Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
L 1 Bilag 2
Offentligt
1538749_0001.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udli g-
ning og generelle tilskud til kommuner
Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 6. februar 2015 sendt udkast til
lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner i høring. Lovforslaget indgår i udmøntning af aftalen den 2. fe-
bruar 2015 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konser-
vative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udlig-
ningssystemet. Hensigten med lovforslaget er at reducere utilsigtede byrde-
fordelingsmæssige virkninger for kommunerne af omlægningen af refusi-
onssystemet på beskæftigelsesområdet. Følgende elementer indgår i lov-
forslaget:
En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen
fra 58 til 61 pct.
En mindre opjustering af grænsen for overudligning fra 92 til 93
pct..
En forstærket udligning for kommuner med højt strukturelt under-
skud gennem en nedsættelse grænsen for tilskud 100 til 95 pct. af
det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger.
Der etableres en midlertidig kompensationsordning, der begrænser
de enkelte kommuners beregnede tab/gevinster til henholdsvis 0,1
pct. og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017.
Kompensationsordningen rummer et loft, som yderligere begrænser
de absolutte gevinster og tab til 10 mio.kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i
2017.
Den 6. marts 2015
Sags ID: SAG-2015-00198
Dok.ID: 1973355
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/2
Den midlertidige kompensationsordning forventes at generere et overskud,
der reserveres til særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor
refusionsomlægningen kan indebære en belastning for disse kommuners
økonomiske situation. Tilskuddene fordeles af økonomi- og indenrigsmini-
steren.
L 1 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1538749_0002.png
Endelig igangsættes der et analysearbejde i Finansieringsudvalget under
Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arbejdet sigter på en permanent tilpas-
ning af udligningssystemet med virkning fra 2018, så der ikke på længere
sigt sker utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi som følge af
omlægningen af refusionerne på beskæftigelsesområdet.
KL har tidligere udtrykt støtte til omlægningen af refusionerne på beskæfti-
gelsesområdet under den forudsætning, at der tages hånd om utilsigtede
byrdefordelingsvirkninger. KL noterer sig i den forbindelse, at fordeling s-
virkningerne med lovforslaget bl.a. imødegås gennem et løft af det generelle
udligningsniveau for kommunerne og oprettelse af en midlertidig kompen-
sationsordning.
KL finder det fornuftigt, at reformens fordelingsvirkninger i 2016 og 2017
genberegnes, når regnskabet for 2015 kendes i 2016.
Den midlertidige kompensationsordning er efter KL’s opfattelse speciel
sammenlignet med tidligere ordninger, idet den rummer et loft for tab og
gevinster opgjort som kronebeløb. Almindeligvist fastsættes grænserne for
tilskud og bidrag til overgangsordninger alene som en procent af kommu-
nernes beskatningsgrundlag. KL ønsker dog ikke at tage stilling til udform-
ningen af den midlertidige kompensationsordning, da forholdet har betyd-
ning for den konkrete fordeling mellem kommunerne. Tilsvarende gælder
for det generelle løft af udligningsniveauet.
Med hensyn til særtilskudspuljen finder KL det hensigtsmæssigt, at der med
lovforslaget i 2016 og 2017 afsættes ekstra midler til fordeling til særligt
vanskeligt stillede kommuner. Erfaringsmæssigt vil der være kommuner, der
på den korte bane har svært ved at håndtere tab på op til 0,2 pct. af beska t-
ningsgrundlaget.
Med venlig hilsen
Martin Damm
Kristian Wendelboe
2