Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3412 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt
1548618_0001.png
NOTAT
20. september 2015
Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015
Sagsnr.
CAIJ/Isy
1. Erfaringer fra Det Europæiske Semester 2015 for beskæftigelse og
socialpolitik, KOM-dokument foreligger ikke
Godkendelse af vigtige budskaber
Udveksling af synspunkter
Side 2
2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund
(a) Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse
Godkendelse af nøglebudskaber
(b) Rådskonklusioner
Vedtagelse
Side 4
3. Rådskonklusioner om en ny dagsorden for sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen for at fremme bedre arbejdsvilkår
Vedtagelse
Side 9
4. Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for beskæftigelsespolitik-
ken i medlemsstaterne, KOM (2015) 98
Vedtagelse
Side 12
5. (Evt.) Forslag til Rådshenstilling om langtidsledighed (KOM(2015)
462 endelig)
- Præsentation ved Kommissionen
- Præsentation af Beskæftigelseskomitéens foreløbige synspunkter
- Orienteringsdebat
Side 14
6. Relancering af den europæiske sociale dialog
- Orientering ved Kommissionen og formandskabet
Side 16
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
1. Erfaringer fra Det Europæiske Semester 2015 for beskæftigelse og
socialpolitik, KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Baggrund
Det Europæiske Semester er EU-medlemsstaternes kalender for koordine-
ring af den økonomiske politik og beskæftigelses- og socialpolitikken. Som
led i semesteret er der i regi af Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Komi-
téen for Social Beskyttelse (SPC) igennem året en løbende overvågning af
landenes beskæftigelses- og socialpolitik. Desuden fremlægger EU-
medlemsstaterne hvert år i april deres nationale reformprogrammer. I de na-
tionale reformprogrammer redegør landene dels for opfølgningen på de lan-
despecifikke henstillinger fra året før, dels for udviklingen i igangsatte og
eventuelle nye initiativer, der bidrager til opfyldelsen af Europa2020-
strategiens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, forskning, innovati-
on, energi og social inklusion.
På baggrund af bl.a. de nationale reformprogrammer for 2015, og bilaterale
drøftelser med medlemslandene, offentliggjorde Kommissionen den 13. maj
udkast til Rådets udtalelser om landene, der inkluderer de konkrete lande-
specifikke henstillinger. EPSCO-rådsformationen drøftede den 18. juni de
landespecifikke henstillinger vedrørende beskæftigelse, hvorefter ECOFIN-
rådsformationen drøftede landespecifikke henstillinger vedrørende økono-
misk politik den 19. juni. Det Europæiske Råd tilsluttede sig de landespeci-
fikke henstillinger den 25.-26. juni.
Danmark modtog to landespecifikke henstillinger for 2015, mens sidste års
anbefaling vedrørende beskæftigelse og uddannelse var udgået.
2. Formål og indhold
Der ønskes på rådsmødet en udveksling af erfaringer med samarbejdspro-
cesserne under Det Europæiske Semester 2015 med henblik på at forbedre
det videre samarbejde for at opfylde de fælles Europa2020-mål.
Det Europæiske Semester 2015 blev afsluttet med generel tilslutning til de
landespecifikke henstillinger, herunder anbefalingerne vedrørende beskæfti-
gelse og arbejdsmarkedet.
Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelse (SPC)
forventes at bidrage med deres evalueringer af processerne, herunder even-
tuelt også spørgsmålet om samarbejdet og kompetencefordeling mellem de
involverede komitéer, idet dette har været genstand for løbende diskussio-
ner.
Herudover forventes Komitéen for Social Beskyttelse med udgangspunkt i
en rapport om medlemsstaternes nylige socialpolitiske reformer at identifi-
2
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
cere en række socialpolitiske nøglebudskaber som inspiration til Kommissi-
onens årlige vækstundersøgelse for 2015. Nøglebudskaberne ventes blandt
andet at understrege, at den løbende modernisering af de sociale beskyttel-
sessystemer skal sikre, at personer i alle aldre er dækket, og at velfungeren-
de sociale beskyttelsessystemer er afgørende for at sikre høj arbejdsmar-
kedsdeltagelse.
Det luxembourgske formandskab forventes forud for rådsmødet at stille en
række spørgsmål, som diskussionen kan tage afsæt i.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
6. Konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkono-
miske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller
konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Høring
EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold vil blive orien-
teret om sagen.
8. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der forventes fortsat generel positiv opbakning til Det Europæiske Seme-
ster, herunder den tematiske overvågning af beskæftigelses- og socialpoli-
tikken.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen har en generelt positiv holdning til Det Europæiske Semester og
den tematiske overvågning af beskæftigelses- og socialpolitikken og støtter
den løbende vurdering af, hvorvidt samarbejdet kan forbedres.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund
(a) Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse
Nyt notat
Resumé
Rapporten om pensionernes tilstrækkelighed ser på betydningen af nuvæ-
rende og fremtidige pensioner for pensionisternes indkomst.
På baggrund af
rapportens analyse og konklusioner har Komiteen for Social Beskyttelse ud-
draget hovedbudskaber til Rådets godkendelse.
Regeringen er enig i vigtigheden af at sikre bæredygtige pensioner og kan
støtte rapporten og dens hovedbudskaber.
1. Baggrund
Pensionssystemernes udvikling i EU-landene overvåges i to tilbagevenden-
de (3-årig kadence) rapporter, Dels en rapport om befolkningens aldring fra
Udvalget for Økonomisk Politik (EPC), dels nærværende rapport om til-
strækkelige pensioner fra Komitéen for Social Beskyttelse (SPC). Rapporten
om befolkningens aldring ser på den fremtidige finanspolitiske holdbarhed
af de offentlige pensionsordninger. Rapporten om pensionernes tilstrække-
lighed ser på betydningen af nuværende og fremtidige pensioner for pensio-
nisternes indkomst.
Et centralt mål er at illustrere, hvilke virkninger de gennemførte pensionsre-
former har haft for personer, der går på pension i dag og i fremtiden.
2. Formål og Indhold
Rapportens hovedtema er den stadig tættere sammenhæng mellem den en-
keltes arbejdsmarkedshistorik og tilstrækkelige pensioner. Rapportens to
centrale budskaber er, at:
De politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter bør forberede
sig på at træffe foranstaltninger for at tilpasse arbejdspladserne og un-
derstøtte bedre fungerende arbejdsmarkeder for personer i alderen 55 +.
Mens flertallet kan forventes at kunne være længere tid på arbejdsmarke-
det - eller i det mindste være i stand til og motiveret hertil - vil der være
nogle, der ikke kan. For disse vil det derfor være nødvendigt at sikre pen-
sionen på anden måde.
Rapporten finder desuden generelt, at ældre mennesker (i alderen 65+) ikke
er mere truet af fattigdom end andre aldersgrupper. I de fleste lande synes
de ældre at have været bedre beskyttet mod de sociale konsekvenser af den
økonomiske og finansielle krise end andre aldersgrupper.
4
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkono-
miske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller
konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Rapporten og hovedbudskaberne har ikke været i ekstern høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at tilslutte sig rapporten og dens hovedbudskaber.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte rapporten og dens hovedbudskaber.
10. Tidligere forelæggelse
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund
(b) Rådskonklusioner
Nyt notat
Resumé
Formandskabet har taget initiativ til rådskonklusioner om tilstrækkelige
pensioner i et aldrende samfund i lyset af den demografiske udvikling i med-
lemsstaterne.
Forslaget til rådskonklusioner opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne
til dyberegående undersøgelser af, hvilke befolkningsgrupper som er mest i ri-
siko for at have en utilstrækkelig indkomst i alderdommen. Der opfordres end-
videre til en gennemgang af politikker, der forbedrer beskæftigelsesmulighe-
derne for ældre arbejdstagere. Forslaget til rådskonklusioner er sat på dags-
ordenen for rådsmødet med henblik på vedtagelse. Regeringen støtter fokus på
at sikre tilstrækkelige pensioner og kan støtte rådskonklusionerne.
1. Baggrund
Rådskonklusionerne skal ses på baggrund af fremskrivninger (”Aldrings-
rapporten” fra det økonomisk-politiske udvalg, EPC), der viser, at trods den
store stigning i andelen af personer i alderen 65+, er de gennemsnitlige of-
fentlige udgifter til pensioner i EU-landene stort set den samme i 2060 som i
2013. Det skyldes bl.a. de gennemførte pensionsreformer. Fremskrivninger-
ne er bl.a. baseret på antagelser om højere effektiv pensionsalder og beskæf-
tigelsesfrekvens for ældre arbejdstagere. For Danmarks vedkommende fal-
der de offentlige udgifter til pensioner ifølge Aldringsrapporten med 3,1 pct.
af BNP.
I rapport fra komitéen for social beskyttelse (SPC) om tilstrækkelige pensi-
oner fremhæves det, at denne begrænsning af væksten i de offentlige udgif-
ter især er opnået ved en reduktion af ydelsesniveauerne, hvilket udgør en
væsentlig risiko for den fremtidige dækning af pensionisternes indkomster.
Det anføres dog, at dette fald i de offentlige pensioner i nogle lande bliver
helt eller delvist kompenseret via øgede pensioner fra opsparingsbaserede
ordninger. Disse kompenserede muligheder er knyttet til personens beskæf-
tigelsesegnethed og chancer for at finde og fastholde et job af god kvalitet,
samt adgang til supplerende pensionsordninger
Rapporten om tilstrækkelige pensioner finder generelt, at ældre mennesker
(i alderen 65+) ikke er mere truet af fattigdom end andre aldersgrupper.
6
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
2. Formål og Indhold
Udkastet til rådskonklusioner peger på, at det for EU som helhed gælder, at
pensionerne i dag giver de fleste mennesker tilstrækkelig beskyttelse mod
risiko for
fattigdom og
en tilstrækkelig
indkomstsikkerhed i alderdommen.
Det nævnes samtidig, at flere
medlemsstater bør sætte flere kræfter ind
mod
bekæmpelse af risici for fattigdom i alderdommen.
Der peges endvidere på, at ikke alle europæere i dag har mulighed for at væ-
re i et kvalitetsjob eller i stand til at opspare pension i en grad, der sikrer en
tilstrækkelig pension i alderdommen. I forslaget lægges derfor op til, at det
bør
prioriteres at sikre arbejdstagere uddannelse,
sundhed
og social støtte,
som vil
gøre det muligt for kvinder og ældre arbejdstagere i særdeleshed at
forblive i
en
beskæftigelse af høj kvalitet i hele livscyklussen.
Hvad angår den fremadrettede indsats lægges der i udkastet til rådskonklu-
sioner op til, at Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om
mere indgående at undersøge de befolkningsgrupper, der er mest udsatte for
at få af utilstrækkelige indkomster i alderdommen samt at overveje, hvordan
man kan løse de fremtidige fattigdomsrisici gennem passende forebyggende
foranstaltninger på beskæftigelsesområdet eller gennem kompenserende
pensionsregler m.v.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige, statsfi-
nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konse-
kvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Udkastet til rådskonklusioner er sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmar-
kedet og Sociale Forhold til orientering.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at tilslutte sig konklusionerne.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, herunder hovedbudskaberne om
fokus på at forbedre de ældres muligheder for at forblive på arbejdsmarkedet
7
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
set i lyset af en højere pensionsalder, og fokus på grupper med begrænset pen-
sionsopsparing på grund af fravær fra arbejdsmarkedet.
10. Tidligere forelæggelse
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
3. Rådskonklusioner om en ny dagsorden for sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen for at fremme bedre arbejdsvilkår
Nyt notat.
Resume
Udkastet til rådskonklusioner lægger bl.a. vægt på at sikre et godt arbejds-
miljø og ordentlige arbejdsvilkår. Rådskonklusionerne fremhæver den
igangværende evaluering af samtlige direktiver på arbejdsmiljøområdet,
gentager principper fra tidligere rådskonklusioner som fx betydningen af en
effektiv og virkningsfuld gennemførsel af lovgivningen, samt understreger
betydningen af lige vilkår med hensyn til sundhed og sikkerhed til sikring af
fair konkurrence og de uheldige virkninger på arbejdsmiljøet af sort arbej-
de.
Forslaget til rådskonklusioner er sat på dagsordenen for rådsmødet d. 5.
oktober 2015 med henblik på vedtagelse. Regeringen kan støtte rådskonklu-
sionerne.
1. Baggrund
Det luxembourgske formandskab har taget initiativ til rådskonklusioner om
en ny dagsorden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at fremme
bedre arbejdsvilkår.
Siden Kommissionens meddelelse ”EU Strategic Framework on Health and
Safety 2014-2020”, som blev offentliggjort d. 6. juni 2014, har de efterføl-
gende EU formandskaber haft arbejdsmiljø på dagsordenen.
De aktuelle rådskonklusioner lægger vægt på en ny dagsorden for arbejds-
miljøet, som skal sikre et godt arbejdsmiljø og bidrage til en bæredygtig so-
cial- og arbejdsmarkedspolitik.
2. Formål og indhold
Forslaget indeholder bl.a. følgende primære meldinger:
understreger, at programmet for målrettet regulering (REFIT) ikke bør
medføre lavere beskyttelsesniveauet for arbejdstagerne
understreger vigtigheden af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og
at lovgivningen må gælde alle arbejdstagere uanset virksomhedens stør-
relse
erkender at nogle direktiver skal opdateres for at være i overensstemmel-
se med den teknologiske udvikling, og at det er nødvendigt at være op-
mærksom på nye udfordringer for arbejdsmiljøet.
understreger en prioritering af indsats mod farlige stoffer på arbejdsplad-
sen
9
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
at et godt arbejdsmiljø og anstændige arbejdsvilkår medvirker til kvali-
tetsjob og større produktivitet og dermed til vækst.
Endvidere indeholder udkastet til konklusioner konkrete forslag til med-
lemsstaterne og Europa-Kommissionen, og til arbejdsmarkedets parter:
Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen
opfordres bl.a. til
at fremhæve bidraget fra et godt arbejdsmiljø til resultaterne i det indre
marked og fri bevægelighed og understreger betydningen af lige vilkår
med hensyn til sundhed og sikkerhed mellem medlemsstaterne for sik-
ring af fair konkurrence
at forbedre arbejdsmiljøet ved at bekæmpe sort arbejde
Europa-Kommissionen
opfordres bl.a. til
at overveje opdatering og ajourføring af direktiverne om kræftfremkal-
dende og mutagene stoffer samt om muskel-og skeletbesvær
at udarbejde en overordnet og samlet plan for gennemførelsen af ar-
bejdsmiljøstrategien for 2014-2020 indeholdende bl.a. resultatmål og in-
dikatorer til måling af resultaterne
at udvikle et datasystem til at identificere årsagssammenhænge, risici og
forebyggelsesstrategier
Medlemsstaterne
opfordres bl.a. til
at sikre en virkningsfuld og effektiv implementering af lovgivningen
at finde veje til forenkling og reduktion af unødvendige regelbyrder, uden
at sænke niveauet for beskyttelse af arbejdstagerne,
at have et dialogbaseret tilsyn med henblik på at motivere virksomheder-
ne til forebyggelse.
Endelig opfordres
arbejdsmarkedets parter
til
at fremme forhandlinger om aftaler, herunder i forhold til multinationale
virksomheder, til fremme af sikre arbejdsvilkår
at udvikle praksisorienteret strategier for at tilpasse arbejdsvilkårene til
det digitale arbejdsmarked, og
at forstærke indsatsen med at motivere virksomhederne til at forbedre ar-
bejdsmiljøet særligt i små og mellemstore virksomheder.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
10
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
6. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige, statsfi-
nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konse-
kvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Udkast til rådskonklusionerne er sendt til orientering til Specialudvalget for
Arbejdsmarkedet og Sociale forhold.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der generelt vil være en positiv holdning til udkastet til
rådskonklusioner fra alle medlemsstaterne.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det positivt, at arbejdsmiljøet er på Rådets dagsorden som
opfølgning på Kommissionens udspil i juni 2014. Rådskonklusionerne vil
være et vigtigt bidrag bl.a. til Kommissionens igangværende arbejde med
evaluering af arbejdsmiljødirektiverne.
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
4. Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for beskæftigelsespoli-
tikken i medlemsstaterne, KOM (2015) 98
Nyt notat.
1. Baggrund
Kommissionen har i foråret fremlagt forslag til rådsbeslutning om retnings-
linjer for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, som Rådet vedtager ef-
ter høring af bl.a. Europa-Parlamentet og Beskæftigelseskomiteen.
Forslaget til nye beskæftigelsesretningslinjer blev foreløbigt godkendt af
Rådet på dets møde 18. juni 2015. Den endelige vedtagelse har afventet Eu-
ropa-Parlamentets udtalelse, samt udtalelser fra Det Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget.
Disse udtalelser har kun givet anledning til mindre justeringer af den tekst,
der blev godkendt af Rådet 18. juni 2015 og på rådsmødet 5. oktober 2015
skal forslaget derfor endeligt vedtages.
2. Formål og indhold
Retningslinjerne indgår i arbejdet med de nationale reformprogrammer, som
medlemslandene hvert år sender til Kommissionen i april, og som er ud-
gangspunkt for udarbejdelsen og vedtagelsen af landespecifikke henstillin-
ger på Det Europæiske Råds møde i juni. Beskæftigelsesretningslinjerne vil
skulle tages i betragtning, når de nationale reformprogrammer (NRP) for
2016 udarbejdes næste forår.
Retningslinjerne for beskæftigelsen indgår i de såkaldte integrerede ret-
ningslinjer og omfatter følgende beskæftigelsesretningslinjer:
Fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft
Styrke udbuddet af arbejdskraft og kvalifikationer;
Forbedre arbejdsmarkedernes måde at fungere på
Sikre retfærdighed, bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har vedtaget sin udtalelse om beskæftigelsesretningslin-
jerne på plenarsessionen 6.-9. juli 2015.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
12
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
6. Konsekvenser
Vedtagelsen af beskæftigelsesretningslinjerne har ingen lovgivningsmæssi-
ge, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative
konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Forslaget til beskæftigelsesretningslinjerne er sendt til orientering i Special-
udvalget for Arbejdsmarked og Sociale Anliggender.
8. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der forventes generel opbakning blandt medlemslandene til forslaget til be-
skæftigelsesretningslinjerne.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for forslaget til beskæftigelsesretningslinjerne og
støtter vedtagelsen.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for EPSCO-
rådsmødet 18. juni 2015.
13
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
5. (Evt.) Forslag til Rådshenstilling om langtidsledighed (KOM(2015)
462 endelig)
Nyt notat
1. Baggrund
Antallet af langtidsledige i EU er fordoblet fra 2007 til 2014, og af de sam-
lede ledige i EU udgør langtidsledige for øjeblikket omkring halvdelen. Det
svarer til omkring 12,1 mio. borgere. I Den Årlige Vækstredegørelse 2015
fremhævede Kommissionen på denne baggrund bekæmpelse af langtidsle-
dighed som en af nøgleudfordringerne. I Kommissions arbejdsprogram for
2015 (KOM(2014)910) indgår forslaget om en Rådshenstilling om langtids-
ledighed.
Kommissionen har derfor 17. september 2015 fremlagt forslag til en Råds-
henstilling om langtidsledighed. Forslaget er udarbejdet med input fra en ar-
bejdsgruppe under netværket af offentlige arbejdsformidlinger i EU (PES-
netværket), hvori Danmark indgik.
2. Formål og indhold
Forslaget omhandler de tilbud til langtidsledige, der skal hjælpe dem tilbage
på arbejdsmarkedet. Henstillingen opstiller anbefalinger vedrørende:
øget registrering af langtidsledige hos arbejdsformidlingen
at alle registrerede langtidsledige efter senest 18 måneders ledighed
får en individuel vurdering af behov og kompetencer
at alle registrerede langtidsledige, der ikke er omfattet af Ungegaran-
tien, senest efter 18 måneders ledighed indgår en skriftlig aftale om
en individuel skræddersyet plan for at bringe dem i arbejde. Planen
indgås mellem den ledige og et såkaldt ’single point of contact’, der
koordinerer tilbuddene fra de forskellige aktører.
Forslaget til henstilling lægger desuden vægt på aktiv involvering af ar-
bejdsgiverne. Dette kan fx være gennem partnerskaber med offentlige myn-
digheder, ved at udvide den service, som arbejdsgiverne kan modtage, og
gennem målrettede økonomiske incitamenter.
Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne vil få fleksibilitet i forhold til
at implementere anbefalingerne, herunder indholdet af de enkelte aftaler, der
indgås med de ledige, og organiseringen i forhold til den koordinerende
myndighed (single point of contact).
Beskæftigelseskomitéen forventes at drøfte forslaget på sine møder i sep-
tember og oktober. Der forventes at foreligge en foreløbig holdning fra Be-
skæftigelseskomitéen på EPSCO-rådsmødet d. 5. oktober, mens den endeli-
ge holdning fastlægges på mødet i Beskæftigelseskomitéen d. 20. oktober.
14
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
Selve forslaget skal forhandles og endeligt vedtages af EPSCO på et senere
tidspunkt.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget er fremsat med hjemmel i artiklerne 292 (vedtagelse i Rådet af
henstillinger) og 149 (vedtagelse af forslag, der understøtter beskæftigelses-
indsatsen i landene, hvor EP kan være medlovgiver). Det skal følgelig afkla-
res nærmere, hvorvidt EP er medlovgiver på forslaget.
4. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.
5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
6. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle el-
ler samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for er-
hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Forslaget sendes i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-
ciale Forhold.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel støtte til forslaget.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for forslaget.
Regeringen lægger vægt på, at Danmark allerede vurderes at leve op til an-
befalingerne i henstillingen, og at der i øvrigt er fleksibilitet ift. implemente-
ring af anbefalingerne.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
15
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
6. Relancering af den europæiske sociale dialog
Nyt notat.
1. Baggrund
Juncker-kommissionen annoncerede i forbindelse med sin tiltrædelse, at
man forpligtede sig til at relancere og styrke dialogen med arbejdsmarkedets
parter på europæisk niveau, idet social dialog var afgørende for at fremme
væksten i EU, og medlemslande med en stærk social dialog var blandt de
mest konkurrencedygtige. Kommissionen indledte derfor en dialog med par-
terne om, hvordan en række af de eksisterende mekanismer og fora for soci-
al dialog på europæisk plan kunne styrkes.
De sociale trepartstopmøder har været afholdt siden 2003 og skal styrke den
sociale dialog gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på euro-
pæisk plan om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, her-
under Det Europæiske Semester.
Det sociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de
to efterfølgende formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter
på europæisk niveau sammen i forbindelse med møder i Det Europæiske
Råd i marts og oktober. Mødernes diskussioner og resultater rapporteres
herefter til Det Europæiske Råd.
Business Europe (de europæiske arbejdsgivere) og ETUC (den europæiske
fagbevægelse) står for sammensætningen af delegationerne fra hhv. arbejds-
giversiden og arbejdstagersiden.
2. Formål og Indhold
Kommissionen vil orientere om status for arbejdet/dialogen med arbejds-
markedets parter om at relancere og styrke den sociale dialog på europæisk
niveau.
Formandskabet vil desuden orientere om det sociale trepartstopmøde, som
finder sted den 15. oktober 2015. Emnet vil denne gang være "Boosting
convergence, jobs and growth: Towards a strengthened role of the social
partners".
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
16
Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 5. oktober 2015. - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 5/10-15
6. Konsekvenser
En relancering af den sociale dialog har ingen lovgivningsmæssige, statsfi-
nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konse-
kvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Ikke relevant.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes at tage orienteringen fra Kommissionen og Formandska-
bet til efterretning.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmø-
der/relanceringen af den sociale dialog, som antages at bidrage yderligere til
inddragelsen af arbejdsmarkedets parter. Orienteringen fra Kommissionen
og Formandskabet tages til efterretning.
10. Tidligere forelæggelse
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17