EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 119
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 10. juni 2015

kl. 11.30

vær. 2-133

Holger K. Nielsen (SF), Per Clausen (EL), Jan E. Jørgensen (V), Pia

Adelsteen (DF) og Sara Olsvig (IA).

justitsminister Mette Frederiksen og miljøminister Kirsten Brosbøl.

Desuden deltog:

Per Clausen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3396 (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse)

–

Generel indstilling

KOM (2012) 0011

Rådsmøde 3396

–

bilag 1 (samlenotat)

KOM (2012) 0011

–

bilag 15 (henvendelse af 6/5-15 fra Forbrugerrådet

Tænk om for handlingerne i EU om en ny persondataforordning)

KOM (2012) 0011

–

bilag 14 (kopi af henvendelse til Retsudvalget af 21/5-15

fra KL)

EUU KOM (2012) 0011 - svar på spm. 4

EUU KOM (2012) 0011 - svar på spm. 5

EUU KOM (2012) 0011 - svar på spm. 6

EUU KOM (2012) 0011 - svar på spm. 7

EUU KOM (2012) 0011 - svar på spm. 8

KOM (2012) 0011 - svar på spm. 9,

KOM (2012) 0011 - svar på spm. 10

EU-note (11)

–

E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for databeskyttelse i EU)

Rådsmøde 3376 - RIA

–

bilag 4 (Justitsministeriets brev om databeskyttel-

sesforordningen som opfølgning på EUU-møde 27/2-15)

EUU alm. del (14)

–

bilag 442 (udvalgsmødereferat, side 661 FO, forhand-

lingsoplæg forelagt EUU 27/2-15)

EUU alm. del (14)

–

bilag 268 (udvalgsmødereferat side 262, behandlet i

EUU 28/11-14)

Den fungerende formand

orienterede om, at man på grund af folketingsvalget ville hol-

de sig til kun at behandle de to sager til forhandlingsoplæg. Hvis der var spørgsmål eller

kommentarer til andre punkter på rådsmøderne for miljø samt for retlige og indre anlig-

gender, skulle de stilles skriftligt.

1012

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

Justitsministeren:

Jeg forventer at deltage i rådsmødet i næste uge på trods af valget. I

dag skal vi diskutere databeskyttelsesforordningen, og jeg kan lige så godt indledningsvis

sige - som jeg plejer at gøre om det her område - at det er frygtelig teknisk meget af det.

Det bliver derfor ikke den mest sprudlende tale, og selv om det er med henblik på for-

handlingsoplæg, kan der være spørgsmål, jeg har svært ved at besvare. Jeg har derfor

mange gode folk med mig, så udvalget kan få svar på spørgsmål til dette vigtige område.

Der lægges op til generel enighed, og derfor er det et forhandlingsmandat, vi skal have

på plads. Både min forgænger og jeg har været i udvalget om dette område ganske man-

ge gange, og det er selvfølgelig, fordi forhandlingerne om datasikkerhed har stået på i 3

til 4 år. Nu er vi der, hvor det heldigvis er forventningen, at man når til enighed i Rådet om

en samlet kompromistekst, som kan danne grundlag for de efterfølgende forhandlinger

med Europa-Parlamentet. Under forhandlingerne i Rådet har der i den seneste tid været

fokuseret på udvalgte dele af forslaget, som er blevet færdigforhandlet, og så er man gået

videre. Der er altså taget en del delmandater undervejs. Teksten har ikke været låst fast,

og derfor skal der opnås enighed om hele forordningsforslaget på rådsmødet i næste

uge, og det vil også gælde den diskussion, vi har haft her i udvalget flere gange, nemlig

valget mellem direktiv og forordning.

Det er klart, at når forslaget er så omfattende, og når der er opnået enighed om dele af

det siden juni 2014, vil hovedfokus på rådsmødet i juni være på de dele af forslaget, som

endnu ikke har været drøftet på ministerniveau.

De væsentligste udeståender er kapitel 3 om den registreredes rettigheder. Det vil bl.a.

sige bestemmelserne om følgende:



Hvad en person skal oplyses om, når oplysninger om den pågældende indsam-

les,



hvilke oplysninger en person efter anmodning kan få indsigt i,



hvornår en indsigelse fra en person indebærer, at oplysninger om den pågæl-

dende ikke længere kan behandles, og



hvornår en registreret har ret til at få oplysninger om sig selv slettet.

Og så er det kapitel 8 om klageadgang, ansvar og sanktioner. Det vil bl.a. sige bestem-

melser om



indgivelse af klage til tilsynsmyndighederne,



domstolsprøvelse, herunder hvilken domstol der er kompetent i en given sag,



hvornår en person har ret til erstatning for en skade, og



bestemmelser om bøder.

Hvad angår kapitel 3, har regeringen helt overordnet arbejdet for, at beskyttelsesniveauet

i databeskyttelsesdirektivet fra 1995 ikke sænkes. Samtidig har vi lagt vægt på, at forsla-

gets bestemmelser om den registreredes rettigheder ikke pålægger virksomheder og of-

fentlige myndigheder for store byrder i forhold til den nytteværdi, som den registrerede

opnår.

1013

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

Forslagets kapitel 3, som det ligger nu, indebærer flere pligter for dataansvarlige. Forsla-

get indebærer således en vis udvidelse af de oplysninger, som en dataansvarlig skal

meddele den registrerede i forbindelse med indsamling af oplysninger. Desuden er der en

vis udvidelse af de oplysninger, som den registrerede efter anmodning kan få indsigt i.

Forslaget indebærer også en vis udvidelse af den forpligtelse, som påligger dataansvarli-

ge, til at oplyse andre dataansvarlige om, at personoplysninger er blevet slettet. Der ind-

føres også en ny ret for registrerede til i visse tilfælde at flytte personoplysninger fra en

dataansvarlig til en anden. De pligter, der indføres for de dataansvarlige, medfører selv-

følgelig en vis øget administrativ byrde. I forhold til Kommissionens oprindelige forslag er

det Justitsministeriets holdning, at det foreliggende kompromisforslag indeholder en bed-

re balance mellem rettigheder på den ene side og byrder på den anden. Den balance er

bl.a. opnået, ved at den registreredes rettigheder, som i Kommissionens forslag var me-

get vidtgående, er forsøgt begrænset, uden at dette er til skade for de registrerede. Bl.a.

skelnes der i oplysningspligten mellem oplysninger, som skal meddeles i alle tilfælde, og

oplysninger som efter en konkret vurdering kan meddeles. På den måde får den registre-

rede de oplysninger, som den pågældende har brug for, uden at blive overdænget med

irrelevante oplysninger.

Det er en balance, som Justitsministeriet vurderer som værende o.k. i forhold til det gæl-

dende princip, som jeg gjorde rede for tidligere. Det er også vigtigt for mig at sige, at vi er

så langt i processen, at der ikke er grund til at tro, at vi skulle kunne opnå bedre resultater

på området.

I forhold til kapitel 8 er det vigtigt for Danmark, at der ikke blev indført en pligt til at udste-

de administrative bøder. Det hænger sammen med, at vi arbejder på en anden måde, og

det har allerede givet grobund for nogle grundlovsmæssige betænkeligheder. På den

baggrund er der i det foreliggende forslag tilføjet en bestemmelse, som bl.a. giver Dan-

mark mulighed for ikke at gennemføre bestemmelserne om administrative bøder, men i

stedet anvende vores almindelige sanktionssystem. I det lys kan vi også bakke op om

kapital 8.

Hvad har så været de væsentligste forhandlingspositioner fra dansk side? Først og fremmest

er det godt, at der lægges op til en forordning, der kan være inden for grundlovens rammer.

Det gælder den såkaldte one stop shop-mekanisme, hvor det er sikret, at andre landes til-

synsmyndigheder ikke kan træffe afgørelser med direkte virkning for borgere og virksomhe-

der i Danmark. Det andet punkt er spørgsmålet om administrative bøder, som jeg lige har

været inde på.

Det har også været meget vigtigt for Danmark, at der efter forordningens vedtagelse vil

være mulighed for, at man i national lovgivning kan fastsætte regler om behandling af

personoplysninger på særlige områder. Det er det, som er blevet omtalt som spørgsmålet

om medlemsstaternes fleksibilitet. I Danmark har vi mange særregler, som supplerer de

overordnede regler i persondataloven. Regeringen syntes, at det var vigtigt at kunne op-

retholde disse regler, ligesom det er vigtigt, at man har muligheden for at vedtage ny lov-

1014

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

givning om behandling af personoplysninger. Det fremgår nu klart af forordningen, at

medlemsstaterne inden for visse rammer kan opretholde og vedtage ny national lovgiv-

ning. De bestemmelser var en del af den enighed, som blev opnået i december 2014. På

baggrund af mandatet givet her i udvalget støttede Danmark enigheden.

Hvad angår spørgsmålet om retsaktens form, har jeg ikke lagt skjul på, at jeg helt princi-

pielt er tilhænger af direktiver frem for forordninger. Efter at have været beskæftigelses-

minister og kæmpet med forordning 883 bryder jeg mig grundlæggende ikke om forord-

ninger. Men selv om vi har givet den holdning til kende, har man desværre opnået enig-

hed om en forordning. Jeg mener ikke, at retsaktens form på nogen måde kan legitimere,

at Danmark siger nej på dette område. Jeg tror heller ikke, at der bliver en stor diskussion

af spørgsmålet.

Spørgsmålet om nedbringelse af administrative byrder har også været prioriteret fra rege-

ringens side, og der er fundet en god balance, synes jeg. Udvalget her har løbende støt-

tet de danske tilkendegivelser, nu er forhandlingerne i Rådet var at være afsluttet efter 3

�½ år, og min anbefaling er, at vi fra dansk side støtter kompromisforslaget. Når der er tale

om et kompromisforslag, er det altid ting, man kunne have ønsket sig anderledes, men

jeg synes, at der er en god balance.

Pia Adelsteen

var glad for, at ministeren grundlæggende er imod forordninger. Hun kun-

ne dog ikke støtte forhandlingsoplægget, af frygt for at forordningen kan ændres hen ad

vejen, hvis der er et flertal i EU. Man kan derfor ikke være sikker på, at datasikkerheds-

bestemmelserne vil blive ved med at ligge inden for grundlovens rammer. Det var godt, at

teksten om de administrative bøder var fjernet.

Hvad angik de økonomiske udfordringer, pegede hun på et brev til udvalget fra Kommu-

nernes Landsforening, hvori man opfordrer til at tage de økonomiske udfordringer, som

forordningens indeholder, med

i sine overvejelser. KL skriver: ”Storbritanniens justitsmini-

sterium har i 2012 udarbejdet konsekvensanalyse, der viser implementeringsomkostnin-

ger på omkring 20 mia. kr. Og senest har KL gennem den finske kommuneforening fået

oplyst, at de årlige implementeringsomkostninger i Finland vil være på omkring 1�½ mia.

kr.” Det lød voldsomt. Pia Adelsteen gik ud fra, at man havde fået foretaget en vurdering

af, om de danske kommuner er i stand til at håndtere omkostningerne ved implemente-

ringen. KL skrev endvidere, at kravene til kommunernes it-systemer burde tydeliggøres,

så det var klart, hvilke nye krav der var til kommunernes systemudvikling og pengekasse.

Hvad sagde ministeren til det?

Holger K. Nielsen

bekræftede, at det var en indviklet sag. Forbrugerrådet havde gjort

opmærksom på et problem vedrørende formålsbestemmelserne. Spørgsmålet var, om

man i henhold til den nye forordning kan videregive data til kommercielle formål. Som han

tolkede det, lod der til at være en svækkelse af den eksisterende ret, der går på, at man

kun skal kunne indhente oplysninger til et angivet formål, og de kan ikke videreformidles,

uden at man selv skal give yderligere samtykke.

1015

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

Hvad angik videregivelse af data til tredjelande, kunne han forstå, at holdningen er, at der

kan være velbegrundede situationer, der gør det muligt at videregive oplysninger til tred-

jelande. Var det rigtigt tolket, og hvordan forholdt regeringen sig til det? Holger K. Nielsen

ville gerne have et uddybende notat vedrørende administrative bøder og spurgte, om det

kunne være en idé at lægge sig i slipstrømmen af Europa-Parlamentet i dets forslag om

et højere bødeniveau til virksomheder end det foreslåede på 5 pct. af virksomhedens om-

sætning. Det var vigtigt med strenge sanktioner over for myndigheder og virksomheder,

hvis de overtræder bestemmelser. Databeskyttelse er et kolossalt problem, og i virksom-

heders markedsføring er man inde i en gråzone, hvor der er mulighed for at misbruge

oplysninger. Det var vigtigt at sætte ind overfor.

Jan E. Jørgensen

bakkede op om forhandlingsoplægget. Han spurgte, hvordan regerin-

gen forestillede sig, at Datatilsynet skal klare de opgaver, som forordningen medfører.

Har Datatilsynet de nødvendige kompetencer, og er det i stand til at håndtere de vanske-

lige spørgsmål og afgrænsninger, som forordningen lægger op til: cloudcomputing, data-

sikkerhedskrav, fortolkning af forordningens uklare bestemmelser etc.? Hvis regeringen

opnåede genvalg, ville den da sikre, at Datatilsynet får den fornødne indsigt i det private

erhvervsliv og bevæger sig væk fra udelukkende at se sig selv som en forvaltningsmyn-

dighed?

Per Clausen

spurgte, om regeringen var enig med KL i, at forordningen vil medføre eks-

tra udgifter, og om man var indstillet på at kompensere kommunerne for de eventuelle

udgifter i henhold til DUT-princippet? Sidstnævnte betyder, at når Folketinget indfører

noget, skal man kompensere kommunerne for de udgiftsmæssige konsekvenser. Eller

mente man, at KL havde uret? Ministeren mente, at de nødvendige indrømmelser var

givet, men var det ikke korrekt, at hvis der senere viser sig at være et flertal for at ændre

forordningen, og den kommer i strid med den danske grundlov, kan man ikke gøre noget

ved det? Et direktiv ville give mere bevægelsesfrihed.

Justitsministeren

mente at have givet sin holdning til kende til spørgsmålet om direktiv

eller forordning. Den holdning havde Danmark givet udtryk for hele vejen igennem, og

udvalgets medlemmer måtte så gøre afgøre, om de ville stemme imod de foreslåede reg-

ler for databeskyttelse, fordi de ikke er indeholdt i et direktiv. Det var der nogle enkelte

partier der ville, men regeringen foreslog at anerkende det kompromis, det var lykkedes

at indgå. Som nævnt i samlenotatet vil der være tale om væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser, også i erhvervslivet. Der var ikke lavet præcise vurderinger af rækkevidden,

men væsentlige betød jo væsentlige. Når man vidste, hvordan sagen ville lande, og det

endelig kompromis i Parlamentet forelå, ville den eksisterende eller den kommende rege-

ring være nødsaget til at foretage en mere præcis vurdering af meromkostningerne for

offentlige myndigheder.

Ministeren gik ud fra, at Holger K. Nielsen henviste til artikel 6 vedrørende formålsbe-

grænsning: om man kan behandle personoplysninger til formål, som er uforenelige med

det formål, som de først er blevet givet til. Justitsministeriet vurderede, at situationen ikke

var så slem som det, der blev udtrykt i offentligheden, men omvendt ville hun ikke lægge

1016

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

skjul på, at man fra dansk side har været imod artikel 6, stk. 4, men ikke har kunnet opnå

flertal for det standpunkt. Som sagt var der skabt rum for, at man kan bevare det eksiste-

rende danske sanktionssystem. Ministeren vidste ikke, hvad der vil ske, hvis reglerne

bliver ændret og der opstår en grundlovsstridighed. Dog står grundloven over alt andet

–

også EU-regler

–

og det ville hun styre efter som justitsminister. Men den tid, den sorg.

Det er et problem, der altid vil kunne ramme, men hun gik ud fra, at der også fra Folketin-

gets side var opbakning til, at det altid er grundloven, der er udgangspunktet.

Hvad angik Datatilsynet, mente ministeren, at det skal håndtere den samme opgave i

fremtiden som i dag. Hvorvidt ændringerne i forordningen gjorde det nødvendigt at tilføre

flere ressourcer, var en diskussion, man måtte tage, når man kender omfanget af det

samlede regelsæt. Det var en generel politisk diskussion og prioritering. Hvad angik bø-

der til virksomheder, måtte ministeren vende tilbage med svar.

Per Clausen

spurgte, om det kunne passe, at regeringen ingen holdning har til, hvordan

den vil håndtere en situation, hvor en forordning ændres ved hjælp af et flertal i EU og

kommer i strid med grundloven. Kunne reaktionen være noget så dramatisk som at melde

Danmark ud af EU, eller vil man bare sige, at det er der ikke noget at gøre ved? Og ac-

cepterede man netop ikke ved at tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg, at et flertal i

EU kan ændre forordningen, så den strider mod grundloven? Han ville også gerne vide,

om konsekvensen af forordningen også vil være, at det bliver dyrere at være dansker og

at drive virksomhed i Danmark. Endvidere havde han ikke fået et svar på, om regeringen

var enig med KL i, at forordningen påfører kommunerne ekstra udgifter, som også skal

dækkes. Det ville være spændende at få svar på i en tid, hvor mange fører valgkamp på,

at det ikke må blive dyrere at være dansker.

Jan E. Jørgensen

kom ind på besættelsen af direktørposten for Datatilsynet. Ville det

ikke være en god idé at finde en person, der har erfaring fra andet end Justitsministeriet,

hvor man ikke får den store indsigt i vilkårene i det private erhvervsliv? Ville ministeren

overveje, om ikke man bør lægge vægt på at finde en person, der har indsigt i kommerci-

elle og digitale forhold?

Pia Adelsteen

bad ministeren redegøre for, hvilken merværdi i forhold til det eksisteren-

de danske system, der kan retfærdiggøre de væsentlige udgifter, som forordningen med-

fører. Kommunerne havde lavet en 2016-2020 digitaliseringsstrategi. Kommer forordnin-

gen ikke i konflikt med den strategi? Hun kunne ikke se, hvor forordningen gavnede

–

hverken som borger, kommune eller stat. Kunne man forklare hende det?

Holger K. Nielsen

syntes, at det er meget gavnligt, at man på europæisk plan får en lov-

givning, der styrker datasikkerheden. Det er vigtigt med krav til offentlige myndigheder og

til virksomheder og sanktioner, hvis de ikke overholdes. Det måtte alle have en interesse

i. Derfor var Socialistisk Folkeparti overordnet positive over for bestemmelserne og støt-

tede forhandlingsoplægget. Partiet fandt dog formålsbegrænsningen meget bekymrende,

idet den lod til at åbne op for, at man uden samtykke kan videregive oplysninger til kom-

merciel brug. Kunne ministeren sige noget mere konkret om det?

1017

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

Justitsministeren

sagde, at regeringen delte Socialistisk Folkepartis bekymring over den

nævnte bestemmelse og havde arbejdet imod den, men hun havde noteret sig, at Socia-

listisk Folkeparti samlet set bakkede op om forordningen. Regeringen fandt også, at den

indeholder byrder, men også lettelser, og hun gav Holger K. Nielsen ret i, at datasikker-

hed bliver stadig vigtigere for borgere og for virksomheder. Der var flere bestemmelser til

at sikre personoplysninger. Til Jan E. Larsen sagde ministeren, at forhandlingerne om

kommunernes økonomi lå et andet sted end i Justitsministeriet, og at spørgsmålet om

ansættelse i Datatilsynet var ikke et anliggende, man skulle diskutere i Europaudvalget.

Over for Per Clausen bekræftede ministeren, at der var enkelte lettelser, men at det sam-

let set ville blive dyrere. Det var en opgave til efterfølgende håndtering. Hun mente, at det

var en hypotetisk diskussion at forestille sig, hvad der sker, hvis der på et tidspunkt træf-

fes en beslutning i EU, der bryder med grundloven. Man kunne konstatere, at forordnin-

gen blev vurderet til ikke at være i strid med grundloven, hvilket selvfølgelig også var af-

gørende for regeringens indstilling. Som sagt og uden at have diskuteret det med

Justitsministeriet, havde hun svært ved at se for sig, at hun i egenskab af minister skulle

ende med at anbefale noget, som ikke ligger inden for rammerne af den danske grundlov.

Hendes politiske udgangspunkt som justitsminister var, at grundloven står over alt andet,

inklusive hvad man måtte finde på i andre fora end det danske Folketing.

Jan E. Jørgensen

spurgte, i hvilket forum man så kunne diskutere ansættelse. Hvad var

regeringens holdning i øvrigt til reguleringen af Datatilsynet i fremtiden? Regeringsparti-

erne havde været del af et udredningsarbejde i Retsudvalget om netop databeskyttelse,

og man foreslog i den forbindelse, at Datatilsynet kunne placeres under Folketinget. Hvad

syntes regeringen om det?

Per Clausen

spurgte, om man ved at tilslutte sig forordningen skulle acceptere ekstra

ydelser i kommuner og staten, som man ikke kender omfanget af. Det var da spænden-

de, at Venstre bakkede op om det, mens alle andre taler om at spare. Var ministeren ikke

enig i, at hvis man ønskede at stramme op på datasikkerheden i Danmark, kunne man

bare vedtage det? Argumentet fra Socialistisk Folkepartis side var, at man via en EU-

regulering får indført noget, man tror man ikke kan få flertal for i det danske Folketing. Det

blev det jo ikke bedre af.

Justitsministeren

gentog, at der ville være forøgede udgifter i forbindelse med imple-

menteringen af forordningen. Finansieringen måtte man finde efterfølgende.

Hun sagde endvidere, at det grundlæggende spørgsmål om Datatilsynets indretning lig-

ger uden for dagens forhandlingsmandat om datasikkerhed. Den diskussion måtte tages

et andet sted, og helt principielt diskuterede ministeren ikke ansættelser med Folketinget

eller andre.

1018

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

Den fungerede formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1019

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af den frie

bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten

af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0228

Skriftlig forelæggelse.

3. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

(EPPO)

–

Delvis generel indstilling

KOM (2013) 0534

Skriftlig forelæggelse.

4. Forslag til rådskonklusioner om fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi

–

Vedtagelse

KOM (2015) 0185

Skriftlig forelæggelse.

5. Terrorbekæmpelse: Opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af 12.

februar 2015

- Rapport fra EU-formandskabet

Rapport fra EU’s antiterrorkoordinator

–

Præsentation og/eller orienterende debat

Skriftlig forelæggelse.

6. Opfølgning på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. april

2015 og Kommissionens meddelelse om En Europæisk Dagsorden for

Migration

–

Orientering ved formandskabet, Kommissionen og Den Fælles Europæiske Uden-

rigs

–

tjeneste samt politisk drøftelse og udveksling af synspunkter

Skriftlig forelæggelse.

1020

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

7. Eventuelt

Ministeren

havde ingen kommentarer til dette punkt.

8. Siden sidst

a) Sag C-218/14, Singh m.fl.

b) Sag C-561/14, Genc

Skriftlig forelæggelse.

1021

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3395 (miljø) den 15. juni 2015

1. Kommissionens forslag til direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af

visse luftforurenende stoffer og om en ændring af direktiv 2003/35/EF

–

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0920

Skriftlig forelæggelse.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 15. juni 2015, men for-

ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2015) 0045

–

bilag 8 (GRU alm. del - svar på spm. 75 om at redegøre

for ministerens overvejelser om Danmarks støtte til EU’s ønske om at blive

observatør i Arktisk Råd)

KOM (2015) 0045

–

bilag 7 (fælleserklæring fra regeringerne i Grønland og

Nunavut om revideringen af EU's sælforordning)

KOM (2015) 0045

–

bilag 6 (Greenpeace Statement on Arctic Indigenous

Community hunt)

KOM (2015) 0045

–

bilag 5 (Europa-Kommissionens besvarelse af

spørgsmål fra MEP Ulla Tørnæs om sælfangst i Grønland)

KOM (2015) 0045

–

bilag 4 (brev til Europa-Parlamentets rapporteur vedr.

kommissionens forslag om sælprodukter)

KOM (2015) 0045

–

bilag 3 (svar på Inatsisartuts §37-spm. om inuit-

undtagelsen i EU vedr. handel med sælprodukter)

KOM (2015) 0045

–

bilag 2 (GRU alm. del - svar på spm. 54 om en

vurdering af, hvilken effekt EU kommissionens nyeste forslag vedrørende

salg af sælskindsprodukter i EU vil have for Grønlands eksport af sælskind

og for de grønlandske fangere)

Miljøministeren:

Forslaget forelægges til forhandlingsoplæg. Det lettiske formandskab

har anmodet om mandat til at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet med

henblik på at opnå en førstebehandlingsaftale. Jeg skal henvise til omtalen af forslaget i

samlenotatet oversendt til udvalget den 2. juni 2015.

Dette handler om

EU’s sælforordning,

der blev vedtaget i 2009. Den indebærer som ud-

gangspunkt et forbud mod handel med sælprodukter i EU - dog med enkelte undtagelser.

Undtaget fra forbuddet er bl.a. sælprodukter, der stammer fra inuitter og andre oprindeli-

1022

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

ge samfund, og handel med sælprodukter, der stammer fra forvaltningsmæssig regule-

ring af sælbestanden

–

den såkaldte MRM-undtagelse.

Da sælforordningen i sin tid blev vedtaget, afstod Danmark fra at stemme. Det gjorde vi,

fordi vi mente, at forordningen på trods af inuitundtagelsen ville få negative konsekvenser

for omsætningen af sælskind fra det grønlandske fangersamfund. Det har desværre vist

sig at holde stik.

Sælforordningen har ifølge Landsstyret haft alvorlige negative konsekvenser for Grøn-

land. Forbrugertilliden til sælskind i EU er væk, og der mangler grundlæggende viden om

lovligheden af inuitsælprodukter. Det har haft alvorlige økonomiske konsekvenser for det

grønlandske samfund. Landsstyret har oplyst, at der er sket et drastisk fald i eksporten af

sælskind til EU siden sælforordningen blev vedtaget. Således er Great Greenlands om-

sætning faldet fra 63 mio. kr. i 2005 til 15 mio. kr. i 2013.

Nu har Kommissionen så fremsat et forslag til ændring af sælforordningen. Det har den,

fordi Canada og Norge i 2010 indbragte EU’s sælforordning for WTO’s tvistbilæggelses-

instans med påstand om, at den indebar uberettiget forskelsbehandling mellem oprindeli-

ge folk. WTO gav i juni 2014 EU medhold i, at et forbud mod sælprodukter kan begrundes

i moralske hensyn. Samtidig anfægtede WTO inuitundtagelsen og sagde, at den medfør-

te uberettiget forskelsbehandling mellem grønlandske og canadiske inuitter. Og derud-

over underkendte WTO også MRM-undtagelsen. Med

henblik på at bringe EU’s lovgiv-

ning i overensstemmelse med WTO-afgørelsen har Kommissionen udarbejdet forslaget til

ændring af sælforordningen.

Kommissionens foreslår derfor en stramning af inuitundtagelsen. Der tilføjes bl.a. nye

kriterier om dyrevelfærd, og Kommissionen tildeler sig selv en mulighed for at begrænse

omsætningen af inuitsælprodukter, hvis omfanget tyder på, at der primært fanges sæler

kommercielt. Desuden foreslås MRM-undtagelsen helt fjernet.

Sagen har stor betydning for Grønland, og vi har derfor etableret et meget tæt samarbej-

de med Landsstyret om sagen. Regeringen mener helt grundlæggende, at sælfangsten

på Grønland er bæredygtig og foregår med fuld respekt for dyrevelfærden. Sælbestanden

på Grønland er ikke truet, og fangerne skal have jagtbeviser og er grundlæggende velud-

dannede gennem stærke familietraditioner. Den grønlandske sælfangst og handel med

skind er derfor en helt legitim aktivitet, der har afgørende betydning for det grønlandske

fangersamfunds økonomi, kultur og identitet.

Regeringen lægger derfor i sin holdning afgørende vægt på at varetage Grønlands interesser

i sagen. Grønlands muligheder for at eksportere sælprodukter til EU må ikke blive forringet,

men skal snarere forbedres. Regeringen lægger særlig vægt på, at formålet om at støtte inu-

itsamfundene styrkes, så de alvorlige negative konsekvenser, som sælforordningen har haft

for Grønland, undersøges og korrigeres. Medlemsstaterne skal forpligtes til at informere of-

fentligheden om, at inuitsælprodukter fuldt lovligt kan importeres og handles i EU, og Kom-

missionen skal forpligtes til at evaluere forordningens konsekvenser for inuitsamfund.

1023

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

Sagen er delt ressort mellem Miljøministeriet og Udenrigsministeriet, og vi er i tæt samar-

bejde med Landsstyret gået aktivt ind i forhandlingerne - både i forhold til Rådet, Kom-

missionen og Europa-Parlamentet. Indtil videre er det lykkedes for os at få betydelige

forbedringer ind i forslaget, herunder i forhold til dyrevelfærd, oprindelige folks rettigheder,

informationsforpligtelser og konsekvensvurderinger. Så det går den rigtige vej. Lad mig

for god orden skyld nævne, at vi selvfølgelig har sikret os, at vores udspil fuldt ud respek-

terer WTO’s afgørelse.

Hvorvidt Danmark i sidste ende kommer til at tilslutte sig det endelige forhandlingsresultat

er endnu for tidligt at sige noget om, men regeringen vil selvfølgelig rådføre sig med

Landsstyret, før der tages endelig stilling. Jeg vil holde udvalget orienteret om udfaldet af

forhandlingerne.

Pia Adelsteen

undrede sig over, at de regler overhovedet var blevet indført, men syntes,

at ministeren redegjorde fint for, at man åbenbart har nogle moralske hensyn. Var sælbe-

standen truet andre steder, når den nu ikke var det på Grønland? Sælpelse er fede, syn-

tes hun, og så vidt hun vidste, er der nogle steder så mange sæler, at det generer fisker-

ne. Måske burde man holde bestanden nede via jagt. Pia Adelsteen var glad for, at mini-

steren ville lægge afgørende vægt på at tage hensyn til Grønland, men hun mente princi-

pielt, at forordningen skulle skrottes. Hvad ville der ske, hvis Danmark til sidst sagde nej?

Sara Olsvig

takkede den danske regering og de danske partier for at stå sammen med

Grønland på området.

Der var ingen tvivl om, at hele EU’s sælforordning er baseret på

følelser. Der er fundamentalt galt, at den starter med at konstatere, at sælen er et følende

væsen og ikke tager udgangspunkt i bestandsestimeringerne og den reelle situation i Ark-

tis, hvor sælen er en fødevare og et handelsprodukt. Inuitundtagelsen svarer til, at man i

Danmark ikke måtte eksportere svinekød, medmindre man kalder sig viking.

Det ville det være godt, hvis man kunne forhindre stramningerne i at blive realiseret, for

selv om undtagelsen i sig selv er lidt sær

–

man burde jo bare tillade bæredygtig sæl-

fangst

–

ville stramningerne gøre det endnu værre. Derfor har Inuit Ataqatigiit kæmpet

hårdt imod dem sammen med mange andre partier og den danske regering. Inuit Ata-

qatigiit påpegede ugen før to ting over for de danske ordførere på området og over for

ministeren. Det drejede sig for det første om

en mere direkte henvisning til FN’s

deklara-

tion om oprindelige folks rettigheder og ILO-konvention 169 om det samme. På den måde

kan man binde det op på de internationale aftaler på området. Inuitundtagelsen er jo ba-

seret på oprindelige folks rettigheder. For det andet drejede det sig om, hvorvidt man vil

sikre, at der kommer en socioøkonomisk analyse af konsekvenserne af forordningen, der

–

som ministeren havde sagt

–

har været store. Grønlands mulighed for at eksportere

sælskind er blevet forringet, det viser alle tal tydeligt. Det er godt, man kæmper videre,

men hvordan har man taget imod de to forslag?

Per Clausen

fandt det forbløffende, at man udviser så stor omhu fra

EU’s side for at be-

grænse og forhindre salget af sælskind, mens man intet gør for de forhold, hvorunder

man udvikler skindprodukter såsom mink. Der var ingen grund til at lave begrænsninger,

1024

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

når aflivningen foregår dyrevelfærdsmæssigt acceptabelt og bestanden sikres. Begge

dele gør sig gældende her. Regeringen gør, hvad den kan, for at forsvare Grønlands inte-

resser under de givne omstændigheder.

Miljøministeren

bekræftede, at det lå regeringen og Folketinget overordentlig meget på

sinde at gøre noget ved den situation, der er opstået på baggrund af sælforordningen fra

2009, og de problemer den skaber for Grønland. Danmark stemte på grund af de nævnte

bekymringer ikke for den. Nu har man så en mulighed for at påvirke tingene i en bedre

retning, og det havde regeringen i samarbejde med Grønlands Landsstyre lagt sig i selen

for at gøre. Åbningen kunne have medført en forværring, men via hårdt arbejde tegner

det til, at man kan trække tingene i en bedre retning. Det lå i den seneste kompromistekst

fra formandskabet.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at man tidligere har diskuteret, hvordan fiskerne - ikke

mindst på Bornholm - i stigende grad er generet af sæler. Her har man også drøftet fred-

ningen af de sælarter, der findes i Danmark. Sælbestanden i Grønland generer imidlertid

ingen fiskere, og det afgørende her er, at de jagede arter, ikke er truede. Det er der andre

sælarter, der er, og de må derfor ikke jages. Hvis Danmark siger nej, vil man stå ret alene

med det i EU

–

man forventer ikke, at det vil være muligt at samle et blokerende flertal, så

det vil blive vedtaget alligevel. Det er lidt hårde odds, men Danmark gør, hvad man kan,

og det er som sagt lykkedes i det nyeste kompromisforslag at tage højde for nogle af

Danmarks ønsker.

Ministeren svarede Sara Olsvig, at Danmark har taget de ting med, de var blevet gjort

opmærksom på, også af hende, og understreget, at der skal indarbejdes en henvisning til

rettighederne fra konventionerne om oprindelige folk, både erklæringen fra FN om oprin-

delige folks rettigheder og ILO-konvention 169. Det ligger i kompromisforslaget nu, og det

var ministeren meget tilfreds med. Samtidig har man også arbejdet for at få forordningens

negative konsekvenser undersøgt og korrigeret. I den nuværende kompromistekst er der

på dansk foranledning indsat en forpligtelse for Kommissionen til at evaluere på forord-

ningens formål og på inuitundtagelsen. På den måde mente ministeren, at Sara Olsvigs

ønsker var opfyldt.

Ministeren bekræftede Per Clausen i, at der ikke var tale om en truet bestand, og at den

grønlandske sælfangst er bæredygtig og dyrevelfærdsmæssigt i orden.

Pia Adelsteen

gentog, at forordningen efter Dansk Folkepartis mening slet ikke burde

eksistere. Derfor var det lidt svært at give mandat. Hun opfordrede ministeren til at foreslå

Kommissionen at skrotte denne forordning. Men man bevægede sig trods alt den rigtige

vej, og derfor ville hun gerne støtte forhandlingsoplægget.

Miljøministeren

svarede, at de kommentarer, som Dansk Folkeparti havde sendt, var

omfattet af regeringens holdning. De var enige om, hvor den afgørende vægt skulle læg-

ges.

1025

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 119: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-15

36. Europaudvalgsmøde 10/6-15

Sara Olsvig

understregede, at det var vigtigt at undersøge konsekvenserne, fordi de har

været så markante, siden forordningen blev vedtaget i 2009. Hun var glad for de direkte

henvisninger til ILO-konventionen

og FN’s deklaration.

Ingen europæiske lande havde

endnu været imod FN-deklarationen, som blev vedtaget i 2007. Det måtte forpligte. Det

forholdt sig lidt anderledes med ILO 169. Det er vigtigt at få dem med, fordi de giver op-

rindelige folk meget klare rettigheder til at udvikle sig økonomisk, socialt og kulturelt og til

at udnytte ressourcerne, hvor man bor. Hun konstaterede, at kampen fortsætter for Grøn-

land og for Danmark. Det er bare et lille skridt, hvis det, der var på bordet, lykkedes. Hele

forordningen er lidt hen i vejret. Det var rart at vide, at de danske partier hele vejen rundt

var med på vognen.

Miljøministeren

erklærede sig enig i, at det var vigtigt med et tæt samarbejde med

Landsstyret og en bred opbakning i Folketinget, når de går til EU med disse spørgsmål.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Siden sidst

a) Sag C-106/14, FCD og FMB

b) Sag C-472/14, Canadian Oil Company Sweden Aktiebolag

Sag C-71/14, East Sussex County Council

Skriftlig forelæggelse.

Mødet sluttede kl. 12.30

1026