Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3415 - RIA Bilag 3
Offentligt
1550842_0001.png
Notat
SAMLENOTAT
for rådsmøde (retlige og indre anliggender)
den 8.-9. oktober 2015
- Indenrigsdelen -
Dagsordenspunkter
3
Dagsordenspunkt 10
Visumpolitik
- Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om en EU-kodeks for
visa (omarbejdning) (førstebehandling)
- Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om indførelse af et
rundrejsevisum og om ændring af kon-
ventionen om gennemførelse Schengen-
aftalen og forordning (EF) nr. 562/2006
og (EF) 767/2008 (førstebehandling)
= Status/Orientering fra formandskabet
KOM(2014) 164 endelig
25. september 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Kontoret for Internationalt Udlæn-
dingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Sagsbehandler
Jesper Egevang
Tel.
2257 7094
Mail
[email protected]
15
Dagsordenspunkt 11
Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om indførelse af en om-
fordelingsordning i krisesituationer og
om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af
26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier
og procedurer til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for behand-
lingen af en ansøgning om international
beskyttelse, der er indgivet af en tredje-
landsstatsborger eller en statsløs i en af
medlemsstaterne.
= Fremskridtsrapport
KOM(2015) 450 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om oprettelse af en fæl-
les EU-liste over sikre tredjelande i for-
bindelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles
procedurer for tildeling og fratagelse af
Ref.-nr.
Dokument nr.
2015-3053-0017
1740753
22
Dagsordenspunkt 12
Side
1/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
international beskyttelse, og om ændring
af direktiv 2013/32/EU (førstebehand-
ling)
= Generel indstilling
KOM (2015) 452 endelig
26
Dagsordenpunkt 13
(muligt dagsordenspunkt) Udkast til
rådsafgørelse om den fulde anvendelse
af Schengen-reglerne i Bulgarien og
Rumænien
= Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Rådsafgørelse om midlertidige foran-
staltninger til fordel for Italien og Græ-
kenland på området international beskyt-
telse vedtaget den 14. september 2015
= Status på gennemførelse
KOM(2015) 451 final
Tilbagesendelsespolitikkens fremtid
- Kommissionens meddelelse til Europa-
Parlamentet og Rådet om en europæisk
handlingsplan om tilbagesendelse af
ulovlige migranter
- Kommissionshenstilling om en fælles
tilbagesendelsesmanual med henblik på
nationale myndigheders anvendelse
= Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2015) 453 endelig
KOM(2015) 6250 udkast
36
Dagsordenspunkt 14
40
Dagsordenspunkt 15
Side
2/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Dagsordenspunkt 10: Visumpolitik
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-
kodeks for visa (omarbejdning) (førstebehandling)
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse
af et rundrejsevisum og om ændring af konventionen om gennemførelse
Schengen-aftalen og forordning (EF) nr. 562/2006 og (EF) 767/2008
(førstebehandling)
Revideret notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2014) 164 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.. Da der er tale om en videreudvikling
af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte
sig forordningen. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.
oktober 2014 forventes Kommissionen at præsentere forslaget til forordning
om ændring af visumkodeks. Forslaget har til formål at videreudvikle og
forbedre betingelserne og procedurerne for udstedelse af visa for planlagte
ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på
180 dage. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forordningen, vurderes det
at have visse lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der ses
ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt positiv over for at
forenkle procedurerne for ansøgning om visum med henblik på at styrke
Schengen-områdets position i forhold til turisme og handel, så længe sik-
kerheden ved de ydre grænser og Schengen-områdets funktion opretholdes.
Efter visumarbejdsgruppens førstebehandling af Kommissionens forslag om
henholdsvis omarbejdningen af Visumkodeks og Kommissionens forslag om
indførelsen af et nyt rundrejsevisum er der opstået en række uafklarede
spørgsmål, som Formandskabet har lagt op til en drøftelse af på næstkom-
mende rådsmøde for retlige og indre anliggender den 8-9. oktober 2015.
1.
Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 om en fælles-
skabskodeks for visa (visumkodeks) trådte i kraft den 5. april 2010, dog
således at visse bestemmelser først trådte i kraft den 5. april 2011.
Visumkodeksen fastsætter betingelser og procedurer for udstedelse af visa
til transit gennem eller forventede ophold på medlemsstaternes område i
højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.
Side
3/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Visumkodeksens bestemmelser finder anvendelse på alle tredjelandsstats-
borgere, der skal have visum, når de passerer medlemsstaternes ydre græn-
ser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (visumforordningen). Visum-
kodeks berører dog ikke tredjelandsstatsborgeres ret til fri bevægelighed,
når de er familiemedlemmer til en unionsborger, eller tredjelandsstatsborge-
res og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed i henhold til aftaler
indgået mellem EU og de pågældende tredjelande.
Ifølge visumkodeksens artikel 57, stk. 1, skal Kommissionen forelægge Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet en evaluering af forordningens anvendelse, når
alle bestemmelserne har fundet anvendelse i to år. Det følger endvidere af
artikel 57, stk. 2, at Kommissionen på grundlag af denne evaluering kan
forelægge relevante forslag om ændring af forordningen, såfremt dette
skønnes nødvendigt.
På baggrund af evalueringen fremsatte Kommissionen den 1. april 2014
forslag om omarbejdning af EU-kodeks for visa (visumkodeks). Forslaget
blev fremsat som en del af en såkaldt ”visumpakke”, hvori også indgik et
forslag om indførelse af et ”rundrejsevisum” (KOM (2014) 163 endelig).
Forslaget om omarbejdning af visumkodeks er modtaget i Rådet i dansk
sprogversion den 16. april 2014.
Formålet med forslaget om omarbejdning af visumkodeks er at videreudvik-
le og forbedre betingelserne og procedurerne for udstedelse af visa for plan-
lagte ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en peri-
ode på 180 dage.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at samtidig med, at de foreslåe-
de ændringer bevarer sikkerheden ved de ydre grænser og sikrer et velfun-
gerende Schengen-område, gør de det lettere at rejse for lovligt rejsende og
forenkler de relevante retsregler i medlemsstaternes interesse. Kommissio-
nen anfører videre, at den fælles visumpolitik bør bidrage til at skabe vækst
og være i overensstemmelse med andre EU-politikker om eksterne forbin-
delser, handel, uddannelse, kultur og turisme.
I Rådet har Kommissionens forslag om en ny visumpakke været behandlet i
visumarbejdsgruppen, som startede førstebehandlingen af forslaget om om-
arbejdningen af Visumkodeks i juni 2014 og førstebehandlingen af forslaget
Side
4/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0005.png
om indførelsen af et nyt rundrejsevisum i januar 2015. I den forbindelse er
der flere uafklarede spørgsmål, som har været genstand for indgående drøf-
telser i arbejdsgruppen, og Formandskabet har derfor lagt op til en drøftel-
se af disse udeståender på næstkommende rådsmøde for retlige og indre
anliggender den 8-9. oktober 2015.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i
vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,
afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke
finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Da forordningen imidlertid udgør en udbygning af Schengen-reglerne, vil
Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe
afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. proto-
kollens artikel 4.
2.
Indhold
Med udgangspunkt i evalueringen har Kommissionen identificeret særligt to
problemområder:
-
-
Visumprocedurernes samlede varighed og omkostninger.
Utilstrækkelig adgang til visumbehandling i visse tredjelande.
Kommissionens forslag til ændringer i visumkodeksen tager udgangspunkt i
disse problemområder, og ifølge Kommissionen vil de foreslåede ændringer
til visumkodeks lette den lovlige rejseaktivitet og forenkle de relevante rets-
regler. De væsentligste foreslåede ændringer er beskrevet i det følgende.
Forslaget indfører visse proceduremæssige lempelser for nære slægtninge,
der besøger unionsborgere med bopæl i den medlemsstat, i hvilken de er
statsborgere, og for nære slægtninge til unionsborgere med bopæl i et tredje-
land, som sammen med unionsborgeren ønsker at besøge den medlemsstat, i
Side
5/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
hvilken sidstnævnte er statsborger. Begrebet ”nære slægtninge” er defineret
som ”ægtefælle, børn, forældre, personer med forældremyndighed, bedste-
forældre og børnebørn”. De proceduremæssige lempelser indebærer bl.a., at
visum udstedes gebyrfrit og efter en hasteprocedure.
I forslaget lægger Kommissionen op til en generel afkortning af fristerne for
at træffe afgørelse om en visumansøgning. Den nuværende generelle frist
foreslås nedsat fra 15 til 10 kalenderdage, dog således at der fortsat er mu-
lighed for at forlænge fristen i individuelle tilfælde. Men hvor fristen i dag
kan forlænges op til 30 kalenderdage, foreslår Kommissionen, at den frem-
over kun skal kunne forlænges op til 20 kalenderdage. Den gældende be-
stemmelse om, at man i særlige tilfælde undtagelsesvis kan forlænge perio-
den op til 60 dage, er foreslået ophævet.
Endvidere følger det af forslaget, at fristen for behandling af ansøgninger fra
nære slægtninge og familiemedlemmer til unionsborgere (i opholdsdirekti-
vets forstand) skal nedsættes til 5 kalenderdage, dog således, at der i indivi-
duelle tilfælde er mulighed for forlængelse af fristen op til 10 dage.
Forslaget lægger desuden op til, at fristen for at medlemsstaternes centrale
myndigheder skal afgive svar i en eventuel forudgående konsultation vedrø-
rende bestemte kategorier af tredjelandsstatsborgere nedsættes fra 7 til 5
kalenderdage.
Forslaget indebærer endvidere en udvidelse af den periode, hvori man kan
ansøge om visum fra maksimalt 3 måneder til maksimalt 6 måneder (og
minimum 15 dage) inden starten på det forventede ophold. Kommissionen
har hertil anført, at dette giver ansøgeren mulighed for at planlægge frem i
tid og undgå højsæsoner, og da der samtidig er indført en minimumsfrist,
giver dette medlemsstaterne mulighed for at foretage en egentlig vurdering
af ansøgningerne og organisere arbejdet.
Som udgangspunkt lægger forslaget ikke op til at ændre det generelle vi-
sumgebyr på 60 EUR for at indgive en ansøgning. Imidlertid lægger forsla-
get op til, at bestemmelserne om fritagelse for visumgebyr bliver obligatori-
ske i stedet for frivillige, samtidig med at forslaget udvider de personkatego-
rier, som gebyrfrit kan ansøge om visum. Kommissionen foreslår bl.a. kate-
gorien ”børn under seks år” ændret til ”mindreårige under 18 år” og indføjer
Side
6/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
kategorierne nære slægtninge og familiemedlemmer til unionsborgere (i
opholdsdirektivets forstand).
Kommissionen foreslår ophævelse af en række krav til visumansøgere, her-
under ophævelse af princippet om personligt fremmøde og kravet om at
visumansøgere skal have passende og gyldig rejsesygeforsikring. For så vidt
angår førstnævnte lægger Kommissionen op til, at ansøgere alene skal ind-
give ansøgningen personligt, når der skal optages biometriske oplysninger
(foto og fingeraftryk). Ændringen berører dog ikke muligheden for fortsat at
kunne indkalde ansøgeren til et personligt interview. Det følger desuden af
forslaget, at ansøgere fremadrettet vil kunne indgive ansøgninger såvel elek-
tronisk som manuelt.
Forslaget introducerer nye personkategorier, herunder ”VIS-registreret an-
søger” og ”VIS-registreret regelmæssigt rejsende”. Sidstnævnte defineres
som en visumansøger, der er registreret i visuminformationssystemet, og
som har fået udstedt to visa inden for de seneste 12 måneder inden ansøg-
ningen. Sammenholdt med såkaldte ”ukendte rejsende” tillægges de to
nævnte personkategorier visse fordele i medfør af forslaget. Eksempelvis
lægger forslaget op til, at VIS-registrerede regelmæssigt rejsende, som lov-
ligt har anvendt to foregående visa, har krav på at få udstedt et visum til
flere indrejser med en gyldighed på mellem tre og fem år.
Forslaget medfører desuden, at den nuværende ikke-udtømmende liste over
dokumentation, som skal fremlægges i forbindelse med behandling af en
visumansøgning, ændres til en udtømmende liste.
Endvidere indebærer forslaget, at medlemsstaterne ikke længere vil være
forpligtede til at give ”direkte adgang” til at indgive ansøgninger på konsu-
latet på steder, hvor en ekstern tjenesteyder har fået bemyndigelse til at
modtage visumansøgninger. Kommissionen lægger hermed op til, at med-
lemsstaternes outsourcing af visumansøgningsbehandling til eksterne tjene-
steydere ikke som hidtil skal være sidste udvej.
Kommissionen foreslår endvidere en række ændringer af bestemmelserne
om kompetence til at behandle og træffe afgørelse om en visumansøgning.
Kommissionen har anført, at formålet med disse ændringer er at gøre det
lettere for ansøgere at vide, hvor ansøgningen skal indgives, og sikre, at de i
Side
7/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
princippet altid kan indgive ansøgningen i deres bopælsland. Dette fører
bl.a. til, at såfremt den kompetente medlemsstat hverken er til stede eller er
repræsenteret (på grundlag af en repræsentationsaftale) i et givent tredje-
land, kan ansøgeren indgive ansøgning hos et hvilket som helst af de tilste-
deværende medlemsstaters konsulater.
Kommissionen har i begrundelsen for ændringen anført, at ‟obligatorisk
repræsentation” vil sikre konsulær dækning i alle tredjelande, hvor der er
mindst et konsulat til at behandle visumansøgninger, og at dette vil være til
fordel for ca. 100.000 ansøgere, som fremover vil kunne indgive ansøgnin-
gen i deres bopælsland i stedet for at rejse til et land, hvor den kompetente
medlemsstat er til stede eller er repræsenteret (på grundlag af en repræsenta-
tionsaftale).
Endvidere har Kommissionen lagt op til at ophæve bestemmelsen om, at det
i forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne om
repræsentation kan fastsættes, at den repræsenterende medlemsstat skal vi-
deresende ansøgninger fra bestemte kategorier af tredjelandsstatsborgere til
den repræsenterede stats centrale myndigheder med henblik på forudgående
konsultation.
Kommissionen foreslår at fravige de eksisterende regler om undtagelsesvis
udstedelse af visa ved de ydre grænser (såkaldt ”nødvisum”), idet det anfø-
res, at medlemsstaterne for at fremme korttids-turisme skal kunne udstede
visa ved de ydre grænser i forbindelse med særlige arrangementer el.lign.
Dette dog kun inden for rammerne af en midlertidig ordning og efter at have
underrettet Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.
Forslaget lægger desuden op til at styrke den retlige ramme for oplysninger
til offentligheden, idet man foreslår, at Kommissionen udvikler et fælles
websted med relevante oplysninger om ansøgning om Schengen-visa og
udvikler en standardmodel for oplysninger til visumansøgere.
Endelig introducerer forslaget en række tekniske ændringer, herunder indfø-
relse af harmoniserede regler for fremgangsmåden, hvis ansøgere har mistet
et identitetsdokument med gyldigt visum, og indførelse af præcise frister for
medlemsstaternes underretning (15 dage) om bl.a. repræsentationsaftaler og
iværksættelse af forudgående høring og efterfølgende information.
Side
8/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Herudover får Kommissionen delegeret beføjelse til at foretage ikke-
væsentlige ændringer af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal
være i besiddelse af et lufthavnstransitvisum, når de passerer det internatio-
nale transitområde i lufthavne beliggende på medlemsstaternes område, og
listen over opholdstilladelser, der giver indehaveren ret til transit i medlems-
staternes lufthavne, uden at der stilles krav om, at de skal have lufthavns-
transitvisum.
Kommissionens forslag til en ny forordning om rundrejsevisum indfører en
ny type visum, det såkaldte ”rundrejsevisum”. Kommissionens hensigt er at
indføre en ny type visum for personer, der har et berettiget behov for at bli-
ve i Schengen-området i en længere periode end 90 dage, men ikke længe
nok til at få opholdstilladelse i en medlemsstat.
Rundrejsevisummet giver mulighed for, at visse kategorier af personer -
såsom artister, kunstnere, sportsfolk samt deres eventuelle tekniske perso-
nel, trænere mv. - der er på turné rundt i Europa, kan ansøge om et fælles
visum for længere ophold. Længden af det tilladte ophold inden for Schen-
gen-området må højest være op til et år, dog med mulighed for forlængelse i
yderligere et år. Visummet vil være begrænset således, at de pågældende
maksimalt må opholde sig i 90 dage inden for en periode på 180 dage i hver
enkelt medlemsstat. Det kommende fælles Entry-Exit System (EES) vil kunne
anvendes, da det i følge Kommissionen vil gøre det muligt at kontrollere, at
den enkelte indehaver af et rundrejsevisum overholder grænserne for op-
holdets tilladte længde.
Forslaget indebærer, at enhver tredjelandsstatsborger i princippet kan an-
søge om et rundrejsevisum, hvis den pågældende kan bevise, at han eller
hun har til hensigt at opholde i Schengen-området i mere end 90 dage, uden
at opholde sig mere end 90 dage i den enkelte medlemsstat.
Formandskabet anmoder medlemsstarterne kommentere på følgende
spørgsmål:
o
Kommissionens forslag i artikel 21 (3) og (4 ) om obligatorisk ud-
stedelse af visum til flere indrejser med en gyldighed på henholds-
vis tre og fem år til VIS registreret regelmæssig rejsende.
Side
9/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Ifølge Kommissionens forslag skal medlemsstaternes konsulater altid udste-
de visum til flere indrejser, gældende i tre år, til VIS registreret regelmæssi-
ge rejsende, der lovligt har brugt to tidligere opnåede visa.
VIS registreret regelmæssige rejsende, der tidligere lovligt har anvendt et
visum til flere indrejser, med en gyldighed på tre år, skal ifølge Kommissio-
nens forslag altid have udstedt et visum til flere indrejser med en gyldighed
på fem år, forudsat at ansøgning indgives senest et år efter, at det tidligere
visum til flere indrejser er udløbet.
Formandskabet har i den forbindelse bedt om de enkelte medlemsstaters
holdning til følgende spørgsmål:
Bør udstedelsen af visum til flere indrejser være obligatorisk med
hensyn til VIS registrerede rejsende, der opfylder de nødvendige be-
tingelser?
Skal det være muligt for konsulaterne at fastsætte en kortere varig-
hed for visum til flere indrejser end 3 henholdsvis 5 år, som foreslået
af Kommissionen?
o
Kommissionens forslag om at slette den nuværende artikel 15 om
rejsesygeforsikring i det eksisterende visumkodeks
I sit forslag, har Kommissionen foreslået at slette kravet om, at visumansø-
gere skal dokumentere, at de er i besiddelse af en passende og gyldig rejse-
sygeforsikring. Det skyldes, at Kommissionen mener, at det aldrig er blevet
dokumenteret, at kravet om rejsesygeforsikring giver medlemsstaterne mer-
værdi.
Formandskabet foreslår, at kravet om rejsesygeforsikring genindføres og
opfordrer medlemsstaterne til at indsende ideer til, hvordan man kan for-
bedre systemet med henblik på at forebygge misbrug.
o
Personer omfattet af definitionen af EU-borgeres nære slægtninge
i forslagets artikel 2 (7)
Kommissionen har foreslået ændringer, som skal lette familiebesøg for EU-
borgers nære slægtninge. Nære slægtninge er således blandt de nye katego-
rier af visumansøgere, der vil være berettiget til en betydelig række proce-
duremæssige lettelser ved ansøgning om visum til Schengen-området. Defi-
nitionen af nære slægtninge omfatter i Kommissionens forslag følgende:
ægtefælle, børn (herunder ægtefællers børn og børn over 21), forældre
(herunder ægtefællers forældre), personer med forældremyndighed, bedste-
forældre og børnebørn.
Side
10/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
De foreslåede lempeligere regler gælder både i relation til nære slægtnin-
ges besøg til EU-borgere, der er bosiddende i den medlemsstat, hvor den
EU-borger, de ønsker at besøge, er statsborger, samt i relation til nære
slægtninge, der sammen med en EU-borger - bosiddende i et tredjeland,
ønsker at besøge den medlemsstat, hvor den pågældende EU-borger er
statsborger, forudsat at besøget afvikles sammen med EU-borgeren.
o
Udstedelse af visa ved den ydre grænse i henhold til en midlertidig
ordning efter Kommissionens forlag til artikel. 33.
Efter de gældende regler kan Medlemsstaterne alene udstede visum ved de
ydre grænser ud fra en konkret vurdering fra sag til sag afhængig af de re-
levante tredjelandsstatsborgeres individuelle situation. Kommissionen har
foreslået en fast ordning, hvorefter der skal kunne ansøges om visum for
korte ophold på højst 15 dage ved Europas ydre grænser.
Formandskabet foreslår, at dette forslag slettes og vil gerne høre medlems-
staternes holdning hertil.
o
Anvendelsesområdet for rundrejsevisummet
Formandskabet foreslår at indsnævre anvendelsesområdet for forslaget om
indførelsen af et rundrejsevisum således, at det klarere defineres, hvilke
kategorier af ansøgere der bør omfattes, og vil i den forbindelse anmode om
medlemsstaternes holdning hertil.
3.
Gældende dansk ret
Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at bestemmelserne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (vi-
sumkodeks) med senere ændringer gælder i Danmark.
Efter udlændingelovens § 4, stk. 1, 1. pkt., udstedes visum i medfør af vi-
sumkodeksens bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle
Schengen-lande.
Ifølge udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., kan udenrigsministeren efter
aftale med justitsministeren indgå repræsentationsaftaler med andre Schen-
gen-lande, således at disse kan træffe afgørelse i visumsager på vegne af
Danmark.
Side
11/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af Danmarks forbehold ved-
rørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil derfor ikke være bindende
for eller finde anvendelse i Danmark, og det vil derfor ikke i sig selv have
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Da der vil være tale om en udbygning af Schengen-reglerne, vil Danmark
imidlertid inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træf-
fe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret.
Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er den fore-
løbige vurdering, at dette vil have visse lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det vurderes således på det foreliggende grundlag, at der bl.a. vil være be-
hov for ændringer af udlændingelovens regler om repræsentationsaftaler.
Forslaget vurderes at have visse statsfinansielle konsekvenser, bl.a. i form af
tab af indtægter på grund af udvidet anvendelse af gebyrfritagelse og øget
ressourceforbrug som følge af kortere sagsbehandlingsfrister og udvidet
adgang til elektronisk indgivelse af ansøgninger. Det bemærkes i den for-
bindelse, at forslaget om udvidet anvendelse af gebyrfritagelse ikke er i
overensstemmelse med dansk praksis om, at gebyrer som udgangspunkt skal
dække omkostningerne ved sagsbehandlingen. Det nærmere omfang af de
statsfinansielle konsekvenser vil blive vurderet, når høringssvarene forelig-
ger.
5. Høring
Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.
med høringsfrist den 4. juli 2014:
Akademikernes Centralorganisation, Advokatsamfundet, Amnesty Interna-
tional, Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri (DI), Danske Regioner,
Dansk Røde Kors, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL),
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Københavns
Kommune, Lederne, Landsorganisationen i Danmark (LO), Offentligt An-
sattes Organisationer (OAO), Rigspolitiet og Rådet for Etniske Minoriteter.
Side
12/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Akademikernes Centralorganisation, Advokatsamfundet, Amnesty Interna-
tional, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Industri (DI), Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Funktionærernes og Tje-
nestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, Kom-
munernes Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte (KTO), Københavns Kommune, Lederne, Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO), Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Rådet
for Etniske Minoriteter har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Rigspolitiet
bemærker, at man af sikkerhedsmæssige hensyn udtaler sig
imod den foreslåede ændring om, at der kan udstedes visum uden personligt
fremmøde på en repræsentation. Endvidere anfører Rigspolitiet, at man af
sikkerhedsmæssige hensyn udtaler sig imod, at konsultationsmuligheden
ved indgåelse af bilaterale repræsentationsaftaler bortskaffes.
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF)
anfører, at man er positivt ind-
stillet over for forslaget som helhed. Konkret bemærkes, at foreningen støt-
ter forslagene om at begrænse ansøgeres personlige fremmøde i forbindelse
med indgivelse af ansøgninger, og om at øge mulighederne for udstedelse af
visa med gyldighed på 3-5 år. Endvidere bemærker DRF, at man er positivt
indstillet over for en nedsættelse af sagsbehandlingsfristerne.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i begrundelsen for forslaget anført, at formålet med for-
slaget er at videreudvikle og forbedre foranstaltningerne i visumkodeksen,
og at dette mål kun kan nås på EU-plan, da det alene er Unionen, som kan
ændre en eksisterende EU-retsakt (Visumkodeksen). Forslaget vurderes på
den baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
8.
Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positiv over for at forenkle procedurerne for
ansøgning om visum med henblik på at styrke Schengen-områdets position i
forhold til turisme og handel, så længe sikkerheden ved de ydre grænser og
Schengen-områdets funktion opretholdes.
Side
13/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Herudover finder regeringen, at den nærmere rækkevidde og det nærmere
indhold af en række af forslagets bestemmelser må søges afklaret under de
kommende forhandlinger. Det gælder bl.a. i forhold til konsekvenserne af de
afkortede frister for behandling af visumansøgninger herunder i sammen-
hæng med indførelse af obligatorisk gebyrfritagelse for nogle af de omfatte-
de sager, den udtømmende liste over dokumentationskrav, indførelsen af
obligatorisk repræsentation og ophævelse af bestemmelsen om, at det i for-
bindelse med indgåelse af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne om
repræsentation kan fastsættes, at den repræsenterende medlemsstat skal vi-
deresende ansøgninger fra bestemte kategorier af tredjelandsstatsborgere til
den repræsenterede stats centrale myndigheder med henblik på forudgående
konsultation.
Det skal i forbindelse med forhandlingerne sikres, at bestemmelserne i for-
ordningen bliver så omkostningseffektive som muligt, og så vidt muligt i
overensstemmelse med princippet om omkostningsægte gebyrer.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget om omarbejdning af visumkodeks behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal
vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget har endnu ikke været
behandlet i Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet (SPAIS)
den 1. oktober 2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side
14/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om indførelse af en omfordelingsordning i krisesituationer og
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til
afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af
en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredje-
landsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
Nyt notat.
KOM (2015) 450 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen fremlagde den 9. sep-
tember 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anlig-
gender) den 14. september 2015 en ”migrationspakke”, som blev præsente-
ret for Folketingets Europaudvalg på dets møde den 11. september 2015.
Migrationspakken indeholder en række forslag, herunder lovgivningsmæs-
sige initiativer, med sigte på at styrke håndteringen af den aktuelle situation
på migrationsområdet i EU på kort og langt sigt, herunder et forslag om en
permanent omfordelingsmekanisme indarbejdet i en revideret Dublin-
forordning. Da forslaget er omfattet af Danmarks retlige forbehold, har det
som udgangspunkt hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Danmark deltager imidlertid i Dublin-forordningen via en paral-
lelaftale og vil inden 30 dage efter vedtagelsen skulle give besked om, hvor-
vidt man vil gennemføre ændringen i national ret. Såfremt Danmark beslut-
ter ikke at gennemføre forslaget, vil Danmarks deltagelse i Dublin-
samarbejdet som udgangspunkt anses for ophørt. Danmark vil ikke deltage i
den foreslåede permanente, bindende omfordelingsmekanisme. Samtidig
lægger Danmark stor vægt på at forblive en del af Dublin-systemet. Sagen
rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
1.
Baggrund
Kommissionen fremlagde den 9. september 2015 bl.a. et forslag til indførsel
af en permanent omfordelingsmekanisme i krisesituationer ved en ændring
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 om fast-
læggelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der
er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse,
der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlems-
staterne (Dublin-forordningen).
Side
15/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0016.png
Formålet med forslaget er at indarbejde en permanent og obligatorisk om-
fordelingsmekanisme, der kan tages i anvendelse i nødsituationer i enkelte
medlemsstater og sikre omfordeling fra disse medlemsstater til andre EU-
lande. Der lægges i forslaget op til, at mekanismen kan aktiveres af Kom-
missionen ved delegerede retsakter.
Forslaget er en del af Kommissionens ”migrationspakke”, der blev præsen-
teret den 9. september 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde den 14.
september 2015, og som blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den
11. september 2015.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i
vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,
afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke
finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-
forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med
ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage
efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil gen-
nemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens
artikel 3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne æn-
dringer, følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen som ud-
gangspunkt betragtes som opsagt.
2. Indhold
2.1. Generelt
Kommissionen lægger op til en ændring af Dublin-forordningen med hen-
blik på at indarbejde bestemmelser om en permanent og obligatorisk omfor-
delingsmekanisme, der kan tages i anvendelse i specifikke nødsituationer i
Side
16/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
enkelte medlemsstater og sikre omfordeling fra disse medlemsstater til an-
dre EU-lande.
Formålet med forslaget er – i klart definerede nødsituationer – at sikre en
fair fordeling af asylansøgere med klart behov for international beskyttelse.
Forslaget vedrører alene asylansøgere fra oprindelseslande, for hvilke den
gennemsnitlige anerkendelsesprocent i EU er 75 % eller over. Derudover
har forslaget til hensigt, at sikre korrekt anvendelse af Dublin-systemet.
Kommissionens forslag fremsættes på baggrund af Traktatens artikel
78(2)(e) om kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær
beskyttelse. Dette er samme hjemmel som den eksisterende Dublin-
forordning.
Det fremgår af forslaget, at Danmark ikke vil være omfattet af forordnings-
forslaget på grund af det danske retsforbehold. I Kommissionens begrundel-
se for forslaget er det anført, at Danmark er tilknyttet forordningen via en
parallelaftale. Ifølge parallelaftalen skal Danmark give meddelelse til
Kommissionen, hvorvidt Danmark agter at gennemføre forordningsændrin-
gen. Sker dette ikke inden for angivne tidsfrister, anses parallelaftalen om
Danmarks deltagelse i Dublin- og Eurodac-forordningerne som udgangs-
punkt for opsagt.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
Forslaget er en del af Kommissionens migrationspakke og skal ses som led i
en overordnet og systemisk tilgang til migration. Nøglen til at sikre, at en
sådan helhedstilgang er effektiv, består i at sørge for, at politikkerne i prak-
sis gennemføres på en sammenhængende måde og således, at de supplerer
hinanden. EU-agenturerne vil inden for rammerne af den "brændpunktstil-
gang" (etablering af registrerings- og modtageforanstaltninger), som Kom-
missionen har foreslået, yde udstrakt og målrettet støtte til de medlemssta-
ter, der står over for et uforholdsmæssigt stort migrationspres på deres eks-
terne grænser. Den operationelle støtte, der kan ydes inden for rammerne af
denne tilgang, omfatter bl.a. registrering og screening af ulovlige migranter,
debriefing af ulovlige migranter, asylstøtte i form af bistand med registre-
ringen af ansøgninger om international beskyttelse og udarbejdelsen af
sagsakter, samt fremskyndelse af informationsudveksling og samarbejde
Side
17/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0018.png
med henblik på undersøgelser af kriminelle netværk, der gør det lettere for
ulovlige migranter at rejse til EU og derfra videre inden for EU. Hertil
kommer koordinering af tilbagesendelser.
En sådan samordnet indsats vil sætte medlemsstaterne i stand til at lette mi-
grationspresset hurtigere og mere effektivt i fuld overensstemmelse med de
grundlæggende rettigheder.
2.2.1. Samspil med omfordelingsordninger baseret på artikel 78, stk. 3, i
TEUF
Der skal sondres mellem forslaget om indførelse af en omfordelingsordning
i krisesituationer og de forslag, Kommissionen har vedtaget på grundlag af
artikel 78, stk. 3, i TEUF, til fordel for visse medlemsstater, som oplever en
pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere på deres område.
Mens de foranstaltninger, Kommissionen har foreslået på grundlag af artikel
78, stk. 3, i TEUF, er midlertidige, indføres der med forslaget om oprettelse
af en flytningsordning i krisesituationer en metode til i en overgangsperiode
i krisesituationer at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behand-
lingen af ansøgninger om international beskyttelse indgivet i en medlems-
stat, der står i en krisesituation, således at man kan sikre en mere retfærdig
fordeling af ansøgerne mellem medlemsstaterne i sådanne situationer og
dermed lette Dublinsystemets funktionsmåde, selv i kriseperioder.
I forslaget er der fastsat strenge betingelser for anvendelse af omfordelings-
ordningen i krisesituationer i en givet medlemsstat, herunder navnlig at
medlemsstaten står i en krisesituation, der gør det vanskeligt at anvende
Dublinforordningen på grund af et ekstremt pres kendetegnet ved en ufor-
holdsmæssigt stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som
i høj grad udfordrer landets asylsystem.
Indførelsen af en flytningsordning i krisesituationer rokker ikke ved, at Rå-
det på forslag af Kommissionen kan vedtage midlertidige foranstaltninger til
fordel for en medlemsstat, der står i en nødsituation som omhandlet i artikel
78, stk. 3, i TEUF. Vedtagelsen af nødforanstaltninger på grundlag af artikel
78, stk. 3, i TEUF vil fortsat være relevant i undtagelsessituationer, hvor der
er behov for en hurtig reaktion, som eventuelt kan indbefatte migrationsstøt-
Side
18/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0019.png
te i bredere forstand, hvis betingelserne for anvendelse af omfordelingsord-
ningen i krisesituationer ikke er opfyldt.
2.2.2. Ibrugtagning af omfordelingsordningen
For at kunne tage omfordelingsordningen i krisesituationer i brug, skal
Kommissionen på grundlag af underbyggede oplysninger, især oplysninger
indhentet af EASO og Frontex, fastslå, at en medlemsstat står i en krisesitu-
ation, der gør det vanskeligt at anvende forordning (EU) nr. 604/2013 på
grund af et ekstremt pres kendetegnet ved en uforholdsmæssigt stor til-
strømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som i høj grad udfordrer
landets asylsystem. Krisesituationen skal være af et sådant omfang, at det
lægger et betydeligt pres på selv et velfungerende asylsystem, idet der også
tages hensyn til den berørte medlemsstats størrelse.
I forslaget fastsættes følgende klare indikatorer, som Kommissionen bl.a.
skal tage i betragtning i forbindelse med den oven for omhandlede vurde-
ring: Det samlede antal ansøgere om international beskyttelse og ulovligt
indrejste tredjelandsstatsborgere og statsløse i de seks måneder, der går for-
ud for vedtagelsen af den delegerede retsakt, stigningen i disse tal sammen-
lignet med samme periode det foregående år samt antallet af ansøgninger pr.
indbygger i den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, i de foregåen-
de 18 måneder sammenlignet med EU-gennemsnittet.
Det foreslås, at omfordelingsordningen i krisesituationer kun tages i brug for
ansøgere, som umiddelbart har et klart behov for international beskyttelse,
og for hvilke den kriseramte medlemsstat ellers ville være ansvarlig for efter
kriterierne i kapitel III i forordning (EU) nr. 604/2013. Disse ansøgere defi-
neres i dette forslag som ansøgere, hvis nationalitet, baseret på de senest
tilgængelige ajourførte gennemsnitlige kvartalsdata fra Eurostat for hele EU,
har en anerkendelsesprocent på 75 % eller derover.
2.2.3 Anvendelse af omfordelingsordningen i krisesituationer
Når Kommissionen har fastslået, at betingelserne for flytning er opfyldt for
en bestemt medlemsstats vedkommende, skal den vedtage en delegeret rets-
akt med henblik på at tage flytningsordningen i brug. Den delegerede retsakt
skal a) konstatere, at der foreligger en krisesituation i den medlemsstat, der
drager fordel af flytningen, b) bestemme, hvor mange personer der skal om-
fordeles fra den pågældende medlemsstat, c) afgøre, hvordan disse personer
skal fordeles mellem medlemsstaterne, ved at anvende formlen for den fast-
Side
19/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0020.png
satte fordelingsnøglen og d) fastsætte den periode, i hvilken omfordelings-
ordningen i krisesituationer skal finde anvendelse. Den delegerede retsakt
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort
indsigelse inden for en frist på højst en måned fra Kommissionens medde-
lelse af retsakten. Den delegerede retsakt kan anvendes i højst to år.
2.2.4 Metode til bestemmelse af, hvor mange personer der skal omfordeles
Forslaget indeholder objektive, verificerbare indikatorer, som Kommissio-
nen skal tage i betragtning, når den i forbindelse med vedtagelsen af en de-
legeret retsakt om anvendelse af flytningsordningen i krisesituationer i en
bestemt medlemsstat skal afgøre, hvor mange personer der skal omfordeles
fra den pågældende medlemsstat, herunder bl.a.: antal ansøgere pr. indbyg-
ger i den medlemsstat, der drager fordel af omfordelingen, i de 18 måneder -
og specielt i de seks måneder - der går forud for vedtagelsen af den delege-
rede retsakt, sammenlignet med EU-gennemsnittet, asylsystemets kapacitet i
den pågældende medlemsstat og medlemsstatens deltagelse i tidligere soli-
daritetsinitiativer, og i hvilket omfang medlemsstaten har draget fordel af
tidligere EU-solidaritetsforanstaltninger.
Der fastsættes desuden en øvre tærskel for det antal personer, der skal flyt-
tes, nemlig 40 % af det antal ansøgninger, der er indgivet i den pågældende
medlemsstat i de seks måneder, der går forud for vedtagelsen af den delege-
rede retsakt.
3. Gældende dansk ret
Forslaget giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for
dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af Danmarks forbehold ved-
rørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil derfor ikke være bindende
for eller finde anvendelse i Danmark og vil således ikke i sig selv have lov-
givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Da der er tale om en
ændring af Dublin-forordningen, som Danmark har tiltrådt på mellemstats-
ligt grundlag i medfør af en parallelaftale, vil Danmark imidlertid skulle
meddele Kommissionen, hvorvidt man ønsker at gennemføre indholdet af
ændringen i dansk ret. En dansk beslutning om ikke at ville gennemføre
ændringen betyder, at Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet som ud-
Side
20/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
gangspunkt anses for ophørt. En løsning, der muliggør Danmarks fortsatte
deltagelse i Dublin-forordningen uden at gennemføre den foreslåede æn-
dring, forventes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle
statsfinansielle konsekvenser afledt af enten opsigelse af parallelaftalen eller
tilslutning til den foreslåede ændring kan ikke vurderes nærmere på det fore-
liggende grundlag.
5. Høring
Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Danmark vil ikke deltage i den foreslåede permanente, bindende omforde-
lingsmekanisme. Samtidig lægger Danmark stor vægt på at forblive en del
af Dublin-systemet.
9. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
Sagen har senest været drøftet i specialudvalget den 1. oktober 2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Da
sagen udgør en del af Kommissionens migrationspakke vedtaget den 9. sep-
tember 2015 er sagen dog indeholdt i forlæggelsen for udvalget den 11. sep-
tember 2015 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. sep-
tember 2015.
Side
21/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Dagsordenspunkt 12: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om oprettelse af en fælles EU-liste over sikre tredjelande i for-
bindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om
fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse,
og om ændring af direktiv 2013/32/EU (førstebehandling)
Nyt notat.
Sagen er omfattet af det danske retsforbehold.
KOM(2015) 452 endeligt
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen fremlagde den 9. sep-
tember 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anlig-
gender) den 14. september 2015 en ”migrationspakke”, som blev præsente-
ret for Folketingets Europaudvalg på dets møde den 11. september 2015,
indeholdende en række forslag, herunder et forslag om etablering af en fæl-
les liste over sikre tredjelande, som skal smidiggøre sagsbehandlingen i
form af en særlig hurtig procedure i sager, hvor en ansøgning fra en asyl-
ansøger, dels vurderes ubegrundet, og dels kommer fra et land, der optræ-
der på den fælles liste over sikre oprindelseslande. Da forslaget er omfattet
af Danmarks retlige forbehold, har det hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-
hedsprincippet. Fra dansk side støttes etableringen af en europæisk liste
over sikre oprindelseslande, som Danmark dog ikke kan deltage i på grund
af retsforbeholdet.
1.
Baggrund
Etablering af en fælles europæiske liste over sikre tredjelande blev senest
drøftet på Det Europæiske Råds møde den 25.-26. juni 2015. I Det Europæi-
ske Råds konklusioner fra 25.-26. juni 2015 peges på, at Kommissionen vil
fremlægge foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at anvende EA-
SO til at koordinere gennemførelsen af bestemmelserne om "sikkert oprin-
delsesland" i direktivet om asylprocedurer med henblik på at fremskynde
behandlingen af asylansøgninger. Kommissionen har tilkendegivet, at den
agter at styrke bestemmelserne om "sikkert oprindelsesland" i direktivet om
asylprocedurer, herunder eventuel oprettelse af en fælles EU-liste over sikre
oprindelseslande.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 vil
Kommissionens forslag til forordning om etablering af en fælles liste over
tredjelande blive sat på dagsordenen til generel indstilling.
Side
22/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketinget Europaudvalg. Sagen
er dog en del af Kommissionens migrationspakke, der blev fremlagt den 9.
september 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde den 14. september
2015, og som blev præsenteret for Folketingets Europaudvalg den 11. sep-
tember 2015.
2.
Indhold
Formålet med forslaget er at styrke bestemmelserne om sikre oprindelses-
lande i asylproceduredirektivet. Dette skal ske gennem en smidiggørelse af
sagsbehandlingen i form af en særlig hurtig procedure i sager, hvor en an-
søgning fra en asylansøger, dels vurderes at være ubegrundet, og dels kom-
mer fra et land, der optræder på listen over sikre oprindelseslande. Listen
indeholdt i forslaget omfatter Tyrkiet og Vestbalkan (Albanien, Bosnien-
Herzegovina, Makedonien, Kosovo, Montenegro, Serbien).
Kommissionen skal have mulighed for at suspendere enkelte tredjelande fra
listen, såfremt disse lande ikke længere kan betragtes som sikre i overens-
stemmelse med asylproceduredirektivet.
Den fælles liste skal ses som første skridt mod etablering af en sammen-
hængende fælles europæisk liste over sikre tredjelande, hvilket kan føre til
harmonisering på området og hermed afskaffelse af nationale lister. Kom-
missionen kan foreslå, at nye tredjelande tilføjes til listen, såfremt betingel-
serne herfor er opfyldt. I den forbindelse skal der gives prioritet til lande
med et højt antal af asylansøgere til EU, f.eks. Bangladesh, Pakistan og Se-
negal. Kommissionen evaluerer listen hvert 3. år med henblik på bl.a. opta-
gelse af nye tredjelande til listen. Optagelse af nye tredjelande på listen ba-
seres på information fra medlemsstaterne, Rådet, EASO, UNHCR og andre
relevante internationale organisationer.
På grund af det danske retsforbehold deltager Danmark ikke i asylprocedu-
redirektivet. Af samme grund kan Danmark ikke deltage i forslaget om sikre
oprindelseslande.
Danmark har imidlertid allerede en Åbenbart Grundløs Haste-procedure.
Det er en særlig accelereret procedure for asylansøgere fra lande, hvor der
som udgangspunkt er en formodning om, at asylansøgere vil få afslag på en
ansøgning om asyl, fordi de kommer fra et land, hvor der som udgangspunkt
Side
23/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
ikke er risiko for forfølgelse. Udlændingemyndighederne opererer i disse
sager med en liste over sikre lande, der udarbejdes af myndighederne efter
drøftelser med Dansk Flygtningehjælp og Rigspolitiet.
De lande, der på nuværende tidspunkt er omfattet af listen er: alle EU-lande,
Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Island, Japan, Kosovo,
Makedonien, Moldova, Mongoliet, Montenegro, New Zealand, Norge, Rus-
land – med en række undtagelser, der vurderes konkret, f.eks. etniske tjetje-
nere, russiske jøder eller personer med politiske aktiviteter, der har været
udsat for myndighedsovergreb – Schweiz, Serbien og USA.
Hvis udlændingemyndighederne efter at have afholdt samtale med ansøge-
ren indstiller, at der skal meddeles afslag på asyl i denne procedure, fore-
lægges sagen for Dansk Flygtningehjælp. Såfremt Dansk Flygtningehjælp er
enig i, at sagen kan afgøres i Åbenbart Grundløs Haste-proceduren, medde-
ler udlændingemyndighederne herefter et afslag, der ikke kan påklages.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side støttes etableringen af en europæisk liste over sikre oprindel-
seslande, som Danmark dog ikke kan deltage i på grund af retsforbeholdet.
Side
24/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
En europæisk liste over sikre oprindelseslande vurderes at kunne føre til
mere effektive procedurer for identifikation og tilbagesendelse af migranter
– uden krav på beskyttelse – til deres oprindelseslande.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
Sagen er senest blevet drøftet i specialudvalget den 1. oktober 2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketinget Europaudvalg. Sagen
er dog en del af Kommissionens migrationspakke, der blev præsenteret den
9. september 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde den 14. september
2015, og som blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. septem-
ber 2015.
Side
25/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Dagsordenspunkt 13: Rådets beslutning om den fulde anvendelse af
Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien
Revideret notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forventes eventuel vedtagelse af Rådets
afgørelse om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og
Rumænien. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Folketin-
get gav den 19. september 2011 den daværende regering mandat til at til-
slutte sig en ophævelse af grænsekontrollen mellem Bulgarien og Rumænien
og de øvrige Schengen-lande, enten i form af en totrinsmodel eller i form af
en fuldstændig ophævelse af grænsekontrollen på én gang.
1. Baggrund
Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schengen-
regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen
ved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de to lande
ved tiltrædelsen.
Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for Bul-
garien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i for-
hold til de to medlemsstater ophæves.
Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-
vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumænien
fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgørelsen
om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmighed af
Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog
Rådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Rumæ-
niens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklusio-
Side
26/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
nerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgariens og
Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den indre
grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgarien/Rumænien
og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.
På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to lande
fremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om en
trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-
samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kontrol-
len ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved landgræn-
serne først ophæves på et senere tidspunkt.
Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet om
på ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af
Schengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-
tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erindre-
de i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to landes
tiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbelser.
Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blev imid-
lertid aflyst.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 var
der en drøftelse af sagen, og formandskabet konstaterede, at det ikke havde
været muligt at opnå den fornødne enstemmighed til at ophæve den indre
grænsekontrol i forhold til de to lande. Det skyldes bl.a., at flere medlems-
stater har kædet beslutningen herom sammen med de såkaldte CVM-
rapporter, hvor Kommissionen evaluerer Bulgarien og Rumænien i forhold
til bl.a. retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var der
igen en drøftelse af sagen, og der var fortsat ikke den fornødne enstemmig-
hed. Visse medlemsstater tilkendegav i den forbindelse, at man var villig til
at drøfte sagen igen, når de nye CVM-rapporter forelå. Formandskabet kon-
kluderede, at Rådet ville vende tilbage til sagen inden udgangen af 2013
med henblik på at drøfte en vej fremad baseret på en trinvis ophævelse af
den indre grænsekontrol.
Side
27/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0028.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 orien-
terede formandskabet om, at forudgående drøftelser havde vist, at der fortsat
ikke var den fornødne enstemmighed til at træffe afgørelse om den fulde
anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien. Formandskabet
konkluderede, at Rådet ville vende tilbage til sagen ved førstkommende
lejlighed med henblik på at drøfte en vej fremad baseret på en trinvis ophæ-
velse af den indre grænsekontrol.
På et møde i arbejdsgruppen for mekanismen for samarbejde og kontrol
(COVEME) for Bulgarien og Rumænien den 22. januar 2014 fremlagde
Kommissionen nye CVM-rapporter for Bulgarien og Rumænien. I rapporten
vedrørende Bulgarien konkluderede Kommissionen, at Bulgarien kun havde
gjort få fremskridt, men at der dog var sket enkelte forbedringer vedrørende
bl.a. udnævnelsesprocedurer. I rapporten vedrørende Rumænien konklude-
rede Kommissionen, at Rumænien havde gjort mange fremskridt inden for
navnlig reformer af retsvæsenet og antikorruption, men man havde dog sta-
dig bekymringer vedrørende eksempelvis retsvæsenets uafhængighed. På
grundlag af disse to rapporter vedtog Rådet (almindelige anliggender) den
18. marts 2014 konklusioner om mekanismen for samarbejde og kontrol for
Bulgarien og Rumænien.
På et møde i arbejdsgruppen for mekanismen for samarbejde og kontrol
(COVEME) for Bulgarien og Rumænien den 23. juli 2014 afgav Kommissi-
onen en mundtlig statusorientering for samarbejds- og kontrolmekanismen
for Bulgarien og Rumænien. Det var Kommissionens vurdering, at Bulgari-
en fortsat havde problemer, navnlig hvad angik bekæmpelse af korruption
og organiseret kriminalitet, mens Rumænien havde fortsat de positive frem-
skridt.
Den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien var
sat på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.
oktober 2014 og på rådsmødet den 4.-5. december 2014 (retlige og indre
anliggender) til drøftelse og eventuel vedtagelse, men sagen blev taget af
dagsordenen før de pågældende rådsmøder.
Den 28. januar 2015 blev de seneste CVM-rapporter for Bulgarien og Ru-
mænien offentliggjort. Kommissionen konkluderede, at Rumænien har fast-
holdt de positive fremskridt, herunder især i forhold til uafhængighed i rets-
Side
28/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0029.png
væsenet og bekæmpelse af korruption. Derimod konkluderer Kommissio-
nen, at fremskridtene med reformer i Bulgarien ikke er store, og at der sta-
dig er alvorlige problemer med bekæmpelse af korruption og organiseret
kriminalitet.
Den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien var
sat på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.
marts 2015 til drøftelse og eventuel vedtagelse, men sagen blev taget af
dagsordenen før rådsmødet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forven-
tes en eventuel vedtagelse af Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af
Schengen-reglerne.
2. Indhold
2.1. Generelt
Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til Schen-
gen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-
proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter fra
de nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-
trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.
Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse af
Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,
luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelse og
brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).
Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema, som
giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-reglerne
i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante områder, per-
sonalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveau mv.
I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemført
evalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt i
besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter og
f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene har
ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og derved
Side
29/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0030.png
vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgange og
personalets sprogkundskaber.
På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har ek-
spertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en række kon-
klusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskuteret i
Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumænien har
under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgningsskridt, der er
foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Arbejdsgruppen om
Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der har været behov for gen-
besøg i landene.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen
2.2.1. Politisamarbejde
For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret i
marts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politiets
organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og internati-
onalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en række
besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.
2.2.2. Databeskyttelse
Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i
Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-
digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-
sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.
Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-
relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.
2.2.3. Visumudstedelse
Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne i
Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurdering
af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. I den forbindelse var bl.a.
adgangen til konsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -
kontrol på den pågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgnin-
ger, afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse af perso-
nale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter og uddannelse af
personale genstand for evaluering.
Side
30/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0031.png
2.2.4. Sø-, luft- og landgrænser
Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009, luft-
grænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts og i
november 2010.
I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en
lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december
2010 og i marts 2011 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.
Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af
bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-
trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og funktionelle
strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer og kontrolni-
veau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiundersøgelser af
udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af udlændinge, afvis-
ning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.
Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavne
og landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdet
endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågning og
uddannelse af personale.
2.2.4.1. Rumænien
Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.
juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste en
generelt velstruktureret grænseforvaltningsmyndighed, en god faglig kom-
petence hos de ansatte i grænsepolitiet og et tilfredsstillende kendskab til
kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det fremgår endvidere af rådskonklu-
sionerne, at det disponible udstyr hovedsageligt var tilstrækkeligt. De min-
dre mangler, der blev påvist under det første evalueringsbesøg, er ved et
senere besøg konstateret tilstrækkeligt afhjulpet. Herudover fremgår det af
rådskonklusionerne, at der ifølge oplysninger fra Rumænien er blevet eller
snart bliver rettet op på mangler i forhold til luftfartsselskabernes ansvar og
kapaciteten til at afsløre menneskesmuglere.
For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusioner-
ne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, kommunikation, situ-
Side
31/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0032.png
ationskendskab og reaktionskapacitet, og at grænsekontrollen udføres med
tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet personel. Der er også et godt niveau
af risikoanalyse og en velstruktureret kommandokæde. Det fremgår af råds-
konklusionerne, at der i opfølgningsprocessen er blevet rettet op på tidligere
konstaterede mangler med hensyn til transportvirksomheders ansvar, samt
på mindre mangler bl.a. med hensyn til udførelsen af grænsekontrol og be-
hovet for bedre uddannelse og sprogfærdigheder generelt.
For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professionel
taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en professionel udfø-
relse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbejde både interna-
tionalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur og personaleni-
veauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår endvidere af råds-
konklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist under det første eva-
lueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af grænsekontrol og udstyr
samt antallet af uanmeldte inspektioner med henblik på modvirkning af kor-
ruption, er blevet afhjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fleste foran-
staltninger er blevet gennemført. Der blev i forbindelse med evalueringen
afholdt et nyt besøg ved to bestemte grænseovergangssteder, hvor det kunne
konstateres, at tidligere påviste mangler vedrørende bl.a. infrastruktur og
udstyr var blevet afhjulpet.
2.2.4.2. Bulgarien
Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.
juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bulgar-
ske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og at ud-
styret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske taktiske
risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer for grænse-
kontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste praksis. Der
blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelse af grænse-
kontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgas lufthavn,
pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber og gennemfø-
relse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der imidlertid efterfølgende er
rettet op på, jf. opfølgningsrapporten fra juli 2011.
For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det bl.a. af rådskonklusio-
nerne, at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskerifartø-
Side
32/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0033.png
jer og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste praksis. Det
blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylder kravene i
Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen blevet rettet op på de
påviste mangler inden for grænsekontrol og grænseovervågning, visumud-
stedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.
For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-
fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekontrol
og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at de anbe-
falinger, der blev fremsat vedrørende kontrol ved grænsen mellem Bulgari-
en og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikation, ledelses-
og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang, er blevet gen-
nemført og fortsat vil blive overvåget nøje. Det fremgår endvidere, at Bulga-
rien har besluttet at udarbejde en særlig pakke af ledsagende foranstaltnin-
ger med henblik på eventuelt stigende indvandringsstrømme efter den fuld-
stændige indtræden i Schengen-samarbejdet.
2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENE
Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i for-
hold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner om, at
databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstillende.
Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data via Schengen-
informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at SIS/SIRENE-
evalueringerne kunne gennemføres.
I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er en
del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra den
15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt operatio-
nelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foretaget
kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myndighe-
der, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der foretaget
inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række anmeldte og
uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdere anvendel-
sen af systemet.
3.
Gældende dansk ret
Side
33/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7.
Andre landes kendte holdninger
Finland, Nederlandene og Tyskland har tidligere offentligt tilkendegivet
modstand mod Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-
samarbejdet på nuværende tidspunkt.
8.
Regeringens generelle holdning
I overensstemmelse med de rådskonklusioner, som Rådet (retlige og indre
anliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni 2011, er det Danmarks
opfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, som følger af
Schengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer be-
slutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det fulde Schengen-
samarbejde.
9.
Europa-Parlamentet
Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og
Rumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttet den
fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
Side
34/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde den
1. oktober 2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011 og har
senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013.
Et samlenotat blev endvidere sendt til Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015, men sa-
gen blev taget af dagsordenen før forelæggelsen i Folketingets Europaud-
valg.
Side
35/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0036.png
Dagsordenspunkt 14: Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger
til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttel-
se
Revideret notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2015) 451 endelig
Resumé
Rådsafgørelsen er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventer på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 at oriente-
re om status for implementeringen af rådsafgørelsen om midlertidige foran-
staltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international
beskyttelse (”omfordelingsforslaget”). Rådsafgørelsens formål er at afhjæl-
pe det aktuelle pres på Italiens og Grækenlands modtage- og asylsystemer
gennem etablering af en midlertidig mekanisme, hvorefter der over en to-
årig periode skal omfordeles i alt 40.000 asylansøgere med klart behov for
international beskyttelse fra Italien og Grækenland til de øvrige medlems-
stater på frivillig basis. Rådsafgørelsen blev vedtaget på det ekstraordinære
rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015. Sagen
rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har ikke lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
1.
Baggrund
Efter bådulykken i Middelhavet den 19. april 2015 vedtog Det Europæiske
Råd (DER) på sit ekstraordinære møde den 23. april 2015 en erklæring om
håndteringen af migrationsstrømme (herefter ”DER-erklæringen”), herun-
der om omfordeling blandt alle medlemsstaterne på et frivilligt grundlag.
I Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om En Europæisk Dagsorden
for Migration (herefter ”Kommissionens meddelelse”), der har til formål at
fastlægge en fælles ramme for EU’s migrationspolitik, indgår et forslag til
en omfordelingsmekanisme. Kommissionen henviser til TEUF artikel 78,
stk. 3, hvori det angives, at hvis en eller flere medlemsstater står over for en
nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere,
kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-
Parlamentet med kvalificeret flertal vedtage en midlertidig foranstaltning til
fordel for den eller de berørte medlemsstater.
Side
36/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
1550842_0037.png
Den 27. maj 2015 fremlagde Kommissionen et konkret forslag til rådsafgø-
relse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på
området for international beskyttelse.
Forslaget blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-
16. juni 2015 og på møde i Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015. På
sidstnævnte møde blev der opnået enighed om at omfordele 40.000 asylan-
søgere med et klart behov for international beskyttelse fra Italien og Græ-
kenland til andre medlemsstater over en periode på to år. Det blev samtidig
opnået enighed om, at deltagelse i omfordelingsmekanismen skal ske på
frivilligt grundlag.
Forslaget, som på ny blev drøftet på rådsmødet den 20. juli 2015, blev ende-
lig vedtaget på det ekstraordinære rådsmøde den 14. september 2015.
Det danske retsforbehold
Forslaget blev fremsat under henvisning til TEUF, tredje del, afsnit V, arti-
kel 78, stk. 3.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje
del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,
der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Dan-
mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Derfor er Danmark ikke omfattet af forslaget.
2.
Indhold
Rådsafgørelsen
har til formål at udgøre et øjeblikkeligt svar på det aktuelle
pres på Italiens og Grækenlands modtage- og asylsystemer og på den for-
ventede tilstrømning af migranter til disse medlemsstater over de kommende
måneder.
Rådsafgørelsen
indebærer etablering af en midlertidig mekanisme, hvorefter
der skal ske omfordeling af i alt 40.000 asylansøgere fra Italien og Græken-
land til de øvrige medlemsstater over en toårig periode. Det er alene asylan-
søgere, der har et klart behov for international beskyttelse, der er omfattet af
Side
37/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
omfordelingsmekanismen. Asylsagsbehandlingen vil foregå i den medlems-
stat, hvortil asylansøgeren er blevet omfordelt.
Formandskabet og Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 8.-9. oktober 2015 at orientere om status for implemente-
ringen af rådsafgørelsen.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
8.
Regeringens generelle holdning
Generelt anser Danmark ikke omfordeling som et velegnet solidaritetsin-
strument. Solidaritet bør i stedet udvises via finansiel støtte fra eksisterende
fonde, teknisk bistand koordineret af navnlig Frontex og EASO samt ved
øget støtte til flygtninge i deres nærområder. Finansiel og teknisk støtte skal
også omfatte bistand til repatriering, når dette måtte være muligt.
Det bemærkes, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke deltager i ved-
tagelsen af rådsafgørelsen.
Side
38/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
9.
Europa-Parlamentet
Sagen blev behandlet i Europa-Parlamentet den 15.-16. juli 2015.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
Sagen har senest været drøftet den
1. oktober 2015
i Specialudvalget for
asyl- og indvandringssamarbejde.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 10. juni
2015 i forbindelse med forelæggelse af Kommissionens meddelelse om En
Europæisk Dagsorden for Migration forud for rådsmøde (retlige og indre
anliggender) den 15.-16. juni 2015.
Side
39/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
Dagsordenspunkt 15: Tilbagesendelsespolitikkens fremtid
- Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en
europæisk handlingsplan om tilbagesendelse af ulovlige migranter
- Kommissionshenstilling om en fælles tilbagesendelsesmanual med
henblik på nationale myndigheders anvendelse
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af det danske retsforbehold.
KOM (2015) 453 endelig
KOM(2015) 6250 udkast
Resumé
Kommissionen fremlagde den 9. september 2015 forud for det ekstraordi-
nære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 en
”migrationspakke”, som blev præsenteret for Folketingets Europaudvalg på
dets møde den 11. september 2015, indeholdende en række forslag, herun-
der Kommissionens meddelelse om en EU-handlingsplan for tilbagesendelse
af ulovlige migranter og Kommissionens tilbagesendelseshåndbog. Medde-
lelsen er en udmøntning af Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26.
juni 2015, hvor man anmoder Kommissionen om at etablere et EU-
tilbagesendelsesprogram. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
8.-9. oktober 2015 forventes en drøftelse af EU’s tilbagesendelses- og tilba-
getagelsespolitik samt vedtagelse af rådskonklusioner på baggrund af
Kommissionens meddelelse. Regeringen støtter Kommissionens meddelelse
og kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner. Sagen er ikke omfattet
af retsforbeholdet. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
1.
Baggrund
Kommissionen vedtog den 9. september 2015 en meddelelse om en EU
handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter som led i en ”migra-
tionspakke”. Kommissionen vedtog endvidere en tilbagesendelseshåndbog
indeholdende vejledning til medlemsstaterne i håndtering af tilbagesendel-
ser. Kommissionens migrationspakke blev forelagt for Folketingets Euro-
paudvalg den 11. september 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde
(retlige og indre anliggender) den 14. september 2015.
I formandskabets konklusioner fra rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 14. september 2015 blev der udtrykt tilfredshed med Kommissionens
meddelelse, og man understregede vigtigheden af effektive tilbagesendel-
Side
40/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
ses- og tilbagetagelsespolitikker, herunder gennemførelse af disse hurtigst
muligt. Særligt fremhævet i formandskabskonklusionerne var dels tredje-
landes forpligtelse til at tage egne statsborgere, der ikke har lovligt ophold i
EU, tilbage, og dels nødvendigheden af at se tilbagesendelses- og tilbageta-
gelsespolitikkerne i sammenhæng med bl.a. udenrigspolitik og visumpolitik.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forven-
tes dels en drøftelse af EU’s tilbagesendelsespolitik og dels vedtagelse af
rådskonklusioner om EU’s tilbagesendelsespolitik.
2.
Indhold
Kommissionens meddelelse om tilbagesendelse af migranter, der opholder
sig ulovligt i EU, har til formål at effektivisere, styrke og videreudvikle det
europæiske tilbagesendelsessystem, der aktuelt er karakteriseret ved en rela-
tiv lav effektiv tilbagesendelsesprocent på 40 % af personer i udsendelses-
position.
I forhold til effektivisering af tilbagesendelsessystemet for ulovlige migran-
ter fremhæver Kommissionen bl.a. muligheden for tvungen tilbagesendelse
som et nødvendigt instrument til fremme af frivillig tilbagevenden. Herud-
over anføres nødvendigheden af en strengere håndhævelse af EU-reglerne,
herunder bl.a. brug af frihedsberøvelse for at forhindre sekundære bevægel-
ser. Kommissionen lægger også op til, at man vil indlede traktatkrænkelses-
sager mod de medlemsstater, der ikke fuldt ud overholder tilbagesendelses-
direktivets bestemmelser. Danmark deltager i dette direktiv, da det udgør en
udbygning af Schengen-reglerne. Endvidere foreslår Kommissionen større
udveksling af oplysninger om tvangsmæssig tilbagesendelse, navnlig ved
brug af Schengen-informationssystemet (SIS), visuminformationssystemet
(VIS) og Eurodac samt et fremtidigt smart borders system, herunder med
henblik på gensidig anerkendelse af de afgørelser om tilbagesendelse, som
en medlemsstat træffer. Desuden foreslår Kommissionen en styrkelse af
Frontex’ rolle og mandat i forhold til effektivisering af tilbagesendelsespoli-
tikken. Det skal ske gennem fælles tilbagesendelsesoperationer, udstedelse
af rejsedokumenter, etablering af et Frontex-kontor for tilbagesendelser
samt samarbejde mellem Frontex og tredjelande i EU’s nærområder. Ende-
ligt foreslår Kommissionen et integreret system for forvaltning af tilbages-
endelser ved bl.a. at forbinde alle EU-finansierede netværk og programmer
Side
41/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
for tilbagesendelse, indsættelse af mobile taskforcer, mere effektiv brug af
EU’s passersedler (laissez-passer), udbygning af et europæisk forbindelses-
officernetværk og bedre brug af statistik.
I forhold til øget samarbejde om tilbagetagelse med oprindelses- og transit-
lande skal antallet af tilbagesendelser øges væsentligt. Det er afgørende i
forhold til at modvirke yderligere ulovlig migration. I henhold til folkeretlig
sædvaneret har lande pligt til at tage deres egne statsborgere tilbage. Dette
er blandt afspejlet i Cotonou-aftalen (artikel 13), hvor EU-landene og en
lang række lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (de såkaldte AVS-
lande) er gensidigt forpligtet til at tage egne statsborgere tilbage. Kommissi-
onen foreslår, at alle redskaber skal mobiliseres for at øge samarbejdet med
oprindelses- og transitlandene om tilbagetagelse. Det skal bl.a. ske gennem
effektiv opfyldelse af forpligtelsen vedrørende tilbagetagelse, herunder gen-
nem brug af tilbagetagelsesaftaler med særligt prioriterede lande, idet der
tages hensyn til migrationstendenserne. Det skal også ske gennem afslutning
af igangværende forhandlinger og indledning af nye forhandlinger om tilba-
getagelsesaftaler. Endvidere foreslår Kommissionen politiske dialoger på
højt niveau, dels på bilateralt niveau og dels inden for rammerne af Rabat-
og Khartoum-processerne (EU’s migrations- og mobilitetssamarbejde med
afrikanske lande langs de vigtigste migrationsruter). Et centralt instrument
til fremme af tilbagetagelse er støtte til reintegration og kapacitetsopbyg-
ning. Her foreslår Kommissionen en særlig facilitet på 5 mio. euro til dette
formål. Endvidere foreslår Kommissionen at øge EU’s indflydelse, hvad
angår tilbagesendelse og tilbagetagelse, på sine partnerlande dels for at sik-
re, at de eksisterende forpligtelser opfyldes, og dels for at de eksisterende
aftaler gennemføres og nye kan indgås. Dette forslag er direkte afledt af Det
Europæiske Råds konklusioner i juni 2015. Kommissionen foreslår skræd-
dersyede støttepakker, pres og incitamentsstrukturer og brug af visumpoli-
tikken som løftestang. Kommissionen forestiller sig brug af lovlig migration
for højt kvalificeret arbejdskraft, men også studie- og forskningsmuligheder
som incitament til at sikre samarbejde om tilbagetagelse. Endelig foreslår
Kommissionen også brug af andre måder uden for området retlige og indre
anliggender til at få tredjelande til at øge samarbejdet om tilbagetagelse på,
som også Det Europæiske Råd konkluderede i juni 2015: ”på grundlag af
’mere-for-mere’-princippet vil EU-bistand og politikker blive anvendt til at
skabe incitamenter til at gennemføre eksisterende tilbagetagelsesaftaler og
indgå nye”. Kommissionen nævner specifikt udviklingsbistand, naboskabs-
Side
42/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
politikken, handelsaftaler og handelspræferencer (med mulighed for at knyt-
te indgåelse af frihandelsaftaler med eller indrømmelse af fortrinsbehand-
ling til visse tredjelande sammen med indgåelse af tilbagetagelsesaftaler),
uddannelse (Erasmus+) og kultur. I den forbindelse opfordrer Kommissio-
nen kraftigt til – inden for medlemsstaternes nationale kompetence – at give
tredjelandsstatsborgere adgang til arbejdsmarkederne.
Kommissionens tilbagesendelseshåndbog indeholder retningslinjer og bed-
ste praksis for samt henstillinger vedrørende den mest effektive og humane
måde at tilbagesende migranter på under fuld overholdelse af de grundlæg-
gende rettigheder og de garantier, der er fastsat i EU-lovgivning.
Formandskabet lægger op til rådskonklusioner, der i vidt omfang afspejler
meddelelsens tiltag til fremme af tilbagesendelse og tilbagetagelse. Der
lægges i udkastet til rådskonklusioner op til en evaluering i januar 2016 af
gennemførelsen af meddelelsens forslag.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen støtter Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for
tilbagesendelse af ulovlige migranter såvel som den fremlagte tilbagesen-
Side
43/44
Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen
delseshåndbog. Generelt kan regeringen også støtte udkastet til rådskonklu-
sioner.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
Sagen har været drøftes i Specialudvalget den 1. oktober 2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Som led i forelæggelsen af Kommissionens migrationspakke af 9. septem-
ber 2015 har sagen været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11.
september 2015 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14.
september 2015.
Side
44/44