EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 184
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 13. november 2015

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Mette Gjerskov, (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Anni Matthisen (V), Thomas Jensen (S), Søren

Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Rasmus Helveg

Petersen (RV).

Udenrigsminister Kristian Jensen og forsvarsminister Peter Christen-

sen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender) den 16. november 2015

Udenrigsministeren

forelagde de væsentligste sager på rådsmødet om udenrigsanlig-

gender den 16. november 2015 til orientering.

1. Syrien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3426

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 94 (udvalgsmødereferat, side 21, senest

behandlet i EUU 9/10-15)

Udenrigsministeren:

De internationale drøftelser i Wien den 30. oktober om Syrien er et

lille, men vigtigt skridt i retning af at opnå en politisk løsning på den igangværende kon-

flikt. En bred kreds af internationale og regionale aktører deltog i drøftelserne. Det er po-

sitivt, at det er lykkedes at samle disse lande

–

herunder ikke mindst Iran

–

for at drøfte

centrale politiske spørgsmål om Syriens fremtid.

I Wien nåede man til enighed om at accelerere de diplomatiske bestræbelser på at få

afsluttet konflikten og sikre øget humanitær adgang. Parallelt hermed vil man arbejde for

at indføre en våbenhvile.

Samtidig med de politiske drøftelser er der fortsat kampe i Syrien. Rusland gennemfører

stadig luftangreb rettet mod bl.a. oppositionsstyrker, der kæmper mod Assad. Og ISIL

forsøger fortsat at konsolidere kontrollen over centrale og østlige dele af landet. Der er

derfor ingen tvivl om, at det vil være en stor udfordring at omsætte en eventuel fremtidig

politisk aftale til fred og stabilitet på jorden.

Det var også positivt, at man nåede til enighed om at mødes igen på udenrigsministerni-

veau. Næste møde vil være i morgen i Wien. Jeg forventer, at udfaldet af de diskussioner

i høj grad vil påvirke fokus for drøftelserne på rådsmødet.

168

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

Fra dansk side støtter vi fuldt op om den igangværende politiske proces. Danmark arbej-

der for, at FN spiller en central rolle, og at EU støtter op bag FN’s bestræbelser. På det

seneste rådsmøde for udenrigsanliggender den 12. oktober blev der vedtaget konklusio-

ner, der slog fast, at der ikke kan blive varig fred i Syrien under den nuværende ledelse.

Konklusionerne understregede også, at EU’s målsætning

er at standse konflikten og gøre

det muligt for syrerne at vende hjem. EU vil i den forbindelse blive ved med at støtte FN’s

bestræbelser på at fremme en politisk løsning på konflikten.

Vi vil også fra dansk side lægge vægt på, at EU optrapper sin støtte til den syriske oppo-

sition. Samtidig vil vi selv

–

også gennem

FN’s

særlige udsending til den syriske oppositi-

–

fortsat arbejde for at styrke samarbejdet med oppositionen.

Søren Søndergaard

mente ikke, at det gav mening at se på Syrien isoleret fra situation-

en i de omkringliggende lande. Aktuelt tænkte han på Irak og Tyrkiet. Der havde lige væ-

ret valg i Tyrkiet, og EU havde lavet en rapport

–

som dog blev tilbageholdt til efter valget

–

med en sønderlemmende kritik af forholdene i Tyrkiet. Søren Søndergaard havde selv

været valgobservatør og med til at formulere udtalelsen fra OECD’s parlamentariske for-

samling, som gjorde opmærksom på, at der ikke var tale om et fair valg, fordi fundamen-

tale menneskerettigheder såsom ytringsfrihed og forsamlingsfrihed var blevet trådt under

fode. Hvordan ville man adressere det problem på rådsmødet? Det hænger sammen med

situationen i Syrien, fordi Erdogan fortsætter med sin idé om en sikkerhedszone, der går

ind i Syrien.

Søren Søndergaard sagde, at regimet i Baghdad også var interessant i diskussionen om

Syrien. Hvilke oplysninger havde ministeren om det angreb, der blev gennemført på

PMOI’s

flygtningelejr uden for Baghdad? Her blev angrebet med raketter, og mange dø-

de. Sidste gang der var et angreb i lejren, blev mange dræbt af forklædte iranske soldater

i irakiske uniformer. Hvordan håndterer regeringen det problem, at dens allierede gen-

nemfører massakrer mod flygtninge i deres eget land?

I de kurdiske områder i det nordlige Irak havde Masoud Bazarni fra det ledende KDP-parti

tilsidesat valgloven. Han ville ikke afgå som præsident og havde reelt erklæret militær

undtagelsestilstand i Erbil. Det undrede Søren Søndergaard, at der ikke har været en

kraftigere reaktion fra alliancen. Man havde jo støttet det kurdiske selvstyre i Nordirak, og

det burde man fortsætte med, men så meget desto mere forpligtet var man til at tage af-

stand til menneskerettighedskrænkelser. Søren Søndergaard var nervøs for at opfatte

Barzani som allieret og lukke øjnene for hans lovovertrædelser. Det ville ikke føre til stabi-

litet, men til revolution, som for nogle år siden, hvor Gorran kom frem, og det vil svække

fronten mod Islamisk Stat voldsomt. Derfor er det afgørende, at lande, der har støttet det

kurdiske selvstyre, melder ud, at valglove og menneskerettigheder skal overholdes. Hav-

de udenrigsministeren haft kontakt med selvstyret i Nordirak, og ville han nævne det på

mødet? Det var afgørende for en kommende offensiv mod Islamisk Stat.

Udenrigsministeren

svarede, at der i OECD’s

vurdering af valget i Tyrkiet

stod, at valget

var velorganiseret, og at valgdagen forløb roligt, men at valgkampen var præget af alvor-

169

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

lige sikkerhedsproblemer og begrænsninger af mediefriheden. Der hersker ingen tvivl om,

at det ud fra normale standarder ikke var frit og fair. Det påtalte man naturligvis både fra

EU’s, Danmarks og OECD’s

side,

men for at kunne håndtere den aktuelle flygtningestrøm

i Europa, måtte man lave aftaler med Tyrkiet. Derfor var der også blevet varslet et ekstra-

ordinært topmøde i Det Europæiske Råd om og med Tyrkiet senere i november, hvor

man skal drøfte samarbejdet om flygtningestrømmen, rettighedsspørgsmål og humanitær

bistand.

Ministeren havde selv rejst spørgsmålet om Iraks udfordringer med militser, sekterisk op-

deling og manglende reformer, der kunne gøre det til et inkluderende samfund, da han

mødtes med den irakiske udenrigsminister i Paris i oktober. Han var enig i, at udfordring-

erne var kæmpemæssige. Ministeren havde ikke yderligere oplysninger om angrebet end

dem, der var i medierne, men den særlige udsending i Irak havde drøftet udfordringerne i

det kurdiske område med den irakiske ledelse og kurderne. Danmark tager afstand fra

alle, der ikke lever op til deres valglove.

Søren Søndergaard

sagde, at der virkelig var problemer ved valget i Tyrkiet. 250 HDP-

hovedkvarterer brændte ned, flere hundrede mennesker blev slået ihjel, dele af landet var

i undtagelsestilstand, aviser blev overtaget og udkom med det modsatte indhold 2 dage

efter. Han frygtede, at man for at få en aftale med Erdogan og hans islamistiske parti ville

lukke øjnene for de ting. Det var et meget dårligt signal fra EU at udsætte den helt norma-

le statusrapport, der kommer hvert år i oktober, til efter valget.

Søren Søndergaard var glad for, hvad ministeren havde sagt om Irak. Det var mildest talt

ikke en køn sag

med PMUI’s Camp Liberty.

Flygtningene blev tvunget ind, og de var ikke

ordentligt beskyttet af det internationale samfund, der havde overtaget forpligtelsen, hvor

de oprindelig var under amerikansk kontrol. Man behandlede deres asylansøgninger for

at få dem ud af Irak, og så blev de bombet. Han opfordrede ministeren til at orientere ud-

valget. Danmark var allieret med Irak, det var en absurd sag, der skulle belyses.

Udenrigsministeren

sagde, det hverken var normalt eller kønt at bombe ubevæbnede

mennesker i en flygtningelejr. Det er en voldsom overskridelse af rettigheder, som man

skulle tage afstand fra. Han tilbød at vende tilbage, når man havde mere viden. Iraks

blanding af religiøse grupperinger var meget uoverskuelig. Selvom Irak ikke kan siges på

nogen måder at være perfekt, trækker al-Abadi landet i en bedre og mere inkluderende

retning end den tidligere ledelse. Det er svært, fordi ikke alle i Irak ønsker et inkluderende

samfund. Nogle ønsker en separatistisk udvikling, man må tage afstand fra.

Regeringen ville blive ved med at kritisere Tyrkiets brud på menneskerettighederne. Som

sagt i sit første indlæg troede ministeren, at man ville bruge mødet på at lave en samar-

bejdsaftale om håndteringen af flygtningestrømmen ud af Syrien. Man skal også tale om,

hvilke rettigheder flygtningene skal have i Tyrkiet. Valghandlingerne og tiden op til var

præget af megen uro, vold og uregelmæssig regeringsførelse. Ministeren ville ikke place-

re skyld, men en af grundene til eskaleringen var, at PKK i sommer gennemførte og tog

ansvar for en række terrorhandlinger i Tyrkiet. Han ærgrede sig over, at fredsprocessen i

170

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

Tyrkiet var kørt så meget af sporet. Regeringen havde sagt både til ledere af den kurdi-

ske del af Tyrkiet og til den daværende fungerende tyrkiske udenrigsminister, som var der

mellem de to valg, at de var nødt til at komme tilbage til forhandlingsbordet.

Formanden

takkede for tilsagnet om at vende tilbage med en orientering om angrebet på

Camp Liberty. Hun mindede om, at det er muligt at lukke dørene om nødvendigt.

171

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

2. Migration



Status

KOM (2015) 0490, KOM (2015) 0510

Rådsmøde 3426

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 94 (udvalgsmødereferat, side 26, senest

behandlet i EUU 9/10-15)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at der på Rådet vil være en overordnet drøftelse af

de eksterne elementer i håndteringen af migrationsudfordringen. Sagen står fortsat øverst

på den europæiske dagsorden. Alene i denne uge har migrations- og flygtningekrisen

været drøftet på det ekstraordinære møde i Rådet for Retlige og Indre Anliggender man-

dag den 9. november, onsdag og torsdag den 11.-12. november 2015 på topmødet mel-

lem EU og de afrikanske partnerlande i Valletta og i forlængelse heraf på det uformelle

møde mellem EU’s stats-

og regeringschefer. På Rådet for udenrigsanliggender den 16.

november forventer jeg en kort opfølgning på de eksterne aspekter af denne uges møder

og på Vestbalkankonferencen, der blev afholdt den 8. oktober.

EU-Afrika-topmødet i Valletta i forgårs og i går er et vigtigt skridt i retning af et styrket

samarbejde og partnerskab med

EU’s afrikanske partnere. På topmødet blev der vedta-

get en erklæring og en handlingsplan. Handlingsplanen indeholder initiativer om 1)

adressering af de grundlæggende årsager til migration, 2) samarbejde med tredjelande

om lovlig migration og mobilitet, 3) international beskyttelse og asyl, 4) forebyggelse og

bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel samt 5) øget fokus på hjemsen-

delses- og tilbagetagelsesaftaler.

Fra dansk side har vi lagt særlig vægt på bekæmpelse af de grundlæggende årsager til

migration og på spørgsmålet om tilbagesendelser og tilbagetagelser. Alle redskaber bør

tages i brug, herunder udenrigspolitiske instrumenter som konflikthåndtering og stabilise-

ringsindsatser, udviklingssamarbejde, humanitære indsatser og handelspolitiske tiltag.

Jeg er derfor tilfreds med, at handlingsplanen indeholder prioriterede initiativer inden for

en bred række af områder. Topmødet er kun starten på et styrket samarbejde. Vi vil ar-

bejde for at sikre en tæt og løbende opfølgning på udkommet af Vallettatopmødet og

EU’s initiativer i forhold til migration.

EU-landene lancerede på Vallettatopmødet en trustfond for stabilisering og imødegåelse

af grundlæggende årsager til migration i Afrika. Regeringen anser fonden for at være et

vigtigt instrument til at hjælpe de afrikanske lande med at sikre stabilitet og udvikling og

dermed forebygge migration. Samtidig forventes en styrkelse af samarbejdet med de afri-

kanske lande om tilbagetagelse. Fra dansk side bidrager vi med 6 mio. euro til fonden og

vil arbejde for hurtige og effektive resultater.

172

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

På det uformelle møde mellem EU’s stats-

og regeringschefer i forlængelse af Valetta-

topmødet drøftedes status på den brede vifte af initiativer, der er igangsat med henblik på

håndteringen af flygtninge- og migrationskrisen. Jeg forventer, at Rådet for udenrigsan-

liggender vil følge op på drøftelserne heraf.

Søren Søndergaard

spurgte, om der var tale om additionelle midler i trustfonden. Det var

relevant at vide, om det var tilføjede midler, for der fulgte en række betingelser med. En

del af trustfondens formål er at standse udvandringen. Men udvandringen er med til at

gøre de fattigste rigere, fordi de udvandrede sender penge hjem. Hvis trustfonden ikke

matcher det, er det bare en forarmelse af visse afrikanske lande. Hvilken sikkerhed har

man for, at de ikke bliver taget fra udviklingsbistanden? Hvor kommer Danmarks bidrag

f.eks. fra? Er det realistisk, at pengene kommer ind? Lægger EU de 14 mia. euro ud,

hvorefter det er op til landene at byde ind? Så vidt han forstod, havde landene indtil vide-

re budt 600 mio. euro ind af de 14 mia. Var det fantasipenge, man talte om?

Formanden

sagde, at regeringen zigzagger og har meget lidt overblik over, hvad man vil

gøre ved flygtningesituationen. Statsministeren havde udtalt, at Danmark ville bidrage

med 22 mio. kr. til trustfonden, hvad hun syntes var ufatteligt lidt, i lyset af at man samti-

dig sparer 2,5 mia. kr. på udviklingsbistanden. Dagen efter blev tallet fordoblet til 45 mio.

kr. Det er stadig meget lidt i forhold til besparelsen. Kan man regne med en fordobling af

beløbet hver anden dag? Så ville det ende med at se godt ud. Lige nu var det dog svært

at se strategien.

Var det rigtigt forstået, at de 1,8 mia. euro skal findes på

EU’s egne budgetter,

og at der

derudover skal toppes op fra nationalstaterne? Hvor finder man i så fald de 1,8 mia. euro

i EU’s busdgetter? Forleden havde finansministeren sendt nogle tal over, der viser, at

regeringen støtter en besparelse på

EU’s

udviklingsbistand til fordel for sikkerhed og

Frontex, altså mere mur og pigtråd og mindre udviklingsbistand. Formanden mente ikke,

man kunne nøjes med at bygge mure og skræmme flygtninge væk. Man må også fjerne

nogle af de grundlæggende årsager og give disse mennesker håbet om en fremtid i de-

res eget land. Og det gør man ved at hjælpe dem økonomisk.

Udenrigsministeren

svarede, at bidraget på 1,8 mia. euro primært kommer fra Den Eu-

ropæiske Udviklingsfond. Det var penge, der skulle bruges på udvikling, men som nu

målrettes samarbejdet om bekæmpelse af migration. Fra dansk side lægger man 6 mio.

euro til, som er taget ud af den særlige pulje på 100 millioner euro, man tidligere på efter-

året har annonceret, man vil bruge på humanitær bistand i Syriens nærområder, bekæm-

pelse af migration og andre initiativer, der kan håndtere flygtninge- og migrationskrisen.

Ministeren kunne ikke garantere, at alle de lande, der lovede at bidrage i Valletta, ville

levere. Han kendte godt forhistorien fra andre løfterunder, hvor ikke alle løfter er blevet

efterlevet. Danmarks interesse er at presse de lande, der har lovet at lægge ekstra midler

i, fordi 1,8 mia. euro er ikke nok i sig selv. Der ligger en lang række initiativer, herunder til

at forbedre landenes afsætningsmuligheder på det europæiske marked. Når man hidtil

har lavet handelsaftaler, har man åbnet markedet for alt, hvad de afrikanske lande ikke

kan lave, og lukket for det, de kan. Det ville være godt at tage skridtet til at åbne marke-

173

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

det for det, landene kan producere. Det kunne f.eks. være olivenolie, som Tunesien på

grund af sin økonomiske situation efter terrorangrebene på landets turistindustri har fået

forhøjet kvoten for i nogle år. Man bør fremme den mulighed, så landene kan skaffe de-

res egne indtægter.

Ministeren gav Søren Søndergaard ret i, at de migrerede sender penge hjem. Men det er

jo også de ressourcestærke, der migrerer, og som ellers kunne blive hjemme og skabe

en udvikling, så hvor stor er gevinsten ved udvandring reelt? Der er en interesse for at

komme til Europa, og på Vallettatopmødet havde man drøftet, hvilke legale migrationsve-

je der findes fra afrikanske lande til Europa. Med rammer for legal migration kunne man i

højere grad kræve, at de skal holde styr på den illegale og ukontrollerede migration. Mini-

steren opsummerede, at trustfonden ikke ville være nok i sig selv, men at det også dreje-

de sig også om frihandel, om at lave veje til legal migration og om hjemtagelse af egne

borgere.

Formanden

sagde, det var tydeligt, at trustfondens midler alle var gamle penge, der i

forvejen var allokeret til udviklingsbistand. Både de 1,8 mia. euro, som EU har lagt i, og

det danske bidrag. Hun gentog sit spørgsmål om statsministerens skiftende udmeldinger

–

er 45 mio. kr. det endelige beløb, eller kan man forvente andre udmeldinger? Forman-

den var glad for, at EU har fokus på Afrika. For selv om det overvejende er migranter, der

kommer fra Afrika i dag, kan det hurtigt blive flygtninge. Migrantsituationen er mindst lige

så vigtig som flygtningesituationen fra et europæisk synspunkt. Forventede ministeren, at

man nu efter Vallettatopmødet begynder at tale om flygtningesituationen i Syriens nær-

områder? Årsagen til flygtningetilstrømningen er, at forholdene her bliver mere og mere

elendige. På et tidspunkt i september halverede man fødevarerationerne, mens flere

hundredetusinde helt blev frataget hjælpen. Så kom der en donation, og nu kan de halte

sig igennem, stadig ikke på fuld ration, frem til januar. Herefter er der ingen finansiering.

Når folk sulter i flygtningelejrene, må de på flugt en gang til

–

og så er det Europa, de ta-

ger til. Der er et enormt behov for at få hjulpet, om ikke andet så med ekstra finansiering

af FN’s fødevareprogram, så

flygtningene kan få noget mad. Det er billigere at give flygt-

ningene noget mad end at bygge mure.

Udenrigsministeren

svarede, at regeringens skiftende udmeldinger om bidraget til

trustfonden skyldtes, at man ville vurdere, hvor seriøst et projekt det var. Derfor havde

man overvejet, om det skulle være 3 eller 6 mio. Man vil bidrage med de 6 mio. euro, der

er meldt ud.

174

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

3. Fredsprocessen i Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3426

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

Rådsmøde 3404

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

forudenrigsanliggender 20/7-15)

EvUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret

dagsorden)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen ventes at fokusere på den aktuelle alvorlige udvikling og

behovet for ro, stabilitet og perspektiv. EU’s

udenrigsrepræsentant ventes at orientere om

kvartetmødet i Wien den 23. oktober og sine samtaler med premierminister Netanyahu og

præsident Abbas.

Regeringen er bekymret over den alvorlige og farlige udvikling, der har resulteret i en

eskalering af volden. Regeringen fordømmer alle terrorhandlinger og vold mod civile og

opfordrer

–

lige som det internationale samfund

–

alle parter til hurtigt at tage skridt til at

bringe situationen under kontrol og undgå handlinger, der kan forværre den. Alle israele-

re og palæstinensere har ret til at leve i fred og sikkerhed.

Udviklingen understreger, hvor nødvendigt det er med en fredsaftale baseret på en to-

statsløsning. Målet er derfor at få genstartet en troværdig politisk proces, som kan give et

klart perspektiv for israelere og palæstinensere. Jeg håber, at drøftelsen på mandag kan

bidrage hertil, men det er parternes ansvar at finde vejen frem.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Kommissionen den 11. november vedtog en fortolkningsnote

for oprindelsesangivelse af produkter fra bosættelser. Der er tale om fortolkning af eksi-

sterende EU-bestemmelser og dermed ikke et nyt regelsæt. Fortolkningsnoten indfører

ingen nye bestemmelser; men tydeliggør allerede gældende EU-regler om, hvilke varer

der må kaldes israelske. Hermed følger EU sin politik vedrørende israelske bosættelser til

dørs. EU og dermed også Danmark finder, at de israelske bosættelser er ulovlige i hen-

hold til folkeretten og udgør en stor hindring for en fredsløsning. Danmark har siden 2012

haft sin egen nationale mærkningsordning. Jeg er tilfreds med, at man nu har taget skridt

til at sikre en fælles EU-forståelse på området.

Formanden

havde selv som minister i den tidligere regering været involveret i udarbej-

delsen af den danske mærkningsordning. Det var fint, at man nu fik en tilsvarende ord-

ning i EU, men lå den på linje med det danske initiativ? Og hvorfor var man nødt til at lave

en fortolkningsnote? Hvad havde der været tvivl og usikkerhed om? Formanden var op-

taget af at få lagt pres på Israels ulovlige bosættelser.

175

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

Kenneth Kristensen Berth

syntes, det var besynderligt, at formanden var optaget af at

lægge pres på Israel, al den stund at det er palæstinensiske terrorister, der har eskaleret

konflikten. Han var meget optaget af at få lagt pres på det palæstinensiske selvstyre for at

få tøjlet de mennesker, der går amok på gaderne rundt omkring i de israelske byer. Det

palæstinensiske selvstyre ønsker et etnisk renset Palæstina uden jøder. Han spurgte, om

udenrigsministeren ville anerkende et lignende ønske fra Israel om at udvise alle arabere,

der bor inden for Israels eksisterende grænser. Man må se på de to ting analogt: Hvis

man vil fjerne alle jøder fra Vestbredden, må man også fjerne alle arabere fra Israel. Der

har altid boet jøder i Judæa-Samaria, men det vil nogen lave om på.

Formanden

var fristet af muligheden for en debat om Israel og Palæstina, men mente

desværre ikke, at det lå inden for dette mødes dagsorden.

Udenrigsministeren

sagde, at Danmark tager afstand fra alle, der ikke overholder deres

valglove. Et af eksemplerne herpå er Palæstina, hvor der ikke de sidste 10 år er blevet

afholdt åbent valg til selvstyret. Han svarede Kenneth Kristensen Berth, at man gerne vil

sikre en efterlevelse af den aftale, der er. Israelerne har også krav på at kunne leve i

tryghed og fred, og det gør de ikke i øjeblikket. Omvendt lægger man pres på israelerne

med hensyn til de ulovlige bosættelser. Sagen er, at både Israel og Palæstina har

accepteret aftalen om at begrænse bosættelserne. Man skal ikke acceptere etniske

udrensninger på nogen af siderne. Problemet ved de israelske bosættelser i det

palæstinensiske selvstyre er, at de er i strid med aftalen og af et omfang, der, hvis de

fortsætter som nu, umuliggør et sammenhængende selvbærende palæstinensisk

selvstyreområde. Derfor er det vigtigt at sige fra over for dem. Lige så vigtigt er det at sige

fra, når palæstinenserne ikke får stoppet angrebene ind over grænsen eller eskaleringen

af vold.

Ministeren svarede formanden, at fortolkningsnoten handler om at strømline regelsættene

fra de forskellige lande, hvor der har været uens praksisser. Han vurderede ikke, at det

ville have betydning for det danske regelsæt, der i forvejen ligger på den linje,

fortolkningsnoten udstikker.

176

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

4. Østpartnerskabet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3426

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret

dagsorden)

Udenrigsministeren:

EU's udenrigsrepræsentant ventes at redegøre for sine besøg til

Ukraine og Georgien, to af de seks østpartnerskabslande, den 9.-10. november. De øvri-

ge partnerskabslande er Moldova, Hviderusland, Armenien og Aserbajdsjan. Der forven-

tes også en kort drøftelse af Moldova, der befinder sig i et økonomisk og politisk dødvan-

de.

Med hensyn til Ukraine ventes fokus at blive på reformprocessen og konflikten i det østli-

ge Ukraine. På trods af en skrøbelig våbenhvile i Donbas siden starten af september er

der lang vej til implementeringen af Minskaftalen. De hårde forhandlinger for at finde poli-

tiske løsninger fortsætter. Jeg havde i lørdags besøg af den ukrainske udenrigsminister,

der bekræftede den ukrainske regerings ambitiøse reformplaner og forpligtelse til Min-

skaftalen. Men han understregede også behovet for bedre og mere synligt EU-

engagement i reformprocessen. Det vil jeg tage op på mødet på mandag og opfordre til,

at vi sætter en proces i gang, så vi kan undersøge mulighederne for bedre at støtte Kiev.

I Georgien hersker der relativ politisk og økonomisk stabilitet. Georgien er godt i gang

med implementeringen af den ambitiøse og omfattende associerings- og frihandelsaftale

med EU. Fokus i Mogherinis orientering om Georgien må ventes at være på reformpro-

cessen og optakten til parlamentsvalget i 2016.

177

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

5. (Evt.) Libyen



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3426

–

bilag 2 (samlenotat side 11)

Rådsmøde 3416

–

bilag 5 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 12/10-15)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender)

den 16. november 2015, men aftalen forventes underskrevet i forlæn-

gelse af rådsmødet

JOIN (2015) 0024

Rådsmøde 3426

–

bilag 2 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20101)

–

bilag 502 (udvalgsmødereferat, senest behandlet i

EUU 6/5-11, punktet ikke omtalt)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

178

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender (inkl. samhørighed)) den 17.-

18. november

Udenrigsministeren

forelagde de punkter på dagsordenen for rådsmødet om almindeli-

ge anliggender inklusive samhørighed den 17.-18. november 2015, som var af særlig

interesse, til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 (kommenteret

dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3427

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dagsorden)

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 1 (fortroligt) (udkast til

kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd

(DER) den 17.-18. december 2015 vil blive præsenteret på rådsmødet, og Rådet ventes

at tage den til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af dagsordenen for mødet i

DER forventes først at finde sted på et senere rådsmøde den 15. december umiddelbart

forud for topmødet.

På DER i december forventes en drøftelse af flygtninge- og migrationskrisen. Som nævnt

under forelæggelsen af rådsmødet om udenrigsanliggender står sagen fortsat øverst på

den europæiske dagsorden og vil fortsat blive drøftet i de relevante rådsformationer. Der

er ingen tvivl om, at der er tale om en meget alvorlig situation, som EU og regeringen føl-

ger tæt. Situationen udvikler sig dag for dag, og det er derfor svært at forudse, præcis

hvad der vil danne grundlag for drøftelserne i december. Det forventes, at den seneste

udvikling vil blive drøftet, og

at der vil være en opfølgning på EU’s initiativer i forhold til

migration.

Af øvrige emner forventer jeg en drøftelse af opfølgningen på rapporten fra de fem for-

mænd om

ØMU’en, der blev fremlagt i juni måned. Herudover forventer jeg, at DER

i for-

længelse af Kommissionens meddelelse

”Upgrading the Single Market: more opportuni-

ties for people and business”

fra den 28. oktober, vil adressere færdiggørelsen af det eu-

ropæiske indre marked på alle planer.

Afhængigt af udviklingen ventes det, at Det Europæiske Råd vil vende tilbage til forholdet

til Rusland og situationen i Ukraine. Endelig ventes en drøftelse af den britiske EU-

reformdagsorden.

179

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

2. Årlig programmering for 2016



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0610

Rådsmøde 3427

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 94 (udvalgsmødereferat, side 9, senest

behandlet i EUU 9/10-15)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

180

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

3. Rule of Law (retsstatsprincip)



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0158, JOIN (2015) 0017

Rådsmøde 3427

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2014) 0158

–

bilag 2 (Europaudvalgets udtalelse til

Kommissionen af 15/5-14)

KOM (2014) 0158

–

bilag 3 (Kommissionens svar på

Europaudvalgets udtalelse)

EUU alm. del (2012)

–

bilag 262 (fællesbrev til Kommissions-

formanden vedr. monitorering af grundlæggende værdier i EU)

EU-note (2013)

–

E 16 (note af 13/3-14 om retsstatsprincippet)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret

dagsorden)

EUU alm. del (20141)

–

bilag 309 (udvalgsmødereferat, side 446,

senest behandlet i EUU 12/12-14)

Udenrigsministeren:

Det næste punkt er en sag, Danmark har stor lagt vægt på. Vi har

bl.a. været medunderskriver sammen med Tyskland, Holland og Finland på et firelande-

brev, som dannede baggrund for de konklusioner om retsstatsprincippet i EU, der blev

vedtaget

Rådet

(almindelige

anliggender)

den

16.

december

2014.

Af rådskonklusionerne fremgår det, at Rådet skal have årlige drøftelser af retsstatsprin-

cippet. Derfor er det positivt, at der nu bliver mulighed for, at vi i Rådet kan have den før-

ste generelle drøftelse.

Jeg forventer, at punktet vil starte med en præsentation fra Kommissionen af resultaterne

af deres årlige kollokvium i oktober om grundlæggende rettigheder med fokus på toleran-

ce og respekt, samt forebyggelse og bekæmpelse af antisemitisk og antimuslimsk had i

Europa. Dernæst forventes der en tematisk drøftelse og erfaringsudveksling. Fokus vil

være på retsstatsprincippet i EU i en digital tidsalder baseret på eksempler fra medlems-

staterne på bedste praksis og udfordringer.

Regeringen vil lægge vægt på en åben og ærlig dialog. Vi ser frem til en erfaringsudveks-

ling om retstatssprincipper på det digitale område. Vi har fra dansk side erfaringer med

digitalisering og digital sikkerhed for borgerne, som vi kan bidrage med. Et eksempel

kunne være implementeringen af e-boks og NemID som led i digitaliseringen af det of-

fentliges kontakt med borgerne.

Regeringen finder det positivt, at vi får lejlighed til at have den første af årlig drøftelse af

retsstatsprincipperne i EU. Som jeg nævnte indledningsvis, har Danmark været en af ini-

tiativtagerne bag dette tiltag, der giver os mulighed for at imødegå og skabe dialog om

eventuelle problemer, som medlemsstaterne måtte have med efterlevelse af en af hjør-

nestenene i EU’s værdisæt.

181

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

Rasmus Nordqvist

opfordrede regeringen til at bringe overvågning op i diskussionen om

retsstatsprincipper i den digitale verden. Der gælder de samme rettigheder i den digitale

verden som i den virkelige verden.

Udenrigsministeren

svarede, at der ville være meget fokus på overvågning. Det gjaldt

den ufrivillige overvågning af færden på nettet fra myndighedernes side, hvor man skal

efterleve de samme retsprincipper ved digital overvågning som ved overvågning i den

fysiske verden. Afvejningen mellem kollektiv sikkerhed og individuel frihed skulle ikke væ-

re båret af teknologiske muligheder, men af en vurdering af, hvordan man balancerer

mellem kollektiv sikkerhed, beskyttelse og opsnapning af informationer om terror over for

den individuelle frihed til at færdes uden overvågning. Men der var også behov for at få

folk til at erkende, hvor meget frivillig overvågning man accepterer undervejs. Det var

langt uden for dagsordenen

–

men der havde været en diskussion om at acceptere coo-

kies. Det gør mange nærmest pr. automatik uden at tænke over, at der på den måde ind-

samles oplysninger om deres digitale færden. Ministeren havde ikke et endeligt svar på,

hvordan man skaber den bevidsthed om, hvor meget frivillig overvågning man tillader,

men de fleste ville nok blive overrasket over omfanget.

182

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

4. Det europæiske semester 2016



Præsentation

Rådsmøde 3427

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dags-

orden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Interinstitutionel aftale om bedre regulering (IIA)



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0216

Rådsmøde 3427

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (20141)

–

bilag 475 (fortroligt) (positionspapir til brug for

udarbejdelse af Rådets ønsker til indholdet af aftale)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 94 (udvalgsmødereferat, side 11 FO,

forhandlingsoplæg forelagt i EUU 9/10-15)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Samhørighedspolitik



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3427

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

183

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

7. Eventuelt

Søren Søndergaard

henviste til et spørgsmål, han havde rejst tidligere,

om EU’s tilslut-

ning til den europæiske menneskerettighedskonvention. Var det DER eller det almindeli-

ge råd, der skulle behandle den sag? Den skulle vel vel op på et eller andet tidspunkt.

Det var en del af løftet til den danske befolkning i forbindelse med Lissabontraktaten og

en del af argumentationen for at gennemføre det. Den danske regering måtte have en

interesse i at få det afklaret nu, den havde lovet den danske befolkning en tilslutning til

den europæiske menneskerettighedskonvention, som Domstolen havde modsat sig.

Udenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard, at sagen ikke var på dagsordenen,

men man ville se på den og vende tilbage på et tidspunkt. Den havde en lang historie og

desværre også en lidt svær gang.

Formanden

foreslog, at der ville blive stillet et skriftligt spørgsmål om sagen.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

184

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3426 (udenrigsanliggender - forsvar) den 17. november

2015

1. Nye forsvarsinitiativer



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3426

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20142)

–

bilag 29 (udvalgsmødereferat, side 922, senest

behandlet i EUU 12/5-15)

Forsvarsministeren:

Det første punkt på dagsordenen vedrører særlig udviklingen af

forsvarskapabiliteter og i tæt forlængelse heraf styrkelse af den europæiske forsvarsindu-

stri. Dagsordenspunktet er således blevet mere fokuseret i forhold til det samlenotat, der

blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

–

og det er positivt.

Arbejdet med at styrke de militære kapabiliteter og EU-landenes forsvarssamarbejde sig-

ter grundlæggende på, at EU-landene råder over den nødvendige viden, teknologi og

materiel til at gennemføre de fornødne missioner. Det Europæiske Forsvarsagentur,

EDA, har været primus motor i dette arbejde. Bl.a. har agenturet igangsat fire projekter

omhandlende henholdsvis lufttankning, ubemandede fly, satellitkommunikation og cyber-

forsvar. På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark hverken i EDA og disse pro-

jekter eller i agenturets øvrige arbejde med at styrke EU’s militære kapabiliteter og sam-

arbejde.

Med hensyn

til styrkelsen af EU’s forsvarsindustri er det grundlæggende mål at sikre en

effektiv europæisk forsvarsindustri og en stærk teknologisk basis for de samlede europæ-

iske forsvarskapabiliteter. De er en vigtig del af grundlaget for EU’s indsatser.

EDA

og Kommissionen har i lyset heraf samarbejdet tæt om at styrke EU’s forsvarsindu-

stri i flere spor, herunder midler til forskning, vedrørende forsyningssikkerhed, standardi-

sering af europæisk forsvarsmateriel og certificeringssystemer. Hertil kommer Kommissi-

onens indsats i forhold til små og mellemstore virksomheder, som Danmark har støttet op

om.

Det forventes, at Kommissionen i forbindelse med rådsmødet vil orientere medlemslan-

dene om en kommende handlingsplan i forhold til udviklingen af europæiske forsvarska-

pabiliteter. Det er endnu for tidligt at sige noget om detaljerne, men det forventes, at

handlingsplanen vil forsætte i de samme indsatsspor, som man har gjort hidtil.

185

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

2. Kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling



Orientering/Politisk drøftelse

JOIN (2015) 0017

Rådsmøde 3426

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (2015)

–

bilag 86 (internt) (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren:

Det andet punkt på dagsordenen for rådsmødet om forsvar er EU’s

kapacitetsopbygningsindsatser i eksempelvis Afrika.

Kapacitetsopbygningsindsatserne blev i 2013 af DER identificeret som et vigtigt element i

at styrke

effektiviteten og bæredygtigheden af EU’s krisestyringsmissioner. Kapacitetsop-

bygningsindsatserne afspejler den samtænkningstilgang, der præger EU’s eksterne ind-

satser, og som Danmark som bekendt har været en af drivkræfterne bag. Fra dansk side

støtter vi således en styrket kapacitetsopbygningsindsats, da det er afgørende for en ef-

fektiv respons på krise og konflikt i skrøbelige kontekster.

Pilotprojekter med kapacitetsopbygningsindsatser i Mali og Somalia har imidlertid vist, at

spørgsmålet om finansiering og manglende ressourcer er en væsentlig udfordring. Derfor

forventes det, at medlemslandene på rådsmødet vil adressere disse udfordringer og for-

søge at finde en permanent løsning.

Udgangspunktet for drøftelsen er et udkast til en implementeringsplan, som blev rund-

sendt til medlemslandene i går. Det indeholder umiddelbart flere fornuftige forslag til

hvordan udfordringerne kan løses. Der er i udkastet bl.a. forslag til en række modeller for

finansiering. Medlemsstaterne skal nu have udkastet behandlet nærmere og inddraget

alle relevante parter, hvilket drøftelsen på rådsmødet må forventes at afspejle.

Formanden

havde forstået på samlenotatet, at det blev oplevet som en udfordring, at

man ikke kan bruge udviklingsbistand på militær kapacitetsopbygning i afrikanske lande.

Var det også ministerens holdning?

Forsvarsministeren

svarede, at regeringen støttede, at der var en fleksibilitet, da indsat-

serne ofte var samlet. Det ville blive diskuteret, om man kunne bruge nogle af ressour-

cerne til støttefunktioner, hvor forsvarsenheder er ude sammen med en mere humanitær

del.

Formanden

spurgte, om det betød beskyttelse af humanitære hjælpeindsatser, eller om

midlerne kunne bruges på militære opgaver.

Søren Søndergaard

spurgte, om der var tale om støttefunktioner ved uddeling af huma-

nitær hjælp eller om finansiering af grænsekontrol.

186

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

Formanden

sagde uddybende, at i lande med stor nød, kan der opstå sikkerhedsmæssi-

ge problemer, når der ankommer nødhjælp. Var det kun den slags, man vil bruge udvik-

lingsbistanden til?

Forsvarsministeren

sagde, at bistandsmidler ikke skulle bruges til regulære militære

operationer, men man skulle samtænke tilstedeværelsen, når man var i samme område.

Søren Søndergaard

bad ministeren forklare skriftligt, hvad der præcis menes med støt-

tefunktioner. Det var afgørende, om der var tale om beskyttelse af nødhjælp, eller om

midlerne kunne bruges på grænsekontrol.

Formanden

henviste til et papir, der var blevet oversendt, om,

at OECD’s DAC-kriterier

for definition af udviklingsbistand sætter nogle grænser for, hvilke indsatser der kan fi-

nansieres af udviklingsbistand. Det var det, det drejede sig om. Spørgsmålet var, hvad

EU og ministeren mente om sagen. Det var helt fint med et skriftligt svar.

Forsvarsministeren

ville sørge for at give et skriftligt svar og en tilbagemelding om, hvil-

ken retning diskussionen bevæger sig i.

187

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 184: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/11-15

7. Europaudvalgsmøde 13/11 2015

3. Eventuelt

Forsvarsministeren:

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at der inden selve forsvarsminister-

mødet afholdes møde i styringsrådet for Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) med

fokus på EU’s forsvarskapabiliteter, forsvarssamarbejde og forsvarsindustri.

Efter afslutningen på den formelle del af mødet vil der også blive afholdt en uformel fro-

kostdrøftelse om de to militære operationer i regi af EU’s fælles sikkerheds-

og forsvars-

politik. Det gælder EU’s sømilitære operation i Middelhavet,

EUNAVFOR MED operation

Sophia, der har til formål at gribe ind over for menneskesmuglingen til Europa via Middel-

havet, og

EU’s rådgivningsmission

i Den Centralafrikanske Republik. Danmark deltager

ikke i missionerne på grund af forsvarsforbeholdet.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.15.

188