EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 247
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

orientering om Den Europæiske

Revisionsrets årsberetning for 2014

December

2015

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

1. december 2015

RN 1902/15

OPSAMLING

Rigsrevisionen orienterer i dette notat Statsrevisorerne om hovedkonklusionerne i

Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014.

Årsberetningen om EU’s regnskab for 2014 konkluderer, at EU’s konsoliderede regn-

skab er rigtigt, men at der fortsat er for mange fejl i de betalinger, der ligger til grund

for regnskabet.

I forbindelse med præsentationen af årsberetningen opfordrer Den Europæiske Re-

visionsret EU’s beslutningstagere til at udvikle en helt ny tilgang til forvaltningen af

EU’s udgifter og investeringer i fremtiden med det formål at reducere fejlene og for-

bedre EU-budgettets samlede performance.

Indledning

1. EU’s regnskaber revideres af Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten), der afgav

sin årsberetning for 2014 til Europa-Parlamentet (Parlamentet) den 10. november 2015.

Samme dag blev årsberetningen sendt til de nationale parlamenter, herunder Folketinget.

Statsrevisorerne har også modtaget et brev fra det danske medlem af Revisionsretten, Bet-

tina Jakobsen, hvori hun orienterer om årsberetningen. Årsberetningen er ledsaget af en pu-

blikation ”Vores revision – kort fortalt”, hvor Revisionsretten redegør for hovedresultaterne

af sin revision af EU’s regnskab for 2014.

2. Hovedparten af EU’s udgifter forvaltes ved delt forvaltning i et samarbejde mellem Euro-

pa-Kommissionen (Kommissionen) og de enkelte medlemslande. Kommissionen har det

overordnede ansvar for, at EU-budgettet bliver gennemført korrekt, men det er medlemslan-

dene, der udvælger og kontrollerer støtteberettigede projekter og udbetaler pengene til de

endelige støttemodtagere. Dermed har medlemslandene et medansvar for forvaltningen af

EU-midlerne.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

3. Revisionsrettens revision er en del af den ansvarskæde, der fører til godkendelse af EU’s

budget og regnskab (decharge). Ansvarskæden er vist i figur 1.

Figur 1. Ansvarskæden for godkendelse af EU’s regnskab

Kommissionen

Aflægger regnskab for EU’s

indtægter og udgifter og for

de resultater, der er nået

Revisionsretten

Reviderer EU’s regnskab

Rådet

Rådgiver Parlamentet

i deres beslutning om

decharge

Parlamentet

Meddeler decharge til

Kommissionen og godkender

herigennem Kommissionens

regnskab

Revisionsrettens årsberetning indgår hermed i Rådet for Den Europæiske Unions (Rådet)

og Parlamentets dechargeprocedure, som er en politisk vurdering og godkendelse af Kom-

missionens og de øvrige EU-institutioners forvaltning af EU-budgettet.

4. Revisionsretten giver således ikke en vurdering af forvaltningen af EU-midler i de enkel-

te medlemslande, men har i sin årsberetning fokus på forvaltningen af EU’s årlige samlede

budget. Medlemslandenes rigsrevisioner og Revisionsretten samarbejder løbende, men Re-

visionsretten anvender ikke direkte rigsrevisionernes arbejde i sin revision, ligesom rigsre-

visionerne ikke anvender Revisionsrettens arbejde direkte, da fokus i revisionerne og mod-

tagerne af revisionsresultaterne er forskellige. Revisionsretten fokuserer på Kommissionen

og EU som helhed, hvor de nationale rigsrevisioner fokuserer på forvaltningen i det enkelte

medlemsland.

5. Rigsrevisionen afgiver hvert år en erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark, dvs.

de indtægter, som Danmark har modtaget fra EU, og de bidrag, som Danmark har betalt til

EU. Rigsrevisionens EU-erklæring blev i år afgivet som en del af beretningen om revisionen

af statsregnskabet for 2014, som Statsrevisorerne behandlede på deres møde den 16. sep-

tember 2015.

II.

EU’s samlede udgifter svarer

til ca. 285 euro pr. borger og

udgør i 2014 ca. 2 % af med-

lemslandenes samlede offent-

lige udgifter.

Hovedkonklusionerne i revisionserklæringen og Revisionsrettens årsberetning

6. Revisionsrettens årsberetning for 2014 indeholder resultaterne af Revisionsrettens finan-

sielle revision og en opsummering af eksempler fra den udførte forvaltningsrevision. Revi-

sionsrettens revision omfatter EU’s indtægter og udgifter. I 2014 udgjorde de reviderede ind-

tægter 143,9 mia. euro, svarende til ca. 1.073,5 mia. kr., og de reviderede udgifter udgjor-

de 144,5 mia. euro, svarende til ca. 1.078,0 mia. kr.

7. Revisionsretten giver på baggrund af sin revision følgende hovedkonklusion om EU’s

regnskab for 2014:

afkræftende erklæring

be-

tyder, at revisor er uenig i de

oplysninger, ledelsen giver i

regnskabet, eller at der er op-

lysninger i regnskabet, hvor re-

visor ikke kunne få tilstrække-

ligt bevis for, at oplysningerne

er rigtige.

EU’s konsoliderede regnskab er i alt væsentligt retvisende og får derfor en blank er-

klæring.

Indtægterne, der ligger til grund for regnskabet, er samlet set lovlige og formelt rigti-

ge og får derfor også en blank erklæring.

Betalingerne, der ligger til grund for regnskabet, er væsentligt fejlbehæftede og får

derfor en afkræftende erklæring om deres lovlighed og formelle rigtighed. Revisions-

retten anslår den samlede fejlforekomst til at være 4,4 %.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Revisionsretten har således i lighed med tidligere år (siden 2007) godkendt EU’s regnskab

for 2014 som rigtigt.

Samtidig har Revisionsretten dog endnu en gang konstateret høje fejlforekomster på de

fleste af EU’s udgiftsområder, hvilket har medført en afkræftende erklæring om de betalin-

ger, der ligger til grund for regnskabet. Revisionsretten har vurderet, at fejlforekomsten er

4,4 %, dvs. at 4,4 % af det samlede udbetalte beløb fra EU-budgettet i 2014 ikke er blevet

udbetalt i overensstemmelse med reglerne.

8. Ifølge Revisionsretten er årets resultat meget lig de senere års resultater. Den samlede

fejlforekomst har således ligget på 4,5 % i 2012 og 2013, og i 2014 ligger den på 4,4 %,

hvilket er væsentligt over den acceptable fejlmargin på 2 %. Der er altså ikke sket nogen

mærkbar forbedring af EU’s regnskabsforvaltning.

9. Revisionsretten fremhæver igen i år, at Kommissionen og medlemslandene kunne have

forhindret eller opdaget og korrigeret antallet af fejl væsentligt, hvis de bedre havde udnyt-

tet de oplysninger, der allerede var tilgængelige for dem, inden de anmeldte eller godkend-

te udgifterne. På en række områder var kontrollen i medlemslandene således ikke pålidelig

nok. Desuden kunne Kommissionen have reduceret antallet af fejl og inddrevet flere af de

midler, der var blevet brugt forkert, ved mere konsekvent at have benyttet finansielle korrek-

tioner (tilbageholdelse eller tilbagebetaling af EU-midler).

10. Revisionsretten betoner ligeledes igen vigtigheden af, at Kommissionens og medlems-

landenes fokus i højere grad bliver rettet mod performance – altså om EU-midlerne anven-

des effektivt og til fornuftige formål, der giver mærkbare positive resultater og forandringer

for EU’s borgere og virksomheder (jf. afsnit III).

11. I lyset af at Revisionsretten har gentaget disse budskaber år efter år, og at forvaltnin-

gen af EU’s budget og regnskab stadig ikke viser tegn på forbedring, opfordrer Revisions-

retten EU’s beslutningstagere til at udvikle en helt ny tilgang til forvaltningen af EU’s udgif-

ter og investeringer i fremtiden med det formål at reducere fejlene og forbedre EU-budget-

tets samlede performance (jf. afsnit IV).

Vurdering af de enkelte udgiftsområder

12. Revisionsretten vurderer, at 4 ud af 5 af EU’s udgiftsområder er væsentligt fejlbehæf-

tede. Kun EU-institutionernes administrationsudgifter har ikke en væsentlig fejlforekomst

(0,5 %).

Området med den højeste fejlforekomst er ”Samhørighed” (5,7 %). Området havde en sam-

let udgift på 55,7 mia. euro i 2014 og består hovedsageligt af udbetalinger fra Den Europæi-

ske Fond for Regionaludvikling (ERFU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Social-

fond (ESF), og området har gennem mange år været kendetegnet ved en høj fejlforekomst.

Området ”Konkurrence” havde også en høj fejlforekomst (5,6 %) og består hovedsageligt af

udgifter til forskning, innovation, uddannelse og infrastruktur (13 mia. euro).

Det største udgiftsområde ”Naturresurser” (57,5 mia. euro), som omfatter EU’s direkte land-

brugsstøtte (EGFL) og støtten til udvikling af landdistrikterne (ELFUL), havde en samlet fejl-

forekomst på 3,6 %. Der var især mange fejl i støtten til udvikling af landdistrikterne. På det-

te delområde var fejlforekomsten 6,2 %.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Tabel 1 viser resultaterne af Revisionsrettens revision fordelt på udgiftsområder.

Tabel 1. Resultaterne af Revisionsrettens revision fordelt på udgiftsområder

Udgiftsområde

Konkurrenceevne

Samhørighed

Naturresurser

Et globalt Europa

Administration

Andet

Reviderede udgifter i alt

Indtægter

Mia. euro 2014

13,0

55,7

57,5

7,4

8,8

2,1

144,5

143,9

Fejlforekomst 2014

5,6 % ↑

5,7 %

↑

3,6 %

↓

2,7 %

↑

0,5 %

↓

4,4 %

↓

Fejlforekomst 2013

4,0 %

5,3 %

4,4 %

2,1 %

1,1 %

4,5 %

Konklusion

Væsentligt

fejlbehæftede

Væsentligt

fejlbehæftede

Væsentligt

fejlbehæftede

Væsentligt

fejlbehæftede

Uden væsentlig

fejlforekomst

Væsentligt

fejlbehæftede

Uden væsentlig

fejlforekomst

Navnene og ressortfordelingerne på udgiftsområderne er ændret i forhold til 2013, men Revisionsretten har korrigeret for

dette, så fejlforekomsterne opgivet for 2013 og 2014 er sammenlignelige.

Fejlforekomsten for 2013 er nedjusteret med 0,2 procentpoint af Revisionsretten på grund af en ny opgørelsesmetode i 2014.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Revisionsrettens årsberetning for 2014.

Svig, ineffektivitet og spild

13. Revisionsretten pointerer, at den anslåede fejlforekomst ikke er en måling af svig, inef-

fektivitet eller spild. Fejlforekomsten er et skøn over, hvor mange af midlerne der ikke bur-

de have været udbetalt, fordi de ikke er blevet anvendt efter reglerne. Revisionsretten sen-

der de sager, hvor de vurderer, at der er mistanke om svig, til Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF), som derefter analyserer og eventuelt efterforsker sagerne.

Som led i revisionen for 2014 vurderede Revisionsretten 1.200 transaktioner og fandt 22

sager, hvor der var mistanke om svig. Det hyppigste problem i disse sager var mistanke

om svigagtig anmeldelse af omkostninger, der ikke var støtteberettigede. Andre typiske pro-

blemer var mistanke om interessekonflikter og uregelmæssigheder i forbindelse med offent-

lige indkøb.

14. Revisionsretten bemærker også, at selv om en betaling fra EU-budgettet er sket efter

reglerne, kan pengene godt være blevet brugt ineffektivt eller ligefrem være spildt. Revisi-

onsretten har derfor i årsberetningen for 2014 som et pilotprojekt udvidet sit fokus i stikprø-

verevisionen til også at omfatte aspekter af performance. På områderne ”Samhørighed” og

”Naturresurser” undersøgte Revisionsretten for en lang række transaktioner ud over deres

formelle rigtighed også projekternes målopfyldelse og en række andre performancekriterier.

Revisionsretten har desuden fokus på, om EU-midlerne giver ”value for money”, i sin for-

valtningsrevision, der afrapporteres i særberetninger og opsummeres i et kapitel i årsberet-

ningen (jf. afsnit III).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Risiko for fejl

15. Revisionsretten bemærker, at fejlforekomsten i 2014 er den samme for de områder, hvor

forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemslandene, som for de områder, Kom-

missionen selv forvalter. Sidste år var fejlforekomsten ca. 1,2 % højere på områder med

delt forvaltning i forhold til Kommissionens direkte forvaltning, men denne forskel kan altså

ikke iagttages i år. Fejlforekomsten ser derfor ikke ud til at afhænge af den forvaltningsform,

der anvendes.

16. Til gengæld viser Revisionsrettens analyse, at risikoen for fejl i høj grad afhænger af den

type betalinger, der er tale om. På ordninger, hvor betalingerne foregår som godtgørelser

af omkostninger, som støttemodtagerne anmelder, anslår Revisionsretten fejlforekomsten

til at være 5,5 %. På ordninger, hvor betalingerne derimod afhænger af, om bestemte be-

tingelser er opfyldt (rettighedsprogrammer), vurderer Revisionsretten fejlforekomsten til at

være 2,7 %. Risikoen for fejl er altså væsentligt højere for godtgørelsesbetalinger end for

rettighedsbetalinger.

Denne forskel er væsentlig for at forklare forskellene på fejlforekomst på de enkelte udgifts-

områder. Områderne ”Samhørighed” og ”Konkurrenceevne”, der har de højeste fejlfore-

komster er netop kendetegnet ved, at næsten alle udgifterne består af godtgørelser af om-

kostninger. ”Naturresurser” og ”Et globalt Europa”, der har lavere fejlforekomster, har til sam-

menligning en større andel udgifter baseret på rettigheder.

Typer af fejl

17. Ifølge Revisionsrettens årsberetning er der nogle typer af fejl, som er mere udbredte

end andre. De oftest forekommende fejltyper er ikke-støtteberettigede omkostninger i om-

kostningsanmeldelser, alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb og ukorrekte areal-

anmeldelser fra landbrugere. Samlet set udgjorde disse 3 fejltyper 88 % af den samlede

fejlforekomst i 2014. Figur 2 viser fejlforekomsten i 2014 fordelt på forskellige fejltyper.

Figur 2. Fejlforekomsten i 2014 fordelt på forskellige fejltyper

Ukorrekte

arealanmeldelser fra

landbrugere

20 %

Ikke-støtteberettigede

projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Alvorlige fejl

i forbindelse med

offentlige indkøb

27 %

Administrative fejl på

området naturresurser

Andre fejltyper

Ikke-støtteberettigede

omkostninger i

omkostningsanmeldelser

41 %

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Revisionsrettens årsberetning for 2014.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Problemer med at udnytte EU-midlerne fuldt ud

18. Revisionsretten bemærker, at der er opbygget et betydeligt efterslæb i forhold til at få ud-

nyttet de afsatte midler (forpligtelser) fra de europæiske investeringsfonde i medlemslande-

ne. For en række medlemslande er det en væsentlig udfordring at få udnyttet de midler, der

er afsat til landet, da det kræver, at medlemslandene udvælger et tilstrækkeligt stort antal

egnede projekter og fremskaffer den medfinansiering, som de selv skal bidrage med. Når

der kun er få projekter at vælge imellem, vil medlemslandene få incitament til at være min-

dre kritiske over for projekternes kvalitet og relevans af frygt for ikke at få udnyttet midlerne

og dermed gå glip af EU-finansieringen. Dette øger risikoen for ineffektivitet og spild.

19. 5 medlemslande tegner sig for over halvdelen af de uudnyttede midler. Det drejer sig om

Tjekkiet, Spanien, Italien, Polen og Rumænien, som står for 54,9 mia. ud af de i alt 93,5 mia.

euro uudnyttede midler. I nogle medlemslande udgør det EU-bidrag, der ikke er blevet gjort

krav på, en væsentlig del af de samlede offentlige udgifter. For Rumænien svarer de uud-

nyttede midler til næsten 20 % af de offentlige midler i 2014, mens det for Bulgarien, Slova-

kiet og Tjekkiet svarer til mere end 15 % af deres offentlige udgifter.

20. Det fremgår af Revisionsrettens årsberetning, at Danmarks uudnyttede EU-midler – sam-

menlignet med de fleste medlemslande – kun svarer til en begrænset del af de samlede of-

fentlige udgifter i Danmark (mindre end 0,5 % i 2014).

Rigsrevisionen undersøgte denne problemstilling i beretningen om Danmarks udnyttelse af

tilskud fra EU’s fonde, der blev afgivet til Statsrevisorerne i august 2014.

Danmark nævnt i Revisionsrettens årsberetning

21. Revisionsretten giver som nævnt ovenfor ikke nogen samlet vurdering af forvaltningen

af EU-midler i Danmark eller i de øvrige medlemslande. Når medlemslande nævnes, er det

som eksempler til at illustrere revisionsresultaterne.

Danmark er nævnt i en række generelle oversigter, der sammenligner medlemslandene på

forskellige finansielle parametre. Danmark er også nævnt i en oversigt over de fejl, der er

fundet i de forskellige medlemslande. Her fremgår det, at Revisionsretten har fundet 2 fejl

under revisionsbesøg i Danmark vedrørende EU’s landbrugsstøtte (EGFL). Begge fejl er ka-

tegoriseret som relativt små. Senere i årsberetningen fremgår det, at fejlene vedrører et til-

fælde, hvor en landmand har opgivet et for stort støtteberettiget areal, og et tilfælde, hvor fri-

sterne for at indberette flytninger af landbrugsdyr (dyrebevægelser) ikke er blevet overholdt.

III.

Resultater og effekt af EU-midlerne

22. Revisionsretten pointerer, at det er afgørende at udnytte budgettet bedre, hvis EU’s ud-

fordringer skal løftes, og sætter derfor igen i år fokus på Kommissionens og medlemslande-

nes evne til at opnå resultater med EU-midlerne – performance.

23. EU’s langsigtede mål er formuleret i Europa 2020-strategien for beskæftigelse og vækst,

der løber fra 2010-2020. Strategien bygger på 5 overordnede mål, 7 flagskibsinitiativer og

11 tematiske mål, og Revisionsretten bemærker, at disse forskellige lag ikke er udformet

med henblik på at omsætte Europa 2020-strategiens ambitioner til anvendelige operationelle

mål – med delmål og indikatorer – der kan anvendes af de myndigheder i EU og medlems-

landene, som skal udføre strategien.

24. Denne svaghed i strategiens setup forstærkes af, at strategien ikke er tilpasset EU’s 7-

årige budgetcyklus – den flerårige finansielle ramme (FFR). Den første halvdel af Europa

2020-strategien blev derfor gennemført under FFR 2007-2013, der er udformet til en anden

strategi, og først med FFR 2014-2020, der for nylig er kommet i gang, er budgettets over-

vågnings- og rapporteringsramme blevet tilpasset strategien. EU-budgettet har dermed fra

2010 til 2014 ikke været indrettet til at understøtte EU’s overordnede strategiske prioriteter.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

25. Revisionsretten kritiserer også, at målene i Europa 2020-strategien kun i begrænset om-

fang er blevet operationaliseret til konkrete mål af medlemslandene i de partnerskabsafta-

ler og programmer, som indeholder de vigtigste resultatmål for EU-midlerne i de enkelte

medlemslande. Dermed understøtter de EU-målsætninger, der arbejdes med i de enkelte

medlemslande, kun i begrænset omfang den overordnede strategi.

26. I den nye budgetcyklus FFR 2014-2020 er der blevet indbygget en resultatreserve på

6 %, som betyder, at de sidste 6 % af midlerne kun frigives til medlemslandet, hvis dets re-

sultater har været tilfredsstillende. Revisionsretten bemærker imidlertid, at ordningen ikke

er hensigtsmæssigt indrettet på flere punkter, fx:



giver den ikke tilstrækkelige incitamenter til medlemslandene

bliver resultaterne først vurderet i 2019, hvilket gør en løbende resultatmåling og opfølg-

ning umulig

tabes midlerne fra reserven ikke ved dårlige resultater – de kan omfordeles til andre pri-

oriteter, der har nået deres mål

er Kommissionens mulighed for at pålægge sanktioner, når målene ikke opnås, fx finan-

sielle korrektioner, begrænset og kan ikke baseres på resultatindikatorer.

27. Samlet set kritiserer Revisionsretten, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på at opnå resul-

tater med EU-midlerne i både Kommissionen og medlemslandene. Kritikken retter sig både

mod det overordnede strategiske setup, mod operationaliseringen af målsætningerne i Kom-

missionen og medlemslandene og mod mulighederne for at følge op på resultatopnåelsen

og give sanktioner i tilfælde med dårlige resultater.

IV.

En ny tilgang til forvaltningen af EU’s udgifter og investeringer

28. I forbindelse med præsentationen af årsberetningen den 10. november 2015 opfordre-

de Revisionsrettens formand, Vitor Caldeira, EU’s beslutningstagere til at udvikle en helt ny

tilgang til forvaltningen af EU’s udgifter og investeringer i fremtiden.

Revisionsretten anbefaler:



at beslutningstagerne (Kommissionen, Parlamentet og Rådet) i højere grad tilpasser bud-

gettet til EU’s langsigtede strategiske prioriteter og samtidig sikrer, at budgettet bliver ind-

rettet til bedre at kunne håndtere uventede krisesituationer

at lovgiverne (Parlamentet og Rådet) sikrer, at det klart fremgår, hvilke resultater der skal

opnås med udgifterne, og hvilke risici der kan accepteres

at de økonomiske forvaltere (Kommissionen og nationale myndigheder) sikrer, at pen-

gene anvendes efter reglerne og giver de forventede resultater.



29. Ifølge Revisionsretten er EU langt fra dette mål, og det vil tage tid at ændre den hidtidi-

ge tilgang til forvaltningen. EU er på nuværende tidspunkt midtvejs i den 10-årige Europa

2020-strategi, så de overordnede strategiske prioriteter er fastlagt, og udgiftsprogrammer-

ne for 2014-2020 er sat i gang. Revisionsretten opfordrer dog til, at EU’s beslutningstagere

benytter den kommende midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme til at genover-

veje EU’s udgiftsprioriteter og indretningen af programmerne.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 247: Notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Rigsrevisionens kommentarer

30. Rigsrevisionen finder det positivt, at Revisionsretten for 8. år i træk har afgivet en blank

erklæring uden forbehold om EU’s årsregnskab. Samtidig er det dog bekymrende, at fejlfo-

rekomsten endnu en gang er høj, og at Revisionsretten har givet en afkræftende erklæring

om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed.

31. Rigsrevisionen er enig med Revisionsretten i behovet for en ny tilgang til forvaltningen

af EU’s midler set i lyset af de vedvarende problemer med regnskabsforvaltningen og svag-

hederne i forhold til at opnå resultater med EU-midlerne. Navnlig er det væsentligt, at der

kommer mere fokus på at sikre, at EU-midlerne målrettes mod at indfri de væsentligste po-

litiske prioriteter, som EU’s beslutningstagere har besluttet, og at hele kæden styrkes – fra

den overordnede strategi, over operationelle mål i medlemslandene til opfølgning på de op-

nåede resultater.

32. Desuden er det Rigsrevisionens opfattelse, at Kommissionen og medlemslandene fort-

sat bør bestræbe sig på at forenkle støtteregler og programmer, hvilket vil kunne føre til fær-

re fejl, mindre administration hos støttemodtagere og myndigheder samt forbedre mulighe-

derne for at udnytte EU-midlerne fuldt ud.

33. Samtidig er det også fortsat Rigsrevisionens opfattelse, at der i forvaltningen af EU-mid-

ler på alle niveauer i EU’s institutioner og medlemslande er brug for i højere grad at rette fo-

kus mod relevansen og effekten af indsatsen. For Rigsrevisionens vedkommende har vi i de

seneste år undersøgt resultater og effekt af EU-midlerne i Danmark, og det vil også være

et fokusområde for revisionen fremover.

Lone Strøm