Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 367
Offentligt
1656626_0001.png
Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fø-
devareudvalget
EU-konsulenten
Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
Den 12. august 2016
Klima- og energimålsætninger i de ikke-kvotebelagte sektorer
Europa-Kommissionen præsenterede den 20. juli 2016 et forslag om re-
duktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i
perioden 2021-2030. Forslaget vedrører sektorerne transport, byggeri,
landbrug og affald, der skal reguleres gennem en byrdefordelingsaftale.
De nationale reduktionsmål ligger mellem 0 og 40 pct. sammenlignet med
2005. Målet for Danmarks reduktioner er 39 pct., som kan indfries gen-
nem forskellige fleksibilitetsmekanismer.
Baggrund og formål
Europa-Kommissionen fremlagde den 20. juli 2016 et udspil, hvor der foreslås
bindende årlige reduktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebe-
lagte sektorer i perioden 2021-2030. Det drejer sig om sektorer som transport,
byggeri, landbrug, affald, arealanvendelse og skovbrug. Den såkaldte kvote-
belagte sektor reguleres allerede gennem EU’s kvotehandelssystem (ETS).
Det drejer sig om energisektoren og større industrianlæg.
De ikke-kvotebelagte sektorer – transport, byggeri, landbrug og affald – er
ifølge Kommissionen ansvarlige for næsten 60 pct. af EU’s samlede drivhus-
gasudledning. Omvendt bidrager de europæiske skove til løsningen af proble-
met. Skovene i EU absorberer ifølge Kommissionen næsten 10 pct. af EU’s
samlede årlige drivhusgasudledning.
1/6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 367: EU-note - E 56 om klima- og energimålsætninger i de ikke-kvotebelagte sektorer
1656626_0002.png
En væsentlig del af Kommissionens udspil er en såkaldt byrdefordelingsaftale
for de ikke-kvotebelagte sektorer, som integrerer udledninger og optag fra
skov og jorder (LULUCF). LULUCF-sektoren
1
er i dag kun omfattet af interna-
tionale forpligtelser under Kyotoprotokollen frem til 2020, men Kommissionen
foreslår nu fælles EU-regler for perioden efter 2020.
Endelig præsenterede Kommissionen en strategi,
2
der varsler initiativer for
køretøjer med lav eller ingen udledning samt alternative lavudledningsbrænd-
stoffer. Kommissionen ventes at præsentere nye udledningsstandarder for
lette køretøjer i 2017.
EU’s klima- og energimålsætning for 2030
I oktober 2014 fastsatte Det Europæiske Råd et bindende mål, der skal redu-
cere EU’s drivhusgasudledning inden for alle dele af økonomien med mindst
40 pct. inden 2030 i forhold til niveauet i 1990.
På nuværende tidspunkt bidrager EU's kvotehandelssystem (ETS) til denne
2030-målsætning. Her er industri- og energisektorerne som beskrevet omfat-
tet, og målsætningen i disse sektorer er at reducere udledningen med 43 pct.
senest i 2030 sammenlignet med 2005. Kommissionens nye forslag berører
de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer, dvs. transport, byggeri, landbrug, af-
fald, arealanvendelse og skovbrug, som skal reducere udledningen med 30
pct. senest i 2030 sammenlignet med 2005.
De nye mål for de ikke-kvotebelagte sektorer er ifølge Kommissionen et nød-
vendigt supplement til EU's emissionshandelssystem. Dette nye tiltag skal
med de igangværende initiativer under Energiunionen bidrage til at nå EU’s
klima- og energimålsætning for 2030, der samlet bidrager til EU’s forpligtelser
under Parisaftalen fra COP 21 i december 2015.
Hvad indeholder forslaget?
EU-medlemsstaternes reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer fore-
slår Kommissionen at regulere gennem en byrdefordelingsaftale. Forslaget til
en byrdefordelingsaftale er primært fastlagt på baggrund af BNP per indbyg-
ger,
3
hvor de nationale reduktionsmål ligger mellem 0 til 40 pct. sammenlignet
1
LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) omfatter udledning fra arealanvendelse,
ændringer i arealanvendelse, skovbrug samt permanente græsarealer.
2
Jf. KOM(2016)501.
3
Målene er baseret på BNP per indbygger i 2013.
2/6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 367: EU-note - E 56 om klima- og energimålsætninger i de ikke-kvotebelagte sektorer
1656626_0003.png
med 2005. For lande, der har et velstandsniveau over gennemsnittet i EU, er
målene justeret, så de fremmer en mere omkostningseffektiv reduktion.
4
Målene har stor spredning med ingen reduktionsforpligtelse til Bulgarien og 2
pct. til Rumænien, mens Luxembourg og Sverige skal reducere med 40 pct.
Danmark har sammen med Finland et reduktionsmål på 39 pct., mens lande
som Tyskland (38 pct.), Frankrig og Storbritannien (37 pct.), Nederlandene og
Østrig (36 pct.) følger herefter. En mellemgruppe af lande som Grækenland,
Portugal og Spanien har reduktionsmål på mellem 16 og 26 pct. Endelig har
en række lande mål under 10 pct. Det drejer om Litauen, Polen, Kroatien, Un-
garn og Letland; jf. bilag 1 i denne note.
Reduktionsforpligtelserne bliver opgjort årligt i en tiårig periode fra 2021-2030,
hvor udgangspunktet vil være medlemslandenes udledningsgennemsnit i
årene 2016-2018. Dette har mødt kritik fra NGO-verdenen.
Ifølge en rapport fra Climate Action Network Europe (CAN Europe) risikerer
udspillet fra Kommissionen at gavne lande, der ikke er på rette vej til at nå de-
res 2020-klimamålsætninger.
5
Kritikken fra CAN Europe går på, at de gen-
nemsnitlige udledninger fra Danmark, Finland, Tyskland, Storbritannien m.fl. i
2016-2018 ventes at være højere end den endelige 2020-målsætning. Ifølge
CAN Europe vil dette resultere i højere udledningsmuligheder for disse lande i
perioden 2021-2030, hvorfor Kommissionen burde have foreslået en lineær
reduktionsforpligtelse med i udgangspunkt i den vedtagne 2020-målsætning.
Øget fleksibilitet
EU-landene får mulighed for at indfri målene gennem forskellige fleksibilitets-
mekanismer. Medlemslandene kan købe og sælge overskydende udlednings-
rettigheder af og til hinanden. De mere velhavende EU-lande kan på denne
måde medfinansiere klimaindsatsen i lande, der mangler midlerne til det.
Kommissionens forslag giver desuden adgang til to nye fleksibilitetsmekanis-
mer, som kan gøre det nemmere at nå 2030-målene. En række medlems-
lande får mulighed for at bruge kvoter fra EU’s kvotehandelssystem til at nå
4
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2016):
Kommissionens forslag for de ikke-kvotebe-
lagte sektorer.
5
CAN Europe (2016):
No cheating from the start, 2030 climate targets for EU Member States.
3/6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 367: EU-note - E 56 om klima- og energimålsætninger i de ikke-kvotebelagte sektorer
1656626_0004.png
målene i de ikke-kvotebelagte sektorer.
6
På EU-plan må de samlede udled-
ninger i den ikke-kvotebelagte ikke overskrides med mere end 100 mio. tons
CO
2
i perioden 2021-2030.
De relevante medlemslande tildeles en maksimal procentsats i forslaget, hvor
udledningen i år 2005 er udgangspunktet. For Danmark er denne fastsat til 2
pct. Hvis Danmark vælger at udnytte denne adgang fuldt ud, kan Danmark
udlede mere CO
2
i de ikke-kvotebelagte sektorer. Modsat må der udledes en
tilsvarende mindre mængde i de kvotebelagte sektorer. Kommissionen har
således anerkendt en række landes synspunkt om, at der er et lavere redukti-
onspotentiale i landbruget end i den kvotebelagte sektor.
Danmark får desuden mulighed for at medregne optag og udledninger af CO
2
i landbrugsjord i klimaindsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Kommissio-
nen foreslår, at lande med en høj andel af udledninger fra landbrug relativt får
større adgang til at anvende de såkaldte LULUCF-kreditter.
7
Danmark er
sammen med Irland blandt de medlemslande, der har den største andel af ud-
ledninger fra landbruget, mens lande som Luxembourg, Italien og Malta har
den mindste udledning; jf. bilag 1. Hermed tillades en samlet ekstraudledning
på 280 mio. tons CO
2
fra samtlige EU-lande i perioden 2021-2030.
Kommissionen lægger op til, at Danmark vil kunne modregne LULUCF-kredit-
ter fra landbrugsjord og skovrejsning. På denne måde kan Danmarks CO
2
-ud-
ledninger fra ikke-kvotesektoren være op til 4 pct. eller 14,6 mio. ton højere i
perioden 2021-2030.
Endelig foreslår Kommissionen at medlemsstaterne tildeles en vis fleksibilitet i
deres årlige reduktionsmål. Hvis et land et år har en lav drivhusgasudledning,
hvilket kan skyldes lav økonomisk vækst eller ugunstige vejrforhold, kan diffe-
rencen i forhold til de årlige mål opspares til de følgende år.
Overholdelse af reglerne
Kommissionen vil løbende overvåge, om medlemslandene er på rette vej til at
opfylde de opstillede målsætninger. Hvis dette ikke er tilfældet, skal medlems-
landene udarbejde en handlingsplan til Kommissionen. På baggrund af dette
6
Denne fleksibilitet gives til følgende lande: Luxembourg, Sverige, Danmark, Finland, Nederlan-
dene, Østrig, Belgien, Irland og Malta. Disse medlemslande skal før 2020 beslutte, om de øn-
sker at bruge denne fleksibilitet.
7
LULUCF-kreditter kan ifølge forslagene genereres ved at forbedre kulstofbalancen i landbrugs-
jord og ved skovrejsning. Der vil dog ikke være adgang til modregning af kulstoftilvækst fra skov
plantet før 1990. På nuværende tidspunkt er data fra skovenes CO
2
-optag relativt usikre.
4/6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 367: EU-note - E 56 om klima- og energimålsætninger i de ikke-kvotebelagte sektorer
vil Kommissionen udarbejde en årlig fremskridtsrapport, og samtidig organi-
sere to mere omfattende kontroller i 2027 for årene 2021-2025 og i 2032 for
årene 2026-2030.
Samtidig foreslår Kommissionen en sanktionering af medlemsstater, der ikke
opfylder de årlige reduktionsmål. I lyset af de mange fleksibilitetsmekanismer,
vil differencen mellem den årlige reduktionsmålsætning og den faktiske udled-
ning blive ganget med en faktor på 1,08. Hvis medlemslandene ikke lever op
til de årlige målsætninger, skal de foretage en merreduktion det kommende
år.
Til sidst vil Kommissionen øge kontrollen med medlemslandenes LULUCF-
opgørelser, så der er større sikkerhed for, at der ligger reelle forbedringer af
kulstofbalancen bag de tildelte kreditter.
Yderligere lovgivning
Kommissionen ventes at fremsætte yderligere lovgivningsinitiativer i 2016, der
skal fremme omstillingen af medlemsstaterne udledning. Dette drejer sig om
lovgivningsforslag, der skal fremme 2030-målsætningerne om en andel på
mindst 27 pct. af vedvarende energi af det samlede energiforbrug i EU, og en
forbedring af energieffektiviteten i 2030 på mindst 27 pct. Den sidstnævnte
målsætning vil blive evalueret i 2020 med henblik på at nå et EU-niveau på 30
pct.
Med venlig hilsen
Christian Willer (5526)
5/6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 367: EU-note - E 56 om klima- og energimålsætninger i de ikke-kvotebelagte sektorer
1656626_0006.png
Bilag 1 – Foreslåede reduktionsmål og adgang til fleksibilitet
Medlemsstaternes reduktion af
drivhusgasudledningen i 2030 i
forhold til niveauet i 2005
Luxembourg
Sverige
Danmark
Finland
Tyskland
Frankrig
Storbritannien
Nederlandene
Østrig
Belgien
Italien
Irland
Spanien
Cypern
Malta
Portugal
Grækenland
Slovenien
Tjekkiet
Estland
Slovakiet
Litauen
Polen
Kroatien
Ungarn
Letland
Rumænien
Bulgarien
-40%
-40%
-39%
-39%
-38%
-37%
-37%
-36%
-36%
-35%
-33%
-30%
-26%
-24%
-19%
-17%
-16%
-15%
-14%
-13%
-12%
-9%
-7%
-7%
-7%
-6%
-2%
0%
Maksimal årlig fleksibilitet (pct.
af 2005-udledningen)
Maksimal pct. Fleksibilitet fra
arealanvendelse
annullering af
ift. byrdeforde-
ETS-kvoter af
lingsaftale*
udledningen i
2005 ift. byrde-
fordelingsaftale
4%
0.2%
2%
1.1%
2%
4.0%
2%
1.3%
0.5%
1.5%
0.4%
2%
1.1%
2%
0.4%
2%
0.5%
0.3%
4%
5.6%
1.3%
1.3%
2%
0.3%
1.0%
1.1%
1.1%
0.4%
1.7%
0.5%
5.0%
1.2%
0.5%
0.5%
3.8%
1.7%
1.5%
*Estimat, grænse i absolutte mio. tons over 10 år
6/6