Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 204
Offentligt
1551713_0001.png
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi
Afdeling G1
Avenue de Beaulieu 25, 05/174
B-1049 Bruxelles
[email protected]
30. september 2015
Den danske regerings høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring
om direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester – en ramme for
mediesektoren i det 21. århundrede
Den danske regering støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre
marked til gavn for forbrugere og virksomheder.
Regeringen forholder sig åben over for at drøfte de emner, der er nævnt i
Kommissionens høring om direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester.
Generelt er det den danske regerings holdning, at vi i den konvergerede medieverden
må overveje en mere enkel og tidsvarende regulering af de audiovisuelle medietjenester,
der bl.a. tager højde for konvergensen, den markedsmæssige udvikling og
forbrugsmønsteret.
Samtidig skal en regulering efter den danske regerings opfattelse fortsat holde fokus på
de værdier, der understøtter reguleringen af audiovisuelle medietjenester, herunder
ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttelse af
personoplysninger og forbrugere.
Regeringen finder, at man i bestræbelserne på at beskytte mindreåriges interesser i
mediesamfundet skal lægge vægt på det positive samarbejde mellem læring og
kompetenceudvikling af børn og unge på den ene side samt beskyttelse,
opmærksomhedsskabende tiltag og dialog med indholdsudbydere og operatører på den
anden side.
I forhold til udbud af individuelt tilpasset indhold finder regeringen, at det er vigtigt
løbende at evaluere eksisterende instrumenter til beskyttelse af privatlivet for at sikre,
at beskyttelsen følger den teknologiske udvikling.
Regeringen ser frem til resultatet af Kommissionens evaluering af direktivet om
audiovisuelle medietjenester.
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Dok nr. 15/00385-9