Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 281
Offentligt
1591273_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 27. november 2015
kl. 9.00
vær. 2-133
Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Peter Kofod Poulsen (DF), Erling Bonnesen (V), Jan E.
Jørgensen (V), Morten Løkkegaard (V), Christina Egelund (LA), Karin
Gaardsted (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og
Holger K. Nielsen (SF).
justitsminister Søren Pind, miljø- og fødevareminister Eva Kjer Han-
sen, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, uddannelses-
og forskningsminister Esben Lunde Larsen, udlændinge-, integrati-
ons- og boligminister Inger Støjberg, social- og indenrigsminister Ka-
ren Ellemann-Jensen og finansminister Claus Hjort Frederiksen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Åbent samråd med justitsministeren om den europæiske arrestordre
EUU alm. del (15)
samrådsspørgsmål B
EUU alm. del (15)
bilag 123 (henvendelse af 24/11-15 fra
Tænketanken Europa)
EUU alm. del (15)
bilag 119 (internt) (faktaark om den
europæiske arrestordre)
Samrådsspørgsmål B:
Stillet af Søren Søndergaard (EL)
”Hvad er de generelle erfaringer på europæisk plan med den europæiske arrestordre, og
ønsker regeringen i fremtiden
og efter et eventuelt ja ved folkeafstemningen den 3. de-
cember 2015 - at tilvælge den europæiske arrestordre, når arrestordren på et tidspunkt
overgår til overnationalt samarbejde? Spørgsmålet stilles i forlængelse af L 29
svar på
spørgsmål 105, 118 og 125.”
Søren Søndergaard
begrundede samrådet med, at han havde stillet tre skriftlige spørgs-
mål til ministeren om den europæiske arrestordre uden at få svar. Der var flere grunde til,
at samrådsspørgsmålet var interessant. Op til afstemningen havde man diskuteret teoreti-
ske scenarier, men arrestordren eksisterede jo allerede, og man havde gjort sig nogle er-
faringer med gensidig anerkendelse. Det var interessant at se på positive og negative er-
faringer, og det forekom ham ikke at være irrelevant for den forestående afstemning. Det
var interessant at høre aftalepartiernes holdning, for den sagde noget om, hvad befolknin-
gen kunne forvente, at Danmark tilvælger hen ad vejen. Der var talt meget om de 22 rets-
akter - 10 af dem var blevet fravalgt, 3 ville man se mere positivt på, en anden knap så
positivt etc. Men der var jo mange flere retsakter. En af dem, der ville komme, var den
europæiske arrestordre, så han ville gerne høre noget om regeringens erfaringer med den.
282
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Justitsministeren:
Samrådet i dag handler om rammeafgørelsen om den europæiske ar-
restordre, som Danmark deltager i. Der spørges dels til erfaringerne med arrestordren, dels
til, om regeringen vil tilvælge arrestordren engang i fremtiden, hvis danskerne stemmer ja
til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning den 3. december.
Lad mig starte med at understrege, at danske statsborgere, der begår kriminalitet i et andet
land, risikerer at blive dømt af det pågældende lands domstole. Det er der ikke noget nyt i.
På samme måde kan udlændinge blive dømt af danske domstole, hvis de begår kriminalitet
i Danmark - heldigvis. Den eneste måde at undgå at blive dømt af domstole i andre EU-
lande er ved at lade være med at begå noget kriminelt. Så såre simpelt er det.
Den europæiske arrestordre er et vigtigt redskab for de retshåndhævende myndigheder i
kampen mod kriminalitet
ikke mindst den grænseoverskridende kriminalitet. Det er ikke
bare vurderingen hos myndighederne herhjemme. Det er også den holdning, man møder
hos de øvrige EU-lande, når arrestordren eksempelvis drøftes på de møder for nationale
eksperter og praktikere, som jævnligt afholdes af Kommissionen.
Arrestordren har eksisteret siden 2004. Den sikrer, at der mellem EU-landene hurtigt og
effektivt kan ske udlevering af personer, som er eftersøgt, enten fordi de skal retsforfølges
for en forbrydelse, eller fordi de skal afsone en idømt fængselsstraf.
I en rapport fra Kommissionen fra 2011 fremgår det eksempelvis, at arrestordren har bragt
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i udleveringssager mellem EU-landene ned på un-
der 50 dage, hvor den før arrestordren var på op imod 1 år.
Jeg kan også oplyse, at de danske myndigheders erfaringer med den europæiske arrest-
ordre generelt er gode, og at Danmark hvert år gør brug af den i et betydeligt antal sager.
Justitsministeriet har således de seneste år (fra 2011 til 2014) udstedt i størrelsesordenen
100-160 europæiske arrestordrer om året efter anmodning fra politiet og anklagemyndig-
heden. Størstedelen af de udstedte arrestordrer har resulteret i, at de eftersøgte personer
er blevet udleveret til Danmark.
Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det
skyldes, at rammeafgørelsen er vedtaget i 2002 og altså inden Lissabontraktatens ikraft-
træden i 2009, der gjorde det politi- og strafferetlige samarbejde overstatsligt. Derfor delta-
ger Danmark i dag fuldt ud i arrestordren.
Danmarks deltagelse i den europæiske arrestordre fremover bliver derfor heller ikke umid-
delbart berørt af folkeafstemningen den 3. december. Uanset om det bliver et ja eller et
nej, fortsætter Danmark i arrestordren. Spørgsmålet om Danmarks deltagelse i arrestor-
dren bliver først relevant, hvis der på et senere tidspunkt måtte blive fremsat et forslag om
at ændre den eksisterende rammeafgørelse, så samarbejdet bliver overstatsligt. Der er
ikke aktuelt fremsat et sådant forslag, men hvis et sådant forslag fremsættes, og hvis rets-
forbeholdet på det tidspunkt ikke er omdannet til en tilvalgsordning, står Danmark til at
283
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
måtte forlade samarbejdet. Der vil altså ske det samme, som der i øjeblikket er ved at ske
med Danmarks deltagelse i Europol. Hvis retsforbeholdet derimod er blevet omdannet til
en tilvalgsordning, vil Danmark til den tid have mulighed for at tilvælge den nye retsakt om
arrestordren. Det vil være et anliggende for Folketinget, når det sker.
Som sagt er der ikke fremsat et forslag om at ændre rammeafgørelsen om den europæiske
arrestordre. Derfor har regeringen heller ikke taget stilling til, om Danmark skal deltage i en
sådan fremtidig retsakt, hvis vi får en tilvalgsordning. Det vil jo afhænge af, hvordan det
pågældende forslag ser ud, og om det vil være til gavn for Danmark at deltage. Jeg vil
gerne understrege, at arrestordren er et afgørende redskab for de retshåndhævende myn-
digheder i kampen mod kriminalitet.
I øvrigt ville det ikke kun være op til regeringen at beslutte. Som i alle andre EU-sager
skulle regeringen fremlægge sagen i Folketingets Europaudvalg, hvor Folketingets partier
skal tage stilling til, om den pågældende retsakt skal tilvælges eller ej.
Søren Søndergaard
sagde, at han til at starte med troede, at ministeren havde fået det
forkerte talepapir med, for han havde ævlet om, at man bare skulle lade være med at begå
kriminalitet, så blev man ikke udleveret. Søren Søndergaard påpegede, at arrestordren
primært handlede om udlevering af mistænkte - ikke om udlevering af fanger. Kunne de
ikke være enige om det?
Justitsministeren
svarede, at han og Søren Søndergaard da godt kunne lægge ud med
at kalde hinandens oplæg for noget sludder. Han måtte dog irettesætte ham i, at arrestor-
dren også handler om personer, der skal til Danmark for at afsone en dom. Der var altså
ikke kun tale om mistænkte.
Søren Søndergaard
gentog, at arrestordren også handlede om mistænkte personer. Når
spørgsmålet gik på erfaringerne med arrestordren, så var det da fantastisk, at ministeren
bare sagde, at folk kunne lade være med at begå kriminalitet. Tænketanken Europa, som
man jo ellers ikke kunne beskylde for at være meget EU-kritisk, havde lavet et notat, hvori
de skrev, at dele af kritikken af arrestordren var begrundet, og at der var rum for forbedring,
når reglerne skulle laves om. Var ministeren enig i det?
Justitsministeren
mente, at tog man enhver form for lovgivning i Danmark, ville Enhesli-
sten altid sige, at den da kunne være udmærket, men at der var plads til forbedring. Det
gav ikke mening. Det var vel hele Folketingets
raison d’être,
at man konstant prøver at
forbedre lovgivningen. Selvfølgelig var al EU-lovgivning ikke perfekt, men ministeren anså
arrestordren for et vigtigt instrument. Den havde resulteret i, at Danmark hvert år havde
fået udleveret mellem 100-160 personer, som enten var mistænkte eller skulle afsone
fængselsstraf. Han var med på, at Enhedslisten var bekymret for de kriminelles rettigheder,
men helt overordnet var arrestordren afgørende i bekæmpelsen af kriminalitet.
Søren Søndergaard
pointerede, at det ikke var Enhedslisten, men Tænketanken Europa,
der havde udtalt sig. Han henviste til et arrangement om retsforbeholdet afholdt dagen før
284
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
i Landstingssalen. Der fik man konkrete eksempler på, hvad arrestordren kan medføre af
manglende retssikkerhed. En person fra England var f.eks. blevet udleveret til Grækenland
på grund af et værtshusslagsmål. Dommeren kunne se, at mistankegrundlaget mildest talt
ikke var holdbart. Han blev løsladt, mens sagen stod på, men fik besked på at holde sig i
Grækenland i 2 år, indtil sagen blev afgjort. Det kunne jo ødelægge et menneskes liv. Han
kunne ikke afvise, at den professor, der havde givet dette eksempel, ikke havde styr på
det, men mente ministeren ikke, at der var elementer ved arrestordren, som kunne forbed-
res?
Justitsministeren
understregede, at hans tilgang var, at arrestordren inden for EU havde
resulteret i udleveringen af 25.000 mistænkte eller folk, der skulle afsone. Han kunne ikke
udelukke, at der i enkelte tilfælde foregik bekymrende ting. Han kendte ikke til det nævnte
eksempel, men ville gerne undersøge det. Hvis afstemningen endte med et ja, kunne man
drøfte den europæiske arrestordre og eventuelt forhandle sig frem til forbedringer, og Fol-
ketingets partier kunne tilkendegive deres holdninger.
Søren Søndergaard
mente, at det interessante var, hvordan gensidig anerkendelse også
kom til at spille ind på andre områder. Var det korrekt, at der ikke forelå en undersøgelse
af retssikkerhedsmæssige problemer ved arrestordren i Justitsministeriet, og at der ingen
ideer var til, hvordan man kan udbedre eventuelle problemer ved den?
Justitsministeren
sagde, at Danmark havde mulighed for at afslå at efterkomme anmod-
ninger. De blev vurderet i henhold til dansk ret. Det var korrekt, at udenlandske domstoles
vurdering blev lagt til grund i 32 forbrydelser
herunder terror
med mindre de krænker
menneskerettighederne. Det system nærede ministeren ikke de store betænkeligheder
ved. Tænketanken Europa havde ganske rigtigt givet udtryk for en delvis bekymring, men
sagde også, at
”man
ikke skulle være i tvivl om, at den europæiske arrestordre er et værd-
sat instrument for medlemslandenes politi og retssystemer. Fordelene synes større end de
ulemper, som er blevet beskrevet. Det var også konklusionen i Storbritannien, der netop er
omfattet af en tilvalgsorden. Den europæiske arrestordre har skabt et mere effektivt, sim-
pelt, hurtigere, billigere og mere pålideligt system for udlevering”.
For ministeren var det et
hypotetisk spørgsmål at forholde sig til at omdanne de retssikkerhedsmæssige forhold,
som Søren Søndergaard bad ham om at gøre.
Søren Søndergaard
havde ikke fået svar på sit spørgsmål og spurgte igen. Skulle det
forstås sådan, at der i Justitsministeriet ikke var foretaget en vurdering af de positive og
negative elementer ved den europæiske arrestordre? Og havde man ikke gjort sig nogen
overvejelser om, hvordan man kunne udbedre eller fjerne de negative virkninger ved det
eksisterende regelsæt?
285
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Kenneth Kristensen Berth
henviste til ministerens udtalelse om, at Danmark har mulig-
hed for at forhindre en udlevering, hvis menneskerettighederne står på spil. Forholdt det
sig imidlertid ikke sådan, at det er den medlemsstat, der fremsætter anmodningen, der skal
tage stilling til, om menneskerettighederne er i spil? Han henviste til eksemplet med den
britiske statsborger, der var blevet udleveret til Grækenland. Man kunne forestille sig, at
det havde været en dansk statsborger, der var blevet tilbageholdt i et andet EU-land i 2 år.
Det var vel ministerens opgave at beskytte de danske statsborgeres retssikkerhed, og
mente ministeren ikke, at det var et voldsomt indgreb? Kunne ministeren bekræfte, at der
skal ske udlevering ved sigtelse for racisme og fremmedhad, som EU-systemet har kate-
goriseret som meget grove forbrydelser?
Justitsministeren
sagde, at ministeriet var fuldt ud tilfreds med domstolskontrollen i Dan-
mark, og at det som sagt ikke havde foretaget undersøgelser af retssikkerheden i forbin-
delse med arrestordren. Man kunne tage en drøftelse af, om arrestordren skulle justeres,
men det var et system, der havde virket godt og havde været medvirkende til, at et lille land
som Danmark havde fået adgang til at få personer udleveret. Man kunne givetvis finde
eksempler på tilfælde, hvor der var blevet begået fejl
også ved danske domstole. Det var
rigtigt, at ved forbrydelser som terror, organiseret kriminalitet, menneskesmugling og eks-
treme tilfælde af racisme skal Danmark udlevere, hvis man bliver bedt om det af en anden
europæisk domstol
dog inden for respekten for menneskerettighederne. Omhandler det
også menneskerettigheder, skal begge lande vurdere sagen, og vurderer Danmark, at det
er i strid med menneskerettighederne, kan man ikke tage næste skridt. Det var korrekt, at
hvis man tog til Tyskland og benægtede holocaust, risikerede man fængsel. Det forstod
ministeren udmærket ud fra en historisk kontekst.
Søren Søndergaard
måtte konkludere, at der ikke var en undersøgelse af arrestordren i
ministeriet. Det var svært at beskytte danske borgere, når man ikke tager ved lære af uden-
landske erfaringer. Han bad ministeren bekræfte, at landene har meget forskellige retstra-
ditioner og opfattelser af, hvad de 32 forbrydelser på positivlisten dækker over. Det gjaldt
f.eks. begrebet børneporno.
Justitsministeren
sagde, at de 32 forbrydelser var kendetegnet ved, at landene generelt
var enige om, at det var meget alvorlige og grove forbrydelser. Så han delte ikke Søren
Søndergaards bekymring.
Søren Søndergaard
bad ministeren bekræfte, at der var sket et skred i meningen med
den europæiske arrestordre, der som udgangspunkt handlede om meget alvorlige forbry-
delser. Var det korrekt, at der havde været udleveringsbegæringer på baggrund af mis-
tanke om fire stjålne bildæk og en halv gris? Var det forbrydelser, som ministeren opfattede
som meget alvorlige?
Justitsministeren
svarede, at spørgsmålet egnede sig bedre til at blive stillet skriftligt.
Søren Søndergaard
spurgte, om det var ministeren ubekendt, at der var sket et skred i de
forbrydelser, som man kræver udlevering for?
286
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Justitsministeren
sagde, at rammeafgørelsen indeholdt krav til en forbrydelses alvor, og
det var forudsætningen for, at man kunne udstede en europæisk arrestordre. Var der tale
om udlevering til retsforfølgelse, skulle forbrydelsen i det land, der ønsker en person udle-
veret, være underlagt en straframme på mindst 12 måneders fængsel. Var der tale om
udlevering til afsoning af fængselsstaf, skulle straffen være på mindst 4 måneders fængsel.
Der var altså regler, der sikrede, at arrestordren ikke kunne anvendes over for bagatelag-
tige lovovertrædelser. Han fandt det useriøst at bruge eksempler med bildæk som basis
for et samråd, men ville gerne besvare spørgsmålet skriftligt.
Søren Søndergaard
syntes ikke, det var useriøst, for de straframmer, som ministeren
nævnte, var kun væsentlige set fra et dansk synspunkt, hvis man ikke i f.eks. Polen kunne
kræve folk udleveret for en mistanke om at have stjålet en halv gris. Han gik ud fra, at
Justitsministeriet havde vurderet, hvilke forbrydelser der i landene hører under strafram-
merne. Ellers var risikoen for at skulle udlevere for mindre forbrydelser jo til stede. På
høringen dagen før havde man hørt, at der i forskellige lande var taget skridt for at modvirke
den tendens. Det var også blevet diskuteret på europæisk plan, hvad man kunne gøre for
at undgå udlevering for bagatelforbrydelser. Ministeren sagde, at det var ukendt land for
det danske ministerium. Var det det, ministeren forstod ved at sidde med ved bordet?
Morten Løkkegaard
bad ministeren bekræfte, at man havde fået styr på situationen med
Polen. Polen havde rettet ind, og proportionalitetsprincippet var sikret.
Justitsministeren
sagde, at man skulle se på, hvor meget det egentlig påvirkede Dan-
mark. I 2011 havde man udleveret 28 personer, heraf 0 danske statsborgere, i 2012 havde
man udleveret 35 personer, heraf 4 danske statsborgere, i 2013 blev 39 personer udleve-
ret, heraf 3 danske statsborgere. I 2014 var tallet 59 personer, heraf 4 danske statsborgere.
Han forstod bekymringen for retssikkerheden for de 11 danske statsborgere og syntes, det
var legitimt at drøfte, men i forhold til at Danmark fik udleveret 100-160 personer, var det
ikke mange. Det var korrekt, at der havde været problemer med Polen, men det var afklaret,
så praksis var blevet bragt i overensstemmelse med arrestordren. I Kommissionen drøf-
tede man løbende, om alt går til, som det skal
herunder også den polske situation.
Søren Søndergaard
sagde, at retssikkerhed ikke havde noget med antallet af personer at
gøre. Det havde med enkeltpersoner at gøre, for hver enkelt borger har sine rettigheder.
Som europæisk borger var han ikke kun bekymret for de danske statsborgere, men også
for andre EU-landes. Alt i alt var han forvirret over ministerens svar. Han havde lagt ud med
at sige, at det var overflødigt at tage samrådsspørgsmålet op. Derefter hørte man så, at
der havde været problemer med Polen, som var blevet løst, og at der også havde været
diskussioner i Kommissionen. De diskussioner deltog Danmark vel i. Var det ministerens
holdning, at det var spild af tid at diskutere arrestordren, eller var der relevante problemer
ved den, der løbende udløste diskussioner?
287
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Hvis det havde været nødvendigt at gøre noget ved de problemer, der havde været, hvilken
relevans ville de så have for alle de andre områder, hvor man ved at, et ja ved afstemningen
ville få gensidig anerkendelse? Var der ikke noget, man kunne lære? Det undrede ham, at
ministeren ikke kunne forstå det, men frem for alt undrede det ham, at spørgsmålet ikke
var blevet diskuteret i ministeriet.
Justitsministeren
svarede, at det var let at skabe forvirring, men nej, der var ikke foretaget
en intern undersøgelse, og ja, der havde været løbende drøftelser i Kommissionen
også
med dansk deltagelse. Det var meget enkelt. Perspektivet i det måtte være, at Danmark
havde modtaget mange flere til afsoning eller retsforfølgelse, end Danmark havde udleve-
ret. Han var enig i, at det er forkert, når en enkelt persons retssikkerhed krænkes, men det
måtte dog være værre, hvis f.eks. 10.000 personers retssikkerhed krænkes.
Søren Søndergaard
sagde, at Danmark også har udleveret personer til Polen, så han
kunne ikke forestille sig, at diskussionen ingen relevans havde for det danske ministerium.
Der var jo en modsætning i, at man i Kommissionen diskuterede problemerne ved arrest-
ordren, der så f.eks. førte til, at Polen lavede reglerne om, men at det var ikke noget, mini-
steriet tog op. Ministeren sagde, at en række spørgsmål egnede sig bedre til at blive stillet
skriftligt, og det var netop, hvad Enhedslisten havde gjort, men man havde ikke fået svar.
De kunne godt stille spørgsmålene skriftligt igen og så afvente kommentarer. Han bad i
øvrigt ministeren svare på, om aftalepartierne i forbindelse med forhandlingerne overhove-
det ikke havde gjort sig nogen overvejelser om arrestordren. Man gjorde sig ellers overve-
jelser om ikkegodkendte retsakter
som f.eks. den europæiske anklagemyndighed, Euro-
pol og PNR (fælleseuropæisk database over flypassagerer).
Formanden
bad ministeren bekræfte, at der ville komme et skriftligt svar på to sager om
dæk og en halv gris inden torsdagens afstemning. Hun syntes ikke, at resten af udvalget
skulle være med til at vurdere, om det var relevante spørgsmål. Formanden forklarede, at
Søren Søndergaard havde henvist til gårsdagens høring, hvor de to eksempler blev nævnt.
Man skulle tage dem alvorligt. Man kunne måske få eksperten fra høringen til at uddybe
sagerne, så det var nemmere og hurtigere for Justitsministeriet at sætte sig ind i dem.
Morten Løkkegaard
henviste til, at Søren Søndergaard var optaget af, at Danmark skal
gøre noget ved problemerne. Kunne ministeren bekræfte, at det er en stor fordel at sidde
med ved bordet? Hvis man er optaget af emnet, bør man stemme ja den 3. december, så
Danmark løbende kan være med i revisionen.
Justitsministeren
pegede på, at den store forskel fra Europol og PNR var, at der ikke var
fremsat forslag om en ændring af arrestordren. Det var lige kækt nok, når Enhedslisten lige
op til en afstemning ikke havde villet svare på, om de ville støtte Europol eller ej og at kræve
et svar fra ham på noget, der ikke engang var fremsat. Nej, ministeriet havde ikke gjort sig
nærmere overvejelser, men det var da rigtigt, at det var bedst at sidde med ved bordet og
have indflydelse. Arrestordren var uundværlig for at få udleveret mennesker, som havde
288
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
begået forbrydelser på dansk jord mod Danmark. Han var helt enig i formandens betragt-
ninger, og ministeriet ville bestræbe sig på at svare så hurtigt som muligt, men han kunne
ikke love et svar inden afstemningen.
Formanden
tilbød, at man via eksperten kunne få så meget konkret at vide som muligt om
den omtalte sag. Det kunne ikke komme bag på nogen, at der i forbindelse med afstem-
ningen ville være en række spørgsmål, så hun gik ud fra, at Justitsministeriet gjorde sit
ypperste for at nå at besvare dem.
Søren Søndergaard
uddybede, at det første spørgsmål var stillet mere end 1 måned tidli-
gere, så der havde været tid til at besvare det. Det var interessant at få at vide, hvordan
man behandler sager, der indebærer gensidig anerkendelse, i Justitsministeriet. Det var
også interessant for fremtidige sager, hvori gensidig anerkendelse indgår. Man ved, at et
af argumenterne er, at Danmark skal sidde med ved bordet, men i hvilket omfang blev det
udnyttet? Ministerens første svar var, at arrestordren ikke var debatteret nogen steder, men
efterfølgende sagde han, at den havde været diskuteret en række steder. Der var ikke
klarhed over, hvad det danske input havde været i Kommissionen.
Søren Søndergaard havde ikke bedt om en garanti for dansk tilslutning, for man skulle
kende det endelige resultat. Derfor var han også betænkelig ved, at man tilslutter sig en
retsakt, allerede når den fremlægges, og ikke først, når man ser det endelige resultat.
Kunne ministeren sørge for at oversende resultatet af Europol-forhandlingerne?
Justitsministeren
mente at have besvaret Søren Søndergaards spørgsmål
også 1 må-
ned tidligere. Spørgsmålet lød, hvorvidt regeringen ønskede, at Danmark skulle afgive su-
verænitet angående udlevering af danske statsborgere til andre EU-lande, når arrestordren
blev overstatslig, var utopisk. Forslaget var bare slet ikke stillet. Justitsministeriet havde
svaret så godt, som det
kunne, og havde sluttet af med at skrive, at ”hvis retsforbeholdet
omdannes til en tilvalgsordning, vil Danmark i givet fald have mulighed for at tilvælge en
sådan retsakt. Der er ikke aktuelt fremsatte forslag til en retsakt med det nævnte indhold”.
Der var altså blevet svaret, og ministeren måtte komplimentere Justitsministeriet for virkelig
at knokle med at besvare Folketingets spørgsmål
det ville man bestræbe sig på indtil
sidste øjeblik før afstemningen. Ministeren gentog, at Justitsministeriet ikke havde lavet en
undersøgelse af retssikkerheden ved den europæiske arrestordre. Hvis den fandtes, ville
Søren Søndergaard selvfølgelig have fået den udleveret. Hvad Europol angik, var punktet
var dagsordenen senere på dagen.
Søren Søndergaard
sagde, at han havde bedt om at få mere at vide om de erfaringer, der
var gjort på europæisk plan, med arrestordren. Han anså det for ministeriets forpligtelse at
indhente de europæiske erfaringer, når man indgår et forpligtende samarbejde med de
andre EU-lande, og videregive dem til Europaudvalget. Ministeriet kunne jo så sige, at der
ikke havde været nogen erfaringer, men på dagens møde havde man jo hørt det modsatte.
Der var åbenbart så mange europæiske erfaringer, at man havde diskuteret det i Kommis-
sionen og havde lavet noget om. Hvorfor havde ministeren ikke videreformidlet det sam-
289
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
men med sin egen holdning? Samrådet kunne være undgået, hvis man havde fået tilsva-
rende besvarelse skriftligt 1 måned tidligere. Søren Søndergaard ville være på vagt over
fremtidige retsakter med gensidig anerkendelse, når den slags alvorlige sager blev be-
handlet på den måde i Justitsministeriet.
Justitsministeren
sagde, at Søren Søndergaard havde bedt om en redegørelse over 27
landes erfaring med arrestordren plus Kommissionens drøftelser om det. Det ville han
gerne have inden for meget kort tid. De informationer skulle ministeriet nok frembringe,
men der var noget, der hed det muliges kunst, når der samtidig var flere hundrede spørgs-
mål fra Folketinget. Han misundte nærmest Søren Søndergaard for at rumme en evne til
at se det som en stor konspiration, at man ikke lige kunne samle data ind for 27 medlems-
lande om noget så kompliceret. Det var ikke tilfældet.
Søren Søndergaard
bemærkede, at ministeren også på en række andre spørgsmål havde
svaret, at man ikke kunne nå at undersøge det inden afstemningen. Det kunne man også
bare have svaret på Enhedslistens spørgsmål, men det gjorde man ikke
og det var et
problem.
Formanden
takkede for ministerens tilkendegivelse om i videst mulige omfang at give svar
på spørgsmål inden afstemningen.
290
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
FO
Punkt 2. Kommissionens forslag til direktiv om nedbringelse af nationale emissioner
af visse luftforurenende stoffer og om en ændring af direktiv 2003/35/EF (revideret
NEC-direktiv)
Generel indstilling
Forelæggelse ved miljø- og fødevareministeren
KOM (2013) 0920
KOM (2013) 0920
bilag 14 (samlenotat)
KOM (2013) 0920
bilag 15 (kopi af MOF alm. del - svar på spm. 67-70
vedr. ammoniakreduktion)
KOM (2013) 0920
bilag 13 (SF's bemærkninger til den skriftlige
forelæggelse)
KOM (2013) 0920
bilag 12 (skriftlig forelæggelse af 16/7 af NEC-direktivet)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Formandskabet har med kort varsel tilkendegivet, at det
vil sætte NEC-forslaget på dagsordenen for miljørådsmødet den 16. december med henblik
på vedtagelse af en generel indstilling. Sagen behandles på Coreper i næste uge, og det
er derfor jeg i dag ønsker at tage forhandlingsoplæg.
I december 2013 fremsatte Kommissionen sit forslag til NEC-direktivet som en del af en
samlet luftpakke. NEC-direktivet regulerer luftforureningen i EU: NEC står for National Em-
mmission Ceilings
altså nationale emissionslofter. Forslaget indeholder to hovedelemen-
ter.
For det første fastlægger det individuelle nationale reduktionsmål i 2020 for fem stoffer:
kvælstofdioxider, svovldioxid, ammoniak, flygtige organiske forbindelser og fine partikler.
2020-målene blev fastlagt tilbage i 2012 i Gøteborgprotokollen, som er en FN-protokol, der
regulerer luftforurening. Med Kommissionens forslag implementeres alle medlemsstater-
nes 2020-mål fra Gøteborgprotokollen uændret i EU. Det er også her vi finder det danske
ammoniakmål på 24 pct. i 2020.
Det andet hovedelement i forslaget er et tilsvarende sæt individuelle reduktionsmål for
2030. De vedrører de samme fem stoffer plus metan. Kommissionens forslag til 2030-mål
skærper kravene til medlemslandene i forhold til 2020-målene.
Regeringen er enig i, at luftforureningen udgør et væsentligt miljø- og sundhedsproblem i
EU. Da luftforureningen er grænseoverskridende, er det nødvendigt med fælles EU-regler
for at løse problemerne. 75 pct. af vores luftforurening herhjemme kommer fra udlandet.
Regeringen er derfor overordnet enig i formålet med NEC-forslaget
nemlig at nedbringe
luftforureningen i Europa. Men samtidig ser vi en række konkrete problemer i forhold til
Kommissionens forslag.
291
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
For det første 2020-målet for ammoniak på 24 pct. Det er temmelig usikkert, om Danmark
overhovedet kan opfylde ammoniakmålet. Fremskrivninger fra 2014 viser, at vi i 2020 mak-
simalt kan nå en reduktion på 21-23 pct., altså ikke 24 pct. Og det skøn er til og med
behæftet med en væsentlig usikkerhed - en usikkerhed som regeringen tillægger stor vægt,
at den vil kunne få store konsekvenser for dansk landbrug. Landbrugssektoren står for 96
pct. af ammoniakemissionerne i Danmark. Og konsekvensvurderingen viser, at forslaget
kan medføre erhvervsøkonomiske omkostninger på op til 130 mio. kr. årligt.
I modsætning til mange andre EU-lande har vi herhjemme på et tidligt tidspunkt påbegyndt
en aktiv og ambitiøs linje for at nedbringe ammoniakemissionerne fra landbrugssektoren.
Danmark har således i mange år stillet højere krav til reduktion af ammoniak end mange
andre EU-medlemsstater, og derfor leverer dansk landbrug også højere reduktioner end
mange andre EU-medlemsstater. Vi har altså allerede høstet mange af de lavthængende
frugter i ammoniakreduktionen, men det afspejles desværre ikke i det danske reduktions-
mål på 24 pct. i 2020. Tværtimod. Med de 24 pct. i 2020 pålægges Danmark ubetinget det
højeste reduktionsmål for ammoniak i hele EU. Det gennemsnitlige EU-mål ligger på 6 pct.
i 2020. Og til eksempel skal Polen kun levere 2 pct. i 2020.
Da luftforurening er grænseoverskridende, giver det simpelthen ikke mening, at Danmark
skal reducere uforholdsmæssigt mere end vores nabolande. På den baggrund finder rege-
ringen det grundlæggende væsentligt, at reguleringen sker med udgangspunkt i en fair
byrdefordeling i EU. Det er afgørende for regeringen, at dansk landbrugs konkurrencevilkår
ikke forringes som følge af ammoniakmålet for 2020. Der er som sagt væsentlige usikker-
heder forbundet med de danske fremskrivninger af ammoniakreduktionen frem til 2020, og
det vil regeringen tage hensyn til, når vi skal forpligte os til et dansk ammoniakmål. Rege-
ringen kan derfor
i modsætning til den forrige regering
ikke acceptere det danske 2020-
mål for ammoniak på 24 pct., og vi lægger afgørende vægt på, at målet bringes ned.
Hvad angår forslaget til 2030-reduktionsmålene er regeringen enig i, at det giver god me-
ning at fastlægge langsigtede mål i 2030. Men konsekvensberegningerne viser, at det vil
koste det danske samfund op til 5,8 mia. kr. pr. år at efterleve Kommissionens forslag til
2030-mål. Det overstiger langt de estimerede gevinster på ca. 800 mio. kr. Så på grund af
de væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser lægger regeringen derfor afgørende
vægt på, at yderligere omkostninger til reduktion af stofferne i 2030 minimeres mest muligt.
Det vil sige, at vi ikke kan acceptere Kommissionens forslag, men derimod ønsker, at de
danske 2030-forpligtelser i stedet kommer til at svare til det reduktionsniveau vi forventer
at kunne nå i 2030 med vores eksisterende regulering herhjemme. Når vi i den forbindelse
vurderer, hvor langt vi kan nå i 2030, skal vi tage højde for den væsentlige usikkerhed, der
er forbundet med fremskrivninger. Vi vil ikke risikere, at vi i 2030 endnu engang havner i
en situation, der svarer til den, vi er blevet bragt i på ammoniak i 2020. Regeringen vil gå
med livrem og seler i denne sag
og vi indlægger derfor en sikkerhedsmargin, der tager
hensyn til usikkerheden på fremskrivningerne.
Vi lægger også vægt på en fair byrdefordeling i EU’s
2030-mål
af hensyn til de erhvervs-
økonomiske omkostninger og dansk erhvervslivs konkurrencevilkår. Vi mener derfor, at de
292
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre medlemsstaters mål.
Dette gælder i særdeleshed ammoniak, hvor vi ønsker at ligge på et niveau svarende til
EU-gennemsnittet i Kommissionens forslag. Hvis EU-gennemsnittet falder i løbet af for-
handlingerne, fordi de enkelte lande opnår lavere 2030-mål, skal den danske reduktion
sænkes tilsvarende, så det flugter med det lavere EU-gennemsnit.
For så vidt angår 2030-målet for metan, er det i særklasse det mest omkostningstunge af
2030-målene. Regeringen mener derfor, at det helt skal udgå af direktivet.
Inden jeg afrunder, vil jeg lige give et kort rids over, hvor vi er i forhandlingerne. I forhold til
de 24 pct. på ammoniak har vi siden juli været i tæt kontakt med Kommissionen, de andre
medlemslande og Europa-Parlamentet for at finde en løsning. Indtil nu har det desværre
vist sig meget vanskeligt at samle tilstrækkelig opbakning på dette punkt. For de fleste
lande og for Kommissionen er 2020-målene et faktum, der ikke er til forhandling, da de jo
stammer fra Gøteborgprotokollen fra 2012. Så det er det, vi er oppe imod. Som kommis-
særen sagde til mig, er det jo den danske regering, der har indmeldt reduktionsmålet.
Med hensyn til 2030-målene er de egentlige substansforhandlinger først lige gået i gang
denne uge, så det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor vi havner. Men indtil videre er
det dog temmelig sikkert, at Rådet ønsker at slette metan fra forslaget, så det er der grund
til at glæde sig over.
FO
Regeringens forhandlingsoplag indebærer således samlet set, at Danmark generelt kan støtte
formålet med Kommissionens forslag, idet Danmark lægger afgørende vægt på,
-
-
at dansk landbrugs konkurrencevilkår ikke forringes som følge af ammoniakmålet
for 2020, og at målet derfor nedbringes i overensstemmelse hermed
at yderligere omkostninger til reduktion af stofferne i forhold til 2030-målene mini-
meres mest muligt.
Danmark lægger særlig vægt på
-
en fair byrdefordeling af hensyn til de erhvervsøkonomiske omkostninger, hvorfor
de danske 2030-mål som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre EU-landes
mål. Det gælder særlig 2030-målet for ammoniak, hvor et niveau svarende til EU-
gennemsnittet i Kommissionens forslag fra januar 2015 bør tilstræbes
at metan ikke reguleres i luftpakken ved fastsættelse af nationale emissionslofter,
at der træffes beslutning på grundlag af et transparent datagrundlag, og at 2030-
målene fastlægges på baggrund af nationale fremskrivninger
at der først vil blive taget stilling til ratificering af Gøteborgprotokollen, når NEC-
direktivet er færdigforhandlet
at forslaget om en bindende milepæl i 2025 i forhold til emissionsreduktionstilsagn
og konkrete bestemmelser herfor udelades af forslaget
at fleksibilitetsmekanismen skal kunne bringes i brug, i takt med at ny viden opstår,
som viser, at reduktionsforpligtelserne ikke kan nås
-
-
-
-
-
293
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
-
-
-
-
at tilpasning af bilag III, del 1, til den tekniske udvikling sker gennem en gennem-
førelsesretsakt efter udvalgsproceduren anført i forslagets artikel 14
at retningslinjer for udarbejdelse og gennemførelse af nationale programmer for
bekæmpelse af luftforurening sker gennem beslutning i den eksisterende NEC-
komité og ikke træffes af Kommissionen alene
at tilpasning af bilag IV til den tekniske og videnskabelige udvikling sker gennem
gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i forslagets artikel 14
at tilpasning af bilag V til den tekniske udvikling sker gennem en beslutning i Rådet
eller alternativt gennem en gennemførelsesretsakt efter udvalgsproceduren anført
i forslagets artikel 14.
Hvis der sker noget væsentligt nyt i forhandlingerne, vil jeg under alle omstændigheder
forbeholde mig ret til at komme tilbage til udvalget med sagen.
Rasmus Nordqvist
sagde, at man netop burde gå med livrem og seler med hensyn til
miljø og luftforurening. Derfor var det sørgeligt, at man ikke holdt fast i den tidligere rege-
rings ambitiøse mål og bakkede op om Kommissionens forslag. Når der blev stillet høje
krav til Danmark, var det jo, fordi man faktisk kan levede op til dem. Både Det Økologiske
Råd og Danmarks Naturfredningsforening havde påpeget, at det var muligt. Det var en
konkurrencefordel for dansk landbrug at være god til disse ting, og Alternativet kunne ikke
støtte forhandlingsoplægget.
Kenneth Kristensen Berth
syntes, ministerens udmelding var udtryk for rettidig omhu og
for, at man lagde vægt på, at dansk landbrug ikke skulle have større byrder end andre
lande. De polske mål for ammoniak, som ministeren nævnte var ualmindeligt urimelige i
betragtning af de danske mål og af, at Polen i endnu højere grad er et landbrugsland. Det
kunne man ikke gå med til. Dansk Folkeparti støttede mandatet fuldt ud.
Holger K. Nielsen
sagde, at Socialistisk Folkeparti ikke kunne støtte forhandlingsoplæg-
get, som han så som et udtryk for, at regeringen bombede Danmarks grønne profil tilbage.
Det var dybt sørgeligt. Holger K. Nielsen var meget enig med Rasmus Nordqvist i, at Dan-
mark altid har været foregangsland på området, og at det havde vist sig at være en kon-
kurrencefordel, man kunne leve af. Det handlede også om at udvikle miljøteknologi, som
kunne håndtere udfordringerne. Det fik man kun, hvis man havde ambitiøse målsætninger.
Regeringen giver efter for landbrugets interesser og tog ikke hensynet til miljø alvorligt.
Derfor var Socialistisk Folkeparti dybt uenig med regeringen i forhandlingsoplægget. Det
gjaldt hele vejen rundt. Han forstod på ministeren, at forhandlingerne om 2030-målene lige
var startet. Men 2020-målene var ikke til forhandling, sagde ministeren. Ville det sige, at
man bliver nødt til at acceptere de mål, der var meldt ind. Det ville være glædeligt.
Hvordan var afstemningsreglerne egentlig? Var der en chance for, at man på trods af for-
handlingsoplægget kunne blive nødt til at stå ved de mål, den tidligere regering havde meldt
ind?
Christina Egelund
sagde, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget med det for-
behold, at regeringen stadig lagde afgørende vægt på de to forhold, ministeren opridsede:
294
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
For det første at de danske ammoniakmål for 2020 nedbringes, så dansk landbrugs kon-
kurrencevilkår ikke blev forringet som følge af direktivet, og for det andet at omkostningerne
ved reduktionen af stofferne i forhold til 2030-målene minimeres mest muligt og baseres
på eksisterende regulering frem for yderligere tiltag.
Erling Bonnesen
sagde, det var helt nødvendigt med en justering af kursen. Man skulle
tage stilling til, om man ville have en effektiv, eksportorienteret landbrugs- og fødevaresek-
tor i fremtiden. Det var mange milliarder kroner, der var tale om. Det fremgik også af rede-
gørelserne for konsekvenserne
ikke bare de erhvervsøkonomiske, også de samfunds-
økonomiske
ved at fortsætte en dansk enegang på området. Så ville man ikke kunne
opretholde den eksportorienterede sektor, man havde. Det var altså ikke kun af hensyn til
landbruget, der var behov for en ny kurs, det var også af hensyn til de mange arbejdsplad-
ser, der findes i sektoren. Venstre støttede mandatet og bad ministeren bekræfte, at man
ville prøve at lempe på 2020-målene, så man kunne få sat det danske reduktionsmål ned
fra 24 pct. for at redde nogle af de danske arbejdspladser.
Karin Gaardsted
sagde, at Socialdemokraterne ikke kunne støtte mandatet. Regeringen
skulle holde fast i de mål, Danmark havde sat sig for nogle ganske få år siden, og arbejde
for, at andre lande i EU hævede deres mål. På metanområdet ville hun dog godt vedgå, at
det ikke burde reguleres her. Karin Gaardsted opfordrede ministeren til at arbejde for hø-
jere mål i de andre EU-lande frem for at sænke de danske.
Søren Søndergaard
nævnte, at 4.000 danskere hvert år dør af luftforurening, mens hund-
redetusindvis bliver syge af det. Det var en kæmpe omkostning for samfundet og dem, det
går udover. Det gjaldt om ikke at slække på området, så Enhedslisten kunne ikke støtte
forhandlingsoplægget. Forslaget havde været sendt i høring ad flere omgange, og Søren
Søndergaard havde forstået det sådan, at sidst det blev sendt i høring, var det i sommer-
ferien med en høringsfrist på 72 timer hen over en weekend. Nu havde der igen været en
høringsfrist, som betød at f.eks. Danmarks Naturfredningsforening ikke har haft mulighed
for at svare. Det var ikke særlig godt, og det undrede ham, at det var sådan, når rådsmødet
først var den 16. december. Hvorfor skulle mandatet gives samme dag, når det betød, at
høringsfristen blev så kort? Ministeren var selvfølgelig klar over, at man udvalget gentagne
gange havde rejst spørgsmålet om korte høringsfrister.
Formanden
sagde, at forslaget handlede om luftforurening. Hun kunne ikke mindes nogen
sinde at have set en regeringsholdning til et miljøforslag, der i den grad så ud, som om den
var formuleret på Axelborg. Hun så det som et resultat af, at man har valgt at lægge miljø-
og fødevareministerierne sammen og dermed havde glemt luftforurening, som er ufattelig
vigtigt for Danmark og EU. Det var et problem, der krævede en grænseoverskridende løs-
ning. Der blev hele tiden talt om erhvervsøkonomiske interesser i Danmark, men det var
en kæmpe fordel for Danmark, hvis man kunne være med til at hæve andre landes niveau,
for det gav Danmark en konkurrencefordel. I forhandlingsoplægget var der ingen tilløb til at
give de andre lande et los. Det handlede kun om, at Danmark selv skulle sænke ambiti-
onsniveauet for luftkvaliteten i Danmark. Det var hende en gåde, at regeringen kunne se
så ensidigt på luftforurening.
295
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Miljø- og fødevareministeren
var enig med formanden i, at andre lande burde gøre mere.
75 pct. af luftforureningen i Danmark kom fra andre lande. Polen skulle reducere med 2
pct., og Tyskland reducerede med 5 pct. Gennemsnittet i EU var 6 pct. Derfor havde både
Karin Gaardsted og formanden ret i, at det handlede om at få de andre lande til at gøre en
større indsats. Det ville have en stor effekt, frem for at Danmark skal reducere med de
sidste procent, som er enormt dyre og skadelige for fødevareproduktionen i Danmark.
Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at der var en reel risiko for, at produktionen flyttede
ud af Danmark, når man strammede skruen så meget og lagde overliggeren så højt. I Polen
var ammoniakudledningsreduktionskravet 2 pct. Spørgsmålet var, om man på den måde
fik gjort mere for at mindske luftforureningen. Hendes påstand var, at man på den måde
opnåede et dårligere resultat. Derfor gik ministerens indsats ud på at øge ambitionerne for
EU som sådan. Holger K. Nielsens retorik om at bombe Danmark tilbage var derfor helt gal
på den. Det danske reduktionsmål var lige nu på 16 pct., så man lå langt foran de andre
lande. Det var ikke et spørgsmål om at droppe en indsats, men om at vurdere balancen
mellem omkostninger og effekt og de forskellige landes indsatser. Man fik meget mere ud
af at løfte EU-gennemsnittet end ved at lade Danmark hive de sidste procent hjem.
Til Erling Bonnesen sagde hun, at hvis man lavede en fremskrivning, var der
med en stor
usikkerhed
mulighed for at nå 21-23 pct. Det havde Kommissionen også afvist. Hun stod
stejlt, fordi hun hele tiden blev mødt med, at Danmark selv havde meldt de 24 pct. ind.
Ministeren forsikrede Holger K. Nielsen, at Danmark ville blive ved med at være foregangs-
land, selv med et reduceret 2020-mål. Fra 1990 til 2013 havde Danmark reduceret med 48
pct., mens EU samlet havde reduceret med 27 pct. Hun havde ved flere lejligheder givet
gode forlag til reguleringer, man kunne lave på EU-området for at reducere ammoniakud-
ledningen, bl.a. med hensyn til gyllespredning, hvor Danmark havde haft nationale krav i
mange år. Det handlede om at få gjort en indsats for at mindske luftforureningen på en fair
måde, hvor man tænker byrdefordelingen ind.
På Holger K. Nielsens spørgsmål om afstemningen svarede hun, at det krævede kvalifice-
ret flertal, så der var absolut en risiko for ikke at komme nogen vegne med 2020-målene,
men i drøftelserne om 2030-målene var der en stor bekymring. Det var dog for tidligt at
give et billede af situationen. Ministeren svarede Søren Søndergaard, at hun om nogen var
opmærksom på, at der skulle være tid til at læse tingene og sende dem i høring, og hun
havde meldt markant ud i sit eget system om håndtering af komitésager og lignende, hvor
Europaudvalget før i tiden havde oplevet at få komitésager oversendt, efter at afgørelsen
var truffet. Det vanskelige var, når formandskabet satte tingene på dagsordenen meget
pludseligt. Hun forelagde det nu, fordi der var Coreper-møde den følgende uge, men der
var intet nyt i forhold til forelæggelsen tidligere på året. I sommer bad hun om at forelægge
sagen mundtligt i udvalget, fordi hun skulle drøfte det med kommissæren, men det var
udvalget ikke interesseret i, og derfor blev det en skriftlig forelæggelse.
Rasmus Nordqvist
var enig i, at EU samlet set skal være ambitiøs på området. Men det
fik ikke andre lande til at gøre mere, at Danmark begyndte at bakke. Det viser ikke vejen.
296
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Danmark havde vist vejen, fordi man havde været ambitiøs og dygtig. Han var alvorligt
bange for, at ministeren ville opnå det modsatte
nemlig at andre lande også begynder at
bakke. Derfor syntes Alternativet, Danmark skulle holde fast i sine ambitiøse mål, der var
mulige at opnå og med til at styrke Danmarks konkurrenceposition, fordi man udviklede
teknologier, som andre lande kan gøre brug af.
Holger K. Nielsen
var enig i, at det havde fremmet dansk miljøteknologi og dermed en
væsentlig del af dansk erhvervsliv, at Danmark havde været i front. At man ikke måtte stille
for høje krav af hensyn til konkurrenceevnen, havde man hørt de sidste 40 år, og alligevel
havde dansk landbrug overlevet. Han var uenig i regeringens synspunkter og konstaterede,
at den bakkede på stort set alle grønne områder af hensyn til landbruget, erhvervsinteres-
ser osv. Med hensyn til afstemningssituationen forstod han, at der var en chance for, at
Danmark ville blive stemt ned og måtte fastholde målet på 24 pct. reduktion af ammoniak-
udledning. Det var måske ikke så klogt at lade sig stemme ned, men det måtte regeringen
vurdere. Holger K. Nielsen håbede ikke, at man efterfølgende ville bruge den katastrofere-
torik, ministeren brugte nu
at regeringen i stedet havde nogle offensive strategier til at
håndtere det. Det var netop miljøteknologi, man kunne udnytte og støtte.
Søren Søndergaard
takkede for svaret angående høringsproceduren og ønskede hende
held og lykke med at presse på for at få tingene gjort så hurtigt som muligt. Var det rigtigt
forstået, at Kommissionen bruger det, at Danmark har haft et ambitiøst reduktionsmål, mod
Danmark og som anledning til at acceptere, at andre lande skal bidrage med mindre. Var
det sådan en Kommission, man havde i EU?
Erling Bonnesen
konstaterede, at andre lande allerede var begyndt at bakke, selv fra
meget lavere niveauer. Det kunne man se i drøftelserne om 2030-målene. Derfor var det
meget realistisk at melde sig ind i debatten, specielt når man kunne se i statistikkerne, at
den danske fødevaresektor var begyndt at flage ud. Der var i allerhøjeste grad brug for at
tage hul på drøftelserne.
Miljø- og fødevareministeren
konstaterede, at hun hverken ville få overbevist Alternativet
eller Socialistisk Folkeparti om at støtte mandatet. Hun savnede bare nogle proportioner i
reaktionerne, i lyset af at det gennemsnitlige reduktionsmål var 6 pct. i EU, 5 pct. i Tyskland
og 2 pct. i Polen. Danmark havde allerede reduceret med 16 pct. Ministeren havde fore-
slået, at det danske forbud mod bredspredning af gylle skulle gennemføres på EU-niveau.
Det ville give en stor ammoniakudledningsreduktion. Det ville have en stor effekt. Der var
meget, man kunne gøre for at fremme reduktionen i andre lande, hvis Kommissionen ville
tænke lidt over byrdefordelingen.
Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at risikoen for at produktionen ville rykke fra Dan-
mark til andre lande med lavere miljøkrav, var til stede. Lige nu betød økonomien i dansk
landbrug, at mindst fem landmænd drejede nøglen om hver uge. Derfor var der god grund
til at diskutere de krav, man stiller til hinanden.
297
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Som Søren Søndergaard var hun optaget af sundhedsrisikoen ved luftforurening, men når
75 pct. af den kom udefra, var det et argument for at løfte i flok. Ministeren svarede Søren
Søndergaard, at det var den danske regering, der havde meldt et reduktionsmål på 24 pct.
ind, og at udfordringen ved at ville ændre det nu var, at målet
ligesom de andre landes
stod i Gøteborgprotokollen. Hun prøvede at få afdækket, hvor langt de andre lande var.
Kunne det passe, at Polen kun ville nå at reducere med 2 pct. inden 2020? Hvis de kunne
nå mere, kunne der være rum for at forhandle målene. Man fik stukket i næsen, at Danmark
selv havde meldt det ind, og at det stod i Gøteborgprotokollen.
Holger K. Nielsen
spurgte, om ikke en regering almindeligvis stod ved de internationale
forpligtelser, en tidligere regering havde påtaget sig. Gav det ikke et mærkeligt billede af
Danmark som land, at regeringen ikke kunne det?
Søren Søndergaard
sagde, at Kommissionens opgave selvfølgelig var at få lande, der
havde meldt høje reduktionsmål ind, til at fastholde dem. Det afgørende var, om man brugte
disse høje mål til presse andre til at reducere mere. Ministerens forslag om et forbud mod
bredspredning var et fantastisk godt forslag, så hvorfor havde Kommissionen ikke foreslået
det? Var Kommissionen i virkeligheden kulsort, og fik det Danmark til at bakke? Så er Kom-
missionen et problem, og Danmark bliver en del af det problem.
Rasmus Nordqvist
roste ministeren for at arbejde for et forbud mod bredspredning af gylle
og for at få andre lande med. Han håbede, at EU-systemet ville holde Danmark fast i de
høje ambitioner.
Morten Løkkegaard
kaldte Søren Søndergaards beskrivelse af Kommissionen alternativ.
Kommissionen var i hans øjne ualmindelig grøn. Han bad ministeren bekræfte, at det var
medlemslandene, der var problemet.
Formanden
syntes, det var ufattelig ærgerligt, at regeringen brugte al sin forhandlingskraft
på at reducere de danske krav til reduktion af luftforurening i stedet for at gøre noget ved
de andre landes niveauer. Hvorfor skulle Danmark forurene mere og dermed ikke være i
stand til at få de andre til at opføre sig bedre? Når 75 pct. af luftforureningen kom fra andre
lande, burde man koncentrere sig om at få dem til at gøre noget ved sagen. Selv om am-
moniakudledning lød teoretisk, var det noget mange mennesker oplevede, når de skulle
ud med kemikalier og højtryksspulere og rense havemøbler, tag og fliser, fordi alt blev
grønt. De udgifter, almindelige mennesker havde i den forbindelse, var nok ikke regnet
med. Det var ufatteligt, at regeringen brugte kræfterne på at slippe billigere i stedet for at
lægge pres på de andre lande. Det syntes hun var en forkert prioritering.
Miljø- og fødevareministeren
svarede Holger K. Nielsen, at når hun reagerede på situa-
tionen, var det faktisk udtryk for rettidig omhu, for når man lavede en fremskrivning kunne
man se, at Danmark kunne nå 21-23 pct. behæftet med usikkerhed. Hun syntes, det var
en urimelig stor byrde, hvis man skulle op på 24 pct. Det handlede om at fortælle, hvordan
virkeligheden så ud, og det gjorde hun med god samvittighed, fordi man gjorde så meget
på området i Danmark.
298
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Ministeren svarede Søren Søndergaard, at bredspredning af gylle giver en stor ammoni-
akudledning, og at man i Danmark kræver, at gylle spredes via slanger, der går ned i jor-
den. Det var en meget effektiv måde at begrænse ammoniakudledning på.
Ministeren var ikke sikker på, hun var enig i, at Kommissionen var grøn, mens medlems-
landene var sorte, for det var ikke altid, Kommissionen lyttede efter de gode forslag. For-
slaget om forbud mod bredspredning var f.eks. et oplagt instrument. Her savnede hun ind-
sigt og forståelse for omkostningseffektivitet fra Kommissionen. Ministeren ville komme til-
bage til Europaudvalget med en diskussion om, at nogle af initiativerne ramte meget skævt.
Det var ikke fair, hvis Danmark, der gør så meget på området, skulle straffes yderligere.
Det handlede om at bevare en balance og den danske førerposition.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod
det.
299
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3431 (konkurrenceevne) den 30. november - 1. december
2015
Erhvervs- og vækstministeren
sagde, at han ville orientere udvalget om de sager,
der var på rådsmødet for konkurrenceevne den 30. november 2015. Der var fire sager
på dagsordenen, som blev forelagt udvalget til orientering.
Uddannelses- og forskningsministeren
sagde, at der var fire punkter på dagsordenen,
som alle var til orientering. Alle punkter vedrørte forskning.
1. Konkurrenceevnetjek: Økonomisk udvikling og integration af konkurrence-
evnen på tværs af alle politikområder
Præsentation fra Kommissionen/ præsentation af formandskabets rapport om
”mainstreaming” af konkurrenceevne / Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3431
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 54 (udvalgsmødereferat, side 117, senest
behandlet i EUU 25/9-15)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den første sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøftelse
af EU’s økonomiske udvikling og mulighederne for at styrke EU’s konkurrenceevne. Formand-
skabet kalder det et konkurrenceevnetjek. Som ved det seneste ordinære rådsmøde i oktober
bliver temaet ikke oplyst på forhånd, så jeg kan derfor ikke redegøre for drøftelsen i detaljer i
dag. Formandskabet har dog fremlagt en rapport om det tværgående arbejde med at
fremme europæisk konkurrenceevne i Rådet, hvilket kan ske ved en åben, politisk debat
på rådsmødet, netop i form af et konkurrenceevnetjek. I drøftelsen på rådsmødet vil jeg igen
lægge vægt på de overordnede principper, som er bærende for Danmarks politik over for EU
og det indre marked, nemlig et stærkt fokus på at skabe vækst og arbejdspladser, effektiv
regulering, fri og fair konkurrence, videreudvikling af EU’s handelsaftaler
og et fortsat fokus
på strukturreformer, der kan danne et solidt grundlag for konkurrenceevnen i EU.
300
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
2. Kommissionens strategi for det indre marked for varer og tjenesteydelser
Præsentation fra Kommissionen/ Politisk drøftelse
KOM (2015) 0550
Rådsmøde 3431
bilag 1 (samlenotat side 5)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Erhvervs- og vækstministeren:
Det leder mig videre til den anden sag, jeg vil nævne til
orientering, som er en drøftelse af Kommissionens strategi for det indre marked. Formand-
skabet lægger op til en overordnet politisk drøftelse af Kommissionens strategi for det indre
marked, som blev fremlagt den 28. oktober 2015. Udvalget er ikke tidligere blevet orienteret
om sagen.
Formålet med strategien er at skabe et bedre fungerende indre marked, der understøtter
små- og mellemstore virksomheders vækstmuligheder, fremmer innovation og investerin-
ger og styrker forbrugernes rettigheder. Kommissionens strategi rummer initiativer inden
for en række områder, herunder deleøkonomi, offentlige indkøb, bedre rammevilkår for
serviceydelser og standardisering. Af Kommissionens arbejdsprogram for 2016 fremgår
det desuden, at Kommissionen næste år vil fremsætte konkrete initiativer inden for stort
set alle områder i strategien.
Tusindvis af danske arbejdspladser er bundet op på eksport til det indre marked, og rege-
ringen støtter Kommissionens indsats for at skabe et mere velfungerende indre marked til
gavn for forbrugere og virksomheder. Det er afgørende, at der sker en
reel
forbedring af,
hvordan det indre marked fungerer i praksis. I september fremsendte jeg sammen med 16
medlemslande et fælles brev til Kommissionen med ønsker til indholdet af strategien. Ud-
valget har fået oversendt en kopi den 5. oktober 2015. Brevet og Kommissionens strategi
afspejler i høj grad danske prioriteter, eksempelvis i forhold til bedre implementering og
systematisk håndhævelse af reglerne i det indre marked. Der er fortsat for mange barrierer
i det indre marked, og der er i det hele taget behov for, at alle medlemslande
også Danmark
kaster et kritisk blik på de nationale særregler, der kan hæmme den frie bevægelighed og
dermed virksomhedernes vækstpotentiale.
Regeringen ser gerne, at Kommissionen gør endnu mere for at gøre det lettere at gribe ind
over for nye uhensigtsmæssige nationale særregler, før de træder i kraft. Det er f.eks. af-
spejlet i strategien ved forslag om at styrke notifikationsproceduren for serviceydelser.
Under drøftelsen på rådsmødet vil vi derfor fra dansk side opfordre Kommissionen til at
introducere en forpligtende proportionalitetstest. Det bør bl.a. være et krav, at myndighe-
derne dokumenterer, hvorfor der er behov for at indføre nye særregler i deres land.
Regeringen vil i øvrigt opfordre Kommissionen til at fokusere på vækstpotentialet i dele-
økonomi og arbejde for bedre rammevilkår, der muliggør udvikling af nye deleøkonomiske
forretningsmodeller i EU. Regeringen mener desuden, at Kommissionen bør fokusere på
at udvikle digitale løsninger, så det bliver lettere for virksomheder at dokumentere, at deres
produkt eller service er i overensstemmelse med reglerne. Det kan spare virksomhederne
for tid og besvær.
301
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at ministeren ikke havde nævnt Kommissionens forslag
om ophør af prisdiskrimination på nettet og ulovlig geoblocking. En del organisationer pro-
blematiserede f.eks. forslagets sprogkrav til brugsanvisninger. De siger, det ville blive unø-
digt omkostningstungt for virksomhederne med en forpligtelse til at sælge på hele det eu-
ropæiske marked. Hvad mente ministeren om det forslag? Det kunne umiddelbart se ud til
at gavne forbrugerne, men ville det måske bare få priserne til at stige?
Erhvervs- og vækstministeren
gentog, at Kommissionen vil afskaffe uberettiget geogra-
fisk blokering, men den siger ikke noget om, hvad det betyder, eller hvordan det skal gøres.
Det er selvfølgelig en fordel at se på, om der finder en diskrimination sted, men udfordrin-
gen ligger som altid i detaljen. Derfor var det svært at komme nærmere på et svar, end at
man måtte afvente Kommissionens udspil. Direktivets overordnede formål er at styrke for-
brugerbeskyttelsen, hvad han var positivt indstillet overfor.
302
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
3. Bedre regulering
Udveksling af synspunkter
KOM (2015) 0215
Rådsmøde 3431
bilag 1 (samlenotat side 31)
KOM (2015) 0215
bilag 2 (henvendelse af 2/9-15 fra
Forbrugerrådet)
EU-note (141)
E 29 (EU-note af 3/6 om forslag til bedre
lovgivning i EU)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 54 (udvalgsmødereferat, side 117,
senest behandlet i EUU 25/9-15)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøf-
telse af den europæiske indsats for bedre regulering og koblingen til det indre marked.
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til politisk drøftelse. Drøftelsen er en opfølgning
på Kommissionens pakke om bedre regulering, som blev fremlagt den 6. maj 2015. Udval-
get blev på det tidspunkt orienteret om sagen. Jeg orienterede også om sagen i september
forud for seneste ordinære rådsmøde, hvor sagen var på dagsorden for rådsmødet. Drøf-
telsen blev imidlertid udskudt til rådsmødet den 30. november. Jeg vil derfor blot henvise
til min forelæggelse i september. Hvis udvalget ønsker det, vil jeg naturligvis gerne gentage
min forelæggelse fra september.
4. Kommissionens anbefaling til rådsanbefaling om oprettelse af nationale
konkurrenceevneråd i euro-området
Præsentation fra Kommissionen/ Udveksling af synspunkter
KOM (2015) 0601
Rådsmøde 3431
bilag 1 (samlenotat side 36)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den sidste sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøf-
telse af Kommissionens anbefaling til eurolandene om at etablere nationale konkurrence-
evneråd. Sagen er en del af Kommissionens ØMU-pakke, som finansministeren forelagde
for udvalget den 6. november 2015. I ØMU-pakken har Kommissionen anbefalet, at Rådet
vedtager en anbefaling til medlemslandene om at oprette nationale konkurrenceevneråd.
Rådene skal overvåge udviklingen i landenes konkurrenceevne og foreslå politiske tiltag,
der kan styrke denne. Anbefalingen gælder eurolandene, men ikke-eurolande opfordres til
at oprette lignende råd. På rådsmødet vil Kommissionen præsentere anbefalingen, der for-
ventes drøftet blandt medlemslandene. Indtil videre har der været skepsis i flere medlems-
lande, bl.a. ud fra hensynet til ikke at blive pålagt flere ressourcekrævende organer uden
en nøje vurdering af behovet. Herudover er der blevet efterspurgt en afklaring af en række
elementer. Det drejer sig bl.a. om forholdet til allerede eksisterende nationale institutioner
og råd, der overvåger konkurrenceevnesituationen og kommer med politikanbefalinger på
området. I Danmark er Det Økonomiske Råd et godt eksempel. Regeringen lægger gene-
303
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
relt vægt på, at ØMU-tiltag er åbne for alle de medlemslande, der ønsker at deltage. Re-
geringen vil derfor arbejde for, at ikke-eurolande, hvis de ønsker det, vil kunne deltage på
lige fod med eurolande i initiativet. Hvorvidt vi fra dansk side vil vælge at følge opfordringen
til at oprette et konkurrenceevneråd, må afhænge af svarene på de udestående spørgsmål
og af den endelige udformning af initiativet. Som jeg nævnte, er det en sag til politisk drøf-
telse, og derfor er vi tidligt i processen.
5. Rådskonklusioner om integritet i forskningen
Vedtagelse
Rådsmøde 3431
bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Uddannelses- og forskningsministeren:
Første punkt på dagsordenen er vedtagelse af
rådskonklusioner om integritet i forskning, der skal sætte fokus på vigtigheden af at styrke
forskningsintegriteten i EU. I EU-regi har Kommissionen været optaget af emnet siden
2012, hvor det - på dansk initiativ - blev skrevet ind i rammerne for rammeprogrammet
for forskning og innovation, Horisont 2020, at støttemodtagere skulle respektere princip-
perne for forskningsintegritet. Kommissionen arbejder nu på yderligere at styrke området
på EU-plan. Det kan vi kun bakke op om.
I Danmark er vi med helt fremme på området, hvor vi er godt i gang med en række nati-
onale initiativer. I november sidste år blev der lanceret en dansk kodeks for integritet i
forskning. Kodeksen er blevet meget positivt modtaget i det danske forskersamfund og
har opnået tilslutning fra alle universiteter, offentlige og private forskningsråd og fonde
samt en række andre forskningsinstitutioner. Den danske kodeks møder også anerken-
delse i internationale sammenhænge, hvor særlig den store nationale opbakning til ko-
deksen vækker opsigt. Danmarks aktive indsats skal fortsat være med til at sætte stan-
darden for god forskningspraksis. Derfor er der for finansåret 2016 afsat midler til et
forskningsprojekt, der kan gøre os klogere på nogle af de incitamenter, der påvirker in-
tegriteten i forskning. Der er endvidere nedsat et ekspertudvalg, som skal se på ram-
merne for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed og den måde, vi behandler
uredelighedssager på i Danmark. Udvalget forventes at komme med anbefalinger til æn-
dringer inden årets udgang. EU's fokus på forskningsintegritet ligger således fint i forlæn-
gelse af vores egen indsats, og det var også min besked på det uformelle ministermøde
i Luxembourg i juli måned.
304
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
6. Rådskonklusioner om en bedre rådgivningsstruktur for det
europæiske forskningsrum
Vedtagelse
Rådsmøde 3431
bilag 2 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Uddannelses- og forskningsministeren:
Andet punkt på dagsordenen handler om ved-
tagelse af rådskonklusioner om en bedre rådgivningsstruktur for det europæiske forsk-
ningsrum eller ERA, som det kaldes. Det handler om at stramme op, skabe et bedre
overblik over implementeringen af ERA og styrke den strategiske rådgivning af Minister-
rådet. Det kan jeg kun støtte. Klare prioriteter og klarhed over ansvarsfordelingen på EU -
niveau kan bidrage positivt til udviklingen af ERA - også på nationalt niveau.
7. Rådskonklusioner vedrørende ligestilling
Vedtagelse
Rådsmøde 3431
bilag 2 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Uddannelses- og forskningsministeren:
Et af temaerne i udviklingen af ERA handler
om ligestilling, som er tredje punkt på dagsordenen. Der skal vedtages rådskonklusioner
om kønsmæssig ligestilling i ERA. Rådskonklusionerne kan ses som en afslutning på en
drøftelse om samme emne på det uformelle ministermøde i juli 2015. I EU er der fokus
på at arbejde mod en mere ligelig kønsfordeling i besluttende organer på forskningsom-
rådet. Det gælder f.eks. i universiteternes ansættelses- og bedømmelsesudvalg. For re-
geringen er det ikke et mål i sig selv, at der er lige mange mandlige og kvindelige forskere
i Danmark. Forskere skal udvælges og forfremmes på baggrund af deres kvalifikationer og
på baggrund af kvaliteten i deres forskning. Men både kvinder og mænd skal have de
samme muligheder for at forfølge en forskerkarriere, hvis de ønsker det, og hvis de har de
kvalifikationer, der skal til. Det er i høj grad universiteternes ansvar at skabe gode og lige
vilkår for ansættelse og forfremmelse for deres mandlige og kvindelige forskere. Universi-
teterne har også taget dette ansvar på sig, og jeg har en forventning om og en tro på, at
institutionerne fortsat påtager sig dette ansvar.
305
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
8. Investeringsplanen for Europa
Politisk drøftelse
KOM (2014) 0903, KOM (2015) 0010
Rådsmøde 3431
bilag 2 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Uddannelses- og forskningsministeren:
Sidste punkt på dagsordenen er en politisk
drøftelse om investeringsplanen for Europa, den såkaldte Junckerpakke. Drøftelsen fo-
kuserer på aspekter af investeringsplanen relateret til forskning og innovation. Investe-
ringsplanen for Europa skal tiltrække private investeringer til store, strategiske projekter,
der skal sætte skub i den europæiske udvikling og ikke mindst skabe vækst og beskæf-
tigelse. Sigtet med investeringsplanen er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye investe-
ringer i 2015-17 via garantier. Til det formål er Den Europæiske Fond for Strategiske Inve-
steringer (EFSI) etableret. Fonden er finansieret af omprioriteringer inden for rammerne af
EU-budgettet, herunder Horisont 2020. Samtidig er forskning og innovation med Danmarks
støtte blandt de udvalgte sektorer, hvor store, strategiske projekter kan opnå finansiering.
Kommissionen har for nylig tilkendegivet, at den har en ambition om nye investeringer på
mindst 50 mia. euro til forsknings- og innovationsprojekter via EFSI. Det er positivt, at der
nu med denne drøftelse i ministerrådet er fokus på, hvordan viden-økonomien kan drage
bedre nytte af investeringsplanen. Jeg vil afslutningsvis nævne, at det luxembourgske for-
mandskab dagen inden rådsmødet afholder et uformelt rummøde for EU- og ESA- mini-
stre(European Space Agency), hvor samarbejdet skal drøftes.
9. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger under eventuelt.
10. Siden sidst
Uddannelses- og forskningsministeren:
Jeg vil også nævne, at jeg dagen før rådsmødet
sidder i panelet til et policy seminar i Bruxelles med titlen
”Solving
Key Arctic Challenges
in Horizon 2020” –
altså hvordan vi løser udfordringerne i Horisont 2020 i forhold til Arktis.
Initiativet, som finder sted i Europa-Parlamentet, er blevet til på foranledning af Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet, og der vil være deltagelse af medlemmer af Europa-Parla-
mentet, embedsmænd og eksperter på tværs af institutionerne i EU samt fra Danmark.
Formålet er at drøfte, hvordan arktisk forskning kan styrkes i EU-rammeprogrammet for
forskning og innovation, Horisont 2020, således at der opnås flere EU-midler til området.
Et styrket og mere sammenhængende fokus på Arktis i Horisont 2020 er vigtigt for, at vores
forskere og virksomheder kan levere den nødvendige nye viden og teknologi. Arrangemen-
tet breder sig over temaer som klimaforandringer, fiskeri, transport, kommunikation, infra-
struktur, ren energi samt råmaterialer og skal resultere i et sæt anbefalinger som indspil til
det kommende Horisont 2020-arbejdsprogram.
306
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
gennemgik den del af dagsordenen for
RIA-rådsmødet den 3.-4. december 2015, der vedrørte hendes område. Udvalget havde
fået tilsendt et samlenotat med nærmere beskrivelse af sagerne på dagsordenen.
Justitsministeren
orienterede om fire udvalgte væsentlige sager på rådsmødet for retlige
og indre anliggender. Det ordinære rådsmøde kom i forlængelse af det ekstraordinære
rådsmøde, som var blevet afholdt i Bruxelles den foregående fredag, den 20. november
2015. Det ekstraordinære rådsmøde blev afholdt i lyset af de tragiske begivenheder i Paris
den 13. november 2015. Alle fire punkter blev forelagt til orientering. Derudover ville han
give en kort
orientering om status for EU’s tiltrædelse til
EMRK og om status for forhand-
lingerne om forslaget til generel databeskyttelsesforordning. Disse to punkter var ikke på
dagsordenen for rådsmødet, men udvalget var tidligere blevet lovet en orientering om sta-
tus.
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse
af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser
Status
KOM (2012) 0363
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (141)
bilag 268 (udvalgsmødereferat side 276, senest
behandlet i EUU 28/11-14
ingen omtale)
EUU alm. del (12)
bilag 443 (udvalgsmødereferat side 1299, behandlet i
EUU 31/5-13)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
307
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
2. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed
(EPPO) *
Delvis generel indstilling
KOM (2013) 0534
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 20)
KOM (2013) 0534
bilag 1 (brev af 12/11-13 fra Kommissionen om
begrundede udtalelser om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)
KOM (2013) 0534
bilag 2 (korrespondance af hhv. 14/3-14 og 2/4-14 mellem
det britiske Overhus og Kommissionen om Kommissionens håndtering af det
gule kort)
KOM (2013) 0534
bilag 3 (Det hollandske Repræsentanternes Hus'
positionspapir om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)
KOM (2013) 0534 - svar på spørgsmål 1 om regeringens holdning til
Kommissionens beslutning om at ignorere det gule kort fra en række nationale
parlamenter vedr. forslag om en europæisk anklageyndighed fra
justitsministeren
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 69 (udvalgsmødereferat side 183, senest behandlet
i EUU 2/10-15
ingen omtale)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Sikring af strafferetsplejen i den digitale tidsalder
hvad er behovene?
Status
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 35)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
308
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af
passageroplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge
terrorhandlinger og grov kriminalitet*
Status
KOM (2011) 0032
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 39)
KOM (2011) 0032
bilag 2 (kopi af REU alm. del - svar på spm. 403 om
forhandlingerne om EU's PNR-forslag)
EU-note (15)
E 13 (EU-note af 23/11-15 om PNR)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 69 (udvalgsmødereferat side 174, senest behandlet
i EUU 2/10-15)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 4 omhandler forslaget til et direktiv om oprettelse
af et europæisk PNR-system. Formandskabet forventes at give en statusorientering om
forhandlingssituationen. Forslaget har gennem flere år ligget stille i Europa-Parlamentet. I
juli måned i år vedtog Parlamentet så sine ændringsforslag til direktivet, og trilogforhand-
lingerne mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet blev påbegyndt i september. For-
handlingerne har kørt trægt, da især Rådets og Parlamentets forhandlingsudgangspunkter
har ligget meget langt fra hinanden. På det ekstraordinære rådsmøde den 20. november
2015
vedtog
Rådet
en
række
konklusioner
om
PNR-direktivet.
Konklusionerne var, at direktivet også bør omfatte flyvninger internt mellem EU-landene;
at dets anvendelsesområde ikke bør begrænses til grænseoverskridende kriminalitet; og
at der bør fastsættes bestemmelser om, at indhentede PNR-oplysninger kan opbevares i
umaskeret form i tilstrækkelig lang tid. Rådet vedtog herudover, at det haster og har høj
prioritet at få vedtaget et ambitiøst PNR-direktiv inden udgangen af 2015. Vi er fra dansk
side helt enige i de prioriteter, der blev vedtaget på rådsmødet. Jeg håber, at konklusio-
nerne vil medføre, at der bliver sat yderligere skub i forhandlingerne. Direktivforslaget er
omfattet retsforbeholdet. Det er dog et af de forslag, som partierne bag aftalen om tilvalg
af retsakter på området for retlige og indre anliggender allerede har tilkendegivet, at man
er indstillet på at Danmark deltager i. Jeg forventer at kunne tage statusorienteringen om
forhandlingerne om direktivforslaget til efterretning.
309
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
5. Terrorbekæmpelse
Orientering fra formandskabet og EU’s
antiterrorkoordinator
status og orienterede
debat
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 58)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Justitsministeren:
Jeg vil nu vende mig mod dagsordenens punkt 5 om terrorbekæm-
pelse, der
desværre
er et højaktuelt emne. I forlængelse af det seneste terrorangreb i
Paris blev der som bekendt afholdt et ekstraordinært rådsmøde den 20. november i år.
Formandskabet har lagt op til en drøftelse af status for arbejdet med at implementere de
tiltag mod terrorisme, som er nævnt i stats- og regeringschefserklæringen af 12. februar
2015. På rådsmødet i oktober blev det bl.a. besluttet, at der frem mod det kommende råds-
møde skulle fokuseres på fem konkrete prioriter. De fem prioriteter falder inden for følgende
områder:
- grænsekontrol
ved EU’s ydre grænser (to
tiltag),
- informationsudveksling,
- forebyggelse af radikalisering på internettet og
- terrorbekæmpelse uden for EU.
Forordningsforslaget om fritagelse for legalisering har været under forhandling siden juni
2013. Forslaget har senest været forelagt for udvalget i juni til orientering. I februar måned
blev forslaget forelagt for udvalget med henblik på forhandlingsoplæg.
Forhandlingsoplægget gik dengang ud på, at Danmark støtter initiativer, der bidrager til at
lette de administrative byrder for borgere og virksomheder i EU med henblik på at fremme
den frie bevægelighed og de økonomiske aktiviteter i EU, og at Danmark generelt set er
positivt indstillet over for forslaget.
På rådsmødet den 15.-16. juni 2015 opnåede formandskabet en generel indstilling til for-
slaget, og der har efterfølgende været afholdt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.
Den 13. oktober lykkedes det at opnå en kompromisaftale med Europa-Parlamentet. På et
møde den 21. oktober i Coreper II blev der konstateret opbakning til kompromispakken.
Europa-Parlamentets JURI-udvalg vedtog den 12. november 2015 den konsoliderede tekst
til forordningen. Forslaget er nu sat på rådsmødedagsordenen med henblik på at konsta-
tere, at der er opnået politisk enighed om den konsoliderede tekst til forordningen, som er
udtryk for den kompromisaftale, der er opnået med Europa-Parlamentet.
Vi kan fra dansk side støtte den konsoliderede forordningstekst.
310
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
6. Forslag til forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og
virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter
i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
Politisk enighed
KOM (2013) 0228
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 64)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 3396
bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 15-16/6-
15)
EUU alm. del (141)
bilag 442 (udvalgsmødereferat side 667 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 27-2-15)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 6 omhandler et forslag til forordning om fritagelse
for legalisering af visse offentlige dokumenter. Formålet med forslaget er at forenkle pro-
cessen for anerkendelse af offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og dermed bl.a.
fremme den frie bevægelighed for borgerne. Forslaget forpligter myndighederne i med-
lemsstaterne til at acceptere visse offentlige dokumenter udstedt af andre medlemsstater,
uden at dokumenterne er legaliserede.
Forslaget finder anvendelse på offentlige dokumenter vedrørende fødsel, død, navn, civil-
stand, slægtskab, adoption, opholdssted eller bopæl samt statsborgerskab. Forordningen
finder desuden anvendelse på dokumenter vedrørende, om en person er i live, har en straf-
feattest samt om valgrettigheder.
311
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
7.
Fornyelse af EU’s interne sikkerhedsstrategi (2015-2020)
Orienterende debat
KOM (2015) 0185
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 74)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 69 (udvalgsmødereferat side 178, senest behandlet
i EUU 2/10-15
ingen omtale)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Migrationskrisen i Europa: Forhold vedrørende det judicielle samarbejde og
kampen mod Xenofobi
Status
Videre skridt
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 78)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 69 (udvalgsmødereferat side 186, senest behandlet
i EUU 2/10-15)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Lagring af data om elektronisk kommunikation (logning)
Orienterende debat
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 82)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
312
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
10. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-
agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol)
samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA* **
Politisk enighed
KOM (2013) 0173
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 86)
EU-note (13)
E 11 (EU-note af 14/2-14 om debat om parlamentarisk kontrol
med Europol)
EU-note (12)
E 25 (EU-note af 9/4-13 om EU-forslag sender Danmark ud af
Europol)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (13)
bilag 513 (udvalgsmødereferat side 1012, senest
behandlet i EUU 28/5-14)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 10 omhandler Europolforordningsforslaget. For-
slaget er som bekendt omfattet af retsforbeholdet, og derfor forelægges sagen til ori-ente-
ring. Kommissionens forslag har til formål at erstatte det nuværende Europol med et nyt
EU-agentur. Mange af de 10 eksisterende regler videreføres, men der er også nogle æn-
dringer, bl.a. styrkes den parlamentariske kontrol med Europol. Det betyder, at både Eu-
ropa-Parlamentet og de nationale parlamenter får en række nye beføjelser. Derudover styr-
kes Europol som knudepunkt for udveksling af informationer mellem politiet i EU-landene.
Det sker navnlig, ved at medlemslandenes forpligtelse til at levere oplysninger til Europol
skærpes. Reglerne om databeskyttelse bliver også opdateret.
Trilogforhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet blev påbegyndt i efteråret sid-
ste år. På trilogmødet den 26. november blev der opnået politisk enighed. Det er forvent-
ningen, at formandskabet vil orientere herom på rådsmødet. Herefter forventes den ende-
lige vedtagelse af forordningen at ske i starten af det nye år. Efter vedtagelsen vil der være
en overgangsperiode, indtil det nye Europol er oppe at køre
og Danmark må forlade
samarbejdet. Datoen, den 1. juli 2017, fremgår af den politiske aftale, men det er samtidig
aftalt, at det er op til Rådet at fastsætte en tidligere anvendelsesdato, hvilket må forventes
at ske.
Regeringen mener, at det er afgørende, at Danmark fortsat kan deltage fuldt ud i Europols
arbejde. Det er grunden til, at danskerne den 3. december skal stemme om at omdanne
retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Et ja den 3. december er nemlig den eneste garanti,
der kan gives for, at Danmark forbliver fuldgyldigt medlem af Europol.
Søren Søndergaard
spurgte om, hvornår der ville ligge en autoriseret dansk oversættelse
af Europolteksten. Han takkede ministeren for at vende tilbage med svar på spørgsmålet
om EU-Domstolens dom vedrørende den europæiske menneskerettighedskonvention.
Kunne ministeren knytte nogle ord til, hvad Domstolens anstødssten egentlig var i forhold
til at tilslutte sig menneskerettighedskonventionen. Hvad var substansen? Det er klart, at
det er teknisk vanskeligt, men er det bare det?
313
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Justitsministeren
svarede, at en dansk oversættelse først vil blive offentligt tilgængelig
efter vedtagelsen primo 2016. Ministeren ville gerne besvare spørgsmålet skriftligt, så det
kunne blive helt præcist. Det kunne være et godt grundlag for en fremtidig diskussion.
11. Bekæmpelse af hadefuld tale på Internettet
Orienterende debat
Rådsmøde 3433
bilag 2 (samlenotat side 106)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
314
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
12. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om
betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på
forskning, studier, elevudveksling, lønnet og ulønnet praktik, volontørtjeneste og
au pair-ansættelse (studie- og forskerdirektivet)
Politisk enighed
KOM (2013) 0151
Rådsmøde 3433
bilag 3 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Første punkt på dagsordenen vedrører studie-
og forskerdirektivet. Det er ikke så ofte, at vi har et punkt på, der vedrører lovlig indvandring,
og sagen har heller ikke været på rådsmødedagsordenen, siden direktivet blev fremsat i
2013. Forslaget er nu næsten færdigforhandlet, og jeg forventer, at der på rådsmødet kan
opnås politisk enighed, så forslaget kan blive endeligt vedtaget inden for kort tid. Direktiv-
forslaget fastlægger ensartede regler for tredjelandsstatsborgere, der vil opholde sig i over
tre måneder i et EU-land med henblik på forskning, studie, elevudveksling, praktik, volon-
tørtjeneste eller au pair-ansættelse. Det handler bl.a. om, hvilke adgangskrav der er for de
personer, som direktivet omfatter, hvilke rettigheder de får, og muligheden for at bevæge
sig rundt mellem EU-landene. På grund af retsforbeholdet kommer direktivet ikke til at
gælde i Danmark, men vi har selvfølgelig tilsvarende nationale regler for disse persongrup-
per.
Den 1. januar 2015 trådte der nye danske regler i kraft, som betyder, at virksomheder i
Danmark får lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU. Disse
regler inkluderer bl.a. bedre vilkår for forskere og et etableringskort til internationale dimit-
tender, som giver adgang til at arbejde i Danmark i 2 år og mulighed for at starte egen
virksomhed. Regeringen støtter derfor også en vedtagelse af direktivet, som kan medvirke
til, at vi i EU kan tiltrække de dygtigste forskere og studerende.
315
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
13. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
indførelse af en omfordelingsordning i krisesituationer og om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om
fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der
er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der
er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne
Status
KOM (2015) 0450
Rådsmøde 3433
bilag 3 (samlenotat side 7)
L 29 - svar på spm. 35 om, hvorvidt regeringen fastholder sin garanti om, at
Danmark ikke skal være en del af den EU-lovgivning på asyl- og
indvandringsområdet, som Danmark i dag står uden for, fra udlændinge-,
integrations- og boligministeren
KOM (2015) 0450 - svar på spm. 1 om, at Danmark ikke skal være en del af
den EU-lovgivning på asyl- og indvandringsområdet, og at Danmark ikke vil
deltage i en permanent omfordelingsmekanisme, fra statsministeren
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 69 (udvalgsmødereferat side 189, senest behandlet
i EUU 2/10-15)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Næste punkt på dagsordenen drejer sig om
Kommissionens forslag om en permanent og bindende omfordelingsmekanisme integreret
i en revideret Dublinforordning, som blev fremsat den 9. september 2015. Der har endnu
kun været helt indledningsvise drøftelser, men som det ser ud lige nu, er der kun begrænset
opbakning til Kommissionens forslag. Mange medlemslande vil gerne afvente en evalue-
ring af de krisemekanismer, der allerede er vedtaget for en midlertidig omfordeling fra hots-
pot i Italien og Grækenland. Kommissionen forventes desuden at komme med en evalue-
ringsrapport af det gældende Dublinsystem i 2016, og vi mener fra dansk side sammen
med flere andre medlemslande, at det giver mening at afvente denne rapport, inden man
går i gang med at ændre Dublinforordningen.
316
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles
EU-liste over sikre tredjelande i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af
international beskyttelse, og om ændring af direktiv 2013/32/EU
(førstebehandling)
Status
KOM (2015) 0452
Rådsmøde 3433
bilag 3 (samlenotat side 13)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 69 (udvalgsmødereferat side 190, senest behandlet
i EUU 2/10-15)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Så kommer vi til punktet vedrørende forslaget
om en liste over sikre oprindelseslande, som Kommissionen fremsatte den 9. september i
år. Vi forventer, at formandskabet vil give en status på forhandlingerne. Formålet med for-
slaget er at smidiggøre sagsbehandlingen med en særlig hurtig procedure i sager, hvor en
asylansøgning vurderes at være ubegrundet, og hvor ansøgeren kommer fra et land på
listen.
Regeringen mener, det er en god idé, at EU-landene arbejder med en sådan liste. Som det
fremgår af forslaget, kan Danmark dog ikke deltage i forordningen på grund af retsforbe-
holdet. Til gengæld har Danmark sin egen nationale liste. Med undtagelse af Tyrkiet indgår
alle landene på Kommissionens liste også på Danmarks liste.
317
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
15. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg,
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende
formueforholdet mellem ægtefæller
Politisk enighed
KOM (2011) 0126
Rådsmøde 3433
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (141)
bilag 268 (udvalgsmødereferat side 308, senest
behandlet i EUU 28/11-14)
Social- og indenrigsministeren
forelagde punkt 15 og 16 under et.
16. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg,
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de
formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber
Politisk enighed
KOM (2011) 0127
Rådsmøde 3433
bilag 1 (samlenotat side 18)
EUU alm. del (15)
bilag 126 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (14)
bilag 268 (udvalgsmødereferat side 308, senest
behandlet i EUU 28/11-14)
Social- og indenrigsministeren
ønskede at forelægge de to punkter samlet. Det drejede
sig om to familieretlige sager:
-
forslag til en forordning om formueordningen mellem ægtefæller.
forslag til en forordning om formueordningen mellem registrerede partnere.
Social og indenrigsministeren:
Da forslagene omhandler familieret, skal de vedtages
med enstemmighed. Forslagene er omfattet af retsforbeholdet. Begge forslag indeholder
regler om international kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i
sager om formueordningen mellem henholdsvis ægtefæller og registrerede partnere. For-
mueordningen mellem ægtefæller og mellem registrerede partnere vedrører navnlig deling
af ægtefællernes eller parternes formue ved skilsmisse eller den enes død. Det kaldes
bodeling. Som jeg orienterede udvalget om i sidste uge under samrådet om Bruxelles IIa-
forordningen, kan EU på det familieretlige område kun lovgive om grænseoverskridende
spørgsmål. Det vil sige, at EU heller ikke kan ændre på de danske regler om bodeling. For
1 år siden besluttede Rådet at udsætte sagen, sådan at landene kunne overveje den. For-
mandskabet har siden da gennemført en række uformelle drøftelser, der har resulteret i et
kompromisforslag, som det ser ud til, at alle lande kan støtte. I hvert fald har formandskabet
lagt op til, at forordningen vedtages på rådsmødet i december som et a-punkt, dvs. uden
politisk drøftelse. Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslagene, men da de
som sagt er omfattet af retsforbeholdet, vil de ikke gælde for Danmark.
318
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
17. Migrationskrisen: status over situationen og opfølgning af gennemførelsen af de
trufne foranstaltninger. Kommende tiltag
Status/politisk drøftelse
KOM (2015) 0510
Rådsmøde 3433
bilag 4 (supplerende samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 69 (side 192, behandlet i EUU 2/10-15)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Næste punkt er et generelt punkt om migrati-
onskrisen, hvor vi vil få de seneste tal og en generel status over situationen. På det ekstra-
ordinære rådsmøde den 9. november blev man enige om, at indsatsen med etablering af
hotspots skal intensiveres. Efter planen skulle alle hotspots være fuldt funktionsdygtige
inden udgangen af november, men vi må konstatere, at der fortsat er et stykke vej. Pr. 25.
november er der omfordelt samlet 130 asylansøgere fra Italien og 30 asylansøgere fra
Grækenland. Der er kun meget få, der lader sig registrere som asylansøgere, og omforde-
lingen af de 160.000 asylansøgere ser derfor ud til at have meget lange udsigter. Det skal
vi selvfølgelig have fundet en løsning på. Derudover forventer jeg, at vi også skal drøfte
nogle af de andre initiativer, der er igangsat, herunder en fælles informationsstrategi rettet
mod asylansøgere, migranter, menneskesmuglere og menneskehandlere. Vi skal sand-
synligvis også drøfte nogle af de initiativer, som blev vedtaget på det ekstraordinære råds-
møde den 20. november vedr. en styrkelse af de ydre grænser og Frontex’
arbejde i græn-
seområderne. Endelig skal jeg også nævnte, at der på søndag er indkaldt til et topmøde
mellem Tyrkiet og EU’s stats-
og regeringschefer, hvor samarbejdet med Tyrkiet skal drøf-
tes. Det er derfor også sandsynligt, at der vil være en opfølgning på dette møde.
Rasmus Nordqvist
havde været på Lesbos i begyndelsen af ugen og var chokeret over,
hvordan man behandler de mennesker, der kommer til Europa, og over det kaos, der her-
sker. Han spurgte, om ikke udfordringerne med den midlertidige omfordeling af de 160.000
hang sammen med, at hotspottene ikke fungerer. Lejrene på Lesbos, der skal registrere
flygtningene, fungerer ikke. De er indrettet til 2.000, og der befinder sig i snit 6.000. Kræ-
vede omfordelingen ikke, at man fik styr på modtagelsen?
Rasmus Nordqvist spurgte også til den permanente omfordeling, som Kommissionen ef-
terspørger, men som der var en del skepsis omkring. Ledte man efter alternativer til den
permanente omfordeling? Var der andre løsninger end at styrke grænsekontrollen ved de
ydre grænser? Med det nuværende antal flygtninge vil der komme asylansøgere fra ver-
dens krigs- og kriseområder, uanset hvor meget man styrker den ydre grænsekontrol.
Udlændinge- og integrationsministeren
var desværre helt enig i, at omfordelingen ikke
er oppe at køre endnu. Det var et forsvindende lille antal, der var blevet omfordelt, og det
hang sammen med mange ting. Danmark bidrager med det, man skal, både hvad angår
den materielle del, personel og indsatsen i EU. Alle lande ser på det med største alvor fra
hver sit udgangspunkt.
På spørgsmålet om, hvorvidt der bliver diskuteret andet end styrkelse af den ydre grænse-
kontrol, svarede ministeren bekræftende. Der ville være topmøde den følgende søndag,
319
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
og Tyrkiet var efter hendes vurdering en nøgle til at få det til at fungere på sigt. De ydre
grænser og samarbejdet med Tyrkiet herom skal fungere, og så var der spørgsmålet om
hjælp i nærområderne. Dårlige forhold her er en enorm drivkraft til at rejse mod Europa.
Der er nogle generelle ting, der skal fungere. Det bedste ville være, hvis man kunne skabe
fred i Syrien og omegn, men det har lange udsigter. Her bidrager Danmark også.
Rasmus Nordqvist
sagde, det var Europas største udfordring lige nu. Modtagelsen af de
folk, der kom til Europa, var ikke værdig. Man prøver at leve op til nogle menneskerettighe-
der og værdier, og den nuværende situation er ikke Europa værdig. På Lesbos er det ikke
migranter på jagt efter et bedre liv, det er flygtninge fra Syrien, Afghanistan
hvor de bl.a.
flygter for at blive tvunget til at kæmpe for Taleban imod det, vi prøver at forsvare. Man
havde haft planer om at etablere hotspots. Han havde talt med folk fra Frontex på Lesbos,
som virkelig knokler. Han var glad for at møde dem og høre, at de var optagede af at lave
et godt arbejde til gavn for asylansøgerne, så man kan behandle dem ordentligt og få dem
videre i systemet. Men er Danmark med til at udvikle nye løsninger? Det fungerer ikke nu,
og det er vigtigt at finde ud af, hvordan man så håndterer det. Processen skal op i tempo,
det handler om menneskeskæbner, og det er synd at vade rundt i de samme ting i stedet
for at finde på nye løsninger.
Udlændinge- og integrationsministeren
sagde, at de ikke var enige hele vejen. Det var
ikke alle, der kom til Europa, der havde krav på beskyttelse. Slet ikke. En meget stor andel
er migranter. Man kan ikke fortænke dem i at forsøge at skabe sig et bedre liv i Europa,
havde det været hende selv, havde hun gjort det samme. Hun havde også mødt Frontex-
medarbejdere, og mente ikke, man var et uhyggeligt menneske, bare fordi man forsøger at
få styr på flygtninge- og migrantsituationen i Europa. Det er menneskeskæbner, man ar-
bejder med, og derfor gør de medarbejdere, som er udstationeret ved Lesbos alt, hvad de
kan. Men mange af de ankomne vælger ikke at gøre brug af faciliteterne og lade sig regi-
strere der og dermed heller ikke kommer til at indgå i den omfordelingsordning. Det er et
af hovedproblemerne. Det skal man se om man kan finde en løsning på, og det diskuterer
man selvfølgelig. På sidste RIA-møde var det noget af det, der blev brugt allermest tid på.
Et andet problem var, at en række europæiske lande var meget pressede, hvad man kunne
se på den måde, deres regeringer og parlamenter reagerer på. Der sker opstramninger
hele vejen rundt. Her erfaringsudveksler man, når man mødes formelt og uformelt. Men på
dagsordenen fyldte omfordeling, hotspots og ydre grænsekontrol mest.
Rasmus Nordqvist
fortalte, at folk på Lesbos havde stået i 6-7 dage i lejre beregnet til en
fjerdedel af de tilstedeværende. De får så et nummer til en ny kø, hvor de står i 1-2 dage.
De bliver registreret med fingeraftryk og billeder, så der er de vel allerede inde i systemet.
Måske handlede det om at informere folk ordentligt om, hvad det betyder at blive registre-
ret, hvor man kunne komme videre fra, så de ikke gemmer sig. Det er ikke nogen lille rejse,
de skal på, eksempelvis fra Lesbos. Her skal de finde penge til færgen til Athen, der koster
mere for dem end for andre mennesker. De skal vandre op gennem Europa med fare for,
at grænserne lukker. Ved at informere bedre kunne man måske undgå ulykkelige skæbner
med folk, der allerede har været på flugt længe, og som er syge, gamle eller sårede.
320
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Udlændinge- og integrationsministeren
svarede, at der var to køer, man kunne stille sig
op i ved disse hotspots: en migrantkø og en asylansøgerkø. Alle stiller sig op i migrantkøen
for at undgå Sydeuropas asylsystem og bliver dermed ikke en del af omfordelingen. Man
kører derfor kampagner nu for at få folk ind i asylsystemet for at overbevise folk og infor-
mere dem om, hvad det betyder. Mange ønsker ikke at indgå i omfordelingen men i stedet
søge til et bestemt land, de har valgt. Der kommer rigtig mange til Tyskland og Sverige
så mange, at selv Sverige vil stramme op på sin udlændingepolitik.
321
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
18. Forvaltning af Schengensamarbejdet
Kommissionens, Europa-Parlamentet og
Rådets 8. halvårlige rapport om Schengenområdets funktion
Orientering fra Kommissionen/ Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3433
bilag 4 (supplerende samlenotat side 8)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Det sidste punkt på dagsordenen ved-
rører Kommissionens 8. halvårlige rapport om Schengenområdets funktion. Vi forventer en
drøftelse af situationen i Schengenområdet med udgangspunkt i rapporten, som vi fortsat
afventer og derfor ikke kender det endelige indhold af. Det står klart, at Schengensamar-
bejdet lige nu er udfordret. Derfor er det også vigtigt, at de tiltag, som blev vedtaget på
rådsmødet den 20. november 2015, for at styrke de ydre grænser bliver realiseret hurtigst
muligt. For at foregribe spørgsmålet fra Dansk Folkeparti om, hvornår vi lukker den danske
grænse, kan jeg bare sige, at regeringen selvfølgelig følger situationen ved de danske
grænser tæt og vurderer løbende på baggrund af politiets efterretninger, om der skulle
være et behov for at indføre midlertidig grænsekontrol i Danmark. Det har endnu ikke været
vurderingen.
Så er der ikke mere på dagsordenen, men det kan nå at ændre sig i løbet af næste uge
ikke mindst i lyset af topmødet på søndag. Vi vender selvfølgelig tilbage, hvis der er afgø-
rende nyt, og ellers satser vi på, at det bliver årets sidste RIA-rådsmøde.
322
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
20. Siden sidst
Udlændinge- og integrationsministeren:
Jeg vil kort nævne resultatet af det ekstraordi-
nære rådsmøde den 20. november i lyset af de forfærdelige begivenheder i Paris for 14
dage siden. Rådsmødet blev dækket af justitsministeren, da det overordnede tema var
terror. En vigtig del af drøftelserne handlede imidlertid om styrkelse af de ydre grænser, og
man vedtog i den forbindelse et sæt rådskonklusioner, som fokuserede på dette og på at
forbedre kontrollen med, hvem der rejser ind i Europa. Man blev bl.a. enige om, at med-
lemslandene skal blive bedre til at anvende de fælles risikoindikatorer til kontrol af EU-
borgere, som allerede er blevet vedtaget, når de krydser en ydre grænse. Endelig vil jeg
også lige nævne et nyt initiativ, som lægger op til systematisk og automatiseret kontrol af
alle EU-borgere ved de ydre grænser inden for rammerne af et fremtidigt smart borders-
system.
Justitsministeren:
Afslutningsvis vil jeg følge
op på sagen om EU’s tiltrædelse
til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og give en kort orientering om status
for forhandlingerne af den generelle databeskyttelsesforordning. Jeg skal dog gøre op-
mærksom på, at disse sager ikke er på rådsmødedagsordenen denne gang.
For så vidt angår EU’s tiltrædelse af EMRK,
tilkendegav EU-Domstolen som bekendt i sin
udtalelse fra december 2014, at udkastet til tiltrædelsesaftale på en række punkter ikke var
foreneligt med EU-retten
og den tilknyttede protokol om EU’s tiltrædelse af
Menneskeret-
tighedskonventionen. På RIA-rådsmødet i oktober blev Kommissionen opfordret til at ud-
arbejde en skriftlig analyse med henblik på at bringe drøftelserne i rådsarbejdsgruppen
videre. Kommissionen blev også opfordret til at viderebringe beskeden om, at EU fortsat
er opsat på at kunne tiltræde Menneskerettighedskonventionen, til de øvrige aftaleparter.
Kommissionen har på den baggrund udarbejdet et oplæg til diskussion af en række af de
problemstillinger, som EU-Domstolen rejste i sin udtalelse. Oplægget er blevet drøftet på
et møde i rådsarbejdsgruppen i november. Men det er en teknisk og juridisk svær opgave,
og der er behov for yderligere drøftelser og overvejelser i rådsarbejdsgruppen, inden sagen
kan komme videre.
For så vidt angår status i forhandlingerne af den generelle databeskyttelsesforordning, fik
min forgænger som bekendt mandat her i udvalget forud for rådsmødet for retlige og indre
anliggender i juni 2015 til at tilslutte sig den generelle indstilling i Rådet. I umiddelbar for-
længelse af rådsmødet i juni gik trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet i gang.
Forhandlingerne med Europa-Parlamentet har de sidste måneder været meget intensive.
På nuværende tidspunkt er der ikke opnået endelig enighed om nogen del af forslaget,
selvom forhandlingsparterne naturligvis har nærmet sig hinanden på en række punkter.
Det er fortsat formandskabets målsætning at afslutte forhandlingerne inden udgangen af
2015.
323
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
FO
Punkt 5. Finansieringen af flygtningefaciliteten for Tyrkiet
Sagen er ikke på dagsordenen for et rådsmøde, men der forventes politisk enighed på
EU-Tyrkiet-topmødet 29. november 2015
Forelæggelse ved finansministeren
EUU alm. del (15)
bilag 131 (samlenotat)
Finansministeren:
Jeg vil gerne indledningsvis starte med at takke udvalget for mulighe-
den for at forelægge denne sag med så kort varsel. Sagen forelægges til forhandlingsop-
læg, da sagen har væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Formanden for Det Europæiske Råd (DER)
indkaldte den 23. november EU’s stats-
og
regeringsledere til et topmøde mellem EU og Tyrkiet på søndag, hvor stats- og regerigns-
lederne deltager. Det primære formål med mødet er at nå til enighed med Tyrkiet om at
styrke samarbejdet om håndteringen af flygtningesituationen. Det væsentligste nye ele-
ment heri er økonomisk støtte fra EU på 3 mia. euro til Tyrkiet, som skal hjælpe Tyrkiet
med at håndtere de over 2 mio. flygtninge, som opholder sig i landet. Kommissionen lægger
op til, at der etableres en såkaldt
flygtningefacilitet, som skal finansieres af både EU’s bud-
get og af nationale bidrag. Det er derfor, det er mig, der som finansminister forelægger
sagen til forhandlingsoplæg.
Flygtningefaciliteten for Tyrkiet skal ses i lyset af den europæiske migrationsindsats, hvor
EU bl.a. har været i dialog med Tyrkiet om gensidig assistance. EU’s stats-
og regerings-
ledere udtrykte på DER-mødet den 15. oktober vilje til at intensivere det politiske og øko-
nomiske engagement substantielt i Tyrkiet. Til gengæld vil Tyrkiet bidrage til bekæmpelsen
af irregulær migration til EU. F.eks. vil Tyrkiet styrke sin kystbevogtning, gøre det lettere at
tilbagesende migranter og sikre bedre registrering af flygtningene.
Kommissionen har derfor besluttet at etablere en flygtningefacilitet for Tyrkiet. Forventnin-
gen er på nuværende tidspunkt, at EU’s stats-
og regeringsledere vil indgå en aftale med
Tyrkiet på topmødet på søndag, som vil binde EU politisk til et tilsagn om støtte på 3 mia.
euro. Regeringen har på den baggrund valgt at indhente et tidligt forhandlingsoplæg i Fol-
ketinget.
For så vidt angår den konkrete udmøntning, lægger Kommissionen op til, at der skal af-
sættes i alt 3 mia. euro til Tyrkiet i 2016 og 2017. Det svarer til godt 22 mia. kr. 0,5 milliard
skal komme fra
EU’s budget. De resterende 2,5 mia. euro skal komme fra medlemslandene
i form af nationale bidrag. Kommissionen lægger op til at anvende samme fordelingsnøgle
som ved finansieringen af EU’s budget. Det betyder, at Danmark skal betale et nationalt
bidrag
til Tyrkiet på 358 mio. kr. I henhold til OECD’s definitioner kan det bilaterale bidrag
til Tyrkiet opgøres som udviklingsbistand. Det danske nationale bidrag vil således blive
finansieret via udviklingsbistanden. Kommissionen lægger op til, at midlerne skal prioriteres
til humanitær nødhjælp, støtte til flygtninge og asylansøgere, og hjælp til de tyrkiske myn-
digheders håndtering af flygtningesituationen.
324
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Regeringens holdninger er følgende:
Regeringen støtter etableringen af flygtningefaciliteten og den økonomiske støtte
på 3 mia. euro til Tyrkiets håndtering af flygtningesituationen.
Regeringen støtter i udgangspunktet den foreslåede fordeling af midler fra EU’s
budget og medlemslandene.
Vedrørende brugen af midler fra EU’s budget lægger regeringen vægt på, at mid-
lerne findes via omprioriteringer inden for EU’s budget. Det skal dog ske på en
måde, så vi undgår, at der tages penge fra EU’s øvrige nærområdeindsats.
For så vidt angår de bilaterale bidrag fra medlemslandene, lægger regeringen vægt
på, at der anvendes en fair fordelingsnøgle. Derfor støtter regeringen Kommissio-
nens forslag om at anvende den samme fordelingsnøgle som ved EU’s budget.
Afslutningsvis lægger regeringen vægt på, at midlerne allokeres til flygtningerela-
terede udgifter som humanitær bistand, inklusion af flygtningene i det tyrkiske sam-
fund og tiltag til at forhindre irregulær migration.
Søren Søndergaard
sagde, at Enhedslisten gennem længere tid havde efterlyst en samlet
politik over for Tyrkiet, både i Europaudvalget og i Udenrigspolitisk Nævn. Tyrkiet var i
højere og højere grad en islamistisk stat, der undertrykker alle andre strømninger i landet.
Den største oppositionsavis, Cumhuriyet, havde fået sin ledelse arresteret, en lang række
oppositionsaviser var blevet overtaget af staten, der udgiver dem med det modsatte bud-
skab. Dertil kom undertrykkelsen af kurderne. Man kunne ikke nøjes med at beskæftige sig
med et hjørne af Tyrkiet uden at have en samlet vurdering af udviklingen i landet at gå ud
fra. Den vurdering havde man ikke foretaget, og derfor kunne Enhedslisten umuligt støtte
forslaget. Det var også uklart, hvordan midlerne skulle bruges, og hvilken sikkerhed der var
for, at midlerne nåede ud til de mest trængende. Søren Søndergaard havde selv besøgt
de kurdiske områder i Tyrkiet og set, hvordan hundredetusindvis af flygtninge boede privat
uden hjælp fra den tyrkiske regering, mens andre var i flygtningelejr og fik hjælp. Mange
kurdiske flygtninge og byer fik ingen hjælp. Der var ingen sikkerhed for, at de danske penge
ikke ville være med til at fortsætte den diskrimination, som havde til formål at holde islami-
sten Erdogan ved magten. Det kunne Enhedslisten under ingen omstændigheder støtte.
Derudover var det heller ikke specielt kløgtigt at finansiere flygtningeindsatsen med ned-
skæringer, der i sidste ende vil skabe flere flygtninge.
Kenneth Kristensen Berth
syntes, det var dejligt at høre så klare udmeldinger imod isla-
mismen fra venstrefløjen. Han delte opfattelsen af, at der var en bekymrende islamisering
i gang i Tyrkiet. Den danske regerings position heroverfor var ikke særlig tydelig.
I Dansk Folkeparti undrede man sig over, at Danmark skulle betale 358 mio kr. til Tyrkiet
på trods af det danske forbehold på asyl- og udlændingeområdet, som det efter Dansk
Folkepartis mening faldt ind under. Ligesom Danmark ikke betalte til Grækenland under
325
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
eurokrisen, syntes han heller ikke, man skulle betale her. Man anede ikke, hvad man fik for
pengene, men håbede bare, man kunne stole på en stor skurk. Erdogan havde ikke været
til at stole på hidtil, og der var ingen grund til at tro, at Tyrkiet ville overholde sine løfter.
Menneskerettighederne gjorde ikke stort indtryk på den siddende tyrkiske regering. Om de
havde styr på flygtningesituationen, kunne man diskutere. Man kunne også spørge, om
ikke man med forslaget ville eksportere nogle mennesker til Europa, man hellere ville være
foruden. Han havde en fornemmelse af, at der i denne sag var foregået en afpresning fra
Tyrkiets side
og endda en afpresning uden nogen sikkerhed for, at man fik noget ud af
det. Dansk Folkeparti støttede ikke forhandlingsoplægget.
Rasmus Nordqvist
mente, at det som udgangspunkt var godt at bruge penge på at hjælpe
mennesker på flugt, hvad enten det var i det ene eller det andet land. Problemet i Tyrkiet
var, at kystvagterne kæntrede og punkterede de både, flygtningene tager af sted i. Det
havde ikke noget at gøre med beskyttelse og var problematisk at støtte. Rasmus Nordqvist
spurgte, om det danske bidrag på 358 mio. kr. gik fra den i forvejen hårdt beskårede ulands-
bistand. Det samme spørgsmål kunne man stille i forbindelse med EU’s budgetter, hvor
man omprioriterede, men ikke fra nærområdeindsatsen. Hvilken indsats skulle midlerne så
tages fra?
Morten Løkkegaard
sagde, at Venstre bakkede op om forhandlingsoplægget.
Christina Egelund
sagde, at Liberal Alliance bakkede op om forhandlingsoplægget. Hvis
ikke EU samarbejder med Tyrkiet om at løse problemet, vil den nuværende situation blive
forværret. Liberal Alliance havde hellere set, at man havde fundet de 3 mia. euro inden for
rammen
af EU’s budgetter. Men så længe, det danske bidrag blev finansieret inden for
rammen af udviklingsbistanden, var det fint i tråd med partiets linje.
Formanden
sagde, at Socialdemokratiet bakkede op om forhandlingsoplægget, især at
man ville prøve at få en større finansiering fra EU frem for fra medlemslandene. Pengene
skulle tages fra den eksisterende udviklingsbistand, men fra hvilket år
2015, hvor der
allerede var skåret benhårdt, eller 2016? Hvilke dele af udviklingsbistanden ville man skære
på?
Finansministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at forslaget ikke var omfattet af det
danske forbehold, fordi Kommissionen lagde op til en mellemstatslig aftale. Efter regerin-
gens opfattelse var der tale om en nærområdeindsats, hvad mange havde efterlyst. Dan-
mark ville blive inddraget i anvendelsen af flygtningefacilitetens midler. Regeringen lagde
vægt på, at midlerne anvendes der, hvor de gør størst nytte for flygtningene og Tyrkiet:
humanitær bistand, inklusion af flygtningene i det tyrkiske samfund og tiltag til at forhindre
irregulær migration og menneskesmugling. Tyrkiet skal styrke kystvagten med henblik på
at forhindre irregulære migranters udsejling fra de tyrkiske kyster og sikre en bedre modta-
gelse og registrering af flygtninge. Desuden skal de styrke indsatsen for tilbagesendelse af
migranter, der ikke har behov for beskyttelse. Aftalen var baseret på gensidige forpligtelser.
Kommissionen angav, at det var en nærområdeindsats, der kunne finansieres over ulands-
bistanden i overensstemmelse med OECD-reglerne for omprioritering af ulandsbistand.
326
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
For så vidt angik det danske bidrag, skulle regeringen fremlægge et aktstykke om sagen i
Finansudvalget. Derfor ville regeringen vende tilbage med nyt om den nærmere finansie-
ring senere. Det ville blive finansieret via omdisponering af udviklingsbistand.
Holger K. Nielsen
forstod, at man havde taget diskussionerne med Tyrkiet, som var en
central aktør i flygtningesituationen. Men han forstod ikke, at man ikke havde stillet nogle
politiske krav til Tyrkiet. Tyrkiet havde et væsentligt medansvar for, at Islamisk Stat stod så
stærkt i Syrien. De eneste, man havde kunnet samarbejde med på jorden, var kurderne,
som Tyrkiet havde brugt flere kræfter på at bekæmpe, end de havde på at bekæmpe IS.
De var meget kontraproduktive. Derfor var Socialistisk Folkeparti i udgangspunktet skep-
tisk. Dertil kom, at indsatsen blev finansieret med ulandsbistand, der barberes længere og
længere ned, fordi man bruger pengene på alt muligt andet end at bekæmpe fattigdom.
Socialistisk Folkeparti støttede ikke forhandlingsoplægget.
Rasmus Nordqvist
mente, at der burde følge nogle andre krav med, når man samarbejder
med et land som Tyrkiet. Eksempelvis var det problematisk at støtte en kystbevogtning,
der ikke passer på de mennesker, der er på flugt, men tværtimod kæntrer og punkterer
deres både. Alternativet kunne ikke støtte forslaget, specielt ikke med den finansiering.
Med en anden finansiering kunne det være værd at diskutere, men man tager midler fra et
sted, der i forvejen var hårdt beskåret.
Søren Søndergaard
var ikke overbevist om, at pengene ville blive anvendt ordentligt. Det
var velkendt, at tiltrædelsesmidlerne var blevet brugt til at sikre opbygning i AKP-landsbyer,
der støttede Erdogans islamistiske parti, hvorimod de kurdiske landsbyer ingen midler fik.
Havde man virkelig ingen sikring mod misbrug?
Søren Søndergaard spurgte om, hvad der mentes med udtrykket irregulære migranter.
Hvordan definerede man det i forhold til flygtningekonventionen, og hvilken status havde
de, siden det var tilladt at forhindre dem i at søge asyl? Det kunne man gøre, hvis man
betragtede Tyrkiet som et sikkert land, men gjorde Danmark det? Og stod Tyrkiet på EU’s
liste over sikre tilbagesendelseslande?
Formanden
spurgte, om regeringen kunne give sikkerhed for, at der ikke kommer til at ske
nogen forskelsbehandling i tildelingen af EU-midler. Venstre var gået fra at love en straks-
opbremsning af flygtninge til i stedet at gennemføre en straksopbremsning af udviklingsbi-
standen allerede i år på en finanslov, der egentlig var vedtaget. Man forventede
med rette
at pengene ville blive udbetalt. Derfor ville hun gerne vide, om pengene til denne facilitet
ville blive taget fra 2015- eller 2016-budgettet, og hvad det var for en omdisponering, mini-
steren talte om. Det var et stort beløb, og der var taget meget i forvejen til modtagelse af
flygtninge. Selv om regeringen nok ikke havde detaljerne på plads, måtte man have gjort
sig en overvejelse om, hvor man vil tage de 358 mio. kr. fra.
Finansministeren
måtte blive formanden svar skyldig. Det ville afhænge af udformningen
af faciliteten, som skulle aftales den følgende søndag. Når man kendte rammerne, skulle
man i Finansudvalget med et aktstykke udmønte finansieringen.
327
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/11-15
11. Europaudvalgsmøde 27/11 2015
Ministeren svarede Søren Søndergaard, at udtrykket irregulære migranter bare var oversat
fra Kommissionens skrivelse.
Ministeren sagde, at en del af spørgsmålene drejede sig om en bredere udenrigspolitisk
debat, han som finansminister ikke begav sig ind i.
Søren Søndergaard
sagde, at det understregede, hvor rigtigt det havde været at anmode
om en samlet holdning til udviklingen i Tyrkiet. Det var utrolig beklageligt, at den manglede.
Hvis ikke man opfatter Tyrkiet som et sikkert asylland, hvor alle asylansøgere er sikre, og
hvorfra ingen kan flygte med god grund (som f.eks. den avisredaktør, der var blevet fængs-
let for at udtrykke sin mening), hvad var så det fornuftige i at styrke de tyrkiske grænsevag-
ter? Det kunne forhindre folk i at flygte fra undertrykkelsen i Tyrkiet. Han forstod godt, at
det ikke var finansministerens område, men det faldt tilbage på en regering, der havde
nægtet at lave en samlet politik for en længerevarende udvikling, der var accelereret i be-
gyndelsen af 2015 med Erdogans massive overgreb på demokratiske rettigheder.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig
imod det.
Mødet sluttede kl. 12.48
328