EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 128
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 23. oktober 2015

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Morten Løkkegaard

(V), Christina Egelund (LA), Trine Bramsen (S), Peter Hummelgaard

Thomsen (S), Pernille Skipper (DF), Rasmus Nordqvist (ALT) og

Rasmus Helveg Petersen (RV).

minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby og

statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3420 (udenrigsanliggender - udvikling) den 26. oktober 2015

Den fungerende formand

forklarede, at udenrigsministeren var i Indonesien, og at under-

visningsministeren derfor ville forelægge rådsmødet for udenrigsanliggender.

Undervisningsministeren

sagde, at der var fem punkter på dagsordenen. Hun ville

fremhæve punkterne om ligestilling, migration og flygtninge, det humanitære verdens-

topmøde og 2030-dagsordenen. Alle sagerne var til orientering.

1. Relationerne mellem EU og AVS-landene post 2020



Politisk drøftelse

JOIN (2015) 0033

Rådsmøde 3420

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 37 (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

2. Humanitære anliggender: forberedelse af det humanitære verdenstopmøde



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0419

Rådsmøde 3420

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 37 (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren:

Rådet ventes at have en politisk drøftelse af forberedelsen af

det humanitære verdenstopmøde, der afholdes i Istanbul den 23.-24. maj 2016.

Danmark prioriterer i forberedelsesfasen af topmødet tre hovedspor:

1. For det første et styrket fokus på beskyttelse og langsigtede, løsningsorienterede

indsatser i og omkring kriser og væbnede konflikter

–

med fokus på sårbare

grupper, herunder flygtninge og internt fordrevne.

2. For det andet fokuserer vi på at styrke effektiviteten og sikre bedre resultater,

bl.a. ved at arbejde for fælles standarder i den humanitære bistand.

3. Og for det tredje er det vigtigt at finde nye tilgange til humanitær finansiering. Nye

donorlande og den private sektor skal inddrages yderligere.

Regeringen er enig med EU-kredsen i, at man på topmødet skal bekræfte de humanitære

principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Den euro-

pæiske konsensus om humanitær bistand er et godt grundlag for et fælles EU-indspil til

topmødet.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

3. Pigers og kvinders rettigheder og ligestilling



Politisk drøftelse/(Evt.) rådskonklusioner

SWD (2015) 0182

Rådsmøde 3420

–

bilag 2 (samlenotat side 8)

Rådsmøde 3420

–

bilag 3 (henvendelse af 20/10-15 fra Globalt

Fokus)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 37 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20142)

–

bilag 33 (udvalgsmødereferat, side 997,

senest behandlet i EUU 22/5-15)

Undervisningsministeren:

På rådsmødet skal der vedtages rådskonklusioner om EU’s

opdaterede handlingsplan for ligestilling og kvinders rettigheder i udviklingssamarbejdet

for 2016–2020. Handlingsplanen identificerer fire hovedindsatsområder:



pigers og kvinders fysiske og psykiske integritet,

fremme af pigers og kvinders sociale og økonomiske rettigheder,

styrkelse af pigers og kvinders indflydelse og deltagelse og

forbedring af kulturen i EU’s institutioner

med henblik på at fremme pigers og

kvinders rettigheder og ligestilling i EU’s eksterne indsatser.

Handlingsplanen for ligestilling skal ses som et vigtigt instrument til implementering af

2030-dagsordenen for bæredygtig global udvikling, som blev vedtaget i FN den 25. sep-

tember 2015. Regeringen kan tilslutte sig handlingsplanen og rådskonklusionerne om

handlingsplanen.

Rasmus Nordqvist

mente, at man fra dansk side skulle begynde af lukke op for et mere

åbent kønssyn og tage ligestilling af f.eks. transkønnede op.

Den fungerende formand

delte ikke nødvendigvis Alternativets trang til at udviske for-

skellen på mænd og kvinder, men det emne ville han lade ligge til en god anden gang.

Undervisningsministeren

bekræftede, at der ikke var en bredere kønsdefinition i hand-

lingsplanen for 2016-2020. EU er imidlertid forpligtet af egne retningslinjer for lgbt-

gruppen og dermed de rettigheder, som knytter sig til den gruppe. Der er ikke tvivl om, at

man i den nye handlingsplan er opmærksom på, at der skal gøres en særlig indsats for at

bekæmpe den ulighed, der opstår som følge af pigers og kvinders eventuelle handicap,

alder, kaste, etnicitet, seksuelle orientering eller religion.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

4. Migration, flygtninge og udvikling



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0240, KOM (2015) 0490

Rådsmøde 3420

–

bilag 2 (samlenotat side 10)

Rådsmøde 3420

–

bilag 3 (henvendelse af 20/10-15 fra Globalt

Fokus)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 37 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 40 (udvalgsmødereferat, side 87,

senest behandlet i EUU 18/9-15)

Undervisningsministeren:

Som bekendt vedtog EU’s stats-

og regeringschefer på et

uformelt møde i Det Europæiske Råd den 23. september en erklæring med en handlings-

plan på en række indsatsområder, herunder



grundig forberedelse af Vallettatopmødet i november, der har til formål at styrke

samarbejdet mellem EU og de afrikanske lande om håndteringen af migrations-

udfordringen,



økonomisk støtte til en EU-trustfond, der skal adressere de grundlæggende år-

sager til tvungen og irregulær migration fra Afrika og



øget økonomisk støtte til humanitære indsatser i og omkring Syrien, på Afrikas

Horn og i Afrika, herunder til Madadfonden - en trustfond oprettet i 2014 med

henblik på at hjælpe ofrene for konflikten i Syrien.

Den 15. oktober gjorde stats- og regeringscheferne foreløbig status over udmøntningen

af handlingsplanen i erklæringen af den 23. september på mødet i Det Europæiske Råd.

Som et væsentligt resultat hilste stats- og regeringscheferne den 15. oktober EU-Tyrkiet-

handlingsplanen om migration velkommen. EU-Tyrkiet-handlingsplanen skal nu udmøn-

tes.

Rådet ventes den 26. oktober at drøfte forberedelsen af Vallettatopmødet, og hvilke ind-

spil EU kan komme med

– bl.a. EU’s trustfond for Afrika. Derudover ventes EU’s indspil til

krisen i Syrien også at indgå i drøftelserne.

Vallettatopmødet den 11.-12. november 2015 vil være en væsentlig mulighed for at styrke

samarbejdet og dialogen mellem EU og de afrikanske lande om de fælles migrationsud-

fordringer. For at opnå konkrete resultater er det vigtigt, at topmødet baserer sig på et

fælles ansvar og solidaritet og fokuserer på, hvordan EU kan bistå de afrikanske lande

med at sikre stabilitet og udvikling. Det er også vigtigt, at de afrikanske lande til gengæld

kan hjælpe EU med at tage imod de statsborgere, som EU’s medlemslande sender tilba-

ge.

Et konkret resultat af Vallettatopmødet forventes at være en EU-trustfond, der skal adres-

sere de grundlæggende årsager til tvungen og irregulær migration fra Afrika. Regeringen

ser positivt på forslaget om oprettelse af denne fond og vil på baggrund af et positivt re-

sultat af de i gangværende forhandlinger være parat til at bidrage økonomisk til fonden.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

Regeringen støtter desuden op om en øget humanitær indsats fra EU til igangværende

kriser. Som bekendt har regeringen afsat en ramme på 750 mio. kr. til at understøtte fæl-

les europæiske løsninger på flygtninge- og migrationsudfordringen. Finansudvalget god-

kendte den 30. september et aktstykke om 250 mio. af de 750 mio. kr. til styrkelse af

nærområdeindsatsen. Statsministeren fremlagde i sidste uge forud for mødet i Det Euro-

pæiske Råd den 15. oktober en plan for udmøntningen af 140 mio. af de resterende 500

mio. kr. Danmark vil bl.a. bidrage med



75 mio. kr. til Madadfonden, der hjælper ofrene for konflikten i Syrien og

28 mio. kr. til multilaterale humanitære indsatser på Afrikas Horn med henblik på

at imødegå flygtningestrømme.

Regeringen vil derudover arbejde for, at EU adresserer flygtninge- og migrationsrelatere-

de spørgsmål i relation til f.eks. Afghanistan og andre relevante kriser.

Den fungerende formand

bad ministeren tilkendegive regeringens syn på tyrkisk EU-

medlemskab. Tyrkiet har forsøgt at presse EU til at sætte gang i medlemskabsprocessen,

men et EU-medlemskab kan vel ikke komme på tale, så længe Tyrkiet har besat en tred-

jedel af EU-landet Cypern?

Undervisningsministeren

svarede, at der ikke var slækket på konditionaliteten og på

vigtigheden af de tyrkiske meritter som en del af den faste formel for fremskridt i forhand-

lingerne med EU. EU-landene er enige om, at der bør komme ny energi i udvidelsesfor-

handlingerne med Tyrkiet. Det er både er i EU’s og i Tyrkiets interesse, og det er vigtigt at

fastholde Tyrkiet på deres forpligtelse til at levere reformer.

Den fungerende formand

var nødt til at få klar besked fra regeringen. Kan man virkelig

have et ansøgerland, der har besat en tredjedel af et eksisterende EU-lands territorium?

Enhver form for fremskridt bør da afhænge af, om Tyrkiet vil ophæve besættelsen.

Peter Hummelgaard Thomsen

så gerne, at regeringen prioriterede det højere, at man

inden for

EU’s budget arbejder målrettet på

at løse problemerne i Syrien. Det spørgsmål

burde statsministeren rejse på det kommende møde.

Undervisningsministeren

foreslog den fungerede formand at sende spørgsmålet videre

til udenrigsministeren, da hun jo forelagde på hans vegne. Hun gentog, at der ikke var

slækket på kravene til Tyrkiet.

Ministeren var enig i Peter Hummelgaard Thomsens betragtning. Samlet set er EU blandt

de største donorer i arbejdet med at løse Syrienskrisen, og Kommissionen vurderer, at

EU tilsammen har bidraget med mere end 4 mia. euro i humanitær bistand til udviklings-

og stabiliseringsindsatserne. Kommissionen har givet 1,8 mia. euro siden 2011, og der er

ikke tvivl om, at der fortsat bør være fokus på nærområdeindsatsen.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

5. Opfølgning på 2030 dagsordenen mellem Rådet (udenrigsanliggender

–

udvikling) og Rådet (miljø)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3420

–

bilag 2 (samlenotat side 15)

Rådsmøde 3420

–

bilag 3 (henvendelse af 20/10-15 fra Globalt

Fokus og 92-Gruppen)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 37 (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren:

Rådet for udenrigsanliggender vil drøfte udfordringer og mu-

ligheder i

EU’s opfølgning på 2030-dagsordenen

om bæredygtig global udvikling sammen

med miljøministrene.

2030-dagsordenen blev vedtaget på FN-topmødet den 25.-27. september 2015 i New

York. Der er tale om en ambitiøs global dagsorden, som med 17 mål og 169 delmål sæt-

ter rammen for at udrydde ekstrem fattigdom og sikre en bæredygtig verden frem mod

2030.

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs opfølgning i EU, hvor alle medlemsstater bidrager.

Regeringen vil arbejde for, at 2030-dagsordenen integreres i relevante EU-strategier som

eksempelvis EU’s strategi for bæredygtig udvikling og EU’s miljøhandlingsplan. Derud-

over vil regeringen arbejde for, at EU udarbejder tematiske rapporter på udvalgte områ-

der af 2030-dagsordenen, som det allerede er tilfældet i forhold til

EU’s handlingsplan for

ligestilling.

Regeringen vil arbejde for, at EU's medlemsstater

–

ligesom Danmark

–

lever op til den

internationale forpligtelse om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.

Endelig vil vi fra dansk side opfordre til, at Kommissionen fremlægger forslag til EU’s op-

følgning på verdensmålene, herunder EU’s udviklingssamarbejde.

Rasmus Nordqvist

var enig i vigtigheden af, at regeringen arbejder for at få de andre

EU-lande til også at bidrage med de 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand, så man opnår en

mere solidarisk fordeling. Han tilføjede, at 2030-dagensordenen er fantastisk, fordi den er

relevant inden for mange områder, og opfordrede regeringen til at arbejde for, at 2030-

målene bliver en rettesnor for EU-politikker.

Undervisningsministeren

takkede for påmindelsen og sagde, at regeringen tilskynder

landene at leve op til de fælles bistandsforpligtelser om 0,7 pct. af BNI. Det er vigtigt at

alle tager ansvar, som man har gjort det i Danmark. Ministeren var enig i, at det var rele-

vant at huske at tænke alle 17 mål og 169 delmål ind. Det havde regeringen også lagt

vægt på, og der var selvfølgelig nogle mål, som det gav rigtig god mening at tænke ind i

visse handlingsplanssammenhænge.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

6. Eventuelt

Undervisningsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Undervisningsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3419 (miljø) den 26. oktober 2015

Undervisningsministeren

ville forelægge et supplerende punkt på dagsordenen for mil-

jørådsmødet på vegne af miljø- og fødevareministeren, der var til rådsmøde i Luxem-

bourg. Sagen var til orientering, og ministeren henviste til samlenotatet.

1. Miljø i det europæiske semester: miljøskadelige subsidier og implementering af

miljølovgivning



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3419

–

bilag 3 (supplerende samlenotat vedr. miljø 26/10-15)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 37 (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren:

Punktet indebærer en udveksling af synspunkter om miljø i

det europæiske semester. Formandskabet fokuserer på udfasning af miljøskadelige sub-

sidier og bedre implementering af miljølovgivning. Regeringen støtter 2020-strategiens

fokus på at sikre passende rammebetingelser for langsigtet vækst i Europa, herunder ved

at fokusere på grøn økonomi. Regeringen støtter målet i EU’s syvende miljøhandlings-

program om udfasning af miljøskadelige subsidier. Danmark arbejder bl.a. for at fastholde

de seneste årtiers markedsorientering af den fælles landbrugspolitik, og vi arbejder aktivt

for globale reformer af subsidier til fossile brændstoffer. Regeringen støtter en ambitiøs

opfølgning på miljølovgivning i EU, der sikrer, at alle medlemsstater implementerer.

Danmark er et af de mere pligtopfyldende lande i EU, når det kommer til implementering.

Problemet er, at en række andre medlemsstater underimplementerer, hvilket giver ulige

konkurrencevilkår for danske virksomheder. Vi har derfor en interesse i at fremme bedre

implementering af miljøreglerne i EU.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det kan være en konkurrencefordel, at Danmark er så god

til det, der bliver fremtidens marked. Han bad ministeren lade miljø- og fødevareministe-

ren vide, at man bør være opmærksom på formuleringen passende implementering. Man

bør nemlig presse ekstra meget på i forhold til implementering og arbejde målrettet med

2020-målene for at nå en 100 pct. omstilling til grønne formål.

Undervisningsministeren

svarede, at der var flere hensyn at tage, og at det her var et

af dem. Det kan være en konkurrencefordel at gå foran, men hvis man går for langt foran,

ender man med at svække konkurrenceevnen. Derfor er det vigtigt, at de andre lande

også lever op til de fælles forpligtelser og implementerer den vedtagne lovgivning. Hvis

ikke, får man netop de ulige konkurrencevilkår.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

2. Eventuelt

Undervisningsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Undervisningsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

Punkt 6. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 15. oktober 2015

Det Europæiske Råd 15-16/10-15

–

bilag 8 (konklusioner fra

mødet i Det Europæiske Råd 15/10-15)

Statsministeren:

Der var møde i Det Europæiske Råd torsdag i sidste uge. Der var kun

møde torsdag, selv om det oprindeligt var berammet til torsdag og fredag.

Hovedemnet var migrationskrisen, som jeg også gjorde rede for, da jeg var her i udvalget

fredag før efterårsferien.

På mødet var der derudover en kort drøftelse af ØMU’ens frem-

tid, ligesom vi kort gjorde status over processen for Storbritanniens genforhandling af sit

forhold til EU.

Emnet migration slugte tidsmæssigt mødet. Situationen er fortsat lige så alvorlig, som da

vi mødtes i Det Europæiske Råd i september. Omvendt står det nu klart, at der har ind-

fundet sig en helt anden form for realisme, som jeg synes der er grund til at glæde sig

over. Kort sagt har diskussionerne flyttet sig hen imod spørgsmålet om, hvordan man kan

gøre en egentlig forskel. Vi taler lidt mindre om, hvordan vi fordeler asylansøgere, og me-

re om, hvordan vi begrænser tilstrømningen. Der var enighed om, at vi skal styrke kon-

trollen

med EU’s

ydre grænser. Det drejer sig bl.a. om at styrke mandatet for Frontex.

Tanken er at udvikle et europæisk grænse- og kystvagtsystem med mulighed for at ind-

sætte hurtige grænseindsatshold i samarbejde med den berørte medlemsstat. Kommissi-

onen vil snart fremlægge et forslag.

Den danske regering har efterlyst en styrket kontrol ved de eksterne grænser, så jeg er

uhyre tilfreds med, at det spørgsmål blev bragt op. Vi var også enige om, at der er behov

for en systematisk kontrol og registrering af flygtninge og immigranter, så snart de når

EU’s territorium. Det

er helt centralt, hvis vi skal få Dublinsystemet til at fungere effektivt.

Fra dansk side har vi ydet væsentlige bidrag både i form af penge og ekspertbistand. Når

det er sagt, må jeg også sige, at der desværre stadig er forskellige opfattelser af, hvordan

registreringscentrene skal fungere, og af, hvor længe de græske og italienske myndighe-

der kan holde på de migranter og flygtninge, som ankommer. Der er f.eks. ikke enighed

om, om de registrerede personer skal forblive i centrene, til der er truffet beslutning om

videre behandling af deres sag, og hvad man så stiller op med de personer, der ikke op-

fylder betingelserne for asyl. Det siger sig selv, at de spørgsmål skal afklares, og med de

beskeder om hjælp i form af finansielle midler og eksperter, som er kommet fra medlems-

staterne, har vi taget de første skridt til at få systemet etableret.

Endelig var vi enige om at styrke samarbejdet med Tyrkiet, som jo er et nærområde til

Syrien, og som nu huser ca. 2,2 millioner syriske flygtninge. Der var bred opbakning til

Kommissionens handlingsplan, som var forhandlet på plads meget tidligt om morgenen

samme dag, som mødet blev afholdt. Det er en plan, der bygger på forpligtelser fra begge

sider. Tyrkiet vil hjælpe EU med at bremse tilstrømningen til Europa på en række forskel-

lige måder. Jeg vil fremhæve de tre følgende:

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015



For det første skal Tyrkiet styrke sin kystbevogtning

For det andet skal Tyrkiet lette tilbagesendelsen af afviste asylansøgere fra EU

For det tredje skal Tyrkiet sikre bedre registrering af flygtninge og give dem bedre

adgang til sundhedsbehandling og uddannelse og i det hele taget skabe et mere

rimeligt leverum for flygtningene.

På den anden side skal EU støtte Tyrkiet og give humanitær bistand til flygtninge i Tyrki-

et, ligesom vi gør det til andre af Syriens nabolande. Støtten til Tyrkiet skal bl.a. gå til at

bekæmpe menneskesmuglere og til at opfylde EU’s krav til visumliberalisering. Der er

bred tilslutning til handlingsplanen, selv om centrale elementer fortsat er uafklarede. Det

gælder ikke mindst spørgsmålet om omfanget og finansieringen

af EU’s

støtte. Der er

derfor behov for, at Kommissionen har yderligere drøftelser med Tyrkiet, og det videre

arbejde med udmøntningen handlingsplanen skal drøftes nærmere i de forskellige råds-

formationer.

På topmødet var der også villighed til at se på nogle af de kapitler i tiltrædelsesforhand-

lingerne, som har været blokerede. Det skal selvfølgelig ske med fuld respekt for de fast-

lagte kriterier, forhandlingsrammen og de relevante rådskonklusioner. Der er altså ikke

ændret på processen eller på betingelserne. Det er vigtigt at sige, at man ikke ønsker at

sætte de kvalitative barrer lavere end før, men at ophæve nogle blokeringer og støtte

Tyrkiet i det reformarbejde, der gør det muligt for landet at møde de kvalitative krav.

Inden længe modtager vi Kommissionens årlige fremskridtsrapporter, og det er ikke for-

ventningen, at der er meget positivt at berette om tyrkiske fremskridt. Jeg forventer derfor

ikke, at der vil være grundlag for store fremskridt i udvidelsesforhandlingerne.

Spørgsmålet om en permanent omfordelingsmekanisme blev som forventet ikke gen-

stand for nogen substantiel drøftelse. Min oprindelige forventning, som jeg også har givet

udtryk for i udvalget, var, at der slet ikke ville være nogen drøftelse. Emnet dukkede op

dagen før mødet, og der var en meningsudveksling, men ingen substantiel drøftelse. Un-

der den meningsudveksling stod det klart, at der ikke er enighed blandt medlemslandene

om, i hvilket omfang og hvornår der skal arbejdes videre med de konkrete forslag til en

obligatorisk omfordelingsordning.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne, at Kommissionen efter topmødet har invite-

ret en række særligt berørte lande på Balkan og bl.a. Tyskland, Østrig og Ungarn til et

minitopmøde vedrørende vestbalkanruten. Det finder sted på søndag. Jeg byder det vel-

komment, at landene på vestbalkanruten samarbejder tæt på højt niveau om de særlige

udfordringer, som de står over for lokalt.

Det Europæiske Råds behandling af spørgsmålet om den britiske genforhandling af for-

holdet til EU var af proceduremæssig karakter. Vi fik en kort orientering fra den engelske

premierminister, David Cameron, og fra Rådets formand, Donald Tusk, om de indledende

tekniske konsultationer og en tilkendegivelse fra Cameron om, at han forventer at frem-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

lægge sine ønsker i november. På den baggrund vil DER vende tilbage til sagen i de-

cember.

Vi havde også

en kort drøftelse af ØMU’ens fremtid med afsæt i rapporten

fra de fem

formænd. Diskussionen kredsede om, hvorvidt man nu skal intensivere dialogen om

fremtidsperspektiverne for ØMU-samarbejdet. Jeg er tilfreds med, at der blev opnået

enighed om ikke at forcere denne dagsorden på nuværende tidspunkt. Vi har i de sene-

ste år vedtaget en række betydelige styrkelser af det økonomiske samarbejde i EU. Fo-

kus bør derfor nu være på at implementere de tiltag, der allerede er besluttet, og gen-

nemføre konkrete forbedringer på kort sigt. Som jeg også sagde under min forelæggelse

forud for topmødet, er dette en sag, vi kommer til at vende tilbage til blandt stats- og rege-

ringscheferne. Før eller siden kommer vi derfor også til at tage hul på diskussionen om de

mere langsigtede visioner for det økonomiske og monetære samarbejde. Derfor er jeg

glad for, at det blev konkluderet på mødet,

at en videreudvikling af ØMU’en skal ske i fuld

respekt for det indre marked og på en åben og transparent måde.

Til sidst vil jeg nævne et emne, som vi ikke drøftede, nemlig Syrienskonflikten. Jeg tilken-

degav i udvalget, at der ville være en substansdrøftelse om det, men den fandt af tids-

mæssige årsager ikke sted.

Det var, hvad jeg ville fremhæve fra det topmøde, jeg deltog i. Jeg ser frem til at besvare

jeres spørgsmål.

Morten Løkkegaard

spurgte, hvad regeringen forventede af søndagens ekstraordinære

minitopmøde om vestbalkanruten. Det var interessant, hvad man kunne komme op med

for helt akut at standse flygtningestrømmen.

Statsministeren

syntes, det var svært at sige noget om forventningerne. De deltagende

lande var Østrig, Bulgarien, Kroatien, Makedonien, Tyskland og Grækenland, Ungarn,

Rumænien, Serbien og Slovenien. Rådsformanden, rådsformandskabet,

FN’s flygtninge-

højkommissær, Det Europæiske Asylstøttekontor og Frontex ville også være til stede.

Det var snævrere afgrænset end andre topmøder og alligevel bredere i sit format, fordi

flygtningehøjkommissæren og agenturerne også ville være til stede. Det var åbenlyst, at

man var nødt til at tage diskussionen med flygtningehøjkommissæren om, hvordan man

får f.eks. hotspots i Grækenland til at fungere. Det var ikke et forum, der kunne træffe

beslutninger, så det var vel noget med at afstemme forventninger og dele nogle informa-

tioner. Kunne man etablere et bedre praktisk samarbejde, ville det være godt.

Den fungerende formand

glædede sig over, at Frontex rent faktisk skal bevogte den

ydre grænse. Der havde været en markant ændring i, hvordan migranter fra Afrika forsø-

ger at komme til Europa. Tidligere skete det via Spanien, men nu kom der stort set ingen

bådflygtninge den vej. Han havde forstået det sådan, at Spanien havde indgået en række

tilbagesendelsesaftaler med nogle afrikanske lande. Ville man fra EU’s side forsøge at få

disse aftaler udvidet og måske opmuntre Grækenland til at gå samme vej som Spanien?

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

Den fungerende formand spurgte, om det ikke er en meget speciel situation at føre opta-

gelsesforhandlinger med et land, der har besat en tredjedel af EU-landet Cypern. Sådan

en besættelse skal da ophæves, inden man kan gå videre.

Statsministeren

sagde til den fungerende formand, at situationen på Cypern var den

samme som i 2005, da man besluttede at indlede optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet,

og at den skygger for fremdriften i forhandlingerne. Noget af processen har været bloke-

ret af Cypern. Den cypriotiske præsident deltog ikke selv i topmødet, men var alligevel til

stede i form af den græske premierminister, der varetog hans interesser, og som var i

løbende kontakt med ham. Beslutningerne på torsdagens møde blev derfor truffet med

opbakning fra Cypern, og man overvejede nu at bringe nogle forhandlingskapitler, der har

været blokeret, til forhandling. Det drejer sig f.eks. om kapitel 17 om økonomisk og mone-

tær politik, kapitel 23 om domstole og fundamentale rettigheder, kapitel 24 om retfærdig-

hed, frihed og sikkerhed og kapital 26 om uddannelse og kultur. Det var ikke et udtryk for,

at man sætter lavere standarder for de fremskridt, der skal ske, for at man kan komme

videre. Der var derfor heller ikke en ny vurdering af realismen i et tyrkisk medlemskab af

EU. Selv mente statsministeren, at Tyrkiet i sin nuværende form ikke bliver medlem af

EU.

På mødet blev det kort drøftet, hvordan man skaber en større grad af gensidig forpligtel-

se. Regeringen støttede den drejning i diskussionerne. Den tilgang gjorde bl.a., at rege-

ringen besluttede frivilligt at tage de 1.000 flygtninge. Man har nu en meget mere reali-

stisk diskussion om, hvad man skal gøre for at dæmme op for tilstrømningen. En af nøg-

lerne er at understøtte de afrikanske lande vækstmæssigt, så også den unge generation i

Afrika får et håb for fremtiden. Man skal have et samarbejde med Afrika, der også forplig-

ter de afrikanske lande, der modtager bistand eller får adgang til europæiske markeder, til

at tage vare om deres egen befolkning. Kun tre ud af ti afrikanere, der opholder sig ille-

galt i EU, tilbagesendes. Så ideen om tilbagesendelsesaftaler indgår i forberedelserne til

EU-Afrika-topmødet.

Peter Hummelgaard Jensen

sagde, at en række nyhedsartikler i den forgangne uge

handlede om de praktiske problemer med at få fordelt flygtningene. Kunne statsministe-

ren uddybe og sige noget om, hvordan man får løst de praktiske udfordringer kan løses?

Han spurgte desuden, om der

under punktet om EU’s økonomiske anliggender

blev talt

om den skat på finansielle transaktioner, som økonomikommissæren havde varslet drøf-

telser af en måned forinden. Særlig franskmændene vil gerne have, at den mekanisme

bliver en del af forhandlingerne på klimatopmødet i Paris.

Statsministeren

bekræftede, at der stort set ikke var kommet gang i fordelingen. Han var

ikke bekendt med, at der skulle være sket mere siden topmødet, og status den dag var,

at der var omfordelt 19 personer ud af 160.000. Det drejede sig om 19 personer fra Eri-

trea, der var blevet sat på et særfly til Sverige. Man var altså i gang, men slet ikke i mål.

Hotspots i Grækenland og Italien skulle løbes i gang. Der var ved at blive oprettet fire på

Sicilien og på Lampedusa med 1.500 modtagepladser, og Italien ville etablere yderligere

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-15

2. Europaudvalgsmøde 23/10 2015

to, der skulle være operationelle ved udgangen af 2015. Det første italienske hotspot

havde efter sigende være operativt siden starten af oktober, og det var derfra, at den før-

ste omfordeling med de 19 fra Eritrea fandt sted. Fem græske hotspots var ligeledes un-

der opførelse på de fem øer, som flygtningene typisk ankommer til. De ville få modtage-

kapacitet på 4.384 personer, og man forventede at oprette yderligere 2.200 pladser inden

udgangen af 2015. Idet der skal indgives asylansøgninger på centrene, er det vigtigt at

hjælpe de lande, der modtager mange asylansøgere. Systemet skal fungere, før der

overhovedet bliver nogen at omfordele af, og det er et problem, at der fortsat sker, hvad

man kan kalde en frivillig omfordeling, dvs. at flygtningene selv bevæger sig videre. Så

længe det sker, kommer omfordelingen ikke op at køre. Det skulle man formentlig også

diskutere på søndagens møde. De 1.000 personer, som Danmark ønsker at modtage

frivilligt, afventer, at alt dette falder på plads. De andre EU-lande er enige i, at systemerne

skal fungere, og man er ikke parat til både at tage de mennesker, der kommer af sig selv,

og dem, der kommer ved en omfordeling.

Mødet sluttede kl. 13.06