L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 Bilag 9
Offentligt

Starthjælpens betydning for ﬂygtninges levevilkår og beskæftigelse

Arbejdspapir 25

Udgivet af:

Syddansk Universitetsforlag

Kopiering fra denne bog må kun ﬁnde sted på institutioner,

der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for

de i aftalen nævnte rammer

Adresse:

Rockwool Fondens Forskningsenhed

Sølvgade 10, 2. sal tv.

DK-1307 København K

Tlf. 33 34 48 00

Fax 33 34 48 99

E-post: [email protected]

Hjemmeside: www.rff.dk

ISBN 978-87-90199-68-5

ISSN 0909-9824

Januar 2012

Oplag: 300

Tryk: Specialtrykkeriet Viborg

Pris: 60,00 kr. inklusive 25 % moms

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Indhold

Forord

.....................................................

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Del I: Levevilkår for ﬂygtninge på starthjælp

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. Rådighedsbeløb for enlige og familier på starthjælp . . . . . . . . . .

3. Hvad har man råd til, når man er på starthjælp . . . . . . . . . . . . . .

4. Hvor mange har kun starthjælpen at leve for? . . . . . . . . . . . . . . .

5. Indkomstfordeling for ﬂygtninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Del II: Beskæftigelse og løn for ﬂygtninge

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6. Beskæftigelseseffekten af starthjælpen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7. Hvad tjener ﬂygtninge i arbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8. Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bilag til afsnit 2, Del I:

Beregninger af rådighedsbeløb for ﬂygtningefamilier i 2008 . . . . . . . . . . . . .

Bilag til afsnit 7, Del II:

Fordeling af beskæftigede personer på stillingstype og brancher.

Starthjælpsﬂygtninge, kontanthjælpsﬂygtninge og alle beskæftigede . . . . . .

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Forord

Rockwool Fonden har siden 1997 bevilget midler til forskning i indvandrernes

integration på det danske arbejdsmarked, et emne som har fyldt meget i den offent-

lige debat, og som der i dag er en stor dokumenteret viden om. Efterfølgende har

enheden også analyseret indvandreres og efterkommeres bosætning samt deres

stilling i det danske uddannelsessystem.

I 2007 besluttede Fondens bestyrelse så yderligere at udvide analyserne via igang-

sættelsen af et projekt, der speciﬁkt skulle beskæftige sig med effekterne af de

betydelige ændringer af indvandrings- og integrationspolitikken, Folketinget hav-

de taget hul på omkring årtusindskiftet.

Vi ønskede at få en viden om:

Hvad betød stramningerne i reglerne for familiesammenføring for indvandrings-

mønsteret samt mønsteret for ægteskabsindgåelse blandt unge med indvandrer-

baggrund? Eksisterer den tidligere så udbredte tendens blandt disse unge til at

gifte sig tidligt og ofte med en ægtefælle fra deres forældres hjemland eksempel-

vis stadig?

Og på samme vis: Hvad betød de ændrede muligheder for arbejdskraftindvan-

dring for Danmarks rekruttering af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft?

Endelig ønskede vi at få en viden om de beskæftigelsesmæssige og sociale konse-

kvenser for ﬂygtninge af indførelsen af starthjælpen i juli 2002.

Dette arbejdspapir præsenterer i detaljer analyserne bag opklaringen af det sidste

punkt: Starthjælpens konsekvenser, idet et tidligere nyhedsbrev fra Forskningsen-

heden fremlægger alle analyserne fra projektet.

Ved udarbejdelsen af arbejdspapiret har vi nydt godt af cand.polit., ph.d. Hans

Hansens enestående kendskab til det sociale område, og cand.scient.soc. Lars

Højsgaard Andersen har ydet en meget stor indsats med tilvejebringelse og ana-

lyse af data. Cand.polit., ph.d. Marie Schultz-Nielsen har som sædvanligt ydet et

væsentligt bidrag til vores forskning i indvandrernes levevilkår i Danmark. Jeg

takker mine medforfattere for deres medvirken ved produktionen af arbejdspapi-

ret. Ligeledes skylder jeg en stor tak til cand.polit. Duy Thanh Huynh-Olesen,

som har bistået med analyser af starthjælpens beskæftigelseseffekt.

Denne udgave af notatet er baseret på en opdatering i december 2011 på det oprin-

delige notat udsendt i juni 2009. Starthjælpen er i dag afskaffet, men repræsente-

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Forord

rede et markant socialpolitisk eksperiment, og der er derfor behov for en samlet

dokumentation af starthjælpens sociale og beskæftigelsesmæssige effekter.

Som ved enhedens øvrige projekter er arbejdet her gennemført i fuldstændig vi-

denskabelig uafhængighed – også af Rockwool Fonden, der imidlertid sædvanen

tro har givet projektet ressourcemæssigt tilfredsstillende rammer. Forskergruppen

og undertegnede skylder derfor Fondens personale, inklusive direktør Elin

Schmidt, og ikke mindre Fondens bestyrelse med Tom Kähler som formand, en

varm tak for et godt samarbejde!

København, januar 2012

Torben Tranæs

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Indledning

1. Indledning

I sommeren 2002 vedtog Folketinget en lov om særlige sociale ydelser til perso-

ner, som ﬂytter til Danmark (lov nr. 361 af 6.6.2002 som ændrede lov om aktiv

socialpolitik og integrationsloven). Personer, der er ankommet – med ankomst

menes juridisk ankomst: at personen har opnået opholdstilladelse – til Danmark

før

1. juli 2002 kan stadig modtage kontanthjælp eller en introduktionsydelse sva-

rende til den almindelige kontanthjælp. Personer, der er ankommet til Danmark

efter

1. juli 2002, kan imidlertid først modtage kontanthjælp, når de har opholdt

sig i landet i mindst syv af de seneste otte år

, har haft ordinær beskæftigelse i et

omfang som svarer til 2 �½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 8 år, og i

øvrigt lever op til det såkaldte 300 timers krav.

De sidste to krav er først kommet

til senere. Indtil disse krav er opfyldt, kan ﬂygtninge og familiesammenførte hertil

modtage introduktionsydelse, så længe de er omfattet af det treårige introdukti-

onsprogram, og herefter kan de modtage starthjælp. For danske statsborgere og

personer med permanent opholdstilladelse i Danmark gælder de samme regler.

Denne gruppe er dog ikke omfattet af integrationsprogrammet og får derfor start-

hjælp direkte efter ankomsten.

Niveauet for introduktionsydelsen og starthjælpen for dem, der er ankommet efter

1. juli 2002, er det samme. Derfor omtales introduktionsydelsen til personer, der

er ankommet efter 1. juli 2002, i det følgende også som starthjælp.

I dette arbejdspapir beskrives situationen for ﬂygtninge og familiesammenførte

hertil (for læsevenlighedens skyld omtales disse to grupper generelt som ‘ﬂygt-

ninge’ i dette papir). Disse er nemlig hovedmålgruppen for starthjælpen, idet øv-

rige indvandrere skal være selvforsørgende for at kunne få opholdstilladelse og

derfor ikke, ved ankomsten i det mindste, vil kunne modtage nogen form for ind-

komsterstattende social ydelse, heller ikke starthjælp.

Analyserne af ﬂygtningenes beskæftigelse og løn- og indkomstforhold i dette ar-

bejdspapir bygger på data frem til og med udgangen af 2006, og her er det stadig

Kravet om syv års ophold inden for de seneste otte år gælder ikke EU/EØS-borgere, i

det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælp.

2 1. juli 2009 ændredes 300 timers reglen, så kravet blev 450 timers ordinært og ustøttet

arbejde inden for de seneste 24 måneder. I 2011 ændredes reglen igen, så kravet er 225

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.

3 Hvis indvandrere, som ikke har ﬂygtningestatus, mister deres forsørgelsesgrundlag,

inden de har opnået permanent opholdstilladelse, skal de forlade landet og vil i den

forbindelse kun kunne modtage hjælp en kort periode. Først når de har opnået per-

manent opholdstilladelse, vil de i forbindelse med en social begivenhed, fx ledighed,

kunne modtage hjælp.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Indledning

meget enkelt at afgøre, hvorvidt det sociale sikkerhedsnet er kontanthjælp eller

starthjælp for en given person. Det afhænger alene af, hvornår opholdstilladelsen

er givet. For nemheds skyld vil vi kalde ﬂygtninge, som har fået opholdstilladelse

før og efter 1. juli 2002, for hhv. kontanthjælpsﬂygtninge og starthjælpsﬂygtnin-

ge. Et ægtepar, hvor den ene kom før dette tidspunkt, og den anden efter, er stort

set stillet, som om de begge kom til landet efter 1. juli 2002, og personen, som

ankom først, vil ikke blive betragtet som en ‘kontanthjælpsﬂygtning’.

Nedenfor gennemgår vi først – i del I – de overordnede levevilkår for ﬂygtninge

på starthjælp; hvor store er ydelserne, og hvilke rådighedsbeløb ender man med at

have, når skat og husleje er betalt? I 2011 blev reglerne for børnefamilieydelsen

og børnetilskuddet ændret, og nyere beregninger baseret på ændringerne kan ﬁn-

des i bilag 1. Dernæst præsenteres beregninger af, hvor mange ﬂygtninge som

modtager starthjælp, og hvor mange der har gjort det igennem ﬂere år. Vi beskri-

ver den generelle indkomstsituation for ﬂygtninge, hvor al indkomst regnes med,

og her sammenlignes starthjælpsﬂygtningene med kontanthjælpsﬂygtninge for at

se, hvor meget det betyder for indkomstfordelingen, at den første gruppe har mere

lønnet arbejde end den sidste gruppe, som til gengæld modtager højere kompen-

sation, når de ikke er i beskæftigelse.

I del II præsenterer vi så en analyse af starthjælpens beskæftigelseseffekt efter

hhv. knap halvandet år og godt 4 års ophold i landet. Vi viser også, hvilke lønnin-

ger hhv. starthjælps- og kontanthjælpsgruppen tjener, samt i hvilke brancher og

stillingskategorier de beskæftigede ﬂygtninge er at ﬁnde.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Rådighedsbeløb for enlige og familier på starthjælp

Del I:

Levevilkår for ﬂygtninge på starthjælp

En enkel måde at beskrive levevilkår på er ved at sammenligne indkomst og leve-

omkostninger. Dette gør vi både for personer på starthjælp og på kontanthjælp.

For at få en ide om, hvor mange ﬂygtninge, som har starthjælpen som deres egent-

lige indkomstniveau, ses også på, hvor mange der gennem et helt kalenderår ingen

lønindkomst har selv, og hvor mange der heller ikke har en ægtefælle, som har

lønindkomst. De sidstnævnte får den fulde offentlige forsørgelse – starthjælp eller

en kombination af start- og kontanthjælp – mens nogle af de førstnævnte evt. får

mindre i støtte, og muligvis også lever i en familie med bedre økonomiske vilkår,

grundet ægtefællens lønindkomst.

Til levevilkår hører både indkomstniveau og -variation, og derfor beskriver vi

også, hvordan starthjælpsﬂygtninges årsindkomster ser ud sammenlignet med års-

indkomsterne for kontanthjælpsﬂygtninge.

2. Rådighedsbeløb for enlige og familier på starthjælp

I dette afsnit præsenteres en række beregninger af de rådighedsbeløb, som for-

skellige ﬂygtningefamilier har, når skat og husleje er betalt. Starthjælp er en brut-

toydelse på lige fod med kontanthjælp. Ydelserne er på den ene side skattepligtige

og på den anden side lave nok til, at de giver anledning til et betydeligt boligtil-

skud. Endelig så modtager familier på disse ydelser også børnefamilieydelse. Bo-

lig- og børnerelaterede ydelser har stor betydning for familiernes rådighedsbeløb,

og de beregninger, som her præsenteres, vil derfor medtage begge typer ydelser.

Som boligtilskud medtages både boligsikring og det såkaldte boligtillæg, § 34 i

Lov om aktiv socialpolitik.

For at kunne beregne en families boligtilskud er man nødt til at kende ikke blot

familiens indkomst, men også dens faktiske husleje, og her kan man principielt gå

frem på to måder. Man kan se på, hvilke huslejeudgifter ﬂygtningefamilier faktisk

har, og så derudfra beregne boligtilskuddet. Eller man kan bruge de gennemsnit-

lige eller typiske huslejeudgifter for en tilsvarende familietype i Danmark. I en

større udredning om ﬂygtninge på starthjælp, som Center for Alternativ Sam-

fundsanalyse, CASA, udgav i 2006, brugte man den første metode og ﬁk udarbej-

det faktiske budgetter inklusive huslejeudgifter for et betydeligt antal tilfældigt

udvalgte ﬂygtningefamilier, se Blauenfeldt, Hansen og Johansen (2006). Fordelen

ved denne metode er, at man når frem til rådighedsbeløb, som typiske ﬂygtninge-

familier faktisk lever for. Ulempen ved metoden er, at man risikerer at gøre rådig-

hedsbeløbet for stort i forhold til, at det skal beskrive levevilkårene i en sammen-

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Rådighedsbeløb for enlige og familier på starthjælp

ligning med andre befolkningsgrupper. Opgørelser af ulighed og fattigdom byg-

ger altid på sådanne sammenligninger, hvorfor det er afgørende, at de

rådighedsbeløb, som skal repræsentere de forskellige indkomstgruppers levevil-

kår, er sammenlignelige. Grunden til, at metoden med faktiske huslejer risikerer

at komme frem til et for optimistisk billede af levevilkårene for familier på start-

hjælp, er, at man må formode, at kommunen helt naturligt vil henvise en ﬂygtning

på starthjælp til en bolig, som er billigere, og dermed mindre eller dårligere, end

den bolig en familie på kontanthjælp henvises til. Det ville typisk ikke være hen-

sigtsmæssigt for starthjælpsfamilien at bruge det samme beløb i kroner og ører –

og dermed en noget større andel af indkomsten – på sin bolig. En ekstremt billig

bolig ville kunne mindske forskellen på starthjælps- og kontanthjælpsﬂygtninges

rådighedsbeløb betragteligt. Dette ville ikke være et udtryk for, at de to familier

har samme levevilkår, men alene et udtryk for, at starthjælpsfamiliens levevilkår,

hvad bolig angår, er meget dårligere end kontanthjælpsfamiliens. Metoden bety-

der med andre ord, at den del af tilpasningen i nedadgående retning af levevilkå-

rene, som en starthjælpsfamilie er nødt til at foretage, og som falder på boligfor-

bruget, forsvinder og ikke kommer med som en del af forskellen ved en sammen-

ligning med andre befolkningsgruppers levevilkår, hvilket den bør.

Af den grund har vi valgt den anden metode, hvor der tages udgangspunkt i typi-

ske huslejeudgifter for tilsvarende familier i Danmark, som bor til leje. Konkret er

den anvendte bruttohusleje medianlejen for den pågældende familietype i husleje-

undersøgelsen fra 1999 fremskrevet til 2008 med stigningen i forbrugerpris-in-

deksets huslejepost, hvilket svarer til fremgangsmåden i lovmodellens familiety-

pemodel.

Herved får vi, efter vores vurdering, et retvisende billede af

forskellene i levevil-

kår

fx mellem starthjælps- og kontanthjælpsfamilier. Ulempen ved beregningsme-

toden er, at man ikke får noget billede af, hvordan den faktiske boligsituation er

for den betragtede gruppe. Til dette formål vil man stadig skulle bruge konkrete

budgetter inklusive de afholdte boligudgifter, som det fx er kortlagt i Blauenfeldt,

Hansen og Johansen (2006).

I tabel 1 er rådighedsbeløbene for ﬂygtninge i en række forskellige situationer

angivet. Ydelserne afhænger meget af ens familiesituation, og af, hvornår man

opnåede, og hvor længe man har haft opholdstilladelse i Danmark. For at give et

så fyldestgørende billede som muligt vil vi præsentere beregninger både for enli-

ge og for familier, som er berettiget til hhv. start- og kontanthjælp.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Rådighedsbeløb for enlige og familier på starthjælp

Tabel 1. Rådighedsbeløb i 2008 for ﬂygtninge efter familie- og ydelsestype

Kroner pr. md.

Enlig ﬂygtning

1a. Starthjælp, ægtefælle uden for EU

1b. Starthjælp, ugift

1c. Kontanthjælp

1d. Under 25 år, uden børn, på ungeydelse (første 6 mdr. / herefter)

Flygtningepar

2. Med ét barn (4 år), begge på starthjælp

3. Med ét barn (4 år), én på starthjælp, én på kontanthjælp

4a. Med ét barn (4 år), begge på kontanthjælp, begge opfylder 300 timers krav

4b. Med ét barn (4 år), begge på kontanthjælp, ingen af dem opfylder 300

timers krav

8.583

9.084

13.536

7.257

2.188

2.556

4.533

2.308 / 1.738

Case 1a, 2, 3 og 4a/4b kan opfattes som en ‘historie’ eller et forløb, som en typisk

ﬂygtningefamilie gennemlever over længere tid, selvom alle beløb er fra 2008. Vi

følger en familie bestående af to voksne og et barn på 4 år. I første fase har den

ene af de voksne fået ﬂygtningestatus i Danmark og modtager starthjælp. Rådig-

hedsbeløbet i den situation er 2.188 kr. pr. måned som angivet i 1a i tabel 1. I an-

den fase er ﬂygtningen blevet familiesammenført med sin ægtefælle og sit barn,

begge voksne modtager starthjælp, og moderen dertil et forsørgertillæg, dvs. case

2 med et rådighedsbeløb for hele familien på 8.583 kr. pr. måned. I tredje fase har

ﬂygtningen fået ret til kontanthjælp, ægtefællen ‘mister’ derfor sin introduktions-

ydelse og rådighedsbeløbet stiger kun meget lidt til 9.084 kr., jf. case 3. Og ende-

lig i fase 4 bliver ægtefællen også berettiget til kontanthjælp. Det kræver imidler-

tid et vist antal timers arbejde for at bibeholde den almindelige kontanthjælps-

ydelse, nemlig 300 timers arbejde, og derfor har vi også medtaget en fase 4b, som

viser situationen for en familie, som er faldet for dette krav. Som vist i tabel 1 er

der stor forskel på familiens rådighedsbeløb afhængigt af, om 300 timers kravet er

opfyldt eller ej; hhv. 13.536 kr. og 7.257 kr. pr. måned.

I tabel 1 er også angivet rådighedsbeløb for personer i en række andre relevante

situationer. Unge under 25 år uden børn ﬁk fx allerede før 2002 en lavere kontant-

hjælpsydelse end personer over 25 år, og derfor skete der ikke rigtig nogen økono-

misk ændring for den gruppe ved indførelsen af starthjælpen. Dette er illustreret

ved at medtage en beregning for en enlig ﬂygtning under 25 år uden børn, som har

været i landet længe nok til ikke at være berørt af starthjælpen, jf. tabel 1, case 1d.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?

Beregningerne bag casene i tabel 1, plus relevante ekstra variationer over betyd-

ningen af børn, samlever og boligudgifter, er beskrevet i detaljer i bilag 1.

Som det fremgår af tabel 1, er rådighedsbeløbet også relativt lavere for enlige på

starthjælp, hvor det for en ugift udgør 56 procent af beløbet til en kontanthjælpsbe-

rettiget i samme situation. For en enlig, der er gift med en person uden for EU, er

forholdet nogenlunde det samme. Et par med et barn, hvor begge er på starthjælp,

har et rådighedsbeløb som udgør 63 procent af rådighedsbeløbet for en familie på

fuld kontanthjælp. Den store forskel mellem enlige og familier skyldes primært

børnefamilieydelsen, mens det, at forskellen også er relativt større, til dels skyldes,

at boligtilskuddet også afhænger af, om man har børn. Endelig skyldes den relativt

mindre forskel mellem familier på starthjælp og familier på kontanthjælp, at man

kan modtage et meget større boligtilskud, når man er på starthjælp, end når man er

på kontanthjælp, fordi boligtilskuddet også afhænger af ens indkomst.

Per 1. januar 2011 blev der indført et optjeningsprincip for børnefamilieydelsen og

børnetilskuddet. Efter reformen opnås de fulde ydelser således først efter 2 års

bopæl i Danmark; efter 6 måneder får man 25 procent af den fulde ydelse, efter 1

år får man 50 procent af den fulde ydelse og efter 1�½ år får man 75 procent af den

fulde ydelse. Rådighedsbeløb uden de to nævnte ydelser er derfor også behandlet i

bilag 1.

3. Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?

Hvor langt rækker de rådighedsbeløb, som vi netop har præsenteret? En måde at

beskrive dette på er ved at sammenligne rådighedsbeløbene med forskellige bud-

getter, hvilket er gjort i tabel 2. For at illustrere hvor meget – eller hvor lidt – be-

løbet rækker til, sammenligner vi med tre forskellige budgetter. Det første kalder

vi standardbudgettet og de sidste to kalder vi minimumsbudgetter. Minimums-

budgettet er anført i en „almindelig“ version og i en „kort-sigt“-version, hvor der

ikke lægges penge til side til udskiftning af varige forbrugsgoder.

Budgetterne tager udgangspunkt i en variant af Forbrugerinformationens hushold-

ningsbudget fra 2001 udarbejdet af Finn Kenneth Hansen, jf. Hansen (2002). Her-

fra er versionen med discountpriser brugt. Det, vi kalder standardbudgettet, svarer

således til husholdningsbudgettet ved discountpriser i Hansen (2002), bortset fra,

at vi har taget udgifter til daginstitution ud for parret med barn, fordi vi antager, at

der er bevilliget fuld friplads (dette er typisk tilfældet for personer/familier på

overførselsindkomst). Budgettallene fra Hansen (2002) er så pristalsreguleret

frem til 2008 med forbrugerprisindekset. For alle de tre budgettyper, vi angiver, er

varebundtet et standardvarebundt, blot indkøbt i discountbutikker (i den udstræk-

ning det er muligt). De tre budgetter, vi bruger, er med andre ord følgende:

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?

• Standardbudget.

Det samlede husholdningsbudget ved discountpriser mi-

nus udgifter til daginstitution.

• Minimumsbudget.

Det samlede husholdningsbudget ved discountprisers

udgifter vedrørende mad og drikkevarer, beklædning, ‘sundhed og hygi-

ejne’, dagligvarer og varige forbrugsgoder.

• Minimumsbudget, kort-sigt.

Som minimumsbudget, men uden varige for-

brugsgoder.

Det korte sigt i det tredje punkt hentyder til, at der ikke er sat penge af til opspa-

ring, så varige forbrugsgoder med mellemrum kan udskiftes. Hvis ikke man kan få

varige forbrugsgoder foræret af venner eller betalt via enkeltydelser af kommunen,

er det meget vanskeligt blot at klare sig for dette budget i en længere periode.

Forskellen på minimumsbudgetterne og standardbudgettet er, at der i minimums-

budgetterne er afsat nul kroner til poster indenfor ‘leg og fritid’ – som dækker

over læsestof, kommunikation (fx telefon), tv/radio/musik, legetøj, foreningsliv,

sport/friluftsliv, forlystelser og ferie – samt nul kroner til transport.

For parret med et barn rækker hverken starthjælpen eller fuld kontanthjælp til det

discountindkøbte standardforbrug, som andrager 17.000 kr. Men begge indtægter

kan klare budgettet, hvis leg/fritid og transport droppes. Starthjælpen dog kun lige

akkurat: her vil der være knap 600 kr. pr. måned til de 3 personers forbrug af læ-

sestof, kommunikation (fx telefon), tv/radio/musik, legetøj, foreningsliv, sport/

friluftsliv, forlystelser og ferie, cykel og offentlig transport. Familien på fuld kon-

tanthjælp vil have 6.500 kr. til disse aktiviteter. For familien på kontanthjælp, som

ikke opfylder 300 timers kravet, er situationen imidlertid dramatisk anderledes: de

har kun ca. det halve rådighedsbeløb, hvilket ikke engang rækker til minimums-

budgettet, altså det uden leg/fritid og transport. Her er kun penge til den kortsig-

tede version af dette budget, dvs. uden henlæggelser til udskiftning af varige for-

brugsgoder.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?

Tabel 2. Rådighedsbeløb pr. måned i 2008 efter forskellige budgetter

Enlig

Kr.

Efter ydelsestype

Starthjælp

(høj husleje/lav husleje)

Par med ét barn

Kr.

gift

2.188 / 2.817

8.583

ugift

2.556 / 3.186

4.533

13.536

7.257

Kontanthjælp

(300 timers reglen opfyldt)

Kontanthjælp

(300 timers reglen ikke opfyldt)

Efter budgettype

Standard

Minimum

(standard men uden leg/fritid og transport)

7.149

3.846

3.118

4.890

17.010

7.961

6.844

9.980

Minimum, kort sigt

(standard men uden leg/fritid, transport og varige forbrugsgoder)

Rådighedsbeløb før gældsinddrivelse (SKAT)

Hvis starthjælpsfamilien skal opretholde et almindeligt boligforbrug, hvilket er en

husleje på knap 4.400 kr., så er der stort set ikke penge til transport og fritidsakti-

viteter for hverken børn eller voksne.

I stedet for at se på hvor meget af et standardbudget start- og kontanthjælpsﬂygt-

ningenes rådighedsbeløb vil kunne dække, kan man sammenligne familiernes rå-

dighedsbeløb med de retningslinjer for minimumsrådighedsbeløb, som staten bru-

ger, når den tilbageholder indkomst i forbindelse med inddrivelse af gæld til det

offentlige, jf. BEK nr. 1365 af 19.12.2008. Dvs. gæld kan kun inddrives af den del

af rådighedsbeløbet, som overstiger dette minimumsbeløb. Disse er angivet ved

budgetterne i nederste række i tabel 2. Som det fremgår, er rådighedsbeløbet for

starthjælpsfamilien ikke højt nok til, at staten vil tilbageholde indkomst i forbin-

delse med inddrivelse af offentlig gæld, og det vil det heller ikke være selv med et

markant lavere boligforbrug.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?

Situationen for en enlig på starthjælp er sådan set værre end for en familie. Hvis

en enlig, der er gift med en person uden for EU, skal opretholde et almindeligt

boligforbrug – hvilket i denne situation vil sige en husleje på 3.100 kr. pr. måned

– så er der end ikke råd til budgettet uden et forbrug af penge på fritidsaktiviteter

og transport og hensættelser til udskiftning af varige forbrugsgoder, dvs. kort-

sigts-versionen af minimumsbudgettet. Hvis en person er i denne situation i læn-

gere tid, så er det nødvendigt at ﬁnde en betydeligt billigere bolig for overhovedet

at kunne eksistere. I praksis er boligforbruget også noget lavere end de 3.100 kr.

pr. måned, jf. Blauenfeldt, Hansen og Johansen (2006). Men lavere husleje bety-

der også lavere boligstøtte, og slår derfor ikke fuldt ud i rådighedsbeløbet. Med en

billig bolig, fx ca. 2.100 kr. pr. måned, altså 1.000 kr. billigere end den typiske,

stiger rådighedsbeløbet kun med 630 kr. til knap 2.800 kr., og der er stadig ikke

råd til hele minimums-kortsigt-budgettet, altså det helt uden transport og fritids-

forbrug og uden opsparing til udskiftning af varige forbrugsgoder, jf. tabel 2.

En ugift enlig er en anelse bedre stillet, idet de samme rådighedsbeløb for ved-

kommende er 2.556 og 3.186 kr. pr. måned med hhv. høj og lav husleje. Med den

lave husleje – et værelse eller en bolig som deles med andre – har personen altså

lige akkurat råd til kort-sigts-versionen af minimumsbudgettet.

Alle familietyper, som er på starthjælp hele tiden, er fattige i relativ forstand, fordi

deres nettoindkomst ligger under de forskellige standardgrænser for, hvornår man

betegnes som værende fattig, fx i henhold til OECD’s deﬁnition, hvor man er fat-

tig, hvis ens nettoindkomst er mindre end halvdelen af medianindkomsten. For

enlige ﬂygtninge og ﬂygtningefamilier, som ikke opfylder 300 timers reglen (se-

nest ændret til 450 timers reglen), er rådighedsbeløbet så lavt, at man nærmer sig

absolut fattigdom – specielt for enlige ﬂygtninge er ydelsen så lav, at det ligner

absolut fattigdom, hvor det kræver ekstrem viljestyrke blot at bo og spise sund-

hedsmæssigt forsvarligt, hvis det overhovedet er muligt. For parrene med børn er

der tale om relativ fattigdom, hvor der lige præcis er råd til at bo og spise, men

altså ikke til noget som helst andet.

Spørgsmålet er så, hvor mange der faktisk er henvist til at leve af disse ydelser i

længere tid, fx et helt år? Hvis det kun er kortvarigt, og personens indkomst i øv-

rigt er betydeligt højere det meste af tiden, fx grundet lønarbejde noget af året, så

er det en anden problemstilling; en som handler om ringe social forsikring og ikke

om fattigdom. Dette vil vi se nærmere på i de næste afsnit, efter at vi har set på,

hvilke beløb starthjælpsﬂygtninge får i enkeltydelser.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?

3.2. Enkeltydelser til ﬂygtninge

Når det overhovedet kan lade sig gøre, selv med et reduceret boligforbrug, at blive

etableret til at begynde med, at eksistere derefter og komme til undervisning osv., så

skyldes det, at kommunerne har mulighed for at udbetale såkaldte enkeltydelser, bl.a.

til transport til og fra undervisning, til etablering og til særlige uforudsete udgifter.

Der ﬁndes ikke en samlet opgørelse over enkeltydelser, og det er muligt at give

disse ydelser efter ﬂere forskellige love og paragraffer. Vi har udvalgt de relevante

registreringer fra Danmarks Statistiks kontanthjælpsregister. Vi har ikke medtaget

støtte efter § 34 i Lov om aktiv social politik, fordi der her er tale om en løbende

ydelse – denne indgår i stedet i de beregnede rådighedsbeløb ovenfor. I den ud-

strækning, at der bevilges enkeltydelser efter love, som ikke er dækket af nævnte

relse (dette er dog mindre sandsynligt; fx vedrører boligtillæg ikke denne lov, men

i stedet, som nævnt, Lov om aktiv socialpolitik).

I de første måneder i Danmark vil ﬂygtningene typisk modtage hjælp til etable-

ring, hvilket kan være anseelige beløb. Vi har derfor beregnet det gennemsnitlige

beløb over det år, som begynder efter at ﬂygtningene i gennemsnit har været i

landet i et halvt år. Her vil der formentlig stadig være tale om visse etableringsre-

laterede ydelser, men enkeltydelser, der er bevilliget i de allerførste måneder i

landet, er ikke med. Igen, oplysningerne her skal forstås som supplement til de

beregnede rådighedsbeløb og angivne budgetter overfor. Disse budgetter gælder

for en periode, hvor personen er etableret, og ‘kun’ har behov for en vis opsparing

til den løbende erstatning af varige forbrugsgoder.

Enkeltydelserne er angivet i tabel 3. Her – og i alle analyserne fremefter i arbejds-

papiret – betragter vi kun de ﬂygtninge og familiesammenførte hertil, som ﬁk

opholdstilladelse op til 12 måneder før hhv. efter starthjælpens indførelse i juli

2002. Er man ankommet op til 12 måneder før – dvs. ankommet i perioden 1. juli

2001 til 31. juni 2002 – indgår man således i analysernes kontanthjælpsgruppe. Er

man omvendt ankommet op til 12 måneder efter – dvs. ankommet i perioden 1.

juli 2002 til 31. juni 2003 – indgår man i analysernes starthjælpsgruppe. Grunden

til denne afgræsning er, at den giver mulighed for at følge ændringer i livsvilkå-

rerne for de ﬂygtninge, der er ankommet umiddelbart før og umiddelbart efter

starthjælpen blev indført. Det må nemlig formodes, at jo længere tid fra reform-

tidspunktet, to sammenlignede personer er ankommet til landet, des mere vil de

omstændigheder, personerne kommer til i Danmark – samt omstændigheder ved

de oprindelseslande personerne kommer fra – adskille sig fra hinanden. Ved at

begrænse analyserne til kun at se på personer, der er ankommet op til 1 år før hhv.

efter reformtidspunktet mener vi, at sammenligningen af livsvilkårerne for kon-

tanthjælps- og starthjælpsﬂygtninge bliver bedst.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Hvad har man råd til, når man er på starthjælp?

Tabel 3 viser det gennemsnitlige beløb, en ﬂygtning i gennemsnit har modtaget

per måned på forskellige tidspunkter i forhold til vedkommendes ankomst. Belø-

bene i tabellen er anført i 2008-kroner (korrigeret for den almindelige, årlige ud-

vikling i priser og lønninger i samfundet, efter Skatteministeriets reguleringstal,

PSL § 20)

for sammenlignelighedens skyld, om end fx personernes fjerde år (41-

52 mdr.) i Danmark i gennemsnit vil være 2005 for kontanthjælpsﬂygtningene og

2006 for starthjælpsﬂygtningene.

Efter et halvt år i landet får en starthjælpsﬂygtning i gennemsnit 1.300 kr. pr. må-

ned i de følgende 12 måneder. I den periode har vi registreret ydelser på 84 pro-

cent af personerne i starthjælpsgruppen (og 83 procent af personerne i kontant-

hjælpsgruppen). Hvis vi beregner den gennemsnitlige ydelse alene for dem, som

modtog enkeltydelse, så er beløbet lidt højere, nemlig 1.550 kr. pr. måned. Ydel-

serne falder med opholdstiden, både fordi færre får enkeltydelser, og fordi de,

som får enkeltydelserne, får mindre beløb. Det 4. år starthjælpsﬂygtningene er i

landet er det kun 44 procent som modtager enkeltydelser, og de får i gennemsnit

850 kr. pr. måned. Gennemsnitsbeløbet for hele starthjælpsgruppen er på dette

tidspunkt på 350 kr. pr. måned.

Som det også fremgår af tabel 3, gives der lavere beløb til kontanthjælpsﬂygtninge

end til starthjælpsﬂygtninge, men tilsyneladende kun de første år, de er i landet. I

det 4. år efter ankomsten er der således ikke forskel på størrelsen af de enkeltydel-

ser, der gives til kontanthjælps- hhv. starthjælpsﬂygtningene. Men i det 4. år i

landet er der derimod en højere andel af starthjælpsﬂygtningene, der er registre-

rede som modtagere af enkeltydelser.

Enkeltydelserne kan ikke umiddelbart lægges til rådighedsbeløbene: En del en-

keltydelser gives til dækning af udgifter, som ikke er med i standardbudgettet (fx

udgifter til etablering, særlig medicin og behandling). Sådanne enkeltydelser skal

søges, og ydelsen skal bevilges i hvert enkelt tilfælde.

4 Når der i resten af arbejdspapiret anføres beløb, menes reguleret efter dette tal.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Hvor mange har kun starthjælpen at leve for?

Tabel 3. Enkeltydelser til ﬂygtninge

Opholdstidspunkt i forhold til 1. juli 2002

År i landet

Pr. måned

Pr. måned for dem som har fået

enkeltydelser

Procentdel, der har modtaget

enkeltydelser

�½ - 1�½ år

4. år

�½ - 1�½ år

4. år

�½ - 1�½ år

4. år

Før

950

350

1.150

900

83 %

39 %

Efter

1.300

350

1.550

850

84 %

44 %

***

4. Hvor mange har kun starthjælpen at leve for?

I dette afsnit vil vi beregne en undergrænse for hvor mange, der lever af starthjælp

gennem et helt år, dvs. hvor mange som er henvist til at leve for de rådighedsbeløb

og enkeltydelser, vi har præsenteret ovenfor. Konkret vil vi indkredse hvor mange,

som ingen alternativ indkomstkilde har, og som derfor er berettiget til fuld start-

hjælp i et givet år, her 2006.

Hvis en ﬂygtning ingen lønindkomst har haft i et kalenderår, så er der kun to alter-

native muligheder for selvstændigt underhold, nemlig ægtefælleforsørgelse eller

at personen har formue og kapitalindkomst. Det sidste er yderst sjældent og kapi-

talindkomsterne er ubetydelige: I 2006 havde 12 procent af de starthjælpsﬂygt-

ninge, som havde været i landet i 4 år, positiv kapitalindkomst, men beløbene var

meget små. Andelen af starthjælpsﬂygtningene, som havde mere end 600 kr. i

kapitalindkomst i hele 2006, var kun godt en halv procent. Så vi kan trygt igno-

rere kapitalindkomst. Vi har ingen information om formuer derudover, og ﬂygt-

ninge kan i princippet godt have medbragt formue, som de så lever af den første

periode. Dette vil højst kunne være tilfældet i meget få tilfælde

at dømme ud fra,

hvor mange som modtager hjælp det første år, og vi vil ikke gå nærmere ind i den

problemstilling.

Ægtefælleforsørgelse er til gengæld noget, som ﬁnder sted for ﬂygtninge såvel

som for danskere, der ikke er forsikret mod arbejdsløshed. For personer, som er

berettiget til kontanthjælp, er reglen, at hvis den ene ægtefælle tjener mere end

familien samlet ville kunne få i kontanthjælp, så kan personen ikke få støtte. For

5 I Dansk Flygtningehjælp har man fx aldrig hørt om ﬂygtninge, som havde store nok

formuer til, at de blev trukket i deres kontant-/starthjælp.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Hvor mange har kun starthjælpen at leve for?

en starthjælpsﬂygtning er situationen den, at vedkommende ikke kan få støtte,

hvis ægtefællens indkomst overstiger, hvad familien tilsammen ville kunne mod-

tage i starthjælp, hvilket indtræffer ved en årsindkomst på ca. 140.000 kr. Så blot

den ene har en beskeden lønindkomst, vil det betyde, at ægtefællen ikke kan få

starthjælp. Hvis fx ægtefællen er ﬂygtning, men er kommet til landet inden juli

2002 og derfor er berettiget til kontanthjælp, så vil alene kontanthjælpen være så

høj, at den sidst ankomne stort set ingen støtte får, jf. case 3 i tabel 1.

Hvis vi ignorerer den mulighed, at nogle ﬂygtninge har formue, så vil det være

sådan, at en enlig uden lønindkomst har modtaget enten fuld starthjælp eller fuld

kontanthjælp. Og tilsvarende for et par. Hvis begge ægtefæller ingen lønindkomst

har i et givet år, så er de begge berettiget til at modtage starthjælp/kontanthjælp

hele året; hvilken type, eller hvilken kombination, afhænger kun af, hvornår deres

opholdstilladelse er udstedt. Vi har derfor beregnet, hvor mange der personligt

ingen lønindkomst havde i 2006, og hvor mange der ikke selv havde lønindkomst,

og heller ikke havde en ægtefælle med positiv lønindkomst. Det første antal angi-

ver, hvor mange der lever af starthjælp, ægtefællens indkomst eller ingenting (alt-

så ingen offentlig ydelse). Det andet antal angiver, hvor mange som er berettiget

til den fulde offentlige forsørgelse, idet hverken dem selv eller deres ægtefælle

havde lønindkomst i 2006. Personerne i den gruppe har så rådighedsbeløb som

angivet overfor i tabel 1.

Tabel 4. Procentdel ﬂygtninge uden lønindkomst, kun for starthjælpsﬂygtninge

Personen selv har

ingen lønindkomst

(procent)

År

2003

2004

2005

2006

Ingen lønindkomst i længere tid

Ingen lønindkomst de første 2 år

Ingen lønindkomst de første 3 år

Ingen lønindkomst de første 4 år

2.504

2.490

2.565

2.558

2.504

2.490

2.565

Hverken personen

eller

partneren har

lønindkomst

(procent)

Antal i

alt

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Indkomstfordeling for ﬂygtninge

Vi følger som nævnt den gruppe ﬂygtninge, som kom til landet i de første 12 må-

neder efter, at starthjælpen blev indført. Som der fremgår, var 73 procent af dem

med sikkerhed berettiget til fuld starthjælp efter gennemsnitligt 1 år i landet.

Yderligere 12 procent var berettiget i den forstand, at de ingen lønindkomst havde

selv, men det havde deres partner, hvorfor de muligvis ikke har været berettiget til

den fulde offentlige forsørgelse (jf. de 85 procent, som ikke selv har haft lønind-

komst).

Efter 4 år i landet er det stadig 41 procent af gruppen, der hverken selv har haft

lønindkomst eller har en ægtefælle, der har haft lønindkomst. Således er 41 pro-

cent af gruppen med sikkerhed berettiget til fuld offentlig forsørgelse efter 4 år.

Yderligere 13 procent – dvs. i alt 54 procent af personerne – havde ikke selv no-

gen lønindkomst efter 4 år i landet.

Vi har også beregnet, hvor mange som har været berettiget til fuld offentlig forsør-

gelse i alle 4 år siden deres ankomst til landet; og det er 35 procent. Yderligere 13

procent har ikke selv haft positiv lønindkomst på noget tidspunkt i de 4 år, de har

været i landet. Men deres ægtefælles indkomstforhold betyder, at de evt. ikke har

været berettiget til fuld støtte i hele perioden.

Nu kunne det tænkes, at starthjælpsﬂygtninge uden lønindkomst ﬁk dagpenge i

stedet for starthjælp. De har tydeligvis et noget større økonomisk incitament til at

forsikre sig mod ledighed end kontanthjælpsﬂygtninge. Og ﬂygtninge med start-

hjælp som socialt sikkerhedsnet forsikrer sig faktisk også meget hyppigere mod

ledighed end ﬂygtninge med kontanthjælp som sikkerhedsnet, ganske som man

ville forvente både ud fra økonomisk teori og ud fra den empiriske forskning på

området. Efter 4 år i landet er 28 procent af starthjælpsgruppen og 19 procent af

kontanthjælpsgruppen medlem af en A-kasse. Men det er først og fremmest de

beskæftigede – dem med positiv lønindkomst i løbet af året – som er forsikrede og

har mulighed for at få dagpenge i stedet for starthjælp; af dem fra starthjælpsgrup-

pen, som ingen lønindkomst har i det 4. år i landet, er det kun 5 procent, som er

medlem af en A-kasse (og det er endog muligt, at endnu færre end disse 5 procent.

har optjent retten til dagpenge).

5. Indkomstfordeling for ﬂygtninge

Det er ikke som udgangspunkt oplagt, hvorvidt starthjælps- eller kontanthjælps-

ﬂygtninge vil have den højeste gennemsnitlige bruttoindkomst. Der er ﬂere fra

starthjælpsgruppen, som er i beskæftigelse, som vi skal se nedenfor, men om-

vendt så er der stadig en meget stor andel af begge grupper, som lever af offentlig

forsørgelse, og her er ydelserne til kontanthjælpsﬂygtninge noget højere end ydel-

serne til starthjælpsﬂygtninge, hvilket peger i retning af, at kontanthjælpsgruppen

trods alt har den højeste gennemsnitlige indkomst.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Indkomstfordeling for ﬂygtninge

I tabel 5 er den gennemsnitlige bruttoindkomst (korrigeret i forhold til

familiestørrelse)

vist for både kontanthjælps- og starthjælpsﬂygtninge. Brutto-

indkomsten dækker både over offentlig forsørgelse (ekskl. børnefamilieydelse og

boligsikring) og lønindkomst, og beløbene gælder således både personer, der er

afhængige af offentlig forsørgelse og personer, der er i arbejde – samt kombinatio-

ner heraf. Den første gruppe er igen de ﬂygtninge og familiesammenførte hertil,

som ﬁk opholdstilladelse op til 12 måneder før starthjælpens indførelse i juli

2002, mens den anden gruppe er de, der ﬁk opholdstilladelse op til 12 måneder

efter dette tidspunkt. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er så registreret efter

gennemsnitlig knap et års ophold, efter knap 2 år, knap 3 år og efter gennemsnitlig

knap 4 år i landet. Og så er disse indkomster omregnet til 2008-kroner, efter sam-

me princip som ovenfor ved enkeltydelserne.

Tabel 5. Flygtninges gennemsnitlig bruttoindkomst, perso-

ner ankommet før hhv. efter 2002-reformen

Før

Efter 1 år

Efter 2 år

Efter 3 år

Efter 4 år

98.900

(700)

110.800

(900)

116.100

(1.100)

123.900

(1.200)

Efter

53.000

(1.000)

70.800

(1.400)

86.200

(1.700)

100.900

(1.800)

Den gennemsnitlige bruttoindkomst er højest for kontanthjælpsgruppen ved alle

målingerne, men forskellen indsnævres fra at være næsten dobbelt så høj efter det

første år i landet, til kun at være knap en fjerdedel højere efter 4 år i landet. Men

samtidig er der også som forventet større forskelle mellem indkomsterne for start-

hjælpsﬂygtningene, end der er for kontanthjælpsﬂygtningene. I den første gruppe

er der både relativt ﬂere med meget små indkomster og relativt ﬂere med høje

indkomster. Dette fremgår af indkomstfordelingerne i ﬁgur 1 og 2, hhv. forde-

lingsfunktionen og den kumulerede fordeling.

6 Korrektionen/ækvivaleringen for familiestørrelse er familiens samlede indkomst delt

med kvadratroden af antal personer i familien.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Indkomstfordeling for ﬂygtninge

Figur 1. Bruttoindkomstfordeling for ﬂygtninge efter 41-52

måneders ophold i landet

Figur 2. Kumuleret bruttoindkomstfordeling for ﬂygtninge

efter 41-52 måneders ophold i landet

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Beskæftigelseseffekten af starthjælpen

Del II:

Beskæftigelse og løn for ﬂygtninge på starthjælp

I det følgende beskrives det, hvilken effekt indførelsen af starthjælpen har haft på

ﬂygtninges, og familiesammenførte til ﬂygtninges, beskæftigelsessituation i Dan-

mark. Vi vil også i det følgende se på, hvordan det er gået de starthjælpsﬂygtnin-

ge, som er kommet i beskæftigelse; til hvilken løn er dette sket? Og er de beskæf-

tiget de samme steder som beskæftigede kontanthjælpsﬂygtninge?

6. Beskæftigelseseffekten af starthjælpen

Når det skal vurderes, hvorvidt indførelsen af starthjælpen har haft en effekt på

ﬂygtningenes beskæftigelsesgrad, er det oplagt at sammenligne beskæftigelses-

graderne for dem, der kom til landet før og efter reformtidspunktet. Det er nemlig,

som nævnt, ankomsttidspunktet der afgør hvilken type af hjælp, man er berettiget

til. Det spørgsmål, som ønskes besvaret, er følgende: hvad må beskæftigelsesgra-

den forventes at ville have været for kontanthjælpsﬂygtninge, hvis de i stedet kun

havde haft muligheden for at modtage starthjælp i tilfælde af ledighed?

For at besvare spørgsmålet sammenligner vi beskæftigelsessituationen for de to

grupper. Der er dog et problem forbundet med en direkte sammenligning af de to

gruppers beskæftigelsesniveau. En direkte sammenligning forudsætter, at det ene-

ste, der adskiller kontanthjælps- og starthjælpsgruppen, er, hvilken type af hjælp,

de er berettiget til, når der vel at mærke er kontrolleret for observerbare, person-

lige karakteristika. Skulle andre relevante faktorer, som er uobserverede, vise sig

at adskille de to grupper, kan man ikke være sikker på, at en eventuel forskel i

beskæftigelsesgrader skyldes de forskellige sociale sikkerhedsnet, de to grupper

har. Her er det vigtigt at huske på – som det også blev nævnt tidligere – at jo læn-

gere tid før og efter reformtidspunktet, vi tillader de ﬂygtninge, vi vil sammen-

ligne, at være kommet til landet, jo mere forskellige er omstændighederne for de

to grupper. Der kunne tænkes at være forskel på, om man er kommet til Danmark

i 1997, hvor ledigheden var faldende, eller i 2003, hvor den var stigende. Derfor

vil det være ideelt at følge beskæftigelsesudviklingen over den samme tidsperiode

for de ﬂygtninge, der ﬁk opholdstilladelse

umiddelbart før

reformen, og de som

ﬁk opholdstilladelse

umiddelbart efter

reformen. Mængden af faktorer, der kan

adskille de to gruppers situation – ud over hvilken type af hjælp de kan modtage

– bliver dermed minimeret. Effekten af indførelsen af starthjælpen på ﬂygtninge-

nes beskæftigelsesgrad vil så være forskellen på de to gruppers beskæftigelses-

grader på et givet tidspunkt, fx november 2006, eller over en given tidsperiode.

Ideelt set vil man altså sammenligne beskæftigelsesgraden på et givet tidspunkt,

fx i november 2006, for ﬂygtninge, der har fået opholdstilladelse dagen før refor-

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Beskæftigelseseffekten af starthjælpen

men trådte i kraft, med beskæftigelsesgraden på samme tidspunkt, altså fx i no-

vember 2006, for ﬂygtninge, der har fået opholdstilladelse dagen efter reformen

trådte i kraft. Det er dog sådan, at der ikke er et tilstrækkeligt antal personer, der

har fået opholdstilladelse disse to dage til, at man kan udføre en statistisk analyse

helt så simpelt. Derfor omfatter analyserne i det følgende de ﬂygtninge og fami-

liesammenførte hertil, som har fået opholdstilladelse inden for 12 måneder før og

12 måneder efter 1. juli 2002, hvor reformen trådte i kraft. Vi ser altså på de

samme to grupper som i den foregående del af arbejdspapiret. Tidsforskydningen

i ankomsttidspunkt elimineres så ved at beregne, hvad opholdstiden i sig selv be-

tyder for beskæftigelsen for hver gruppe, og herefter beregne den forventede be-

skæftigelsesgrad for hver gruppe efter det samme antal måneder i landet og på det

samme tidspunkt, fx november 2006. Metoden vil blive illustreret yderligere ne-

denfor.

Først bemærker vi, at ﬂygtninge, der er ankommet før reformtidspunktet, men

som har fået sammenført deres familie efter reformtidspunktet, er ekskluderet af

analysen. Dette skyldes, at reformen, som nævnt, indebar et ydelsesloft svarende

til to gange starthjælp til ægtepar, hvor den ene er på kontanthjælp og den anden

på starthjælp. Hvis disse personer indgår i analysen, bliver sammenligningen mel-

lem de to grupper ikke optimal, idet der så ville indgå personer, der har fået op-

holdstilladelse før reformen, men som reelt set kun kan modtage hjælp på samme

niveau som starthjælp. Ligeledes er unge under 25 år, der ikke har børn, eksklude-

ret fra analyserne. Dette skyldes, som det også blev nævnt tidligere, at disse unge

i forvejen får en lavere ydelse, og dermed reelt set ikke berøres af starthjælpsre-

formen.

Danmarks Statistik måler arbejdsmarkedsstatus for samtlige personer i Danmark

ultimo november hvert år.

Det er beskæftigelsestallene fra disse målinger, der er

anvendt i de følgende analyser. Mere præcist betragtes kontanthjælps- og start-

hjælpsgruppens beskæftigelsesgrader i november 2003, altså 16 måneder efter

reformtidspunktet, og i november 2006, altså 52 måneder efter reformtidspunk-

tet.

Der analyseres kun på personer i, hvad der betragtes som den erhvervsaktive

alder mellem 18 og 59 år.

7 Ved at anvende personernes arbejdsmarkedsstatus på samme tid et givet år, undgår

man analytiske problemer dels omkring sæsonen i arbejdsløsheden, dels problemet

med at de to grupper bliver observeret under forskellige konjunktursituationer.

8 Der er ligeledes udført rudimentære analyser for årene 2004 og 2005. Resultaterne

herfra underbygger udviklingen fra 2003 til 2006, og nævnes blot lejlighedsvist.

9 Det bemærkes, at unge under 25 år, der ikke har børn, er ekskluderede af analyserne.

Dette skyldes, at de i forvejen kun havde mulighed for at modtage en reduceret ydelse,

og derfor reelt set ikke berøres af indførelsen af starthjælpen. Når der i arbejdspapiret

her henvises til 18-59-årige ﬂygtninge, menes således uden de unge uden børn.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Beskæftigelseseffekten af starthjælpen

Oplysningerne om personernes beskæftigelsessituation er kombineret med infor-

mationer om datoen for hver persons opholdstilladelse i Danmark. Dermed kan

personerne inddeles ud fra, hvor lang tid de har opholdt sig i landet. På denne

måde kan det til enhver tid vurderes, om en person er berettiget til at modtage

start- eller kontanthjælp. I november 2003 er det således personer, hvis opholdstid

i landet er mere end 16 måneder, som har kontanthjælp som deres sociale sikker-

hedsnet (opholdstilladelse før reformen). Personer, der i november 2003 har haft

opholdstilladelse i landet i 16 måneder eller mindre, har starthjælp som deres so-

ciale sikkerhedsnet (opholdstilladelse efter reformen). I november 2006 er det

personer med mindre end 52 måneders ophold, der har mulighed for at modtage

starthjælp, og personer med mere end 52 måneders ophold, der har mulighed for

at modtage kontanthjælp. På ﬁgurerne 3 og 4 er beskæftigelsesgraderne i novem-

ber i 2003 (ﬁgur 3) og 2006 (ﬁgur 4) afbildet i forhold til personernes opholdstid

i landet.

Figur 3. Beskæftigelsesgraderne i november 2003

10 I 2003 er beskæftigelsen iøjnefaldende lav blandt ﬂygtninge med 13-14 måneders op-

hold sammenlignet med de øvrige. Det skal nævnes, at analysernes estimerede model-

ler forudsiger dette „spring“ tilfredsstillende.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Beskæftigelseseffekten af starthjælpen

Figur 4. Beskæftigelsesgraderne i november 2006

Som det ses af ﬁgurerne, har det antal måneder, man har opholdt sig i Danmark,

en markant betydning for ens mulighed for at være tilknyttet arbejdsmarkedet og

at være i beskæftigelse. Specielt forholdsvis kort tid efter personernes ankomst til

landet (efter 5-28 måneders ophold, jf. ﬁgur 3) ses en kraftig udvikling i begge

gruppers beskæftigelse. Her er beskæftigelsesgraden nærmest højere, hver gang

der ses på en gruppe personer, der har været en mere måned i landet. Beskæftigel-

sesgraden er på mellem ca. 5 og ca. 15 procent i 2003, alt efter om personerne har

været 5 eller 15 måneder i landet.

I 2006 har personerne i gennemsnit haft lige knap 4�½ år (52 mdr.) i landet. Her ses

det, at betydningen af en ekstra måneds opholdstid ikke lader til at have den sam-

me store betydning for ens beskæftigelsesgrad som tidligere, specielt hvis man er

kommet efter starthjælpen blev indført. For de, der har mulighed for at modtage

kontanthjælp, anes dog stadig en positiv udvikling, hvilket vi vender tilbage til

sidst i dette kapitel. Niveauet for beskæftigelsesgraderne er dog overordnet steget

med opholdstiden: efter 41-64 måneder i Danmark er de analyserede ﬂygtninges

beskæftigelsesniveau oppe på ca. 40 procent.

11 Når beskæftigelsesgraderne betragtes i november 2004 og 2005 (dvs. efter hhv. 17-40

måneders ophold og 29-52 måneders ophold), har opholdstiden nogenlunde samme

betydning som i 2006: det generelle beskæftigelsesniveau ligger højere end i 2003,

men

inden for

den analyserede gruppe, har opholdstiden ikke en nær så kraftig betyd-

ning som i 2003.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Beskæftigelseseffekten af starthjælpen

Når opholdstiden i Danmark har en så markant betydning for beskæftigelsesgra-

den, er det nødvendigt at tage højde for denne, når beskæftigelseseffekten af start-

hjælpen skal bestemmes. Det optimale ville, som nævnt, være at sammenligne to

grupper, der i gennemsnit har været i landet i præcis lige lang tid på præcis samme

tidspunkt og i gennemsnit er ens, men hvor den ene gruppe har mulighed for at

modtage kontanthjælp, mens den anden gruppe har mulighed for at modtage start-

hjælp. Men sådanne grupper ﬁndes ikke, da det, som ligeledes nævnt, er opholds-

tiden i sig selv, der determinerer, om man har mulighed for at modtage den ene

eller den anden ydelsesform.

Hvis vi vælger tidspunktet for, hvornår vi vil observere gruppernes beskæftigelse,

til november 2003, vil den ene gruppe have haft opholdstilladelse i landet i mel-

lem 5 og 16 måneder og den anden gruppe mellem 17 og 28 måneder. Det princip,

der så er analyseret ud fra, er at benytte den betydning, opholdstiden har i novem-

ber 2003 for hver af de to grupper, til at beregne, hvad beskæftigelsesgraden ville

forventes at være (i gennemsnit) præcis efter 16 måneders ophold i landet for

begge grupper. Man forsøger altså at benytte trenden i det historiske data til at

bestemme den forventede beskæftigelsesgrad for de to grupper i november det

givne år og efter det samme antal måneder i landet – det antal måneder der er fra

reformtidspunktet og til den givne november, hvor beskæftigelsen observeres. De

forventede beskæftigelsesgrader kan så bruges til at vurdere, om der er en stati-

stisk signiﬁkant forskel på beskæftigelsesniveauet for kontanthjælps- og start-

hjælpsﬂygtninge. En sådan statistisk signiﬁkant forskel vil være at forstå som be-

skæftigelseseffekten af starthjælpen. I ﬁgur 5 er dette analyseprincip forsøgt afbil-

ledet i tilfældet 2003, hvor beskæftigelseseffekten altså estimeres ved 16 måneders

ophold i landet.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Beskæftigelseseffekten af starthjælpen

Figur 5. Princippet i metoden til bestemmelse af beskæftigelseseffekten af

starthjælpen efter 16 mdr. ophold

0,25

0,2

0,15

Effekt

0,1

{

16 17

18 19

20 21

22 23

24 25 26

27 28

Før

0,05

11 12 13

14 15

Antal måneder siden opholdstilladelse

Efter

Ovenstående ﬁgur 5 indikerer, at der eksisterer en lineær sammenhæng mellem

opholdstiden og beskæftigelsesgraden. Denne illustration er dog udelukkende

valgt for at vise princippet i analysemetoden. Både pga. reformen og forskellige

økonomiske betingelser for de forskellige perioder kan det tænkes, at opholdsti-

den har en forskellig betydning for beskæftigelsen for kontanthjælps- og start-

hjælpsgruppen. I selve analyserne er ﬂere forskellige former – og forskellige for-

mer på hver side af reformtidspunktet – for sammenhængen undersøgt, og de for-

mer, der bedst beskriver de observerede datapunkter, er valgt.

I analyserne er der kontrolleret for en række baggrundsoplysninger: køn, alder,

uddannelse, om man er single eller gift/i registreret partnerskab, om man er enlig

kvinde, om man har børn, samt om man er fra et af de lande, hvorfra der er kom-

met mange ﬂygtninge (Somalia, Irak, Iran, Afghanistan og Bosnien og

Hercegovina).

Beskrivende statistikker for de forskellige karakteristika i hhv. år

2003 og 2006 er anført i tabel 6.

12 Alder indgår i modellen både lineært og kvadratisk.

13 I et andet studie (Huynh, Schultz-Nielsen & Tranæs 2007) undersøges beskæftigel-

seseffekten i 2003 og 2004 først for personer fra samtlige (ikke-vestlige) oprindel-

seslande og derefter for personer, der

ikke

er fra Bosnien og Hercegovina eller Af-

ghanistan. Dette skyldes tegn på, at der er sket strukturelle ændringer i det ankomne

antal personer fra disse lande lige omkring reformtidspunktet. I nærværende analyse

er afghanerne og bosnierne inkluderede, og der tages højde for sammensætningen ved

at kontrollere for oprindelsesland.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Beskæftigelseseffekten af starthjælpen

Tabel 6. Karakteristika ved ﬂygtninge i 2003 og 2006

2003

Efter

Opholdstid i november

Beskæftigelsesstatus i november

I beskæftigelse

Ledig

Uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

Opholdstid

Alder

Kvinde

Single

Har børn

Højeste fuldførte uddannelse

Mindre end 9. klasse

Folkeskolens afgangsprøve

Gymnasial uddannelse

Håndværksuddannelse

Videregående uddannelse

Oprindelsesland

Somalia

Irak

Iran

Afghanistan

Bosnien og Hercegovina

Antal observationer

Ydelsesberettigelse

0,122

(0,327)

0,354

(0,478)

0,084

(0,278)

0,109

(0,312)

0,081

(0,272)

2.024

Starthjælp

0,094

(0,291)

0,336

(0,472)

0,024

(0,153)

0,278

(0,448)

0,044

(0,205)

3.331

Kontanthjælp

0,102

(0,303)

0,361

(0,480)

0,088

(0,283)

0,115

(0,319)

0,083

(0,276)

2.029

Starthjælp

0,089

(0,285)

0,326

(0,469)

0,025

(0,155)

0,288

(0,453)

0,047

(0,211)

3.341

Kontanthjælp

0,822

(0,383)

0,060

(0,238)

0,037

(0,189)

0,046

(0,210)

0,035

(0,183)

0,562

(0,496)

0,147

(0,354)

0,101

(0,302)

0,082

(0,274)

0,108

(0,311)

0,637

(0,481)

0,150

(0,357)

0,061

(0,239)

0,086

(0,281)

0,066

(0,248)

0,521

(0,500)

0,189

(0,391)

0,103

(0,304)

0,086

(0,281)

0,101

(0,301)

0,122

(0,327)

0,036

(0,187)

0,842

(0,365)

0,007

(0,083)

10,8

(3,1)

34,3

(8,3)

0,559

(0,497)

0,229

(0,420)

0,643

(0,479)

0,131

(0,338)

0,057

(0,233)

0,811

(0,391)

0,008

(0,090)

23,2

(3,4)

34,8

(8,8)

0,558

(0,500)

0,217

(0,412)

0,716

(0,451)

0,407

(0,491)

0,093

(0,291)

0,500

(0,500)

0,015

(0,123)

46,7

(3,1)

36,1

(8,6)

0,562

(0,496)

0,244

(0,430)

0,750

(0,433)

0,364

(0,481)

0,125

(0,331)

0,511

(0,500)

0,022

(0,146)

59,3

(3,3)

36,2

(9,1)

0,567

(0,495)

0,276

(0,447)

0,733

(0,443)

5-16 mdr.

Før

17-28 mdr.

Efter

41-52 mdr.

2006

Før

53-64 mdr.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Beskæftigelseseffekten 2003

6.2. Beskæftigelseseffekten 2003

Når beskæftigelsesgraden efter 16 måneders ophold i Danmark – dvs. i november

2003 – estimeres med ovennævnte metode for personer, der er ankommet til og

med 12 måneder før hhv. efter starthjælpen blev indført, ﬁndes altid en statistisk

signiﬁkant, positiv effekt af starthjælpen. Effektens størrelse afhænger noget af,

hvor mange karakteristika man kontrollerer for, hvorvidt man tager ﬂygtninge fra

alle oprindelseslande med eller om man kun ser på undergrupper, og endelig også

noget af hvilken modellering man vælger for sammenhængen mellem opholdstid

og beskæftigelse.

Ifølge den modellering vi har valgt, er den estimerede beskæftigelsesgrad for kon-

tanthjælpsgruppen efter 16 måneders ophold i landet på 8 procent, mens den er 14

procent for starthjælpsgruppen. Effekten efter 16 måneder i landet er dermed på 6

procentpoint, når de to grupper betragtes overordnet.

Bemærk at vi, som tidligere nævnt, ikke her har medtaget unge under 25 år uden

børn, fordi de strengt taget ikke blev berørt af starthjælpsreformen. Hvis vi inklu-

derer denne gruppe i analysen, får vi en effekt på 5 procentpoint, hvilket også er

den effekt, vi præsenterede i 2007, da vi første gang offentliggjorde en effektmå-

ling af starthjælpen.

I 2003 er beskæftigelsesgraden for starthjælpsgruppen altså 75 procent højere end

for kontanthjælpsgruppen. Dette er en betragtelig beskæftigelseseffekt. Dog skal

denne effekt holdes op mod niveauet for effekten: beskæftigelsesgraden i både

kontanthjælps- og starthjælpsgruppen er meget lav. Effekten er således, at efter

indførelsen af starthjælpen har 6 mere ud af hver 100 ﬂygtninge fundet beskæfti-

gelse efter 16 måneder i landet. En meget stor del af personerne i begge grupper

er således stadig afhængige af offentlig forsørgelse efter 16 måneders ophold – for

de, der er ankommet til landet efter reformen blev indført, er niveauet for denne

offentlige forsørgelse så bare reduceret.

14 I Huynh, Schultz-Nielsen & Tranæs (2007) udføres analyserne ligeledes for personer,

der har fået opholdstilladelse i op til 6 måneder før hhv. efter starthjælpen blev indført.

Effektens størrelse afhænger også af, hvorvidt man ser på denne mindre gruppe. Men

effekten af starthjælpen er dog i alle tilfælde statistisk signiﬁkant og positiv.

15 Resultatet her stammer fra en speciﬁkation, hvor opholdstiden modelleres kvadratisk

for både kontanthjælps- og starthjælpsgruppen (ankomst +/- 12 mdr. fra reformtids-

punktet). Hvis opholdstiden i stedet indgår kvadratisk for kontanthjælpsgruppen, men

lineært for starthjælpsgruppen, fås en effekt på 8 procentpoint. Denne speciﬁkation

stemmer sådan set lige så godt over ens med data. Med en effekt på 6 procentpoint har

vi valgt det konservative bud.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

6.3. Beskæftigelseseffekten 2006

Vendes blikket mod beskæftigelseseffekten af starthjælpen efter knap 4�½ års op-

hold i landet (52 måneders ophold, dvs. i november 2006), ﬁndes ligeledes her en

statistisk signiﬁkant, positiv effekt. Hvor kontanthjælpsgruppen på dette tidspunkt

estimeres til en beskæftigelsesgrad på ca. 30 procent, estimeres starthjælpsgrup-

pen til ca. 42 procent. Effekten er således på 12 procentpoint på det overordnede

niveau.

Af tabel 7 fremgår beskæftigelseseffekten, når denne estimeres for for-

skellige undergrupper af ﬂygtninge.

Tabel 7. Beskæftigelseseffekten efter 52 måneders ophold i Danmark (dvs. i no-

vember 2006)

52 måneders ophold (2006)

Alle

Mænd

Kvinder

Ugifte

Gifte

Uden børn

Med børn

30 år eller mere

Yngre end 30 år

Ugifte mænd

Gifte mænd

Ugifte kvinder

Gifte kvinder

Mænd uden børn

Mænd med børn

Kvinder uden børn

Kvinder med børn

Før

0,30

0,51

0,21

0,48

0,23

0,45

0,26

0,29

0,35

0,61

0,43

0,36

0,17

0,49

0,52

0,41

0,18

Efter

0,42

0,66

0,30

0,56

0,38

0,58

0,38

0,43

0,41

0,73

0,63

0,43

0,27

0,66

0,50

0,27

Effekt

0,12

0,15

0,09

0,15

0,13

0,12

0,14

0,20

0,10

0,17

0,14

0,09

16 Resultaterne her stammer fra en speciﬁkation, hvor opholdstiden indgår kvadratisk

for kontanthjælpsgruppen, men lineært for starthjælpsgruppen. Dette er valgt ud fra

modellens evne til at beskrive data samt for at sikre et sammenligningsgrundlag med

resultaterne ovenfor. Estimeres med andre speciﬁkationer ﬁndes en lavere effekt, fx

på 7,2 procentpoint, når opholdstiden modelleres lineært for både kontanthjælps- og

starthjælpsgruppen, og på 8,4 procentpoint, når opholdstiden modelleres kvadratisk

for begge grupper.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

6.3. Beskæftigelseseffekten 2006

6.4. Forventet lavere effekt fremover

Opgjort i procentpoint er effekten større i 2006 end i 2003, nemlig hhv. 12 og 6.

Men disse tal skal holdes op mod niveauet af beskæftigelse det enkelte år. Efter 16

måneders ophold (i november 2003) var 75 procent ﬂere fra starthjælpsgruppen i

beskæftigelse i forhold til kontanthjælpsgruppen. Men efter 52 måneders ophold

(2006) er denne forskel svundet ind: starthjælpsgruppens beskæftigelsesgrad er

her ca. 30 procent højere end kontanthjælpsgruppens. Spørgsmålet er, om tilnær-

melsen vil fortsætte, og om der på længere sigt vil vedblive med at være en forskel

mellem de to gruppers beskæftigelsesniveauer. Ser vi igen på ﬁgur 4 med beskæf-

tigelsesgrader i forhold til opholdstid i landet i år 2006, tegner der sig det billede,

at opholdstiden ikke længere er lige så afgørende for starthjælpsgruppens beskæf-

tigelse, mens der anes en fortsat positiv betydning af opholdstiden for kontant-

hjælpsgruppen. De seneste måneder frem til 52 måneders ophold er beskæftigel-

sen for kontanthjælpsgruppen således steget mere end for starthjælpsgruppen.

Dette indikerer, at forskellen i procentpoint nok ikke vil blive ved at stige – men

vil snarere indsnævres. Desuden må det forventes, at forskellen vil blive yderli-

gere indsnævret eller måske helt forsvinde efter 84 måneders ophold, altså efter 7

år. Der vil mange starthjælpsmodtagere nemlig blive berettiget til kontanthjælp.

6.5. Anden selvforsørgelse

Det erklærede formål med indførelsen af starthjælpen var at få ﬂere ﬂygtninge

ﬂyttet fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Ovenfor er det vist, hvordan dette

faktisk er sket: starthjælpsgruppens beskæftigelsesgrad er højere end kontant-

hjælpsgruppens, efter 52 måneders ophold i landet godt 30 procent højere. Men

nogle ﬂygtninge forlader også offentlig forsørgelse af andre grunde, end at de har

fundet beskæftigelse.

Personer, der ikke modtager overførselsindkomst, kan betegnes som selvforsør-

gende. Langt størstedelen af de selvforsørgende er beskæftigede, og tjener således

penge selv. Men der ﬁndes ligeledes selvforsørgende personer, der er uden be-

skæftigelse – de er på „anden selvforsørgelse“. Personer falder i denne kategori

pga. lovgivningens krav om ægtefælleforsørgelse. Kravet betyder, at hvis ens æg-

tefælle tjener tilstrækkeligt meget, så kan man ikke modtage en indkomsterstat-

tende ydelse som kompensation for ledighed. Hvis fx kvinden er i job og tjener

over et vist beløb, så trækkes manden i sin ydelse, hvad enten denne er kontant- el-

ler starthjælp.

Imidlertid er der en forskel på loftet for ægtefællens indkomst, for kontanthjælps-

og starthjælpsgruppen. En gift kvinde i kontanthjælpsgruppen må simpelthen tje-

ne mere end en gift kvinde i starthjælpsgruppen, før dette har konsekvenser for

mandens overførselsindkomst. Derfor er det undersøgt, hvorvidt starthjælpsgrup-

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

6.3. Beskæftigelseseffekten 2006

pen i højere grad end kontanthjælpsgruppen er på „anden selvforsørgelse“. Resul-

taterne fremgår af ﬁgur 6 og 7.

Som det ses af ﬁgurerne, er også andelen af personer på ‘anden selvforsørgelse’

højere for starthjælpsgruppen end for kontanthjælpsgruppen, både efter 16 og ef-

ter 52 måneders ophold i landet. På denne måde forsørger en større del af start-

hjælpsgruppen deres ægtefælle, for det indkomstbeløb, de har til rådighed. Og en

mindre del af starthjælpsgruppen modtager offentlig forsørgelse (ca. tre ud af ﬁre

efter 16 måneders ophold og ca. halvdelen efter 52 måneders ophold). I kontant-

hjælpsgruppen modtager ca. 85 procent offentlig ydelse efter 16 måneders op-

hold, hvilket er faldet til lidt over 60 procent efter 52 måneders ophold.

Figurerne beskriver den samlede situation og ikke den isolerede effekt af start-

hjælpen, og derfor er hele ﬂygtningegruppen med, også unge under 25 år uden

børn. Når alle således tages med, er starthjælpsgruppens beskæftigelse 5 procent-

point højere end kontanthjælpsgruppens i 2003 og 9 procentpoint højere i 2006.

Andelen af ‘øvrigt selvforsørgende’ er 11 procentpoint højere i 2003 og 5 procent-

point højere i 2006, jf. tabel 6 og 7.

17 Graden af personer på anden selvforsørgelse er beregnet residualt. Dette vil sige, at det

er fundet, hvem der ikke har modtaget offentlig overførselsindkomst. Herefter er de

beskæftigede fratrukket denne gruppe, og resten (residualen) udgør således personer,

der ikke har modtaget offentlig forsørgelse, men som heller ikke er i beskæftigelse.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

6.3. Beskæftigelseseffekten 2006

Figur 6. Fordeling af forsørgelsesgrundlag efter 16 måne-

ders ophold i landet (november 2003)

Figur 7. Fordeling af forsørgelsesgrundlag efter 52 måne-

ders ophold i landet (november 2006)

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Hvad tjener ﬂygtninge i arbejde?

7. Hvad tjener ﬂygtninge i arbejde?

Som vi lige har set, er beskæftigelsen noget højere for de ﬂygtninge, som har

starthjælp som deres sociale sikkerhedsnet i sammenligning med dem, som har

den almindelige kontanthjælp. Det er derfor interessant at undersøge, hvilke jobs

starthjælpsgruppen bestrider og til hvilke lønninger. Specielt er det interessant at

se, om det kraftigt øgede økonomiske incitament til at arbejde har fået nogen til at

acceptere lavere lønninger, end dem ﬂygtninge almindeligvis arbejder til; altså om

starthjælpsreformen har fået disse personer til at opdyrke helt nye jobtyper og nye

arbejdsmarkeder med lavere lønninger. Dette er der imidlertid ikke noget, som

tyder på. Hvad enten vi sammenligner dem fra de to grupper, som havde beskæf-

tigelse i november de respektive år eller alle, som har positiv lønindkomst de re-

spektive år, så er billedet det samme; den gennemsnitlige årlige lønindkomst er

den samme for beskæftigede starthjælps- og kontanthjælpsﬂygtninge, jf. tabel

8-10.

Den første tabel (8) viser den gennemsnitlige lønindkomst for alle i de to grupper,

og her er lønindkomsten klart højest for starthjælpsﬂygtningene. Men som det

fremgik af forrige afsnit, er beskæftigelsesgraden også højest i denne gruppe. Ses

kun på personer, der har haft lønindkomst i løbet af det pågældende år (tabel 9)

lader det også til, at det faktisk er denne forskel i beskæftigelsesgraden, der giver

forskellen i den gennemsnitlige lønindkomst: den gennemsnitlige lønindkomst i

de to grupper for de, der har haft lønindkomst, er således stort set den samme.

Den samme pointe fremgår af tabel 10 – hvor gennemsnitslønnen fremgår for de

personer, der var i beskæftigelse i tredje uge af november det enkelte år – og af de

to kumulative lønindkomstfordelinger, som er vist i ﬁgur 8.

Tabel 8. Gennemsnitlig lønindkomst for ﬂygtninge

Før

5-16 mdr.

17-28 mdr.

29-40 mdr.

41-52 mdr.

8.100

(600)

23.000

(1.100)

40.200

(1.500)

54.400

(1.700)

Efter

14.000

(1.000)

38.000

(1.700)

57.900

(2.100)

75.600

(2.300)

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Hvad tjener ﬂygtninge i arbejde?

Tabel 9. Gennemsnitlig lønindkomst for ﬂygtninge, der

har haft lønindkomst i løbet af året

Før

5-16 mdr.

17-28 mdr.

29-40 mdr.

41-52 mdr.

82.900

(4.100)

118.400

(4.100)

130.100

(3.400)

143.100

(3.200)

Efter

80.600

(4.500)

119.300

(3.900)

134.200

(3.600)

145.500

(3.400)

Tabel 10. Gennemsnitlig lønindkomst for ﬂygtninge, der

var i beskæftigelse i november pågældende år

Før

5-16 mdr.

17-28 mdr.

29-40 mdr.

41-52 mdr.

109.400

(5.000)

142.900

(4.700)

153.600

(3.900)

164.500

(3.700)

Efter

101.600

(5.500)

141.700

(4.600)

156.600

(4.200)

164.300

(3.700)

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Sammenfatning

Figur 8. Kumulerede lønindkomster for ﬂygtninge efter

41-52 måneders ophold i landet

Det billede, som tabellerne 8-10 viser, understreges, hvis vi ser på, hvilke bran-

cher de to grupper er beskæftiget indenfor, og hvilke stillingstyper de bestrider.

Her er der heller ikke store forskelle på starthjælps- og kontanthjælpsﬂygtninge,

hvilket fremgår af tabellerne i bilag 2.

8. Sammenfatning

Dette arbejdspapir behandler de indkomst- og beskæftigelsesmæssige konsekven-

ser for ﬂygtninge, der er ankommet efter introduktionen af den såkaldte starthjælp

i juli 2002. Starthjælpen blev – sammen med kontanthjælpsloftet – afskaffet ved

udgangen af 2011.

I arbejdspapirets del I beregnes de rådighedsbeløb, forskellige typer af ﬂygtninge-

husstande har efter, at skat og husleje er betalt. Dette rådighedsbeløb sættes deref-

ter i forhold til forskellige typer af standardbudgetter. Det sker med det sigte at

vurdere, hvor langt ﬂygtningenes rådighedsbeløb rækker i forhold til almindelige

standarder og visse minimumsbudgetter for danske familier.

Konklusionen er, at starthjælpsﬂygtningenes levevilkår præges af fattigdom. Når

skat og husleje er betalt, står modtagere af starthjælp, uanset deres familiemæssi-

ge situation, således tilbage med et beløb, som gør det helt umuligt at betale udgif-

terne i et dansk standardbudget, også selvom budgettet som i arbejdspapiret tager

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Sammenfatning

udgangspunkt i priser i discountbutikker. Mere overraskende er det måske, at for

visse familietyper, specielt enlige og familier som ikke opfylder 300 timers kra-

vet, er rådighedsbeløbet så lavt at det end ikke rækker til et minimumsbudget hvor

der intet – bogstaveligt talt nul kroner – bruges på transport og fritidsaktiviteter.

Denne overordnede konklusion kan eksempliﬁceres med en enlig ﬂygtning på

starthjælp, som har en ægtefælle i et land uden for EU, der i 2008 havde et rådig-

hedsbeløb efter skat og husleje på 2.188 kr. om måneden. Denne sum dækker ikke

engang en tredjedel af udgifterne på det standardbudget, undersøgelsen her tager

udgangspunkt i, idet personen ifølge standardbudgettet skal kunne disponere over

godt 7.000 kr., hvis mad, dagligvarer, fritid, transport og udgifter til varige for-

brugsgoder skal kunne betales.

Den enlige ﬂygtning må derfor antages at skære visse poster ud af budgettet, og

selv om alt forbrug på transport og fritid skæres væk tillige med opsparing til ud-

skiftning af varige forbrugsgoder, så rækker pengene ikke, idet budgetantagelser-

ne viser, at der under disse forudsætninger er behov for at kunne disponere over

3.118 kr. Der mangler altså ca. 1.000 kr. på budgettet for at kunne få råd til blot

mad- og dagligvareindkøb på discountbasis. Hvis huslejen på 3.100 kr. pr. måned

reduceres til 2.100 kr., så hentes der yderligere 630 kroner til forbrug om måneden

(de sidste 370 kr. af besparelsen forsvinder grundet lavere boligstøtte).

Undersøgelsen viser også, at levevilkårene for starthjælpsmodtagere i parforhold

er stramme, men dog bedre end for enlige. Et par med et barn får ikke tilstrække-

ligt med midler til at dække et standardbudget, men deres rådighedsbeløb på 8.583

kr. pr. måned er lige nok til at dække indkøb af mad og dagligvarer i de billigste

butikker, dog under forudsætning af at familien ikke bruger penge til fritid og

transport.

Når det overhovedet kan lade sig gøre at eksistere på disse vilkår, hænger det igen

sammen med, at kommunerne udbetaler såkaldte enkeltydelser, der er bundet til

konkrete situationer og behov: Til transport til og fra undervisning og aktivering,

til etablering og til særlige uforudsete udgifter.

Starthjælpen giver altså nogle stærkt begrænsende levevilkår, hvilket ifølge lovgi-

vers intentioner skulle øge de økonomiske incitamenter til at søge og få et ordi-

nært og ustøttet arbejde på det danske arbejdsmarked. Anskuet på denne måde

synes starthjælpen ifølge undersøgelsen at have indfriet sit mål: ﬂygtninge, som

kun er berettiget til starthjælp, kommer mærkbart hurtigere i job end ﬂygtninge

som i tilfælde af arbejdsløshed er berettiget til den højere kontanthjælp, dvs. de

ﬂygtninge, der ﬁk ophold i Danmark inden den 1. juli 2002.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Sammenfatning

Efter godt ﬁre års ophold i Danmark er der således stor forskel på de to grupper.

Blandt dem, som kan få hjælp på normalt niveau, er ca. 30 procent i arbejde, mens

det er ca. 42 procent blandt de ﬂygtninge, som kun er berettiget til starthjælp. Det

giver en forskel på 12 procentpoint. Analysen viser samtidig, at beskæftigelsesef-

fekten er klart mere udtalt for mænd end for kvinder.

Ikke alle ﬂygtninge ﬁk lavere ydelse i 2002. Unge under 25 år uden børn var nem-

lig i forvejen kun berettiget til en lav ydelse (ungeydelsen), og derfor er de holdt

ude af ovennævnte effektmåling. Hvis vi medtager alle, også de unge uden børn,

så er tallet 33 procent og 42 procent i arbejde for hhv. kontanthjælps- og start-

hjælpsgruppen. Overordnet er 9 procent ﬂere af starthjælpsgruppen altså i arbejde

efter godt 4 år i landet.

Med påvisningen af en signiﬁkant beskæftigelsesmæssig effekt viser analysen

samme mønster, som en tilsvarende analyse fra Rockwool Fondens Forskningsen-

hed, publiceret i 2007, viste. Også her konstateredes – på det tidspunkt efter 16

måneders ophold – en positiv beskæftigelseseffekt.

Nu kunne den højere beskæftigelsesfrekvens blandt ﬂygtninge, der kun er beret-

tiget til starthjælp, være betinget af, at de pågældende fandt særligt lavtlønnet ar-

bejde i udkanten af arbejdsmarkedet, hvilket i sig selv ikke nødvendigvis ville

fremme arbejdsmarkedsintegrationen på længere sigt. Undersøgelsen publiceret i

arbejdspapiret her dokumenterer imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Gennem-

snitslønnen for de ﬂygtninge, der i 2006 havde lønindkomst, var således efter ﬁre

år i landet ens for de to grupper.

Paralleliteten i løndannelsen modsvares af en parallelitet med hensyn til, hvilke

brancher de to grupper opnår beskæftigelses indenfor, og hvilke stillingstyper de

bestrider. Her er forskellene mellem de to grupper ifølge arbejdspapirets analyser

begrænsede.

Påpegningen af den klare beskæftigelseseffekt på kort sigt modereres dog af, at

forskellene i stigningen i beskæftigelsesfrekvensen er aftagende over tid.

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Beregninger af rådighedsbeløb for ﬂygtningefamilier i 2008

I det følgende dokumenteres det, hvordan rådighedsbeløbene i afsnit 2 er bereg-

net. Hvert tilfælde gennemgås for sig på den måde, at først vises selve beregnin-

gen med de anvendte tal for satser, og herefter listes de relevante informationer,

som hører til beregningerne.

Først gennemgås de 4 stationer på ﬂygtningefamiliens vej fra asylansøger til fa-

miliesammenført i Danmark med fulde sociale rettigheder. Herefter præsenteres

beregninger for en række relevante situationer, hvor der varieres på alder, ægte-

skabelig status, børn/ingen børn og på boligudgifterne. Alle beløb er anført i

2008-priser.

En familie bestående af to voksne og et barn på 4 år

Station 1: En ﬂygtning uden familie. En af de to voksne har fået ﬂygtningestatus i Danmark

Type

Bruttointroduktionsydelse

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 5.609, BT: 2.987)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Indkomst efter skat og sociale bidrag

Husleje (brutto)

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

64.038

8.596

72.634

8.980

63.654

37.396

26.258

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Station 2: En ﬂygtning med familiesammenført ægtefælle og barn (4 år). Familien har nu også fået

ﬂygtningestatus i Danmark

Type

Bruttointroduktionsydelse

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 29.662, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

133.008

12.792

29.662

175.462

19.833

155.579

52.589

102.990

Station 3. En ﬂygtning med familiesammenført ægtefælle og barn (4 år). Flygtningen er nu

berettiget til kontanthjælp, ægtefællen til introduktionsydelse/starthjælp

Type

Bruttointroduktionsydelse

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 27.145, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

146.988

12.792

27.145

186.925

25.332

161.593

52.589

109.004

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Station 4a: En ﬂygtning med familiesammenført ægtefælle og barn (4 år). Begge ægtefæller modta-

ger kontanthjælp. 300 timers regel er opfyldt

Type

Bruttointroduktionsydelse

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 0, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag (ATP i 6 måneder)

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

280.008

12.792

292.800

76.804

970

215.026

52.589

162.437

Station 4b: En ﬂygtning med familiesammenført ægtefælle og barn (4 år). 150 og 300 timers regler

ikke opfyldt

Type

Bruttointroduktionsydelse

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 14.040, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag (ATP i 6 måneder)

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

133.020

12.792

14.040

159.852

19.699

485

139.668

52.589

87.079

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Rådighedsbeløb for ﬂygtninge i andre situationer

Familietype 1

Enlig kontanthjælpsmodtager under 25 år. Udeboende. Modtager ungeydelse

De første 6 måneder

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 5.609, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

71.280

5.609

76.889

11.803

65.086

37.396

27.690

Minimum ydelse efter 6 måneder

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 5.609, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

60.084

5.609

65.693

7.439

58.254

37.396

20.858

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Familietype 2

Enlig over 25 år uden børn. Berettiget til kontanthjælp

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 5.609, BT: 2.987)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag (ATP i 6 måneder)

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

110.628

8.596

119.224

26.952

485

91.787

37.396

54.391

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Familietype 3

Enlig forsørger med 1 barn (4 år), på kontanthjælp, boligudgift som for enlig

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 16.796, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag (ATP i 6 måneder)

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

146.988

35.112

16.796

198.896

41.125

485

157.286

37.396

119.890

Som familietype 3,

men med alternativ boligudgift

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 26.531, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag (ATP i 6 måneder)

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

146.988

35.112

26.531

208.631

41.125

485

167.021

51.420

115.601

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Familietype 4

Ægtepar, begge over 25 år, ingen børn, modtager kontanthjælp.

300 timers regel opfyldt. Boligudgift som for par med 1 barn

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 3.944, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag (ATP i 6 måneder)

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

214.272

3.944

218.216

51.182

970

166.064

52.589

113.475

Som familietype 4,

men med alternativ boligudgift

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 3.331, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag (ATP i 6 måneder)

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

214.272

3.331

217.603

51.182

970

165.451

44.408

121.043

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Familietype 5

Ægtepar, begge over 25 år, ingen børn, modtager starthjælp.

Boligudgift som for par med 1 barn

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 7.888, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

118.224

7.888

126.112

14.120

111.992

52.589

59.403

Som familietype 5,

men med alternativ boligudgift

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 6.661, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

118.224

6.661

124.885

14.120

110.765

44.408

66.357

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Familietype 6

Enlig forsørger med 1 barn (4 år), modtager starthjælp.

Boligudgift som for enlig uden børn

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 16.796, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

89.112

35.112

16.796

141.020

18.754

122.266

37.396

84.870

Som familietype 6,

men med alternativ boligudgift

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 30.820, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

89.112

35.112

30.820

155.044

18.754

136.290

51.420

84.870

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Familietype 7

Enlig, ingen børn, modtager starthjælp. „Sædvanlig“ boligudgift for enlig

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 5.609, BT: 2.987)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

71.280

8.596

79.876

11.803

68.073

37.396

30.677

Som familietype 7,

men med alternativ boligudgift (særlig lav husleje på 25.000 kr.)

Type

Bruttokontanthjælp

Børnefamilieydelse

Boligtilskud (BS: 3.750, BT: 0)

Samlet bruttoindkomst

Skat

Sociale bidrag

Bruttoindkomst efter skat og sociale bidrag

Bruttohusleje

Bruttobeløb efter skat, sociale bidrag og husleje („Rådighedsbeløb“)

Beløb (kr.)

71.280

3.750

75.030

11.803

63.227

25.000

38.227

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Eksempler på indvandrerfamilier

med og uden børneydelsen (jf. regelændringerne herfor 1. januar 2011)

Medens de anførte situationer for ﬂygtningefamilierne er generelle i den forstand,

at alle ﬂygtningefamilier får de bagvedliggende ydelser, afhængig af hvor længe

familien har været i landet, så er situationerne for indvandrerfamilier mere spe-

cielle. Ikke alle kan få de bagvedliggende ydelser.

De to første familietyper kan være indvandret fra et EU/EØS land medens den

sidste kan være en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter at have

været væk i 10 år eller mere.

Nedenfor forudsættes en indvandrerfamilie bestående af et ægtepar og et barn (4

år), som umiddelbart kan modtage kontanthjælp. Det svarer principielt til familie-

type 4 for ﬂygtningefamilien ovenfor (dog forskel vedr. 500 kr. reglen) med den

væsentlige forskel, at det ikke varer 7 år for ægtefællerne at opnå ret til kontant-

hjælp.

Type

Rådighedsbeløb med fuld børnefamilieydelse

Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse

Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse i forhold til med børnefamilieydelse

Beløb (kr.)

166.776

153.900

92,3 procent

Det næste tilfælde er en enlig forsørger med et barn på 4 år (familietype 3 oven-

for). Familien forudsættes umiddelbart at kunne modtage kontanthjælp og alle

relevante børneydelser (børnefamilieydelse, ordinært og ekstra børnetilskud samt

forskudsvist udbetalt børnebidrag). Det forudsættes at børnefamilieydelsen og de

to børnetilskud falder væk initialt som følge af optjeningsreglerne, men ikke det

forskudsvist udbetalte børnebidrag.

Type

Rådighedsbeløb med fuld børnefamilieydelse („lav“ boligudgift)

Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse („lav“ boligudgift)

Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse i forhold til med børnefamilieydelse

Rådighedsbeløb med fuld børnefamilieydelse („alternativ“ boligudgift)

Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse („alternativ“ boligudgift)

Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse i forhold til med børnefamilieydelse

Beløb (kr.)

119.892

97.908

81,7 procent

115.596

93.612

81,0 procent

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 2, Del I

Det sidste eksempel er en enlig forsørger med et barn på 4 år (familietype 6). Fa-

milien forudsættes at modtage starthjælp og alle relevante børneydelser (børnefa-

milieydelse, ordinært og ekstra børnetilskud samt forskudsvist udbetalt børnebi-

drag). Det forudsættes, at børnefamilieydelsen og de to børnetilskud falder væk

initialt som følge af optjeningsreglerne, men ikke det forskudsvist udbetalte bør-

nebidrag.

Type

Rådighedsbeløb med fuld børnefamilieydelse

Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse

Rådighedsbeløb uden børnefamilieydelse i forhold til med børnefamilieydelse

Beløb (kr.)

84.876

62.892

74,1 procent

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Bilag til afsnit 7, Del II

Fordeling af beskæftigede personer på stillingstype og bran-

cher. Starthjælpsﬂygtninge, kontanthjælpsﬂygtninge og alle

beskæftigede

Stillingskategorier

Topledere

lønmod-

tager

på højeste

niveau

2003

Starthjælp

Kontanthjælp

Arbejdsstyrken

Starthjælp

Kontanthjælp

Arbejdsstyrken

Starthjælp

Kontanthjælp

Arbejdsstyrken

Starthjælp

Kontanthjælp

Arbejdsstyrken

2,6

3,7

15,2

2,6

3,0

15,8

2,4

3,7

15,6

3,0

3,4

15,7

Lønmod-

tagere

på

mellem-

niveau

0,0

1,0

17,1

0,6

1,0

17,5

1,5

2,0

17,8

1,4

1,9

17,6

Lønmod-

tagere

på

grund-

niveau

16,2

33,3

40,4

25,3

35,5

40,8

32,5

42,3

40,1

36,3

42,3

39,3

Lønmod-

tagere

uden

nærmere

angivelse

54,5

41,8

18,9

43,7

38,7

17,3

32,3

26,6

17,7

29,9

24,3

18,6

Andre

Lønmod-

tagere

26,7

20,1

8,3

27,7

21,8

8,6

31,3

25,4

8,8

29,4

28,2

8,8

I alt

100

2004

2005

2006

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Branchekategorier

Landbrug,

ﬁskeri og

råstofudv.

Fremstil.

22,5

33,0

15,4

24,5

28,3

14,8

23,6

26,7

14,2

22,1

23,1

14,0

0,0

0,5

3,1

2,3

6,8

11,2

14,6

15,4

12,1

10,8

3,2

0,0

0,5

2,5

2,7

6,5

13,5

14,2

15,4

14,5

11,2

3,1

4,2

5,9

6,2

6,0

7,3

6,2

0,0

0,5

3,3

2,6

6,3

14,5

14,7

15,0

14,6

15,0

3,1

4,2

4,0

6,3

0,0

0,5

2,9

2,3

6,2

12,5

15,3

15,1

15,7

14,5

2,9

3,6

3,2

6,3

26,1

17,9

13,5

23,3

18,2

14,1

22,8

18,9

14,5

25,3

19,7

15,0

Bygge-

anlæg

El, gas

varme

Handel,

repara-

tion

Hotel,

Restau-

rant

Transport,

post og

telekomm.

Finans.,

Off. adm.,

forretnings- forsvar,

service

etc.

10,4

9,8

36,0

12,9

14,1

36,1

16,5

18,7

35,9

18,2

20,3

35,4

Uop-

lyst

0,4

0,2

0,5

0,2

0,4

0,0

0,1

0,3

0,5

0,2

0,4

I alt

100

Bilag til afsnit 7, Del II

2003

Starthjælp

Kontanthjælp

Arbejdsstyrken

6,1

3,8

3,5

2004

Starthjælp

Kontanthjælp

Arbejdsstyrken

2,5

2,7

3,4

2005

Starthjælp

Kontanthjælp

Arbejdsstyrken

2,3

1,6

3,3

2006

Starthjælp

Kontanthjælp

Arbejdsstyrken

1,4

1,6

3,1

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: Rockwool Fondens arbejdspapir nr. 25: Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Referencer

Blauenfeldt, Mette, Henning Hansen og Adam Johansen. 2006.

Flygtninge på

starthjælp.

København: CASA.

Hansen, Finn Kenneth. 2002.

Hvad koster det at leve? Standardbudget for fami-

lier.

København: CASA.

Huynh, Duy T., Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs. 2007.

Employ-

ment Effects of Reducing Welfare to Refugees.

København: Rockwool Fondens

Forskningsenhed.