Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1557668_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
20. oktober 2015
Projektgruppen vedr. rets-
forbeholdet
Sagsbeh: Tina Chris Mogensen
Sagsnr.: 2015-0030-3856
Dok.:
1741684
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra af Morten Løkkegaard (V).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: MFU spm. om at beskrive fordelene for danskere, der skal arve familie i andre EU-lande, såfremt retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren beskrive fordelene for danskere, der skal arve
familie i andre EU-lande, såfremt retsforbeholdet omdannes til
en tilvalgsordning?”
Svar:
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti blev den 17. marts 2015 enige om i til-
fælde af et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015 at tilvælge 22
eksisterende retsakter på området for retlige og indre anliggender, herun-
der arveretsforordningen.
Arveretsforordningen har til formål at forenkle behandlingen af arvesager
med et grænseoverskridende element.
Et tilvalg af forordningen vil for danskere, der skal arve familie i andre
EU-lande, betyde, at spørgsmålet om, hvilken medlemsstats regler der skal
finde anvendelse, afgøres efter forordningen.
Forordningens hovedregel er, at reglerne i den medlemsstat, hvor afdøde
havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, skal anvendes på he-
le arven. Arveladeren har dog mulighed for at vælge, at det i stedet skal
være lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende har statsbor-
gerskab, som skal finde anvendelse.
Den lov, som fastlægges i medfør af forordningen, finder anvendelse på
hele arven fra arvefaldet til overdragelsen af ejendomsretten til de arvebe-
rettigede. Dette gælder f.eks. i forhold til fastlæggelsen af de arveberetti-
gede, retten til at få arv, kuratorers beføjelser og tilbageførsel af gaver.
Et tilvalg af arveretsforordningen vil betyde, at hvis arvesagen efter for-
ordningens regler skal behandles i Danmark, så kan andre medlemsstater
ikke stille krav om, at arvesagen helt eller delvist skal behandles dér.
Hvis afdøde ønskede, at arven efter sig skulle behandles efter dansk lov-
givning, vil arvingerne have adgang til at aftale, at sagen skal behandles i
Danmark. En dansk skifteret kan således i en sådan situation behandle bo-
et, hvilket i så fald skal respekteres af de øvrige medlemsstater.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: MFU spm. om at beskrive fordelene for danskere, der skal arve familie i andre EU-lande, såfremt retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, til justitsministeren
Et tilvalg af forordningen vil endelig betyde, at danske arvinger og legata-
rer kan vælge at få udstedt et europæisk arvebevis ved en skifteret. Arve-
beviset viser arvingens status og rettigheder i arvesagen og vil kunne an-
vendes direkte over for f.eks. banker i andre medlemsstater, som skal fore-
tage udbetaling eller udlevering af aktiver til arvingen. Arvingerne kan så-
ledes med arvebeviset godtgøre, at de er berettigede til at få udleveret akti-
ver.
Det bemærkes, at svaret er enslydende med Justitsministeriets samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov om omdannelse af
retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29) fra Folketingets Europaudvalg.
3