procedurerne for ansøgning om

og udstedelse af visum til medlemmer af den olympiske

familie, der deltager i De Olympiske og/eller De Paraly-

mpiske Vinterlege 2006 i Torino

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fælles-

skabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-

grænsekodeks)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1931/2006 af 20. december 2006 om fastsættelse af regler

for lokal grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre land-

grænser og om ændring af Schengen-konventionen

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

Kategori

Hjemmel

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2

10.

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

litra a) og litra b),

nr. ii)

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3,

litra b), og artikel

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

litra a), og artikel 66

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a)

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a) og b), ii)

11.

12.

13.

14.

15.

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 1 og

nr. 2, litra a)

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2

16.

17.

EF-Traktatens

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og

brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

863/2007, af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for

oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til

denne ordning og om regulering af gæstemedarbejderes

opgaver og beføjelser

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

296/2008 af 11. marts 2008 om ændring af forordning

(EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks

for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks),

for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillæg-

ges Kommissionen

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 af 18. april 2008 om

ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet

udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborge-

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet

(VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemssta-

terne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

390/2009 af 23. april 2009 om ændring af de fælles kon-

sulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræ-

sentationer med hensyn til indførelse af biometriske iden-

tifikatorer, herunder bestemmelser om organisering af

modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

444/2009 af 28. maj 2009 om ændring af Rådets forord-

ning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerheds-

elementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedo-

kumenter, som medlemsstaterne udsteder

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for

visa (visumkodeks)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

265/2010 af 25. marts 2010 om ændring af konventionen

om gennemførelse af Schengen-aftalen og forordning

(EF) nr. 562/2006, hvad angår bevægelighed for indeha-

vere af visum til længerevarende ophold

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1342/2011 af 13. december 2011 om ændring af forord-

ning (EF) nr. 1931/2006 med henblik på at inddrage Ka-

liningrad-enklaven og bestemte polske administrative

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

artikel 62, nr. 2,

litra a), artikel 63,

nr. 3, litra b), og

artikel 66

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a), og artikel 66

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 1 og

nr. 2, litra a)

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3,

litra a)

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra b), nr. ii), og

artikel 66

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra b), nr. ii)

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a)

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a), og litra b),

nr. ii)

Traktatens artikel

77, stk. 2, litra b) og

c), og artikel 79,

stk. 2, litra a)

Traktatens artikel

77, stk. 2, litra b)

25.

26.

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

27.

28.

distrikter i et område, der betragtes som grænseområde

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et euro-

pæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde

ved EU-medlemsstaternes ydre grænser

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et euro-

pæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-

systemer inden for området med frihed, sikkerhed og

retfærdighed

(Schengen)

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Traktatens artikel

74 og artikel 77,

stk. 2, litra b) og d),

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Samarbejde om civilret-

lige spørgsmål

29.

30.

31.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

154/2012 af 15. februar 2012 om ændring af forordning

(EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (vi-

sumkodeks)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1051/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af forordning

(EF) nr. 562/2006 for at fastsætte fælles regler for midler-

tidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser

under ekstraordinære omstændigheder

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1052/2013 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det euro-

pæiske grænseovervågningssystem (Eurosur)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

610/2013 af 26. juni 2013 om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om

indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænse-

passage (Schengen-grænsekodeks), konventionen om

gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning

(EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 og

(EF) nr. 810/2009

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument

for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og

den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern

Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr.

574/2007/EF

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

656/2014 af 15. maj 2014 om regler for overvågning af de

ydre søgrænser inden for rammerne af det operative sam-

arbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for

Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Traktatens artikel

74, artikel 77, stk.

2, litra a) og b),

artikel 78, stk. 2,

litra e), artikel 79,

stk. 2, litra c), arti-

kel 82, stk. 1, litra

d), artikel 85, stk. 1,

artikel 87, stk. 2,

litra a), og artikel

88, stk. 2

Traktatens artikel

77, stk. 2, litra a)

Traktatens artikel

77, stk. 1 og 2

Traktatens artikel

77, stk. 2, litra d)

Traktatens artikel

77, stk. 2

32.

33.

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Traktatens artikel

77, stk. 2

34.

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Traktatens artikel

77, stk. 2, litra d)

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

medlemsstaternes Ydre Grænser

(Schengen)

Direktiver

35.

36.

Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig

anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelands-

statsborgere

(Schengen)

Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsæt-

telse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konven-

tionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni

1985

(Schengen)

Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om

definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulov-

ligt ophold

(Schengen)

Rådets direktiv 2003/110/EF af 25. november 2003 om

bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse

med fly

(Schengen)

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om trans-

portvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysnin-

ger om passagerer

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af

16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstats-

borgere med ulovligt ophold

(Schengen)

Afgørelser/beslutninger

41.

Schengen-reglerne - Aftale om Den Hellenske Republiks

tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schen-

gen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for sta-

terne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepu-

blikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis

ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, underteg-

net i Schengen den 19. juni 1990, og tiltrådt af Den Itali-

enske Republik ved aftale undertegnet i Paris den 27.

november 1990 og af Kongeriget Spanien og Den Portu-

gisiske Republik ved aftaler undertegnet i Bonn den 25.

juni 1991

(Schengen)

Schengen-reglerne - Konvention om gennemførelse af

Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for

staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsre-

publikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis

ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser

(Schengen)

Schengen-reglerne – Eksekutivkomitéens afgørelse af 14.

december 1993 om ministrenes og statssekretærernes

erklæringer (SCH/Com-ex (93) 10)

(Schengen)

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3)

EF-Traktatens

artikel 61, litra a),

og artikel 63, stk. 3,

litra b)

EF-Traktatens

artikel 61, litra a),

og artikel 63, stk. 3,

litra b)

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3,

litra b)

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

litra a), og artikel

63, stk. 3, litra b)

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3,

litra b)

37.

38.

39.

40.

42.

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62

43.

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

Schengen-reglerne – Eksekutivkomitéens afgørelse af 14.

december 1993 om finansieringsordningen for oprettelse

og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet

(C.SIS) (SCH/Com-ex (93) 16)

(Schengen)

Schengen-reglerne – Eksekutivkomitéens afgørelse af 26.

april 1994 om udstedelse af ensartet visum ved grænsen

(SCH/Com-ex (94) 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 21.

november 1994 om erhvervelse af fælles ind- og udrejse-

stempler (SCH/Com-ex (94) 16 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 21.

november 1994 om indførelse af en edb-procedure for

høring af de centrale myndigheder, der er omhandlet i

artikel 17, stk. 2, i konventionen (SCH/Com-ex (94) 15

rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 22.

december 1994 om iværksættelse af konventionen om

gennemførelse af Schengen-aftalen af 19. juni 1990

(SCH/Com-ex (94) 29 rev. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 5.

maj 1995 om fælles visumpolitik. Afgørelsen er indeholdt

i referatet af eksekutivkomitéens møde den 28. april 1995

i Bruxelles (SCH/Com-ex (95) PV 1 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 25.

april 1997 om indgåelse af en aftale om forundersøgelsen

vedrørende SIS II (SCH-COM-ex (97) 2 rev. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 7.

oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til

oprettelse og drift af C.SIS (SCH-COM-ex (97) 18)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 7.

oktober 1997 om udvikling af SIS (SCH-COM-ex (97) 24)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 7.

oktober 1997 om anvendelse af Schengen-konventionen i

Grækenland (SCH-COM-ex (97) 29 rev. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 15.

december 1997 om gennemførelse af den fælles aktion

vedrørende ensartet udformning af opholdstilladelse

(SCH/Com-ex (97) 34 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 15.

december 1997 om ændring af finansieringsordningen for

C.SIS (SCH/Com-ex (97) 35)

(Schengen)

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 15.

december 1997 om retningslinjer for bevismidler og indi-

cier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem

Schengen-stater (SCH/Com-ex (97) 39 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 21.

april 1998 om taskforcens aktiviteter (SCH/Com-ex (98)

1 rev. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 21.

april 1998 om C.SIS med 15/18 tilslutninger (SCH/Com-

ex (98) 11)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 23.

juni 1998 om de foranstaltninger, der skal træffes over for

lande, som volder problemer med hensyn til udstedelse af

dokumenter, som er nødvendige for udsendelse fra

Schengen-området (SCH/Com-ex (98) 18 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 23.

juni 1998 om monegaskiske opholdstilladelser

(SCH/Com-ex (98) 19)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 23.

juni 1998 om stempling af visumansøgeres pas

(SCH/Com-ex (98) 21)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 23.

juni 1998 om en opfejningsklausul, som skal dække samt-

lige tekniske Schengen-regler (SCH/Com-ex (98) 29 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 16.

september 1998 om videregivelse af den fælles håndbog til

ansøgerlandene (SCH/Com-ex (98) 35 rev. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 16.

september 1998 om nedsættelse af et ad hoc-udvalg ved-

rørende Grækenland (SCH/Com-ex (98) 43 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 27.

oktober 1998 om foranstaltninger til bekæmpelse af illegal

indvandring (SCH/Com-ex (98) 37 def. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Centralgruppens afgørelse af 27.

oktober 1998 om vedtagelse af foranstaltninger til be-

kæmpelse af illegal indvandring (SCH/C (98) 117)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 16.

december 1998 om Schengen-konventionens anvendelse i

Grækenland (SCH/Com-ex (98) 49 rev. 3)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 16.

december 1998 om koordineret anvendelse af dokument-

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

rådgivere (SCH/Com-ex (98) 59 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 28.

april 1999 om budgettet for helpdesken i 1999

(SCH/Com-ex (99) 3)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 28.

april 1999 om udgifter til oprettelse af C.SIS (SCH/Com-

ex (99) 4)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 28.

april 1999 om ajourføring af Sirene-håndbogen

(SCH/Com-ex (99) 5)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 28.

april 1999 om indførelse af en håndbog over dokumenter,

der kan forsynes med visum (SCH/Com-ex (99) 14)

(Schengen)

2004/191/EF: Rådets beslutning af 23. februar 2004 om

fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser for

udligning af de finansielle ubalancer, som følger af anven-

delsen af direktiv 2001/40/EF om gensidig anerkendelse

af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere

(Schengen)

2004/573/EF: Rådets beslutning af 29. april 2004 om

tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly fra to eller

flere medlemsstaters område af tredjelandsstatsborgere,

der er omfattet af individuelle afgørelser om udsendelse

(Schengen)

2004/860/EF: Rådets afgørelse af 25. oktober 2004 om

undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af

og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen

mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fælles-

skab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske

Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og

udviklingen af Schengen-reglerne

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

896/2006/EF af 14. juni 2006 om indførelse af en for-

enklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser på

grundlag af medlemsstaternes ensidige anerkendelse af

visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechten-

stein i forbindelse med transit gennem deres område

(Schengen)

2007/511/EF: Rådets afgørelse af 15. februar 2007 om

indgåelse på Fællesskabets vegne, af en aftale mellem Det

Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Konge-

riget Norge om vilkårene for disse staters deltagelse i Det

Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative

Samarbejde ved de Ydre Grænser

(Schengen)

2007/512/EF: Rådets afgørelse af 15. februar 2007 om

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 62

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 63, stk. 3,

litra b)

EF-Traktatens

artikel 62, artikel

63, første afsnit, nr.

3, artikel 66 og

artikel 95 sammen-

holdt med artikel

300, stk. 2

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a)

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

78.

Politikkerne for græn-

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

litra a), og artikel

66, sammenholdt

med artikel 300,

stk. 2, første afsnit,

første punktum, og

stk. 3, første afsnit

EF-Traktatens

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

79.

undertegnelse, på Fællesskabets vegne, og om midlertidig

anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

og Republikken Island og Kongeriget Norge om vilkårene

for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for

Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre

Grænser

(Schengen)

2008/146/EF: Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om

indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af afta-

len mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske

Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schwei-

ziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen

og udviklingen af Schengenreglerne

(Schengen)

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

80.

81.

82.

83.

84.

2008/261/EF: Rådets afgørelse af 28. februar 2008 om

undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af

og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i proto-

kollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske

Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet

Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltræ-

delse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Eu-

ropæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det

Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, an-

vendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

586/2008/EF af 17. juni 2008 om ændring af beslutning

nr. 896/2006/EF om indførelse af en forenklet ordning

for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af

medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholds-

tilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i forbindel-

se med transit gennem deres område

(Schengen)

2010/491/EF: Rådets afgørelse af 27. juli 2009 om under-

tegnelse på Fællesskabets vegne af aftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweizi-

ske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den

anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det

Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative

Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser

(Schengen)

Rådets afgørelse af 30. november 2009 om undertegnelse

på Det Europæiske Fællesskabs vegne og om midlertidig

anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

og Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweizi-

ske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om sup-

plerende regler om Fonden for De Ydre Grænser for

perioden 2007-2013

(Schengen)

2012/192/EU: Rådets afgørelse af 12. juli 2010 om un-

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

artikel 62, stk. 2,

litra a), og artikel

66, sammenholdt

med artikel 300,

stk. 2, første afsnit,

første punktum, og

stk. 3, første afsnit

EF-Traktatens

artikel 62, arti-

kel 63, stk. 1, nr. 3,

og artikel 66 og 95,

sammenholdt med

artikel 300, stk. 2,

første afsnit, andet

punktum, og arti-

kel 300, stk. 3,

første afsnit

EF-Traktatens

artikel 62, artikel

63, stk. 3, litra a) og

b), og artikel 66 og

95 sammenholdt

med artikel 300,

stk. 2, første afsnit,

andet punktum

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a)

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

litra a), og artikel

66, sammenholdt

med artikel 300,

stk. 2, første afsnit,

første punktum

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

sammenholdt med

artikel 300, stk. 2,

første afsnit, første

punktum

Traktatens artikel

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

85.

86.

87.

88.

89.

90.

dertegnelse på Unionens vegne af ordningen mellem Den

Europæiske Union og Republikken Island, Fyrstendøm-

met Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske

Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg,

der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens

gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen,

anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

(Schengen)

2010/490/EU: Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om ind-

gåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Det Europæi-

ske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske For-

bund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side

om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske

Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved

EU-medlemsstaternes Ydre Grænser

(Schengen)

Rådets afgørelse af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den

Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den

Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det

Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein

om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen

mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fælles-

skab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske

Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og

udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår

afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og per-

sonbevægelser

(Schengen)

Rådets afgørelse af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den

Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den

Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det

Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein

om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen

mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fælles-

skab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske

Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og

udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår

retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde

(Schengen)

2011/305/EU: Rådets afgørelse af 21. marts 2011 om

indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en aftale

mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Is-

land, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og

Fyrstendømmet Liechtenstein om supplerende regler om

Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over rejse-

dokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de

ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, og om

oprettelse af en mekanisme til at opstille denne liste

(Schengen)

2012/193/EU: Rådets afgørelse af 13. marts 2012 om

indgåelse på Unionens vegne af ordningen mellem Den

sekontrol, asyl og ind-

vandring

74, 77 og 79 sam-

menholdt med

artikel 218, stk. 5

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Traktatens artikel

77, stk. 2, litra b),

og artikel 74, sam-

menholdt med

artikel 218, stk. 6,

litra a), nr. v)

Traktatens artikel

16, artikel 74, arti-

kel 77, stk. 2, og

artikel 79, stk. 2,

litra a) og c), sam-

menholdt med

artikel 218, stk. 6,

litra a)

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Retligt samarbejde i

straffesager

Politisamarbejde

Traktatens artikel

16, artikel 79, stk.

2, litra c), artikel 82,

stk. 1, litra b) og d),

artikel 87, stk. 2 og

3, artikel 89 og

artikel 114 sam-

menholdt med

artikel 218, stk. 6,

litra a)

Traktatens artikel

77, stk. 2, litra d),

sammenholdt med

artikel 218, stk. 6,

litra a), nr. v)

Traktatens artikel

77, stk. 2

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

vandring

Politikkerne for græn-

sekontrol, asyl og ind-

Traktatens artikel

74, 77 og 79 sam-

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Europæiske Union og Republikken Island, Fyrstendøm-

met Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske

Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg,

der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens

gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen,

anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

(Schen-

gen)

vandring

menholdt med

artikel 218, stk. 6,

litra a),

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 102: Høringsbrev, -liste og udkast til lovforslag vedr. omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

[udkast]

Retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde

Forordninger

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument

for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og

bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af

Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets

afgørelse 2007/125/RIA

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

543/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets afgørelse

2005/681/RIA om oprettelse af Det Europæiske Politi-

akademi (Cepol)

Retligt samarbejde i

straffesager

Politisamarbejde

Traktatens artikel

82, stk. 1, artikel 84

og artikel 87, stk. 2

91.

Politisamarbejde

92.

Traktatens artikel

87, stk. 2, litra b)