EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 33. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 22. maj 2015

kl. 09.45

vær. 2-133

Trine Bramsen (S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Holger K. Nielsen

(SF), Trine Mach (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Martin Henriksen (DF) og Lars

Barfoed (K).

økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, erhvervs- og

vækstminister Henrik Sass Larsen, minister for uddannelse og forsk-

ning Sofie Carsten Nielsen og handels- og udviklingsminister Mo-

gens Jensen.

Desuden deltog:

Helge Vagn Jacobsen fungerede som formand under mødet. Under punkt 5 og 6 var Hol-

ger K. Nielsen dog fungerende formand.

Punkt 1. Modtagelse af deputationer:

a) Globalt Fokus og 92-gruppen vedr. Post2015 og ligestilling i udviklingssamarbejdet

KOM (2015) 0044

–

bilag 2 (henvendelse af 19/5-15 fra Globalt Fokus og

92-gruppen vedr. Post2015)

Rådsmøde 3391

–

bilag 2 (henvendelse af 19/5-15 fra Globalt Fokus vedr.

EU's indsats for at fremme ligestilling i EU's udviklingssamarbejde)

EUU alm. del (14)

–

bilag 286 (udvalgsmødereferat side 347 og 407, senest

behandlet i EUU 5/12-14)

Den fungerende formand

bød velkommen til delegationen, der bestod af:

Laust Leth Gregersen, Red Barnet

Kirsten Hjørnholm Sørensen, Mellemfolkeligt Samvirke

Sarah Kristine Rasmussen Johansen, Globalt Fokus

Troels Dam Christensen, 92-gruppen

Laust Leth Gregersen, Red Barnet,

oplyste, at han deltog i mødet på vegne af Globalt

Fokus og 92-gruppen. Han forklarede,

at EU’s udviklingsministre stod foran igen at skulle

drøfte årets vigtige FN-proces, der bestod af mange sammenhængende møder. Man

havde valgt at fokusere på det møde, der ville finde sted i sommeren 2015 i Addis Ababa,

hvor alle FN’s medlemslande skulle finde

frem til fremtidens globale udviklings- og miljø-

samarbejde. Man var i gang med at vedtage nye verdensmål, som skal afløse 2015-

målene. Årets sidste møde ville finde sted i Paris, og her var målet at opnå en global kli-

maaftale med afgørende betydning for fremtiden.

952

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Der var enighed om at finde fælles målsætninger for udryddelsen af ekstrem fattigdom

inden 2030, og at det skulle ske på en måde, så der også vil være en planet til fremtidige

generationer. Det var ikke en let opgave, og finansieringen udgjorde et af de helt centrale

emner. Mange forskellige finansieringsmetoder var i spil: fra bistand til private investerin-

ger, handel etc. Det var afgørende at finde en finansieringsramme, som tilfredsstiller de

fattige lande, før man skriver under på målene og på en sammenhængende klimaaftale.

EU yder halvdelen af verdens bistand og har relativt ambitiøse målsætninger inden for

bæredygtighed og grøn omstilling.

Laust Leth Gregersen henviste til det høringssvar og det brev, som udvalget havde fået

tilsendt. Spørgsmålet om bistand fyldte meget i EU-kredsen i den kommende klimaaftale.

EU har nogle klokkeklare vedtagelser om, at de oprindelige og mere velhavende EU-15

lande skal give 0,7 pct. af deres BNI til bistand, mens de østlande, der kom med i EU på

et senere tidspunkt, skal give noget mindre. Det gik desværre ikke så godt med at nå den

målsætning, idet kun fem lande levede op til den. Concord Europe havde regnet ud, at

selv hvis de 15 lande havde levet op til målsætningen om 0,7 pct., manglede der i 2014

300 mia. kr. Så udfaldet af mødet i Addis Ababa var meget vigtigt for EU’s troværdighed.

Han opfordrede udvalget til at spørge handels- og udviklingsministeren om, hvordan det

gik med at få landene til at bekræfte målsætningen om en bistand på 0,7 pct. af BNI. Det

var vigtigt, at den ikke blot blev diskuteret mellem embedsfolk og ministre, men at også

de folkevalgte involverede sig og var med til at holde EU-landene til ansvar. Ud over en

bekræftelse af målsætningerne efterlyste man også en tidsplan for, hvornår de skulle nås,

så man havde noget konkret at holde landene op på.

Troels Dam Christensen, 92-gruppen,

kom ind på klimafinansiering og årets tre topmø-

der, som alle hang meget tæt sammen. Navnlig for ulandene var en aftale om finansiering

på mødet i Addis Ababa i juli 2015 helt afgørende for, hvor langt de ville gå på de efter-

følgende to topmøder, dvs. at det ville være en klar sammenhæng mellem de penge, der

ville blive lagt på bordet i Addis Ababa, og resultatet af klimatopmødet i Paris i december

2015.

Landene diskuterede betydningen af, at klimafinansieringen skal være ny og additionel,

det vil sige, at den skal være ny og supplere den eksisterende ulandsbistand. Hvis ikke,

risikerer man, at klimaudfordringen vil være så stort et udviklingsproblem, at den vil kunne

opsuge en meget stor del af den udviklingsfinansiering, man ellers har. Den nye og addi-

tionelle bistand var allerede blev vedtaget på COP15 i København og blevet genbekræf-

tet som en del af Copenhagen Accord. Det var blevet gentaget på flere klimakonventi-

onsmøder, og alligevel oplevede man, at flere lande begyndte at trække i land. Det var

overvejende nogle af de rige lande, inklusive nogle af Danmarks nordiske nabolande, og

det var derfor ekstremt vigtigt, at Danmark holdt fast i beslutningen om nye og additionel-

le penge. Der ville ikke være penge nok i kassen, hvis man tager fra ulandsbistanden.

Ulandene forventede, at man holdt fast i den aftale, og man kunne undre sig over, hvorfor

flere lande var på vej til at løbe fra den.

953

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Troels Dam Christensen opfordrede udvalget til at bede ministeren om at arbejde hårdt

for, at der blev holdt fast i den oprindelige aftale. Udviklingsfinansieringen indgik p.t. hver-

ken i EU-rådskonklusionerne eller i forhandlingsteksten, og der blev kæmpet for at få pil-

let det ud.

Sarah Kristine Rasmussen Johansen, Globalt Fokus,

nævnte, at et mellemstatsligt

organ på skatteområdet, hvor alle lande kunne deltage på lige fod, var et helt centralt til-

tag for at forhindre, at forhandlingerne gik i hårdknude. Hun udtrykte bekymring for den

danske position, idet der generelt i forhandlingerne er enighed om, at øgede skatteind-

tægter er et helt centralt element i udviklingsfinansiering. Faktisk var skatteområdet af

mange

–

og herunder også Danmark

–

blevet udpeget til et af de områder, hvor det er

nødvendigt at finde et kompromis i Addis Ababa, for at mødet bliver en succes. Desværre

var der stor uenighed om, hvilke tiltag der er nødvendige på globalt plan for at bekæmpe

grænseoverskridende skattesnyd og skattely. I dag bliver de globale skattestandarder

fastlagt i OECD-regi, der udelukker mere end 100 lande i verden, og hvor kun meget få

udviklingslande er repræsenteret. Det betyder i praksis, at udviklingslandene enten helt

udelukkes fra skattesamarbejdet, eller at der ikke bliver taget højde for deres særlige be-

hov på området. Udviklingslandene havde gentagne gange understreget nødvendighe-

den af, at man etablerer et mellemstatsligt organ på skatteområdet, gerne under FN, så

de kan deltage i udarbejdelsen af de globale standarder på demokratisk vis. Men USA og

EU blokerer dette med henvisning til, at skattesamarbejdet i OECD er tilstrækkeligt og

kan udvides til også at indeholde en tilfredsstillende løsning for udviklingslandene. Dan-

mark havde desværre ved flere lejligheder også givet udtryk for denne holdning.

Sarah Kristine Rasmussen Johansen opfordrede derfor udvalget til at spørge den ansvar-

lige minister om Danmarks holdning på skatteområdet og hjælpe med at sørge for, at

Danmark tager udviklingslandenes erfaringer seriøst, når de helt tydeligt fastslår, at

OECD hverken er i stand til at imødekomme deres behov eller sikre en demokratisk re-

præsentation i globale skatteaftaler. Det var ikke en reel mulighed at sige, som Danmark

gjorde, at man bare kunne udvide OECD til at inkludere udviklingslandene på skatteom-

rådet, for man kunne ikke gøre

alle udviklingslandene til en del af OECD. Fra OECD’s

side havde man sagt, at udviklingslandene kunne få en stemme, men ikke kunne få lov til

at stemme på skatteområdet. Det var ikke en holdning, som Danmark burde indtage.

Tværtimod burde Danmark arbejde for, at ingen landegrupper eller EU støtter op om den

holdning i forhandlingerne om udviklingsfinansiering.

Kirsten Hjørnholm Sørensen, Mellemfolkeligt Samvirke,

sagde, at nødvendigheden af

at få den private sektor til at arbejde for bæredygtig udvikling og tiltrække private investe-

ringer var et absolut hovedtema ved forhandlingerne i Addis Ababa. EU var meget aktiv i

den diskussion, og EU’s linje

harmonerer rigtig godt med Danmarks erklærede prioriteter.

Mellemfolkeligt Samvirke støttede i høj grad, at private investeringer blev inddraget i ind-

satsen, men som rammerne var, kunne man ikke være sikker på, at indsatsen reelt bi-

drog til bæredygtig udvikling. Man kunne også frygte, at den ville ende med at gøre deci-

954

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

deret skade på verdens fattigste. Hun anbefalede, at Danmark arbejder for, at EU-

rådskonklusionerne understreger behovet for effektiv implementering af FN’s retningslin-

jer for menneskerettigheder og erhverv, og at man udviklede principper, retningslinjer og

standardiseret dokumentation for brugen af offentlig-private partnerskaber. Danmark bur-

de også arbejde for, at konklusionerne foreslår obligatorisk integreret rapportering for

større virksomheder om miljø, sociale forhold og regeringsførelse (governance)

–

noget,

som EU gerne ville have slettet i de nuværende forhandlinger om udviklingsfinansiering.

Hun opfordrede udvalget til at sikre, at ministeren i EU ikke blot talte om behovet for at

tiltrække private investeringer og inddrage private aktører, men også om, hvordan det kan

gøres mere ansvarligt, således at investeringerne reelt bidrager til bæredygtig udvikling.

Nikolaj Villumsen

takkede for delegationens input, som man ville arbejde videre med og

nævne over for ministeren. Hvad var argumentet for, at man fra dansk side ikke ønskede

en ny måde at håndtere skattestandarder på? Var det ikke i dansk interesse at inddrage

ulandene og være med til at bekæmpe skattely globalt?

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at det var en fælles ambition, at ulandsbistand med tiden

bliver overflødig og påpegede, at et beløb svarende til tolv gange bistanden forsvinder i

kapitalflugt ud af ulandene. Kunne Kommissionens forslag fra december 2012 bruges i

den sammenhæng? Det var klart et problem, at de fleste ulande ikke var repræsenteret i

OECD, men OECD var ti gengæld i de seneste år begyndt at komme med progressive

anbefalinger og forslag. Hvordan sikrede man den progressive udvikling?

Jakob Ellemann-Jensen

var enig i, at 0,7 pct. af BNI er en vigtig målsætning at forfølge

for flere parter. Til Kirsten Hjørnholm Sørensen sagde han, at han var forvirret over, hvad

de konkrete rapporteringskrav til virksomheder burde være.

Sarah Kristine Rasmussen Johansen

bekræftede, at der var sket store fremskridt i

samarbejdet med OECD på skatteområdet. Man havde taget initiativ til BEPS-projektet

(Base Erosion and Profit Shifting), hvori der lå mange gode tiltag. Processen ville dog

blive afsluttet 6 måneder senere, så man måtte være opmærksomme på at bygge videre

på de fremskridt, der havde været i OECD. I FN havde en ekspertkomité arbejdet med

skattespørgsmål, så det var ikke mellemstatslige forhandlinger. Udfordringen lå i at finde

ud af, om man skulle flytte skattespørgsmålet fra OECD over til FN, WTO eller lignende.

Man var rimelig åben over for rammerne, men repræsentation var vigtig for ulandene,

ligesom det var vigtigt at se på, hvad et mellemstatsligt organ skulle arbejde med: land for

land-rapportering,

indtægtsnydelsesrettigheder (benificial

ownership) og de elementer,

EU’s handlingsplan

skulle indeholde. Man skal også sørge for at bygge videre på de

mange gode skattestandarder, som man var ved at udvikle

–

både i OECD og inden for

rammerne af EU-tiltag.

Kirsten Hjørnholm Sørensen

forstod Jakob Ellemann-Jensens forvirring, idet der var

tale om en oversættelsesfejl i hendes oplæg. Ordet governance handlede ikke om rege-

ringsførelse, men om at tage et skridt fra den frivillighed, der prægede indsatsen, til en

mere styret og bunden indsats på de tre bundlinjer: people

–

planet

–

profit.

955

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

b) Det danske Smart Cities-netværk om europæisk investering i smart city-arbejde

KOM (2015) 0010

–

bilag 2 (henvendelse af 18/5-15 fra Det Danske Smart City-

Netværk)

Den fungerende formand bød velkommen til delegationen, der bestod af:

Adriënne Heijnen, det danske Smart Cities-netværk

Martin Brynskov, det danske Smart Cities-netværk

Martin Brynskov

forklarede, at han arbejdede med byer i hele verden. Han ville gerne

tale med udvalget om, hvordan man bedst kunne udviklede en allerede god dansk positi-

on og havde derfor fremsendt et par punkter om koordinering mellem det europæiske og

det danske niveau. Digitaliseringen og brug af mobiltelefonen er helt afgørende for ver-

densøkonomien. Det, der før var infrastruktur, begynder at blive afhængigt af, hvad man

laver med sin mobiltelefon, og verdens økonomi er efterhånden skruet sammen på må-

der, som ingen helt kan overskue. Det har man anerkendt i de europæiske strategier om

det digitale indre marked.

Martin Brynskov skulle hilse fra kommissærerne Bulc og Oettinger, der dagen før havde

været i Berlin og tale om de europæiske strategier. I den digitale vækststrategi, der var

blevet fremlagt kort forinden, indgik byerne også som centrale punkter. I byerne samles al

kompleksiteten, og de udgør et sammensurium af nye forretningsmodeller og nye måder

at levere public service på. Hvorfor ikke f.eks. have airbnb’s for flygtninge? Der var ingen,

der kunne se, hvor udviklingen bar hen, men alle prøvede at finde ud af det. Mange pen-

ge er på spil, idet byerne står for 80 pct. af verdens BNP. Byerne har dermed meget

magt, og man kan spekulere i, hvad de skal bruge den til. Heldigvis er et land som Dan-

mark rigtig godt med via dets gennemdigitalisering, så folk skæver til Danmark og også til

Estland, der også gør det rigtig godt.

Martin Brynskov mente, at udfordringen var, at ingen på Slotsholmen forsøger at samle

den digitaliseringsindsats. Det vil sige, at når man fra europæisk niveau banker på med

Junckers investeringsplan og forskellige andre initiativer til politiske strategier og finansie-

ring, er der ingen koordineret indsats ministerierne imellem. Det var en interessant situa-

tion, fordi alle forventede, at Danmark tager lederskab, ligesom Danmark tidligere har

gjort det, f.eks. inden for grøn omstilling. I denne situation var der ingen, der kunne svare

på, hvad Danmark ville gøre. Der var nogle gode bud, men det var svært at få en samlet

indsats. Han foreslog derfor udvalget at fremhæve, at det vil være en god idé, hvis Folke-

tinget, ministerier, styrelser etc. finder ud af, hvordan Danmark positionerer sig bedst mu-

ligt til selv at skabe rigtig gode bysamfund, og hvordan man kan udnytte den stærke dan-

ske position inden for cleantech og det grønne område. Der ligger fragmenter af en stra-

tegi, men der er brug for en koordinering. Martin Brynskov havde mødtes med en af

Kommissionens vicepræsidenter, Jyrki Katainen, der sammen med konkurrencekommis-

sær Margrethe Vestager havde præsenteret en investeringsplan. Sagen var, at Danmark

956

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

ikke havde noget at byde ind med til investeringsplanen på området, som var nævnt i alle

strategierne på europæisk niveau, men manglede en form for handling eller koordinering

fra nationalt hold.

Mette Bock

var enig i, at ansvaret for området falder imellem stolene i en lang række

ministerier, men det er jo den til enhver tid siddende regering, der beslutter, hvordan man

organiserer tingene. Hun ville tage det med videre, for det kunne være, der ville komme

et regeringsskifte, som kunne medvirke til, at ansvaret bliver samlet et sted.

957

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Punkt 2. Åbent samråd med økonomi- og indenrigsministeren og erhvervs- og

vækstministeren om bankunionen

KOM (2013) 0520

EUU alm. del (14)

–

samrådsspørgsmål I

EUU alm. del (14)

–

bilag 516 (rapport om mulig dansk deltagelse i det

styrkede banksamarbejde)

EUU alm. del (14)

–

bilag 16 (analyse fra Finansrådet "Overvejelser om

deltagelse i bankunionen)

KOM (2013) 0520

–

bilag 8 (notat om dansk deltagelse i det styrkede

banksamarbejde (§ 20-redegørelse))

EUU alm. del (13) - svar på spm. 132 (om Danmarks tilslutning til EU's

bankunion)

EUU alm. del (14)

–

bilag 359 (side 523, samråd i EUU 23/1-15 om dansk

deltagelse i den europæiske bankunion)

Samrådsspørgsmål I

Stillet af Nikolaj Villumsen (EL)

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt regeringen agter at tilslutte Danmark bankunio-

nen, og fremlægge en tidsplan for det forventede tidsforløb for bankunionen.”

Nikolaj Villumsen

uddybede, at på det tidspunkt, samrådsspørgsmålet blev stillet, var

det ikke kommet frem, at regeringen ikke ønskede en folkeafstemning om bankunionen.

Den beslutning var Enhedslisten uforstående over for, men det ændrede ikke på samrå-

dets relevans for den demokratiske debat om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig. Diskus-

sionen om bankunionen havde stået på i flere år. I 2014 havde der været en forespørg-

selsdebat i Folketinget om regeringens holdning til bankunionen. Dengang afventede re-

geringen resultatet af stresstesten af banker. Resultatet af den var sidenhen kommet, og

nu hed det sig, at man afventede en afklaring vedrørende realkreditten. Den tidligere

økonomi- og indenrigsminister havde ellers givet udtryk for, at den var sikret. Nikolaj Vil-

lumsen så frem til at høre, hvad bekymringerne om realkreditten gik ud på og til at få en

nærmere tidsplan for Danmarks eventuelle tilslutning.

Erhvervs- og vækstministeren:

Jeg vil indlede med at tale om regeringens holdning til det

styrkede banksamarbejde, som bygger på rapporten fra den nedsatte arbejdsgruppe.

Rapporten fra arbejdsgruppen blev offentliggjort for nylig. Økonomi- og indenrigsministe-

ren vil derefter komme ind på den videre proces og på nogle af de spørgsmål, der er rejst

i debatten.

Det er regeringens holdning, at det i udgangspunktet vil være en fordel for Danmark at

deltage i det styrkede banksamarbejde. Det ser regeringen tre overordnede grunde til.

958

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

For det første kan deltagelse i samarbejdet yde et bidrag til finansiel og økonomisk stabili-

tet, som også vil være til gavn for Danmark. Danmark er et lille land med en stor banksek-

tor. Meget tyder på, at det fælles tilsyn bliver af høj kvalitet, så deltagelse i samarbejdet

kan forankre en i forvejen stærk ramme for tilsyn og afvikling i Danmark i en stærk euro-

pæisk ramme. For det andet vil dansk deltagelse styrke vores muligheder for at varetage

danske interesser i EU

–

især på det finansielle område. Det gælder f.eks. indflydelse på

konkrete standarder og praksis for tilsyn og afvikling. For det tredje vil deltagelse give

adgang til en større afviklingsformue og dermed til en slags fælles forsikringsordning.

Danmark vil således kunne få en bedre beskyttelse i ekstraordinære tilfælde, hvor bank-

sektoren oplever meget store tab.

Det styrkede banksamarbejde er imidlertid en ny konstruktion, og der er endnu ikke op-

bygget megen erfaring. ECB påbegyndte tilsynet med de største europæiske institutter i

november sidste år. Det fælles tilsyn har således kun været i gang i lidt over et halvt år.

Den nye afviklingsinstans begyndte forberedelserne til sit arbejde i januar i år og er ved at

have ansat de relevante personer m.v. Afviklingsinstansen vil dog først være operationel

og kunne anvende afviklingsværktøjer og afviklingsformue fra den 1. januar 2016.

Idet det er et nyt samarbejde, har vi endnu ikke megen erfaring med, hvordan tilsynet og

afviklingsmekanismen vil fungere i praksis. Det er også et centralt omdrejningspunkt i den

rapport om mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde, der blev offentliggjort

for nylig. Når det er sagt, påpeges det i rapporten, at der er etableret et godt grundlag for,

at både tilsyn og afvikling i det styrkede banksamarbejde vil blive af en høj kvalitet. Denne

vurdering baseres dels på konstruktionen af tilsynet, der ligesom det danske forventes at

blive risikobaseret, dels på, at ECB og afviklingsinstansen skal håndtere et stort antal

banker og dermed får brede erfaringer og et bredt sammenligningsgrundlag.

Hvad angår afvikling, fremhæver rapporten ligeledes, at det kan medføre mere ensartede

og konsekvente beslutninger, at ansvaret flyttes til europæisk niveau. Den samlede kon-

struktion ser således umiddelbart sund ud, men vi finder det vigtigt at få høstet nogle flere

erfaringer med, hvordan det styrkede banksamarbejdet kommer til at fungere i praksis,

inden vi tager stilling til deltagelse.

Der er også nogle områder, hvor vi under alle omstændigheder har behov for yderligere

afklaring, inden der træffes en beslutning om dansk deltagelse. Her vil jeg især nævne

behandlingen af dansk realkredit inden for samarbejdet. Dansk realkredit er som bekendt

en helt særlig forretningsmodel, der ikke findes tilsvarende i andre lande. I det lys er det

væsentligt, hvordan de europæiske myndigheder vil behandle den danske realkreditmo-

del. Jeg går ud fra, at udvalget deler min opfattelse af, at det er afgørende, at vi får de

nødvendige afklaringer her. Vi har fra dansk side allerede haft en dialog med ECB om

dette spørgsmål, men der er behov for, at vi går ind i en dybere teknisk dialog med ECB

for at afklare spørgsmålet yderligere. Den proces vil jeg nu gå videre med.

959

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Vi har ligeledes behov for mere afklaring af spørgsmålet om, i hvilken udstrækning ECB's

styrelsesråd i praksis vil gøre brug af muligheden for at anvende de såkaldte makropru-

dentielle instrumenter over for Danmark.

Et yderligere aspekt, der også fremgår af arbejdsgruppens rapport, er, at der er usikker-

hed om sundhedstilstanden i nogle banker i euroområdet, selv om stresstesten og aktiv-

gennemgangen i efteråret 2014 gav et væsentligt bidrag til polstringen af de dårligst kapi-

taliserede banker. I den forbindelse vil vi gerne vide mere om, hvordan de økonomiske

udfordringer i visse eurolande påvirker bankerne.

Endelig vil der være konsekvenser for Grønland og Færøerne, hvis Danmark vælger at

deltage i samarbejdet. Grønland og Færøerne er ikke er medlemmer af EU og kan derfor

ikke deltage i det styrkede banksamarbejde. De grønlandske og færøske banker kan fort-

sætte under Finanstilsynets tilsyn som i dag. De vil imidlertid ikke kunne deltage i den

fælles afviklingsformue sammen med de danske institutter. Arbejdet med at belyse kon-

sekvenserne for Grønland og Færøerne er ikke endeligt afsluttet, så også her har vi brug

for afklaringer.

For at opsummere: Regeringen mener, at det som udgangspunkt vil være en fordel for

Danmark at deltage, men at vi først skal tage endelig stilling til deltagelse, når vi har set,

hvordan samarbejdet fungerer i praksis og har opnået de nødvendige afklaringer.

Økonomi- og indenrigsministeren:

Tak for invitationen, der jo ligger i forlængelse af de

mange forelæggelser, der har været undervejs i processen. Sidst var det vist i øvrigt et

tema, hvad erhvervs- og vækstministeren ville sige, kontra hvad jeg selv havde sagt, og

nu har vi gjort det lidt mindre bureaukratisk for udvalget ved at møde op her sammen i

dag.

Med den redegørelse for rapporten, som vi lige har fået fra erhvervs- og vækstministeren,

er regeringens holdning klar. Jeg vil blot tilføje, at vi også har fremlagt Justitsministeriets

analyse, og dermed kan vi have en kvalificeret og åben debat om alle aspekter i sagen.

Som Nikolaj Villumsen var inde på, tjener det i virkeligheden debatten godt, at man sikrer,

at der ikke fejes noget ind under gulvtæppet: Alle overvejelser fremlægges åbent og end-

da i fin tid i forhold til at skulle træffe endelige beslutninger. Men man kunne få det ind-

tryk, at Nikolaj Villumsen var utålmodig. Vi skal prøve at gøre det så hurtigt som muligt,

men rapporten peger som sagt på et par forhold, som der er behov for at få afklaret yder-

ligere inden den endelige stillingtagen, også selv om det er vores vurdering, at det vil væ-

re i Danmarks interesse at tilslutte sig.

Vi er altså i dialog med de relevante europæiske myndigheder. Regeringen er og har hele

vejen igennem været stærkt optaget af dansk realkredit, også i forbindelse med bank-

samarbejdet. I forhandlingerne opnåede vi fornuftige løsninger for realkreditten på en

række områder, som vi også har drøftet tidligere her i udvalget. Det gælder f.eks. en

overordnet reference til hensynet til forskellige forretningsmodeller for det fælles tilsyn.

960

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Det er nok så vigtigt, idet den danske realkredit jo er en særlig foreteelse. Der er også en

særlig ordning for realkreditinstitutter med krav om omfanget af særligt nedskrivningseg-

nede passiver. Der gælder en rabat (halv pris) for realkreditinstitutternes bidrag til de na-

tionale fonde og den fælles afviklingsfond, der skal opbygges. Vi har i øvrigt også fundet

en løsning for de nye likviditetskrav for danske realkreditobligationer.

Vi skal være sikre på, at banksamarbejdet også i sin daglige og praktiske udfoldelse tager

behørigt hensyn til dansk realkredit. Hvis de fælles myndigheder blot slår op i en generel

manual og behandler realkreditinstitutter på præcis samme måde som almindelige ban-

ker, kan det skabe problemer for realkreditinstitutterne, fordi de er indrettet på en anden

måde. Opgaven er derfor nu at skabe tilstrækkelig vished for, hvordan de fælles myndig-

heder mere konkret vil håndtere den danske realkreditmodel i tilrettelæggelsen af tilsynet,

inden der tages en endelig beslutning om at deltage.

Der er også andre punkter, hvor vi har behov for større klarhed. Det fælles tilsyn skal

kunne træffe beslutninger om den nationale brug af såkaldte makroprudentielle værktøjer.

Det kan f.eks. være at stille krav om modcykliske kapitalbuffere i kreditinstitutterne i op-

gangstider, som der kan tæres på i nedgangstider. Ligeledes gælder det muligheden for

at hæve SIFI-kapitalkravene.

Når det handler om de makroprudentielle

beslutninger, vil ECB’s styrelsesråd

have større

mulighed for at træffe beslutninger i det fælles tilsyn uden om tilsynsrådet end ved andre

typer beslutninger. Det er selvfølgelig en særlig udfordring for deltagende ikkeeurolande,

som deltager i tilsynsrådet, men ikke i ECB’s styrelsesråd,

som kun er for eurolandene.

Derfor har vi brug for at få en større vished for, hvordan de beslutningsprocedurer kan

forløbe med tilpas inddragelse af deltagende ikkeeurolande.

I forhandlingerne om EU-lovgivningen bag banksamarbejdet og som led i udarbejdelsen

af rapporten har vi fra dansk side allerede været i konstruktiv dialog med ECB og med

Kommissionen. Vi vil bygge videre på denne dialog i den videre afklaring. Dialogen har

indtil nu haft en overordnet karakter, men jeg forventer, at offentliggørelsen af rapporten

og regeringens udmelding gør det muligt at komme et spadestik dybere i afklaringen i den

kommende tid. Regeringen vil også indlede en dialog med den fælles afviklingsmyndig-

hed, som også spiller en vigtig rolle i sagen. Afviklingsmyndigheden er først blevet be-

mandet i løbet af foråret, og vi har derfor ikke kunnet drøfte vores spørgsmål med den før

nu.

Tidsplanen afhænger derfor også af de fælles myndigheder. De første møder er i kalen-

deren, men der er tale om tale om tekniske og komplicerede forhold. Udfordringen er jo

netop, at realkreditsystemet ikke kendes andre steder, og at det derfor også kræver

grundige forklaringer at få andre til at forstå det og sætte sig ind i den danske lovgivning.

Jeg bare sige, at vi fra dansk side fortsætter ufortrødent og selvfølgelig aktivt vil opsøge

afklaring hos de fælles myndigheder så ofte og så hurtigt som nødvendigt for at drøfte

vores spørgsmål.

961

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Der vil naturligvis allerede nu være forskellige drøftelser inden for banksamarbejdet af

den konkrete praksis, standarder m.v., som Danmark ikke kan deltage i, så længe vi står

uden for samarbejdet. Det kan også gælde områder af betydning for Danmark, men med

den udmelding, vi er kommet med, er der selvfølgelig en opfattelse af, at Danmark fortsat

har interesse i bankunionen, og der bliver holdt øje og taget hensyn til os i den proces.

Omvendt skal vi jo foretage en samlet afvejning og sikre tilstrækkelige afklaringer, inden

vi træffer en endelig beslutning.

Jeg vil også benytte lejligheden til at komme ind på nogle af de øvrige spørgsmål, der har

fyldt meget i debatten. Der er f.eks. dem, der er bekymrede for, om den fælles fond over-

hovedet er stor nok til at værne skatteyderne fra omkostninger ved bankkriser. Jeg har

bl.a. noteret mig, at Nikolaj Villumsen ved tidligere lejligheder har været bekymret for det.

Jeg udlægger det som et udtryk for, at han gerne vil forvisse sig om, at der så at sige er

Europa nok i det nye setup.

Den fælles fond vil være betydeligt større end den tilsvarende nationale fond, men vil

selvfølgelig også skulle være et sikkerhedsnet for langt flere institutter. I en ekstraordinær

situation, hvor de danske

SIFI’er lider store tab, vil den fælles fond bedre kunne håndtere

de store danske institutter, hvis de bliver nødlidende, eventuelt også samtidig med andre

store nødlidende banker i andre lande. Målestokken er selvfølgelig ikke, at fonden skal

kunne håndtere alle store banker i samarbejdet, hvis de bliver nødlidende samtidig. Fon-

den forventes som udgangspunkt kun at skulle bruges i ekstraordinære tilfælde, hvor det

ikke er nok at nedskrive ejernes og kreditorernes tilgodehavender (bail-in). Vi har siden

krisen vedtaget en betydelig styrkelse af kapitalkravene og langt større vægt på forebyg-

gelse og tidlig indgriben. Det mindsker sandsynligheden for overhovedet at trække på

fonden. Derfor er det ikke relevant at sammenligne størrelsen på fonden med de beløb,

der er brugt på at håndtere banker under den seneste krise, hvor kravene til bankerne var

mindre stramme, og hvor bail-in ikke var hovedstrategien i langt de fleste lande.

Der er også nogle i debatten, der er bekymrede for, at dansk deltagelse vil indebære, at

danske banker og deres kunder skal bidrage til at redde syge banker i Sydeuropa. Jeg vil

igen slå fast, at banksamarbejdet ikke handler om at redde syge banker. For alle EU-

lande vil det centrale princip som nævnt være, at håndteringen af en nødlidende bank

først og fremmest finansieres af bankens aktionærer og kreditorer. Kravene til bail-in be-

tyder - sammenholdt med de styrkede generelle krav til bankernes kapital og likviditet - at

der skal meget store tab til i en nødlidende bank, før brugen af den fælles fond overhove-

det bliver aktuel.

De største banker har i efteråret været igennem et omfattende sundhedstjek forud for

opstarten af det fælles tilsyn. Gennemgangen har allerede inden resultaterne blev offent-

liggjort medført en styrkelse af de deltagende bankers kapitalgrundlag. Et mindre antal

banker, der klarede sig dårligt i testen, har fået påbud om at skulle rejse mere kapital. Det

skal sikre, at der som udgangspunkt ikke er systematiske forskelle i risikoen på tværs af

lande for, at en bank bliver nødlidende.

962

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Bankerne i banksamarbejdet skal bidrage til en fælles fond. Hvis Danmark deltager, kan

danske institutter i sagens natur komme til at betale for krisehåndtering af banker i andre

lande i de tilfælde, hvor den fælles fond måtte blive brugt. Omvendt kan andre landes

banker også komme til at betale for krisehåndtering af danske institutter. Sådan vil det

være i en fælles sektorfinansieret forsikringsordning

Regeringen er således fortrøstningsfuld i sin holdning om, at det som udgangspunkt vil

være en fordel for Danmark at deltage i banksamarbejdet, forudsat at vi får de nødvendi-

ge afklaringer. Jeg er sikker på, at vi både i dag og ved senere lejligheder kan få en rig-

holdig diskussion om denne sag, og jeg håber ikke, at spørgeren er alt for skuffet over, at

vi ikke har en konkret og snarlig dato for dansk deltagelse i bankunionen med i dag.

Nikolaj Villumsen

var imod dansk deltagelse i bankunionen, som han frygtede ville blive

en dyr omgang for skatteyderne, idet fonden kun kan dække en brøkdel af, hvad man har

brugt på at redde banker under den seneste krise. Det forekom ham dybt problematisk, at

reguleringen er utilstrækkelig, og at der blev lagt op til at styrke de største banker. Man

burde snarere dele dem op. I dag skulle man dog tale om regeringens holdning og en

tidsplan for tilslutning. Det er vigtigt med en åben debat, hvilket man nemmest kan få i

forbindelse med en folkeafstemning om bankunionen, men regeringen var ærgerligt nok

imod en afstemning. Regeringen havde heller ikke travlt med at få emnet bragt op forud

for det kommende folketingsvalg. Nikolaj Villumsen fandt det underligt, at regeringens

argumenter for, hvorfor den ikke kunne komme med en klar holdning til bankunionen,

havde ændret sig. En afklaring af EU’s syn på den danske

realkredit er vigtig, uanset om

Danmark går med i bankunionen, og det undrede ham, at den tidligere økonomi- og in-

denrigsminister i marts 2013 havde sagt, at realkreditten var sikret, hvis Danmark valgte

at deltage. Det var fair nok, at det tog tid at sætte sig ind i de danske realkreditsregler,

men der var nu gået 2 år. Handlede det om dovenskab i EU-systemet, eller var der op-

stået nye bekymringer? Det var også interessant, at regeringen 1 år tidligere afventede

stresstesten, og nu var man så igen bekymret for realkreditten og meldte tilmed ud, at

man skal være påpasselig, indtil man kan konstatere, at bankunionen fungerer. Det sidste

havde man ikke hørt fra regeringen tidligere. Hvor lang tid efter den 1. januar 2016 for-

venter regeringen, at bankunionen skal være i funktion, før regeringen er i stand til at

træffe en beslutning for Danmark? Det var vel ikke umuligt at sige noget om planerne og

om de afklaringer, som regeringen havde behov for at få.

Pia Adelsteen

spurgte, om det var bankunionen eller kapitalkravsdirektivet, der skabte

problemer for realkreditten. Kunne ministrene bekræfte, at man fra dansk side ikke ville

sige ja til bankunionen, hvis realkreditten på nogen måde var i fare? Og hvordan ville

bagstoppermekanismen blive indrettet?

Mette Bock

sagde, at Liberal Alliance ikke støttede bankunionen, men at det havde væ-

ret interessant at følge den meget lange proces. Havde regeringen et tidsperspektiv for,

hvor længe man skulle vente, og for, hvilke nye oplysninger der skal til for, at man kan nå

frem til en afklaring? Hun havde ikke noget imod, at det tog meget lang tid, fordi der efter

hendes mening i den tid ville komme en stigende skepsis over for bankunionen. Hvor gik

963

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

regeringens grænse i forhold til realkreditten? Var regeringen indstillet på, at realkreditsy-

stemet skal gennemgå nogle forandringer, eller ville man lade tilslutningen til bankunio-

nen være betinget af, at man kan fastholde det nuværende realkreditsystem?

Erhvervs- og vækstministeren

var ikke overrasket over, at Enhedslisten var imod

bankunionen, men hvis partiet var bekymret på skatteydernes vegne, var bankunionen jo

godt nyt. Med dens konstruktion var det meget usandsynligt, at skatteyderne ville komme

af med penge, fordi man havde sikret polstring, opbygning af buffere, penge til dækning

af underskud og en solidaritet mellem landene, der gjorde det højst usandsynligt med en

regning til skatteyderen. Havde man haft bail-in ved den seneste finansielle krise, ville

man kunne have dækket samtlige de europæiske pengeinstitutter. Regeringen var opsat

på at sikre en korrekt behandling af realkreditten, idet den udgør 60 pct. af samtlige udlån

i Danmark. Djævelen ligger ofte i detaljen, så den skal man være opmærksom på, men

den behandling, Danmark havde fået indtil videre, var positiv over for den danske real-

kredit.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at han havde tolket Nikolaj Villumsens udta-

lelse som en bekymring for, at danske banker skal ende med at finansiere de sydeuropæ-

iske banker. Den bekymring var vigtig, men han forstod ikke, at der skulle være et para-

doks i, at regeringen var i gang med at afklare situationen i Danmarks interesse. Det var

en logisk proces, så hvorfor skulle man skynde sig. Regeringen mener, at bankunionen er

en god idé uanset dansk deltagelse og går konstruktivt ind i arbejdet. Det var regeringens

overbevisning, at man i lovgivningsarbejdet havde sikret, at der er lige vilkår for ikkeeuro-

lande og eurolande. Det havde Margrethe Vestager også sagt. Regeringen mener, at det

på den baggrund er i Danmarks interesse at deltage, og derfor var man i gang med at

arbejde for at varetage den interesse. Stresstesten var vigtig, og det var ministerens klare

opfattelse, at den var troværdig. Den havde haft en effekt, allerede inden resultatet af den

blev kendt,

idet der havde været stor aktivitet i EU’s finansielle sektor for at sikre, at man

ikke kom i problemer. Man havde altså ikke bare ventet, men taget stilling til, at bankuni-

onen er i dansk interesse, og man var i gang med at skabe den fornødne afklaring. Det

var ikke kun op til Danmark, hvornår den afklaring ville foreligge, og derfor kunne ministe-

ren heller ikke give en dato. Man var i gang med at etablere et fælles tilsyn og en fælles

afviklingsmyndighed for alle de deltagende landes banker, som også skulle forholde sig til

Danmarks særegenhed. Den villighed var til stede, som også erhvervs- og vækstministe-

ren havde nævnt.

Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at man i den hidtidige lovgivningsproces havde sikret

den danske realkredit. Likviditetsvurderingen af de danske realkreditobligationer var for-

nuftig. Hvad angik bagstoppermekanismen, var det vigtigt at få med, at hvis man på urea-

listisk vis skulle nå derud, hvor man ikke kan klare den bankkrise ved den vedtagne bail-

in, der ville kunne have håndteret de fleste af de tidligere kriser, og den enorme bankfi-

nansierede fælles afviklingsfond, havde man også besluttet, at bagstoppermekanismen

skal være finansiel neutral. Det vil sige, at det er penge, der skal tilbagebetales til skatte-

yderne, når krisen er overstået. Ministeren tilføjede, at den permanente bagstopper ikke

var færdigforhandlet, og at de præcise vilkår skulle færdigforhandles i overgangsperio-

964

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

den. Den var på plads for overgangsperioden for de euro- og ikkeeurolande, der måtte

ønske at deltage.

Pia Adelsteen

spurgte, hvordan man kunne vide, hvad man gik ind til, hvis bagstopper-

mekanismen skal forhandles færdig i en overgangsperiode. Og vil det være et problem,

hvis Danmark er det eneste ikkeeuroland i bankunionen? Hun havde hørt, at der ikke var

andre ikkeeurolande, der havde planer om at tilslutte sig. Dansk Folkeparti var imod

bankunionen og forstod ikke regeringens valg om ikke at sætte spørgsmålet til folkeaf-

stemning. Hvorfor ikke, når det f.eks. inden for bankunionens rammer er muligt for en EU-

myndighed at lukke danske banker?

Nikolaj Villumsen

mente ikke, at man skulle skynde sig at indtræde i bankunionen, og

det var vel rimeligt, at en regering, som ønsker at gå med i bankunionen, fremlægger en

tidsplan og er åben omkring bekymringer. Han gentog sine spørgsmål om argumenterne,

der ændrede sig. Hvorfor er forholdene vedrørende realkreditten stadig uafklarede? Hav-

de regeringen sovet i timen, eller var der en uvillighed i EU? Og hvorfor tog regeringen

det nye forbehold med, at den skulle se, hvordan bankunionen fungerer i praksis, før man

kommer med en udmelding? Nikolaj Villumsen undrede sig over, hvordan det kunne lade

sig gøre, at økonomi- og indenrigsministeren både kunne sige, at der er lige vilkår for ik-

keeurolande, og at det ikke er sikkert, om Danmark vil blive tilstrækkeligt inddraget i

ECB’s beslutninger. Det kunne man ikke kalde lige vilkår for ikkeeurolande.

Holger K. Nielsen

fandt det positivt, at der var kommet et klart svar på, at bail-in-

mekanismen betyder, at det er bankerne selv, der skal finansiere en krise, og at det er

helt teoretisk at forestille sig, at skatteyderne skal finansiere. Det var derfor også naturligt,

at partier, der er tæt på bankerne, er skeptiske. At Enhedslisten blev bankernes gode

ven, var mere uforståeligt. Han kunne forstå på økonomi- og indenrigsministeren, at det

var centralt, at der var rabat på bidrag til afviklingsmekanismen, men lå det helt fast?

Økonomi- og indenrigsministeren

syntes, det lød som om Dansk Folkeparti var imod

bankunionen for en god ordens skyld. Det var fair nok, men partiet burde genoverveje

det, hvis det var optaget af, at bankerne selv rydder op efter eventuelle fremtidige bank-

kriser. Den måde, man havde gjort det på i Danmark, havde inspireret til en fælles euro-

pæisk løsning. Han præciserede, at der var lavet en overgangsordning med styr på bag-

stoppermekanismen, og undervejs skulle man forhandle den endelige model. Allerede i

december 2012 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd slog man fast, at en bagstop-

permekanisme skal være neutral fiskalt, så hvis man bruger skatteydernes penge, skal

bankerne betale dem tilbage igen. Det var efterfølgende blevet bekræftet i Økofin, og det

var altså præmissen for etableringen af den endelige model.

På Pia Adelsteens spørgsmål om, hvorvidt det er en ulempe at være det eneste ikkeeuro-

land, svarede ministeren, at der er stor interesse for Danmarks holdning fra eurolandenes

side. Det var ikke ministerens opfattelse, at alle de andre ikkeeurolande var afklaret med,

at de ikke vil deltage i bankunionen. En del ikkeeurolande var på vej til at blive eurolande,

så deltagelsen i bankunionen gav sig selv i de landes tilfælde. Der var sikret lige vilkår, og

965

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

det var så en politisk vurdering, om man syntes, det ville være en fordel at være med i

bankunionen.

Til Nikolaj Villumsen sagde ministeren, at der ikke var tale om, at Danmark havde sovet i

timen. Man havde tværtimod slidt skosålerne op for at sikre, at der i lovgivningen på om-

rådet er taget hensyn

–

ikke kun hvad angår bankunionen, men også de andre regelæn-

dringer på området. Det var regeringens opfattelse, at ikkeeurolande deltager på lige vil-

kår og får plads i tilsynsrådet, men det er klart, at er man ikke en del af euroen, får man

ikke en stol i ECB.

Han bekræftede over for Holger K. Nielsen, at spørgsmålet om rabatten var afklaret.

Erhvervs- og vækstministeren

sagde, at ville man have en præcisering af rapporten,

måtte man gå til justitsministeren, men europæiske tilsynsmyndigheder får ikke direkte

adgang til at lukke finansielle selskaber i Danmark. Det skal ske via det nationale tilsyn.

Rapporten konkluderede også, at Danmark føler sig godt behandlet, og at der er mulige

fordele ved at deltage i samarbejdet som ikkeeuroland. Det var sikret via en tilgang om

ensartede vilkår. Ministeren mente ikke, at Danmark havde sovet i timen, men udvist om-

hu og arbejdet intenst med alle faser i bankunionens tilblivelse. Man kunne heller ikke

bebrejde regeringen at ville være helt sikker på den praksis, der bliver tilrettelagt af et nyt

organ, og det var urimeligt at sige, det var noget, regeringen lige havde fundet på. Mini-

steren havde i sin fremlæggelse redegjort for, at da det var et nyt tilsyn, var det meget

rimeligt at ville være sikker på, hvordan Danmark eventuelt tilslutter sig et forpligtende

samarbejde. Man havde via en kompleks lovgivning på europæisk plan samlet op på alle

de erfaringer, som den finansielle krise førte med sig. Krisen efterlod sig en omfattende

regning, der endte hos ganske almindelige mennesker, der tabte deres arbejde, formuer

forsvandt etc., og derfor etablerede man et styrket banksamarbejde, der skal sikre lande-

ne og borgere imod, at noget lignende sker. Kommer krisen igen, er det aktionærer og

andre, der får lov til at betale i første omgang. Ministeren mente, at der var lavet et ek-

semplarisk stykke arbejde, og hvis man var bekymret på skatteydernes vegne, burde

man jublende tilslutte sig samarbejdet frem for automatisk at være imod.

Pia Adelsteen

sagde, at det var imponerende, at man satsede på, at det var muligt at

forhandle en endelig ordning under en overgangsordning, når ministeren selv havde sagt,

at djævlen lå i detaljen. Hun undrede sig også over, hvad man skal med et EU-tilsyn, hvis

danske banker kun kan lukkes af nationale tilsyn. Det var også nationale tilsyn, der skulle

lave alt det praktiske. Og kunne man forestille sig, at man fra dansk side ville sige nej,

hvis en EU-finansmyndighed siger, at en dansk bank skal lukkes?

Lars Barfoed

spurgte, om det var korrekt forstået, at Danmark kan modsætte sig en EU-

beslutning om lukning af en dansk bank. Det kunne betyde, at Danmark ville blive smidt

ud af samarbejdet, men til gengæld også, at Danmark ikke afgav suverænitet.

966

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Nikolaj Villumsen

mente at, det mildest talt var uafklaret, hvornår der ville være noget på

plads. Der måtte være planlagt nogle møder, hvor man skulle drøfte forskellige aspekter

af bankunionen. Regeringen sagde, at der skulle være lige vilkår, men samtidig, at der er

en bekymring for, at Danmark ikke vil blive taget med på råd, hvis man vælger at gå med

i bankunionen. Så hvad bestod de lige vilkår i? Det er vel ikke underligt, at landene bag

bankunionen ikke gider have Danmark med på råd, eftersom det er eurolandenes bank-

union. Af den grund havde ikkeeurolandene Storbritannien og Sverige også besluttet ikke

at deltage. Det var ikke et unfair argument at ville se bankunionen an, men det var bare

ikke blevet brugt tidligere. Tidligere ville man afvente stresstesten, og da man afviste en

folkeafstemning, skete det på baggrund af realkreditten, og nu ville man vente og se

bankunionen i funktion. Det var en ny indstilling, og hvor lang tid ville man vente, inden

man drager en konklusion? Det ville være rimeligt at informere Folketinget om det.

Erhvervs- og vækstministeren

bekræftede, at det var muligt for Danmark at udtræde af

bankunionssamarbejdet, og skulle man vælge ikke at følge en indstilling, ville det danske

medlemskab givetvis blive sat på prøve. Der var altså ikke tale om afgivelse af suveræni-

tet, fordi Danmark kan udtræde. Ministeren forstod, at man ønskede at få en dato for

dansk tiltrædelse, men man skulle først og fremmest være sikker. Det var et klogt stand-

punkt, for det at være sikker betyder, at man ikke bringer f.eks. realkreditten i fare. Der

var et meget progressivt arbejde i gang, og det var ikke underligt, at man i etableringen af

institutioner og udarbejdelsen af en tilsynshåndbog skal være sikker på at have alle even-

tualiteter med.

Økonomi- og indenrigsministeren

tilføjede, at man i rapporten kunne læse, at Danmark

ikke indtog en vent og se-holdning, men at et afklaringsarbejde var gået i gang. At have

sikret lige vilkår er ikke det samme som ens vilkår, for kernen i diskussionen om suveræ-

nitet er jo et ulige vilkår: Eurolande kan ikke på samme måde som ikkeeurolande vælge

at sige nej til en beslutning og nej til at tage konsekvenserne af den. De er bundet, fordi

det er deres styrelsesråd og deres møntunion. Der var taget hensyn til, at Danmark kun-

ne være med i tilsynsrådet, men hvad angik det makroprudentielle, ville man gerne have

fuld klarhed over beslutningsgangen, fordi Danmark ikke sidder i styrelsesrådet. Uanset

hvad gælder det, at Danmark har en mulighed, som eurolandene ikke har. Ministeren

tilføjede, at det politisk interessante, hvad angik bagstoppermekanismen, var, at der er

taget stilling til, at skatteyderne ikke skal betale for bankernes krise. Skulle man stå i den

usandsynlige situation, at fonden er tom, bliver der tale om et lån, der skal tilbagebetales

til skatteyderne, når fonden igen er fyldt op. Ministeren oplyste, at det første møde var i

kalenderen, og når man frem til nogle hurtige afklaringer, var der også mulighed for hurti-

ge beslutninger.

Lars Barfoed

havde forstået det således, at Danmark kunne nægte at efterleve en hen-

stilling om lukning af en dansk bank, og at det ikke nødvendigvis betød, at Danmark ville

blive smidt ud af banksamarbejdet. Så af to grunde var der ikke tale om suverænitetsafgi-

velse: Danmark kan selv vælge at udtræde samarbejdet, og Danmark kan nægte at følge

et påbud om banklukning. Var det rigtigt forstået?

967

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Nikolaj Villumsen

fortalte, at Europaudvalget havde besøgt tilsynet 2 år forinden i Lon-

don. Hos tilsynet sagde man, at Danmark skulle følge de beslutninger, der blev truffet,

ellers ville Danmark blive smidt ud. Han efterspurgte et grundigt notat om, hvordan der

kunne være så stor en forskel i udlægningerne. Det var ærgerligt, at ministeren ikke kun-

ne komme med klare udmeldinger, for det kortsluttede debatten af bankunionen frem

mod folketingsvalget. Det var en trist tendens, at man hele tiden skulle afvente afklaringer

i spørgsmålet om bankunionen.

Erhvervs- og vækstministeren

sagde, at der var et helt kapital i rapporten om forholde-

ne for euro- og ikkeeurolande, udtrædelse, beslutninger etc. Der var alle muligheder for at

beskæftige sig med hvilken som helst problemstilling i rapporten, så det var vel ikke rime-

ligt at sige, at der ikke var en ordentlig demokratisk debat. Regeringen spillede med åbne

kort. Han bekræftede Lars Barfoeds udlægning: En manglende efterlevelse af en henstil-

ling fra ECB om lukning af en dansk bank vil ikke nødvendigvis føre til, at Danmark må

udtræde af samarbejdet.

Økonomi- og indenrigsministeren

måtte korrekse Nikolaj Villumsen: Det var EBA i

Hamburg, udvalget havde besøgt. Det var formentlig sket i forbindelse med diskussionen

om realkreditobligationerne vurdering. For ham at se virkede det logisk først at sikre, at

der er lige vilkår for ikkeeurolande og dernæst at konkludere, at det vil være i Danmarks

interesse at deltage og dernæst få de fornødne afklaringer. Ministeren konkluderede, at

det tilsyneladende var helt ligegyldigt, hvordan man tilrettelagde en debat om hvilket som

helst EU-spørgsmål, fordi det i Enhedslistens optik altid ville være dårligt. Usikkerhederne

var blotlagt, man var i gang med afklaringsarbejdet, og regeringen ville gerne debattere

og forklare, hvorfor det vil være i Danmarks interesse at være med i banksamarbejdet.

Man kunne diskutere det når som helst, men at sige, at der ikke var en ordentlig debat,

fortalte mere om, at man altid var utilfreds.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det fortsat undrede ham, at man ikke kunne få en beskrivel-

se af det forventede forløb. Det var ærgerligt, og han opfordrede ministrene til at sende

informationer om møder, hvor f.eks. realkreditten skal bringes op, og om, hvornår man

forventer, at de endelige afklaringer vil falde på plads, til udvalget. Han ville også gerne

have et skriftligt overblik over, hvornår det ville blive afklaret, hvilken indflydelse Danmark

har på beslutninger, der skal træffes i styrelsesråd.

Økonomi- og indenrigsministeren

sluttede af med at sige, at man gik på med krum

hals, og at man i alle detaljer havde blotlagt de aktuelle overvejelser. Man kunne ikke

fremlægge en nagelfast tidsplan, fordi der var mange aktører i spil, men man ville delag-

tiggøre udvalget i en afklaring, så snart det var muligt.

968

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3392 (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2015

Erhvervs- og vækstministeren

orienterede udvalget om pkt. 1 og 6-9 på rådsmødet for

konkurrenceevne den 28. maj 2015.

Uddannelses- og forskningsministeren

orienterede udvalget de fire punkter på dags-

ordenen, der vedrører forskning, punkterne 2-5.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om pakkerejser og

formidlede rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr.

2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv

90/314/EØF

–

Politisk enighed

KOM (2013) 0512

Rådsmøde 3392

–

bilag 5 (samlenotat side1)

Rådsmøde 3353

–

bilag 7 (justitsministerens brev vedr. opfølgning på EUU-

møde 28/11-14 vedr. pakkerejsedirektivet)

KOM (2013) 0512

–

bilag 2 (kopi af ERU alm. del

–

svar på spm. 24 om

kommentar til henvendelsen af 21/10-14 fra Danske Jagtrejsearrangører om

pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

EUU alm. del (14)

–

bilag 268 (udvalgsmødereferat side 288 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 28/11-14)

Erhvervs- og vækstministeren:

Til orientering vil jeg nævne pakkerejsedirektivet, der

hører under justitsministerens ressort. Sagen er på rådsmødedagsordenen til politisk

enighed. Justitsministeren har tidligere forelagt forslaget for Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg den 28. november 2014, hvor sagen var på dagsordenen til generel

indstilling. Regeringen fik ved den lejlighed bl.a. mandat til at støtte forslaget, hvis der var

udsigt til et klart flertal blandt de øvrige medlemslande for en generel indstilling.

På rådsmødet (konkurrenceevne) den 4. december 2014 blev der i Rådet vedtaget en

generel indstilling til forslaget med et klart flertal. Fra dansk side tilkendegav man derfor

også støtte til forslaget. I overensstemmelse med forhandlingsoplægget blev det samtidig

påpeget, at der efter dansk opfattelse var anledning til at drøfte dele af forslaget nærme-

re, bl.a. med henblik på at få klarlagt direktivets anvendelsesområde, herunder at tydelig-

gøre forskellen på en pakkerejse og et formidlet rejsearrangement. Der har efterfølgende

været afholdt trilogforhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og det letti-

ske formandskab, og der er nu opnået enighed om indholdet af en aftale.

Europa-Parlamentet har på de centrale punkter accepteret hovedlinjerne i Rådets forslag.

Der er derfor tale om mindre justeringer af Rådets kompromisforslag. Fra dansk side har

man i tilknytning til trilogforhandlingerne arbejdet for at få tydeliggjort indholdet og konse-

kvenserne af forslaget. Gennemgangen af forslaget under trilogforhandlingerne har da

969

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

også været med til at skabe større klarhed over direktivet og dermed om retsstillingen for

forbrugerne, de erhvervsdrivende og myndighederne.

Regeringen er særlig tilfreds med, at man i forbindelse med trilogforhandlingerne igen har

gennemgået definitionen af en pakkerejse og et formidlet rejsearrangement, og at forskel-

len på en pakkerejse og et formidlet rejsearrangement er gjort tydeligere. Harmonise-

ringsniveauet i de enkelte bestemmelser har også været gennemgået nøje. Udgangs-

punktet for direktivet er fortsat totalharmonisering. Det fastlægger kompromisforslaget

udtrykkeligt, men enkelte bestemmelser er minimumsharmoniseringsbestemmelser.

Fra dansk side er vi positivt indstillet over for kompromisforslaget. Vi er særligt positive

over for, at der er skabt større klarhed over væsentlige dele af forslaget.

Det lettiske formandskab har oplyst, at formandskabet forventer at opnå politisk enighed

om det kompromis, som er opnået med Europa-Parlamentet, på konkurrenceevneråds-

mødet den 28. maj. Forslaget forventes herefter godkendt af Europa-Parlamentet. Heref-

ter vil det kunne vedtages endeligt i Rådet.

Holger K. Nielsen

nævnte, at man udvider pakkerejsebegrebet, så afbestillingsreglerne

også gælder, hvis man bestiller en individuel rejse og der er et link til et hotel fra flysel-

skabet eller søgemaskinen. Betyder det, at det defineres som en pakkerejse, hvis man

køber en rejse på Momondo og klikker på

”fly

+ hotel”?

Lars Barfoed

spurgte, om man ifølge kompromisforslaget kunne pålægge både rejsear-

rangøren og formidleren et ansvar. Det mente han, ligesom Rejsebureauforeningen, at

man burde kunne. Hvis det ikke bliver sådan, bør man i stedet beslutte det nationalt. Han

var klar over, at det var justitsministerens ressort, men håbede at kunne få det afklaret.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Holger K. Nielsen, at direktivets anvendelses-

område udvides med indførelsen af en ny kategori af rejsearrangementer, de såkaldt

formidlede rejsearrangementer. Der er tale om rejser, der skal bestå af mindst to forskel-

lige typer rejseydelser købt til samme rejse/ferie. Det er uden betydning, at der indgås

separate aftaler med hver enkelt leverandør af rejseydelserne, hvis sammensætningen er

hjulpet på vej af en formidler. Det kan være ved et separat valg og betaling for hver rejse-

ydelse ved et enkelt besøg på salgsstedet og ved en enkelt kontakt til salgsstedet, eller

det kan være gennem køb af andre rejseydelser fra en anden erhvervsdrivende, som den

rejsende eksempelvis har modtaget et link til i forbindelse med købet af den første rejse-

ydelse. Kompromisforslaget lægger dog op til, at køb af andre rejseydelser fra en anden

erhvervsdrivende skal være afsluttet ikke mere end 24 timer efter, at den første rejse-

ydelse er bekræftet, for at kunne betegnes som en pakkerejse

–

man skal altså købe dem

nogenlunde samtidigt. Ved formidlede rejsearrangementer er beskyttelsen af den rejsen-

de dog mindre omfattende end ved pakkerejser. Den rejsende beskyttes i tilfælde af kon-

kurs eller insolvens, og formidleren har pligt til at give klare og tydelige oplysninger bl.a.

om, at det er den enkelte tjenesteyder og ikke formidleren, som er ansvarlig for kontrakt-

mæssig levering af den enkelte ydelse.

970

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Lars Barfoed

bad om at få besvaret sit spørgsmål om, hvorvidt man kan holde både for-

midleren og arrangøren ansvarlig, skriftligt. Det er en anden ministers ressortområde.

Han mente ikke, det var tilfredsstillende, at arbejdet i Folketingssalen var blevet tilrettelagt

sådan, at ministeren blev forhindret i at forelægge sine egne sager.

Erhvervs- og vækstministeren

sagde, at Danmark kan opretholde regler om, at krav

også kan rettes mod formidleren, og at den netop vedtagne konkursdækning på flybillet-

ter i rejsegarantifonden også kan opretholdes. Han ville oversende et skriftligt svar.

Lars Barfoed

sagde, at det afklarede en del. Det er vigtigt, at regeringen har frihed og

vilje til at opretholde det, men det ville være bedre, hvis EU-reglerne gør det.

971

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

2. Rådskonklusioner om en køreplan for realisering af det europæiske forsknings-

rum

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3392

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Punkt 2 handler om vedtagelse af rådskon-

klusioner, der skal sikre politisk opbakning til en køreplan for det europæiske forsk-

ningsrum eller ERA, som man kalder det. Det svarer til det indre marked på forsknings -

og innovationsområdet. Det drejer sig om fri bevægelighed for forskere, ligestilling,

grænseoverskridende samarbejde om de store samfundsudfordringer, samarbejde om

forskningsinfrastrukturer og videndeling. Køreplanen rummer udvalgte indsatsområder,

som vil få særlig bevågenhed, og medlemsstaterne vil blive målt på indsatsen i sam-

menhæng med den generelle monitorering af ERA-dagsordenen.

Danmark er generelt langt fremme med implementeringen af ERA

–

også med priorite-

terne i køreplanen, men det handler i høj grad også om at inspirere hinanden og løfte

standarden i EU. Medlemsstaterne forventes senest medio 2016 at indarbejde initiativer

i nationale strategier og handlingsplaner.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om det at adressere kønsubalancer på forskningsinsti-

tutioner og hos beslutningstagende organer og integrere kønsdimensionen bedre i forsk-

nings- og udviklingspolitikker, -programmer og -projekter betød, at det skal være køn og

ikke kompetencer, det kommer an på?

Uddannelses- og forskningsministeren

sagde, at de dygtigste netop skal kunne kom-

me til. De findes hos begge køn, og Kommissionen ville sikre, at man får alle de dygtigste

i spil. Det er en del af kønsmainstreamingstrategien, som findes på alle politikområder,

også i forskningen.

972

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

3. Rådskonklusioner om en bedre rådgivningsstruktur for det europæiske

forskningsrum

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3392– bilag 3 (samlenotat side 5)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Punkt 3 vedrører også det europæiske forsk-

ningsrum, men fokus er på at få en bedre rådgivningsstruktur på plads, så bl.a. den før-

nævnte ERA-køreplan kan følges bedre til dørs. Ved at styrke ERAC, som er rådgivende

komité på området, og de underliggende arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med hver

deres ERA-indsatsområde, skal der sikres bedre og rettidig rådgivning til Rådet, med-

lemsstaterne og Kommissionen.

973

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

4. Science 2.0 - opfølgning på offentlig høring

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3392

–

bilag 3 (samlenotat side 8)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Under punkt 4 skal vi drøfte Science 2.0 eller

rettere Open Science, som den nuværende Kommission kalder det.

Jeg er glad for, at man nu bruger betegnelsen Open Science. Det understreger, at der er

en merværdi ud over den rent økonomiske

–

herunder særlig i forhold til demokrati, vær-

diaspektet og videndeling. Open Science vedrører udviklingen i måden, hvorpå forskning

bedrives, og videnskab organiseres. Digitale teknologier, globaliseringen af det videnska-

belige fællesskab og behovet for at adressere store samfundsmæssige udfordringer dri-

ver Open Science-udviklingen.

Et af de mere udviklede områder er Open Access, hvor vi på mange måder godt kan bry-

ste os af at være lidt på forkant med udviklingen. I juni 2014 lancerede vi en national stra-

tegi for Open Access, og det er netop målet at åbne for adgang til viden til gavn for for-

skerne, virksomhederne, der får hurtigere adgang til den nyeste viden, og for borgere i al

almindelighed. Open Acces skal bidrage til effektiv og hurtig videndeling på tværs af

grænser, både nationale og faglige. Hvis virksomheder f.eks. får nemmere adgang til vi-

den, kan den omsættes til nye og bedre produkter, processer og tjenester og nogle gan-

ge til at udvikle nye ideer. Open Science-udviklingen skaber en masse nye muligheder,

men der følger også nogle udfordringer med, som vi skal diskutere på rådsmødet. Hvor-

dan sikrer man kvaliteten i forskningen, når den bedrives på en ny måde og det går hurti-

gere at få adgang til den? Her har regeringen det nationale adfærdskodeks for integritet i

dansk forskning, som er fra november sidste år. Der satte vi netop fokus på kvalitet, inte-

gritet og troværdighed i dansk forskning med nogle fælles principper og standarder for

god videnskabelig praksis. Det er noget, alle relevante offentlige og private forskningsin-

stitutioner har tilsluttet sig, men det har også opnået ret stor international interesse, så det

kommer nok også op at vende. Det er et kodeks, der er blevet udarbejdet af en arbejds-

gruppe, som vi nedsatte i Uddannelses- og Forskningsministeriet, men sammen med

danske universiteter og med alle interessenter inddraget. På europæisk plan har Kom-

missionen gennemført en grundig høring i forskningsmiljøerne, og det tager vi så en poli-

tisk drøftelse af på rådsmødet i næste uge, hvorefter vi afventer yderligere udspil fra

Kommissionens side.

974

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Rådskonklusioner vedrørende ”Hen imod åben og dataintensiv forskning som

drivkraft for hurtigere og bredere innovation”

–

Vedtagelse

KOM (2014) 0442

Rådsmøde 3392

–

bilag 3 (samlenotat side 10)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Den digitale økonomi og det digitale indre

marked står højt på EU's dagsorden, og forskning og innovation er en vigtig del af denne

dagsorden. Kommissionen har netop offentliggjort den ventede digitale strategi. I strate-

gien og i udkastet til rådskonklusioner understreges betydningen af forskning og innovati-

on og herunder vigtigheden af at sikre de rette færdigheder og rammebetingelser i alle

medlemsstater.

Den digitale økonomi skal ifølge strategien bl.a. understøttes ved investeringer i forskning

og innovation, de rette infrastrukturer og adgang til den nyeste teknologi. Anvendelsen af

Big Data kan have stor betydning for forbedringen af vores livskvalitet og vækstskabelse

gennem udvikling af nye, innovative produkter og nye job.

Dansk forskning ligger i toppen, når det gælder computersystemer og -løsninger i relation

til datahåndtering, datasystemer og datastrukturering. Med Innovationsfonden, som blev

oprettet sidste år, har vi fået et rigtig stærkt fokus på området. De har opslået et sam-

fundspartnerskab for udnyttelse af big data. Samlet står Danmark ret stærkt, hvad udnyt-

telsen af big data-potentialet, og strategien fra Kommissionen er lige kommet, så den ser

vi frem til at granske nærmere, især de fremadrettede tiltag, som strategien lægger op til.

975

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

6. Produktsikkerhedsforordningen

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0078

Rådsmøde 3392

–

bilag 4 (samlenotat side 2)

EU-note (12)

–

E 21 (note af 18/3-13 om produktsikkerhedsforordningen)

EUU alm. del (13)

–

bilag 76 (udvalgsmødereferat side 126 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 11/10-13)

EUU alm. del (13)

–

bilag 29 (udvalgsmødereferat side 1641, behandlet i

EUU 20/9-13)

Pkt. 6 og 7 blev behandlet under et.

7. Forordning om markedsovervågning af produkter

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0075

Rådsmøde 3392

–

bilag 4 (samlenotat side 20)

EU-note (12)

–

E 21 (note af 18/3-13 om produktsikkerhedsforordningen)

EUU alm. del (13)

–

bilag 76 (udvalgsmødereferat side 130 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 11/10-13)

EUU alm. del (13)

–

bilag 29 (udvalgsmødereferat side 1644, behandlet i

EUU 20/9-13)

Erhvervs- og vækstministeren:

Forslagene til forbrugerproduktsikkerhedsforordningen

og forordningen om markedsovervågning af produkter forhandles som en samlet pakke,

så jeg vil gennemgå dem samlet. Sagerne er på dagsordenen til rådsmødet til generel

indstilling. Jeg har tidligere forelagt forslaget for Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg den 11. oktober 2013.

Formålet med produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken er, at der skabes bed-

re forbrugerbeskyttelse, højere forbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet

i EU. Dette skal ske, ved at reglerne ajourføres, og ved at der sker en mere ensartet anven-

delse af reglerne medlemsstaterne imellem.

Forhandlingerne om pakken er gået i stå i Rådet på grund af bestemmelsen om oprindel-

seslandsmærkning. Danmark er en del af et blokerende mindretal, der ikke kan støtte

forslaget, da mærkningskravet vil kunne medføre store økonomiske byrder for erhvervsli-

vet. Samtidig mener det blokerende mindretal, at det ikke er godtgjort, at oprindelses-

landsmærkning vil give en øget produktsikkerhed.

Kommissionen har netop offentliggjort et konsulentstudie om dette spørgsmål. Studiet

viser dog ikke, at der vil være nogen produktsikkerhedsgevinster af betydning ved at ind-

føre oprindelseslandsmærkning for de undersøgte produktgrupper. Samtidig påpeger

studiet, at der vil være omkostninger for virksomhederne forbundet med nye krav om op-

rindelseslandsmærkning. Studiet underbygger således regeringens holdning om, at når

976

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

der ikke kan føres bevis for gevinsterne ved oprindelseslandsmærkning, bør en sådan

bestemmelse ikke være med i en forordning om forbrugerproduktsikkerhed.

Vi lægger derfor fortsat afgørende vægt på, at der ikke indføres den foreslåede bestem-

melse om oprindelseslandsmærkning. Dette er i overensstemmelse med det forhand-

lingsoplæg, udvalget gav sin tilslutning til på dets møde den 11. oktober 2013.

977

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

8. Direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

–

Generel indstilling

KOM (2014) 0212

Rådsmøde 3392

–

bilag 4 (samlenotat side 37)

KOM (2014) 0212

–

bilag 2 (henvendelse af 31/10-14 fra LO)

KOM (2014) 0212 - svar på spm. 1

EUU alm. del (14)

–

bilag 258 (udvalgsmødereferat side 232 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 21/11-14)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er Kom-

missionens forslag til direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar - også

kaldet SUP-selskaber. Jeg har tidligere forelagt forslaget for Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg den 21. november 2014. Sagen er på rådsmødet til generel indstilling.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at SUP-selskabet ikke kan bruges til at omgå medar-

bejdernes ret til medbestemmelse. Danmark er derfor meget tilfreds med de væsentlige

forbedringer af forslaget i forhold til sikring af medarbejdermedbestemmelse. I det sene-

ste kompromisforslag er det fastslået, at direktivet ikke berører eventuel national regule-

ring på områder, der ligger uden for direktivets anvendelsesområde. Det gælder bl.a.

spørgsmål vedrørende arbejdsret, medarbejderrepræsentation, retten til information og

høring, beskatning, regnskabsføring og konkursbehandling.

Regeringen mener derfor, at der dermed er skabt sikkerhed for, at forslaget ikke vil forrin-

ge medarbejdernes ret til repræsentation.

Der er to udeståender, som drøftelserne på rådsmødet forventes at fokusere på:

1. Kravene til den online registreringsprocedure.

2. Om der skal være sammenfald mellem det land, hvor SUP-selskabet ledes fra, og der

hvor selskabet er registreret.

Lad mig starte med det første udestående om onlineregistreringsprocedure. Regeringen

støtter ambitionen i forslaget om, at selskaberne nemt skal kunne registreres online hos

myndighederne. Hovedformålet med forslaget er at gøre det lettere for iværksættere at

etablere sig i andre medlemsstater. Og vi har i Danmark rigtig gode erfaringer med netop

onlineregistrering af selskaber.

Nogle lande er kritiske over for kravene til onlineregistrering ud fra en ikke nærmere be-

grundet frygt for misbrug. Fællesnævnerne i den kritik er, at landene ikke har tradition for

og dermed ikke erfaring med online registrering. Landene frygter, at onlineregistrering vil

svække muligheden for identitetskontrol af stifteren af virksomheden. Derudover har lan-

denes stærke notarlobby problematiseret, at de nye onlineregistreringskrav vil overflødig-

gøre notarsystemerne. Uanset den fremførte kritik er der i det seneste kompromisforslag

fortsat lagt op til, at det skal være muligt at stifte et SUP-selskab online.

978

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Danmark støtter ambitionen i forslaget om, at SUP-selskaberne nemt skal kunne registre-

res online hos myndighederne. Det vil bidrage til, at selskaberne bedre kan udnytte mu-

lighederne i det indre marked. Vi har endvidere i Danmark rigtig gode erfaringer med on-

lineregistrering af selskaber, hvor vi har sikret identitetskontrollen af stifter via NemID.

Hvad angår det andet udestående om muligheden for at have hovedsæde og registre-

ringssted i to forskellige lande, er det regeringens opfattelse, at SUP-selskabet skal være

med til at styrke små og mellemstore virksomheders mulighed for at etablere sig i andre

medlemsstater. Muligheden for at registrere selskaberne, uafhængigt af hvor selskabet

ledes fra, vil i vidt omfang lette de administrative byrder, da selskaberne nemmere vil

kunne tilrettelægge deres aktiviteter i forskellige medlemsstater på en mere hensigts-

mæssig måde. Der er her tale om forhold, som er til gavn for de små og mellemstore

virksomheder.

I det seneste kompromisforslag er det op til national ret at bestemme, om der skal være

mulighed for en opsplitning af hovedkontoret og registreringslandet. Dette er sket, fordi en

række lande har problematiseret bestemmelsen, da de mener, at den kan give anledning

til misbrug. I Danmark er opsplitning af hovedkontor og registreringssted i forvejen tilladt

for alle selskabstyper i Danmark. Det har vi gode erfaringer med. Nye dansk registrerede

SUP-selskaber vil derfor ikke være stillet anderledes end andre selskabsformer i Dan-

mark.

Regeringen foretrækker, at forslaget

–

i overensstemmelse med dansk praksis

–

tillader

en opsplitning af hovedkontor og registreringssted. Men vi vil som led i et samlet kom-

promis kunne acceptere den tekst, der kan samles flertal om. Regeringen kan på bag-

grund af ovenstående støtte forslaget i sin helhed.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om man stadig ikke mente, at SUP-selskaberne ville

blive voldsomt udbredt i Danmark, da der allerede er tilstrækkelig med forskellige virk-

somhedsformer.

Pia Adelsteen

nævnte, at der er modstand mod onlineregistreringen på grund af bekym-

ringer for misbrug. Har man ikke systemer svarende til NemID andre steder? Og var der

et reelt problem med misbrug? Hun havde ikke fantasi til at forestille sig, at nogen opret-

tede selskaber for sjov.

Erhvervs- og vækstministeren

troede ikke, at SUP-selskabsformen ville blive særlig

udbredt i Danmark, da man i forvejen har enkroneselskaberne, som der er blevet stiftet 6-

7.000 af inden for det sidste år. De er en ret stor succes. Ministeriet var i gang med at

analysere, hvilke aktiviteter disse selskaber laver. Den foreløbige analyse viser, at det er

gode og fine aktiviteter. Man har altså i forvejen noget, der kan det samme. Heldigvis var

det blevet afklaret, at man ikke kan bruge SUP-selskabet til at tilsidesætte en lang række

rettigheder.

979

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at bekymringen for misbrug var der, og at det var der-

for, man i forbindelse med hvidvaskningsdirektivet og hele pakken om skattesnyd havde

lavet en lang række procedurer, så spændende russiske hjemmesider ikke bruger danske

selskaber til hvidvask. Man vil gerne gøre det let og enkelt at drive virksomhed, uden at

det bliver let og enkelt for kriminelle.

980

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

9. Det digitale indre marked

a) Strategi for et digitalt indre marked for Europa

–

Præsentation ved Kommissionen/ Udveksling af synspunkter

KOM (2015) 0192

Rådsmøde 3392

–

bilag 6 (supplerende samlenotat side 2)

EU-note (14)

–

E 27 (EU-note af 21/5-15 om EU's digitale indre marked)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøf-

telse af Kommissionens meddelelse om strategien for det digitale indre marked. Sagen er

på dagsordenen for rådsmødet til politisk drøftelse, og det lettiske formandskab lægger

op til en drøftelse af medlemslandenes prioriteter for det digitale indre marked.

Kommissionen fremlagde

den 6. maj 2015 meddelelsen ”En

strategi for det digitale indre

marked i EU”.

Strategien indeholder ikke i sig selv lovgivningsmæssige initiativer, men læg-

ger op til initiativer inden for en række områder:

1. initiativer, der skal lette forbrugere og virksomheders adgang til varer og tjenesteydelser

online,

2. at der skabes gunstige rammer for digitale netværk og tjenester, og

3. vækstpotentialet i den digitale økonomi skal maksimeres.

Fra regeringens side hilser vi Kommissionens strategi for det digitale indre marked velkom-

men. Prioriteringen af digital vækst flugter med regeringens arbejde og den brede politiske

aftale om en vækstplan for digitalisering i Danmark. Regeringen støtter Kommissionens ge-

nerelt høje ambitionsniveau, hvad angår realiseringen af det digitale indre marked, og kunne

endda til tider have ønsket endnu højere ambitioner.

Regeringen er også i store træk enig med Kommissionen i de prioriterede indsatsområder.

Det er således vigtigt at skabe resultater i forhold alle de nævnte delelementer i den digitale

økonomi, herunder særlig hurtigt internet i hele Europa, digitalt indhold og digitale tjenester.

Kun ved at adressere delelementerne som en samlet pakke vil vi for alvor opnå fremskridt.

Regeringen finder det også vigtigt at se på, hvordan vi sikrer en mere ensartet forbrugerbe-

skyttelse på tværs af grænserne i EU. Det vil kunne bidrage til et mere velfungerende digitalt

indre marked. Endelig skal det digitale indre marked være kendetegnet ved lave adgangs-

barrierer, konkurrence og øget åbenhed for digital innovation. Det er også vigtigt, at vi und-

går protektionisme, og at virksomhederne ikke pålægges unødige byrder. Regeringen vil

derfor arbejde for bedre rammevilkår for nye digitale forretningsmodeller og tiltag, som gør

det lettere at opskalere digitale forretningsmodeller i Europa.

981

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Der er dog også områder, hvor regeringen ikke ser behov for harmonisering. Det gælder

f.eks. på området for moms. Her bør Kommissionens indsats fokusere på at reducere de

administrative byrder forbundet med registrering og betaling

–

f.eks. i form af at udvide den

eksisterende one stop- shop for momsangivelser til også at omfatte online salg af fysiske

varer. Regeringens Virksomhedsforum for enklere regler har tidligere foreslået en sådan

udvidelse. Det har regeringen støttet.

Endelig er det vigtigt, at udviklingen af det digitale indre marked ikke sker på bekostning af

privatlivets fred. Som borgere skal vi føle os trygge ved at færdes i den digitale tidsalder.

Men vi skal tænke os godt om og sikre, at de regler, vi laver, virker i praksis. Eksempelvis

har de såkaldte cookieregler vist sig i højere grad at være et irritationsmoment i stedet for at

yde den beskyttelse over for borgerne, som reglerne oprindelig var tiltænkt.

Kommissionens meddelelse indeholder ingen konkrete lovgivningsforslag. Jeg vil komme

tilbage til udvalget, når Kommissionen har fremsat konkrete lovgivningsforslag.

b) Rådskonklusioner om den digitale transformation af europæisk industri

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3392

–

bilag 6 (supplerende samlenotat side 11)

EUU alm. del (14)

–

bilag 440 (udvalgsmødereferat side 638, senest

behandlet i EUU 19/2-15)

EU-note (14)

–

E 27 (EU-note af 21/5-15 om EU's digitale indre marked)

Erhvervs- og vækstministeren:

Endelig forventes Rådet at vedtage rådskonklusioner

om den digitale transformation af europæisk industri. Sagen er på dagsordenen til råds-

mødet til vedtagelse.

Rådskonklusionerne opfordrer til, at man i EU arbejder målrettet på at fjerne barrierer og

fremme anvendelsen af digitale teknologier i industrien. Konklusionerne indeholder en

række anbefalinger til Kommissionen og medlemslandene. Bl.a. opfordres Kommissionen

til at indføre en digital dimension i forhold til ny og eksisterende lovgivning med henblik på

at gøre EU-lovgivningen digitaliseringsklar. Rådskonklusionerne nævner også investerin-

ger, forskning og udvikling samt kompetencer, hvilket indgår i anbefalingerne, som rege-

ringen har modtaget fra produktionspanelet. Rådskonklusionerne behandles sammen

med Kommissionens meddelelse om det digitale indre marked fra 6. maj 2015, hvor der

også sættes fokus på at fremme digitalisering i industrien.

Regeringen er enig i, at der er behov for at forbedre mulighederne for anvendelse af digi-

tale teknologier i industrien og lægger vægt på, at der iværksættes initiativer til at gøre

lovgivningen digitaliseringsklar. Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig udkastet til

rådskonklusioner.

982

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

10. Eventuelt

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte til en sag, der ikke var på dagsordenen, men som hav-

de haft udvalgets og ministerens bevågenhed

–

nemlig aktionærrettighedsdirektivet, hvis

behandling i Europa-Parlamentet ikke gik optimalt set med danske briller. Direktivet var

også blevet behandlet i juryudvalget og havde skabt en del ballade. Rapporten skal til

afstemning i plenarforsamlingen, og derfor er trilogforhandlingerne udskudt. Europa-

Parlamentet har tilsyneladende også kastet nogle nye ting på banen, hvilket virker be-

synderligt, da Parlamentet ikke har initiativret, bl.a. har man smidt land for land-

rapportering ind i spillet. Han syntes ikke, det umiddelbart havde med aktionærrettigheder

at gøre.

Der er nogle fremskridt på punkterne om transaktioner med nære parter, men det, der

handler om aflønningspolitik, går ikke helt i den retning, ministeren havde arbejdet for.

Forventede han, at Europa-Parlamentets indspark vil blive brugt til at få noget af det ud,

som Danmark gerne vil have med? Er det så meget op ad bakke, som den let kaotiske

tilstand i Europa-Parlamentet indikerer?

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at der var fremskridt på en række områder,

men også stadig udeståender. Med hensyn til den seneste udvikling i Europa-

Parlamentet måtte han være ham svar skyldig, men der var fuld opmærksomhed på sa-

gen, og man bruger meget energi på at få det bragt i den rigtige retning.

983

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

11. Siden sidst

Erhvervs- og vækstministeren:

I tirsdags præsenterede Kommissionen en pakke om

bedre regulering. Pakken lægger Kommissionens generelle linje i forhold til bedre regule-

ring. Det er en særlig prioritet for første næstformand Timmermans, som jeg mødtes med

i januar.

Pakken fokuserer bl.a. på konsekvensvurderinger, høringer og inddragelse af interessen-

ter. Jeg vil særlig fremhæve, at Kommissionen etablerer et europæisk forum med inspira-

tion fra det danske virksomhedsforum for enklere regler. I det europæiske forum kan bå-

de medlemslandene og interessenter stille konkrete forslag til regelforenkling. Forummet

vil så diskutere og bearbejde forslagene, hvorefter forummet og Kommissionen skal følge

op på forslagene efter et følg eller forklar-princip.

Vi har fra dansk side arbejdet hårdt på at få Kommissionen til at lave noget på EU-niveau

svarende til Virksomhedsforum, og jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes.

Uddannelses- og forskningsministeren:

Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden

til kort at orientere om status for ITER, der er en forkortelse for International Thermo-

nuclear Experimental Reactor, som er ved at blive opført i Cadarache i Sydfrankrig. Det

er en forskningsinfrastruktur, som udvalget har fulgt i en årrække.

I januar 2015 orienterede jeg skriftligt Europaudvalget om, at en ny og konsolideret tids-

plan med tilhørende revideret økonomisk estimat for opførelsen af den internationale ek-

sperimentale fusionsreaktor

ITER ville foreligge i juni 2015. Imidlertid har ITER’s beslut-

tende organ, ITER Council, på et møde primo marts 2015 godkendt, at en ny tidsplan og

et nyt økonomisk estimat først vil foreligge ultimo 2015. Forsinkelsen skyldes primært, at

ITER’s nye generaldirektør, Bernard Bigot, som formelt blev valgt på samme ITER-møde,

skal have tid og lejlighed til at tage ejerskab for de reviderede planer.

Når ITER’s nye tidsplan og budget foreligger, agter jeg naturligvis at orientere

Europaud-

valget igen.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvad atomreaktoren i Frankrig skal bruges til, hvad Dan-

marks interesse var i den, og hvor meget den kommer til at koste?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede, at formålet med det eksperimentelle

grundforskningsprojekt ITER var at udforske mulighederne for anvendelse af fusions-

energi i den fremtidige energiforsyning. Det var ikke en atomreaktor, der var tale om. Bå-

de EU, USA, Rusland, Kina, Japan og Sydkorea deltager i projektet, der har været længe

undervejs og har haft økonomiske udfordringer, som man har diskuteret i udvalget tidlige-

re. De skulle være under kontrol, og nu afventer man lige det nye estimat efter den nye

generaldirektør. EU afholder som vært cirka 45 pct. af udgifterne, mens de resterende

parter afholder 55 pct. ITER konstrueres sådan

–

og det er nok også grunden til forsinkel-

serne

–

at 90 pct. sker via in kind-bidrag, dvs. levering af færdige delkomponenter.

984

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Det er ikke altid helt nemt. 10 pct. af bidragene leveres så in cash til organisationen. Rå-

det besluttede i 2010, at der skulle fastlægges et loft på 6,6 mia. euro til den europæiske

del af konstruktionsomkostningerne til og med 2020, så den ramme kan ikke overstiges.

På samme tid blev det slået fast, at design skal følge budgettet fremover og ikke om-

vendt. Danmarks indirekte bidrag til ITER sker via EU-budgettet, hvoraf Danmark betaler

ca. 2 pct. Danmarks andel kan således opgøres til 58 mio. kr. årligt indirekte via EU-

budgettet. Derudover bidrager Danmark direkte med 0,3 mio. kr. årligt.

Holger K. Nielsen

sagde, at forskning i fusionsenergi var en gammel sag i EU. Man hå-

bede hele tiden, der ville komme et gennembrud, men det så svært ud. Før i tiden lå de i

Ispra i Norditalien. Findes de anlæg stadig, og er der forbindelse mellem det anlæg, og

det, som ligger i Frankrig? Der blev brugt ganske mange ressourcer på det før i tiden.

Uddannelses- og forskningsministeren

kendte ikke til projektet i Norditalien, men vid-

ste, at ITER primært samarbejder med JET-projektet i Storbritannien, der som så mange

andre grundforskningsprojekter af sin art havde været længe om at opnå resultaterne.

ITER løber indtil videre efter planen. Hun tilbød at følge op skriftligt.

Holger K. Nielsen

understregede, at det ikke var Italiens, men derimod

EU’s projekt. Det

var en væsentlig del af forskningsmidlerne fra EU, der blev kanaliseret til Istra i Norditali-

en.

Uddannelses- og forskningsministeren

ville besvare spørgsmålet, når hun vendte til-

bage til udvalget næste gang.

985

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3391 (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. maj 2015

Handels- og udviklingsministeren

orienterede om, at han ville forelægge punkterne om

udvikling på rådsmødet vedrørende udenrigsanliggender.

1. Post 2015/FfD

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

KOM (2015) 0044

Rådsmøde 3391

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2015) 0044

–

bilag 2 (henvendelse af 19/5-15 fra Globalt Fokus og

92-gruppen)

KOM (2013) 0531

–

bilag 1 (fælles henvendelse af 9/5-14 fra Concord

Danmark m.fl. om udviklingsdagsordenen Post2015)

EUU alm. del (14)

–

bilag 286 (udvalgsmødereferat side 347 og 407, senest

behandlet i EUU 5/12-14)

Handels- og udviklingsministeren:

Rådet skal drøfte

EU’s rådskonklusioner om et glo-

balt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling. På mødet skal vi fast-

sætte EU’s visioner og principper for udviklingsfinansiering i regi

af post 2015-

dagsordenen.

Vi vil fastsætte EU's politiske ramme til brug for de igangværende mellemstatslige for-

handlinger om en ambitiøs aftale, der skal vedtages på udviklingsfinansieringskonferen-

cen i Addis Ababa i juli i år. Regeringen ser en ambitiøs aftale ved konferencen som et

meget vigtigt element for

at skabe tillid mellem alle FN’s medlemslande og dermed for

muligheden for at opnå ambitiøse aftaler ved post 2015- topmødet i New York i septem-

ber og ikke mindst ved COP21 i Paris i december.

Regeringen arbejder især for ambitiøse målsætninger for:

1. ODA, dvs. udviklingsbistand, og herunder en genforpligtelse af målet om at yde 0,7

pct. af BNI i udviklingsbistand, og ikke mindst, at der bliver etableret en tidsfrist herfor.

Fra regeringens side fokuserer vi især på en kollektiv EU-genbekræftelse af målet om at

yde 0,7 pct. og forpligtelsen til at give 0,15-0,20 pct. til de mindst udviklede lande. Målet

er en ambitiøs tidslinje for indfrielsen af de 0,7 pct. og gerne allerede i 2020. Jeg må er-

kende, at det desværre ikke ser ud til at være inden for rækkevidde, men det skal ikke

afholde os fra at arbejde hårdt for det på mødet.

En anden ambitiøs målsætning handler om skat og udvikling. Udviklingslandenes egen

evne til at mobilisere ressourcer står også centralt i de forhandlinger, vi skal have i Addis

Ababa. Øgede indtægter fra skatter og afgifter, korruptionsbekæmpelse og bekæmpelsen

af illegale kapitalstrømme står helt centralt i forhold til at sikre landenes sociale kontrakt

986

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

med og forpligtelser over for deres borgere. Der er heller ingen tvivl om, at øgede indtæg-

ter vil styrke landenes langsigtede bæredygtige økonomiske udvikling og mulighed for at

være selvfinansierende.

3. Sidste punkt handler om, at vi ønsker at fremme private investeringer til fattigdomsbe-

kæmpelse og bæredygtig udvikling. Regeringen arbejder for, at betydningen af den priva-

te sektor og institutionelle investorer

reflekteres markant i EU’s målsætninger på udvik-

lingsfinansiering. Fra dansk side har det både i EU og New York været vigtigt at sikre an-

svarlige og grønne private investeringer, som bidrager til at skabe anstændige job, mar-

kedsudvikling og social inklusion.

Vi har arbejdet for et øget fokus på virksomheders samfundsansvar, et styrket samarbej-

de om fremme af bæredygtige værdikæder og for at forberede nationale, regionale og

globale rammebetingelser med fokus på den rettighedsbaserede tilgang, vi er fælles om i

vores

udenrigspolitiske strategi. Her tænker jeg navnlig på FN’s

retningslinjer for menne-

skerettigheder og erhvervsliv

samt ILO-deklarationer.

Samtidig har regeringen understeget behovet for innovative modeller og platforme. Den

danske klimainvesteringsfond og nu også landbrugsinvesteringsfonden er gode eksem-

pler på den type partnerskaber, hvor vi med offentlige midler får tiltrukket en lang række

private midler til bæredygtige investeringer. Regeringen har desuden arbejdet på at få

klare referencer til behovet for at udfase miljømæssige skadelige subsidier, herunder på

fossile brændstoffer.

Nikolaj Villumsen

fortalte, at udvalget tidligere på dagen havde haft besøg af Globalt

Fokus, Mellemfolkeligt Samvirke og 92-gruppen, der opfordrede til, at Danmark presser

på for, at landene igen bekræfter, at de vil give 0,7 pct. af deres BNI i udviklingsbistand.

Det havde ministeren heldigvis også selv pointeret, så det var bare om at give den gas og

prøve at få en afklaring på perspektiverne. Der var bekymring for, at det er de samme

bistandspenge, der cirkulerer, og det var vigtigt at undgå det. Der var ligeledes en diskus-

sion om skatteregler mellem ulandene på den ene side og USA og EU på den anden side

og om, hvorvidt de skal reguleres i OECD-, FN- eller WTO-regi. Hvad var ministerens

holdning til det? Udviklingsorganisationerne var bekymrede over, at Danmark ikke bakker

op om ulandes ønske om at blive mere inddraget i etableringen af skatteregler. Var mini-

steren opmærksom på, om der er tale om reelle bæredygtige investeringer?

Jakob Ellemann-Jensen

syntes, det var en god målsætning, at 0,7 pct. af BNI skal gå til

udviklingsstøtte, men forstod på ministeren, at det kneb med at få de andre lande op på

det niveau. En af ministerens forgængere, Christian Friis Bach, havde lavet en såkaldt

klub for 0,7 pct.-landene, der havde som målsætning at få flest muligt ind i det gode sel-

skab. Var det en målsætning, man stadig forfulgte, og appellerede ministeren bilateralt til

andre lande om at komme med?

987

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Handels- og udviklingsministeren

sagde, at han havde læst det brev, som gruppen af

ngo’er havde sendt. Han var langt hen ad vejen enig i de prioriteringer, man lagde op til.

Det var ingen tvivl om, at diskussionen om igen at bekræfte de 0,7 pct. var vigtig. Det var

FN’s minimumsniveau, og

det var nødvendigt, at nogle lande gik længere end det. Mini-

steren bekræftede, at der er en gruppe af lande, der opfylder målsætningen, og som ar-

bejder på at få de øvrige lande engageret, og at det også foregår via bilaterale samtaler.

Ministeren gjorde opmærksom på, at der er lande, der melder ud, at de vil give penge til

humanitære indsatser, men som ender med ikke at gøre det. Det var en problemstilling,

der blev rejst af og til, og hvor man fra dansk side var medvirkende til at lægge et pres på

de pågældende lande.

Nikolaj Villumsen havde nævnt spørgsmålet om skat og illegale kapitalstrømme. Det var

korrekt, at arbejdet primært finder sted under OECD, hvor man har haft eksperter til at

arbejde med de spørgsmål igennem lang tid. Nu skulle det funderes bredere, og der var

lagt op til, at man lavede et nyt udvalg under FN. Fra dansk side var man optaget af ikke

at miste grebet om den hidtidige indsats, for man var nået langt via arbejdet i OECD-regi.

Regeringen arbejdede på og havde afsat ressourcer til at få arbejdet bredt ud til også at

omfatte udviklingslandene, så de kan bidrage på samme vilkår som de øvrige og være

med i beslutningstagningen. Det var også den vej, EU havde valgt at gå, frem for at lave

et helt nyt organ, der skal starte forfra. Men forhandlingerne udviklede sig hele tiden, og

det kunne ikke udelukkes, at man fandt en alternativ måde til at styrke en bred og inklu-

derende dialog om skatteforhold på, som kunne inkludere både FN og OECD samt i øv-

rigt også IMF, Verdensbanken og regionale fora. Det var ministeren i løbende dialog med

skatteministeren om, så Danmark kunne have en klar holdning til spørgsmålet på mødet i

Addis Ababa. Man var dermed ikke låst fast i noget spor; regeringen finder, at man skal

inkludere alle de relevante aktører og ikke kaste det arbejde, der er lavet i OECD-regi

igennem årene, væk. Han var enig i, at man skulle skabe en reel bæredygtighed. Det

forsøgte Danmark at gøre.

Trine Mach

var glad for, at henstillingen om et udviklingsbidrag på 0,7 pct. af BNI gjorde

det muligt for hvilket som helst land at gå videre end det. Hun var også glad for regerin-

gens støtte til, at der lægges en tidsplan for at nå frem til de 0,7 pct. Det burde man pres-

se meget på for at få. Var regeringen villig til at kæmpe for at få additionalitet med i EU-

dokumentet? Hun sagde, at klimafinansiering og nye midler havde været et af de helt

store omdrejningspunkter internationalt i hvilken som helst diskussion mellem landene i

nord og syd. Det var vigtigt for et succesfuldt COP21 og i forhold til de globale bæredyg-

tighedsmål, fordi det er noget, man internationalt har forpligtet hinanden til. Så hvis det

ikke fremgik af EU’s position, kunne det meget nemt fortolkes

af ulandene som skridt til-

bage fra noget, man en gang havde forpligtet sig til. Kunne ministeren sige noget om det?

Trine Mach spurgte, hvordan regeringen forholder sig til ulandenes bekymringer om, at

de private investeringer, som de rige lande ønsker at trække ind som del af udviklingsfi-

nansiering, kommer til at erstatte de statslige bistandsforpligtelser. Hvor meget vil rege-

ringen kæmpe for, at man ikke bare taler private investeringer op, men fokuserer på de

gældende rammebetingelser? Hvordan sikrer man, at

FN's retningslinjer for menneske-

988

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

rettigheder og erhvervsliv

ikke bare nævnes som noget, man kan tale om, men noget

man måler på? Og kunne man forestille sig, at der i EU-positionen kom til at stå, at EU

bakker op om obligatorisk rapportering fra de større virksomheder i de spørgsmål? Det er

vigtigt for udviklingslande, at penge øremærkes som udviklingsfinansiering, der skal be-

kæmpe fattigdom snarere end gavne det private erhvervsliv.

Trine Mach forstod regeringens skepsis over for at ophøje et FN-organ i spørgsmålet om

skat. Hvis man endte med at anerkende, at håndteringen af skattespørgsmål skal ligge i

OECD-regi, hvordan ville man da fra regeringens side sikre dels ulandenes involvering,

dels at de skatteaftaler, der skal laves, opererer inden for de internationalt aftalte stan-

darder? Der var en stor diskussion om opfølgningsmekanismer på de globale udviklings-

mål og på udviklingsfinansiering, og om, man skal have en samlet rapportering eller køre

det i to spor. Hvor mente ministeren at EU-positionen ville lande? Og uanset om det blev i

et eller flere spor, hvordan ville man så sikre, at man fastholder ansvar og gennemsigtig-

hed i rapporteringen, så den er med til at drive en realisering af målene frem?

Pia Adelsteen

var imod, at man pudsede glorien i Danmark og betalte mere end de 0,7

pct. i udviklingsbistand. Hvor mange lande nåede egentlig op på det niveau? Og hvad var

gennemsnittet? Hun erindrede en tidligere beregning på 0,4 pct. af BNI, hvilket betød, at

der var mange, der betalte væsentligt mindre end de 0,7 pct.

Handels- og udviklingsministeren

svarede, at der ikke fandtes en international definiti-

on af begrebet additionalitet, men at klimafinansieringen klart ligger ud over det, som

Danmark har forpligtet sig til med de 0,7 pct. Fra dansk side havde man iværksat en un-

dersøgelse af, hvordan man bedre kan måle og rapportere om dansk klimafinansiering i

forhold til at nå de globale mål om at mobilisere 100 mia. dollars årligt fra år 2020. Han

håbede, at undersøgelsen kunne bidrage til at formulere en international definition af kli-

mafinansieringen. Den danske holdning var, at man ikke kan undvære udviklingsbistand,

og at man er nødt til at arbejde hårdt på at få flere lande til at bidrage med de 0,7 pct. af

BNI. I mange lande er grundlaget for at foretage private investeringer fortsat ikke i orden,

men der er ingen tvivl om, at der, hvor det kan lade sig gøre, ønsker landene selv private

investeringer udefra. Det var altså ikke noget, der blev presset ned i halsen på dem fra

private investorer. Ministeren

var helt enig i, at danske investeringer skal leve op til FN’s

retningslinjer. Der skal være bæredygtighed, og man skal sørge for, at der er ordentlige

arbejdsforhold på de virksomheder, der bliver etableret. For at den dagsorden kan indfri-

es, havde ministeren lanceret en sekspunktsplan, som der i fællesskab med Socialistisk

Folkeparti og Enhedslisten var sat penge af til. Ministeren troede mest på frivillighedens

initiativ og på at have en positiv dialog med virksomhederne, der gør, at de selv leverer

oplysninger, i stedet for at lægge op til, at virksomhederne skal lave obligatoriske regn-

skaber. Det var mange danske virksomheder sådan set også indstillet på.

Ministeren fremhævede, at der i forhandlingerne kunne komme et andet spor end OECD

eller FN, men fra dansk side har man sat penge af til at sikre, at udviklingslandene kan

deltage i komitéarbejdet i OECD og på en måde, så de får stemmeret på lige fod med alle

989

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

andre. Hvad angik opfølgningsmekanismer, kunne ministeren kun sige, at EU samlet set

arbejder for en stærk monitoreringsmekanisme, som både er bundet op på mål og på

finansieringsdelen. På mødet i Addis Ababa måtte man på baggrund af eksisterende me-

kanismer blive enige om et samlet rammeværk, der gør det lettere at monitorere, at man

når målene både globalt og nationalt.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at Danmark, Sverige, Luxembourg og Storbritannien

er de lande, der lever op til målsætningen om 0,7 pct. af BNI i bidrag. David Cameron

havde besluttet, at Storbritannien skulle leve op til målsætningen, selv under en økono-

misk krise. Gennemsnittet for EU-landene var på 0,42 pct.

Trine Mach

var ikke i tvivl om, at ministeren mente, at udviklingsbistand er noget, man

skal kæmpe for, og at man fra dansk side ikke presser den ud, fordi man også vil priorite-

re den private sektors økonomiske engagement. Udviklingslande var dog meget bekym-

rede for, om man vil forsøge at finansiere udvikling via private midler, i stedet for at lan-

dene betaler de 0,7 pct. Det var ikke et dansk, men et globalt dilemma. Globalt bliver der

arbejdet på at få flere private midler ind, og derfor er det vigtigt, at EU i Addis Ababa ar-

bejder for, og at det i forhandlingsmandatet er klart, at private midler skal arbejde for ud-

viklingsdagsordenen, være forpligtet på FN’s

retningslinjer og bæredygtighed og ikke un-

derminere den lokale udvikling eller de lokale jordrettigheder. Der var mange eksempler

på, hvordan private midler har virket modsat den udviklingspolitiske hensigt.

Trine Mach sagde, at det var fint med frivillighed, men at rapporteringen så nok ikke ville

ske som det første. Det forlød, at EU arbejder på at få det slettet, at der i forhandlingstek-

sten står, at der skal være obligatorisk rapportering på bæredygtighedsparametre. Det

var ikke i dansk interesse. Hvordan ville ministeren håndtere det på rådsmødet? Hun for-

stod ikke, at ministeren sagde, at man arbejder på at få en samlet rapporteringsproces,

for udfordringen er vel at kunne adskille de forskellige dele af udviklingsfinansieringen:

bistand, private investeringer, gæld, handel, skat etc. Hun anså det for helt afgørende

med specifik rapportering eller en opfølgningsmekanisme på de enkelte elementer, for at

man kan følge udviklingsmålene. Ellers bliver det vanskeligt at holde øje med, hvad der

sker.

Handels- og udviklingsministeren

var enig i behovet for en udviklingsbistand, der ikke

kun udgøres af private midler. Det behov vil eksistere i endnu en årrække, for at man kan

løfte de allerfattigste lande til at blive selvfinansierende. Det var svært at gå ind og define-

re kravene til privat kapital: Kan man stille flere krav til privat investeringer i udviklingslan-

dene, end man gør i Danmark? Det må man i dialog med investorer om, ligesom man gør

det i Danmark. Hvis virksomheder får offentlig støtte, kan man tillade at stille krav, men

det er svært at pålægge danske virksomheder, der etablerer sig rundt om i verden uden

offentlig støtte, at de skal leve op til andet end de konventioner, som Danmark har under-

tegnet. Ministeren var enig i, at der skal være fokus

på FN’s retningslinjer,

og at de priva-

te virksomheder skal synliggøre, at de lever op til dem. Han forstod dilemmaet i, at nogen

vil forsøge at slå fast, at bistand pludselig også kan være privat investering. Man kunne

måske nå derhen på et tidspunkt, men hvis private midler skal tælle som bistand, må man

990

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

synliggøre, at lige præcis de private investeringer opfylder de målsætninger, der ligger i

definitionen af fattigdomsbekæmpelse. Ministeren ville gerne diskutere, om det i fremti-

den kan være sådan, at der kan komme så meget styr på private investeringer og de re-

sultater, de skaber, at man kan opgøre det. Indtil videre var der dog en klar holdning til,

hvad der er bistand, og hvad der ikke er bistand. I en dansk kontekst er private investe-

ringer ikke udviklingsbistand, men kan bruges til at være med til at bekæmpe fattigdom

og være med til at sikre en udvikling og vækst i landene. Men alle var nok klar over, at

udviklingsbistand betyder mindre og mindre i landenes samlede økonomi og de private

investeringer mere og mere. Man måtte så arbejde på, at de er bæredygtige og arbejder

for fattigdomsbekæmpelse, skaber job etc.

Ministeren måtte vende tilbage angående obligatorisk rapportering, for han kunne ikke

finde det i teksten. Om monitorering sagde han, at det ikke var et spørgsmål om, at der

skulle være et enkelt tal, men snarere et system, der indeholder de forskellige parametre,

der skal måles på, frem for at man arbejder med forskellige systemer for monitorering og

opfølgning. Man vil lave et rammeværk. UPR (Universal Periodic Review) er en af de

måder, man måler menneskerettigheder på, og det er inspiration til, hvordan man kan

indrette det nye rammesystem. Hvor langt man var nået i den proces, kunne man tage et

møde om - måske også i ordførerkredsen.

Som

Nikolaj Villumsen

havde forstået det, var problemet, at der i udkastet til vedtagelse

ikke var taget højde for det med at bruge

”gamle

penge” i klimaindsatsen. Ville ministeren

arbejde for at slå det fast? Han var enig i, at de fremskridt, der var lavet på OECD-niveau,

ikke skal rulles tilbage, men henviste til delegationens bekymring for, om det rent praktisk

kan lade sig gøre at inddrage ulandene i OECD. Planen var vel ikke at gøre dem til med-

lemmer, så hvordan kunne det praktisk lade sig gøre?

Handels- og udviklingsministeren

sagde, at der ikke findes en definition af additionali-

tet. Han havde præsenteret den danske fortolkning, og man arbejdede selvfølgelig med

at sikre, at man lever op til det, der er lovet, inklusive de 100 mia. dollars. Ministeren

mente, at man kunne få fornyet bekræftelsen af et minimumsbidrag på 0,7 pct. af BNI,

men det kneb med en forpligtende tidsplan. Det så dog ud til, at man kunne blive enige

om en tidsplan for det, der går til de mindst udviklede lande, nemlig 0,15-0,20 pct., som

man skal op på i 2020. Det var selvfølgelig også, fordi man kunne se, at der var en reali-

stisk mulighed for at nå det.

Fra dansk side havde man oplevet en

større progressivitet i OECD’s arbejde,

og i udvik-

lingslandenes øjne var der også sket nogle fremskridt. Det arbejde ville man gerne fort-

sætte, fordi man i OECD har forpligtet sig over for hinanden på en fornuftig måde og har

en generalsekretær, der prioriterer området. Det var bedre at involvere udviklingslandene

i arbejdet frem for at skulle lave nye organer, men regeringen var åben over for at se på

nye konstruktioner, hvis det var ad den vej, man kunne skabe enighed i Addis Ababa.

991

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

2. Migration og udvikling

–

Politisk drøftelse

KOM (2015) 0240

Rådsmøde 3391

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 23/4-15

–

bilag 1 (Kommissionens

forslag til 10 indsatsområder)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 23/4-15

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse

fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 23/4-15)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 23/4-15

–

bilag 5 (erklæringstekst fra

det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 23/4-15)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 23/4-15

–

bilag 6 (skriftlig

afrapportering fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 23/4-15)

EUU alm. del (14)

– bilag 538 (notat om dansk bidrag til EU’s

grænseagentur, Frontex)

EUU alm. del (14)

–

bilag 543 (udvalgsmødereferat side 839, senest

behandlet i EUU 22/4-15)

EUU alm. del (14)

–

bilag 286 (udvalgsmødereferat side 410, senest

behandlet i EUU 5/12-14)

Handels- og udviklingsministeren:

I lyset af den tragiske bådulykke i Middelhavet den

19. april står det klart, at de fortsat stigende flygtninge- og migrationsstrømme

–

særlig

hen over Middelhavet

–

udgør et alvorligt problem for EU med omfattende humanitære og

menneskelige konsekvenser.

Som I ved, vedtog stats- og regeringscheferne på det ekstraordinære møde i Det Euro-

pæiske Råd den 23. april en erklæring med en række indsatsområder i forhold til håndte-

ring af migrationsudfordringen. Derudover har Kommissionen i en efterfølgende hand-

lingsplan tilkendegivet, at migration systematisk skal indarbejdes i EU's udviklingssamar-

bejde.

Opfølgning på mødet den 23. april var også på dagsordenen for det fælles rådsmøde for

EU’s udenrigsministre og forsvarsministre den 18. maj samt på det generelle råd den 19.

maj. Begge disse møder blev forelagt af udenrigsministeren i her i udvalget den 12. maj.

På udviklingsministerrådsmødet forventes fokus særlig at være på, hvordan EU udvik-

lingspolitisk kan bidrage til håndteringen af migrationsudfordringen. Drøftelserne vil finde

sted med afsæt i Kommissionens

meddelelse af 13. Maj. Den hedder ”EU-dagsorden

for

migration” og har

en bredspektret

tilgang til EU’s indsats på migrationsområdet. Kommis-

sionen peger i meddelelsen bl.a. på behovet for at adressere de grundlæggende årsager

til tvungen og irregulær migration.

992

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Konkret ventes Rådet at drøfte, hvordan migration integreres systematisk i udviklings-

dagsordenen. Derudover forventes Rådet at gennemgå og fremskynde implementeringen

af konklusionerne vedrørende migration og EU’s

udviklingssamarbejde, som vi vedtog på

rådsmødet i 2014.

Danmark er allerede meget aktiv inden for den humanitære og udviklingsmæssige bi-

stand, og Danmark er et af de EU-lande, der yder den største indsats. Det kan vi være

stolte af.

Danmark står bl.a. i spidsen for et 3-årigt europæisk nærområdeprogram, der bistår flygt-

ninge og berørte lokalsamfund i Libanon, Jordan og Irak. Programmet har finansiering fra

Kommissionen og fra mange EU lande, herunder 75 mio. kr. fra Danmark, samt bidrag fra

Norge og Schweiz. Det samlede budget er på over 200 mio. kr., og programmet har fokus

på beskyttelse af flygtninge og styrkede levevilkår blandt såvel flygtninge som berørte

lokalsamfund. Vi ved også, at der er mange midler i landene omkring Den Persiske Golf,

men vi kan også se, at de lande tager meget lidt ansvar. I en tid hvor vi oplever meget

store flygtningestrømme, er det nødvendigt, at vi alle hjælper til. Det gælder også de rige

lande omkring Den Persiske Golf, der har taget imod forsvindende små mængder flygt-

ninge og for en del af landene også kun bidrager begrænset økonomisk. Derfor har jeg i

et brev til mine europæiske ministerkolleger opfordret til, at også EU presser på over for

Golfstaterne for, at de påtager sig deres ansvar og bidrager til at løse opgaven. Det

samme vil jeg opfordre til på rådsmødet på tirsdag.

Danmark er også meget engageret i bistanden til flygtninge, internt fordrevne og berørte

lokalsamfund i og omkring Afghanistan, Somalia og Sydsudan. Vi engagerer os også

med langsigtet udviklingsbistand for at lægge sporene til varig udvikling og forebygge, at

landene synker dybere ned i konflikter og kriser. Målet hermed er også på længere sigt at

adressere årsagerne, der driver folk på flugt, såsom fattigdom og voldelig ekstremisme.

Gennem udviklingssamarbejdet støtter vi de regioner, hvor flygtningene kommer fra, her-

under Vestafrika, Afrikas Horn, Afghanistan, Syrien og regionen omkring Syrien.

For regeringen er der ingen vej uden om det langsigtede engagement. Vi kan ikke vende

ryggen til verden og nøjes med humanitære indsatser, men må hjælpe også på den lange

bane. Derfor støtter vi en helhedsorienteret tilgang til håndtering af migrationsudfordrin-

gerne. Vi arbejder derfor for, at der også udviklingspolitisk i EU sikres en klar opfølgning

på DER-erklæringen af den 23. april 2015.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om behovet for humanitær hjælp var ændret nu, hvor ISIL har

indtaget byerne

Ramadi

i Irak og Palmyra i Syrien og derved skabt endnu større flygtnin-

gestrømme. Hvad gjorde Danmark i den henseende?

Martin Henriksen

sagde, at det var godt, at ministeren havde skrevet til sine europæiske

kolleger for at bede dem hjælpe med lægge pres på Golfstaterne for, at de modtager flere

flygtninge og er med til at dæmme lidt op for presset på Europa. Han opfordrede ministe-

ren til også at se på andre lande, der ellers ikke har tradition for at tage imod flygtninge.

993

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Et land som f.eks. Kina modtog i 2013 kun syv syriske flygtninge. Umiddelbart lød det

fornuftigt at fokusere på de problemer, der får folk til at flygte og migrere, men havde re-

geringen og EU også fokus på at begrænse befolkningstilvæksten i f.eks. Afrika og Mel-

lemøsten. Det var vigtigt i forhold til at løse situationen på sigt. Hvis ikke, ville regeringen

da være medvirkende til at sørge for, at det kom højere op på EU’s dagsorden?

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om man også ville drøfte den geografiske og temati-

ske fordeling af indsatsen. Man måtte erkende, at der var nogen steder, hvor det var vig-

tigere at sætte ind end andre.

Handels- og udviklingsministeren

havde naturligvis noteret sig, at ISIL’s indtog

havde

afstedkommet større flygtningestrømme, men han havde ikke et svar på hånden om det

danske beredskab i den henseende. Det måtte han vende tilbage med svar på. Ministe-

ren takkede Martin Henriksen for opbakningen. Lande, der ligger i umiddelbar nærhed af

Syrien og Irak, bør bidrage, særlig når de har midler til at gøre det. Om ikke andet kunne

de bidrage med økonomiske midler til Libanon og Jordan, der i deres egenskab af fattige

lande har store udfordringer med at skulle håndtere de store flygtningestrømme. Det hav-

de ministeren også nævnt i det omtalte brev. Nogle mente, at det er uforsvarligt at sende

flygtninge til disse lande, fordi man kan frygte den måde, de vil blive håndteret på. Men

man måtte forvente, at de håndterer dem, som andre lande gør, og giver dem en an-

stændig tilværelse.

Ministeren bekræftede, at man havde fokus på at begrænse befolkningstilvæksten. Som

han havde sagt i sin forelæggelse under punkt 3, var de danske fokusområder bl.a., at

kvinder skal have ret til selv at bestemme over egen krop, herunder prævention. Danmark

kæmpede mod nogle meget konservative holdninger i bl.a. Afrika til det spørgsmål, og

det ville blive endnu et stridspunkt i de globale mål.

Ministeren forventede ikke en drøftelse om geografisk fordeling af midler på rådsmødet,

men der var lagt op til en øget indsats i de områder, der giver det største pres på Middel-

havet.

Lars Barfoed

var interesseret i at vide mere om det brev, som ministeren havde nævnt.

Det var et godt initiativ i forsøget på at lægge pres på Golfstaterne, der bør tage et ansvar

og har ressourcerne til det. Kunne ministeren uddybe, hvilke former for pres der kunne

være tale om? Det var vel også lande, der måske ikke har ressourcerne, men er placeret

således, at det er nærliggende at finde ud af, om man kan hjælpe dem økonomisk med at

tilvejebringe forskellige faciliteter til flygtninge. Her tænkte Lars Barfoed navnlig på stør-

stedelen af det nordafrikanske område. Så ministeren muligheder i at bidrage til etable-

ringen af faciliteter i det område? Alle kunne vel være enige om, at det bedste ville være,

hvis en større del af flygtningene kan finde faciliteter i nærområderne i stedet for at begi-

ve sig ud på de farefulde sejladser over Middelhavet.

Trine Mach

sagde, at Socialistisk Folkeparti bakkede op om regeringens migrationslinje.

Det pres, man lægger på lande, hvis hensyn til menneskerettigheder man ikke har tillid til,

994

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

er nok mere er et pres om finansiel støtte end et pres for, at de skal opbevare og holde

flygtningene tilbage fra middelhavssejladser. Det var hun sikker på at ministeren var enig

med hende i.

Pia Adelsteen

spurgte, om EU stiller krav om begrænsning af befolkningstilvæksten, in-

den man udbetaler udviklingsbidrag. Ministeren havde talt om kvinders ret til egen krop

og prævention, men var det ikke at pålægge kvinderne et ansvar, der til gengæld gjorde,

at mændene kunne være ligeglade? Det havde man kæmpet imod i Danmark i mange år.

Stillede man ikke et generelt krav, så det blev et fælles ansvar at begrænse befolknings-

tilvæksten?

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at det er relevant, hvor man bruger pengene. De er

knappe, fordi ikke alle lande leverer den ønskede procentsats i udviklingsbistand.

Handels- og udviklingsministeren

svarede Lars Barfoed, at det primært var via diplo-

matiske kanaler og i de sammenhænge, hvor der var dialog med de pågældende lande

–

som f.eks. i FN

–

at Danmark og EU kunne italesætte behovet for bidrag. Man har set

nogle lande bidrage ud fra egen strategiske interesse. F.eks. havde Saudi-Arabien bidra-

get med 400 mio. dollars til Irak. Som minister kunne han foreløbig gøre det, at han prø-

vede at få en koordineret tilgang til spørgsmålet i EU, som man kan fremføre i bilaterale

sammenhænge. Han havde ikke hørt nogen ministerkolleger være uenige i den tilgang.

Ministeren svarede Lars Barfoed, at det var vanskeligt at komme ind og hjælpe i Libyen

på grund af borgerkrigen. EU støttede

selvfølgelig FN’s initiativer, og Danmark bidrog

bl.a. militært og diplomatisk. Man brugte penge fra det arabiske initiativ og freds- og stabi-

liseringsfonden i Libyen, men det var svært at etablere faciliteter, der så skal forsvares.

Fra dansk side havde man koncentreret sig om indsatser i de områder, hvorfra der kom-

mer særligt mange flygtninge til Middelhavet: Mellemøsten, Afrikas Horn, Vestafrika og

Sahelområdet. Man kunne være glad for, at der ikke var flygtninge fra de lande, der hav-

de modtaget bistand igennem længere tid. Det kunne tyde på, at hvis man i en længere

periode bidrager til at stabilisere lande, undgår man flygtningestrømme.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at man fra

EU’s og fra Danmarks

side ikke har stillet

krav om en begrænsning i befolkningstilvæksten: Man samarbejder med partnerlande om

programmer for oplysning om prævention, der har begrænsning af befolkningstilvækst

som formål. Fra EU’s og dansk side bruger man også penge på at sørge for, at

den type

programmer bliver ført ud i livet. Langt de fleste lande er interesserede i, at man begræn-

ser tilvæksten, men der er også stærke kræfter, der arbejder imod.

Ministeren bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at man på rådsmødet ville kom-

me til at drøfte et geografisk fokus, særlig Mellemøsten og de regioner, der leverer flygt-

ninge til Middelhavsområdet. Man ville også tale om, hvordan man via bistand kan være

med til at få etableret større nærområdeindsatser i de regioner. Det var også den danske

position, at man bør udvide hjælpen til særligt udsatte områder, uden dog at miste fokus

995

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

på andre steder i verden, f.eks. Sydsudan, hvorfra der kommer knap så mange flygtninge

til Europa.

Pia Adelsteen

omformulerede sit spørgsmål: Var programmerne for reduktion af befolk-

ningstilvæksten kun målrettet kvinder, eller var de også rettet mod mænd?

Handels- og udviklingsministeren

svarede, at ligestillingsstrategien nu i højere grad er

rettet mod mænd end før. Der er også fokus på vold mod kvinder, der er et stort problem.

Danmark støtter ngo’ernes

arbejde, der bl.a. går ud på få de unge mænd på skolerne

skole.

996

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

EU’s indsats for at fremme ligestilling i EU’s udviklingssamarbejde

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3391

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Rådsmøde 3391

–

bilag 2 (henvendelse af 19/5-15 fra Globalt Fokus)

EUU alm. del (14)

–

bilag 286 (udvalgsmødereferat side 411, senest

behandlet i EUU 5/12-14)

Ligestilling i udviklingssamarbejdet: Der henvises til, at man også læser debatten under

punkt 2.

Handels- og udviklingsministeren:

Ligestilling er igen på dagsordenen for udviklings-

ministrenes drøftelser

–

og denne gang skal vi vedtage rådskonklusioner. EU er i færd

med at opdatere sin handlingsplan for ligestilling og kvinders rettigheder i udviklingssam-

arbejdet, som Rådet vedtog i 2010. Vi forventer at få forelagt et udkast til ny handlings-

plan for perioden 2016-2020 i løbet af efteråret i år.

En evaluering af EU’s støtte til området rejste

bl.a. kritik af resultaterne. Det skal der ret-

tes op på med den nye handlingsplan, der også skal forholde sig til de målsætninger,

som den nye udviklingsdagsorden post-2015 vil indeholde.

Det gælder om at sikre kønsaspektet bredt i EU’s arbejde –

både i tilrettelæggelsen af de

konkrete programmer og i den politiske dialog med partnerlandene - og om at styrke re-

sultatmålingen.

Regeringens budskab på rådsmødet vil derfor være: højere ambitionsniveau, fokus på

klare mål og resultater og bred integrering med vægt på en tilgang, der fokuserer på at

fremme piger og kvinders rettigheder, herunder deres seksuelle og reproduktive rettighe-

der.

Vi vil lægge vægt på, at alle EU’s indsatser til fremme af ligestilling og kvinders mulighe-

der baseres på en grundig analyse af kvinders forhold i landene. Desuden vil vi opfordre

til, at indsatserne fokuseres mere inden for de områder, hvor der er størst muligheder for

fremskridt.

Vi forventer, at Rådet vedtager

rådskonklusioner om ”gender in development”. Forhand-

lingerne om rådskonklusionerne har ikke overraskende igen fokuseret på spørgsmålet om

kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR). Der har været

tale om langvarige og vanskelige forhandlinger, hvor en lille håndfuld medlemslande,

herunder Danmark, har kæmpet hårdt for at sikre et

ambitiøst sprog for EU’s

engagement

i fremme af SRSR. Heldigvis lykkedes det at opnå enighed om en tekst, der dels bekræf-

ter tidligere opbakning til fremme af kvinders og pigers menneskerettigheder, herunder

deres seksuelle og reproduktive rettigheder, dels konkret omtaler en række områder af

997

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

betydning for fremskridt, f.eks. adgang til seksualundervisning. Det må betragtes som lidt

af en sejr for den danske linje, selv om vi i det store spil må sige, at vi nogle gange kan

undre os over, at noget, der betragtes som noget almindeligt i vores land, skal vi kæmpe

så meget for det ude i den store verden.

Trine Mach

udtrykte sin fulde opbakning til de danske prioriteter på ligestillingsområdet.

Nikolaj Villumsen

ville gerne have ministeren til at bekræfte, at når man taler om repro-

duktiv sundhed handler det i hverken Danmark eller i Afrika om at undgå, at der bliver

født børn. Det går ud på at give kvinder ret til prævention og til fri abort. Der har Danmark

en vigtig rolle at spille, idet man er oppe imod nogle stærke reaktionære kræfter. Selv i

EU-kredsen var der desværre stadig diskussioner om dette, og han håbede, at ministeren

ville slås for det.

Handels- og udviklingsministeren

bekræftede, at udgangspunktet er menneskers ret

–

og særlig kvinders ret

–

til at selv at bestemme.

4. Kapacitetsudvikling for sikkerhed og udvikling

–

Orientering

JOIN (2015) 0017

Rådsmøde 3391

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

998

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Punkt 5. Åbent samråd med handels- og udviklingsministeren om åbenhed i TiSA-

forhandlingerne og EU's øvrige handelspolitiske forhandlinger, herunder TTIP

KOM (2013) 0080

–

samrådsspørgsmål A

EUU alm. del (13)

–

svar på spm. 188 (om ministerens

kommentar til artikler i Information 10/7-14 om TiSA-

forhandlingerne)

KOM (2013) 0136

–

bilag 9 (orienterende notat vedr.

beslutning om at offentliggøre Rådets

forhandlingsdirektiver til Kommissionen for en EU/USA-

frihandelsaftale)

EU-note (14)

–

E 20 (EU-note af 15/4-15 om status på

forhandlingerne om en transatlantisk aftale)

EUU alm. del (12)

–

bilag 332 (udvalgsmødereferat side

946, senest behandlet i EUU 13/3-13)

Samrådsspørgsmål A

Stillet af Nikolaj Villumsen (EL)

”Ministeren

bedes redegøre for regeringens tilgang til åbenhed og offentlig indsigt i TiSA-

forhandlingerne såvel som EU's øvrige igangværende handelspolitiske forhandlinger, her-

under TTIP.”

Nikolaj Villumsen

sagde, at samrådet var indkaldt på baggrund af en historie i dagbladet

Information om en læk fra TiSA-forhandlingerne om liberalisering af finans- og service-

sektoren, hvoraf det fremgik, at Danmark havde arbejdet for mørklægning og nærmest

gået enegang for ikke at få åbenhed i forhandlingerne. Han ville gerne vide, om det virke-

lig var rigtigt, og hvad baggrunden i så fald var. Enhedslisten mente, at det var afgørende,

at man fra dansk side arbejder for åbenhed, både i TiSA-forhandlingerne og i EU-USA-

frihandelsaftalen, som de havde diskuteret i mange forskellige fora.

Handels- og udviklingsministeren:

Lad mig starte med at takke for interessen for dette

vigtige emne. Der skal ikke være tvivl om, at regeringen støtter en høj grad af åbenhed i

EU’s arbejde, og jeg er derfor glad for denne mulighed

for at understrege det. Det gælder

også inden for handelspolitikken.

Først vil jeg lige opridse, hvilke forhandlinger vi taler om. Dernæst vil jeg kort forklare,

hvorfor regeringen ser et behov for et fortroligt forhandlingsrum, og i den sammenhæng

vil jeg kort redegøre for forløbet i den konkrete sag. Endelig vil jeg redegøre for regerin-

gens holdning til åbenhed generelt i frihandelsforhandlinger.

Men først kort om TiSA-forhandlingerne: Der er tale om forhandlinger om liberalisering af

handlen med tjenesteydelser. TiSA er forkortelsen for Trade in Services Agreement. Der

er tale om såkaldt plurilaterale forhandlinger mellem 23 WTO-medlemmer, hvor EU tæller

999

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

som et medlem. Forhandlingerne blev indledt i 2012 som en konsekvens af manglende

fremgang på tjenesteydelsesområdet

i WTO’s Doharunde.

Som ved andre internationale

handelsforhandlinger,

som EU deltager i, er det Kommissionen, der forhandler på EU’s

vegne. Kommissionen skal have bemyndigelse af Rådet til at indlede forhandlinger, og

samtidig giver Rådet Kommissionen forhandlingsdirektiver, som Kommissionen skal hol-

de sig inden for rammerne af. Forhandlingsdirektiverne er altså det mandat, som Kom-

missionen skal forhandle indenfor. Det er også tilfældet med TiSA-forhandlingerne, hvor

Kommissionen fik forhandlingsdirektiver i marts 2013.

Sådanne mandater har traditionelt været fortrolige, og jeg vil gerne benytte denne lejlig-

hed til at forklare hvorfor. Forhandlingsdirektiverne er Rådets

–

og dermed medlemssta-

ternes

–

mulighed for at sætte rammer for Kommissionens ageren under forhandlingerne.

Det gælder både med hensyn til, hvilke resultater der skal opnås, og med hensyn til even-

tuelle røde linjer, som ikke må krydses i forhandlingerne. Sagt med andre

ord er det EU’s

forhandlingsposition, der fastsættes i direktiverne.

Det har hidtil været og er stadig regeringens generelle holdning, at man svækker sin for-

handlingsposition, hvis ens forhandlingspartner kender grænserne for ens forhandlings-

rum under forhandlingerne. Det er for os, der arbejder med det, ren logik.

Når EU’s for-

handlingsdirektiver offentliggøres, læses de også af vores forhandlingspartnere. Det er

rent ud sagt dårlig forhandlingstaktik. Hertil har vi nogle særlige interesser som et mindre

EU-land.

Hvis EU’s forhandlingsdirektiver fremover offentliggøres, er der en betydelig

risiko for, at de fremover reelt tømmes for indhold

–

det vil sige, at de ikke længere vil

indeholde EU’s endelige forhandlingsposition, men kun helt overordnede betragtninger

om, at der ønskes forhandlinger med det pågældende tredjeland. Vi må i stedet forvente,

at den detaljerede forhandlingsposition vil blive fastlagt ad andre

–

formentlig mere ufor-

melle

–

kanaler. Det er ikke i vores interesse.

De store lande har andre midler til at gøre Kommissionen bekendt med nationale særinte-

resser og påvirke Kommissionens linje i forhandlingerne. Som et mindre medlemsland

må vi derimod forvente, at det vil blive sværere for os, hvis der ikke længere er en formel

procedure

–

som vi kan spille ind til

– som fastlægger EU’s reelle forhandlingsposition.

Ud over den åbenlyse ulempe ved at afsløre EU’s forhandlingsposition kan offentliggørel-

se af forhandlingsdirektiverne paradoksalt nok også risikere reelt at føre til mindre åben-

hed, da ikke engang regeringerne

–

og dermed de nationale parlamenter

–

dermed vil

have adgang til den detaljerede forhandlingsposition, der ligger til grund for Kommissio-

nens ageren under forhandlingerne, fordi det vil foregå uformelt. Det vil ifølge vores ana-

lyse være konsekvensen.

Det er også værd at nævne her, at vi ud over en indholdstømning også må forudse en

vanskelig proces med at færdiggøre de formelle forhandlingsdirektiver, hvis disse gene-

relt skal offentliggøres. Det skyldes, at forventningen om offentliggørelse vil medføre et

pres på medlemsstaterne for at få afspejlet alle eventuelle særinteresser af hensyn til et

hjemligt publikum. Dermed kan man forudse en række vanskelige forhandlinger internt

1000

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

mellem medlemsstaterne på et tidspunkt, hvor man endnu ikke ved, om de omstridte

punkter overhovedet er realistiske i forhold til tredjeparten, som vi forhandler med.

Med denne baggrund på plads vil jeg gerne redegøre for forløbet i forhold til TiSA-

forhandlingsdirektiverne. Som nævnt gav Rådet Kommissionen forhandlingsdirektiver i

marts 2013. Handelskommissæren anmodede i januar i år Rådet om at offentliggøre di-

rektiverne i lyset af øget interesse for forhandlingerne, bl.a. i Europa-Parlamentet. Kom-

missæren forklarede i den forbindelse, at offentliggørelse skulle ses i lyset af forhandlin-

gernes multilaterale karakter, og at sagen ikke ville danne præcedens for fremtidige han-

delsaftaler.

Fra dansk side kunne vi tilslutte os at offentliggøre forhandlingsdirektiverne i den konkrete

sag, da der var tale

om direktiver i en plurilateral forhandling, hvor EU’s forhandlings-

position var velkendt. Samtidig indeholder forhandlingsdirektiverne i dette tilfælde ikke

nogen røde linjer, som skulle beskyttes. Vi vurderede dog, at beslutningen om offentlig-

gørelse burde træffes på et niveau, der sikrede den rette overordnede stillingtagen, da

det ikke kan afvises, at der vil være en præcedensvirkning i forhold til andre områder end

handelspolitikken, f.eks. udenrigspolitiske forhandlinger.

TiSA-forhandlingsdirektiverne er det andet sæt forhandlingsdirektiver på handelsområdet,

som offentliggøres inden for et halvt år. Som udvalget sikkert husker, blev forhandlings-

direktiverne for frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA offentliggjort sidste efterår.

På trods af Kommissionens forsikringer om, at sagen ikke ville danne præcedens, så vi

derfor fra regeringens side en risiko, som vi ønskede at alle var oplyste om. Vi bad derfor

i handelspolitisk komite, hvor spørgsmålet om offentliggørelse af direktiverne i første om-

gang blev behandlet, om, at sagen også blev diskuteret i Coreper

–

altså øverste em-

bedsmandsniveau

–

for at sikre, at der blev taget højde for både de tilsigtede og de util-

sigtede horisontale konsekvenser af offentliggørelsen for alle EU’s politikområder.

Man

kan sidestille det med, at et parti i Folketinget stiller nogle spørgsmål til en sag under et

udvalgsarbejde, men stemmer for det pågældende forslag i Folketingssalen. Det er sådan

set det, der er sket i denne sag

–

og ikke at Danmark har tilkendegivet ikke at ønske of-

fentliggørelse, man har bare ønsket nogle spørgsmål belyst.

Hvordan stiller det os så i forhold til åbenhed generelt i andre frihandelsforhandlinger?

Som nævnt støtter vi generelt åbenhed i EU-samarbejdet, også i de andre frihandelsfor-

handlinger. Her vil jeg gerne nævne, at forhandlingerne mellem EU og USA om en fri-

handelsaftale

–

selv om TTIP-netværket skriver noget andet

–

er de mest åbne frihan-

delsforhandlinger, der nogen sinde er blevet ført. Kommissionen

offentliggør EU’s positi-

onspapirer og referater fra de forskellige forhandlingsrunder, umiddelbart efter de er af-

sluttet, og der bliver brugt mange kræfter på at informere alle interessenter undervejs.

1001

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Når det er sagt, er det efter regeringens opfattelse ikke alt, der er muligt eller forsvarligt at

offentliggøre

–

der er stadig behov for et fortroligt forhandlingsrum. Det ser vi, bl.a. når

vores forhandlingspartnere ikke vil acceptere, at vi offentliggør deres dokumenter, og vi

har også stadig brug for at kunne diskutere internt i EU, hvordan vi opnår det bedste for-

handlingsresultat for EU i forhandlingerne med tredjelande. Ellers gør vi os selv en bjør-

netjeneste.

Jeg vil derfor gerne afslutte med at gentage, at regeringen støtter en høj grad af åbenhed

i EU-samarbejdet. Vi ønsker inddragelse af alle interesserede parter og det bedst mulige

grundlag for en oplyst og nuanceret offentlig debat, som vi har for tradition i Danmark. Det

betyder imidlertid ikke automatisk offentliggørelse af alle dokumenter vedrørende han-

delspolitikken, men offentliggørelse efter en ansvarlig konkret vurdering, hvor vi bl.a. af-

vejer hensynet til åbenhed og offentlig adgang til at se dokumenterne over for hensynet til

vores egen forhandlingsposition og dermed muligheden for at opnå de bedst mulige re-

sultater.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvilken grad af åbenhed der plejede at være. I klimaforhand-

lingerne COP21 og WTO-forhandlinger har man vist nok åbne forhandlingspositioner,

hvorfor så gøre det anderledes her? Han forstod ikke, hvorfor Danmark som et lille land

har en større interesse i lukkede forhandlingspositioner end de større lande. Hvorfor ind-

tager andre mindre lande, som f.eks. Sverige, så ikke samme position som Danmark?

Det var vigtigt, at både det nationale parlament og Europa-Parlamentet var involveret.

Han delte TTIP-netværkets kritik af, at aftaleteksterne ikke kan ses. Det gør det svært at

have en ordentlig debat. Han var stadig bekymret over TTIP-forhandlingernes lukkethed.

Det var f.eks. kun kommet frem på grund af en læk, at Sverige og Finland har protesteret

over, at uddannelsesområdet skulle markedsgøres i forbindelse med TTIP-

forhandlingerne. Det var fornuftigt

–

Hvorfor har Danmark ikke gjort det samme? Det ville

være rart, hvis det ikke krævede en læk at få den slags at vide.

Handels- og udviklingsministeren

sagde, at den historie, der danner baggrund for sam-

rådet, var forkert. Danmark var som sagt ikke imod åbenhed og offentliggørelse af TiSA-

forhandlingsdirektivet. Det sande element i den usande historie var, at Danmark på et

indledende embedsmandsmøde havde bedt om nogle vurderinger af fordele og ulemper

ved at offentliggøre mandatet og ønsket, at offentliggørelsen blev behandlet på det øver-

ste embedsmandsniveau i EU, før der blev truffet beslutning om den. Og den beslutning

om offentliggørelse, der blev truffet, havde Danmark støttet. Danmark har altså ikke på

noget tidspunkt udtalt sig imod offentliggørelse af direktiverne.

Man kan altid have en generel diskussion om forhandlingerne. Ministeren så ingen forskel

på EU’s frihandelsforhandlinger og forhandlinger i al almindelighed, når det gælder føl-

somhed i politiske sager, hvor man har højspændte interesser, der står over for hinanden.

Når man forhandler i Folketinget, bliver ordlyden af de papirer, man forhandler ud fra,

heller ikke offentliggjort. Enhedslisten fortæller heller ikke offentligheden, hvad deres for-

handlingsposition er. I EU er det fortrolige forhandlingsrum selvfølgelig endnu mere vig-

tigt, fordi der også er 28 medlemslandes interesser, der skal vejes op mod hinanden. Det

1002

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

ville være en ulempe for de små lande at åbne forhandlingsmandatet, fordi man så for at

undgå at afsløre sin position ville skrive et meget bredt mandat uden fastlagte linjer, som

der er i dag, og som medlemsstaterne har indflydelse på. Hvis de linjer lægges af mere

uformelle kanaler, vil de store EU-lande have meget større mulighed for at påvirke Kom-

missionen.

Man kan gøre det så åbent som muligt for folk at deltage i diskussionen og samtidig have

et fortroligt forhandlingsrum, så man ikke afslører sine forhandlingspositioner over for

modparten i forhandlingerne. I TiSA-forhandlingerne har man fundet, at man godt kunne

offentliggøre forhandlingsdirektiverne, fordi de ikke afslører noget, der vil være til skade

for EU’s interesser.

Han havde ikke kendskab til Finlands eller Sveriges holdninger.

Nikolaj Villumsen

var glad for afklaringen af, at Danmark ikke blokerede offentlig-

gørelsen, men endte med at støtte den. Han nævnte diskussionen om ISDS-ordningen,

som man først blev opmærksom på, efter forhandlingsmandatet blev lækket. Siden da er

der sket ændringer i den model, Rådet arbejder for, og som regeringen bakker op om.

Her kunne det have været godt med en mere generel åbenhed. Man kan være uenige

om, hvorvidt de ændringer er tilstrækkelige, men det problematiske er, at hvis det ikke

havde været for lækken, havde Folketinget ikke anet, hvad der foregik. Han opfordrede

ministeren til at arbejde for mest mulig enighed og spurgte, om ministeren var enig i, at

åbenheden også bør gælde for aftaletekster, jævnfør civilsamfundsorganisationers pro-

blematisering af, at dette ikke gælder for TTIP-forhandlingerne.

Handels- og udviklingsministeren

sagde, at mekanismerne bag ISDS-ordningen havde

været kendt i 40 år, hvor alle har haft lejlighed til at forholde sig til den mekanisme, som

findes i 37 af Danmarks handelsaftaler og i 12-1300 aftaler i EU-regi. Det behøver man

ikke at få åbnet et mandat for at konstatere. Det indgår også i den canadiske handelsafta-

le, som blev offentliggjort. Han undrede sig over, at det var så stor en diskussion nu, når

det ikke havde været det de seneste 40 år. Regeringen mente, at man skal have en mo-

derniseret udgave af investeringsbeskyttelsen, som lever op til de forhold, der gælder i

2015., På den ene side sikres landenes ret til at regulere, som man vil, og på den anden

side sikres investorer mod diskrimination og ekspropriation. Med hensyn til aftaletekster-

ne var det sådan, at når man sidder og forhandler de enkelte tekster, er man inde i det

fortrolige forhandlingsrum, hvor parterne giver og tager. Det er klart, man skal kunne stå

på mål for resultatet efterfølgende - præcis som når man forhandler forlig og forligstek-

sterne først offentliggøres, når de er forhandlet på plads, hvorefter man så kan diskutere

dem frem til vedtagelsen. Forhandlingsresultatet skal jo vedtages både i Europa-

Parlamentet og i de enkelte nationale parlamenter, så der bliver rig lejlighed til at forholde

sig til teksten og eventuelt nedstemme den. At man ikke offentliggør teksterne, udelukker

ikke, at man offentliggør, hvilke elementer der indgår i forhandlingerne, så man kan for-

holde sig til, om de skal indgå eller ej. De endelige resultater lægger man frem, når for-

handlingerne er afsluttet.

1003

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/5-15

33. Europaudvalgsmøde 22/5 2015

Nikolaj Villumsen

sagde, at de var uenige om, hvor langt man bør gå med åbenheden.

Han syntes, at de ændringer, der var sket i ISDS-mekanismen viste, at der havde været

en utilfredshed med den form, da man blev opmærksom på den, og at europaparlamenta-

rikere og nationale parlamentarikere skal have indsigt i forhandlingerne. Han opfordrede

til, at man fremover også vil arbejde for åbenhed og lytte til den fortsatte kritik af TTIP-

forhandlingerne.

Handels- og udviklingsministeren

takkede for samrådet.

Mødet sluttede kl. 13.47

1004