Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 123
Offentligt
1572530_0001.png
 
NOTAT
2
.
november
2015
REFORM AF DEN
EUROPÆISKE ARRESTORDRE
NØDVENDIG
Kontakt:
Researcher, Sarah Vormsby
+45 21 81 56 30
sav@thinkeuropa.dk
RESUME  
Selv  om  den  europæiske  arrestordre  ikke  er  blandt  de  22  retsakter,  som  
danskerne  skal  stemme  om  d.  3.  december,  har  den  alligevel  fået  en  hel  del  omtale  i  
debatten   forud   for   folkeafstemningen.   Afstemningen   har   da   også   indirekte  
betydning  for  Danmarks  fremtidige  deltagelse  i  arrestordren.  Danmark  vil  nemlig  
før  eller  siden  blive  tvunget  ud  af  samarbejdet,  når  reglerne  revideres  og  overgår  til  
et   overstatsligt   samarbejde,   medmindre   vi   omdanner   retsforbeholdet   til   en  
tilvalgsordning.   Tilvalgsordningen   vil   med   andre   ord   sikre   fortsat   dansk   deltagelse  
i  arrestordren  og  indflydelse,  når  reglerne  skal  revideres.  
 
Siden  indførelsen  i  2004  er  den  europæiske  arrestordre  imidlertid  blevet  kritiseret  
fra  flere  kanter.  Kritikken  har  især  handlet  om  de  tilfælde,  hvor  reglerne  har  ført  til  
ønske  om  udlevering  på  baggrund  af  meget  små  forbrydelser.  Bekymringen  går  på,  
om   danske   borgere   på   baggrund   af   bagateller   risikerer   at   blive   udleveret   til   et  
andet  EU-­‐land  med  ringere  retssikkerhed  end  i  Danmark.    
 
Dette  notat  viser,  at  en  del  af  kritikken  af  arrestordren  er  begrundet,  og  at  der  er  
rum   for   forbedring,   når   reglerne   skal   revideres.   Men   notatet   viser   også,   at   de  
enkelte   lande   med   deres   nationale   lovgivning   arbejder   på   at   dæmme   op   for  
utilsigtet   brug   af   reglerne   i   bagatelsager.   Dertil   kommer,   at   den   europæiske  
arrestordre  er  et  afgørende  værktøj  for  politiet  og  myndigheder  i  de  enkelte  lande,  
når   det   handler   om   at   bekæmpe   organiseret   kriminalitet   og   terror.   Samlet   set  
synes  fordelene  i  høj  grad  af  overskygge  problemerne  med  arrestordren.  
 
 
Tænketanken EUROPA 2015
·
kontakt@thinkeuropa.dk
·
thinkeuropa.dk
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0002.png
NOTAT
2. november 2015
HOVEDKONKLUSIONER:
•
Den  europæiske  arrestordre  er  ikke  omfattet  af  retsforbeholdet,  og  dan-­‐
skerne  skal  derfor  ikke  stemme  om  den  d.  3.  december.  Danmark  er  alle-­‐
rede  med  i  samarbejdet.  
Den  europæiske  arrestordre  er  et  vigtigt  redskab  for  dansk  politi.  Alene  i  
2014  udstedte  Danmark  115  arrestordrer,  hvoraf  78  mistænkte  blev  ud-­‐
leveret   til   Danmark.   Heraf   var   34   relateret   til   narkotikakriminalitet   og   4  
til  terrorisme.  
Den   europæiske   arrestordre   er   flere   gange   blevet   kritiseret   for   at   blive  
brugt   til   bagatelforbrydelser,   og   flere   eksempler   viser,   at   der   har   været  
problemer  med  proportionaliteten  i  kravene  om  udlevering.  
Medlemslandene  bestræber  sig  imidlertid  nationalt  på  at  sørge  for,  at  den  
forbrydelse,   som   ligger   til   grund   for   arrestordren,   er   tilstrækkelig   grov   til  
at  kræve  udlevering.  
Retssikkerheden   for   udleverede   personer   er   sikret   igennem   en   række  
direktiver,   som   Kommissionen   har   vedtaget   efter   indførelsen   af   den   eu-­‐
ropæiske  arrestordre.  De  fungerer  som  en  pakkeløsning,  der  sikrer,  at  ud-­‐
leverede  personer  har  ret  til  informationer,  advokatbistand  og  tolke.  
Reglerne  for  den  europæiske  arrestordre  giver  medlemslandene  en  ræk-­‐
ke  muligheder  for  at  afvise  at  gennemføre  en  europæisk  arrestordre.  Det  
er  f.eks.  tilfældet,  når  en  eftersøgt  person  er  mindreårig  eller  er  eftersøgt  
for  en  gerning,  som  ikke  er  ulovlig  i  det  medlemsland,  som  gennemfører  
arrestordren.  
Hvis   en   europæisk   arrestordre   kræver   et   medlemslands   statsborger  
udleveret   til   strafafsoning,   kan   medlemslandet   vælge,   om   det   vil   udlevere  
borgeren,   eller   om   landet   selv   vil   gennemføre   straffen.   Danmark   har   flere  
gange  gjort  brug  af  denne  mulighed.  
Når   den   europæiske   arrestordre   på   et   tidspunkt   skal   revideres,   vil   Dan-­‐
mark  ryge  ud  af  samarbejdet,  hvis  retsforbeholdet  fastholdes.  Med  en  til-­‐
valgsordning  kan  Danmark  selv  vælge,  om  vi  ønsker  at  fortsætte  som  en  
del  af  den  europæiske  arrestordre.  Samtidig  vil  Danmark  få  mulighed  for  
at  sætte  sit  fingeraftryk  på  lovgivningen  i  Rådet  for  den  Europæiske  Uni-­‐
on,  og  derigennem  sikre  danske  borgeres  retssikkerhed  i  EU.  
•
•
•
•
•
•
•
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0003.png
NOTAT
2. november 2015
Den  3.  december  skal  danskerne  stemme  om  at  omdanne  retsforbeholdet  til  en  
tilvalgsordning,   som   betyder,   at   Danmark   tilvælger   22   retsakter   inden   for   EU’s  
retspolitik.   Debatten   op   til   folkeafstemningen   har   været   præget   af   en   del  
forvirring   om,   hvad   de   22   retsakter   egentlig   omhandler,   f.eks.   mht.   den   europæi-­‐
ske  arrestordre.  I  september  skrev  Folkebevægelsen  mod  EU  på  deres  hjemme-­‐
side,   at   ”med   en   tilvalgsordning   er   Den   Europæiske   Arrestordre   en   af   de  
retsakter,  som  Danmark  umiddelbart  tiltræder”.
1
   
 
Danmark   deltager   imidlertid   allerede   i   den   europæiske   arrestordre.   Den   er  
nemlig  ikke  omfattet  af  det  danske  retsforbehold,  fordi  den  blev  vedtaget  i  2002  
–  flere  år  før  Lissabontraktaten  gjorde  hele  EU’s  retspolitik  overstatslig.  Og  der  
er   ingen   aktuelle   planer   i   EU   om   at   revidere   retsakten   om   arrestordren,   som  
derved   forbliver   mellemstatslig.   Derfor   skal   danskerne   ikke   tage   stilling   til,   om  
Danmark  fortsat  skal  være  med  i  den  europæiske  arrestordre  den  3.  december.  
 
Der   er   imidlertid   ingen   tvivl   om,   at   en   revision   af   reglerne   før   eller   siden   vil   gøre  
samarbejdet   om   arrestordren   overstatsligt.   Hvis   Danmark   vælger   at   fastholde  
retsforbeholdet,   vil   det   sende   os   ud   af   samarbejdet,   når   revisionen   gennemføres,  
og   Danmark   vil   være   udelukket   fra   at   præge   udformningen   af   de   nye   regler   på  
grund   af   retsforbeholdet.   Med   tilvalgsordningen   vil   Folketinget   derimod   kunne  
beslutte,   om   Danmark   fortsat   skal   være   en   del   af   arrestordren,   og   Danmark   vil  
kunne  deltage  i  forhandlingerne  om  de  nye  regler.  
 
Selvom   den   europæiske   arrestordre   ikke   er   en   del   af   de   22   retsakter,   som  
danskerne  skal  stemme  om  den  3.  december,  er  den  derfor  stadig  relevant  at  se  
nærmere   på.   Ikke   mindst   fordi   arrestordren   siden   den   trådte   i   kraft   1.   januar  
2004,  har  været  udsat  for  hård  kritik  fra  bl.a.  CEPOS,  Folkebevægelsen  mod  EU  
og   Dansk   Folkeparti.   De   har   kritiseret   arrestordren   for   at   være   for   vidtgående,  
fordi  den  indebærer,  at  danske  borgere  kan  udleveres  til  strafforfølgning  i  et  EU-­‐
land  med  ringere  retssikkerhed  end  Danmark.  Er  bekymringerne  begrundede,  og  
hvordan   forholder   det   sig   med   den   europæiske   arrestordre   og   dens   brug   i  
Danmark?  
 
Hvad er den europæiske arrestordre?
 
Den   europæiske   arrestordre   blev   vedtaget   i   2002   efter   ønske   fra   medlemslande-­‐
ne   og   Kommissionen.   Forslaget   om   at   etablere   en   europæisk   arrestordre   blev  
fremsat   af   Kommissionen   i   september   2001,   i   kølvandet   på   angrebet   på   World  
                                                                                                               
1
EU’s retssystem har allerede spillet fallit, Folkebevægelsen mod EU, 10. september 2015
(http://www.folkebevaegelsen.dk/nyheder/blog/article/eu-s-retssystem-har-allerede).
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0004.png
NOTAT
2. november 2015
Trade   Center   den   11.   september   2001.   Begrundelsen   var,   at   det   i   lyset   af  
terrortruslen   var   nødvendigt   at   styrke   det   retlige   samarbejde   i   kampen   mod  
terror  og  grænseoverskridende  kriminalitet.
2
   
 
Arrestordren   sikrer,   at   medlemslande   kan   få   udleveret   kriminelle   til   straffor-­‐
følgning   eller   afsoning   for   en   forbrydelse,   hvor   strafferammen   er   på   12   måneder  
eller   derover.   I   Danmark   vil   det   f.eks.   sige,   at   en   franskmand   som   begår   vold   i  
Danmark   og   derefter   tager   til   Frankrig,   kan   udleveres   ved   en   europæisk  
arrestordre,   fordi   en   voldsdom   i   Danmark   kan   give   op   til   tre   års   fængsel.
3
 Hvis  
gerningsmanden  allerede  er  dømt  for  forbrydelsen  i  et  andet  land,  skal  straffen  
dog   kun   være   på   mindst   fire   måneder.
4
 Det   kræves   også,   at   forbrydelsen   er  
ulovlig   i   begge   medlemslande.   Der   er   dog   en   særlig   ordning   for   den   såkaldte  
positivliste   med   32   særligt   grove   forbrydelser,   f.eks.   terrorhandlinger,   menne-­‐
skesmugling   og   misbrug   af   børn,   hvor   det   ikke   kræves,   at   handlingen   er   ulovlig   i  
begge   lande.
5
 Her   skal   gennemførelsen   af   arrestordren   desuden   behandles   som  
en  hastesag.  Det  sikrer  den  europæiske  arrestordres  effektivitet  i  bekæmpelsen  
af  terrorisme  og  grov  kriminalitet.  
 
Den   europæiske   arrestordre   er   den   første   retsakt   inden   for   det   strafferetlige  
område,   der   bygger   på   princippet   om   gensidig   anerkendelse.   Princippet   betyder,  
at  en  beslutning  truffet  i  ét  medlemsland  uden  videre  anerkendes  i  alle  de  øvrige  
medlemslande   og   dermed   er   gældende   i   hele   EU.
6
 Ved   udstedelsen   af   en  
europæisk   arrestordre   betyder   det,   at   det   medlemsland,   som   skal   udlevere   en  
borger,   ikke   kan   vurdere   den   tiltale,   der   er   rejst   mod   borgeren.
7
 I   stedet   skal  
landet   anerkende   det   andet   medlemslands   beslutning.   Lande   kan   derfor   heller  
ikke  afslå  at  udlevere  personer,  fordi  anklagen  mangler  bevismæssigt  grundlag.
8
 
Dog   sker   der   i   praksis   en   begrænset   prøvelse   af,   om   der   er   tale   om   en   gyldig  
arrestordre   med   et   legitimt   grundlag   for   udlevering,
9
 hvilket   vil   blive   gennemgå-­‐
et   yderligere   senere   i   notatet.   Princippet   om   gensidig   anerkendelse   ved   den  
europæiske  arrestordre  har  givet  myndigheder  i  de  enkelte  EU-­‐lande  et  værktøj  
                                                                                                               
2
3
Den europæiske arrestordre, Notat, 1. januar 2008 (http://notat.dk/artikler/2008/den-europiske_2008).
Straffeloven paragraf 244.
4
Rådets Rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem
medlemsstaterne (2002/584/RIA), Art. 2 stk. 1, De Europæiske Fællesskabers Tidende, 18.7.2002.
5
Rådets Rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem
medlemsstaterne (2002/584/RIA), Art. 2 stk. 2, De Europæiske Fællesskabers Tidende, 18.7.2002.
6
Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse, Henning Bang Fuglsang
Madsen Sørensen, København: Karnov Group, s. 37.
7
Eurojust News, Issue No. 12, Eurojust, September 2014.
8
Den Europæiske Arrestordre – udlevering til strafforfølgning mv., Jørn Vestergaard, Westlaw
Danmark, 2004, s. 3.
9
Den Europæiske Arrestordre – udlevering til strafforfølgning mv., Jørn Vestergaard, Westlaw
Danmark, 2004, s. 3.
4
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0005.png
NOTAT
2. november 2015
til  at  sikre  en  hurtig  udlevering  af  personer  fra  andre  lande  til  strafforfølgning  og  
afsoning.    
Siden   den   europæiske   arrestordre   blev   indført   i   2004,   har   den   været   et   af   de  
vigtigste   redskaber   i   bekæmpelsen   af   grænseoverskridende   kriminalitet   og  
terrorisme   i   Europa.   Sager   som   udleveringen   af   den   medsammensvorne   til  
terrorangrebet   i   Paris   i   januar   2015,   Fritz-­‐Joly   Joachin,   fra   Bulgarien   til   Frank-­‐
rig
10
 og  udleveringen  af  terroristen  Hussein  Osman,  som  stod  bag  det  mislykkede  
terrorangreb   i   London   i   2005,
11
 understreger   betydningen   af   den   europæiske  
arrestordre   til   bekæmpelse   af   terrorisme.   I   perioden   2005-­‐2013   blev   der   i   alt  
udleveret   26.210   personer   på   baggrund   af   en   europæisk   arrestordre.
12
 I   nogle  
tilfælde  er  overdragelsestiden  nu  nede  på  14-­‐17  dage,  hvor  det  før  arrestordrens  
indførelse  kunne  tage  over  et  år  at  få  udleveret  en  eftersøgt  person.
13
   
Den europæiske arrestordre i dansk praksis
 
Den   europæiske   arrestordre   er   et   vigtigt   redskab   for   Danmark.
14
 I   2009   sagde  
rigspolitichef   Jens   Henrik   Højbjerg:   ”Vi  
bruger   den   europæiske  arrestordre  hele  
tiden.  Det  er  et  stort  spring  fremad  i  forhold  til  at  få  fat  i  kriminelle,  der  drøner  
rundt   på   tværs   af   grænser”.
15
 Alene  
i   2014   udstedte   Danmark   115   europæiske  
arrestordrer,  78  mistænkte  blev  udleveret  til  Danmark,  heraf  var  34  relateret  til  
narkotikakriminalitet  og  fire  til  terrorisme.
16
   
 
Figur  1  viser,  at  Danmark  bruger  den  europæiske  arrestordre  i  stigende  grad  til  
at   få   kriminelle   udleveret.   Antallet   af   arrestordre   som   Danmark   udsteder,   er  
steget   fra   64   i   2005   til   115   i   2014.   Dog   er   antallet   for   2014   lavere   end   de   157  
udstedte   arrestordrer   i   2013.   Det   vides   endnu   ikke,   om   tendensen   fortsatte   i  
2015,   da   tallene   først   offentliggøres   i   2016.   Samtidig   viser   figur   1,   at   Danmark  
                                                                                                               
10
Frenchman held in Bulgaria accused of contacts with Paris killer: prosecutor, Reuters, 13. januar
2015 (http://www.reuters.com/article/2015/01/13/us-france-shooting-bulgaria-
idUSKBN0KM1RF20150113).
11
Reform calls over ’fundamental flaws’ of European Arrest Warrants, Euronews, 27. marts 2015
http://www.euronews.com/2015/04/27/reform-calls-after-figures-highlight-fundamental-flaws-of-
european-arrest/).
12
European Arrest Warrant (EAW), Infographics to the European Parliament, Member’s Research
Service, 23. juni 2014.
13
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen siden 2007 af
Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for
overgivelse mellem medlemsstaterne (KOM(2011) 175 endelig), Europa-Kommissionen, 2009.
14
Europæisk Arrestordre er Afgørende i Kampen Mod Terror, Tænketanken Europa, 11. marts 2015.
15
Interview: Rigspolitichefen: Vi er ikke fortabt uden EU. Politiken, 24. november 2009, s. 8
16
Danish reply to the questionnaire relating to quantitative information on the practical operation of the
European Arrest Warrant for 2014, Justitsministeriet, 2015.
5
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0006.png
NOTAT
2. november 2015
udsteder   flere   arrestordrer,   end   vi   modtager.   Her   har   antallet   de   seneste   år  
stagneret  omkring  60  modtagne  arrestordrer  om  året.    
 
Figur 1. Danmarks brug af den europæiske arrestordre er stigende
Antal udstedte og modtagne europæiske arrestordrer i Danmark fra 2005 til 2014.
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Udstedte arrestordre
17
Modtagne arrestordre
18
Kilde: Baseret på tal fra Justitsministeriet og Rådet for Den Europæiske Union
 
Danmark   var   det   eneste   land,   som   i   2014   fik   godkendt   og   gennemført   over   50  
pct.  af  sine  udstedte  europæiske  arrestordrer.
19
 Polen,  som  er  det  medlemsland,  
der  udsteder  flest  arrestordrer,  fik  til  sammenligning  kun  gennemført  24,6  pct.  i  
2013.
20
 I   gennemsnit   udsteder   EU-­‐landene   hver   ca.   3.700   arrestordrer   om   året,  
hvoraf  ca.  1.000  gennemføres.  Danmark  er  således  et  af  de  lande,  som  i  absolutte  
tal   udsteder   færrest   arrestordrer   –   se   figur   1.   Ud   af   alle   EU’s   medlemslande  
ligger  Danmark  som  nr.  19  for  det  samlede  antal  udstedte  europæiske  arrestor-­‐
drer  i  perioden  2005-­‐2013.
21
 
                                                                                                               
17
Danish reply to the questionnaire relating to quantitative information on the practical operation of the
European Arrest Warrant, Justitsministeriet, 2007-2015.
18
 
Evaluation report on the fourth round of mutual evaluations ”the practical application of the
European arrest warrant and corresponding surrender procedures between member states” Report on
Denmark, 13801/2/06 REV 2, Rådet for Den Europæiske Union, 2007.
19
Reform calls over ’fundamental flaws’ of European Arrest Warrants, Euronews, 27. marts 2015
http://www.euronews.com/2015/04/27/reform-calls-after-figures-highlight-fundamental-flaws-of-
european-arrest/).
20
Replies to questionnaire on quantitative information on the practical operation of the European arrest
warrant – Year 2013, Rådet for Den Europæiske Union, 2014.
21
European Arrest Warrant (EAW), Infographics to the European Parliament, Member’s Research
Service, 23. juni 2014.
6
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0007.png
NOTAT
2. november 2015
 
Figur 2. Danmark blandt de EU-lande, der udsteder færrest arrestordrer
Udstedte europæiske arrestordrer i perioden 2005-2013 for Danmark og de tre medlemslande,
der udsteder flest arrestordrer (Polen, Tyskland og Frankrig), samt EU gennemsnittet. Antal i
tusinde.
35
30
25
20
15
10
5
0
Polen
Tyskland
Udstedte arrestordre
Frankrig
Danmark
EU
6,5
14,5
10
5,6
2,6
0,6 0,3
3,7
1
31
Succesfulde arrestordre
Kilde: European Arrest Warrant (EAW), Infographics to the European Parliament, Member’s
Research Service, 23. juni 2014.
 
 
Til  trods  for  at  dansk  politi  sætter  stor  pris  på  den  europæiske  arrestordre,  har  
den   været   genstand   for   en   del   kritik.   Da   den   europæiske   arrestordre   skulle  
vedtages   i   EU,   sendte   det   danske   Justitsministerium   retsakten   i   høring   i  
Danmark.   Her   modtog   arrestordren   en   række   kritikpunkter   fra   bl.a.   Rigsadvoka-­‐
ten   og   Dansk   Dommerforening.
22
 Generelt   gik   bekymringen   på   spørgsmålet   om  
proportionalitet,   altså   hvor   grov   den   pågældende   forbrydelse   skal   være,   før   man  
kan  udstede  en  europæisk  arrestordre.  F.eks.  fandt  Dansk  Dommerforening  det  
kritisabelt,  ”at  ’turister’  kan  udleveres  til  strafforfølgning  for  forbrydelser,  der  i  
det   begærende   land   anses   for   alvorlige   forbrydelser   med   en   strafferamme   på  
mindst   12   måneders   frihedsberøvelse,   men   hvor   forbrydelsen   efter   dansk   ret  
ikke  har  samme  strafværdighed”.
23
   
Dansk   Dommerforenings   bekymring   har   i   nogen   grad   vist   sig   at   være   begrundet.  
De  aktuelle  regler  for  den  europæiske  arrestordre  er  flere  gange  blevet  kritiseret  
                                                                                                               
22
Høringsnotat vedrørende forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme og forslag til
rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og overgivelsesprocedurerne mellem EU’s
medlemsstater, REU, B 93 - bilag 1 (Løbenr. 11426), Retsudvalget, 2001
(http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/REU/L35_bilag40.htm)
23
Høringsnotat vedrørende forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme og forslag til
rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og overgivelsesprocedurerne mellem EU’s
medlemsstater, REU, B 93 - bilag 1 (Løbenr. 11426), Retsudvalget, 2001
7
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0008.png
NOTAT
2. november 2015
for  at  give  anledning  til  udlevering  pga.  bagatelforbrydelser.  Sagen  om  en  mand  i  
England,  som  blev  udleveret  til  Polen,  fordi  manden  eftersigende  havde  stjålet  en  
dessert,  har  ofte  været  fremført.
24
 Et  andet  eksempel  er  sagen  om  en  polsk  mand  
i   England,   som   ligeledes   blev   udleveret   til   Polen   for   at   have   været   dømt   for  
besiddelse  af  0,15  gram  cannabis  to  år  tidligere.
25
 
 
Der  har  dog  ikke  været  nogen  offentligt  kendte  tilfælde  i  Danmark,  hvor  en  dansk  
statsborger   er   blevet   udleveret   til   et   andet   medlemsland   på   grund   af   en  
bagatelforbrydelse.  Derudover  er  antallet  af  danske  statsborgere,  som  udleveres  
til   andre   EU-­‐lande   meget   lavt.   En   optælling   fra   Justitsministeriet   viser,   at   der   i  
perioden   2006-­‐2014   i   gennemsnit   blev   udleveret   tre   danske   statsborgere   om  
året.   I   2014   udleverede   Danmark   i   alt   59   personer,   hvoraf   fire   var   danske  
statsborgere.
26
   
   
Europa-­‐Parlamentet  opfordrede  i  2014  Kommissionen  til  at  evaluere  og  revidere  
den  europæiske  arrestordre,  bl.a.  for  at  forbedre  retssikkerheden  og  proportio-­‐
naliteten  for  de  forbrydelser  hvor  arrestordre  udstedes.  Parlamentet  ønskede  et  
proportionalitetstjek,   så   arrestordren   ikke   benyttes   til   bagatelforbrydelser.
27
 
Otte  af  de  ti  tilstedeværende  danske  europaparlamentarikere  stemte  for  Europa-­‐
Parlamentets   opfordring   til   Kommissionen.
28
 Tre   danske   parlamentarikere   var  
ikke  til  stede.  Rina  Ronja  Kari  fra  Folkebevægelsen  mod  EU  stemte  blankt,  mens  
Morten   Messerschmidt   fra   Dansk   Folkeparti   helt   undlod   at   stemme.   Dette   til  
trods   for,   at   Europa-­‐Parlamentets   kritikpunkter   lægger   sig   tæt   op   af   disse  
partiers  kritik  af  den  europæiske  arrestordre.  
 
Kommissionen   afviste   imidlertid   at   revidere   lovgivningen   for   den   europæiske  
arrestordre.   Kommissionen   mente   i   stedet,   at   arrestordren   fungerer,   og   at   de  
nuværende   problemer   kan   imødekommes   med   eksisterende   processuelle  
rettigheder,  retningslinjer  og  udveksling  af  best  
practice  mellem  medlemslande-­‐
                                                                                                               
24
Door thief, piglet rustler, pudding snatcher: British courts despair at extradition requests, The
Guardian, 20. Oktober 2008 (http://www.theguardian.com/uk/2008/oct/20/immigration-extradition-
poland-lithuania-law).
25
Sublime to the ridiculous: new cases in the extradition courts, The Telegraph, 29. august 2010
(http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/law-and-order/7969458/Sublime-to-the-ridiculous-new-
cases-in-the-extradition-courts.html)
26
Besvarelse af spørgsmål nr. 104 (Alm. del), Justitsministeriet, Politi- og Strafferetsafdelingen, 7.
September 2015 (http://www.ft.dk/samling/20142/almdel/reu/spm/104/svar/1262067/1544258.pdf).
27
Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 med henstilling til Kommissionen om revision af
den europæiske arrestordre (2013/2109(INL)), Europa-Parlamentet, 27. februar 2014.
28
De europaparlamentarikere som stemte for forslaget, var Margrete Auken, Ole Christensen, Claus
Larsen-Jensen, Morten Løkkegaard, Jens Rohde, Anna Rosbach, Christel Schaldemose og Britta
Thomsen. Både Bendt Bendtsen, Anne E. Jensen og Emilie Turunen var ikke tilstede under
afstemningen. Rina Ronja Kari stemte blankt, og Morten Messerschmidt undlod at stemte. Jf.
VoteWatch.
8
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0009.png
NOTAT
2. november 2015
ne.
29
 Disse  regler  går  f.eks.  ud  på,  at  sikre  retten  til  advokatbistand  før  og  efter  en  
retssag,   tolkning   og   information,   samt   retten   til   at   være   i   kontakt   med   familie-­‐
medlemmer.
30
 
Kan den europæiske arrestordre bruges til bagatelforbrydelser?
 
Siden   arrestordren   trådte   i   kraft   i   2004   har   der   været   eksempler   på,   at   nogle  
medlemslande   har   benyttet   sig   af   arrestordren   til   små   og   bagatellignende  
forbrydelser.  Man  kommer  således  ikke  udenom  problematikken  med  proporti-­‐
onalitet   i   udstedelsen   af   europæiske   arrestordre.   Spørgsmålet   er   dog,   om  
problemet   med   proportionalitet   stammer   fra   udformningen   af   den   europæiske  
arrestordre  eller  fra  medlemslandenes  implementering  og  brug  af  arrestordren.  
 
I   Rådets   håndbog   om   udstedelsen   af   den   europæiske   arrestordre   understreges  
det,   at   reglerne   ikke   omfatter   nogen   forpligtelse   for   det   udstedende   medlems-­‐
land  til  at  undersøge  proportionaliteten  i  de  pågældende  sager.
 31
 I  stedet  sikres  
proportionalitetstesten   igennem   medlemslandenes   egen   lovgivning.   I   betragt-­‐
ning  af  at  fuldbyrdelsen  af  en  europæisk  arrestordre  har  alvorlige  følger  i  form  af  
begrænsning   af   den   eftersøgtes   frihed   og   bevægelighed,   anbefaler   Rådet,   at  
medlemslandene   tager   proportionaliteten   i   betragtning,   inden   de   beslutter   at  
udstede   en   arrestordre.   Det   bør   omfatte   en   vurdering   af   overtrædelsens  
grovhed,  muligheden  for  at  tilbageholde  den  mistænkte  og  den  forventelige  straf,  
hvis  den  eftersøgte  person  kendes  skyldig.    
Når  myndighederne  vurderer,  hvorvidt  den  europæiske  arrestordre  kan  bruges  
ved   bagatelforbrydelser,   skal   de   derfor   kigge   på   medlemslandenes   egen  
lovgivning  og  praksis.  Et  eksempel  som  ofte  bruges  til  at  vise,  hvordan  arrestor-­‐
dren  bliver  brugt  til  bagatelforbrydelser,  er  sagen  om  et  tyveri  af  en  gris  i  Litauen  
fra   2008.
32
 Som   konsekvens   af   tilfælde   som   dette   kritiserede   Rådets   evalue-­‐
ringsudvalg  Litauens  brug  af  den  europæiske  arrestordre  i  2009.  Det  medførte,  
at   landet   ændrede   sin   nationale   lovgivning   i   2011,   hvorefter   hensynet   til  
proportionalitet  blev  et  kriterium  for  anvendelse  af  arrestordren.
33
 
 
                                                                                                               
29
Follow up to the European Parliament resolution with recommendations to the Commission on the
review of the European arrest warrant adopted by the Commission on 28 May 2014.
30
Rights of suspects and accused, Europa-Kommissionen, 2015
(http://ec.europa.eu/justice/criminal/criminal-rights/index_en.htm).
31
Endelig udgave af den europæiske håndbog om udstedelse af en europæisk arrestordre, 8216/2/08
REV 2 COPEN 70 EJN 26 EUROJUST 31, Rådet for Den Europæiske Union, 17. december 2010.
32
Vi, den polske stat, forlanger skinketyven udleveret, Advokaten 4, 2011, s. 2.
33
Commission Staff Working Paper, SEC(2011) 430 final, Kommissionen, 2011, s. 6.
9
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0010.png
NOTAT
2. november 2015
Et   andet   land,   som   typisk   nævnes   ift.   bagatelforbrydelser,   er   Polen.   Landet   har  
det   højeste   antal   udstedte   arrestordrer,   og   er   i   mange   europæiske   medier   blevet  
kritiseret   for   at   misbruge   den   europæiske   arrestordre   til   småforseelser   og  
bagatelforbrydelser.  I  de  danske  medier  er  specielt  én  sag  om  narkotikabesiddel-­‐
se   fra   2007   blevet   nævnt.
34
 Dog   har   Polen   selv   givet   udtryk   for,   at   de   sidenhen  
har   skærpet   hensynet   til   proportionaliteten.   I   en   rapport   til   Kommissionen   i  
2011  skriver  de  polske  myndigheder,  at  landet  forsøger  at  håndtere  problemer-­‐
ne   i   praksis,   når   det   udsteder   europæiske   arrestordre.
35
 Det   understreges,   at   ”de  
polske   myndigheder   må   ikke   udstede   en   europæisk   arrestordre   for   mindre  
alvorlige   lovovertrædelser,   såsom   småtyveri.   Tyveri   af   et   objekt   under   en  
bestemt  værdi  anses  for  en  småforseelse,  og  kan  ikke  resultere  i  udstedelsen  af  
en   europæisk   arrestordre   ifølge   polsk   lov.”
36
 Samtidig   henvises   der   til,   at  
mængden  af  udstedte  europæiske  arrestordre  i  Polen  er  faldet  de  seneste  år  på  
grund   af   ændringerne   i   praksis.   Fra   2007   til   2013   er   antallet   af   udstedte  
arrestordre  i  Polen  faldet  med  14  pct.  (fra  3.473  i  2007  til  2.972  i  2013).
37
 
 
Hvorvidt   den   europæiske   arrestordre   kan   bruges   til   bagatelforbrydelser,   er  
således   mere   komplekst   end   som   så.   Fordi   rammeafgørelsen   for   den   europæiske  
arrestordre  ikke  forpligter  medlemslandene  til  at  undersøge  proportionaliteten  
ved   udstedelsen   af   en   arrestordre,   kan   den   i   teorien   –   og,   som   beskrevet,  
undertiden   i   praksis   –   bruges   ved   bagatelforbrydelser.   Det   er   derfor   op   til  
medlemslandene   igennem   national   lovgivning   at   sikre,   at   de   ikke   udsteder  
europæiske   arrestordre   for   småforseelser   og   bagatelforbrydelser.   Som   eksem-­‐
plerne  med  Litauen  og  Polen  viser,  er  der  noget,  som  tyder  på,  at  kritikken  gør  
indtryk,  idet  der  er  blevet  taget  initiativ  til  at  indføre  en  højere  grad  af  proporti-­‐
onalitet.  
                                                                                                               
34
Europæisk Arrestordre bruges til bagateller, DR, 2007 (http://www.dr.dk/nyheder/politik/europaeisk-
arrestordre-bruges-til-bagateller).
35
Evaluation Report on the Fourth Round of Mutual Evaluations "Practical application of the European
Arrest Warrant and corresponding surrender procedures between Member States" -Report on Poland
and Final report, Rådet for den Europæiske Union, 2. september 2011.
36
Evaluation Report on the Fourth Round of Mutual Evaluations "Practical application of the European
Arrest Warrant and corresponding surrender procedures between Member States" -Report on Poland
and Final report, Rådet for den Europæiske Union, 2. september 2011, s. 5 (forfatterens egen
oversættelse).
37
Replies to questionnaire on quantitative information on the practical operation of the European arrest
warrant – Year 2013, Rådet for Den Europæiske Union, 2014;
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen siden 2007 af Rådets
rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse
mellem medlemsstaterne, KOM(2011) 175 endelig, Europa-Kommissionen, 2011.
10
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0011.png
NOTAT
2. november 2015
Garanterer den europæiske arrestordre retssikkerheden?
Reglerne   for   den   europæiske   arrestordre   har   også   været   kritiseret   for   ikke   at  
tage   retssikkerhedsmæssige   hensyn   i   forhold   til   udleveringer.   I   2011   kritiserede  
den  liberale  tænketank  CEPOS  den  europæiske  arrestordre  for  ikke  at  inkludere  
retssikkerhedsmæssige   garantier   for   udleverede   borgere   og   for   kun   at   henvise  
til,  at  medlemslandene  skal  have  tillid  til  hinandens  retssystemer.
38
 
 
Som   udgangspunkt   bygger   reglerne   for   den   europæiske   arrestordre   på   en  
formodning  om,  at  retssystemerne  i  alle  medlemslandene  lever  op  til  minimums-­‐
standarderne  for  retssikkerhed,  fordi  alle  medlemslande  er  med  i  den  europæi-­‐
ske   menneskerettighedskonvention   (EMRK).
39
 Endvidere   bygger   alle   EU-­‐
landenes  straffesystemer  per  definition  på  en  retsstatslig  tankegang,  da  det  er  en  
betingelse   for   medlemskab   af   EU.   Det   fremgår   af   EU-­‐Traktaten,   at   unionen  
bygger   på   frihed,   demokrati   og   respekt   for   menneskerettighederne   og   de  
grundlæggende   frihedsrettigheder   samt   retsstatsprincippet.   I   den   forbindelse  
bør   det   fremhæves,   at   den   europæiske   arrestordre   ikke   kun   har   handlet   om   at  
nedbryde  barriere  for  effektiv  strafforfølgning  på  tværs  af  Europas  grænser,  men  
også   om   at   opbygge   retsgarantier   for   medlemslandenes   borgere,   når   de  
strafforfølges  i  andre  lande.
40
   
 
Nogle  kritikere  peger  imidlertid  på,  at  der  trods  EMRK  og  EU-­‐Traktaten  er  store  
reelle   forskelle   mellem   retssikkerhedsniveauet   i   medlemslandene.   De   sætter  
spørgsmålstegn  ved  det  rimelige  og  hensigtsmæssige  i,  at  medlemslandene  skal  
anerkende   den   laveste   fællesnævner   for   retssikkerhedsmæssig   standarder,   fordi  
det  kan  medføre  en  udvanding  af  retssikkerheden  og  en  dårligere  behandling  af  
udleverede  borgere.
41
 
 
Stats-­‐   og   regeringscheferne   anerkendte   på   et   møde   i   december   2009,   at   der   er  
brug   for   at   forbedre   beskyttelsen   af   mistænkte   og   tiltaltes   proceduremæssige  
rettigheder.
42
 Som   en   konsekvens   af   de   manglende   retssikkerhedsmæssige  
garantier   har   EU   vedtaget   en   række   direktiver,   der   skal   styrke   borgernes  
                                                                                                               
38
39
Den Europæiske Arrestordre er en Trussel mod Retssikkerheden, Jacob Mchangama, CEPOS, 2011.
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen siden 2007 af
Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for
overgivelse mellem medlemsstaterne (KOM(2011) 175 endelig), Europa-Kommissionen, 2009.
40
Den Europæiske Arrestordre – udlevering til strafforfølgning mv., Jørn Vestergaard, Westlaw
Danmark, 2004, s. 6.
41
Arrestordren i dansk praksis, Thomas Elholm, Advokaten 2, 2013, s. 2
(http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere%20artikler/2013/Advokaten%202/
Arrestordren%20i%20dansk%20praksis.aspx?p=1).
42
Det europæiske råd – Stockholmprogrammet – et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til
deres beskyttelse, Det Europæiske Råd, 2009 (2010/C 115/01.
11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0012.png
NOTAT
2. november 2015
rettigheder  i  forbindelse  med  gennemførelsen  af  en  europæisk  arrestordre  og  i  
straffesager   generelt.   Direktiverne   skal   rette   op   på   de   retssikkerhedsmæssige  
problemer,   der   har   været   i   forbindelse   med   udleveringerne,   og   hænger   således  
sammen  med  den  europæiske  arrestordre.  De  direktiver,  der  er  blevet  vedtaget,  
giver  blandt  andet  tiltalte  ret  til  juridisk  bistand,  tolkning  og  information.
43
   
 
Tænketanken  EUROPA  har  tidligere  beskrevet,  hvordan  Danmark  har  valgt  ikke  
at  tilvælge  disse  direktiver.
44
 Når  den  danske  kritik  af  den  europæiske  arrestor-­‐
dre   har   fokuseret   på   problemerne   med   at   garantere   retssikkerheden   for  
udleverede   borgere,   er   det   paradoksalt,   at   danske   politikere   aktivt   har   valgt   ikke  
at   tilslutte   sig   de   nye   regler,   som   netop   skal   gøre   op   med   problemet.   Selvom  
Justitsministeriet   i   en   redegørelse   påpeger,   at   mange   af   disse   direktiver  
tilnærmelsesvis  er  i  overensstemmelse  med  dansk  ret,  så  går  direktiverne  mange  
gange  længere.  EU  stiller  f.eks.  et  krav  om,  at  myndighederne  giver  tiltalte  visse  
oplysninger   om   rettigheder,   såsom   retten   til   tolkning   og   aktindsigt.   Dette   krav  
stilles  ikke  i  dansk  ret.
45
 
 
I   et   høringssvar   til   Justitsministeriet   angående   den   mulige   omdannelse   af  
retsforbeholdet   til   en   tilvalgsordning   kritiserer   bl.a.   Advokatsamfundet,   at  
tilvalgsordningen   ikke   bruges   til   at   højne   retssikkerheden.   Advokatsamfundet  
kritiserer,   at   Danmark   har   valgt   ikke   at   tilslutte   sig   de   nye   regler   angående  
advokatbistand   ved   europæiske   arrestordre.
46
 Disse   regler   bestemmer,   at   det  
medlemsland,  som  udleverer  en  eftersøgt  person,  skal  underrette  personen  om,  
at  vedkommende  har  ret  til  at  få  udpeget  en  advokat  i  det  medlemsland,  som  har  
anmodet  om  at  få  ham  eller  hende  udleveret.  Den  advokat  fungerer  som  rådgiver  
for   den   eftersøgtes   advokat   i   det   medlemsland,   som   udleverer   borgeren,   og  
hjælper   som   oftest   med   at   få   udleveringen   udsat   eller   ophævet.   Et   sådant  
samarbejde  er  både  tidbesparende  og  praktisk  ifølge  Advokatsamfundet.
47
 
                                                                                                               
43
Se Direktiv 2010/64/EU, 2012/13/EU og 2013/48/EU.
Det skal dog noteres, at ingen af disse direktiver er inkluderet i den danske tilvalgsordning, som
danskerne skal stemme om den 3. december 2015.
44
Partierne bag EU-aftale sylter retssikkerheden, Tænketanken Europa, 20. marts 2015.
45
Samarbejde om retlige og indre anliggender: En analyse af EU-lovgivning omfattet af retsforbehol-
det, Regeringen, 2015, s. 64.
46
Høring – over udkast til lovforslag om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning,
Advokatsamfundet, 29. September 2015
(http://www.eu.dk/samling/20142/almdel/EUU/bilag/207/1551950.pdf).
47
Høring – over udkast til lovforslag om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning,
Advokatsamfundet, 29. September 2015, s. 4.
12
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0013.png
NOTAT
2. november 2015
Kan man nægte at gennemføre en europæisk arrest?
En   anden   problematik,   som   er   blevet   rejst,   er,   at   man   som   medlemsland   er  
hjælpeløs,   hvis   en   europæisk   arrestordre   kræver   en   borger   udleveret.   Under  
Dansk   Folkepartis   årsmøde   i   2015   beskrev   europaparlamentariker   Morten  
Messerschmidt,   hvordan   de   britiske   myndigheder   havde   set   hjælpeløst   til,   da  
Portugal   bad   om   at   få   den   engelske   statsborger   Garry   Mann   udleveret   til  
afsoning  af  en  straffedom  i  2009.
48
 Han  blev  anholdt  for  et  slagsmål  under  EM  i  
fodbold  i  2004  i  Portugal  og  idømt  to  års  fængsel.  I  første  omgang  blev  han  dog  
udvist   til   England,   men   fem   år   efter   anmodede   Portugal   om   at   få   Garry   Mann  
udleveret   ved   en   europæisk   arrestordre.
49
 Spørgsmålet   er   dog,   om   de   engelske  
myndigheder   i   dette   tilfælde   reelt   var   hjælpeløse,   og   hvorvidt   man   som  
medlemsland  kan  afslå  eller  helt  nægte  at  udlevere  en  borger.    
 
Grundlæggende  er  reglerne  for  den  europæiske  arrestordre  således,  at  medlems-­‐
landene  ikke  kan  nægte  at  udlevere  en  person.  Imidlertid  indeholder  reglerne  en  
række   obligatoriske   og   valgfrie   undtagelser,   hvor   medlemslandene   enten   skal  
eller  kan  afslå  at  fuldbyrde  en  arrestordre.    
 
De   obligatoriske   undtagelser   omfatter   tilfælde,   hvor   medlemslandene   skal   afvise  
at   fuldbyrde   en   europæisk   arrestordre.   Sådanne   tilfælde   er   f.eks.,   hvis   den  
eftersøgte   person   er   omfattet   af   amnesti   i   det   fuldbyrdende   medlemsland,   hvis  
den   eftersøgte   allerede   er   blevet   dømt   for   den   samme   kriminelle   handling   i   et  
andet   medlemsland   eller   hvis   den   eftersøgte   person   er   under   den   kriminelle  
lavalder  i  medlemslandet.
50
 
 
De   valgfrie   undtagelser   gør   det   muligt   for   medlemslandene   i   en   række   tilfælde  
selv  at  vælge,  om  de  vil  afslå  at  fuldbyrde  en  europæisk  arrestordre.  Generelt  kan  
udlevering   afslås,   hvis   den   eftersøgtes   ”ulovlige”   adfærd   betragtes   som   lovlig   i  
det  medlemsland,  som  gennemfører  arrestordren.
51
 Samme  mulighed  foreligger,  
hvis   adfærden   er   beskyttet   ved   EMRK   og   EU-­‐Traktaten,   som   beskytter   de  
grundlæggende   rettigheder   og   retsprincipper,   f.eks.   ytringsfriheden.   Der   er  
desuden   også   mulighed   for,   at   et   medlemsland   kan   afslå   udlevering   for   en  
                                                                                                               
48
Morten Messerschmidts årsmødetale 2015, DFpop1, 22. september 2015
(https://www.youtube.com/watch?v=82TpfCo1jto&feature=youtu.be).
49
The European Arrest Warrant – Cases of Injustice, Fair Trials International, 2011, s. 3.
50
Rådets Rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem
medlemsstaterne (2002/584/RIA), Art. 3 og 4, De Europæiske Fællesskabers Tidende, 18.7.2002.
51
Dette er dog ikke en mulighed for de 32 specielle forbrydelser på positivlisten, som er nævnt
tidligere i notatet.
13
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0014.png
NOTAT
2. november 2015
lovovertrædelse,  hvis  den  ikke  er  omfattet  af  en  fælles  europæisk  retsopfattelse  
af,  hvad  der  kan  betragtes  som  kriminalitet,  f.eks.  abort  og  homoseksualitet.
52
   
 
Gælder   det   landets   egne   statsborgere,   som   tilfældet   var   med   Garry   Mann   i  
England,   har   et   medlemsland   desuden   mulighed   for   at   afslå   en   begæring   om  
udlevering   til   strafafsoning,   hvis   landet   selv   påtager   sig   at   fuldbyrde   straffen.
53
 
Det   betyder,   at   engelske   myndigheder   kunne   have   valgt   ikke   at   udlevere   Garry  
Mann  til  afsoning  af  to  års  fængsel  i  Portugal,  hvis  de  i  stedet  havde  valgt  at  sætte  
ham   i   et   engelsk   fængsel   i   to   år.   Denne   mulighed   er   valgfri   i   rammeafgørelsen   og  
i  Garry  Manns  tilfælde  blev  denne  mulighed  ikke  valgt.
54
 England  var  altså  ikke  
hjælpeløs  overfor  Portugals  anmodning  om  at  få  Garry  Mann  udleveret.  Modsat  
England  har  Danmark  flere  gange  brugt  denne  garanti.
55
 Ifølge  Justitsministeriet  
benyttede  Danmark  sig  af  denne  mulighed  i  fire  tilfælde  i  2014.
56
   
 
Selvom   udstedelse   af   en   europæiske   arrestordre   betyder,   at   en   udlevering  
generelt   ikke   kan   nægtes,   er   der   altså   mulighed   for   at   medlemslandende   kan  
afslå  at  udlevere  en  borger.  Tal  fra  Kommissionen  viser,  at  det  kun  er  25  pct.  af  
de   europæiske   arrestordrer,   som   bliver   gennemført   –   75   pct.   af   tilfældene   bliver  
arrestordrerne  ikke  gennemført,  blandt  andet  fordi  de  afvises.
57
   
Den europæiske arrestordre er det bedste alternativ
Kritikken   af   den   europæiske   arrestordre   både   i   EU   og   i   Danmark   er   til   dels  
begrundet.   Som   rammeafgørelsen   for   den   europæiske   arrestordre   ser   ud   i   dag,  
kan  medlemslandene  bruge  den  til  selv  mindre  forseelser.  Dog  tyder  udviklingen  
på,   at   medlemslandene   i   stigende   grad   forsøger   at   sætte   en   stopper   for,   at  
arrestordren  bruges  til  bagatelforbrydelser.  Samme  tendens  ses  på  området  for  
retssikkerhed,   hvor   EU   har   vedtaget   en   række   direktiver,   der   sammen   højner  
retssikkerheden   for   eftersøgte   personer.   Disse   tiltag   adresserer   direkte  
                                                                                                               
52
Den Europæiske Arrestordre – udlevering til strafforfølgning mv., Jørn Vestergaard, Westlaw
Danmark, 2004, s. 2.
53
Rådets Rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem
medlemsstaterne (2002/584/RIA), Art. 4 stk. 6, De Europæiske Fællesskabers Tidende, 18.7.2002.
54
Garry Mann blev udleveret til England i 2011 efter at have afsonet ét år af sin straf i Portugal. Det
sidste år af hans afsoning blev fuldbyrdet i England. Jf. Garry Mann transfers to the UK, Fair Trials
International, 2011 (http://www.fairtrials.org/press/garry-mann-transfers-to-the-uk/).
55
Den Europæiske Arrestordre – udlevering til strafforfølgning mv., Jørn Vestergaard, Westlaw
Danmark, 2004, s. 4.
56
Danish reply to the questionnaire relating to quantitative information on the practical operation of the
European arrest warrant for 2014, Justitsministeriet, 2015 (ikke offentligt tilgængeligt).
57
Reform calls over ’fundamental flaws’ of European Arrest Warrants, Euronews, 27. marts 2015
http://www.euronews.com/2015/04/27/reform-calls-after-figures-highlight-fundamental-flaws-of-
european-arrest/).
14
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0015.png
NOTAT
2. november 2015
bekymringen   for,   at   udleverede   personer   ikke   har   samme   retsgarantier   som   i  
deres  hjemland.  
 
Dog   må   der   siges   stadig   at   være   rum   for   forbedring.   På   grund   af   problemerne  
med  den  europæiske  arrestordre  kom  Europa-­‐Parlamentet  med  et  reformforslag  
i   2014,
58
 men   på   nuværende   tidspunkt   har   Kommissionen   valgt   ikke   at   lave  
ændringer  af  rammeafgørelsen.  Kommissionens  embedsmænd  har  til  Tænketan-­‐
ken  EUROPA  udtalt,  at  det  heller  ikke  forventes,  at  den  europæiske  arrestordre  
ændres   inden   for   den   nærmeste   fremtid.   Det   betyder   dog   ikke,   at   problemerne  
med  den  europæiske  arrestordre  ikke  løbende  adresseres.  
 
Siden   gennemførelsen   af   arrestordren   har   både   Kommissionen   og   Rådet   hvert  
tredje   eller   fjerde   år   evalueret   medlemslandenes   brug   af   den   europæiske  
arrestordre.   Disse   evalueringer   har   tidligere   lagt   grund   for   medlemslandenes  
revideringer   på   nationalt   niveau,   og   for   de   yderligere   retssikkerhedsmæssige  
foranstaltninger   som   Kommissionen   har   gennemført   på   europæisk   niveau.   At  
denne  proces  fortsætter,  vurderes  til  at  være  det  mest  sandsynlige  scenarie.    
 
Man  skal  dog  ikke  være  i  tvivl  om,  at  den  europæiske  arrestordre  er  et  værdsat  
instrument  for  medlemslandenes  politi  og  retssystemer.  Fordelene  synes  større  
end   de   ulemper,   som   er   blevet   beskrevet.   Det   var   også   konklusionen   i   Storbri-­‐
tannien,   da   briterne,   der   netop   er   omfattet   af   en   tilvalgsordning,   i   2014   skulle  
overveje,  hvorvidt  de  fortsat  skulle  deltage  i  arrestordren.  I  en  rapport  om  EU’s  
strafferetlige  samarbejde  understreges  det,  at  arrestordren  er  en  klar  fordel  for  
Storbritannien.
 59
 Her   lægges   vægt   på,   at   den   europæiske   arrestordre   har   skabt  
et   mere   effektivt,   simpelt,   hurtigere,   billigere   og   mere   pålideligt   system   for  
udlevering.
60
 Samtidig  har  House  of  Lords  lagt  vægt  på,  at  selvom  den  europæi-­‐
ske  arrestordre  kan  forbedres,  vil  det  ikke  være  i  britisk  interesse  at  stå  uden  for  
arrestordren.   Gør   man   det,   så   risikerer   man,   at   Storbritannien   bliver   et  
safe  
haven  
for   kriminelle,   fordi   de   traditionelle   udleveringsaftaler   gør   udlevering  
mere   langsommelig   og   mindre   effektiv.
61
 Storbritannien   valgte   derfor   at  
fortsætte  med  at  deltage  i  den  europæiske  arrestordre.  
 
                                                                                                               
58
Europa-Parlamentets beslutning af 27. Februar 2014 med henstilling til Kommissionen om revision
af den europæiske arrestordre (2013/2109/(INL)), Europa-Parlamentet, 27. februar 2014.
59
EU police and criminal justice measures: The UK’s 2014 opt-out decision, 13th Report of Session
2012-13, European union Committee, House of Lords, 2013.
60
EU police and criminal justice measures: The UK’s 2014 opt-out decision, 13th Report of Session
2012-13, European union Committee, House of Lords, 2013, s. 57
61
EU police and criminal justice measures: The UK’s 2014 opt-out decision, 13th Report of Session
2012-13, European union Committee, House of Lords, 2013, s. 61
15
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 123: Henvendelse af 24/11-15 fra Tænketanken Europa om den europæiske arrestordre
1572530_0016.png
NOTAT
2. november 2015
Vigtigheden  af  at  være  en  del  af  den  europæiske  arrestordre  understreges  også  
af,  at  både  Norge  og  Island  har  fået  udleveringsaftaler  med  EU  svarende  til  den  
europæiske   arrestordre.
62
 Samtidig   har   Irland   ligesom   Storbritannien   valgt  
arrestordren  til  gennem  landets  tilvalgsordning.  
 
Som  dette  notat  viser,  har  den  europæiske  arrestordre  været  et  nyttigt  værktøj  
for   Danmark   siden   2004.   Der   kan   heller   ikke   være   tvivl   om,   at   proceduren   for   at  
få  udleverede  kriminelle  til  retsforfølgelse  i  Danmark  er  blevet  både  hurtigere  og  
mere   effektiv   med   gennemførelsen   af   arrestordren.   Der   er   dog   en   række  
udfordringer,  der  skal  adresseres,  når  arrestordren  før  eller  siden  skal  revideres.  
Til   den   tid   kan   udfaldet   af   folkeafstemningen   om   det   danske   retsforbehold  
imidlertid   få   en   betydning.   Når   reglerne   skal   revideres,   vil   de   automatisk   blive  
overstatslige.  Danmark  vil  derfor  komme  til  at  stå  uden  for  de  nye  regler,  og  vi  vil  
ikke   have   indflydelse   på   deres   udformning,   med   mindre   vi   vælger   at   omdanne  
retsforbeholdet  til  en  tilvalgsordning  d.  3.  december.  
 
Hvis   Danmark   ryger   ud   af   den   europæiske   arrestordre,   vil   vi   være   nødt   til   at  
benytte   sig   af   de   traditionelle   udleveringsaftaler.   Ifølge   Rigspolitichefen   vil   det  
gøre   udleveringer   af   kriminelle   til   Danmark   mere   langsommelige,   bureaukrati-­‐
ske  og  ressourcekrævende.
63
 Bekymringen  er  desuden  ligesom  i  Storbritannien,  
at   man   risikerer,   at   Danmark   bliver   et  
safe   haven  
for   kriminelle.   Med   en  
tilvalgsordning  vil  Danmarks  brug  af  den  europæiske  arrestordre  være  fremtids-­‐
sikret.   Danmark   vil   kunne   præge   revisionen   af   arrestordren   og   fremtidige   regler  
for  retssikkerhed  i  EU.  
                                                                                                               
62
Aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne
for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge, Den Europæiske
Unions Tidende, L 292, 21. oktober 2006.
63
Interview: Rigspolitichefen: Vi er ikke fortabt uden EU. Politiken, 24. november 2009, s. 8
16