Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 203
Offentligt
1551703_0001.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2015-29-22-01130 / 31389
Den 1. oktober 2015
MFVM 434
R
EVIDERET GRUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om godkendelse af
formaldehyd som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, æglæggende høner,
smågrise og slagtesvin (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret udgave af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. septem-
ber 2015. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen forventes at fremlægge forslag om godkendelse af formaldehyd som fo-
dertilsætningsstof (komitésag). Godkendelsen ventes at omfatte ny-godkendelse af for-
maldehyd til reduktion af salmonellaforurening i foder til slagtekyllinger, æglæggende hø-
ner, smågrise og slagtesvin. Forslaget forventes at blive sat til afstemning i Den Stående
Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed, Afdelingen for Dyreernæring, den 5.–6. ok-
tober 2015. Forslaget vurderes generelt ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og
EU. Regeringen kan støtte forslaget om godkendelse af tilsætningsstoffet til forbedring af
den hygiejniske tilstand af foder, idet man arbejder for en godkendelsesperiode, som er
kortere end 5 år.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge forslag om gennemførelsesforordning om godken-
delse af formaldehyd som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger, æglæggende høner,
smågrise og slagtesvin. Tilsætningsstoffet er søgt godkendt i den nye funktionelle gruppe
”hygiejnetilstandsstof” en gruppe, der omfatter stoffer eller, hvor relevant, mikroorga-
nismer, der reducerer forekomsten af en specifik mikrobiel forurening i foder.
Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EF) Nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, artikel 9(2).
Forslaget skal behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komite for Fødeva-
rekæden og Dyresundhed, Afdelingen for Dyreernæring. Afgiver Komitéen en positiv ud-
talelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en
negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet
Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag, eller in-
denfor en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udta-
lelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen
et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 203: Revideret notat om komitésag om godkendelse af formaldehyd som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, æglæggende høner, smågrise og slagtesvin
1551703_0002.png
2
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan
Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en
positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen ud-
talelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité den 5.–6. oktober
2015.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Produkter der markedsføres som biocidholdige produkter, og som anvendes som foder-
konserveringsmidler/midler til at forbedre den hygiejniske tilstand i foder, herunder for-
maldehyd, kan fra 1. juli 2015 ikke længere markedsføres som biocider. Dette fremgår af
Kommissionens beslutning nr. 2013/204/EU af 25. april 2013
1
.
Da en lang række fodervirksomheder i EU anvender formaldehyd til reduktion af salmo-
nellaforurening i foder, har der fra erhvervets side været ønske om at have mulighed for
at anvende formaldehyd til dette formål, indtil der er fundet et brugbart alternativ. Pt. er
de alternative produkter, der er på markedet, ikke så effektive som formaldehyd. Hvis de
alternative stoffer ikke slår salmonellabakterierne ihjel, men i stedet alene presser dem,
vil brugen kunne medføre resistensproblemer.
Medlemsstaterne har vurderet, at virksomhederne indenfor en kortere periode bør kunne
finde brugbare alternativer til formaldehyd, for eksempel installation af varmebehand-
lingsanlæg. Hovedparten af medlemsstaterne har på denne baggrund ønsket en tidsbe-
grænset godkendelse, så brugen af formaldehyd kan udfases hurtigst muligt.
Det forventes, at Kommissionen fremlægger forslag om en godkendelse på højst 5 år, jf.
artikel 15 om hastegodkendelse i forordning 1831/2003. Det kan dog ikke udelukkes, at
Kommissionen fremlægger forslag om en 10 årig godkendelse under artikel 4 i forordnin-
gen.
Fodertilsætningsstoffer godkendes til bestemte anvendelsesformål og bestemte dyrekate-
gorier. Godkendelsesproceduren omfatter blandt andet en undersøgelse af stoffernes
identitet, virkemåde og sikkerhed i forhold til dyrs og menneskers sundhed og miljøet.
Endvidere skal stoffernes effektivitet ligeledes være dokumenteret.
Formaldehyd er i dag godkendt som konserveringsmiddel til smågrise, dog kun til skum-
metmælk og kun op til 6000 mg/kg. Formaldehyd kan endvidere sættes til fodermidler
med op til 0,12 % med henblik på vombeskyttelse. Dette i henhold til fodermiddelforteg-
1
Kommissionens afgørelse af 25. april 2013 om, at formaldehyd til produkttype 20 ikke optages i bilag I, I A
eller I B til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 203: Revideret notat om komitésag om godkendelse af formaldehyd som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, æglæggende høner, smågrise og slagtesvin
1551703_0003.png
3
nelsen, forordning 68/2013
2
. Anvendelsen af formaldehyd som hygiejnetilstandsstof er
ny.
Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA) har vurderet formaldehyd i forhold
til den ønskede anvendelse. Formaldehyd i koncentrationer mellem 200 og 1.000 mg/kg
foder har potentiale til at være effektivt til bekæmpelse af salmonella.
EFSA har vurderet, at 600 mg formaldehyd/kg fuldfoder skønnes sikkert til slagtekyllin-
ger, at 470 mg formaldehyd/kg foder vil være sikkert til æglæggende høner og 630 mg
formaldehyd/kg foder vil være sikkert til smågrise. En formaldehydkoncentration som er
sikker for hanekyllinger og fjerkræ til reproduktion, kan ikke udledes. Ligeledes kan der
ikke etableres en sikker koncentration for slagtekalve.
Kommissionen har på denne baggrund fremlagt forslag om godkendelse af formaldehyd
til slagtekyllinger med et maksimalt indhold på 600 mg/kg fuldfoder, til æglæggende hø-
ner, med et maksimalindhold på 470 mg/kg, og godkendelse til smågrise og slagtesvin
med et maksimalt indhold på 630 mg/kg fuldfoder.
Formaldehyd vil ikke ophobes i miljøet, og dets anvendelse i foderstoffer forventes ikke
at udgøre en risiko for miljøet.
Formaldehyd er kræftfremkaldende ved indånding, og er af
International Agency for Re-
search on Cancer (IARC)
klassificeret i gruppen 1b, det vil sige som humant carcinogent.
EFSA konkluderer, at der ikke kan fastsættes et sikkert niveau for eksponering af hud,
øjne eller luftveje for formaldehyd, og at der derfor bør træffes foranstaltninger til at en-
hver, der håndterer produktet, ikke udsættes for støv, tåge eller dampe frembragt ved
anvendelse af formaldehyd.
Formaldehyd blev i 2013 optaget på listen over kemiske stoffer til evaluering i henhold til
EU´s REACH-projekt (Registation, Evaluation, Authorisation and restriction of Chemicals).
Formaldehyd er dog hverken på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer, eller på
listen over stoffer med begrænsninger.
Formaldehyd er også udvalgt som et af de 40 stoffer i det danske LOUS projekt (Listen
over uønskede stoffer-projektet). Stoffer på listen giver anledning til bekymring, og an-
vendelsen bør reduceres eller undgås. Det er kun stoffer, der anvendes i en industriel
sammenhæng i store mængder i Danmark, det vil sige over 100 tons om året, der er med
på listen. Kun de større risikofyldte typer brug af formaldehyd behandles i Miljøstyrelsens
LOUS-rapport om formaldehyd
3
. Formaldehyd til foderbrug er ikke behandlet i rapporten.
Anvendelsen af formaldehyd til foderbrug i EU er ifølge Kommissionen meget begrænset i
forhold til, hvad der bruges indenfor andre brancher.
Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelen over fodermidler.
Miljøstyrelsens rapport "Survey of Formaldehyde - Part of the LOUS review" Environmental project No 1618,
2014
2
3
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 203: Revideret notat om komitésag om godkendelse af formaldehyd som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, æglæggende høner, smågrise og slagtesvin
1551703_0004.png
4
EFSA vurderer, at den foreslåede anvendelse af formaldehyd som fodertilsætningsstof ik-
ke vil øge forbrugernes eksponering, og derfor ikke ville udgøre en yderligere risiko for
forbrugeren.
Til trods for EFSAs udtalelse, vurderer Fødevarestyrelsen, at der bør arbejdes på at finde
brugbare alternativer til formaldehyd, jf. REACH og LOUS-rapporten.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er alene reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer. Ændringen vil være direkte
gældende i Danmark.
Konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekven-
ser for det offentlige, samfundsøkonomiske konsekvenser, erhvervsmæssige eller admini-
strative konsekvenser for virksomhederne eller konsekvenser for beskæftigelsen, ar-
bejdsmarkedet, ligestilling miljø, sundhed eller forbrugerbeskyttelse.
Høring
Kommissionens forslag til oprettelse af ny funktionel gruppe, hvor formaldehyd kan god-
kendes, har været i høring på høringsportalen fra den 26. - 29. maj 2015. Der er ind-
kommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer oplyser i høringssvar af 28. maj 2015 at formaldehyd, så vidt de
ved, ikke anvendes til salmonellabekæmpelse i foder i Danmark. Landbrug & Fødevarer
oplyser endvidere, at pelsdyrbranchen ønsker at bevare muligheden for at anvende for-
maldehyd som et sidste alternativ til at fjerne salmonella i importeret fiskemel, sojamel
og majsgluten, som skal anvendes til pelsdyrfoder.
Landbrug & Fødevarer oplyser desuden, at danske fodervirksomheder håndterer foder-
midler, der på et tidligere trin i omsætningskæden, herunder også udenfor EU, har været
underkastet behandling med formaldehyd som biocid. Landbrug & Fødevarer beder om,
at der findes en løsning på dette i sammenhæng med Kommissionens forslag om at god-
kende formaldehyd som fodertilsætningsstof.
Et tidligere forslag til godkendelse af formaldehyd som tilsætningsstof har desuden været
i høring på høringsportalen fra 16. - 20. april 2015. Høringen har givet anledning til føl-
gende bemærkninger:
DAKOFO (Danske Korn- og Foderstof-importørers og eksportørers Fællesorganisation)
svarede den 20. april 2015, at DAKOFO ingen bemærkninger har til det fremsendte ud-
kast til godkendelse af brugen af formaldehyd. DAKOFO skriver, at de med tilfredshed
noterer sig, at der stilles tydelige krav til at sikre korrekt og uproblematisk brug af pro-
duktet. De har desuden noteret sig, at nævnte EFSA rapport fastslår, at ”Formaldehyd ik-
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 203: Revideret notat om komitésag om godkendelse af formaldehyd som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, æglæggende høner, smågrise og slagtesvin
1551703_0005.png
5
ke vil ophobes i miljøet og dets anvendelse i foder ikke forventes at udgøre en risiko for
miljøet.”
Med hensyn til høringssvaret fra Landbrug og Fødevarer bemærker Fødevarestyrelsen, at
det senest fremlagte forslag ikke giver mulighed for at formaldehydbehandle foder til
mink. Baggrunden for dette er, at den tilsætningsstoffabrikant, der har ansøgt Kommissi-
onen om at få godkendt formaldehyd som fodertilsætningsstof, ikke har søgt om at få
godkendt formaldehyd til brug i minkfoder, men alene til andre dyregrupper.
Hvad angår danske fodervirksomheders håndtering af fodermidler, der på et tidligere trin
i omsætningskæden har været underkastet behandling med formaldehyd som biocid, er
der ikke fundet en fælles EU-strategi for håndtering af formaldehydbehandlede importe-
rede fodermidler.
Danmark vil arbejde for, at der etableres en fælles EU-strategi for håndtering af formal-
dehydbehandlede importerede fodermidler. Det danske udgangspunkt for en EU-
diskussion er, at importerede formaldehydbehandlede fodermidler i forbindelse med for-
maldehydanalyse, skal kunne overholde de samme krav som fodermidler i EU.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at stoffet er sikkert for
dyr og mennesker forudsat, at maksimumgrænseværdierne overholdes. Formaldehydbe-
handlingen vil yderligere skulle foregå i de specielle lukkede systemer, der er beskrevet i
udkastet til gennemførelsesforordningen.
Selvom formaldehyd ikke udgør en direkte risiko for dyr, mennesker og miljø, kan der
stadig være en arbejdsmiljørisiko. Da Danmark på andre områder arbejder på en udfas-
ning af formaldehyd, bør Danmark også på foderområdet stræbe efter en udfasning.
Regeringen agter på den baggrund at stemme for forslaget, idet man arbejder for en
godkendelsesperiode, som er kortere end 5 år.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes, at der
formentlig vil være kvalificeret flertal for et forslag om tidsbegrænset anvendelse af for-
maldehyd som tilsætningsstof.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. september 2015.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.