Finansudvalget 2015-16
Aktstk. 133
Offentligt
1648223_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 21. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Aktstykke nr. 133 - § 7.
Finansministeriet) af 17. juni 2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af aktstykke 133,
idet ministeren i sit svar bedes oplyse den enkelte kommunes tildeling i 2016 og
2017 (forventet) af 1. bloktilskuddet 2. finansieringstilskuddet 3. øvrige puljer 4.
det samlede økonomiske tilskud 5. det samlede tilskud og skatteindtægter?
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Finansministeriet indhentet et bidrag
fra Social- og Indenrigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Fordelingen af tilskud og udligning til kommunerne skal i henhold til loven ud-
meldes til kommunerne senest den 1. juli i året før tilskudsåret.
Finansministeren har den 15. juni 2016 fremsendt aktstykket om statens tilskud til
kommuner og regioner for finansåret 2017. Herefter opgør Social- og Indenrigs-
ministeriet fordelingen af tilskuddet gennem det kommunale tilskuds- og udlig-
ningssystem.
Der er tale om omfattende udligningsberegninger, som foretages i perioden frem
mod den 1. juli. Herunder sker en gennemgående opdatering af hele datagrundla-
get for kriterier mv.
Finansieringstilskuddet og en række andre puljer som tilskud til bedre dagtilbud,
tilskud til generelt løft af ældreplejen, tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen og
tilskud til styrkelse af akutfunktioner i ældreplejen fordeles ligeledes på grundlag af
kriterier, som de der indgår i det generelle tilskuds- og udligningssystem. Fordelin-
gen af disse puljer hænger derfor snævert sammen med den samlede tilskuds- og
udligningsberegning.
Social- og Indenrigsministeriet kan ikke på nuværende tidspunkt give en oversigt
over den forventede fordeling af tilskud og udligning mv. for 2017. Beregningerne
foretages på nuværende tidspunkt, og fordelingen vil efter reglerne blive udmeldt
til kommunerne senest den 1. juli 2016. Samtidigt vil fordelingen blive offentlig-
gjort på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside. ”
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 133 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil oplyse de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af aktstykke 133, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister