Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3415 - RIA Bilag 1
Offentligt
1548812_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
EU-retskontoret
Marie Rose Kortzau
2015-3051/01-0032
1735085
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 8-9. oktober 2015
Side:
3-20
Dagsordenspunkt 1
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om anvendelse af passageroplys-
ninger til at forebygge, opdage, efterforske
og retsforfølge terrorhandlinger og grov
kriminalitet
*
- orienterende status
KOM (2011) 32 endelig
Terrorbekæmpelse
-præsentation og/eller orienterende debat
KOM-dokument foreligger ikke
Kampen mod grænseoverskridende orga-
niseret og alvorlig kriminalitet
-status
KOM-dokument foreligger ikke
Fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi
for EU (2015-2020)
-status
KOM-dokument foreligger ikke
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
21-27
Dagsordenspunkt 2
28-31
Dagsordenspunkt 3
32-35
Dagsordenspunkt 4
*
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at
foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
1548812_0002.png
36-38
Dagsordenspunkt 5
Rådets gennemførelsesafgørelse om
iværksættelse af bestemmelserne i Schen-
genreglerne vedrørende databeskyttelse og
om midlertidig iværksættelse af nogle af
Schengenreglerne vedrørende Schengenin-
formationssystemet for Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland
-orienterende status
KOM-dokument foreligger ikke
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med de kompetente myndig-
heders behandling af personoplysninger
med henblik på at forebygge, efterforske,
opdage eller retsforfølge straffelovsover-
trædelser eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne
oplysninger
**
-generel indstilling
KOM (2012) 10
Forslag til Rådets forordning om oprettelse
af en europæisk anklagemyndighed
*
-delvis generel indstilling
KOM (2013) 534 endelig
EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention
-status
KOM-dokument foreligger ikke
39-58
Dagsordenspunkt 6
59-73
Dagsordenspunkt 7
74-81
Dagsordenspunkt 8
**
Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 16, stk. 2. Det fremgår af artikel 2a i Protokol-
len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, at regler, der er fastsat
på grundlag af TEUF artikel 16 og vedrører medlemsstaternes behandling af personop-
lysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af traktatens tredje del, afsnit
V, kapitel 4 eller 5, ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage,
efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet
*
Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2011) 32
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet vil på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 orientere om status
for forhandlingerne om forslaget. Forslaget har til formål at harmonisere
medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse af pas-
sagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med internationale
flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af disse oplys-
ninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov kriminalitet.
Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-
kontor, der skal være ansvarlig for indsamling og behandling af PNR-
oplysninger. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om luftfartsel-
skabernes forpligtelser til at videregive oplysninger. Herudover indeholder
forslaget bestemmelser om behandlingen af de indsamlede oplysninger,
om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, om videregivelse
af oplysninger til tredjelande, og om hvor længe oplysningerne må opbe-
vares. Forslaget indeholder endelig bestemmelser om beskyttelse af per-
sonoplysninger. Forslaget har som udgangspunkt ikke lovgivningsmæssige
konsekvenser. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere de
statsfinansielle konsekvenser forbundet med en eventuel gennemførelse af
det europæiske PNR-system i Danmark. Forslaget vurderes ikke at være i
strid med nærhedsprincippet. Fra dansk side støtter man etableringen af et
europæisk PNR-system og forholder sig overordnet positivt til forslaget.
Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om tilvalg af
retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så vidt angår
fremtidige retsakter fremgår det af aftalen, at aftalepartierne inden for
rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra sag til sag.
Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark kan deltage i
det kommende europæiske PNR-system.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 6. november 2007 et forslag til rammeafgø-
relse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på
retshåndhævelse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Rådet, men
bortfaldt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.
3
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Med Stockholm-programmet, der fastlagde de overordnede rammer for
samarbejdet om retlige og indre anliggender, blev Kommissionen bl.a. op-
fordret til at fremsætte et nyt forslag om anvendelse af PNR-oplysninger.
Den 2. februar 2011 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om anven-
delse af PNR-oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsfor-
følge terrorhandlinger og grov kriminalitet.
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 1, litra d, og artikel
87, stk. 2, litra a, og skal vedtages efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale
om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så
vidt angår fremtidige retsakter fremgår det af aftalen, at aftalepartierne
inden for rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra
sag til sag. Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark
kan deltage i det kommende europæiske PNR-system.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blev der
i Rådet opnået enighed om en generel indstilling til forslaget.
På et møde i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg den 24. april 2013 blev
forslaget afvist, hvilket betød, at trilogforhandlingerne om forslaget i en
længere periode
har været
blokeret.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 ori-
enterede formandskabet om sagens status.
Den 15. juli 2015 blev sagen på ny sat til afstemning i LIBE-udvalget og
Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet blev vedtaget. Trilog-
forhandlingerne om direktivforslaget kan dermed påbegyndes. Det første
4
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
1548812_0005.png
trilogmøde forventes at finde sted medio september 2015. Der foreligger
ikke nærmere oplysninger om mødedatoen.
2. Indhold
2.1. Generelt
Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgiv-
ning om luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbindelse
med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlin-
gen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og
grov kriminalitet.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Forpligtelser for luftfartsselskaberne
Forslaget indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til
at videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndighed i
medlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).
Det fremgår således af forslaget, at luftfartsselskaber som hovedregel 24 til
48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at flyets dø-
re er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet med
henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passagerer at gå
om bord), skal videregive PNR-oplysninger til Passageroplysningsenheden
i den medlemsstat, hvor flyet lander eller har afgang fra. Hvis der i forbin-
delse med en flyvning mellemlandes i en eller flere medlemsstater, skal
luftfartselskabet videregive PNR-oplysningerne til Passageroplysningsen-
heden i alle de berørte medlemsstater.
Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte
”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfører
personoplysningerne til PNR-kontorets database.
PNR-oplysninger er efter forslaget ”oplysninger om den enkelte passagers
rejse omfattende alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan be-
handles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der deltager og foretager
reservationen, for alle rejser, der reserveres af eller på vegne af en person,
uanset om oplysningerne findes i reservationssystemerne, afgangskontrol-
systemerne eller tilsvarende systemer, der omfatter de samme funktionali-
teter”.
5
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivforslaget gælder dog
alene i forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilag til di-
rektivforslaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:
”1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
PNR-nummer
Dato for reservationen/udstedelsen af billetten
Planlagt(e) rejsedato(er)
Navn(e)
Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)
Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresse
Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger
Oplysninger om faste passagerer
Rejsebureau/rejsekonsulent
Rejsestatus
for
passagerer,
herunder
bekræftelser,
indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysninger
Delte PNR-dataelementer
Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger
om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges
navn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger for
den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den
mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige
voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,
ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst)
Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen
for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk
billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)
Sædenummer og andre pladsoplysninger
Oplysninger om code-sharing
Fuldstændige bagageoplysninger
Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en
reservation
Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-
oplysninger)
Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under
punkt 1-18”
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysninger
gælder kun i det omfang, luftfartselskaberne allerede som led i deres virk-
somhed har indsamlet disse oplysninger. Direktivforslaget pålægger såle-
des ikke luftfartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere oplys-
6
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
1548812_0007.png
ninger fra passagererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberne alle-
rede indsamler til deres egen forretningsmæssige brug.
Kommissionens forslag er begrænset til kun at gælde i forhold til interna-
tionale flyvninger.
Rådets generelle indstilling til forslaget giver imidlertid medlemsstaterne
mulighed for at beslutte, at direktivets bestemmelser også skal finde an-
vendelse i forbindelse med visse eller alle interne EU-flyvninger til og fra
den pågældende medlemsstats område.
Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning
sikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartsselskaber, som
ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.
2.2.2. PNR-kontorer
Forslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myndig-
hed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge
terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myndighed,
der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skal være an-
svarligt for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaber og for op-
bevaring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling af de indsam-
lede oplysninger.
2.2.3. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-
oplysninger
Kommissionen har med sit forslag lagt op til, at medlemsstaterne skal sik-
re, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det na-
tionale PNR-kontor i 30 dage efter videregivelsen til PNR-kontoret i den
medlemsstat, på hvis område den internationale flyvning lander eller har
afgang.
Ved udløbet af de 30 dage skal PNR-oplysningerne opbevares i yderligere
5 år. I dette tidsrum skal alle dataelementer, der kan tjene til at identificere
de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, imidlertid maskeres. Ad-
gang til de fuldstændige PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse, der
kun kan meddeles i nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år skal
de indsamlede PNR-oplysninger slettes.
7
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Rådets generelle indstilling til forslaget forlænger den indledende periode,
hvor der ikke skal ske maskering af dataelementer, til 2 år. Derimod beva-
res den samlede opbevaringsperiode på 5 år.
Direktivforslaget indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og til
hvilket formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamlede
PNR-oplysninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må an-
vendes med henblik på
-
identificering af personer, der kan være involveret i terrorisme
eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompe-
tente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger
nærmere,
besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra kompeten-
te retshåndhævende myndigheder i forbindelse med konkrete
sager vedrørende forebyggelse, opdagelse, efterforskning og
retsforfølgning af en terrorhandling eller grov kriminalitet,
samt
analyse og udformning af generelle vurderingskriterier, der vil
kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af passagerer
forud for deres afrejse eller ankomst og dermed bidrage til at
identificere personer, der kan være involveret i en terrorhand-
ling eller grov kriminalitet.
-
-
Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsamle-
de PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i en
terrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de
kompetente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærmere,
videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne til den pågældende
medlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik på videre behand-
ling.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de oplys-
ninger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at forebygge, op-
dage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet.
Når PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national retshåndhæ-
vende myndighed, er det medlemsstaternes nationale lovgivning, der regu-
lerer spørgsmålet om myndighedens opbevaring af oplysningerne.
8
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
1548812_0009.png
Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingelser
kan udveksle oplysninger og eventuelle analyseresultater. Udvekslingen
skal som udgangspunkt finde sted via de nationale passageroplysningsen-
heder.
Det følger endelig af direktivforslaget, at medlemsstater i meget begrænset
omfang må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredjeland.
Videregivelsen må således bl.a. kun finde sted med henblik på bekæmpel-
se af terrorhandlinger og grov kriminalitet og kun under forudsætning af,
at tredjelandet accepterer, at en eventuel videregivelse til andre tredjelande
kræver udtrykkeligt samtykke fra den medlemsstat, der har videregivet
PNR-oplysningerne.
2.2.4. Beskyttelse af personoplysninger mv.
Direktivforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der har til
formål at sikre beskyttelse af personoplysninger.
Det fremgår således af forslaget, at bestemmelser i medlemsstaternes nati-
onale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en række
bestemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets rammeafgørel-
se af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
(2008/977/RIA), skal finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af
personoplysninger i medfør af direktivforslaget. De nævnte bestemmelser
fastsætter regler om retten til indsigt, retten til at berigtige, slette eller blo-
kere oplysninger, retten til erstatning og klageadgang, spørgsmålet om for-
trolighed i forbindelse med databehandlingen og datasikkerheden samt na-
tionale tilsynsmyndigheder.
Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver behandling af oplysninger,
der viser en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller fi-
losofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en fagfor-
ening, eller som vedrører den pågældende persons sundhed eller seksuali-
tet, er forbudt. Såfremt PNR-kontoret modtager oplysninger, der indehol-
der sådanne oplysninger, skal de straks slettes.
Det følger desuden af forslaget, at al behandling og videregivelse af PNR-
oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationale myndig-
heder, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande, herunder også
afviste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres af PNR-kontoret
9
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
og de kompetente nationale myndigheder med henblik på tilsynsmyndig-
hedernes kontrol af databehandlingens lovlighed og egenkontrollen samt
for at sikre datasikkerheden.
Der lægges endvidere op til, at medlemsstaterne skal sikre, at passagerer i
forbindelse med reservation og køb af flybilletter på en klar og præcis må-
de bliver informeret om, at oplysningerne bliver videregivet til PNR-
kontoret. Passagererne skal i den forbindelse oplyses om den mulige an-
vendelse af oplysninger, om opbevaringsperioden for oplysningerne, om
mulighederne for videregivelse af oplysningerne og om deres databeskyt-
telsesmæssige rettigheder.
Endelig lægges der op til, at den nationale tilsynsmyndighed, der er opret-
tet som led i gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 27. november
2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-
bejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA), skal vejlede
om og føre tilsyn med anvendelsen af de bestemmelser, som medlemssta-
terne vedtager i medfør af direktivet.
3. Gældende dansk ret
3.1. Luftfartsloven
Som led i anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) blev der indsat
en bestemmelse i luftfartsloven § 148 a, som indebærer en forpligtelse for
luftfartsselskaber til at registrere og opbevare nærmere angivne passager-
oplysninger i 1 år og en pligt til på begæring af Politiets Efterretningstje-
neste uden retskendelse at udlevere de omhandlede passageroplysninger til
brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.). Bestemmelsen giver endvidere mu-
lighed for at fastsætte regler om efterretningstjenestens onlineadgang til
luftfartsselskabernes bookingsystemer.
Efter vedtagelsen af luftfartslovens § 148 a afholdt Justitsministeriet sam-
men med Transportministeriet møder med luftfartsbranchen med henblik
på at drøfte den tekniske indretning af et dansk system for udveksling af
PNR-oplysninger. Det viste sig imidlertid at være mere teknisk komplice-
ret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen, og det
blev vurderet, at en eventuel indførelse af et dansk PNR-system ville nød-
vendiggøre yderligere lovændringer. Bestemmelsen er således endnu ikke
sat i kraft.
10
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
3.2. Udlændinge- og toldlovgivningen
Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlov-
givningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger med hen-
blik på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol. Det
drejer sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.
3.3. Persondataloven
Ved lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling af
personoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72 a indsat
med henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets rammeaf-
gørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-
bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
(2008/977/RIA).
Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-
bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske
Union mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 4. juli 2014, fastsat nærmere
regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-
bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske
Union og Schengen-samarbejdet.
Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvendelse i
forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-
lem en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med politisamar-
bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske
Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder herudover
en række bestemmelser, der på visse områder indebærer en bedre beskyt-
telse end den, der følger af persondataloven.
4. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-
for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i
vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-
vendelse i Danmark.
11
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at for-
slaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4.2. Økonomiske konsekvenser
Der foreligger ikke en opdateret vurdering af forslagets økonomiske kon-
sekvenser, såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmark. I forbindelse
med et tidligere foreløbigt skøn blev det vurderet, at etableringen af et
PNR-system i Danmark ville beløbe sig til omkring 50 mio. kr. samt årlige
driftsudgifter på ca. 15 mio. kr. Dette skøn var behæftet med nogen usik-
kerhed.
Der er i forbindelse med den tidligere regerings terrorudspil afsat midler
til øget it- og analysekapacitet hos Politiet. Midlerne til øget it- og analy-
sekapacitet dækker, blandt andet, indkøb af et analyseredskab, så Politiet
bliver i stand til at behandle og analysere PNR data. De samlede omkost-
ninger til etablering af et PNR-system må derfor formodes at være lavere
end tidligere skønnet. Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet
med vurderingen af de statsfinansielle konsekvenser ved en eventuel gen-
nemførelse af det europæiske PNR-system i Danmark. Dette skal navnligt
ses i lyset af, at den endelige udformning af bestemmelser vedr. bl.a. da-
tamængder, sletteregler hos myndighederne samt hvilken myndighed, der
ville skulle være datamodtagelsesenhed vil have stor indflydelse på direk-
tivets økonomiske konsekvenser.
Drøftelserne medfører ikke i sig selv samfunds- eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Udfaldet af drøftelserne kan imidlertid ved en senere ud-
møntning indebære sådanne konsekvenser. Det bemærkes, at forslaget i
sin nuværende form ikke pålægger luftfartsselskaberne at indsamle nye op-
lysninger, men at kravene til, hvordan og hvor ofte luftfartsselskaberne
skal videregive oplysninger, vil kunne medfører sådanne konsekvenser .
Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om forslaget vil
have samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser og i givet fald
størrelsen heraf.
5. Høring
Forslaget har den 22. marts 2011 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
12
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-
retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Lands-
foreningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Interna-
tional, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikker-
hedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Denmark A/S,
AOPA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, Cabin Union Den-
mark, Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam, Dansk Flyve-
lederforening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Naviair,
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Lufthav-
ne A/S, Novia, Rådet for Større Flyvesikkerhed, SAS - Afdeling AZ, Ser-
visair Danmark A/S, Star Air A/S, Trafikstyrelsen, Sun-Air of Scandinavia
A/S, Danish Business Travel Association, Foreningen af Rejsearrangører i
Danmark (RiD), Danmarks Rejsebureau Forening, Flyvebranchens Perso-
naleunion, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Kgl. Dansk Aeroklub, Pri-
mera Air, Thomas Cook Airlines, Transavia, Cimber Sterling, Dansk Er-
hverv og Jet Time A/S.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet og Havarikom-
missionen for Civil Luftfart og Jernbane har ikke haft bemærkninger til
forslaget.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra
Rigspolitiet, Politiets Ef-
terretningstjeneste, Rigsadvokaten, Datatilsynet, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Erhvervsflyv-
ningens Sammenslutning, SAS Group
og
Danmarks Rejsebureau For-
ening.
Rigspolitiet
er positivt indstillet over for direktivforslaget, idet det vurde-
res at kunne styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af grov kriminalitet,
herunder navnlig grov grænseoverskridende kriminalitet.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at nytteværdien af direktivforslaget vil for-
øges, hvis det tillige kommer til at omfatte interne EU-flyvninger. Det er
endvidere Rigspolitiets opfattelse, at de indsamlede PNR-oplysninger bør
kunne opbevares længere end de 30 dage, som direktivforslaget lægger op
til. Rigspolitiet anfører således, at det i forbindelse med større og kom-
plekse efterforskninger, herunder narkotikaefterforskninger, ofte vil være
13
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
behov for at fastlægge mistænkes rejsemønstre mv. i en periode, der
strækker sig ud over de seneste 30 dage.
Endelig oplyste Rigspolitiet dengang, at en eventuel dansk tilknytning til
den foreslåede PNR-ordning vil medføre meget betydelige merudgifter for
politiet. På det foreliggende grundlag har Rigspolitiet imidlertid ikke mu-
lighed for at vurdere størrelsen af disse merudgifter nærmere.
Politiets Efterretningstjeneste
anfører bl.a., at passageroplysninger, her-
under oplysninger om rejserute og rejsemønstre, spiller en meget væsentlig
rolle i forbindelse med efterforskning af terrorisme. Politiets Efterretnings-
tjeneste peger således på, at den såkaldte ”Glasvej-sag” blev indledt, da ef-
terretningstjenesten modtog oplysninger om, at en af de senere dømte per-
soner inden for kort tid ville ankomme fra Pakistan til Danmark. I denne
forbindelse indhentede efterretningstjenesten oplysninger om den pågæl-
dendes rejserute, således at det kunne fastlægges præcist, hvornår han
skulle ankomme til Danmark.
Politiets Efterretningstjeneste tilvejebringer i dag passageroplysninger med
bistand fra andre danske myndigheder eller ved anvendelse af retsplejelo-
vens regler om edition. Flyselskaberne anvender imidlertid forskellige it-
systemer, hvilket kan gøre det vanskeligt for efterretningstjenesten at ana-
lysere oplysningerne uden bistand fra flyselskaberne eller andre myndig-
heder. Hertil kommer, at der ikke er sikkerhed for, at flyselskaberne opbe-
varer oplysningerne i tilstrækkelig lang tid. På denne baggrund er det efter-
retningstjenestens opfattelse, at det vil være af væsentlig betydning for ef-
terforskningen af bl.a. terrorisme, at der gennemføres fælles EU-regler om
anvendelsen af PNR-oplysninger.
I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget har Politiets Efterretnings-
tjeneste bl.a. anført, at forslagets anvendelsesområde ikke bør være be-
grænset til internationale flyvninger, da dette vil medføre, at en lang række
flyvninger, der kan være af betydning ved efterforskning af terrorisme og
grov kriminalitet, ikke vil være omfattet af direktivet. Hvis en mistænkt
f.eks. ankommer med bil til en medlemsstat og derefter foretager flere
flyvninger mellem forskellige medlemsstater i forbindelse med planlæg-
ningen af et terrorangreb eller grov kriminalitet, vil det med de foreslåede
begrænsninger i anvendelsesområdet ikke være muligt at tilvejebringe
PNR-oplysninger vedrørende disse flyvninger. Herudover peger efterret-
ningstjenesten på, at direktivforslagets bestemmelser om dataopbevaring
bør præciseres nærmere, herunder betingelserne for, at der kan gives ad-
14
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
gang til de fuldstændige PNR-oplysninger efter udløbet af perioden på 30
dage. Politiets Efterretningstjeneste er desuden af den opfattelse, at der bør
arbejdes på, at der fastsættes en betydelig længere frist end de 30 dage,
idet det næppe vil være muligt at foretage den fornødne gennemgang af re-
levante oplysninger inden fristens udløb.
Rigsadvokaten
er overordnet positivt indstillet over for direktivforslaget,
idet det må antages, at indsamling og udveksling af passageroplysninger
vil være et nyttigt redskab i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og
grov international kriminalitet.
Rigsadvokaten forudsætter, at et nationalt PNR-kontor i Danmark ikke
kommer til at henhøre under anklagemyndigheden, og at den retlige ram-
me for udveksling af PNR-oplysninger til brug for efterforskning og rets-
forfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet vil skulle afklares
nærmere. Herudover kan Rigsadvokaten tilslutte sig Justitsministeriets
vurdering af, at direktivforslaget vil have konsekvenser, hvis det fandt an-
vendelse i Danmark.
Efter
Datatilsynets
opfattelse rejser direktivforslaget væsentlige spørgs-
mål i relation til databeskyttelse. Under henvisning til grundlæggende da-
tabeskyttelsesretlige principper om proportionalitet og nødvendighed fin-
der Datatilsynet således, at forslaget giver anledning til væsentlige betæn-
keligheder i forhold til beskyttelsen af de registrerede personers privatliv.
Datatilsynet fremhæver i denne forbindelse hensynet til, at man som al-
mindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en systematisk re-
gistrering, kortlægning og overvågning heraf.
I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget anfører Datatilsynet, at
luftfartselskaberne bør sikre, at der ikke sker videregivelse til PNR-
kontorerne af oplysninger, der indikerer passagerers racemæssige eller et-
niske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning, politiske menin-
ger, medlemskab af en fagforening eller oplysninger, som vedrører passa-
gerers sundhed eller seksualitet.
Datatilsynet har desuden henvist til, at det er et centralt databeskyttelses-
retligt princip, at indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt
angivne og legitime formål. Datatilsynet er af den opfattelse, at direktiv-
forslagets bestemmelser om samkøring af PNR-oplysninger med oplysnin-
ger i andre relevante databaser, bør præciseres. Det er endvidere Datatilsy-
15
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
nets umiddelbare vurdering, at direktivforslaget ikke iagttager kravet om
forudgående information om kontrolsammenkøring.
Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at opbevaringsperioden på 5 år
er meget lang, når registreringen sker uden konkret begrundelse i den en-
kelte passagers forhold.
Endelig lægger Datatilsynet afgørende vægt på, at tilsynets ressourcemæs-
sige situation indgår i forbindelse med de videre overvejelser af direktiv-
forslaget, idet dansk deltagelse i den foreslåede ordning vil pålægge Data-
tilsynet nye opgaver.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder det betænkeligt, at direk-
tivforslaget lægger op til, at der kan ske anvendelse af PNR-oplysninger til
bekæmpelse af grov kriminalitet, idet landsforeningen opfatter begrebet
grov kriminalitet som vagt og ubestemmeligt. Herudover har Landforenin-
gen af Forsvarsadvokater afgørende betænkeligheder ved opbevaringsperi-
oden for de indsamlede oplysninger og muligheden for at videregive op-
lysningerne til tredjelande.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at direktivforslaget må an-
tages at indebære indgreb i flypassagerers privatliv. For at et sådant ind-
greb er lovligt, er det en forudsætning, at der er lovhjemmel hertil, at ind-
grebet er begrundet i et anerkendelsesværdigt hensyn, og at indgrebet er
nødvendigt, herunder proportionalt.
Det er instituttets opfattelse, at kravet om lovhjemmel vil være opfyldt i
forbindelse med en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret. Insti-
tuttet bemærker dog i denne forbindelse, at flere af direktivforslagets be-
stemmelser bør præciseres.
Formålet med den foreslåede ordning er at bekæmpe terror og grov krimi-
nalitet, hvilket efter instituttets opfattelse er et anerkendelsesværdigt – det
vil sige sagligt og legitimt – formål.
Det er desuden Institut for Menneskerettigheders umiddelbare opfattelse,
at direktivforslaget er proportionalt. Instituttet lægger i denne forbindelse
vægt på, at de passageroplysninger, der indsamles og behandles, er almin-
delige ikke-følsomme oplysninger, og at det må antages, at anvendelsen af
sådanne oplysninger har stor og i visse tilfælde afgørende betydning for
bekæmpelse af navnlig narkotikakriminalitet, menneskehandel og terro-
risme. Instituttet lægger endvidere vægt på, at de forudgående fastsatte
16
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
vurderingskriterier, der anvendes med henblik på identificering af perso-
ner, som kan være involveret i en terrorhandling eller grov international
kriminalitet, efter direktivforslaget ikke må være baseret på en persons ra-
cemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevis-
ning, politiske meninger, medlemskab af en fagforening eller den pågæl-
dendes sundhed eller seksualitet. Herudover lægger Instituttet vægt på, at
det fremgår af direktivforslaget, at de indsamlede passageroplysninger kun
må opbevares i en relativ kort periode, inden de skal maskeres. Endelig
fremhæves det, at der er fastsat relevante og tilstrækkelige databeskyttel-
sesmæssige garantier for passagererne.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark i forbindelse med
en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret nøje overvejer, hvilke
straffelovsovertrædelser, der ud fra en proportionalitetsvurdering bør være
omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde, at direktivets databe-
skyttelsesmæssige garantier fastsættes udtrykkeligt i nationale regler, og at
anvendelsen af PNR-ordningen overvåges med henblik på at fastslå det
egentlige udbytte og virkningerne heraf.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
finder, at en database, der skal
kunne analysere og genkende rejsemønstre, næppe kan forhindre eventuel-
le kriminelle handlinger mod luftfarten eller enkelte landes interesser.
Sammenslutningen peger således bl.a. på, at kriminelles adfærdsmønstre
hurtigt vil ændre sig, hvis de bliver klar over, at der indsamles og behand-
les PNR-oplysninger. Hvis ordningen skal fungere, bør der efter Erhvervs-
flyvningens Sammenslutnings opfattelse også indsamles og behandles per-
sonoplysninger i forbindelse med jernbane- og færgetrafik.
SAS Group
er generelt af den opfattelse, at luftfartselskaber ikke skal for-
pligtes til at indsamle passageroplysninger på vegne af statslige myndig-
heder til formål, der ikke relaterer sig til luftfart.
SAS Group er endvidere af den opfattelse, at omkostninger, der er forbun-
det med etableringen af dataindsamlingssystemer og videregivelsen af de
indsamlede data, bør afholdes af de myndigheder, der skal anvende de ind-
samlede data.
SAS Group foretrækker et centralt europæisk PNR-kontor og lægger afgø-
rende vægt på, at den måde, hvorpå passageroplysningerne overføres,
harmoniseres og så vidt muligt er i overensstemmelse med de retningslin-
jer, der er fastlagt af ICAO (International Civil Aviation Organization).
17
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
For så vidt angår charterflyvninger henleder SAS Group opmærksomheden
på, at det er rejsebureauerne og ikke luftfartsselskaberne, der indsamler op-
lysninger om passagererne i forbindelse med denne type flyvninger.
SAS Group fremhæver endvidere, at luftfartselskaberne ikke kan holdes
ansvarlig for rigtigheden af de indsamlede passageroplysninger, og at den
foreslåede ordning ikke må udgøre en økonomisk og administrativ byrde
for luftfartselskaberne eller være til gene for passagererne.
SAS Group gør desuden opmærksom på, at det bør være medlemsstaterne,
som er ansvarlige for at sikre, at der sker den tilstrækkelige databeskyttelse
i forbindelse med behandlingen af passageroplysninger.
Med henblik på at undgå diskrimination af luftfartsbranchen finder SAS
Group endvidere, at der bør pålægges lignende forpligtelser til videregivel-
se af passageroplysninger i forbindelse med tog- og færgetrafik.
Endelig er SAS Group af den opfattelse, at Danmark, når direktivet til sin
tid bliver vedtaget, bør indgå en parallelaftale med EU med henblik på at
undgå, at Danmark bliver et fristed for passagerer, der rejser mellem EU
og tredjelande, og for at forhindre eventuelle trafikale problemer, der måtte
være forbundet med dette.
Danmarks Rejsebureau Forening
henleder opmærksomheden på, at det i
nogle tilfælde er rejsebureauerne og ikke flyselskaberne, der indsamler
passageroplysninger, hvilket der bør tages højde for i direktivet. Det er dog
afgørende, at rejsebureauerne ikke bliver betragtet som indsamlere eller
behandlere af data og dermed underlægges lovgivningsmæssige krav om
databeskyttelse. Danmarks Rejebureau Forening ønsker endvidere en præ-
cisering af, hvem der bærer ansvaret for de indsamlede passageroplysnin-
gers rigtighed.
6. Nærhedsprincippet
I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-
syn til overholdelse af nærhedsprincippet:
”De retshåndhævende myndigheder skal have effektive redskaber til
at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet med. Da de fleste grove
forbrydelser og terrorhandlinger i nogen grad involverer
18
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
international rejseaktivitet, er myndighederne nødt til at anvende
PNR-oplysninger til at beskytte EU's interne sikkerhed. Desuden
afhænger de efterforskninger med henblik på at forebygge, opdage,
efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, som
medlemsstaternes myndigheder foretager, i høj grad af det
internationale samarbejde på tværs af grænserne.
Som følge af personers frie bevægelighed i Schengen-området er det
nødvendigt, at alle medlemsstaterne indsamler, behandler og
udveksler PNR-oplysninger for derved at undgå huller i sikkerheden.
Ved at sikre, at der sker en kollektiv og sammenhængende indsats,
vil denne foranstaltning bidrage til at øge sikkerheden i EU.
En indsats på EU-plan vil hjælpe med til at sikre harmoniseringen af
bestemmelserne om at garantere databeskyttelsen i medlemsstaterne.
De forskellige systemer i de medlemsstater, der allerede har oprettet
lignende mekanismer, eller som vil gøre det fremover, kan have
negative følger for luftfartsselskaberne, da de skal overholde
potentielt divergerende nationale krav, f.eks. vedrørende de typer
oplysninger, der skal videregives, og betingelserne for, hvornår disse
oplysninger skal forelægges for medlemsstaterne. Disse forskelle
kan også skade det effektive samarbejde mellem medlemsstaterne
med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge
terrorhandlinger og grov kriminalitet.”
Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-
cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens be-
tragtninger.
7. Andre landes kendte holdninger
Det fremgår af stats- og regeringschefserklæringen af 12. februar 2015,
som der blev opnået enighed om på det uformelle rådsmøde mellem stats-
og regeringscheferne den 12. februar 2015, at det ønskes, at EU-lovgiverne
hurtigst muligt vedtager et PNR-direktiv.
Der ses ikke
– ud over Rådets generelle indstilling til forslaget –
at fore-
ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til
det konkrete forslag.
19
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen støtter etableringen af et europæisk PNR-system og forholder
sig overordnet positivt til forslaget.
Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale
om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så
vidt angår fremtidige retsakter fremgår det af aftalen, at aftalepartierne
inden for rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra
sag til sag. Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark
kan deltage i det kommende europæiske PNR-system.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-
re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
Den 15. juli 2015 blev sagen på ny sat til afstemning i LIBE-udvalget og
Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet blev vedtaget. Trilog-
forhandlingerne om direktivforslaget kan dermed påbegyndes. Det første
trilogmøde forventes at finde sted medio september 2015. Der foreligger
ikke nærmere oplysninger om mødedatoen.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Forslaget
har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde
den 22. september 2015.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Direktivforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 4.-5. de-
cember 2014.
20
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Dagsordenspunkt 2: Terrorbekæmpelse
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forventes det, at der vil være en drøf-
telse af EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Dagsordenspunktet indeholder tre
underpunkter: (1) jernbanesikkerhed, (2) rådskonklusioner om en styrkelse
af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med sky-
devåben og (3) implementering af tiltag. Sagen har ikke i sig selv lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser og rejser ikke spørgsmål i
forhold til nærhedsprincippet. Det forventes, at man fra dansk side vil
kunne tage indholdet af drøftelserne om jernbanesikkerhed og implemente-
ring af tiltag til efterretning, og at man vil kunne tilslutte sig rådskonklusi-
onerne om en styrkelse af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af
ulovlig handel med skydevåben, herunder fællesstandarder for deaktive-
ring af skydevåben forudsat at der er tale om minimumsstandarder.
1.
Baggrund
EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. indsatsen mod foreign figh-
ters, har gennem en længere periode været et højtprioriteret emne på EU’s
dagsorden.
Det Europæiske Råd (DER) vedtog den 30. august 2014 en række konklu-
sioner om bl.a. foreign fighters. Det fremgår af konklusionerne, at DER
bl.a. ønsker at fremskynde implementeringen af nye værktøjer, som kan
hjælpe medlemsstaterne med at håndtere udfordringerne på området.
I den forbindelse fremhævede DER tiltag til at forebygge radikalisering og
ekstremisme, udveksle oplysninger – også med tredjelande – opdage og
forhindre mistænkelige rejser og værktøjer til at efterforske og retsforfølge
foreign fighters.
Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014
drøftedes det, hvorledes der nærmere skal følges op på konklusionerne fra
DER.
21
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Drøftelserne angik bl.a. en række konkrete tiltag, som kan styrke indsatsen
mod foreign fighters. Tiltagene er opdelt i følgende fire kategorier: (1) fo-
rebyggelse af radikalisering, (2) overvågning af mistænkelige rejser, (3)
efterforskning og retsforfølgning og (4) samarbejde med tredjelande.
Blandt de specifikke tiltag kan nævnes implementering af de konklusioner,
som blev vedtaget i kredsen af ligesindede lande den 7. juli 2014, herunder
i relation til øget anvendelse af Schengen Information System (SIS).
Hovedparten af tiltagene retter sig mod EU’s institutioner, herunder Euro-
pol, Eurojust, Frontex og EU’s antiterrorkoordinator.
EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, udarbejdede som opfølg-
ning på dette punkt en såkaldt ”road map”, som beskriver, hvorledes de
enkelte tiltag kan gennemføres.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 drøf-
tedes indsatsen mod udenlandske krigere på ny. Der blev i den forbindelse
bl.a. udtrykt støtte til at skabe fremdrift i sagen om oprettelse af et europæ-
isk PNR-system og til at øge informationsudveksling landene i mellem og
med EU’s institutioner. Rådet vedtog endvidere retningslinjer om gennem-
førelse af EU’s strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til
terrorisme. Endelig tog Rådet to rapporter om gennemførelsen af EU’s ter-
rorbekæmpelsesstrategi og EU’s reviderede strategi vedrørende terrorfi-
nansiering til efterretning.
På det uformelle justits- og indenrigsministermøde den 29.-30. januar 2015
i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen mod terro-
risme, herunder foreign fighters. Der var i den forbindelse bred enighed
om, at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre udnyttelse af eksisterende
redskaber frem for vedtagelse af nye tiltag. I den forbindelse fremhævedes
bl.a. bedre udnyttelse af kapaciteter hos Europol og Eurojust samt styrket
indsats mod illegale skydevåben. I relation til nye tiltag var der enighed
om behovet for at oprette et europæisk PNR-system, ligesom flere lande
udtrykte ønske om at ændre Schengen-grænsekodekset med henblik på at
styrke grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser. På baggrund af drøftel-
serne vedtog landene en fælles erklæring om behovet for at styrke indsat-
sen på området.
22
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
1548812_0023.png
På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s
indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og
regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af EU’s
indsats på tre hovedområder: 1) borgernes sikkerhed, 2) forebyggelse af
radikalisering og 3) samarbejde med internationale partnere.
For så vidt angår 1) borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet
bl.a. ønsker, at EU-lovgiverne hurtigst muligt vedtager et stærkt og effek-
tivt direktiv om europæiske passagerlister med solide databeskyttelsesga-
rantier, at de eksisterende Schengenregler anvendes fuldt ud med henblik
på at styrke og modernisere kontrollen ved EU’s ydre grænser, at de rets-
håndhævende og retlige myndigheder øger informationsudvekslingen og
det operative samarbejde, herunder gennem Europol og Eurojust, at alle re-
levante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af ulovlige skyde-
våben, og at medlemsstaternes sikkerhedstjenester uddyber deres samar-
bejde.
I forhold til 2) forebyggelse af radikalisering har DER opfordret til, at der i
overensstemmelse med de nationale forfatninger træffes passende foran-
staltninger til at spore og fjerne internetindhold, der fremmer terrorisme el-
ler ekstremisme, at der indføres kommunikationsstrategier for at fremme
tolerance, ikke-diskrimination, de grundlæggende frihedsrettigheder og so-
lidaritet i hele EU, og at der tages initiativer vedrørende uddannelse, job-
muligheder, social integration og rehabilitering i retslig sammenhæng for
at imødegå de faktorer, der bidrager til radikalisering, herunder i fængsler.
For så vidt angår 3) samarbejde med internationale partnere har DER til-
kendegivet, at der bl.a. er brug for at imødegå kriser og konflikter, navnlig
i EU’s sydlige nabolande, gennem en strategisk nytænkning af EU’s til-
gang hertil. DER har endvidere tilkendegivet, at der bl.a. er brug for at for-
stærke kontakten til tredjelande vedrørende sikkerhedsspørgsmål og ter-
rorbekæmpelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 drøfte-
des bl.a. implementeringen af de tiltag, der er omtalt i fælleserklæringen
fra det uformelle justits- og indenrigsministermøde i Riga den 29.-30. ja-
nuar 2015 og DER’s erklæring af 12. februar 2015. Dette skete bl.a. på
baggrund af en præsentation herom af EU’s antiterrorkoordinator. Der var
enighed om vigtigheden af at sikre fremgang på området og om at følge op
på implementeringen af tiltagene på det kommende rådsmøde (retlige og
indre anliggender) den 15.-16. juni 2015. Det blev desuden bl.a. besluttet,
23
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
at Europol skulle etablere en såkaldt europæisk Internet Referral Unit (EU
IRU), der senest i juli 2015 skulle være funktionsdygtig.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev im-
plementeringen af tiltagene nævnt i DER’s erklæring af 12. februar 2015
drøftet på baggrund af to rapporter fra henholdsvis formandskabet og EU’s
antiterrorkoordinator.
På rådsmødet blev ”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den
Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a. opfor-
drer Kommissionen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende
skydevåben, blandt andet gennem solide minimumsstandarder for deakti-
vering af skydevåben og hurtig revision af direktiv 2008/51/EF om skyde-
våben.
På det uformelle justits- og indenrigsministermøde den 9.-10. juli 2015
drøftedes bl.a. samarbejdet mellem sikkerheds- og efterretningsmyndighe-
der i regi af Counter Terrorism Group (CTG), der består af nationale sik-
kerheds- og efterretningstjenester fra EU-landene samt Norge og Schweiz.
Den 29. august 2015 blev der afholdt et ministermøde i Paris om opfølg-
ning på det afværgede terrorangreb den 21. august 2015 ombord på et tog
mellem Amsterdam og Paris. I mødet deltog bl.a. den franske indenrigs-
minister og justits- og indenrigsministre fra Belgien, Tyskland, Italien,
Storbritannien, Spanien, Holland, Luxembourg og Schweiz. Danmark del-
tog ikke i mødet. Under mødet vedtog ministrene en erklæring om be-
kæmpelse af terrorisme og sikkerhed for jernbanetransport. Erklæringen
indeholder følgende fem elementer: 1) Fordømmelse af det afværgede ter-
rorangreb, 2) øget samarbejde mellem transportenheder og relevante euro-
pæiske netværk samt øget grænsesikkerhed, 3) bekæmpelse af radikalise-
ring og ulovlig besiddelse af skydevåben, 4) konkrete initiativer vedrøren-
de sikkerheden for jernbanetransport og 5) kontrol ved medlemslandenes
indre grænser.
Det forventes, at der på det kommende rådsmøde (retlige og indre anlig-
gender) den 8.-9. oktober 2015 vil være en orientering om ministermødet i
Paris den 29. august 2015, ligesom der vil være en drøftelse af implemen-
tering af tiltag mod terrorisme. Endelig forventes det, at der vil blive fore-
lagt rådskonklusioner om en styrkelse af foranstaltningerne vedrørende
bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben med henblik på vedtagelse.
24
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
2. Indhold
Dagsordenspunktet om terrorbekæmpelse indeholder tre underpunkter. Det
drejer sig om jernbanesikkerhed, rådskonklusioner om en styrkelse af for-
anstaltningerne vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben
og implementering af tiltag.
For så vidt angår jernbanesikkerhed forventes det, at der vil være en orien-
tering om ministermødet i Paris den 29. august 2015 om opfølgning på det
afværgede terrorangreb den 21. august 2015 ombord på et tog mellem Am-
sterdam og Paris. Det forventes endvidere, at der vil være en orientering
om den erklæring om bekæmpelse af terrorisme og sikkerhed for jernbane-
transport, som blev vedtaget under ministermødet.
I forhold til rådskonklusioner om en styrkelse af foranstaltningerne vedrø-
rende bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben forventes det, at der
med udkastet til rådskonklusioner bl.a. vil blive lagt op til, at Rådet opfor-
drer medlemsstaterne til øget samarbejde og informationsudveksling med
henblik på at bekæmpe ulovlig handel med skydevåben.
Det forventes endvidere, at der vil blive lagt op til, at Rådet opfordrer
Kommissionen til senest primo 2016 at fremsætte forslag om revision af
direktiv 91/447EØF om erhvervelse og besiddelse af skydevåben med fo-
kus på en styrkelse af informationsudveksling, sporing og mærkning af
skydevåben samt vedtagelse af fælles minimumsstandarder for deaktive-
ring af skydevåben.
Det forventes også, at der vil blive lagt op til, at Rådet i den forbindelse
opfordrer Kommissionen til senest ved udgangen af 2015 at fremsætte en
Kommissionsforordning med henblik på at etablere fælles minimumsstan-
darder for deaktivering af skydevåben.
Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af
drøftelserne om implementering af tiltag.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
25
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
4.
Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser
Drøftelserne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle,
samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udfaldet af drøftelser-
ne kan imidlertid ved en senere udmøntning indebære sådanne konsekven-
ser. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de eventuel-
le konsekvenser heraf.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats
på terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at man fra dansk side vil
kunne tage indholdet af drøftelserne om jernbanesikkerhed og implemente-
ring af tiltag til efterretning.
Det forventes også, at man fra dansk side vil kunne tilslutte sig rådskon-
klusionerne om en styrkelse af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse
af ulovlig handel med skydevåben, herunder fællesstandarder for deaktive-
ring af skydevåben forudsat at der er tale om minimumsstandarder.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 22. september 2015.
26
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende
blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Den konkrete drøftelse, som
forventes at finde sted på det kommende rådsmøde, har imidlertid ikke tid-
ligere været forelagt for udvalget.
27
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på gennemførelsen af EU’s priorite-
ter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 vil
orientere om status på gennemførelse af EU’s prioriteter for bekæmpelsen
af grov og organiseret kriminalitet (EU’s politikcyklus). Det forventes i
forlængelse heraf, at den belgiske delegation vil præsentere en række for-
slag til bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet begået af krimi-
nelle motorcykelbander. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til
nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om
de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man po-
sitivt indstillet over for arbejdet med EU’s politikcyklus.
1.
Baggrund
På baggrund af enighed opnået i Den Stående Komité for det Operationelle
Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI) vedtog Rådet den 8. novem-
ber 2010 konklusioner om fastlæggelse og gennemførelse af en flerårig
EU-politikcyklus for grov international og organiseret kriminalitet med
henblik på at tackle de vigtigste kriminalitetstrusler på en sammenhæn-
gende og metodisk måde gennem det bedst mulige samarbejde mellem de
relevante tjenester i medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-
agenturerne samt relevante tredjelande og organisationer.
Det blev med rådskonklusionerne besluttet, at politikcyklussen skulle bestå
af fire faser:
1. Politikudvikling på grundlag af en EU-trusselsvurdering af grov og
organiseret kriminalitet (EU SOCTA), som skal give et fuldstæn-
digt og tilbundsgående billede af de kriminalitetstrusler, der berører
EU.
28
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
2. Politikudformning og beslutningstagning ved at Rådet fastlægger et
begrænset antal prioriteter. For hver prioritet skal der udarbejdes en
flerårig strategiplan.
3. Gennemførelse og overvågning af årlige operationelle handlings-
planer, som skal tilpasses til de strategiske mål.
4. Ved afslutning af politikcyklussen en grundig evaluering, der vil
tjene som bidrag til næste politikcyklus.
På baggrund af EU’s trusselsvurdering fra 2013 af grov og organiseret
kriminalitet (EU SOCTA 2013) vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 6.-7. juni 2013 konklusioner om fastsættelsen af EU’s
prioriteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet i perioden
2014-2017. Prioriteterne vedrører følgende emner (i forkortet version og
vilkårlig rækkefølge):
-
-
-
-
-
-
-
-
-
organiseret ulovlig indvandring
organiseret menneskehandel
organiseret varemærkeforfalskning
organiseret moms- og toldsvig og karruselsvig inden for EU
fremstilling af og handel med syntetiske stoffer i EU
kokain- og heroinsmugling til EU og distributionen heraf i EU
organiseret IT-kriminalitet, herunder betalingskortsvindel og bør-
neporno
begrænsning af risikoen fra skydevåben, herunder bekæmpelse af
ulovlig handel med skydevåben
organiseret berigelseskriminalitet begået af omrejsende kriminelle
grupper
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forven-
tes det, at formandskabet vil orientere om status på gennemførelsen af pri-
oriteterne. Det forventes desuden, at den belgiske delegation vil præsentere
en række forslag til bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet be-
gået af kriminelle motorcykelbander.
2. Indhold
Det luxembourgske formandskab har oplyst, at man på rådsmødet vil ori-
entere ministrene om status på arbejdet med gennemførelsen af EU’s prio-
29
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
riteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet (EU’s politik-
cyklus).
Den belgiske delegation har derudover distribueret et dokument, der inde-
holder en række forslag til, hvordan indsatsen mod alvorlig og organiseret
kriminalitet begået af kriminelle motorcykelbander kan intensiveres, her-
under ved at indarbejde relevante indsatser på dette område i arbejdet med
politikcyklussen. Det forventes, at den belgiske delegation på rådsmødet
vil præsentere dokumentet for ministrene.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med EU’s politikcyklus.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
22. september 2015.
30
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
31
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Dagsordenspunkt 4: Status for arbejdet med fornyelse af EU’s interne
sikkerhedsstrategi (2015-2020)
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 vil
orientere om status for arbejdet med fornyelse af EU’s interne sikkerheds-
strategi. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til sagen.
1.
Baggrund
I 2010 blev Rådet (retlige og indre anliggender) enige om en strategi for
den interne sikkerhed i EU, der efterfølgende blev godkendt af Det Euro-
pæiske Råd. Strategien fastlægger bl.a. de fælles udfordringer og trusler,
som EU står over for, herunder terrorisme og grænseoverskridende krimi-
nalitet, ligesom den fastlægger, hvordan disse udfordringer kan takles, ek-
sempelvis ved øget samarbejde og udveksling af oplysninger. Strategien
løb fra 2010-2014 og skal nu fornys.
I december 2014 bidrog både Rådet og Europa-Parlamentet med input til
Kommissionens forventede meddelelse om en fornyelse af strategien.
I april 2015 præsenterede Kommissionen sin meddelelse om en europæisk
dagsorden for sikkerhed. Meddelelsen beskriver, hvordan EU kan støtte
medlemsstaterne og bringe merværdi i forhold til at sikre sikkerheden i
EU. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at alle aktører – dvs. både EU-
institutioner, EU-agenturer, medlemsstater og medlemsstaternes retshånd-
hævende myndigheder – bør implementere de eksisterende værktøjer fuldt
ud. På visse områder kan der derudover være behov for nye eller mere ud-
viklede værktøjer for at maksimere merværdien af EU-foranstaltninger
vedrørende informationsudveksling, operationelt samarbejde og anden
støtte som eksempelvis træning og forskning.
Kommissionen fastsætter i meddelelsen tre hovedprioriteter for samarbej-
det i de kommende 5 år. Det drejer sig om bekæmpelse af terrorisme og
forebyggelse af radikalisering, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og
32
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
bekæmpelse af cyberkriminalitet. Inden for disse hovedprioriteter foreslås
en række initiativer, herunder et European Counter-Terrorism Centre i Eu-
ropol, en gennemgang af den eksisterende våbenlovgivning og en udvidel-
se af EU’s politikcyklus til EU’s nabolande.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 vedtog
Rådet – på baggrund af Kommissionens meddelelse – rådskonklusioner
om en fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi.
I rådskonklusionerne fastsætter Rådet følgende prioriteter for de kommen-
de år på området for intern sikkerhed:
-
Bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme, radikalisering, rekrutte-
ring og finansiering i forbindelse med terrorisme, med særligt fo-
kus på foreign fighters, sikring af passende grænseforvaltning og
integrering af de interne og eksterne aspekter af terrorbekæmpel-
sen,
Bekæmpelse og forebyggelse af alvorlig organiseret kriminalitet på
grundlag af EU’s politikcyklus, og
Bekæmpelse og forebyggelse af cybercrime samt forbedring af cy-
bersikkerheden.
-
-
Derudover understreges behovet for at sikre konsolidering af eksisterende
lovgivningsmæssige værktøjer, fuld og effektiv implementering af disse i
medlemsstaterne samt udvikling af nye værktøjer, hvor der måtte være be-
hov herfor. Ifølge rådskonklusionerne skal forbedring af informationsud-
veksling og styrkelse af det operationelle samarbejde gives særlig op-
mærksomhed. Det fremgår endvidere, at Rådet opfordrer Kommissionen
til så snart som muligt at styrke de lovgivningsmæssige rammer i forhold
til deaktivering af våben, ligesom Rådet indtrængende opfordrer til enig-
hed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om et effektivt PNR-system.
Endvidere lægges der i rådskonklusionerne op til, at Rådet instruerer Den
Stående Komité for den Indre Sikkerhed (COSI) til – i tæt samarbejde med
Kommissionen – at anvende en operationel tilgang ved at udvikle et opera-
tionelt implementeringsdokument med en liste over prioriterede handlinger
for en fornyet intern sikkerhedsstrategi, ligesom COSI og Kommissionen
regelmæssigt skal overvåge fremskridtene med at gennemføre det operati-
onelle dokument.
33
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
2. Indhold
Det forventes, at det luxembourgske formandskab vil orientere om status
for arbejdet med EU’s fornyede interne sikkerhedsstrategi i forlængelse af
vedtagelsen af rådskonklusionerne på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 15.-16. juni 2015.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med den interne sikker-
hedsstrategi.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2014 en resolution om for-
nyelsen af den interne sikkerhedsstrategi med henblik på at bidrage til
Kommissionens meddelelse.
34
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
22. september 2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
35
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Dagsordenspunkt 5: Rådets gennemførelsesafgørelse om iværksættel-
se af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende databeskyttelse
og om midlertidig iværksættelse af nogle af Schengenreglerne vedrø-
rende Schengeninformationssystemet for Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandsskabet forventes at gi-
ve en orientering om Rådets arbejde med at evaluere, om Schengen-
reglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet anvendes kor-
rekt i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Sagen har
hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rej-
ser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
1.
Baggrund
Ifølge artikel 6, stk. 1, i afgørelse 2000/365/EF om anmodningen fra Det
Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse be-
stemmelser i Schengen-reglerne (som senere ændret ved Rådets afgørelse
2014/857/EU), skal Schengen-reglerne først finde anvendelse i Det For-
enede Kongerige, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det er ble-
vet sikret, at betingelserne for gennemførelse af disse bestemmelser er op-
fyldt.
Ved Rådets afgørelse 2004/926/EF om iværksættelse af nogle af Schen-
gen-reglerne i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland blev
visse dele af Schengen-reglerne sat i kraft.
Rådet konkluderede i marts 2014, at betingelserne for at gennemføre
Schengen-reglerne om databeskyttelse for Det Forenede Kongerige var op-
fyldt, og at det således var muligt at fastsætte en dato, fra hvilken Schen-
gen-reglerne om Schengeninformationssystemet eller ”SIS” kan anvendes
i Det Forenede Kongerige.
Ved Rådets afgørelse 2015/215 /EU om iværksættelse af bestemmelserne i
Schengen-reglerne vedrørende databeskyttelse og om midlertidig iværk-
sættelse af nogle af Schengen-reglerne vedrørende Schengeninformations-
systemet for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland blev
36
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
der givet mulighed for at gøre SIS-data tilgængelige for Det Forenede
Kongerige. Afgørelsen fastsætter også, at Det Forenede Kongerige indlæ-
ser oplysninger i SIS.
Det fremgår af rådsafgørelsen, at der inden for 6 måneder fra den midlerti-
dige iværksættelse af Schengen-reglernes bestemmelser om Schengenin-
formationssystemet skal iværksættes en evaluering af, om bestemmelserne
anvendes korrekt i Det Forenede Kongerige.
Det fremgår endvidere af rådsafgørelsen, at Rådet – såfremt der er tale om
en vellykket evaluering – senest den 31. oktober 2015 undersøger, hvor-
vidt Rådet skal vedtage en gennemførelsesafgørelse, der fastsætter datoen
for endelig iværksættelse af Schengen-reglerne om Schengeninformations-
systemet i Det Forenede Kongerige.
2.
Indhold
Det luxembourgske formandskab forventes på rådsmødet at give en orien-
tering om Rådets arbejde med at evaluere, om Schengen-reglernes be-
stemmelser om Schengeninformationssystemet anvendes korrekt i Det
Forenede Kongerige Storbritannien.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
37
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Man agter fra dansk side at tage orienteringen til efterretning.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 22. september 2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
38
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente
myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fo-
rebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser
eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af så-
danne oplysninger
*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2012) 10 endelig
Resumé
Dele af forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på
dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. okto-
ber 2015med henblik på at opnå tilslutning i Rådet til en generel indstil-
ling til forslaget. Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at direk-
tivforslaget udbygger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til
artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træf-
fe afgørelse om, hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lovgivning.
Ifølge direktivforslaget skal dette finde anvendelse på de kompetente myn-
digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-
byrde strafferetlige sanktioner. Det gælder også i forhold til rent nationale
forhold. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af den gælden-
de regulering, men indeholder også en række ændringer og nyskabelser.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser, hvis det gennemføres i dansk ret. Der ses ik-
ke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til forslaget. Det er regeringens opfattelse, at det foreliggende
kompromisforslag er det bedst mulige forhandlingsresultat.
1. Baggrund
Den 4. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med
titlen: ”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Euro-
pæiske Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse indeholder
hovedtemaerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kom-
missionen nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende direktivfor-
slag.
I forbindelse med fremsættelsen af det foreliggende direktivforslag afgav
Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af privat-
39
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
livets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelsesramme til
det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen beskrives de
mere konkrete overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens for-
slag. Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug
for moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så op-
lysninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne.
Herudover anfører Kommissionen bl.a., at Lissabon-traktatens artikel 16
har skabt et nyt retsgrundlag, der muliggør en moderniseret og global til-
gang til databeskyttelse og fri udveksling af personoplysninger, som også
omfatter politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager.
Kommissionen ønsker at skabe ”en stærk og konsekvent retlig ramme” på
området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a. styrke fysiske
personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervslivet.
Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af
– en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-
tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og
– et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse
2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 15. og 16. juni 2015
blev der opnået tilslutning i Rådet til en generel indstilling til forslaget til
databeskyttelsesforordning.
Trilog-forhandlingerne
med
Europa-
Parlamentet om forordningsforslaget blev i forlængelse heraf igangsat.
Det luxembourgske formandskab har sat direktivforslaget på dagsordenen
for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 8. og 9. oktober 2015.
Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til at opnå tilslutning
i Rådet til en generel indstilling til forslaget.
Forslaget er fremsat på baggrund af artikel 16, stk. 2, i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorfor Danmark som ud-
gangspunkt er bundet heraf. Som det dog også fremgår af forslagets præ-
ambelbetragtninger er Danmark ikke bundet af de regler i direktivet, som
40
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
vedrører behandling af personoplysninger under udførelse af aktiviteter,
der er omfattet af det danske retsforbehold (dvs. aktiviteter omfattet af
tredje del, afsnit V, kapitel 4 eller 5 i TEUF). Det følger endvidere, at
Danmark for disse dele af direktivet i henhold til artikel 4 i protokollen om
Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træffe afgørelse om, hvorvidt
reglerne skal gennemføres i national lovgivning.
2. Indhold
2.1. Indledning
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fy-
siske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling
af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage el-
ler retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sank-
tioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger er fremsat efter TEUF
artikel 16, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes regler for beskyttelse af fysi-
ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der fore-
tages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet
af EU-retten.
Forslaget tager i en række henseender udgangspunkt i den regulering, der
følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF), som
navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven). Herudover tager forslaget udgangspunkt i den
regulering, der følger af Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af person-
oplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i
kriminalsager (rammeafgørelse 2008/977/RIA). Rammeafgørelsen er gen-
nemført i dansk ret ved persondatalovens § 72 a og bekendtgørelse nr.
1287 af 25. november 2010 om beskyttelse af personoplysninger i forbin-
delse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for
Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. På den baggrund vil der
i det følgende hovedsageligt blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser
og ændringer, som forslaget indeholder.
2.2. Generelle bestemmelser (direktivforslagets kapitel I)
Forslagets kapitel I beskriver direktivets formål, ligesom det fastlægger
dets materielle anvendelsesområde og indeholder definitioner af udvalgte
begreber.
41
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Forslaget fastsætter regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med
henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovs-
overtrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner
samt sikring mod og
forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed.
Direktivet
udelukker
ikke, at medlemsstaterne fastsætter højere sikkerheds-
foranstaltninger i national lovgivning end dem, som fremgår af direktivet.
Det bemærkes, at der er tale om en udvidelse af anvendelsesområdet i for-
hold til den gældende regulering på EU-niveau. Det nugældende databe-
skyttelsesdirektiv finder således ikke anvendelse på aktiviteter på det straf-
feretlige område, og rammeafgørelsen finder alene anvendelse på grænse-
overskridende udveksling af personoplysninger inden for det politimæssi-
ge- og strafferetlige område.
Det bemærkes dog, at den danske personda-
talov, som implementerer databeskyttelsesdirektivet fra 1995, i vidt om-
fang gælder på det politi- og strafferetlige område i Danmark, selv om det-
te område er undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Dette indebærer,
at de nye regler, som følger af det foreliggende direktivforslag ikke vil
medføre væsentlige ændringer i forhold til de regler, der allerede gælder i
Danmark på det politi- og strafferetlige område. Det gælder bl.a. for de
generelle behandlingsprincipper, behandlingsreglerne og reglerne om
overførsel af personoplysninger til tredjelande.
Direktivet finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, som
iværksættes med henblik på udøvelse af aktiviteter, der ikke er omfattet af
EU-retten. Dette indebærer bl.a., at myndigheder, som arbejder med nati-
onal sikkerhed ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
2.3. Principper (direktivforslagets kapitel II)
Direktivforslagets kapitel II indeholder en række generelle behandlings-
principper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger, og derudover en række konkrete behandlingsregler.
De generelle behandlingsprincipper i forslaget svarer i vidt omfang til de
regler, som er fastsat i det gældende databeskyttelsesdirektiv fra 1995.
Ligesom i gældende lovgivning sondres der i direktivet mellem almindelige
personoplysninger og følsomme personoplysninger.
42
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Medlemsstaterne skal fastsætte, at behandling af almindelige personoplys-
ninger kun er lovlig, i det omfang behandlingen er nødvendig for den
kompetente myndigheds udførelse af en opgave, som falder ind under
forslagets anvendelsesområde, og som er baseret på Unions- eller
medlemsstatslovgivning.
Derudover skal medlemsstaterne fastsætte, at behandling af følsomme per-
sonoplysninger (personoplysninger, der viser racemæssig eller etnisk bag-
grund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæs-
sigt tilhørsforhold, og behandling af genetiske data, helbredsoplysninger
og oplysninger om seksuelle forhold) alene skal være tilladt, når behand-
lingen er strengt nødvendig og underlagt tilstrækkelige sikkerhedsforan-
staltninger for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Be-
handlingen skal endvidere være tilladt i henhold til Unions- eller med-
lemsstatslovgivning, beskytte den registreredes eller en anden persons vi-
tale interesser eller vedrøre personoplysninger, som tydeligvis er offent-
liggjort af den registrerede.
Når de kompetente myndigheder behandler personoplysninger til andre
formål end dem, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde, vil den
generelle forordning om persondatabeskyttelse finde anvendelse.
2.4. Den registreredes rettigheder (direktivforslagets kapitel III)
Forslagets kapitel III fastlægger den registreredes rettigheder i forhold til
den dataansvarlige. Kapitlet indeholder nærmere bestemmelser om udøvel-
sen af den registreredes rettigheder, herunder retten til information, indsigt,
berigtigelse og sletning.
Det bemærkes, at samtlige de foreslåede regler som udgangspunkt vil
medføre en betydelig udvidelse af den registreredes rettigheder inden for
det foreslåede direktivs anvendelsesområde. Dette skyldes, at de gældende
regler i persondataloven om oplysningspligt over for den registrerede, den
registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af per-
sonoplysninger ikke finder anvendelse på behandlinger, der foretages for
domstolene, politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige områ-
de. Herudover finder de gældende regler om den registreredes ret til ind-
sigt ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene inden
for det strafferetlige område.
43
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
I forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-
lem myndigheder fra to forskellige medlemsstater i forbindelse med politi-
samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og Schen-
gen-samarbejdet – og som i dag er omfattet af rammeafgørelsen – er det
alene forslagets bestemmelse om oplysningspligt, som er en nyskabelse.
2.5. Den dataansvarlige og databehandlerens forpligtelser mv. (direk-
tivforslagets kapitel IV)
Forslagets kapitel IV omhandler den dataansvarlige og databehandleren.
Kapitlet indeholder regler om generelle forpligtelser, datasikkerhed og ud-
pegning af en databeskyttelsesansvarlig.
Det følger bl.a. af kapitel 4, at medlemsstaterne skal sikre, at den dataan-
svarlige – under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og om-
kostningerne ved gennemførelse samt med hensyntagen til behandlingens
karakter, omfang og formål, samt risikoen for den registreredes rettighe-
der og frihedsrettigheder – gennemfører passende tekniske og organisato-
riske foranstaltninger og procedurer, som sikrer, at de bestemmelser, som
gennemfører direktivet, overholdes.
Medlemsstaterne skal bl.a. sikre, at enhver dataansvarlig opbevarer op-
tegnelser over alle behandlingsaktiviterer, som de pågældende er
ansvarlige for. Disse optegnelser skal efter anmodning gøres tilgængelige
for tilsynsmyndigheden.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at følgende behandlinger i automa-
tiske behandlingssystemer bliver logget: indsamling, ændring, søgning, vi-
deregivelse, samkøring og sletning. Logningen skal anvendes til at kon-
trollere, om databehandlingen er lovlig, til egenkontrol og til at sikre data-
integriteten og datasikkerheden.
En nyskabelse er indførelsen af et krav om, at den dataansvarlige uden
unødig forsinkelse – og om muligt inden for 72 timer – skal anmelde brud
på persondatasikkerheden, som sandsynligvis vil medføre en høj risiko for
den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, til tilsynsmyndigheden.
Hvis sikkerhedsbruddet sandsynligvis vil medføre en høj risiko for den re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder, skal den dataansvarlige også
uden unødig forsinkelse underrette den registrerede om sikkerhedsbruddet.
44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Det er dog i visse tilfælde ikke nødvendigt at underrette tilsynsmyndighe-
den eller den registrerede om et brud på persondatasikkerheden. Det gæl-
der bl.a., hvis den dataansvarlige har gennemført passende teknologiske
og organisatoriske beskyttelsesforanstaltninger, og disse foranstaltninger
er blevet anvendt på de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte.
Efter forslaget skal der udpeges en databeskyttelsesansvarlig, hvis dette
følger af EU-retten eller medlemsstatslovgivning.
2.6. Overførsel af personoplysninger til tredjelande eller internationa-
le organisationer (direktivforslagets kapitel V)
Direktivets kapitel V fastlægger betingelserne for, hvornår de kompetente
myndigheder kan videregive personoplysninger til tredjelande eller inter-
nationale organisationer.
Medlemsstaterne skal sikre, at overførsel fra en kompetent myndighed til
et tredjeland eller til en international organisation, herunder også videre-
overførsel til et andet tredjeland eller international organisation, alene
kan finde sted ved opfyldelse af særlige betingelser. Overførslen skal være
nødvendig for at opfylde et af de formål, som er omfattet af direktivets
anvendelsesområde, og den dataansvarlige i tredjelandet mv. skal være en
kompetent myndighed i henhold til disse formål. Hvis personoplysningerne
er videregivet eller stillet til rådighed af en anden medlemsstat, skal denne
medlemsstat give forudgående tilladelse til overførslen i henhold til dens
nationale lovgivning. Endelig skal Kommissionen have truffet en afgørelse
om, at tredjelandet mv. sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller der
skal være indført eller eksistere fornødne garantier.
I de tilfælde, hvor Kommissionen ikke har truffet en afgørelse om, at
tredjelandet mv. sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller der ikke er
indført eller eksisterer fornødne garantier, skal medlemsstaterne i national
lovgivning fastsætte, at overførsel af personoplysninger til et tredjeland
mv., kun kan ske i en række konkrete tilfælde, herunder hvis overførslen er
nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale
interesser eller hvis overførslen er nødvendig i enkeltsager med henblik på
at forfølge de formål, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
I individuelle og konkrete sager kan medlemsstaterne endvidere tillade, at
der under iagttagelse af en række betingelser overføres personoplysninger
til private i tredjelande mv.
45
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (direktivforslagets kapitel VI)
Direktivets kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyndighe-
ders uafhængige status, opgaver og beføjelser.
Reglerne minder i høj grad
om gældende ret.
2.8. Samarbejde (direktivforslagets kapitel VII)
Direktivets kapitel VII indeholder bestemmelser om gensidig bistand og
om Det Europæiske Databeskyttelsesråds opgaver.
Det fremgår bl.a., at medlemsstaterne skal drage omsorg for, at tilsyns-
myndighederne yder hinanden gensidig bistand med henblik på at gennem-
føre og anvende de bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet, på
en ensartet måde og træffe foranstaltninger med henblik på et effektivt
samarbejde med hinanden.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som oprettes ved den generelle for-
ordning om persondatabeskyttelse, skal inden for direktivets anvendelses-
område bl.a. rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende
persondatabeskyttelse i Unionen og af egen drift eller efter anmodning un-
dersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelse af bestemmelser, som
gennemfører direktivet.
2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (direktivforslagets kapitel
VIII)
Forslagets kapitel VIII indeholder bestemmelser om retten til at indgive
klage til en tilsynsmyndighed, om retsmidler (dvs. adgang til domstolsprø-
velse) over for tilsynsmyndigheden og over for den dataansvarlige eller da-
tabehandleren, om erstatningsansvar og om ret til erstatning samt
sanktioner.
2.10. Gennemførelsesforanstaltninger og afsluttende bestemmelser
(direktivforslagets kapitel IX og X)
Forslagets kapitel IX indeholder en bestemmelse om udvalgsproceduren,
som skal finde anvendelse i forbindelse med udstedelsen af gennemførel-
sesretsakter.
46
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
I kapitel X indeholder forslaget en række afsluttende bestemmelser, hvor
der bl.a. lægges op til at ophæve den gældende rammeafgørelse 2008/
977/RIA.
3. Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Direktivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente myn-
digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-
byrde strafferetlige sanktioner
samt sikring mod og forebyggelse af trusler
mod den offentlige sikkerhed.
Forslaget lægger som nævnt i den forbindelse op til en væsentlig udvidelse
af anvendelsesområdet for den EU-retlige regulering af behandling af per-
sonoplysninger på det politimæssige og strafferetlige område. Det foreslås
således, at direktivet også skal omfatte f.eks. politiets behandlinger af op-
lysninger, som er rent interne i den enkelte medlemsstat, og som således
hverken er eller påtænkes udvekslet med en anden medlemsstat, jf. anven-
delsesområdet for den gældende rammeafgørelse.
Hertil kommer, at der med reglerne i kapitel III lægges op til en udvidelse
af den registreredes rettigheder i forhold til de gældende EU-regler på det
politimæssige og strafferetlige område, jf. nærmere pkt. 2.4.
I en dansk sammenhæng vil direktivet derfor i givet fald kunne få betyd-
ning for behandling af personoplysninger i alle faser af en straffesag, og
således fra f.eks. det tidspunkt politiet modtager en anmeldelse om et
strafbart forhold, til Kriminalforsorgen løslader den domfældte efter endt
afsoning.
En redegørelse for gældende dansk ret vil derfor principielt set kunne om-
fatte en omtale af lovgivningen mv. om behandling personoplysninger,
herunder den registreredes eventuelle rettigheder til indsigt mv., for politi-
et, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen.
I det følgende redegøres imidlertid for de mest centrale regler.
47
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
3.2. Persondataloven
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-
handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private
sektor. Persondataloven er først og fremmest baseret på det gældende da-
tabeskyttelsesdirektiv.
Persondataloven indeholder bl.a. regler om, hvornår behandling af person-
oplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indeholder regler
vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler om per-
sonnumre). Loven indeholder desuden en række bestemmelser om ret-
tigheder for de personer, der behandles oplysninger om. Det gælder f.eks.
regler om den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigti-
gelse og sletning af personoplysninger.
Persondataloven gælder generelt for politiets, anklagemyndighedens og
domstolenes behandling af personoplysninger. Som nævnt i pkt. 2.4 oven-
for finder lovens bestemmelser om oplysningspligt over for den registrere-
de, den registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af
personoplysninger dog ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for
domstolene, politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige områ-
de. Herudover finder lovens regler om den registreredes ret til indsigt ikke
anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene inden for det
strafferetlige område.
Persondataloven fastsætter endvidere regler om datasikkerhed i forbindelse
med behandling af personoplysninger. Disse regler suppleres for offentlige
myndigheders vedkommende af bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000
om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som
behandles for den offentlige forvaltning.
Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol
med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-
digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om
pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte
typer behandling af personoplysninger.
48
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
3.3. Bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for
EU og Schengen-samarbejdet
Justitsministeren har i medfør af persondatalovens § 72 a fastsat nærmere
regler ved bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010 om beskyttelse
af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samar-
bejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-
samarbejdet. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets rammeafgørelse 2008/
977/RIA i dansk ret.
Formålet med bekendtgørelsen er at sikre beskyttelsen af personoplysnin-
ger, der behandles inden for rammerne af det politimæssige og strafferetli-
ge samarbejde inden for EU.
Bekendtgørelsen finder anvendelse i forhold til personoplysninger, der ud-
veksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en udenlandsk myn-
dighed i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i krimi-
nalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.
Bekendtgørelsen tager således sigte på den grænseoverskridende informa-
tionsudveksling i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i
kriminalsager. Den finder inden for dette område anvendelse på behand-
ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages elektronisk, og i
forhold til ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller
vil blive indeholdt i et register.
Bekendtgørelsen henviser bl.a. til en række af de grundlæggende regler for
behandling af personoplysninger i persondataloven. Den indeholder her-
udover regler om datakvalitet og behandlingssikkerhed. Bekendtgørelsen
indeholder desuden regler for specifikke former for databehandling, her-
under regler om viderebehandling af personoplysninger modtaget fra andre
medlemsstater og om videregivelse af sådanne oplysninger til private og
tredjelande samt internationale organer. Herudover udvider bekendtgørel-
sen den registreredes rettigheder med hensyn til bl.a. underretning og be-
rigtigelse af urigtige oplysninger i forhold til persondataloven.
Efter rammeafgørelsen, som bekendtgørelsen gennemfører i dansk ret, skal
Kommissionen – på baggrund af rapporter fra medlemsstaterne – senest i
november 2014 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en
evaluering af rammeafgørelsens gennemførelse, følgerne af rammeafgørel-
49
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
sens bestemmelser samt eventuelle forslag til ændringer af rammeafgørel-
sen.
3.4. Retsplejeloven
Retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013 med
senere ændringer) indeholder de grundlæggende regler i dansk ret vedrø-
rende bl.a. efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Retsplejelovens kapitel 67-75 b fastsætter således regler om politiets efter-
forskning af strafbare forhold og om gennemførelsen af tvangsindgreb,
herunder reglerne for anholdelse, varetægtsfængsling, indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse, edition og
personundersøgelser. Disse kapitler indeholder ligeledes grundlæggende
straffeprocessuelle regler.
Retsplejeloven indeholder endvidere regler om aktindsigt i domme, ken-
delser og andre dokumenter, der vedrører en straffesag. Udgangspunktet
er, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser mv.
Herudover kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret
retsspørgsmål, som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med do-
kumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i
det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågælden-
de retsspørgsmål.
3.5. Straffuldbyrdelsesloven
Straffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012 med
senere ændringer) regulerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe,
betingede domme, domme med vilkår om samfundstjeneste og forvaring.
Straffuldbyrdelsesloven indeholder i en række tilfælde mulighed for, at
myndighederne kan behandle personoplysninger om en dømt person for at
varetage sine opgaver efter loven. Det er f.eks. tilfældet, hvor Kriminalfor-
sorgen træffer afgørelse om valg af afsoningsinstitution, om anbringelse i
åbent eller lukket fængsel, om overførsel fra åbent til lukket fængsel og
om udgang i forbindelse med afsoning af fængselsstraf.
50
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
1548812_0051.png
4. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil indebære, at den gældende danske lovgiv-
ning på området skal tilpasses direktivet. For de dele af forslaget, som om-
fatter behandling af personoplysninger i forbindelse med aktiviteter, som
er omfattet af det danske retsforbehold, vil en vedtagelse indebære, at
gældende dansk lovgivning kun vil skulle ændres,
hvis Danmark inden 6
måneder efter direktivets vedtagelse træffer afgørelse om at gennemføre
direktivet i dansk ret.
En gennemførelse af forslaget vil bl.a. indebære, at bestemmelserne i den
gældende persondatalov vil skulle tilpasses direktivets regulering for den
del af de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger, der
falder inden for direktivets anvendelsesområde.
Det er endvidere Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at en gennem-
førelse af det foreliggende forslag i dansk ret vil indebære, at reglerne i
retsplejeloven på en række områder vil skulle ændres. Det er således mu-
ligt, at forslagets bestemmelser om behandlingsprincipper og behandlings-
regler, jf. pkt. 2.3 ovenfor, efter omstændighederne vil skulle indsættes i
retsplejeloven. Herudover må det antages, at direktivforslagets bestemmel-
ser om den registreredes ret til indsigt vil indebære, at de gældende be-
stemmelser i retsplejeloven om aktindsigt vil skulle revideres.
Herudover er det Justitsministeriets
umiddelbare
vurdering, at det kan bli-
ve nødvendigt at revidere de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven og
bekendtgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med
politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Eu-
ropæiske Union og Schengen-samarbejdet, hvis direktivforslaget gennem-
føres i dansk ret.
Direktivforslaget
vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.
Direktivet vil primært gælde for myndigheder på det politi- og strafferetli-
ge område. Det nærmere omfang af de nævnte konsekvenser afhænger
bl.a. af, hvilke administrative eller systemmæssige ændringer det er nød-
vendigt at foretage for at opfylde de krav og rettigheder, som følger af di-
rektivet.
51
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Justitsministeriet vil snarest muligt foretage en nærmere vurdering af di-
rektivforslagets økonomiske og administrative konsekvenser under inddra-
gelse af relevante myndigheder mv.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-
retter, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, For-
brugerombudsmanden, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Universitet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Insti-
tut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Københavns Uni-
versitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet, Danske Advoka-
ter, DJØF, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Politifor-
bundet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk Fængselsforbund,
Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Fængsels-
forbundet, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsfor-
eningen, Dansk Socialrådgiverforening, Faggruppen af socialrådgivere i
Kriminalforsorgen, Amnesty International, Institut for Menneskerettighe-
der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retspolitisk Forening og Retssik-
kerhedsfonden.
Høringssvarene og dermed gennemgangen nedenfor tager udgangspunkt i
Kommissionens oprindelige forslag, som blev fremsat i januar 2012. Visse
bestemmelser, som der har været udtrykt kritik af el.lign., er derfor ikke at
genfinde i forslaget, som det ser ud på nuværende tidspunkt.
5.1. Generelle bemærkninger
Vestre Landsret, Østre Landsret, byretterne, Forbrugerombudsman-
den
og
Foreningen af Offentlige Anklagere
har ingen bemærkninger til
forslaget.
Retspolitisk Forening
er skeptisk med hensyn til, at direktivet skal finde
anvendelse i tilfælde, hvor der ikke indgår et grænseoverskridende ele-
ment.
Domstolsstyrelsen
forudsætter, at adgangen til oplysninger i straffesager,
hvis direktivforslaget bliver implementeret i dansk ret, fortsat vil være re-
52
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
guleret af retsplejeloven. Styrelsen tager forbehold for eventuelle admini-
strative og økonomiske konsekvenser ved implementeringen.
Datatilsynet
finder det afgørende, at direktivet ikke forhindrer, at dansk
lovgivning kan opretholdes med mindst det samme beskyttelsesniveau,
som i den gældende persondatalov. Datatilsynet finder det uhensigtsmæs-
sigt, at direktivforslaget introducerer en række rettigheder, som kan fravi-
ges ved generelle undtagelser. Tilsynet finder, at det i visse tilfælde kan
være vanskeligt at vurdere rækkevidden af undtagelsesbestemmelserne,
eksempelvis artikel 16 og 17. Tilsynet opfordrer til, at direktivforslagets
anvendelsesområde overvejes nøje.
Advokatrådet
ser positivt på en bedre beskyttelse af borgernes dataoplys-
ninger, men har anført, at Kommissionens begrundelse for at fremsætte di-
rektivforslaget ikke virker overbevisende. Der er således kun tre medlems-
lande, der har oplyst, at det skaber problemer, at de nationale og internati-
onale regler er forskellige. Advokatrådet fraråder, at forslaget vedtages,
uden at behovet herfor er nærmere belyst, og må advare imod, at reglerne
søges gennemført som en bred, generel bemyndigelse, der overlader det til
Justitsministeriet at udforme de konkrete regler ved bekendtgørelse. Rådet
har desuden anført, at direktivforslaget indeholder en lang række mindste-
krav, hvorfor forslaget ikke vil sikre, at der vil være en højere grad af har-
monisering i EU.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
er i tvivl om, hvorvidt nærheds-
princippet er opfyldt. Landsforeningen er enig med Justitsministeriet i, at
rækkevidden af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til tvivl.
5.2. Forslagets enkelte elementer
5.2.1. Principper for behandling af personoplysninger
Datatilsynet
finder det uhensigtsmæssigt, at direktivforslagets artikel 4
ikke indeholder de samme krav til den dataansvarlige, som der stilles i ar-
tikel 5 i Kommissionens forslag til en persondatabeskyttelsesforordning.
Tilsynet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der ikke i direktivet er
fastsat regler om, at personoplysninger skal sikres mod hændelig tilintetgø-
relse eller hændeligt tab.
Institut for Menneskerettigheder
er overordnet set enig med de bekym-
ringer, som Artikel 29-arbejdsgruppen har fremført i forbindelse med di-
rektivforslaget. Instituttet anbefaler, at principperne for behandling af per-
53
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
sonoplysninger, eksempelvis i artikel 4, bliver udarbejdet i overensstem-
melse med arbejdsgruppens anbefalinger, og at ordlyden af artikel 4, litra
c, ændres således, at kriteriet for indsamling af personoplysninger bør være
”nødvendig” og ikke kun ”tilstrækkelig”.
5.2.2. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger
Institut for Menneskerettigheder
finder bl.a., at retten til databeskyttelse
hænger tæt sammen med respekten for privatliv og familieliv. Instituttet
noterer i den forbindelse, at det følger af artikel 8, at der fastsættes et gene-
relt forbud mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger.
5.2.3. Den registreredes rettigheder
Advokatrådet
er positiv over for en generel oplysningspligt til borgere,
hvis oplysninger registreres. Rådet peger dog på, at reglerne om underret-
ning er meget løst og generelt formuleret, og at de mange undtagelser vil
udhule den sikkerhed, man ønsker at opnå.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at artikel 13 om begrænsninger
i retten til indsigt bør omformuleres således, at det fremgår direkte af be-
stemmelsen, at enhver begrænsning skal være i overensstemmelse med
Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og tilhørende domstolspraksis.
Instituttet har desuden anført, at der i forhold til medlemslandenes mulig-
hed for at undtage områder fra oplysningspligt bør foretages en nødven-
digheds- og proportionalitetsvurdering.
5.2.4. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv.
Advokatrådet
og
Retspolitisk Forening
finder uanset, at direktivforsla-
get er omfattet af det danske retsforbehold, at reglerne om udlevering af
oplysninger til andre EU-lande og tredjelande er relevante for Danmark,
idet de vil have indflydelse på udveksling af oplysninger mellem Danmark
og andre EU-lande. Advokatrådet finder endvidere, at reglerne om videre-
givelse af oplysninger til tredjelande bør være mere detaljerede.
5.2.5. Uafhængige tilsynsmyndigheder
Advokatrådet
peger på, at forslaget ikke angiver, hvorledes reglerne om
den uafhængige tilsynsmyndighed, der skal udpeges af regering eller par-
54
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
lament, og som skal kontrollere brugen af reglerne, skal finde anvendelse
på domstolenes indhentelse af oplysninger og en effektiv kontrol hermed.
Datatilsynet
finder det uklart, om der ved forslaget fratages tilsynet den
inspektionskompetence, som tilsynet har efter de gældende regler. Tilsynet
peger på, at denne inspektionskompetence er helt afgørende for tilsynets
arbejde. Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at pligten til at anmelde brud
på datasikkerheden til tilsynsmyndigheden kun bør gælde ved alvorligere
sikkerhedsbrist.
5.2.6. Klageadgang
Datatilsynet
finder det afgørende, at det sikres, at tilsynsmyndigheden ik-
ke – direkte eller indirekte – får til opgave at vurdere det materielle (straf-
feretlige) indhold i sager på dette område. Tilsynet finder desuden, at kla-
geadgangen i direktivforslagets artikel 50-52 er meget vidtgående. Tilsynet
foreslår, at artikel 50, stk. 2, afgrænses, således at det anføres, hvilken til-
synsmyndighed en klage skal indgives til. Endvidere er tilsynet af den op-
fattelse, at den maksimale sagsbehandlingstid i artikel 51, stk. 2, på 3 må-
neder er for kort, og at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte en generel
frist for en bestemt type sager.
Retspolitisk Forening
peger på, at forslaget vil medføre ændringer i Data-
tilsynets organisation og opgaver.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at retten til beskyttelse af
personoplysninger, som er udtrykkeligt fastsat i artikel 8 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder og i TEUF artikel 16, stk. 1,
forudsætter samme databeskyttelsesniveau i hele EU.
Herudover er der ifølge Kommissionen et voksende behov for, at de rets-
håndhævende myndigheder i medlemsstaterne behandler og udveksler op-
lysninger stadig hurtigere med henblik på at forebygge og bekæmpe kri-
minalitet på tværs af grænserne og terrorisme. I den forbindelse vil klare
og sammenhængende regler om databeskyttelse på EU-plan efter Kommis-
sionens opfattelse medvirke til at styrke samarbejdet mellem de pågælden-
de myndigheder.
55
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Der er ifølge Kommissionen desuden en række praktiske udfordringer i
forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om databeskyttelse og et
behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og deres myndigheder,
som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet anvendelse af EU-
lovgivningen.
Det er Kommissionens opfattelse, at medlemsstaterne ikke selv kan mind-
ske de aktuelle problemer, navnlig ikke problemerne vedrørende de natio-
nale lovgivningers fragmentering. Ifølge Kommissionen vil den foreslåede
EU-lovgivning være mere effektiv end tilsvarende lovgivning på med-
lemsstatsniveau på grund af problemernes karakter og omfang, som ikke
kun gør sig gældende for én eller nogle få medlemsstater.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at klare og sammenhængende
regler om databeskyttelse på EU-plan kan medvirke til at styrke samarbej-
det mellem de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne med hen-
blik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs af grænserne. På
den baggrund er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er over-
holdt i forhold til reguleringen af personoplysninger, der udveksles eller
stilles til rådighed mellem en dansk og en udenlandsk myndighed.
Når det derimod gælder behandling af personoplysninger, der finder sted i
sager uden et grænseoverskridende element inden for det politimæssige og
strafferetlige område, har det været Danmarks holdning, at det var tvivl-
somt, om nærhedsprincippet er opfyldt. Man har således fra dansk side
umiddelbart haft vanskeligt ved at se behovet for at udvide harmoniserin-
gen på EU-niveau.
Henset til hensynet til at opnå et mere ensartet regelsæt på tværs af lande-
grænserne og dermed muligheden for at sikre en mere effektiv kriminali-
tetsbekæmpelse i EU samt hensynet til i den forbindelse at sikre den bedst
mulige databeskyttelse af de registrerede er regeringen af den opfattelse,
at forslaget i den foreliggende udgave ud fra en samlet vurdering opfylder
nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
56
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
8. Generel dansk holdning
Fra dansk side
har man fundet, at der er anledning til at
se nærmere på de
gældende regler om persondatabeskyttelse på området, som i dag følger af
rammeafgørelsen fra 2008, og som alene regulerer behandling af person-
oplysninger, hvori der indgår et grænseoverskridende element.
Fra dansk side
har man dog forholdt sig kritisk til de dele af forslaget, som
vil indebære
et øget bureaukrati og administrative byrder for politiets og
anklagemyndighedens mv. virksomhed.
Danmark har lagt
stor
vægt på, at eventuelle nye databeskyttelsesregler
skaber den rette balance mellem hensynet til databeskyttelsen og hensynet
til, at de kompetente myndigheder kan varetage deres opgaver effektivt og
smidigt, og den rette balance mellem merværdi og omkostninger, herunder
i form af administrative konsekvenser.
Det er regeringens opfattelse, at forslaget som det ligger nu indeholder en
række væsentlige forbedringer i forhold til det forslag, som blev fremsat af
Kommissionen i januar 2012. Forslaget er i langt højere grad tilpasset det
særlige område, som det skal gælde for, hvor hensynet til myndighedernes
varetagelse af deres opgaver bør veje meget tungt. Det har således været
vigtigt for Danmark, at eksempelvis hensynet til politiets varetagelse af
dets kerneopgaver, herunder kriminalitetsbekæmpelse og opklaring af lov-
overtrædelser, ikke bliver tilsidesat af hensyn til den enkeltes ret til data-
beskyttelse.
Det er regeringens opfattelse, at det foreliggende kompromisforslag er det
bedst mulige forhandlingsresultat.
Regeringen lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at der er tale om mini-
mumsharmonisering, jf. forslagets artikel 1, stk. 1a, hvilket indebærer, at
Danmark ikke er udelukket fra at sikre et højere nationalt beskyttelsesni-
veau.
Det bemærkes desuden, at den danske persondatalov, som implementerer
databeskyttelsesdirektivet fra 1995, i vidt omfang allerede gælder på det
politi- og strafferetlige område i Danmark, selv om dette område er undta-
get fra databeskyttelsesdirektivets anvendelsesområde. Dette indebærer, at
de nye regler, som følger af det foreliggende direktivforslag på en række
områder ikke vil medføre væsentlige ændringer i forhold til de danske reg-
57
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
ler, der allerede gælder på det politi- og strafferetlige område. Det gælder
bl.a. for de generelle behandlingsprincipper, behandlingsreglerne og reg-
lerne om overførsel af personoplysninger til tredjelande.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-
re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet. Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober
2013 til enighed om et kompromisforslag. Kompromisforslaget blev ved-
taget i Europa-Parlamentets plenarforsamling den 12. marts 2014.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde
den 22. september 2015.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4. og 5. december 2014.
58
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Dagsordenspunkt 7: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en
europæisk anklagemyndighed (EPPO)
*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 534 endelig
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dags-
ordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober
2015 med henblik på en status fra formandsskabet og med henblik på at
opnå en delvis generel indstilling vedrørende en del af forslagets artikler.
Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed,
som skal efterforske og ved medlemsstaternes nationale domstole retsfor-
følge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.
Forslaget indeholder endvidere bl.a. regler om Den Europæiske Anklage-
myndigheds organisation, udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne og
procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straf-
fesager. Kommissionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forsla-
get, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har
afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at for-
slaget er blevet genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget,
idet man finder, at det efterlever nærhedsprincippet, men at der i lovgiv-
ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-
ters begrundede udtalelser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side har man ikke vurderet, at
forslaget er i strid med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man generelt
skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-
hed. Aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på området for ret-
lige og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) har i for-
bindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 tilkendegivet at være afvi-
sende over for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk anklagemyn-
dighed.
1.
Baggrund
Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-
isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,
der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-
cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-
Parlamentets godkendelse.
59
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-
ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-
ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-
nansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til
at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-
nes kompetente domstole.
Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-
te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for
udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt
regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med
de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder
under udøvelsen af sit hverv.
Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et for-
slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).
Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke
beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.
Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser
for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af
de relevante nationale myndigheder.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
8.-9. oktober
2015 forven-
tes formandskabet at orientere om status for
forhandlingerne.
Herudover
har formandskabet lagt op til en politisk debat af forslaget med henblik på
at opnå en delvis generel indstilling vedrørende
nogle af forslagets artik-
ler. Det vides ikke endnu med sikkerhed, hvilke artikler der ønskes en del-
vis generel indstilling om. Formandskabet har dog i forbindelse med det
seneste møde i den relevante arbejdsgruppe under Rådet tilkendegivet, at
intentionen på rådsmødet er at opnå en fastfrysning af en række artikler –
sandsynligvis artikel 17-25 eller artikel 17-37 (med undladelse af de mere
vanskelige bestemmelser, hvor der fortsat er splittelse mellem medlemssta-
terne).
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal
ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,
hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets
godkendelse.
60
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
Den følgende
redegørelse for forslaget
er baseret på
flere forskellige ud-
kast til kompromistekster, der dækker forskellige dele af forslagets revide-
rede bestemmelser, herunder det seneste udkast til kompromistekst af for-
slagets artikel 17-37, som det luxembourgske formandskab har fremlagt
den 31. juli 2015. Artiklerne drøftes fortsat, og det forventes, at der vil bli-
ve udarbejdet et nyt udkast til kompromistekst forud for rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015.
For de efterfølgende artikler
er
redegørelsen
baseret på Kommissionens oprindelige forslag.
2.1.
Forslagets centrale elementer
Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske
Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-
jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.
Forslagets første 16 artikler, hvortil der var bred konceptuel støtte til på
rådsmødet den 15.-16. juni 2015, omhandler forslagets genstand og defini-
tioner, Den Europæiske Anklagemyndigheds oprettelse, opgaver og grund-
læggende principper, anklagemyndighedens status og organisation, ud-
nævnelse og afskedigelse af anklagemyndighedens medlemmer samt an-
klagemyndighedens forretningsorden.
2.2. Oprettelse, opgaver og grundlæggende principper
Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Myndig-
heden er således ansvarlig for efterforskning, retsforfølgning og domfæl-
delse af gerningsmænd og medvirkende til sådanne strafbare handlinger.
Den Europæiske Anklagemyndighed
optræder
som anklager ved med-
lemsstaternes kompetente domstole.
Efterforskning og retsforfølgning, der udføres af Den Europæiske Ankla-
61
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
gemyndighed, skal være undergivet forordningens bestemmelser. National
ret finder anvendelse i det omfang, et spørgsmål ikke er reguleret i forord-
ningen. Når et spørgsmål reguleres af både national ret og forordningen,
har
forordningen
forrang.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal aktivt bistå og støtte Den
Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning,
men
anklagemyndigheden
og alle dens ansatte er uafhængige og handler i hele
Unionens interesse som fastsat ved lov.
2.3. Status, struktur og organisation
Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret som et EU-organ,
der opererer som ét enkelt kontor med en decentral struktur.
Anklagemyn-
digheden foreslås etableret med et centralt niveau, der vil omfatte et kolle-
gium, der foreslås at bestå af den europæiske chefanklager og ét medlem
pr. medlemsstat, samt en række permanente afdelinger.
Den europæiske chefanklager,
der bistås af en række vicechefanklagere,
leder efter forslaget Den Europæiske Anklagemyndighed.
Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om udnævnelsen og afskedi-
gelsen af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer.
Den Europæiske Anklagemyndighed
skal efter forslaget have
kompetence
til
at efterforske og retsforfølge
strafbare handlinger, der skader Unionens
finansielle interesser. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i en sær-
skilt retsakt, jf. hertil forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions fi-
nansielle interesser (KOM (2012) 363).
Når de faktiske omstændigheder
også udgør en anden overtrædelse efter national ret, er Den Europæiske
Anklagemyndighed ligeledes kompetent til at behandle denne. Anklage-
myndigheden vil desuden være kompetent til at behandle visse overtrædel-
ser i nær tilknytning til de overtrædelser, der skader Unionens finansielle
interesser.
2.4. Procedureregler for efterforskning og retsforfølgning
mv.
Medlemsstaterne og de øvrige EU-organer mv. er forpligtet til at orientere
Den Europæiske Anklagemyndighed om handlinger, der kan udgøre en
overtrædelse omfattet af anklagemyndighedens kompetence.
62
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Den Europæiske Anklagemyndighed udøver sin kompetence ved at påbe-
gynde en efterforskning. Hvis anklagemyndigheden beslutter at udøve sin
kompetence, skal de nationale myndigheder afstå fra at udøve deres kom-
petence vedrørende samme forhold.
En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige
forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har ene-
kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der ska-
der Unionens finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager som
udgangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder. Det er endnu
ikke klarlagt, hvordan reglerne om grænseoverskridende efterforskninger
skal udformes.
De efterforskningsforanstaltninger, der indgår i efterforskningen, skal ud-
føres i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor foran-
staltningerne gennemføres.
Når efterforskningen
er
afsluttet, indleveres et resumé af sagen til den
permanente afdeling.
Der tages derefter stilling til, om – og i givet fald
hvor – sagen skal indbringes for domstolene.
Om anerkendelse af bevismidler fremgår i forslaget, at beviserne skal an-
erkendes i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor sa-
gen retsforfølges. Bevismidler må ikke anvendes, hvis det f.eks. strider
imod retten til en retfærdig rettergang. I øvrigt gælder princippet om fri
bevisbedømmelse i overensstemmelse med national ret – dog således at
bevis ikke må afvises alene fordi, det er indsamlet i en anden medlemsstat.
2.5. Processuelle garantier
Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed skal udføres under
streng overholdelse af den mistænktes rettigheder som fastsat i Den Euro-
pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til
en retfærdig rettergang og retten til forsvar. Enhver mistænkt eller tiltalt,
der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Europæiske Anklage-
myndighed, skal som minimum have de processuelle rettigheder, der føl-
ger af EU-lovgivningen. Derudover skal
den
pågældende have adgang til
have de processuelle rettigheder, der følger af den nationale lovgivning.
63
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
2.6.
Retsmidler
Det følger af forslaget, at visse af Den Europæiske Anklagemyndigheds
proceduremæssige foranstaltninger kan prøves ved EU-domstolen i over-
ensstemmelse med Traktatens artikel 263. Endvidere kan de nationale
domstole prøve visse proceduremæssige beslutninger truffet af Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed i overensstemmelse med national ret.
Medlemsstaterne skal sikre, at retsmidler svarende til dem, der er tilgæn-
gelige i lignende nationale sager, kan anvendes i forbindelse med grænse-
overskridende efterforskningsforanstaltninger foretaget af Den Europæi-
ske Union.
2.7. Behandling af oplysninger
Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en
sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-
tionale databaser vedrørende bl.a. efterforskning i straffesager, såvel som i
andre relevante registre, der føres af offentlige myndigheder.
Herudover
skal
Den Europæiske Anklagemyndighed – når det er nødven-
digt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning kunne indhente en-
hver relevant oplysning vedrørende en lovovertrædelse, der henhører un-
der dens kompetenceområde, fra Eurojust og Europol, ligesom den kan
anmode Europol om at give analytisk støtte til en bestemt igangværende
efterforskning.
2.8. Databeskyttelse
Forslaget indeholder
bestemmelser
om Den Europæiske Anklagemyndig-
heds behandling af personoplysninger, der har til formål at specificere og
supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og
-organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
2.9.
Anklagemyndighedens
forbindelse med sine partnere
Den Europæiske Anklagemyndighed kan, i det omfang det er nødvendigt
for dens udførelse af sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-
organer og -agenturer i overensstemmelse med disse organers og agentu-
64
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
rers mål, de kompetente myndigheder i tredjelande, internationale organi-
sationer og Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
Den Europæiske anklagemyndighed skal bl.a. etablere et særligt tæt for-
hold til Eurojust, Europol og OLAF.
Medlemsstaterne skal
anerkende Den Europæiske Anklagemyndighed som
en kompetent myndighed i forbindelse med deres internationale aftaler om
retshjælp i straffesager og i forbindelse med udlevering for så vidt angår
strafbare handlinger, der henhører under dens kompetenceområde.
3. Gældende dansk ret
Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-
nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med
EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi
og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, be-
slutter, om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.
Udenlandske myndigheder kan være til stede og deltage, herunder stille
spørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning
her i landet, der iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter be-
gæring fra en udenlandsk myndighed.
Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-
kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-
ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og
beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,
proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-
gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.
De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-
rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, findes i straffeloven
og særlovgivningen.
Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-
rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-
dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår
samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette
navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.
Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-
65
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning
og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-
rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-
ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-
forskningshold i sager.
Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-
enhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser mod
ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.
OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at
gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-
ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-
dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-
nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig
og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-
drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.
4. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 86, der er omfattet
af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen
af forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anven-
delse i Danmark. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Såfremt folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet fører til en
tilvalgsordning, vil det kunne blive nødvendigt at foretage en revurdering
af forslagets lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Det bemærkes i den forbindelse, at aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af
retsakter på området for retlige og indre anliggender (Socialdemokraterne,
Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservati-
ve Folkeparti), i forbindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 har til-
kendegivet at være afvisende over for dansk deltagelse i reglerne om en
europæisk anklagemyndighed.
Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
66
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
5. Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),
Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskeret-
tigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-
ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-
versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-
hus Universitet (Juridisk Institut).
Det bemærkes, at det er Kommissionens oprindelige forslag, der har været
sendt i høring.
Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns
Byret på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet
og Rigspolitiet
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter, Retspolitisk Forening og Datatilsynet
har afgivet høringssvar til for-
slaget. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.
5.1. Generelle bemærkninger
Rigsadvokaten
bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,
hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-
ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-
klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-
katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,
hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen
mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsadvokaten
bemærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt at det inde-
holder en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhandlingerne.
67
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Retspolitisk Forening
bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-
tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-
terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-
sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er
udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-
tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-
tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Forening
lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklagemyn-
digheder samt domstole.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker
sammenfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en eu-
ropæisk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.
5.2. Genstand og definitioner
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker
vedrørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der
skader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give
anledning til mange afgrænsningsproblemer.
5.3. Almindelige bestemmelser
Rigsadvokaten
bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en
decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang
integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt
at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte medlems-
stat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er
opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører, at
de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale ankla-
gere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den euro-
pæiske anklagemyndigheds mandat.
Rigsadvokaten
bemærker
endvidere,
at det ville være hensigtsmæssigt at
overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-
ce er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet
indsatsen mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.
Derudover sætter
Rigsadvokaten
spørgsmålstegn ved, om man vil kunne
sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationa-
le anklagemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger,
68
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
at det må formodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperi-
ode (5 år med mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fort-
sætte i den nationale anklagemyndighed.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
de europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,
idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan af-
skediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.
5.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling
af straffesager
Rigsadvokaten
bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst
muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-
vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, når for-
ordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have forrang
for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der fremgår af
retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigsadvokaten
anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprincipper,
hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise eller ind-
stille en efterforskning.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder forsla-
gets artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgåen-
de og mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shop-
ping”, idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at rets-
forfølge en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af
den opfattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét
medlemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes
lovgivning tillader anvendelse af beviset.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder, at der i
forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-
dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-
let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.
5.5. Processuelle garantier
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
den sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at
69
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
forslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,
f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.
5.6. Databeskyttelse
Datatilsynet
har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust
(JSB) den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemme-
side bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public
Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,
hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne
om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i
det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of
Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-
get til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-
hed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan indgå
i overvejelserne om de aktuelle forslag.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
der gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsam-
le, videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,
og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-
heden af den meget omfattende kompetence.
5.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale
Rigsadvokaten
bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan
måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i
fuldt tilfredsstillende omfang.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget i forhold til nærhedsprincippet
bl.a.
anført,
at der er behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i
sig selv har en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koor-
dinering af efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes
af både Unionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og arti-
kel 325.
70
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så
vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer.
Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe
svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart
fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-
derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-
ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-
nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult
kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-
ter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2 om an-
vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har afgivet
begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet
genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i lovgiv-
ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-
ters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af 27. no-
vember 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i arti-
kel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt at
trække forslaget tilbage eller ændre dette.
Fra dansk side er det ikke vurderet, at forslaget er i strid med nærheds-
princippet. Der er
herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete forslag i vidt
omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle regler og
alene vedrører svig med Unionens finansielle midler og ikke øvrige sager
om svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed
er forudsat i TEUF.
7. Andre landes kendte holdninger
Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-
ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om følgende lande: Storbri-
tannien, Nederlandene, Ungarn, Tjekkiet, Irland, Cypern, Frankrig, Malta,
71
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Sverige, Rumænien, Slovenien. Gruppen af nationale parlamenter finder
typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret for op-
rettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger ligeledes
på, at strafferet primært hører under national kompetence.
Det bemærkes, at Storbritannien og Irland ikke har valgt at benytte deres
Opt-In, og at de derfor som udgangspunkt ikke deltager i oprettelsen af
Den Europæiske Anklagemyndighed.
Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres en-
delig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed vil
afhænge af udformningen af den endelige model.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-
de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer
et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,
herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-
fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.
Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,
Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader
Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man
anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske
Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.
Det er regeringens
opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager
indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.
Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-
ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-
ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager
ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-
ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed
skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.
På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af
en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-
med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.
72
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Det bemærkes, at aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på om-
rådet for retlige og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti),
i forbindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 har tilkendegivet at være
afvisende over for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk anklage-
myndighed.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-
givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter
Europa-Parlamentets godkendelse.
Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport
om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklage-
myndighed, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til æn-
dringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behørigt
hensyn til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet har ved be-
slutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i rapporten af
12. marts 2014, og opfordret Rådet til at følge parlamentets anbefalinger.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
22. september
2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-
tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
15.-16. juni
2015.
73
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Dagsordenspunkt 8: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 med hen-
blik på en orientering om status i sagen. Det følger af Lissabon-Traktaten,
at EU tiltræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Kommissionen fik på den baggrund i juni måned 2010 mandat til at for-
handle på vegne af EU. På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lyk-
kedes det Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enighed
om et udkast til en traktat om EU’s tiltrædelse af EMRK. Kommissionen
anmodede i august 2013 EU-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt ud-
kastet var i overensstemmelse med EU- og EUF-traktaterne. I EU-
Domstolens udtalelse af 18. december 2014 tilkendegiver Domstolen, at
det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat hverken er foreneligt med
EU-Traktatens artikel 6, stk. 2, eller den tilknyttede protokol. Domstolen
peger i den forbindelse bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i
tilstrækkeligt omfang fastlægger forholdet mellem EU-retten og EMRK.
Det forventes, at det luxembourgske formandskab nu – i samarbejde med
Kommissionen – vil arbejde på at finde en løsning på de problemstillinger,
som EU-Domstolens udtalelse rejser. Fremadrettet udestår endvidere ud-
arbejdelse og vedtagelse af EU-interne regler af betydning for tiltrædelsen
og af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten,
samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige Europa-
rådets medlemsstater. Fra dansk side er man positiv over for til sin tid at
ratificere tiltrædelsestraktaten.
1.
Baggrund
Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-
træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er
dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-
sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag
kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer
imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-
Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-
ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-
trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.
74
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende
EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten
om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-
nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:
a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i
EMRK’s kontrolinstanser og
b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af
ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til
medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfæl-
de.
Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-
ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den
skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til
EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af
medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-
tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater
har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.
Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse
af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-
terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller
anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde
end fastsat i EUF-Traktaten).
Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni
2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets
medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-
gerne indledtes i juli måned 2010.
Kommissionen har gennemført de nævnte forhandlinger på baggrund af sit
mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-
tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-
traktaten er der desuden arbejdet på at udarbejde EU-interne regler af be-
tydning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af
tiltrædelsestraktaten. Dette arbejde er ikke afsluttet.
På et møde i Strasbourg den 3.- 5. april 2013 lykkedes det Kommissionen
og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltræ-
75
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
1548812_0076.png
delsestraktat. Kommissionen
anmodede
i august 2013 EU-Domstolen om en
udtalelse om, hvorvidt udkastet
var
foreneligt med EU- og EUF-traktaterne.
I EU-Domstolens udtalelse af 18. december 2014 har Domstolen tilkendegi-
vet, at det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat hverken er foreneligt
med EU-Traktatens artikel 6, stk. 2, eller den tilknyttede protokol. Domsto-
len peger i den forbindelse bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i
tilstrækkeligt omfang fastlægger forholdet mellem EU-retten og EMRK. Det
forventes, at det luxembourgske formandskab nu – i samarbejde med Kom-
missionen – vil arbejde på at finde en løsning på de problemstillinger, som
EU-Domstolens udtalelse rejser.
Endvidere
udestår
en senere
vedtagelse (med enstemmighed) af de interne
EU-regler til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse (med en-
stemmighed) af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde
traktaten, samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige
Europarådets medlemsstater.
2.
Indhold
2.1. Generelt
Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-
stemmighed om Unionens tiltrædelse
af EMRK.
Såvel traktatudkastet som den tilhørende forklarende rapport har været
genstand for forhandlinger mellem EU og Europarådets medlemsstater.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i
det foreliggende
traktatudkast
Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK indehol-
der bl.a. følgende hovedelementer:
2.2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod
medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa
Forslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal
kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-
stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-
gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan
afgive indlæg.
76
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
1548812_0077.png
EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i
tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke
kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved
ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.
En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en
klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-
se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-
sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan
ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at
parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-
nen.
2.2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen
Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,
hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-
hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-
stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelse
ikke allerede måtte være truffet.
For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-
relse efter en hasteprocedure.
2.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne
EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og
EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,
når komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK. Dog vil EU alene
skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-
nende, der berører EMRK-retlige aspekter. Udkastet til tiltrædelsestraktat
indeholder endvidere særlige afstemningsregler i Ministerkomitéen i de
klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.
En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-
derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver
sine funktioner i forhold til valg af dommere.
77
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
2.3. Nærmere om hovedelementerne i EU-Domstolens udtalelse af 18.
december 2014
EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt udkastet til aftale om EU’s tiltræ-
delse af EMRK er foreneligt med traktaterne, indeholder bl.a. følgende
hovedelementer:
Aftaleudkastet griber ifølge EU-Domstolen ind i EU’s retsordens autono-
mi, idet det for det første ikke indeholder bestemmelser, der sikrer en ko-
ordination mellem EMRK’s artikel 53, hvorefter medlemsstaterne kan fast-
sætte et højere beskyttelsesniveau end det i konventionen sikrede, og arti-
kel 53 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, hvorefter EU-
Domstolen har fastslået, at nationale niveauer af beskyttelse hverken må
stride mod chartret eller mod EU-rettens forrang, enhed og effektivitet.
For det andet sikrer aftaleudkastet efter EU-Domstolens opfattelse ikke, at
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols krav om, at medlemsstater i
visse situationer kontrollerer, hvorvidt EMRK overholdes i en anden med-
lemsstat, ikke vil gribe ind i princippet om gensidig tillid mellem medlems-
staterne.
For det tredje påpeger EU-Domstolen, at aftaleudkastet ikke indeholder
bestemmelser, der sikrer, at EMRK’s mekanisme (indført ved protokol nr.
16 til EMRK), hvorefter en national ret, der er sidste retsinstans, kan an-
mode om en rådgivende udtalelse fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol, ikke kan medføre omgåelse af EU’s procedure med præju-
dicielle forelæggelser, der ifølge EU-Domstolen udgør kernen i det ved
traktaterne indførte domstolssystem.
EU-Domstolen anfører for det fjerde, at det følger af EUF-Traktatens arti-
kel 344, at medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrøren-
de fortolkningen eller anvendelsen af traktaterne afgjort på anden måde
end fastsat i traktaten, og at afgørelser herom således skal træffes af EU-
Domstolen. Idet aftaleudkastet ikke indeholder bestemmelser, der sikrer, at
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke vil kunne træffe afgørel-
se i sager, hvor der rejses sådanne spørgsmål, strider dette mod EUF-
Traktatens artikel 344.
For så vidt angår aftaleudkastets mekanisme for medindklagede, der skal
sikre, at der ikke opstår ”huller” for så vidt angår deltagelse, tilregnelse
og håndhævelse i EMRK-systemet bemærker EU-Domstolen for det femte,
78
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
at mekanismen ikke sikrer, at EU’s og EU-rettens særlige karakteristika
bevares, bl.a. fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i visse si-
tuationer har kompetence til at vurdere, hvorvidt betingelserne for at være
medindklaget er opfyldt, og således bliver tillagt kompetence til at vurdere
kompetencefordelingen mellem EU og EU’s medlemsstater.
For det sjette bemærker EU-Domstolen i relation til aftaleudkastets meka-
nisme for forudgående inddragelse af EU-Domstolen i sager ved Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der ved behandlingen af sagen
skal tages stilling til EU-ret, at fremgangsmåden ikke gør det muligt at be-
vare EU’s og EU-rettens særlige karakteristika, idet vurderingen af beho-
vet for forudgående inddragelse af EU-Domstolen ligger hos Den Europæ-
iske Menneskerettighedsdomstol, idet EU-Domstolen ikke har kompetence
til at fortolke den afledte EU-ret, men alene gyldigheden i forbindelse med
den forudgående inddragelse, og idet aftaleudkastet ikke sikrer, at EU
fuldt ud og systematisk informeres om sager for Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol.
For det syvende bemærker EU-Domstolen, at den inden for området for
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik alene har kompetence til at kon-
trollere overholdelsen af EU-traktatens artikel 40 og prøve lovligheden af
visse afgørelser som omhandlet i EUF-Traktatens artikel 275, stk. 2. Det
nærmere omfang af EU-Domstolens kompetence på området er endnu ikke
fastlagt i praksis, men på EU-rettens nuværende udviklingstrin er visse
vedtagelser på området ikke omfattet af EU-Domstolens kompetence. Idet
aftalen tillægger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kompetence
på området, hvor EU-Domstolen ikke har kompetence, overdrages dele af
domstolsprøvelsen eksklusivt til et for EU eksternt organ, og aftalen griber
dermed ind i EU-rettens særlige karakteristika.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men
EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.
79
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
4.2. Økonomiske konsekvenser
Efter det
foreliggende
traktatudkast skal EU – ligesom Europarådets med-
lemsstater – bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være forbundet med
visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget.
På baggrund af det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat og det i den
forklarende rapport oplyste skønnes det, at EU’s bidrag vil udgøre om-
kring 10 mio. euro årligt. Danmarks bidrag til finansieringen af EU’s bud-
get udgør ca. 2 pct., svarende til et forventet dansk bidrag over EU’s bud-
get på ca. 0,2 mio. euro årligt.
Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at
EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2.
Baseret på erfaringerne fra forhandlingerne om de tidligere aftaleudkast
med Europarådet vurderes det at blive særdeles vanskeligt at vende tilba-
ge til Europarådet med henblik på at genoptage forhandlingerne, hvis det-
te bliver nødvendigt i lyset af EU-Domstolens udtalelse.
Den generelle forventning er
herudover,
at alle
EU-medlemsstater
vil være
positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltræ-
delse af EMRK.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere
traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.
80
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15
9.
Europa-Parlamentet
Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-
onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
22. september 2015.
Sagen har endvidere
senest
været
forelagt
Juridisk Specialudvalg
den 16. februar 2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den
28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne
af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-
rådets medlemsstater.
Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den
5.-6. december
2013.
81