EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 143: Notat om komitésag om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger angående genetisk modificeret majs

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

NaturErhvervstyrelsen/Miljøstyrelsen/Departementet

Sagsnr.: 31457

Den 16. september 2015

NAAN, LBO, SOEMJ, KMKRPE

MFVM 425

RUNDNOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger angående genetisk modifi-

ceret majs, jævnfør artikel 26c i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt an-

går medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gene-

tisk modificerede organismer på deres områder (komitésag)

KOM-dokumenter foreligger ikke

Resumé

Barroso-direktivet, der trådte i kraft den 2. april 2015, giver medlemsstaterne mulighed

for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO’er) på

deres område. Medlemsstaterne har blandt andet mulighed for at anmode en GMO-

ansøger om frivilligt at undtage hele eller dele af medlemsstaten for GMO-dyrkning af en

afgrøde (geografisk dyrkningsundtagelse). Barroso-direktivet indeholder en overgangs-

ordning, hvorefter en anmodning om dyrkningsundtagelse skal være meddelt Kommissio-

nen senest den 3. oktober 2015, for så vidt angår de dyrkningsansøgninger, der er ind-

kommet inden direktivets ikrafttræden, og hvor der foreligger en vurdering fra Den Euro-

pæiske Fødevareautoritet (EFSA). Der er fire verserende sager, hvor EFSA har afgivet en

positiv miljø- og sundhedsvurdering. Det drejer sig alle om genmodificerede majs, hen-

holdsvis majs MON 810, majs 1507, majs Bt11 og majs GA21. I alle tilfælde har EFSA

vurderet, at det er usandsynligt, at dyrkning af de fire GMO-majs vil give anledning til

miljø- og sundhedsproblemer, idet EFSA samtidig giver anbefalinger om, at der stilles

nogle betingelser til dyrkningsgodkendelserne. Det bemærkes, at der samlet set er otte

verserende sager, men at der endnu ikke foreligger endelige EFSA-vurderinger for de fire

øvrige, hvorfor der ikke tages stilling til disse på nuværende tidspunkt. Ifølge EFSA-

vurderingerne vil beskyttelsesniveauet være uændret, forudsat at EFSA’s anbefalinger

følges. På baggrund af dette indstiller regeringen, at Danmark undlader at anmode om

geografisk dyrkningsundtagelse i forhold til de fire dyrkningsansøgninger.

Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af

direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller

forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO’er) på deres område (Barro-

so-direktivet) trådte i kraft den 2. april 2015. Barroso-direktivet giver blandt andet med-

lemsstaterne mulighed for at anmode en GMO-ansøger om frivilligt at undtage hele eller

dele af medlemsstaten for GMO-dyrkning af en afgrøde (geografisk dyrkningsundtagelse),

som forud er blevet vurderet positivt i forhold til miljø- og sundhed af den Europæiske

Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA). Desuden kan medlemsstaterne nedlægge et dyrk-

ningsforbud. Direktivet indeholder en overgangsordning, hvorefter en anmodning om

dyrkningsundtagelse skal være meddelt Kommissionen senest den 3. oktober 2015 for så

vidt angår de dyrkningsansøgninger, der er indkommet inden direktivets ikrafttræden.

Den nævnte frist antages dog ikke at gælde dyrkningsansøgninger, hvor EFSA endnu ikke

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 143: Notat om komitésag om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger angående genetisk modificeret majs

har afgivet en endelig vurdering, jævnfør konsultation med Kommissionen. Her gælder i

stedet en generel frist på 45 dage fra EFSA fremlægger sin vurdering.

Der er samlet set otte verserende dyrkningsansøgninger, som er indkommet inden direk-

tivets ikrafttræden, men der foreligger endnu kun endelige vurderinger fra EFSA for fire

af dyrkningsansøgningerne. Der skal på nuværende tidspunkt således alene skal tages

stilling til fire ansøgninger vedrørende dyrkning, dette gælder majs MON 810, majs 1507,

majs Bt 11 og majs GA 21.

Anmodning om dyrkningsundtagelser skal være meddelt Kommissionen senest den 3. ok-

tober 2015.

Nærhedsprincippet

Barroso-direktivet er i forbindelse med dets vedtagelse vurderet at være i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

De fire ansøgninger angår dyrkning af forskellige genetisk modificerede majs (GMO-

majs), der er gjort tolerante overfor sprøjtemidlet glyfosat (roundup), resistente overfor

skadedyr (majshalvmøl) eller kombinationer heraf. En af de fire GMO-majs, MON 810,

har i en årrække været godkendt til dyrkning i EU, og ansøgningen angår fornyelse af til-

ladelsen.

Ansøgningerne om dyrkningstilladelse er indgivet under enten udsætningsdirektivet

eller

GMO-forordningen.

Alle fire GMO-majs er tidligere godkendt til import til EU som fødeva-

rer eller foderstof under GMO-forordningen. Kun majs MON 810 er tidligere godkendt til

dyrkning i EU.

Majs MON 810 (fra Monsanto)

Majs MON 810 har fået indsat et toksin-gen, som gør planten giftig for skadedyret

majshalvmøl (en sommerfugl). Majshalvmøl er globalt set et alvorligt skadedyr i majs.

Dens larver lever af majsplanter, hvad der kan føre til skader på planten og nedgang i

høstudbyttet

Monsanto indleverede den oprindelige dyrkningsansøgning i 1995. EFSA vurderede i

1998, at majs MON 810 var lige så sikker som konventionel majs. Monsanto indgav i

2007 en ansøgning om 10 års forlængelse af dyrkningsgodkendelsen. EFSA vurderede i

2009, at det er usandsynligt, at fortsat dyrkning af majs MON 810 vil give anledning til

miljø- eller sundhedsmæssige problemer, specielt ikke hvis der bliver gjort en indsats for

at mindske virkninger på andre sommerfugle. EFSA anbefaler videre, at der gøres en ind-

sats for at forhindre, at skadedyret majshalvmøl udvikler resistens. EFSA har behandlet

spørgsmålet om mulige skadevirkninger på ikke-målorganismer (eksempelvis sommer-

fugle) ved spredning af pollen fra MON majs 810 til nærliggende naturområder. EFSA har

i maj 2015 vurderet dette aspekt i en ny rikovurdering, hvor det anbefales, at der holdes

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 20/220/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv

90/220/EØF.

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modifice-

rede fødevarer og foderstoffer.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 143: Notat om komitésag om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger angående genetisk modificeret majs

en sikkerhedsafstand på 20 meter fra majsmarkerne til EU-habitatområder med forekom-

ster af sommerfugle, som ønskes beskyttede. EFSA har i 2015 endvidere vurderet den

mulige negative effekt på rovbiller og finder, at dyrkning ikke udgør en betydende risiko.

EFSA har samtidig udtalt, at der blandt andet bør ses på dette i forbindelse med et gene-

relt overvågningsprogram.

Som opfølgning på EFSA’s risikovurdering af den oprindelige ansøgning om dyrkning

fremlagde Kommissionen i 1998 forslag om at godkende majs MON 810 til dyrkning i EU.

Dyrkningsgodkendelsen blev givet 22. april 1998. Majs MON 810 har efterfølgende været

dyrket i visse medlemsstater, især Spanien, men ikke i Danmark.

Monsantos ansøgning om fornyet dyrkningsgodkendelse har endnu ikke været behandlet i

komitéer

Majs 1507 (fra Pioneer)

Majs 1507 har fået indsat et toksin-gen, som gør planten giftig for skadedyret majshalv-

møl samt et gen, som gør, at planten kan tåle glyfosinat-holdige sprøjtemidler. Sidst-

nævnte er alene anvendt som markørgen, og en EU-markedstilladelse vil ikke omfatte

brug af glyfosinat i dyrkningen. Glyfosinat er ikke tilladt til majsdyrkning i Danmark.

Majshalvmøl er globalt set et alvorligt skadedyr i majs. Dens larver lever af majsplanter,

hvad der kan føre til skader på planten og nedgang i høstudbyttet.

Pioneer indleverede i 2001 en dyrkningsansøgning for majs 1507. EFSA har i januar 2005

vurderet, at det er usandsynligt, at dyrkning af majs 1507 vil give anledning til miljø- el-

ler sundhedsmæssige problemer. EFSA har efterfølgende i maj 2015 vurderet de mulige

skadevirkninger ved spredning af pollen til omkringliggende områder med bevaringsvær-

dige sommerfugle. EFSA anbefaler, at der holdes en sikkerhedsafstand på 30 meter

fra

marker med majs 1507 til EU-habitatområder med forekomster af sommerfugle, som øn-

skes beskyttede.

Ansøgningen om dyrkning er færdigbehandlet i komitéprocedure og har den 11. februar

2014 været drøftet i Rådet. Begge steder kunne der ikke opnås kvalificeret flertal hver-

ken for eller imod EU-markedsføringstilladelse, og endelig afgørelse skal derfor træffes af

Kommissionen.

Majs Bt11 (fra Syngenta)

Majs Bt11 har fået indsat et toksin-gen,

som

gør planten giftig for skadedyret majshalv-

møl samt et gen, som gør, at planten kan tåle glyfosinat-holdige sprøjtemidler. Sidst-

nævnte er alene anvendt som markørgen, og en EU-markedstilladelse vil ikke omfatte

brug af glyfosinat i dyrkningen. Glyfosinat er ikke tilladt til majsdyrkning i Danmark.

Majshalvmøl er globalt set et alvorligt skadedyr i majs. Dens larver lever af majsplanter,

hvad der kan føre til skader på planten og nedgang i høstudbyttet.

Syngenta indleverede den oprindelige ansøgning om dyrkning i 1996 og en udbygget an-

søgning i 2003. EFSA vurderede i 2005, at det er usandsynligt, at dyrkning af majs Bt 11

Ansøgninger under udsætningsdirektivet behandles i den stående komite under udsætningsdirektivet, hvor-

imod ansøgninger under GMO-forordningen behandles i den stående komite for planter, dyr, fødevarer og fo-

der – GMO-sektionen.

Pollen fra majs 1507 er giftigere for sommerfugle end pollen fra MON 810 og Bt 11, eftersom majs 1507 in-

deholder et anderledes toksin-gen. Derfor er sikkerhedsafstanden større for majs 1507.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 143: Notat om komitésag om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger angående genetisk modificeret majs

vil give anledning til miljø- eller sundhedsmæssige problemer. EFSA har efterfølgende på

Kommissionens foranledning taget stilling til, om den oprindelige vurdering skulle ændres

i lyset af fremkomsten af nye viden på området om blandt andet mulige skadevirkninger

på ikke-målorganismer. EFSA har fastholdt sin oprindelige vurdering. EFSA har behandlet

spørgsmålet om mulige skadevirkning på ikke-målorganismer ved spredning af pollen fra

majs Bt 11 til nærliggende naturområder. EFSA har i maj 2015 vurderet dette aspekt i en

ny rikovurdering, hvor det anbefales, at der holdes en sikkerhedsafstand på 20 meter fra

majs Bt 11-majsmarker til EU-habitatområder med forekomster af sommerfugle som øn-

skes beskyttede.

Kommissionen fremlagde i 2009 et forslag til godkendelse af majs Bt 11. Ansøgningen er

behandlet i komitéprocedure, hvor der ikke kunne opnås kvalificeret flertal hverken for

eller imod EU markedsføringstilladelse. Sagen har ikke været fremlagt i Rådet.

Majs GA21 (fra Syngenta)

Majs GA21 har fået indsat et muteret gen, der bevirker, at planten er modstandsdygtig

overfor glyfosat (aktivstoffet i Roundup).

Syngenta indleverede i 2008 en dyrkningsansøgning for majs GA 21. EFSA vurderede i

2011, at det er usandsynligt, at dyrkning af majs GA 21 vil give anledning til miljø- eller

sundhedsmæssige problemer. Dog kan der være negative effekter forbundet med brug af

glyfosat-baserede dyrkningssystemer i form af nedgang i agerlandets biodiversitet, æn-

dring i ukrudtsfloraen i retning af mere glyfosat-tolerante arter samt selektion af glyfo-

sat-resistent ukrudt. EFSA anbefaler på denne baggrund, at disse forhold bliver overvå-

get, og at dyrkningen af majs GA 21 foregår på en måde, som mindsker risikoen for, at

disse effekter vil optræde.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt forslag om godkendelse af majs GA 21 til dyrk-

ning, så dyrkningsansøgningen har ikke været behandlet i komitéprocedure.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

I medfør af artikel 26c, stk. 1 i Barroso-direktivet, kan en medlemsstat fra den 2. april

2015 til den 3. oktober 2015, via Kommissionen, anmode om, at det geografiske anven-

delsesområde i en anmeldelse/ansøgning eller i en tilladelse, som er indgivet/meddelt i

henhold til udsætningsdirektivet

eller GMO-forordningen

inden den 2. april 2015 tilpas-

ses (anmodning om ”frivillige geografisk dyrkningsundtagelse”).

Dyrkning af GMO’er er i dansk ret reguleret ved lov om dyrkning m.v. af genetisk modifi-

cerede afgrøder (sameksistensloven) og lov om miljø og genteknologi. Et nyt lovforslag til

lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og lov om mil-

jø og genteknologi er på nuværende tidspunkt i høring. Lovforslaget er en opfølgning på

Barroso-direktivet.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 20/220/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv

90/220/EØF.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 143: Notat om komitésag om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger angående genetisk modificeret majs

Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Hvis Danmark undlader at benytte sig af muligheden for at søge om nationale dyrknings-

undtagelser for en eller flere af GM-majsafgrøderne, kan det eventuelt udløse et behov

for national kontrol af de betingelser, der kan være anført i EU-markedsføringsgod-

kendelsen som for eksempel afstandskrav til naturområder, sædskifte mm. Omfanget

heraf, og omkostningerne forbundet hermed, vil dog afhænge af den nærmere nationale

udmøntning af betingelserne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Undtages dyrkning af de Roundup-tolerante majsafgrøder i Danmark, kan dette have ne-

gative konkurrencemæssige konsekvenser for dele af det danske landbrug, i forhold til

landmænd i de medlemsstater, som tillader dyrkning af disse afgrøder. Hovedparten af

EU medlemsstater har dog hidtil været, og formodes fortsat at være, imod Roundup-

tolerante afgrøder.

For så vidt angår de majsafgrøder, der er resistente overfor majshalvmøl, er der en vis

sandsynlighed for, at eventuelle undtagelser af dyrkning i Danmark kan få negative øko-

nomiske konsekvenser for dele af det danske landbrug. Det vil dog afhænge af, hvor stort

et problem majshalvmøl fremover vil blive i de danske majsmarker, samt af de mulighe-

der der ellers findes til bekæmpelse af dette skadedyr. Også i forhold til de majshalvmøl-

resistente GMO-majs er der en formodning om, at flere medlemsstater vil anmode om

geografisk dyrkningsundtagelse.

DCA (Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Univeristet) har i september

2014 vurderet omfanget af majshalvmøl i Danmark. Ifølge DCA blev det første angreb

med majshalvmøl fundet i 2010, og angreb med majshalvmøl har siden været stigende i

Danmark. Det er DCA’s forventning, baseret på tyske erfaringer, at majshalvmøllet i løbet

af kort tid vil sprede sig til hele landet, og at intensiteten af angreb vil stige. Hvor hurtigt

de spreder sig og omfanget af angreb, vil blandt andet afhænge af klimaændringerne.

Herudover bemærkes det, at visse dele af kontrollen gebyrfinansieres.

Miljømæssige konsekvenser

EFSA har i alle tilfælde vurderet, at det er usandsynligt, at dyrkning af de fire GMO-majs

vil give anledning til miljø- eller sundhedsmæssige problemer. EFSA anbefaler imidlertid,

at der stilles nogle betingelser til dyrkningsgodkendelserne.

Danmark har tidligere udtrykt bekymring vedrørende en ikke tilstrækkelig belyst risiko

for, at dyrkning kan medføre skader på ikke-målorganismer ved dyrkning af de

majshalvmøl resistente GM-majs. Det vurderes, at EFSA’s nye risikoberegninger og anbe-

falinger om afstandskrav nu tager højde herfor. Miljøstyrelsen har konsulteret eksperter

fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE), som er enige heri. Afstandskrav og

efterfølgende overvågningsaktiviteter mv, forventes indarbejdet i Kommissionens kom-

mende forslag til tilladelse til markedsføring.

Herudover har Miljøstyrelsen, med bistand fra blandt andet Institut for Fødevare- og Res-

sourceøkonomi ved Københavns Universitet, beregnet hvad sprøjtebelastningen vil være

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modifice-

rede fødevarer og foderstoffer.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 143: Notat om komitésag om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger angående genetisk modificeret majs

ved dansk dyrkning af den ansøgte glyfosat-tolerante majs (majs GA21) versus konven-

tionel majs. Beregningerne viser, at sprøjtemiddelbelastningen, inklusiv belastningen af

dyreliv og vandmiljø, er moderat højere ved dyrkning af glyfosat-tolerant majs, end ved

dyrkning af konventionel majs. Det bemærkes, at målet i den nationale sprøjtemiddel-

strategi er at reducere belastningen fra sprøjtemidler med 40 % ved udgangen af 2015

set i forhold til 2011.

Efter samtale med Kommissionen formoder Miljøstyrelsen endvidere, at i forhold til af-

standskrav ved dyrkning af de tre majshalvmøl-resistente GMO-majs, at der er mulighed

for, at medlemsstaterne vil få et vist spillerum i forhold til den nærmere implementering

(alene afstandskrav til visse særlige Natura 2000 områder med sommerfugle som udpeg-

ningsgrundlag for områderne eller mere omfattende afstandsregler, som varetager be-

skyttelse af truede sommerfugle, som forekommer på enge, heder, overdrev med videre).

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvilke præcise afstandsbestemmelser Kommissi-

onen vil lægge sig fast på. Emnet formodes derfor, på dansk foranledning, at blive drøftet

på førstkommende komitémøde i den Stående Komité.

Desuden bemærkes det, at Danmark allerede har sameksistensregler, der blandt andet

regulerer dyrkningsafstande med henblik på at sikre et utilsigtet GMO-indhold på mindre

end 0,9 % i konventionelle og økologiske nabomajs, jævnfør EU-krav om GMO-mærkning

af produkter (til brug for foder eller fødevarer) ved et GMO-indhold på over 0,9 %. Det

nuværende afstandskrav lyder på 150 meter, hvilket for nyligt er vurderet tilstrækkeligt

af DCA (Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet). Samtidig skal

det dog bemærkes, at blandt andet Økologisk Landsforening har udtryk ønske om et af-

standskrav, der kan sikre et lavere GMO-indhold end den nuværende GMO tærskel. DCA

har i den forbindelse anbefalet et afstandskrav på 300 meter. Dette vil sikre et GMO-

indhold på under 0,1 %. Der blive fulgt op på DCA’s anbefaling om afstandskrav på 300

meter i forbindelse revision af dyrkningsbekendtgørelsen.

Ifølge EFSA-vurderingerne vil beskyttelsesniveauet være uændret, forudsat at EFSA’s an-

befalinger følges.

Høring

Forslaget har været i høring på høringsportalen, hvor der er indkommet nedenstående

bemærkninger. Høringssvar fra §2-udvalget (landbrug) og Miljøspecialudvalget vil blive

eftersendt.

Danske Korn- og Foderstof Im- og Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) anbefaler

stærkt, at Danmark ikke anmoder om nationale dyrkningsundtagelser. Samtidig anbefa-

ler DAKOFO, at man omkring de danske sameksistensregler følger EFSA’s anbefalinger.

DAKOFO udtaler endvidere at det er afgørende for konkurrenceevnen i dansk plantepro-

duktion, at der gives mulighed for at anvende en bred vifte af forædlingsteknologier. EF-

SA har videnskabeligt vurderet, at afgrøden ikke udgør en sundheds- eller miljømæssig

risiko, og dansk planteproduktion skal have udgangspunkt i EFSA’s godkendelser. Det er

uholdbart, at den internationalt arbejdende danske landbrugssektor ikke kan arbejde på

de vilkår, der bredt gælder de internationale markeder. Dansk isolation vil på længere

sigt svække virksomhedernes konkurrencemæssige stilling.

Landbrug & Fødevarer er af den klare opfattelse, at Danmark ikke skal anmode om natio-

nale dyrkningsundtagelser, hverken generelt eller for de fire majsansøgninger. Landbrug

& Fødevarer bemærker at det er afgørende, at der er mulighed for at anvende en bred

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 143: Notat om komitésag om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger angående genetisk modificeret majs

vifte af forædlingsteknologier, og at godkendelse af GM-afgrøder sker på et sagligt og

fagligt grundlag. Dertil at sameksistensloven er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget

efter dialog med aktører og på baggrund af solide faglige udredninger, og grundlaget for

dyrkning af GM-afgrøder er de afgrødespecifikke virkemidler, som er fastsat i sameksi-

stensloven samt EFSAs vurdering af, at de pågældende GM-afgrøder ikke udgør nogen

sundhedsmæssig- eller miljømæssig risiko. EFSAs anbefaling om dyrkningsafstande til

EU-habitatområder med beskyttelseskrævende sommerfugle vil kunne imødekommes ved

at tilføje dette som yderligere et virkemiddel i sameksistensloven. EFSAs bemærkninger

om at undgå resistensudvikling vil kunne håndteres via et sundt og afvekslende sædskif-

te.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer til, at Danmark anmoder om dyrk-

ningsundtagelser for de fire GM-majs, som enten er resistente overfor pesticider eller gif-

tige overfor majshalvmøl eller begge dele. DN gør endvidere gældende, at hvad angår de

pesticidtolerante afgrøder kan man risikere, at de medfører et stigende pesticidforbrug,

da der ikke er incitament til at sprøjte på det optimale tidspunkt, eftersom afgrøden ikke

bliver skadet af herbicidet, dertil at glufosinat er ikke er tilladt til brug i majsdyrkning i

Danmark. Hvad angår giftighed overfor skadedyr, så er der en risiko for, at skadedyret

(her majshalvmøl) over en relativt kort årrække bliver resistent overfor toksinet. DN an-

fører at tillade de fire majs vil være i direkte i modstrid med danske ambitioner og mål-

sætninger om at reducere pesticidforbruget i landbruget. Danmark kan have mange inte-

resser i at holde kommerciel GM-dyrkning ude af landet, jævnfør det forhold, at Danmark

er ved at opbygge en førerposition på økologiske fødevarer. Selvom der eksisterer en

sameksistenslov, er det mere sikkert helt at holde GM-afgrøderne ude. Dertil viser erfa-

ring fra lande med langvarig GM-dyrkning, at det er firmaerne og ikke landmændene,

som får udbyttet af de nye afgrøder.

NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen bemærker hertil, at for så vidt angår det anførte

om glufosinat, er det vigtigt at være opmærksom på, at en eventuel EU-godkendelse af

de pågældende GM-majs (Bt11 og 1507) ikke vil omfatte brug af glufosinat til dyrkning,

og at glufosinat ikke er godkendt som sprøjtemiddel i Danmark. Herudover skal det be-

mærkes, at Miljøstyrelsens beregninger af konsekvenser for pesticidforbruget viser, at in-

troduktion af GM-majs til dyrkning i Danmark kun vil have en moderat indvirkning på pe-

sticidforbruget, blandt andet fordi majs generelt kun kræver lidt sprøjtning i forhold til de

fleste andre markafgrøder.

Miljøorganisationen NOAH (NOAH) støtter, at der anmodes om dansk dyrkningsundtagel-

se for de fire GM-majs. NOAH henviser i den forbindelse samtidig til tyske forsøg fra

2014, som viser, at de danske sameksistensregler langt fra er tilstrækkelige til at sikre

andre landmænd imod genetisk forurening. NOAH vurderer det godt, at Danmark følger

egne danske normer i forhold til forsigtighedsprincippet og ikke blot følger EFSA’s tilbøje-

lighed til at godkende – og dermed blåstemple – GM-afgrøder. NOAH ønsker dertil lang-

varige fordringsforsøg, som kan påvise GM-afgrøders sikkerhed for dyr og næringsværdi

som foder og fødevarer i sammenligning med ikke GM-afgrøder. NOAH kan ikke gå ind for

de nuværende vurderinger hos EFSA og anbefaler, at EFSA sætter langvarige forsøg i

værk og undersøger glyphosats effekter på dyr og menneskers sundhed til bunds. NOAH

fastholder Danmarks ret til dyrkningsundtagelse for de fire GM-majs samt for GM-

afgrøder generelt og anmoder ministeren om at fremme en dyrkningsundtagelse for GM-

afgrøder.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 143: Notat om komitésag om undtagelse i forhold til fire dyrkningsansøgninger angående genetisk modificeret majs

NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen bemærker hertil, at den tyske undersøgelse ved-

rørende pollenspredning fra majs indgår i grundlaget for EFSA’s miljørisikovurdering.

Herudover skal det bemærkes, at Aarhus Universitet (DCA) i en opdatering af det faglige

grundlag for sameksistensloven (2015) skriver, at den omtalte tyske undersøgelse ikke er

relevant i forhold til sameksistensproblematikken, idet undersøgelsen alene viser pollen-

spredning og ikke genspredning/indkrydsningsgrad til andre afgrøder. Endelig skal det

bemærkes, at hvad angår eventuelle effekter fra glyfosat på dyr og menneskers sundhed,

skal genmodificerede fødevarer og foder overholde de samme maksimalgrænseværdier

for rester af pesticider som tilsvarende ikke genmodificerede produkter. Brugen af pesti-

cider godkendes i EU på basis af risikovurderinger, og der er fastsat maksimalgrænse-

værdier for indholdet af pesticidrester i fødevarer og foder. EFSA er i gang med en revur-

dering af glyfosat som aktivstof.

Københavns Universitet finder EFSAs vurderinger fyldestgørende. Disse vurderinger giver

ikke anledning til, at der skal tages forbehold for dyrkning af de 4 GM-majs.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige holdning, at Danmark skal undlade at anmode om geogra-

fisk dyrkningsundtagelse i forhold til de fire ansøgninger.

Der lægges vægt på, at EFSA i alle tilfældene har vurderet, at det er usandsynligt, at

dyrkning af de fire GM-majs vil give anledning til miljø- og sundhedsproblemer, idet EFSA

samtidig giver anbefalinger om, at der stilles nogle betingelser til dyrkningsgodkendel-

serne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Letland og Grækenland har som de første medlemsstater anmodet Monsanto om at blive

undtaget fra virksomhedens dyrkningsansøgning om fornyelse af EU tilladelsen til dyrk-

ning af majs MON 810. Monsanto har accepteret undtagelsen, men med bemærkninger

om, at de to medlemsstaters holdninger er uvidenskabelige og diskriminerende. Ni andre

medlemsstater, blandt andet Tyskland, Frankrig, Italien og Ungarn, har desuden gennem

længere tid blokeret for dyrkning af majs MON 810, mens nogle af de nationale domstole

har underkendt denne beslutning. Både den tyske og skotske miljøminister har erklæret,

at de vil forsøge at indføre et helt generelt forbud mod GMO-dyrkning i henholdsvis Tysk-

land og Skotland, ligesom Frankrig og Ungarn generelt er modstandere af dyrkning af

GM-afgrøder. Disse medlemsstater vil formodentlig anmode om frivillig undtagelse for

samtlige GM-majs. Omvendt har den britiske miljøminister udtrykt ønske om, at der

kommer gang i dyrkningen af GMO-afgrøder i England, og England vil derfor næppe an-

mode om undtagelse for samtlige GMO-majs. Andre medlemsstater, som eksempelsvis

Sverige, er ikke afklarede på nuværende tidspunkt og vil sandsynligvis ikke anmode om

undtagelse her og nu, men vil eventuelt senere, når de har lovgivning på plads, nedlæg-

ge dyrkningsforbud.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.